Notater til brug ved eksamen i erhvervsøkonomi niveau A

Side 1

Notater til brug ved eksamen i erhvervsøkonomi niveau A

Side 2

Indholdsfortegnelse:

INDHOLDSFORTEGNELSE: 2

KAPITEL 1 – VIRKSOMHEDSSTYRING 6

Økonomistyring 6

Aktivitetsstyring: 6

Kapacitetsstyring: 6

Finansielstyring: 6

Styringsniveauer 7

Strategisk niveau: 7

Taktiske niveau: 7

Operative niveau: 7

KAPITEL 3 – PRODUKTIONSVIRKSOMHEDEN REGNSKAB: 7

Vareregnskab 7

Regnskab med tekniske anlæg og maskiner 9

Anskaffelse af tekniske anlæg og maskiner: 9

Reparation og vedligeholdelse: 9

Afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner: 9

Funktionsopdeling af omkostninger 10

Produktions-, distributions- og administrationsomkostninger: 10

Personaleomkostninger: 10

Omkostningsfordeling: 11

Afslutning af årsregnskabet 11

Præsentation af årsrapporten 12

Vareregnskabets afslutning ved anvendelse af den ”direkte metode” 12

KAPITEL 4 – REGNSKABSANALYSE I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER 13

En analyse af en virksomheds økonomi kan opdeles i flg. fem faser: 13

Indsamling af regnskabsmateriale 13

Omformning af et årsregnskab til analysebrug 13

Analyse af rentabilitet 14

Nøgletal vedr. rentabilitet: 14

Analyse af indtjeningsevne 14

Nøgletal vedr. indtjeningsevne: 14

Side 3

Resultatbudget 14

Dækningsbidragsanalyse 15

KAPITAL 5 – AKTIVITETSOPTIMERING 16

Virksomhedens handlingsparametre 16

Afsætnings handlingsparametre kan opdeles således: 16

Optimering ved brug af handlingsparametre 17

Salgsprisen som handlingsparametre: 17

Totalmetoden: 17

Enhedsmetoden: 17

Differensmetoden: 18

Reklamenulpunkt: 18

Kvalitet som handlingsparametre: 18

Prisdifferentiering: 18

Andre handlingsparametre: 18

Optimering uden brug af handlingsparametre 19

Prisdifferentiering 19

Afsætningsmæssige 19

KAPITAL 6 - KAPACITETSSTYRING 20

Kapacitetsbegrebet 20

Kapacitetsstyring ved prisalternativer 20

Knap kapacitet ved fast kapacitetsramme: 20

Knap kapacitet ved fleksibel kapacitetsramme: 21

Kapacitetsstyring ved faste salgspriser 22

Prisdifferentiering 22

KAPITAL 7 – INVESTERING 23

Investeringsbegrebet 23

Investeringsårsager: 23

Investeringsalternativet 23

Kapitalværdimetoden 24

Den interne rentefods metode 24

Annuitetsmetoden 24

Tilbagebetalingsmetoden 25

Side 4

Den statiske metode: 25

Den dynamiske metode: 25

Valg mellem alternative investeringer 25

Investeringskalkulens usikkerhed 26

Beslutning om køb eller leje/leasing 26

Det endelige investeringsvalg 26

KAPITEL 8 – FINANSIEL STYRING 27

Investering og finansiering 27

Den vertikale balancestruktur 27

Den horisontale balancestruktur 28

Egenkapital 28

Enkeltmandsvirksomhed: 28

Interessentskab: 29

Aktieselskab: 29

Anpartsselskab: 29

Fremmedkapital 29

Amortisationsformer 30

Annuitetslån: 30

Serielån: 30

Stående lån: 30

Mix-lån: 30

Indekslån: 30

Rentetilpasningslån: 30

Beregning af effektiv rente 30

Andre forhold af betydning for finansieringsvalget 31

Virksomhedens finansieringsmuligheder 31

KAPITAL 10 – JOBDESIGN OG ARBEJDSMILJØ 32

Jobdesign 32

Jobegenskaber: 32

De psykologiske tilstande: 32

Resultater: 33

Rammebetingelser: 33

Arbejdsmiljø 34

Arbejdsmiljøregler: 34

Side 5

Fysiske arbejdsmiljø: 34

Psykiske arbejdsmiljø: 34

Jobforbedringer 35

Jobspecialisering: 35

Jobudvidelse og jobberigelse: 35

Individuelle job: 36

Selvstyrende arbejdsgrupper: 36

KAPITEL 12 – PRODUKTIONSSTYRING 37

Produktionslayout 37

Funktionslayout: 37

Linjelayout: 37

Gruppelayuot: 38

Materiale- og produktionsstyring 38

Pull- og pushsystemer: 39

Optimal seriestørrelse: 39

SMED – metoden: 39

Just in time (JIT): 40

Logistikanalyse i produktionen 40

KAPITEL 14 – KVALITET I FORSYNINGSKÆDEN 41

Produktbegrebet 41

Kvalitetsbegrebet 42

Konstruktion 42

Produktionskvalitet 42

Markedsførings- og servicekvalitet 42

KVALITETSSTYRINGSSYSTEM 42

Kontrolpunkter i forsyningskæden 43

Side 6

Kapitel 1 – Virksomhedsstyring

Økonomistyring

Målet med økonomistyring er, at man skal sikre sig at virksomhedens økonomiske målsætning opfyldes. Dertil anvender man 3 styringsprocesser.

1. Aktivitetsstyring

2. Kapacitetsstyring

3. Finansiel styring

Aktivitetsstyring:

Formålet med aktivitetsstyring er, at man skal dække kundernes behov for virksomhedens varer eller serviceydelser. Ved at udvikle nye produkter, udvide sin kundegruppe eller ved løbende at styre sine salgs- produktions og indkøbs aktiviteter.

N.B. Aktivitetsstyring påvirker omsætningen, de variable omkostninger og de salgsfremmende omkostninger (indtjening). Det påvirker også indbetalinger og udbetalinger fra drift (likviditet).

Aktivitetsstyring har visse begrænsninger, idet de kun kan udføres indenfor virksomhedens kapacitetsmæssige og finansielle begrænsninger.

Kapacitetsstyring:

Kapacitetsstyring er styring af virksomhedens tekniske og menneskelige ressourcer, således at virksomhedens planlagte aktivitet kan føres ud i livet.

Det er også at anvende den allerede eksisterende kapacitet på den mest gunstige måde, f.eks. ved at investere i et nyt produktionsanlæg, men også ved at bruge kapaciteten på den mest lønsomme aktivitet i virksomheden.

Kapacitetsstyring handler også om at afvikle kapaciteten og om at forny den.

Denne styring har visse begrænsninger, så som de markedsmæssige og finansielle.

N.B. Kapacitetsstyring påvirker indtjeningens kontante kapacitetsomkostninger (KKO) og investeringens likviditetsvirkning.

Finansielstyring:

Finansielstyring handler om at skaffe kapital til virksomheden på de mest gunstige og fordelagtige vilkår som muligt.

▪ Udnyttelse af de likvide beholdninger på de mest gunstige måder som muligt.

▪ At sikre en stabil og billig kapitaltilførelse til virksomheden.

▪ Der skal tages hensyn til risikoen for at skabe afhængighed af enkelte kreditorer.

▪ Der skal også her tages hensyn til ændringer af kapitalbehovet og andre markedsmæssige ændringer f.eks. inflation og lav konjunktur osv.

▪ Den finansielle styring må ske inden for de givne markedsmæssige og finansielle rammer.

Side 7

▪ Finansiel styring påvirker virksomhedens indtjening ved at påvirke renteomkostningerne og likviditeten ved at påvirke finansieringens likviditetsvirkning, herunder optagelse, afdrag og renter af og på lån, og resultatudlodning.

Styringsniveauer

Som før nævnt er der i en virksomhed forskellige styringsprocesser, som aktivitet, kapacitet og likviditet, og dertil er der også forskellige styringsniveauer.

Fordi nogle beslutninger, som træffes indenfor styrings områder er langsigtede (f.eks. investeringer og produktudvikling), hvorimod andre, der er enkelte kortvarige beslutninger (f.eks. daglig produktionsstyring). Derfor er styringen opdelt i tre niveauer:

1. Strategisk niveau

2. Taktisk niveau

3. Operative niveau

Strategisk niveau:

På det strategiske niveau træffes de store og langsigtede beslutninger (f.eks. investeringer og produktudvikling). Beslutningerne træffes derfor af topledelsen og tidshorisonten for disse beslutninger er fra 2-10 år.

Taktiske niveau:

På det taktiske niveau træffes beslutninger som salgspriser, reklameindsats, personaleansættelse og kreditgivning o.l. Beslutningerne træffes af mellemledelsen og tidshorisonten hertil er 1-2 år. På det

taktiske niveau skal de beslutninger/planer som allerede er taget på det strategiske niveau udføres.

Operative niveau:

På det operative niveau træffes beslutningerne vedrørende den daglige drift af virksomheden (f.eks.

daglig produktionsstyring) og andre administrative funktioner, så som at udskrive en indkøbsordre, salgsfaktura osv.

N.B. Det skal dog huskes, at både områderne omkring økonomistyring og styringsniveauerne i et vist omfang overlapper hinanden og det er dog, derfor ikke i praksis muligt at opdele områderne så konkret.

Kapitel 3 – Produktionsvirksomheden regnskab:

Vareregnskab

En produktionsvirksomheds regnskab kendetegnes bl.a. ved, at der holdes regnskab med følgende 3 lagre:

Råvarelager 🡪 Vare under fremstilling 🡪 Færdigvarelager

Side 8

1. Købsfaktura: når man i en produktionsvirksomhed modtager råvare fra en leverandør, lagres råvarerne og de registreres på modtagelsen udskriver virksomheden en købsfaktura.

- Kontoplan: købs beløbet eks. Moms debiteres på konto 12110: råvare. Momsen debiteres på konto 14261: købsmoms. Hele beløbet krediteres på enten en oprettet konto for kreditor eller kontoen for andre kreditorer, konto 14290

2. Råvarerekvisition: når man i produktionsafdelingen skal bruge råvare til produktionen henter man råvare fra konto 12110: Råvarelager, og som registrering på dette udskrives en råvarerekvisition.

- Kontoplan: hele beløbet debiteres konto 12120: Vare under fremstilling, og beløbet krediteres på konto 12110: Råvare.

N.B. Da konto 12110, 12120 og 12130 er pengebindinger for virksomheden er der her tale om aktiver i balancen og derfor har alle en debetsaldo.

3. Arbejdssedler/lønsedler: når man i en produktionsvirksomhed skal have bearbejdet nogle råvare

har man brug for menneskelig arbejdskraft og arbejderne skal have penge for deres arbejdskraft.

Hertil udskrives der en arbejdsseddel/lønseddel

- Kontoplan: arbejdsseddelen krediteres på konto 14270: Skyldig arbejdsløn, og debiteres på konto 12120: Vare under fremstilling.

N.B. Da konto 14270: Skyldig arbejdsløn er en finansieringskilde for virksomheden er der her tale om en passiv i balancen og konto har derfor en kreditsaldo.

N.B. Grunden til at arbejdslønnen ikke fordeles til omkostningskontoen 2110: Variable produktions omk. men derimod 14270: Skyldig arbejdsløn er, fordi at lønnen ofte udbetales bagud.

4. Færdiggørelsesrapport: når en produktions afdeling har færdig produceret en vare, overføres de til færdigvarelageret, og som en registrering på det udskrives der en færdiggørelsesrapport, eller en produktionsrapport e.l.

- Kontoplan: beløbet krediteres på konto 12120: Varer under fremstilling og debiteres på konto 12130: Færdigvarelager.

5. Færdigvarerekvisition/salgsfakture: når en vare sælges, udtages den fra færdigvarelageret, og

dermed udskrives der en færdigvarerekvisition eller evt. salgsfaktura.

- Kontoplan: beløbet krediteres på konto 12130: Færdigvarelager og debiteres på 2110:

Variable produktionsomk. Salgsfaktura, salgsbeløbet eks. moms krediteres på konto

1100: Varesalg og momsen krediteres på konto 14262: Salgsmoms, hele beløbet debiteres derefter på købers navn.

N.B. VO(variable omkostninger) er forbrugte råvarer og arbejdsløn og idet VO er en omkostning for virksomheden har kontoen en debet saldo.

N.B. Dækningsbidraget beregnes: omsætning minus VO

Side 9

Regnskab med tekniske anlæg og maskiner

Anskaffelse af tekniske anlæg og maskiner:

Da man i en produktionsvirksomhed anvender maskiner og anden tekniske anlæg til forarbejdning af råvarer, skal disse jævnligt anskaffes, og der skal holdes regnskab med dette.

N.B. Tekniske anlæg og maskiner er anlægsaktiver for virksomheden, idet at de skal anvendes i flere år.

Kontoplan: købet af nye maskiner og anlæg debiteres konto 11111:

Tekniske anlæg og maskiner. Hvis det er i slutningen af regnskabsåret er en aktiv i balancen.

N.B. Da kostprisen for tekniske anlæg og maskiner er pengebindinger for virksomheden, er der tale om et aktiv i balancen, og kontoen har derfor en debetsaldo.

Installations og monterings omkostninger debiteres ligeledes på konto 11110: Tekniske anlæg og maskiner, idet disse beløb indgår som en del af kostprisen.

Reparation og vedligeholdelse:

Anskaffelse af tekniske anlæg og maskiner medfører som regel reparationer og vedligeholdelse af dem.

Derfor er der tale om en omkostning for virksomheden, som debiteres på konto 2230: Reparationer og vedligeholdelse.

N.B. Kontoen har en debetsaldo, idet der er tale om en omkostning for virksomheden.

Afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner:

Værdien af tekniske anlæg og maskiner formindskes, efterhånden som de bruges og forældes. Man beregner derfor det beløb, som værdien er mindsket med og debitere afskrivningsbeløbet på konto

2310: Afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner.

N.B. Idet at afskrivningen er en omkostning for virksomheden, er der derfor tale om en debetsaldo.

Derefter krediteres beløbet på konto 11111: Akkumulerede afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner. Fordi at virksomheden skal holde regnskab med, hvor meget man har afskrevet på sine tekniske anlæg og maskiner.

N.B. Kontoen viser en regulering af kostprisen, og der er derfor tale om kreditsaldo på kontoen.

Den bogførte værdi beregnes: kostprisen minus akk. afskrivninger.

Side 10

Funktionsopdeling af omkostninger

Produktions-, distributions- og administrationsomkostninger:

I en produktionsvirksomhed arbejder man med følgende kontogrupper i en resultatopgørelse.

▪ Nettoomsætning

▪ Produktionsomkostninger

▪ Distributionsomkostninger

▪ Administrationsomkostninger

▪ Løn fordeling

▪ Renteindtægter

▪ Renteomkostninger

▪ Skat af årets resultat

N.B. Bortset fra renteomkostninger og skat af årets resultat er alle punkter omkostninger fordelt i produktion, distribution og administration. Det er derfor det bliver kaldt en fuktionsopdelt resultatopgørelse (fordi der er opdelt efter funktioner).

Bruttoresultatet, som fås ved at trække nettoomsætningen fra produktionsomkostningerne, må ikke forveksles med DG eller med handelsvirksomhedens bruttofortjeneste. Fordi der her medregnes alle de faste produktionsomkostninger, dvs. kapacitetsomkostninger hører her under produktionsomkostningerne.

N.B. I en funktionsopdelt resultatopgørelse kan man ikke se de enkelte omkostningsarter. Man kan derfor vælge at vise dem i en note.

Personaleomkostninger:

Personaleomkostninger indgår på flg. konti:

2110: Variable produktions omk. (arbejdsløn)

3110: Salgsprovision

2220: Gager (produktion)

3220: Gager (distribution)

4220: Gager (administration)

N.B. Kontoen til lønfordeling er en spejlkonto til kontierne for lønafregning og ATPbidrag. Kontoen anvendes, når man i produktionsvirksomheden fordeler lønomkostningerne på de enkelte funktioner

(produktion, distribution og administration). Kontoen har derfor en kreditsaldo.

N.B. Kontiene for salgsprovision og gager har alle en debet saldo, idet at der er tale om en omkostning for virksomheden.

Side 11

Omkostningsfordeling:

Der kan være andre omkostninger end lønomkostninger, der vedr. flere funktioner i en produktionsvirksomhed, og der er flg.

2210: Lokaleomkostninger (produktion)

3210: Lokaleomkostninger (distribution)

4210 Lokaleomkostninger (administration)

N.B. Idet der er tale om en omkostning for virksomheden, har kontiene en debetsaldo.

Afslutning af årsregnskabet

Det flg. vil omhandle afslutningen af årsregnskabet for et produktionsregnskab.

Flg. eksempler er taget fra bogen s. 51

A, råvarelageret er talt op til 450

Dette udregnes således:

Saldo på konto 12110: Råvarer (beløbet, som står på afslutningsskemaet) 2170

- Lager af råvarer (beløbet, som står under punkt a) _450_

= Råvarer til varer under fremstilling 1720_

De 1720 kr. bogføres så ved kreditering af konto 12110: Råvarer og debiteres i konto 12120: Varer under fremstilling

B, lageret af varer under fremstilling er optalt til 350

Dette udregnes således:

Saldo på konto 12120 (beløbet, som står på afslutningsskemaet) 1270

+ Råvare (resultat fra beregningen under punkt a) 1720

2990

- Lager (beløbet, der står under punkt b) 350

= Færdig producerede varer til færdigvarelager 2640

C, færdigvarelagret er optalt til 700

Dette udregnes således:

Saldo på konto 12130 (beløbet, som står på afslutningsskemaet) 540

+ Færdig producerede varer (resultat fra beregningen under punkt b) 2640

3180

- Lager (beløbet, der står under punkt c) 700

= Solgte færdigvarer til VO 2480

Side 12

Beløbet 2480 kr. bogføres ved kreditering af konto 12130: Færdigvarer og debiteres konto 2110:

Variable produktionsomkostninger.

Præsentation af årsrapporten

Præsentationen af en årsrapport foregår ud fra et afslutningsskema og supplerende oplysninger og indeholder oplysninger om:

▪ Ledelsesberetning o Hovedaktivitet o Udvikling i regnskabsåret o Eksterne miljø o Arbejdsmiljø o Forventet udvikling

▪ Ledelsespåtegning, med underskrifter fra direktionen og bestyrelsen

▪ Revisionspåtegning, med underskrift fra revisionen

▪ Anvendt regnskabspraksis

▪ Resultatopgørelse

▪ Balance

▪ Noter

▪ Opgørelse over bevægelser i egenkapital

Vareregnskabets afslutning ved anvendelse af den ”direkte metode”

Ved denne metode registrerer man løbende til- og afgange fra råvarelager, varer under fremstilling og færdigvarelager.

Ved benyttelse af den ”direkte metode” er det et krav, at man mindst én gang om året kontrollere, om den registrerede beholdning svarer til den faktiske beholdning. Dette betyder, at der foretages en årlig fysisk optælling af råvarelageret, lageret af varer under fremstilling samt færdigvarelageret. Eventuelle differencer reguleres over den pågældende lagerkonto samt kontoen for variable produktionsomkostninger.

Side 13

Kapitel 4 – Regnskabsanalyse i produktionsvirksomheder

En analyse af en virksomheds økonomi kan opdeles i flg. fem faser:

1. Indsamling af regnskabsmateriale mv. om virksomheden

2. Evt. omformning af regnskabsmaterialet til analysebrug

3. Beregning af nøgletal

4. Vurdering af realismen i virksomhedens økonomiske niveau, udviklingsretning og udviklingshastighed.

5. Vurdering af realismen i virksomhedens budget

Indsamling af regnskabsmateriale

En årsrapport for en produktionsvirksomhed udarbejdes efter regnskabslovgivningens bestemmelser, men der vises ikke nødvendigvis alle oplysninger til brug for analysearbejdet.

Oplysningerne til analysebrug kan findes på flg. steder:

▪ Årsrapport for aktieselskab eller et anpartsselskab kan rekvireres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

▪ Hos Købmandsstandens Oplysningsbureau

▪ Virksomheden kan selv udarbejde en intern regnskabsanalyse

▪ Eksterne regnskabs analyse foretages af virksomhedens interessegrupper

Omformning af et årsregnskab til analysebrug

I en del årsrapporter vil man kunne finde de oplysninger, som er nødvendige for at omforme årsregnskabet til analyse brug. F.eks. variable omkostninger og kapacitetsomkostninger.

Variable omkostninger

Variable produktionsomkostninger

+ Variable salgsomkostninger

Salgsfremmende omkostninger

Reklame omkostninger

Kontante kapacitetsomkostninger

Lokaleomkostninger (konto 2210:produktion + 3210:distribution + 4210:administration)
+ Gager (konto 2220: produktion + 3220:distribution + 4220: administration)
+ Bilers driftsomkostninger
+ Øvrige omkostninger

Afskrivninger

Afskrivninger på tekniske anlæg

Side 14

+ Afskrivninger på biler
+ Afskrivninger på inventar

Analyse af rentabilitet

N.B. Ved rentabilitet forstås virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital Nøgletal vedr. rentabilitet:

Til analyse af en virksomheds rentabilitet anvendes der flg. Nøgletal

▪ Afkastningsgrad (AG) = Resultat før renter * 100 / aktiver
▪ Overskudsgrad (OG) = Resultat før renter * 100 / nettoomsætning
▪ Aktivernes omsætningshastighed (AOH) = Nettoomsætning / aktiverne
▪ Gældsrente = Renteomkostninger * 100 / gældsforpligtelser
▪ Egenkapitalens forrentning = Resultat efter renter * 100 / egenkapital

Analyse af indtjeningsevne

N.B. Ved indtjeningsevne forstås virksomhedens evne til at indtjene overskud.

En analyse af indtjeningen omfatter undersøgelserne af forholdet mellem virksomhedens indtægter og omkostninger, og det baseres udelukkende på tal fra resultatopgørelsen.

Nøgletal vedr. indtjeningsevne:

▪ Overskudsgrad = Resultat før renter * 100 / nettoomsætning (varesalg)
▪ Dækningsgrad = Dækningsbidrag * 100 / nettoomsætning

Resultatbudget

Nettoomsætning

- Variable produktionsomkostninger

- Variable salgsomkostninger

Dækningsbidrag

- Salgsfremmende omkostninger

Markedsføringsbidrag

- Kontante kapacitetsomkostninger

Indtjeningsbidrag

- Afskrivninger

Resultat før renter

- Renteomkostninger

Resultat før skat

På baggrund af resultatbudgettet kan der beregnes følgende nøgletal:

Side 15

▪ Overskudsgrad

▪ Dækningsbidrag

▪ Indekstal: o Omsætning o Variable omkostninger i alt o Kapacitets omkostninger i alt

Dækningsbidragsanalyse

Ved en intern analyse foretages der e mere detaljeret analyse af dækningsbidragsindtjening, og til dette

belyse dette beregnes dækningsgraden (dækningsbidrag * 100 / nettoomsætning) og forskellige

indekstal pr. produkt og i alt.

Side 16

Kapital 5 – Aktivitetsoptimering

Ved en virksomheds aktivitet forstås den mængde varer eller serviceydelser, der indkøbes, produceres og sælges i en periode.

Ved salg af en vare eller serviceydelse må virksomheden søges at opnå en fortjeneste.

Aktiviteten i en periode skaber en omsætning og kræver at man holder regnskab med de variable omkostninger. Man kan se om en periodes aktivitet er lønsom ved at se på en vare eller serviceydelses dækningsbidrag.

Ved aktivitetsoptimering, måles størrelsen af en periodes aktivitet ved salget. Det er derfor på salgstidspunktet, det kan afgøres, hvilket resultat aktiviteten har givet.

Man kan for at øge afsætningen foretage salgsfremmende indsatser, så som reklame. For at se om reklame indsatsen er lønsom beregner man markedsføringsbidraget (ikke dækningsbidraget!).

Omsætningen

- Variable omkostninger

Dækningsbidraget

- Salgsfremmende omkostninger

= Markedsføringsbidraget

Hvis markedsføringsbidraget er positivt er det lønsomt at gennemføre de salgsfremmende omkostninger, f.eks. reklame

Virksomhedens handlingsparametre

N.B. Ved efterspørgsel forstås den mængde (kg, stk. og liter) er varen, der i løbet af en vis periode kan sælges indenfor et bestemt markedsområde.

N.B. Ved afsætning af en vare forstås den mængde af varen, som en bestemt virksomhed kan sælges i løbet af en vis periode.

N.B. Ved en virksomheds handlingsparametre forstås faktorer, der påvirker afsætningen af virksomhedens produkter, og som virksomheden selv har en væsentlig indflydelse på.

Afsætnings handlingsparametre kan opdeles således:

Grundparametre:

Pris

Produkt (kvalitet og emballage)

Service

Sortiment

Beliggenhed

Distributionskanal

Side 17

Kontaktparametre:

Reklame

Personligt salgsarbejde

Handlingsparametre er i princippet de eneste midler en virksomhed kan anvende til at påvirke markedet og dermed konkurrere med de øvrige udbydere.

N.B. Et homogent marked forstås som et marked, hvor den enkelte køber ikke fortrækker en enkelt udbyder, og dennes produkt frem for andre udbydere, og deres produkter.

N.B. Et heterogent marked er et marked, hvor den enkelte køber har præferencer for enkelte udbydere, og deres produkter.

Optimering ved brug af handlingsparametre

Salgsprisen som handlingsparametre:

Ved valg af optimal pris og afsætning kan man anvende en af flg. metoder:

1. Totalmetoden

2. Enhedsmetoden

3. Differensmetoden

Totalmetoden:

Det kaldes totalmetoden, fordi det viser den totale omsætning og variable omkostninger.

Ved at udarbejde flg. skema kan man beregne den optimale salgspris.

Salgspris Afsætning VE Omsætning VO DB

Variable enhedsomkostninger = råvarer + arbejdsløn
Omsætning = salgspris * afsætning
Variable omkostninger = afsætning * variable enhedsomkostninger
Dækningsbidrag = omsætning – variable omkostninger

Den optimale salgspris findes derefter ved at tage den afsætning, som giver det størst mulige dækningsbidrag.

Enhedsmetoden:

Det kaldes enhedsmetoden, fordi den viser dækningsbidraget pr. enhed.

Ved at udarbejde flg. skema kan man beregne den optimale afsætning.

Salgspris Afsætning VE DB pr. enhed DB i alt

Dækningsbidrag pr. enhed = salgspris * variable enhedsomkostninger

Side 18

Dækningsbidrag i alt = dækningsbidrag pr. enhed * afsætning

Differensmetoden:

Det kaldes differensmetoden, fordi man finder differensmetoden, differensomkostninger og differensbidraget.

Ved at udarbejde flg. skema kan man beregne den optimale afsætning og salgspris.

Salgspris Afsætning Omsætning VO DOMS DOMK DIFB pr.

enhed

Omsætning = afsætning * salgspris
Variable omkostninger = afsætning * variable enhedsomkostninger
DOMS = ændringer i variable omkostninger / ændringer i afsætning
DOMK = ændringer i variable omkostninger / ændringer i afsætning
DIFB pr. enhed = DOMS – DOMK

Reklamenulpunkt:

Reklamenulpunktet viser om en ekstra reklameindsats er lønsom eller ej. Det viser også den afsætningsstigning, der mindst skal til, for at en reklame indsats er lønsom.

Reklamenulpunkt = reklame / dækningsbidrag pr. stk.

Kvalitet som handlingsparametre:

I en virksomhed, som befinder sig på det heterogene marked, hvor kunderne har mange præferencer, kan det være en god idé at bruge kvalitet, som en handlingsparameter.

Prisdifferentiering:

Prisdifferentiering vil sige at en udbyder på samme tid tager forskellige priser (ab fabrik) for den samme varer.

Andre handlingsparametre:

▪ Emballage

▪ Service

▪ Sortiment

▪ Beliggenhed

▪ Distributionskanal

▪ Personligt salgsarbejde

▪ Kombination af handlingsparametre

Side 19

Optimering uden brug af handlingsparametre

På et homogent marked vil det ofte være sådan, at sælgerne afholder sig fra at anvende handlingsparametre. Køberne har stort set ingen præferencer overfor nogen speciel producent og dennes produkter.

Prisdifferentiering

Ved at ændre på prisen, ændre man også på afsætningen.

N.B. Ved prisdifferentiering forstår man det forhold, at en udbyder på samme tid tager forskellige priser (ab fabrik) for den samme vare.

N.B. Udbyderen må kun opdele sine kunder i købegrupper med forskellig prisfølsomhed.

N.B. Udbyderen må kunne holde købergrupperne adskilte.

Eksempler fra praksis:

▪ Geografisk

▪ Efter egenskab hos køberne, f.eks. studerende og ældre

▪ Efter varens anvendelse, f.eks. elektricitet til industri og private

▪ Tidsmæssig, f.eks. flybilletter

▪ Uegentlig

▪ Rabatter, f.eks. medlemmer af bestemte foreninger

Afsætningsmæssige

Komplementære varer: dækker tilsammen et behov, idet de supplerer hinanden i forbruger.

Substituerende varer: dækker samme behov, idet de erstatter hinanden i forbruget.

Side 20

Kapital 6 - Kapacitetsstyring

Kapacitetsstyring bruges til at overveje, hvad man skal gøre, hvis den allerede etablerede kapacitet ikke kan rumme alle de lønsomme aktiviteter

Kapacitetsbegrebet

En virksomhed må etablere en kapacitet indenfor produktion, administration og distribution før den kan gennemføre en aktivitet (køb, produktion, salg)

Kapacitet kan opfatte:

▪ Teknisk kapacitet f.eks. lokaler, maskiner og biler

▪ Menneskelig kapacitet f.eks. administrative medarbejder og salgsmedarbejder

▪ Økonomisk kapacitet

Kapacitet måles ofte i mængdeenheder f.eks. kvadratmeter og salgsmedarbejder, arbejdstimer og kg.

Kapacitets størrelse planlægges for en periode ad gangen og giver sig økonomisk udtryk i periodens kapacitetsomkostninger.

Kapacitetsstyring ved prisalternativer

Når man i en virksomhed anvender salgsprisen, som handlingsparameter, skal man beregne følgende skema:

1. Afsætnings alternativer

2. Forkalkulationer

Materiale

+ Forarbejdningsløn
= Variable enhedsomkostninger

3. Lønsomhedsbeskrivelse af afsætningsalternativer (de mest lønsomme afsætninger er der, hvor dækningsbidraget er størst)

4. Afsætningsplan ved rigelig kapacitet

Knap kapacitet ved fast kapacitetsramme:

Dette anvendes, hvis den allerede etablerede kapacitet er utilstrækkelig, og man ikke har mulighed for at udvide kapaciteten, der er med andre ord knap kapacitet.

I så fald må man anvende aktiviteter, som er de mest lønsomme i forhold til kapacitetstrækket

(kapacitetsbelastningen).

Maskintimer beregnes: 60 / antal maskintimer * afsætningen
Dækningsbidrag pr. kapacitet = ændring i DB / ændring i forbrug af kapacitetsenheder (ofte

maskintimer)

Side 21

For at beregne den mest lønsomme aktivitet i forhold til kapacitetstrækket, skal man lave flg. skemaer:

1. Beregning af differensbidrag pr. time

2. Prioritering efter differensbidrag pr. time

3. Afsætningsplan ved fast kapacitetsramme

4. Resultatbudget

N.B. Når man arbejder med en knap kapacitet, som er fælles for flere produkter, må man prioritere lønsomheden af aktiviteterne efter størrelse af differensbidraget pr. kapacitetsenhed.

N.B. Differensbidraget pr. enhed af den fælles kapacitet beregnes, som forskellen mellem to alternativers totale bidrag divideret med forskellen imellem de samme to alternativers forbrug af kapacitetsenheder.

Hvis aktivitetsvalget netop gør at kapaciteten bliver fuldt udnyttet er det fint, men hvis der bliver en rest af kapaciteten (f.eks. rest af maskintimer) så kan man anvende det til flg.:

- Producere varer til færdigvarer til færdigvarelageret

- Ved manglende kapacitet kan man måske mindske sit færdigvarelager

- Fleksibilitet til planlagt vedligeholdelse af produktionsanlæg m.m.

- Ved ændring af parameterindsats kan der måske skabes overensstemmelse mellem aktiviteternes kapacitetstræk og den kapacitet, der er til rådighed.

N.B. Kapacitet kan både være maskintimer, kvadratmeter, eller mængden af likvid kapital f.eks. kg, gram o.l.

Knap kapacitet ved fleksibel kapacitetsramme:

Man kan til hver en tid udvide mængden af kapacitet, blot man er villig til at betale det beløb, som udvidelsen koster og det kan være flg.:

▪ Ved en tilvækst i variable omkostninger, overarbejde eller skiftehold, eller hvis man vælger at bruge underleverandører osv. I sådanne tilfælde skal man beregne den meromkostning pr.

kapacitetsenhed (f.eks. timer), f.eks. ved at lave en ny prioritering af alternativerne.

▪ Ved en tilvækst i KKO, ved f.eks. leje eller leasing af maskiner eller lokaler. Der skal man også beregne om merbidraget, som de ekstra aktiviteter medføre, overstiger de meromkostninger aktiviteterne også medføre.

▪ Ved investeringer (binding af likviditet)

Side 22

Kapacitetsstyring ved faste salgspriser

Når virksomheden befinder sig på et marked, hvor det er umuligt at ændre salgsprisen p.g.a.

konkurrencemæssige aspekter.

I sådanne tilfælde skal man beregne flg. skemaer:

▪ Planlægningsgrundlaget

▪ Dækningsbidragsbudget (kun hvis der er rigelig kapacitet)

▪ Beregning af differensbidraget (hvis der ikke er nok kapacitet)

▪ Prioritering efter dækningsbidrag pr. kapacitetsenhed

▪ Afsætningsplan

Dækningsbidraget beregnes ved: totale dækningsbidrag / kapaciteten (f.eks. maskintimer)

N.B. Når salgsprisen for et produkt er ens uanset afsætnings mængden er produktets

DIFB pr. kapacitet, konstant (ens).

Prisdifferentiering

N.B. Ved prisdifferentiering forstår man det forhold, at en udbyder på samme tid tager forskellige priser (ab fabrik) for den samme vare.

I det tilfælde beregner man flg. skemaer:

▪ Afsætningsalternativer

▪ Beregning af differensbidrag pr. kapacitetsenhed

▪ Lønsomhedsprioritering efter differensbidrag pr. kapacitetsenhed

▪ Afsætningsplan

Side 23

Kapital 7 – Investering

Ved investering foretages der en betalingsrække, hvor der først sker en indbetaling, som efterfølges af en række udbetalinger.

Investeringsbegrebet

Investering anvendes, når en virksomhed påtænker sig at udvide sin produktionskapacitet f.eks. ved anskaffelse af et nyt produktionsanlæg, eller når den vil investere i andre anlægsaktiver, så som bygninger, maskiner, biler o.l.

Når en virksomhed vil investere er forudsætningen, at de indtægter man opnår ved investeringen overstiger de omkostninger, som investeringen også medføre.

Det at en virksomhed påtager pengebindinger ved at investere i maskiner o.l. kommer af, at virksomheden først og fremmest skal lægge penge ud til køb af disse maskiner. Der vil derefter gå et stykke tid, inden virksomheden kan sælge varerne, som bliver produceret på maskinen, og derved se en indtjening.

Hvis denne afstand mellem den planlagte udbetaling og indtægter er mere end 3 år, så skal man huske at vurdere om der er andre alternativer, som man kan investere i, og derved opnå afkast ved renter o.l.

I sådanne tilfælde skal de indtægter, som virksomheden opnår ved den første investering, overstige de ellers rente indtægter, som virksomheden kunne få gavn af.

En investeringskalkule er en økonomisk opgørelse over, om man skal foretage en investering eller ej.

Investeringsårsager:

▪ Udskiftningsinvestering: når en virksomheds kapacitet f.eks. maskiner o.l. eller en del af den er forældet eller nedslidt foretages der nye investeringer.

▪ Ekspansionsinvesteringer: f.eks. hvis man inden for en aktivitet planlægger at udvide, så skal der også ske en udvidelse af kapaciteten.

▪ Rationaliseringsinvesteringer: når virksomheden vil effektivisere sin kapacitet med det formål at mindske omkostningerne.

▪ Tvangsaktiviteter: nye bestemmelser i miljø- eller arbejdsloven. Staten påtvinger dermed virksomheden om at foretage nogle investeringer.

▪ Velfærdsinvesteringer: når virksomheden vil forbedre forholdene for personalet, f.eks. ved et fitness center eller andre goder.

Investeringsalternativet

Der er nogle data, der skal fremskaffes, før man kan opstille en investeringskalkule.

Side 24

▪ Investeringssum: den samlede investeringssum består først og fremmest af investerings kostpris, derudover kommer evt. omkostninger til hjemtransport, montering og installation samt prøvekørsel.

▪ Investeringens levetid og scrapværdi: levetiden handler ikke kun om, hvornår den investeringen er fysisk nedslidt, men i langt højere grad om, hvornår den er teknisk forældet. Scrapværdien er den pris, som man kan få for den ved videresalg ved udskiftning.

Kapitalværdimetoden

Denne metode kan anvendes, hvis virksomheden har fastlagt den kalkulationsrente, som er minimums kravet til investeringsforslaget.

Krav til minimum kalkulationsrente:

▪ Ved lån, f.eks. som finansiering af den påtænkte investering skal renten minimum være det, der skal betales af på lånet

▪ Hvis der ikke er nogen sammenhæng mellem finansiering og investeringen, så skal man tænke på sine dyreste lån og sætte renten så der svare til dette.

▪ Hvis investeringen finansieres vha. egenkapitalen skal renten være den, som alternativet ville afkaste f.eks. ved investering i obligationer.

Et investeringsforlags kapitalværdi opgøres ved at tilbagediskontere alle investeringens ind- og udbetalinger.

N.B. Kapitalværdien viser nutidsværdien af en investerings ind- og udbetalinger ved en given kalkulationsrente. Den viser den indtjening, som investering yder udover forrentningen.

Den interne rentefods metode

N.B. Den interne rente er kapitalværdien af nul, dvs. at det er den rente, som ved tilbagediskonteringen af investeringens ind- og udbetalinger giver en nutidsværdi på 0.

Man finder den interne rente på flg. måde:

▪ Tilbagediskonteringsfaktor = nutidsværdien / besparelsen

▪ Slå op i R4 under den punkt 1 givende rente eller ca. og derved får man den interne rente N.B. Hvis den interne rente er lig med eller større end kalkulationsrenten er det lønsomt at foretage investeringen.

Annuitetsmetoden

Denne metode kan anvendes, hvis indtjeningen er et konstant beløb. Med denne metode omregnes investeringssummen til en årlig nettoudbetaling.

Side 25

N.B. Nettoudbetaling viser den gennemsnitlige årlige værdi af en investerings forventede ind- og udbetalinger ved en given kalkulationsrente.

N.B. Nettobetalingen udtrykker den gennemsnitlige årlige indtjening, som investeringen yder ud over forrentningen af den investerede kapital ved en given kalkulationsrente.

Forskellen mellem annuitetsmetoden og kapitalværdimetoden er, at annuitetsmetoden angiver det økonomiske resultat, som en årlig annuitet i kroner, hvor det i kapitalværdimetoden angives, som resultatet af den samlede nutidsværdi i kroner.

Tilbagebetalingsmetoden

Denne metode kaldes også for ”pay off” metoden og her lægges der vægt på investeringens likviditetsforløb. Dvs. at man beregner den tid, som det tager at tilbagebetale. Jo kortere denne tid er, jo bedre er det for virksomheden.

Men denne metode anvendes dog ikke alene idet, at den ikke viser noget om investeringens forrentning.

Der findes 2 tilbagebetalingsmetoder og det er flg.

Den statiske metode:

Ved denne metode måles investeringens tilbagebetalingstid ud fra nettobetalingsstrømmen dvs. man tager ikke hensyn til renter.

Den dynamiske metode:

Ved denne metode måles investeringens tilbagebetalingstid ud fra nettobetalingsstrømmens nutidsværdi, dvs. at man tager hensyn til renter.

Uanset om det er den ene eller anden metode man vælger at bruge skal man huske, at der her ses bort fra betalinger, som kommer efter betalingsperiodens udløb.

Derfor er disse metoder ikke så velegnede, når man skal sammenligne alternative investeringer, pga.

store levetider og betalingsmønstre.

Valg mellem alternative investeringer

Ved alternative investeringer forstås bl.a. investeringer, som hver for sig kan dække samme behov i virksomheden. Det vil ofte være sådan, at en given aktivitet kan gennemføres ved anvendelse af forskellige produktionsteknikker.

Ved valg mellem alternative investeringer skal man dog være opmærksom på, at virksomheden normalt ikke har ubegrænset adgang til at fremskaffe kapital. Dette kan medføre, at man måske vælger en

Side 26

mindre kapitalkrævende investering, selv om en mere kapitalkrævende investering ville være mere lønsomt.

Investeringskalkulens usikkerhed

Når man i en virksomhed skal foretage investeringskalkuler, for at se det valgte investeringsforslag er lønsomt, kan der opstå usikkerheder omkring dette. Fordi disse kalkuler laves på baggrund af antagelser og prognoser, så derfor er det i en virksomhed en god idé at undersøge, hvilke konsekvenser det har for investeringens lønsomhed, hvis nogle af de antagelser, som brister. Så kan man foretage såkaldte følsomhedsberegninger.

Nulpunktsberegninger:

Investeringssum

+ Kapitalværdien
= Nulpunkt for investering

Beslutning om køb eller leje/leasing

For at se om det er mest fordelagtigt at købe eller leje skal man foretage nogle beregninger, og hvis det viser sig at kapitalværdien er positiv er det i begge tilfælde, bør man vælge den med den største kapitalværdi.

Det endelige investeringsvalg

Når man står og skal vælge det endelige investeringsvalg skal man ikke kun tage de økonomiske aspekter i betragtning, men også de flg. aspekter.

▪ Om det er etisk korrekt at medarbejderne nedslides pga. investeringen i et nyt produktionsanlæg

▪ Om investeringen gør, at der opstår et dårligt arbejdsmiljø

▪ Miljøinvesteringer, som kan gavne, idet at virksomhedens interesse grupper vil få et bedre syn til virksomheden og dette gavner virksomhedens konkurrence evne.

En virksomhed kan, efter at have betragtet alle disse aspekter, tage sit endeligt investeringsvalg.

Side 27

Kapitel 8 – Finansiel styring

Investering og finansiering

Investering og finansiering er to begreber, som hænger meget tæt sammen, for man kan ikke investere i f.eks. nyt produktionsanlæg, hvis man ikke har finansieringskilder, hvor man kan låne penge.

Den vertikale balancestruktur

Ved denne balancestruktur forstås forholdet mellem anlægsaktiver og omsætningsaktiver samt forholdet mellem egenkapitalen og gæld.

For at belyse forholdet mellem anlægsaktiver og omsætningsaktiver kan man anvende nøgletallet anlægsgrad, som beregnes således:

Anlægsgrad = anlægsaktiver * 100 / aktiver

Hvis man i denne udregning f.eks. får 40% viser det, at 40% af virksomhedens pengebindinger er foretaget i anlægsaktiver, og de resterende 60% er placeret i omsætningsaktiver.

N.B. Anlægsaktiver er kapacitetsbestemt, og derfor bundet i virksomheden i lang tid. Hvorimod at omsætningsaktiver er aktivitetsbestemt, og bundet i virksomheden i relativkort tid.

Forholdet mellem egenkapitalen og gældsforpligtelserne kan belyses ved nøgletallet soliditetsgraden, og det beregnes således:

Soliditetsgrad = egenkapital * 100 / aktiver

Jo højere soliditetsgraden er, jo villigere vil långiverne være til at yde lån. Hvis f.eks. soliditetsgraden er 30 % betyder det, at 30 % af virksomhedens finansiering udgøres af egenkapitalen. Set fra

långiverens side kan op til 30 % af virksomhedens aktiver gå tabt, før han/hun selv lider tab.

Forholdet mellem egenkapital og gældssætning kan også belyses ved nøgletallet gældssætningsgraden:

Gældssætningsgraden = gældsforpligtelser * 100 / aktiver

N.B. Soliditetsgraden + gældssætningsgraden = 100%

Den samlede finansierings sammensætning kan belyses ved nøgletallet gearing:

F.eks. gearing = 2,33
Dette viser, at hver gang ejeren/ejerne har finansieret investeringerne med 1 kr., så har kreditor

finansieret 2,33 kr.

Jo lavere gearingen er, desto lavere vil soliditetsgraden være, og jo højere vil gældssætningen værre.

Man kan altså beregne forrentningen af virksomhedens samlede kapital ved at anvende flg. nøgletal:

Side 28

Afkastningsgraden = resultat før renter * 100 / aktiverne
Gældsrente = renteomkostningerne * 100 / gældsforpligtelser
Egenkapitalens forrentning = resultat efter renter * 100 / egenkapitalen

Se bogen side 173

Den horisontale balancestruktur

Ved denne balancestruktur ser man på, hvordan aktiverne er sammensat i lang- og kortsigtede pengebindinger, sammenlignet med, hvordan passiverne er sammensat af lang- og kortsigtet kapital.

N.B. Anlægsaktiver er kapacitetsbestemt, og derfor bundet i virksomheden i lang tid, hvorimod omsætningsaktiverne er aktivitetsbestemt, og derfor bundet i virksomheden i relativ kort tid.

Man betragter en gæld for at være langsigtet, hvis gælden forfalder til betaling efter mere end 1 år.

En kassekredit kan fra bankens side opsiges med 2 ugers varsel, så derfor betragtes den, som en kortfristet gældsforpligtelse.

Når man vil belyse forholdet mellem aktiverne og passiverne bør man se på følgende nøgletal:

Kapitalbindingsgraden = anlægsaktiver * 100 / langfristet kapital

Langfristet kapital er egenkapital * langfristede lån

Hvis f.eks. kapitalbindingsgraden = 80 %, viser det at 80 % af den langfristede kapital er bundet i

anlægsaktiver.

Kapitalbindingsgraden bør ikke overskride de 100 %, idet man ikke vil have, at anlægsaktiverne skal være finansieret af den kortfristede kapital.

Forholdet mellem omsætningsaktiverne og den kortfristede gæld kan belyses vha. denne formel:

Likviditetsgraden = omsætningsaktiver * 100 / kortfristet kapital

Som tommelfinger regel siger man, at likviditetsgraden godt må være 150%, idet at den langsigtede kapital gerne må finansiere anlægsaktiverne og en større del af omsætningsaktiverne.

Egenkapital

Enkeltmandsvirksomhed:

▪ Ejeren indskyder selv til egenkapitalen (selvfinansiering med indskudt kapital)

▪ Ejer hæfter økonomisk, også med sin private formue

▪ Årets overskud lægges til egenkapitalen (selvfinansiering med indtjente midler)

Side 29

Interessentskab:

▪ To eller flere ejeren som stiller kapital til rådighed for virksomhedens egenkapital

▪ Ejeren hæfter hver personligt for sig selv, og sammen, dvs. solidarisk

Aktieselskab:

▪ Aktieselskabets egenkapital består af aktiekapital (de penge, som aktionærerne indskyder i selskabet, min. 500.000 kr.) og reserver (det tilbageholdte overskud af indtjening).

▪ Min. beløb er 500.000 kr.

▪ Aktionærer hæfter begrænset, kun med det beløb, der er indskudt.

▪ Man har indflydelse ved at deltage i generalforsamlingen

▪ Der er 3 slags aktionærer: o Den kontrollerende gruppe, som køber aktier for at få kontrol over selskabet o Den spekulerende gruppe, køber aktier i forventninger om kortsigtede kursgevinster o Den investerende gruppe, køber aktier for at få en jævnt og sikkert afkast

▪ Der findes to slags aktier: o Stamaktier o Præferenceaktier

▪ Den indre værdi beregnes: egenkapitalen * 100 /aktiekapitalen

Anpartsselskab:

▪ Her gælder de samme regler, som ved aktieselskab

▪ Min. beløb er 125.000 kr.

▪ Denne metode er velegnet for få små virksomheder, idet de hæfter berænset

Fremmedkapital

Udover de muligheder, som der allerede er nævnt, har man også muligheder for at skaffe kapital på flg.

måder:

▪ Realkreditinstitutter: de er et led mellem långiver og låntager, idet de sørger for, at låntager udsteder pant i fast ejendom, så långiver (forsikringsselskaber, banker og pensionsselskaber osv.) opnår sikkerhed i låntagerens faste ejendom.

▪ Finansieringsinstitutter: de er opdelt i f.eks. brancher og kan derved låne penge til specielt den branche, f.eks. Finansieringsinstitut for Industri og Håndværk

▪ Pengeinstitutter: de har til opgave at formidle opsparing, betalinger og kreditgivning, men de har nogle specielle lånemuligheder, som er alm. udlån, driftskredit, byggelån og udlandslån

▪ Leasing: at man kan leje sine maskiner. Dette er en fordel for små virksomheder med en mindre egenkapital

▪ Factoring: at man sælger kundetilgodehavende til factoringsselskaber

▪ Leverandørkredit: ofte er der ikke renter med ved disse lån, og dette er til gavn for små virksomheder

Side 30

Amortisationsformer

Annuitetslån:

▪ Afvikles med lige store afdrag med lige store terminsydelser

▪ Efterhånden som lånet afvikles bliver rentebeløbets andel af ydelsen mindre, pga. den faldende restgæld

▪ Afdragsbeløbets andel bliver større

Betalingsrække: Udbetaling 🡪 Indbetalinger 🡪 Indbetalinger osv.

Serielån:

▪ Afvikles med lige store afdrag pr. termin

▪ Derfor falder både rentebeløbet og afdragsbeløbet idet at restgælden bliver mindre og mindre Stående lån:

▪ Der er ingen afdrag

▪ Det bliver tilbagebetalt på én gang, nemlig ved lånets udløb

▪ Terminsydelserne omfatter kun renter

▪ Den sidste betalingsdag betales hele gældsbeløbet + afdrag for den måned

Betalingsrække: Udbetaling 🡪 Indbetaling af rentebeløb 🡪 Betaling af gæld + afdrag

Mix-lån:

▪ Er en kombination at både annuitets- og serielån

Indekslån:

▪ Realkreditinstitutter udsteder disse, hvor obligationerne har en lav rente 2,5%

▪ Lånet skal betales tilbage med samme realværdi (købekraft), som det havde på låntagningstidspunktet.

▪ Jo højere inflation der er, jo mere afviger et indekstal fra de øvrige lånemuligheder Rentetilpasningslån:

▪ Lånet fornyes hvert år, og man opnår derved en lavere effektiv rente end et 30 årigt lån

▪ Der er en risiko ved at renteniveauet stiger, og låntager kommer derfor til at betale mere

▪ Omvendt vil et rentefald medføre, at låntager skal betale en mindre rente

Beregning af effektiv rente

Den effektive rente viser de løbende omkostninger, der er forbundet med et lån, f.eks. renter, provision og forskellige bidrag mv.

Side 31

Ved fast finansiering (annuitetslån, serielån, stående lån osv.)

▪ For at finde den effektive rente ved faste finansieringsformer, beregner man først

tilbagediskonteringsfaktoren (finansieringssum / ydelsen)

▪ Derefter slår man op i R4 og finder den rente, som er tættest på det resultat tilbagediskonteringsfaktoren giver, og det er så den effektive rente.

Andre forhold af betydning for finansieringsvalget

▪ Likviditet, for at se, hvilket lånealternativ, der er gunstigst, kan man sammenligne nettobetalingsstrømmen med lånets betalingsstrøm

▪ Afhængighed, personalkapital, er kapital, hvor der sker en aftale direkte mellem långiver og låntager og ved markedskapital er der indblandet kreditinstitutter, som formidler mellem parterne. Ved personalkapital kan man komme i stor afhængighed til långiverne, og derfor bør man overveje dette, inden man vælger finansierings kilde.

▪ Risiko, fremtidig renteniveau, ved et realkredit lån vil renten ligge fast i låneperioden, men ved banklån vil det være svingende

▪ Fleksibilitet, kassekredit er mere fleksible end et realkreditlån, idet man kan hæve penge efter behov.

▪ Opsigelighed, om der er mulighed for at opsige lånet, hvis dette bliver tilfældet

▪ Sikkerhedsstillelse, hvis en långiver får pant i størstedelen af låntagerens ejendele vil denne få besværligheder ved at tage nye lån.

Virksomhedens finansieringsmuligheder

En långiver vil, inden han går med til at finansiere et finansieringsprojekt se på flg. omkring virksomheden:

▪ Virksomhedens udvikling indtil videre

▪ Virksomhedens fremtidige udvikling (konkurrenceevne)

▪ Hvordan virksomheden anvender sine finansieringer

▪ De markedsmæssige forhold (produktprogram, kundegrupper og samfundsudvikling)

▪ Virksomhedens intern forhold (medarbejderens kvalifikationer osv.)

▪ Virksomhedens sikkerhedsstillelse (om virksomheden kan stille sikkerhed for sit lån)

▪ Virksomhedens miljømæssige forhold (om virksomheden har været miljøbevidste)

Side 32

Kapital 10 – Jobdesign og arbejdsmiljø

Jobdesign

Ved design af job eller stillinger sammenkobler man personer og arbejdsopgaver i organisationen. Se figur 10.1 på side 225

Som det fremgår af de øverste kasser i figuren, er der nogle centrale jobegenskaber, der påvirker nogle vigtige psykologiske tilstande, som igen fører til personlige og arbejdsmæssige resultater.

I nederste del af figuren vises nogle eksempler på individuelle, organisatoriske og samfundsmæssige rammebetingelser, som påvirker overnævnte sammenhæng mellem:

▪ Jobegenskaber

▪ Psykologiske tilstande og

▪ Resultater

Jobegenskaber:

I jobbet skal man både kunne udnytte og udvikle sine evner og sine færdigheder. Jobbet skal have en sværhedsgrad, der stimulere og øger personens kvalifikationer. Eksempelvis stiller et rutinearbejde ved et samlebånd kun krav om få, manuelle færdigheder. Der er ingen intellektuel udfordring i jobbet. Man får ingen ny viden eller nye færdigheder.

Opgavens identitet angiver, i hvilket omfang man har mulighed for at færdiggøre arbejdet.

Opfattelsen af helheden i arbejdet har stor betydning for, om man opfatter det som meningsfuldt og derfor engagerer sig i det.

Det udførte arbejde skal enten have betydning for andre i organisationen eller for kunden.

Autonomi i arbejdet handler om den frihed, som man har til at planlægge og gennemføre arbejdet.

Det er også vigtigt at få feedback på det man laver. Får man overhovedet ingen tilbagemelding om resultatet af sin arbejdsindsats, virker det demotiverende.

De psykologiske tilstande:

De forskellige egenskaber ved jobbet fører frem til nogle vigtige psykologiske tilstande.

Man oplever arbejdet, som meningsfyldt, når man kan bruge sine evner på at arbejde med noget, som man finder værdifuldt.

Man føler ansvar for arbejdsresultatet, når man har den nødvendige frihed til selv at planlægge og tilrettelægge sit arbejde.

Side 33

Feedback giver løbende tilbagemelding om resultatet. Det er bedst, hvis man direkte kan se resultatet af sin egen arbejdsindsats i stedet for, at få feedback fra andre. Men det sidste er dog langt bedre end ingenting.

Resultater:

De tre psykologiske tilstande giver tilsammen en personlig tilfredsstillelse og en indre motivation, hvor tilfredsheden eller belønningen ligger i selve præstationen.

Ydre motivation er derimod belønning, hvor man bruger arbejdet som middel til at tjene en løn, som man derefter kan anvende til at dække sine behov og indfri sine ønsker.

Samtidig med den personlige tilfredshed opnår virksomheden en

- Høj effektivitet

- Lav fraværsprocent og

- Lav personaleomsætning

Rammebetingelser:

Der er en lang række ydre rammebetingelser, som direkte eller indirekte kan styrke eller svække sammenhængen mellem jobegenskaber, psykologiske tilstande og resultater.

Disse betingelser er opdelt i:

- Individuelle forhold

- Organisatoriske forhold

- Samfundsforhold

Individuelle forhold: medarbejderne skal have den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder for at kunne udføre jobbet. Man skal også føle sig motiveret af det øverste behov (selvrealisering) Organisatoriske forhold: da man normalt indgår i et samarbejde med andre, vil en lang række organisatoriske rammevilkår have betydning for, om jobegenskaberne i sidste ende føre til bedre præstationer og større tilfredshed.

Samfundsforhold: virksomheden arbejder under en række ydre betingelser, som direkte eller indirekte påvirker jobbene. Hospitaler, politi og Falck har altid skullet fungere døgnet rundt. Men udviklingen går mere og mere i retning af, at mange almindelige arbejdspladser også skal fungere i døgndrift. Vi er kort sagt på vej mod et samfund, som skal kunne fungere 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen i 365 dage.

Konkurrence og markedsvilkår ændre jobvilkårene i mange virksomheder. De må indrette sig efter stadigt mere og mere turbulente omgivelser, og der stilles stadig større krav til kvalitet og service.

Den teknologiske udvikling tvinger virksomhederne til at tage den nyeste teknologi i brug for at holde trit med konkurrenterne.

Side 34

Aftaler på arbejdsmarkedet indvirker også på jobbene. Det gælder f.eks. faggrænser og arbejdsregler.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøregler:

Der har i mange eksisteret en lovgivning med tilhørende bekendtgørelser og administrative regler, der har til formål at sikre et godt arbejdsmiljø i virksomhederne.

Virksomhederne skal som anført i loven selv løse eventuelle problemer omkring sikkerhed og sundhed.

I mindre virksomheder er der ikke formelle krav til, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, men det skal ske i et samarbejde med medarbejderne.

I større virksomheder skal der oprettes en egentlig sikkerhedsorganisation eller et sikkerhedsudvalg med valgte sikkerhedsrepræsentanter.

Til undersøgelse af sikkerheds- og sundhedsforholdene skal alle virksomheder, som har ansatte, udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV)

Fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø forbinder man først og fremmest med den fysiske fremstilling af varerne.

Inden for metalindustrien kan slibning, svejsning, lodning og galvanisering give støv-, luft- og lugtgener.

Man skal indrette arbejdspladserne, så man undgår eller i det mindste begrænser træk, varme, kulde, støj, tunge løft, dårlige arbejdsstillinger og ensidige, gentagende bevægelser.

Psykiske arbejdsmiljø:

▪ Stress, betyder tryk eller pres. På arbejdspladsen opstår stress især, når der er ubalance mellem arbejdskrav og muligheden for selv at planlægge og tilrettelægge arbejdet. Symptomerne er typisk, at man bliver irriteret, glemsom, nervøs, får hovedpine eller har søvnbesvær. I mange arbejdssituationer kan man ikke undgå stresspåvirkning. Der kan i perioder være ekstraordinært travlt, og der kan være tidsfrister, som skal overholdes.

▪ Udbrændthed. Nogle former for stress kan føre over i udbrændthed, hvor man føler sig fysisk og psykisk udmattet. Man bliver f.eks. apatisk, deprimeret og mister interessen for arbejdet.

Udbrændthed opleves især af personer, som i deres arbejde møder folk med svære problemer, som kræver følelsesmæssig involvering og et stort personligt engagement.

▪ Fremmedgørelse, bruges ofte som en fællesbetegnelse for nogle grundlæggende arbejdsvilkår, som mange mennesker i større eller mindre omfang må leve med.

At man føler sig fremmed over for arbejdet betyder, at det virker unaturligt.

Fremmedgørelse opstår, fordi man er ude af stand til selv at kontrollere arbejdsprocessen.

Arbejdet bliver uden mening, og man engagerer sig ikke i arbejdet.

Side 35

Jobforbedringer

Jobspecialisering:

Jobbet kan specialiseres i to retninger, nemlig horisontal og vertikal.

▪ Horisontal er når antallet af (eller bredden i) opgaverne indskrænkes. Ved at indsnævre jobbredden er at øge effektiviteten ved at gøre arbejdet rutinepræget.

N.B. Jo flere forskellige opgaver og jo bredere de er hver for sig, jo bredere job har man.

▪ Vertikal jobspecialisering er et spørgsmål om, hvor mange frihedsgrader, der er indbygget i jobbet. Hvis man kun udfører arbejdet, er der tale om få frihedsgrader. Hvis man også selv kan planlægge og kontrollere arbejdet samt træffe de nødvendige beslutninger i forbindelse med arbejdets udførelse, så er der et betydeligt større antal frihedsgrader

N.B. Jobspecialisering er i et vist omfang nødvendigt. Ingen kan varetage alle opgaver. Men en vidtdreven specialisering giver et meget indholdsfattigt, monotont og kedeligt job uden indre motivation.

Jobudvidelse og jobberigelse:

Jobudvidelse er når man lægger flere arbejdsopgaver ind i jobbet eller ved at gennemføre en jobrotation. Begge dele forhindre fastlåste arbejdsstillinger, og der skabes en passende variation i arbejdet. Det fysiske arbejdsmiljø bliver samtidigt bedre.

Det er også med til at forbedre medarbejdernes kvalifikationer. Det øger samtidigt virksomhedens fleksibilitet.

Sker jobudvidelse udelukkende i form af jobrotation, fører det ikke altid til større tilfredshed blandt medarbejderne, fordi man blot udskifter rutinearbejde med et andet.

Jobberigelse går ud på at indbygge et større antal frihed grader i jobbet, så man i større omfang selv planlægger sit arbejde. Man får et større ansvar for arbejdet, og det fører til større arbejdstilfredshed og et bedre arbejdsmiljø.

Der er dog nogle typer job, som man ikke kan gøre så meget ved. Så som et specialistjob (læge, revisor eller advokat – kan vanskeligt udvides horisontalt) et lederjob – især på topniveau (har den største handlefrihed kombineret med mange forskellige opgaver)

Udviklingen inden for jobdesign har således gennemløbet tre faser. Første fase var job specialisering, hvor der udelukkende blev lagt vægt på effektivitet. Anden fase er job udvidelse og job berigelse er tanken øge effektiviteten ved at skabe større jobtilfredsed.

I tredje fase fokuserede man med Hackmanns og Oldhams jobkarakteristikmodel som nævnt mere konkret på de faktorer, som skal udvides eller beriges for at designe et job, der både øger effektivitetet og større arbejdstilfredshed.

Side 36

N.B. Udviklingen inden for jobdesign er nu inde i en fjerde og foreløbig sidste fase, hvor man lægger vægt på at skræddersy det enkelte job ud fra medarbejdernes individuelle behov og ønsker.

Individuelle job:

Medarbejdere kan ikke opfattes som en grå masse med fælles behov og ønsker til jobbet.

Der skal tages individuelle hensyn – hvert job designes for sig.

1. Livsstil og behov: mennesker befinder sig i forskellige livsafsnit og har derfor forskellige behov.

Man skal have sin livsstil og sine behov til at passe med jobbet

2. Personlighed: mennesker har forskellige personligheder. Vi har forskellige talenter og former for intelligens. De egenskaber, som man normalt forbinder med et godt job, deles altså ikke alle.

Der kan være grænser for, hvor megen selvstændighed og frihed, man ønsker i jobbet.

3. Individuelle belønninger: Ifølge Maslow har vi som mennesker en lang række fælles behov, en i forskellig grad. Derfor lader vi os ikke motivere af de samme ting, og det er også meget forskellige forhold, der fører frem til en vedvarende tilfredshed.

Selvstyrende arbejdsgrupper:

En selvstyrende gruppe er karakteriseret ved:

▪ At den har ansvar for et bestemt arbejdsresultat

▪ At den internt fordeler arbejdsopgaverne mellem gruppernes medlemmer

▪ At den selv vælger arbejdsmetoder inden for den bestående teknologi

▪ At den selv disponerer arbejdstiden

▪ At den selv vælger leder

▪ At den selv afgør, hvem der skal deltage i gruppen

Formålet er, at arbejdet bliver organiseret på en sådan måde, at man får større effektivitet og større arbejdstilfredshed. Deltagerne opnår en god social kontakt med mulighed for at hjælpe hinanden.

Erfaringerne med selvstyrende arbejdsgrupper er dog ikke entydigt positive. Mange ønsker ar arbejde selvstændigt uden indblanding fra andre. De føler, ar gruppen indskrænker deres handlefrihed.

Ofte ændres der ikke grundlæggende ved selve jobbet, som stadigvæk kan være rutinepræget og nedslidende.

Selvstyrende grupper fører normalt til større tilfredshed på grund af en bedre social kontakt, men de fører ikke altid til et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Side 37

Kapitel 12 – Produktionsstyring

Ved produktionsstyring forstås en virksomhedsfleksibilitet og evne til at producere forskellige varer afhængig af leveringsfaciliteternes layout (layout er fysisk indretning af arbejdspladsen). Ved leveringsfaciliteternes forstås virksomhedens værksteder mv. altså steder, hvor produkterne eller serviceydelserne bliver til.

Produktionslayout

Et layout specificerer den måde, hvorpå arbejdsfunktionerne arrangeres. Et hensigtsmæssigt layout ses der, hvor arbejdsfunktionerne letter materialestrømmen, og mindsker ikke værdi skabende aktiviteter f.eks. flytning eller lager og gør arbejdet så let som muligt for de ansatte.

De følgende layouttyper gælder for produktionsvirksomheder, hvor varerne gennemløber en produktionsproces, og hvor varerne kan flyttes.

Funktionslayout:

▪ Funktionslayout er karakteriseret ved, at der produceres forskellige og kundetilpassede produkter eller serviceydelser

▪ Man producere mange produkter i små varianter i små serier

▪ Produkterne fremstilles efterhånden, som de flyttes fra afdeling til afdeling i den rækkefølge, der passer til det pågældende produkt

▪ F.eks. bilværksteder, snedkerværksteder, hospitaler

▪ Det nødvendige udstyr skal være fleksibelt og generelt anvendeligt

Fordele:

▪ Det fleksible udstyr kræver faglært arbejdskraft, arbejderne opnår derved arbejdsglæde, fordi de er beskæftiget med varierende arbejdsopgaver.

▪ Et maskinstop standser nødvendigvis ikke hele produktionen

Ulemper:

▪ Det kan tage lang tid at få varen igennem produktionsprocessen, fordi der kan lang tid ang.

planlægning, ændringer af maskinindstillinger, ventetider og materiale transport.

Linjelayout:

Når et produkt fremstilles i masseproduktion eller lange serier kan man ofte anvende linjelayout.

Arbejdsopgaverne er opdelt omkring de enkelte produkter, og det kan forekomme, at samme maskintype er opstillet flere steder, og dette kræver flere investeringer end realt behov. Så derfor er det vigtigt at produkterne i linjelayout har en lang levetid på markedet.

Forudsætninger for at man kan benytte linjelayout:

Side 38

▪ At afsætningen er stor nok til at udnytte produktionsudstyrets kapacitet i et tilfredsstillende omfang

▪ Afsætningen er så stor, at man kan retfærdiggøre investeringen i specialværktøj

▪ Produkterne er standardiseret, og at der ikke er mange forskellige slags af dem

▪ Forsyningen af råvarer er stabil, og at de er af god og ensartet kvalitet

Linjelayout anvendes i samlebåndsproduktion, hvor produktet gennemløber en serie af arbejdsstationer.

At kapacitet på de enkelte arbejdsstationer er ens, så der ikke opstår flaskehals problemer.

Ulemper:

▪ Ensformigt arbejde

▪ Ét stop i produktionsprocessen standser hele processen

Gruppelayuot:

En mellemting til funktions- og linjelayout, og ideen er de selvstyrende grupper.

Fordele:

▪ Forøgelse af arbejdernes motivation

▪ Godt arbejdsmiljø med mulighed for god kommunikation mellem medarbejderne

▪ Man kan opnå stordriftsfordele, idet at maskiner og udstyr, der ellers ville have været spredt, nu er samlet i grupper

▪ Medarbejderne kan opnå jobberigelse, idet de får mere medbestemmelse i arbejdets udførelse

▪ Gennemløbstiden vil være mindre end ved funktionslayoutet

▪ Der opstår færre mellemlagre

Ulemper:

▪ For at man kan opnå en god kapacitets udnyttelse, skal produktionshastigheden være nogenlunde konstant, set over en længere periode og i forhold til funktionslayoutet.

Man opstiller grupperne i såkaldte ”familier” af halvfabrikater.

Materiale- og produktionsstyring

En produktion kan styres på 3 forskellige måder:

1. Ordrestyring: at produktionen begynder, når en kunde giver en ordre. Virksomheden har altså ingen lagre.

2. Lagerstyring: produktionen igangsættes med udgangspunkt i den aktuelle lagerbeholdning, f.eks. at der en forekommer intern produktionsordre fra færdigvarer lageret, fordi at antal af varerne er kommet under et kritisk punkt.

3. Planstyring: når en produktion sættes i gang med udgangspunkt i en prognose for fremtidigt salg. Når det udskrives en intern produktionsordre på baggrund af prognoser for fremtiden.

Side 39

Pull- og pushsystemer:

Pull system:

▪ Man bestiller varer fra det foregående led, efterhånden som man bruger dem

▪ Der bliver ikke produceret før behovet opstår

▪ Man kan gennemføre pull systemet på flere måder, og en af dem er KANBAN systemet

Push system:

▪ Produktionen igangsættes ud fra en fælles plan

▪ Varerne ”pumpes” igennem fabrikken

▪ En overordnet planlægning sørger for, at halvfabrikaterne er færdige, når de skal bruges i det næste led

▪ Programpakker, der omfatter dette, f.eks. AXAPTA og SAP

Optimal seriestørrelse:

Ved den optimale seriestørrelse finder man den seriestørrelse, der minimere summen af omstillings- og lageromkostninger.

Til dette formål kan man anvende Wilsons formel, se side 280

N.B. Idet at Wilsons formel beregnes som en kvadratrod betyder at, hvis omstillingsomkostningerne f.eks. kan sættes til en fjerdedel falder den optimale seriestørrelse til halvdelen, fordi kvadratroden af en fjerdedel er en halv.

SMED – metoden:

SMED – metoden (Single digit Minute Exchange og Die) bruges til at reducere omstillingstiden, idet omstillingsomkostningernes størrelse afhænger af, hvor lang tid omstillingen tager.

CAM udstyr (Computer Aided Manufacturing) er produktionsudstyr, som styres vha. en computer. Det er en anden måde at gøre produktionen mere fleksibel.

SMED – metoden:

▪ trin går ud på at gøre indvendig omstillingstid til udvendig omstillingstid, dvs. at man ændre adfærd og forbedre alt det man kan, imens maskinen arbejder. Man finder materialer frem og gør klar til serieskift. Først når det er teknisk nødvendigt standser man maskinen

▪ 2. trin går ud på at mindske den indvendige omstillingstid, ved at gøre den til udvendig omstillingstid. Dette kan gøres ved at man benytter nyt, færdig indstilles værktøj, i stedet for at justere det gamle værktøj.

▪ 3. trin går ud på at koordinere samarbejdet mellem operatører, udarbejde planer så man ved, hvor de enkelte værktøjer er. Derved mindsker man omstillingstiden

Side 40

Just in time (JIT):

I JIT styring bestilles der først materialer og produktion af halvfabrikater, når der er behov for dem i produktionen af færdigvarer. Færdigvarerne produceres umiddelbart før de skal leveres til kunden.

Målet er, at man kan klare sig uden lagre, idet lagerhold ikke er værdiskabende aktivitet.

Målsætningen for JIT:

▪ Undgå spild

▪ At fjerne ikke værdiskabende aktiviteter

▪ At opnå konstante produktionsforbedringer

▪ At opnå det rette kvalitets niveau

▪ At motivere medarbejderne

Et aktivitet er værdiskabende, hvis kunderne oplevede et værdifald ved fjernelse af den aktivitet, f.eks.

service.

JIT virksomheder inddrager medarbejderne og deres leverandører til en løbende kontrol af kvaliteten.

For der er ikke tid til udbedring af defekte produkter. Man lægger vægt på total kvalitet.

Dette betyder, at når virksomhedens elementer stræber efter at undgå fejl, minimere man derved ikke værdiskabende aktiviteter, så som efterkontrol og fejlretning.

For at undgå stødpuder mellem de enkelte maskiner og produktionsafsnit forenkles produktionsprocesserne, og man indgår faste aftaler med underleverandørerne.

Logistikanalyse i produktionen

En virksomhed bør altid sikre sig, at problemer bliver synlige, og medarbejderne skal opfordres til aktivt at fremskaffe informationer og bidrage med forslag til forbedringer.

Virksomheden kan med jævne mellemrum udarbejde totalanalyser af virksomhedens materialestrømme. Det er ikke muligt at lave en komplet liste over partielle logistikanalyser, selv om man begrænser sig produktionsforhold. Her kan dog fremhæves nogle vigtige analyseområder:

1. analyse af gennemløbstider, hvor man ser på ventetider før og efter de enkelte processer, transporttider og procestider for de vigtigste produkter.

2. værditilvækstanalyser, der beskriver produkternes værdi fra start til slut gennem produktionen

3. opgørelse af omkostninger til kvalitetskontrol og bortskaffelse/udbedring af defekte produkter

4. opgørelse af omkostninger forårsaget af produktionsstop og materialemangel

5. skøn over tabt dækningsbidrag på grund af produktionsfejl

6. analyser af omstillingstidernes bestanddel med henblik på at finde besparelser (rensning, justering og indkøring)

7. ABC-analyser med henblik på at sondre mellem væsentligt og uvæsentligt

8. beregning af optimale seriestørrelser

Side 41

Kapitel 14 – Kvalitet i forsyningskæden

▪ Grundtanken i logistik og især Supply Chain Management er, at materialer og varer hurtigt og effektivt skal passere gennem de forskellige led i en sammenhængende kæde fra råstofleverandør til slutbruger.

Kvaliteten skal i hvert enkelt led være i orden, for at varestrømmen kan glide ubesværet igennem forsyningskæden.

▪ Er råvaren fx af ringe kvalitet, kan det medføre produktionsstop eller dårlig færdigvarekvalitet o Som igen kan medfører leveringsforsinkelser og utilfredse kunder.

Dårlig kvalitet medførerkort sagt en forringelse af den logistiske effektivitet, idet leveringsservicen falder, og logistikomkostningerne stiger i hele forsyningskæden.

Produktbegrebet

Et produkt er ikke kun en fysisk vare.

▪ I køberens øjne, er et produkt alle de fordele, man modtager, når varen købes.

▪ Også emballage, mærke, garanti, kredit og service.

Et produkt kan opdeles i tre lag:

Inderste lag - Kerneproduktet:

- Kernefordele

2 lag – Det fysiske produkt:

- Design

- Emballage

- Navn

- Mærke

3 lag - Totalproduktet:

- Garanti

- Installation

- Service

- Kredit

Kerneproduktet

Den faktiske nytteværdi, som kunden får ved at købe produktet.

Man bruger betegnelsen funktionel kvalitet som udtryk for brugsmæssige egenskaber.

Det fysiske produkt

Bidrager til varens smagsmæssige kvalitet

Totalproduktet

Det yderste lag består af tillægsværdier

Side 42

Kvalitetsbegrebet

Styring af kvalitet skal rette sig mod alle de lag, som produktet består af.

Kvalitet kan defineres således:

- Ved kvalitet forstås et produkts eller en serviceydelses egenskaber og karakteristiske

træk – ser som en helhed – som har noget at gøre med dets/dens evne til at opfylde

specificerede eller underforståede behov

Styring af kvaliteten sker lige fra produktet bliver udviklet, til det bliver destrueret – fra vugge til grav.

Af praktiske grunde deler man kvalitetsbegrebet og dermed kvalitetsstyringen op i følgende tre hovedområder:

- Konstruktionskvalitet

- Produktionskvalitet

- Markedsførings- og servicekvalitet

Konstruktion

Ved konstruktion af et nyt produkt beskriver man produktets egenskaber ved hjælp af tegninger og detaljerede tekniske specifikationer.

Specifikationerne indeholder oplysninger om råvarer, komponenter og halvfabrikata, som indgår i det færdige produkt. – fremgår af styklisten jf. kap. 12

Kvalitet fastlægges ud fra målgruppens behov og ønsker til produktet

Produktionskvalitet

Produktionskvaliteten knytter sig til selve fremstillingen af varen. Produktet skal leve op til de specifikationer som er fastlagt af konstruktionsafdelingen.

Markedsførings- og servicekvalitet

Udtryk for den kvalitetsoplevelse, som kunden får i forbindelse med købet og brugen af produktet.

Kvalitetsstyringssystem

Styring af kvaliteten foregår på tre styringsniveauer, idet kvalitetsstyring er knyttet tæt sammen med styringen af virksomhedens funktioner.

Det strategiske niveau

På det strategiske niveau formuleres de overordnede kvalitetsmål og politikker for virksomheden.

Kvalitetsmålene indeholder typisk en beskrivelse af kvalitetsniveauet og det kvalitetsimage, som virksomheden vil være kendt for hos brugeren. Politikkerne er de retningslinjer, man vil følge for at nå målene.

Side 43

Det taktiske niveau

På det taktiske niveau udmøntes hovedmålene i konkrete delmål og retningslinjer for, hvordan den enkelte funktioner skal leve op til kvalietskravene

Det operative niveau

På det operative niveau foretages det rutinemæssige tilrettelæggelse af kontrolarbejdet for de forskellige produkter og arbejdsprocesser ved hjælp af instruktioner, skemaer og tjeklister.

Det udførende niveau

Nederst i figuren har vi det udførende niveau med strømmen af varer og serviceydelser, som hele kvalitetsstyringssystemet retter sig imod.

TQM

Total Quality Management – som udtryk for, at kvalitetsstyringen omfatter alle virksomhedens aktiviteter.

Kontrolpunkter i forsyningskæden

Kvalitet og omkostninger:

Kvalitetsomkostninger er de omkostninger, som virksomheden må ofre for at leve op til kundernes krav og forventninger.

Kvalitetsstyringsomkostninger skal skubbes så langt tilbage i produktion som overhovedet muligt, da man så spare mest.

Det er billigere at ændre fejlen fra starten af, end at man skal til at rette fejlen når produktet er kommet ud til kunden – for så skal man til at trække produktet tilbage.

- Kvalitetsstyringsomkostninger

• Forebyggende

• Overvågende

- Fejlomkostninger

• Interne

• Eksterne

Forebyggende kvalitetsstyringsomkostninger:

▪ Er knyttet til de aktiviteter, som skal hindre fejl i at påstå.

Overvågende kvalitetsstyringsomkostninger:

▪ Er de omkostninger, man må afholde for at få kvalitetsstyringssystemet til at fungere.

Side 44

o Det kan eksempelvis være omkostninger til kvalitetskontrol (inspektion) og afskaffelse samt vedligeholdelse af måleudstyr.

De interne fejlomkostninger:

▪ Kan være omkostninger til reparation af defekte produkter eller tab på grund af kassation af materialer. Varerne er endnu ikke nået ud til kunden

De eksterne fejlomkostninger:

▪ Er de omkostninger, der opstår på grund af fejl, der først opdages, når varen er leveret til kunden.

o Omkostninger i forbindelse med afhjælpning af fejl, prisnedslag, erstatning, tab af goodwill

▪ Er normalt højere end de interne.

o Det er normalt også billiger af forebygge fejl end at kontrollere fejl

Sammenhænge mellem kvalitet og omkostninger:

Grønne regnskaber:

Ressourceforbrug:

- Energi

- Vand

- Råvarer

▪ Stål, metal, osv.

Forurening:

- Kemikalier

- Luftforurening

Man skal se på forbruget og forureningen i forhold til produktionen

Særlige forurenerne virksomheder:

- Tulip

-

Lovgivningen siger om særlige forurenere virksomheder

- de skal have tilladelse til at udvide

- tilladelse til at bruge spildevand

- de skal aflevere et grønt regnskab

▪ Har kan man se om virksomheden går i den rigtige retning

Side 45

• det er miljømyndighederne der ser på dette regnskab, deres kommentar skal sende ind med deres finansielle regnskab. Først det grønne regnskab, så får de kommentar, og så indsendes det finansielle regnskab.

Massebalance

- En massebalance kan udarbejdes for et produktionsanlæg eller for hele virksomheden.

- Massebalancen indeholder en talmæssig beskrivelse af samtlige væsentlige forbrug i virksomheden af vand, energi, råmaterialer og hjælpestoffer (imput)

- Endvidere indeholder massebalancen en beskrivelse af den udgående strøm af produkter samt udledninger til luft, vand og jord (output), således at man kan se resultatet af de indsatte ressourcer.

Ind Ud

Råvarer: Produkter:

Bindemiddel 4900 ton (4100) Bindemiddel

Vand Vand

Organiske opløsningsmidler Organiske opløsningsmidler

Fyldstoffer og additiver Fyldstoffer og additiver

Emballage

Emballage:

Dåser, etikeetter m.m. Spildevand:

Sanitet og kølevand

Vand:

Rengøring, sanitet og kølevand Fast affald:

Til forbrænding

Energi: til genanvendelse

El og oliefyr til deponi

Olie- og kemikalieaffald:

Luft:

Organiske opløsningsmidler

Nox