Et eksempel fra HHX 3. år

Regnskabsanalyse | Noter

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Virksomhedsøkonomi A 8 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i HHX 3. år i Virksomhedsøkonomi A og fylder 8 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Uddrag fra opgaven

Kapitel 16: Regnskabsanalyse

Side 472 – 514 ❖ Regnskabsanalysens formål ❖ Regnskabsanalysens indhold og grundlag ➢ Vigtige analyseposter ➢ Nøgletal ➢ Analysens indhold ❖ Indsamling af regnskabsmateriale og andre oplysninger ❖ Analyse af rentabilitet ➢ Afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed ▪ Afkastningsgrad ▪ Overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed ➢ Egenkapitalens forrentning ➢ Kommentarer til rentabilitetsanalysen ➢ Problemstillinger i praksis ❖ Analyse af indtjeningsevne ➢ Ved indtjeningsevne forstås virksomhedens evne til at indtjene overskud ➢ En sådan analyse omfatter en undersøgelse af forholdet mellem virksomhedens indtægter og dens omkostninger.

➢ En sådan analyse baseres derfor udelukkende på oplysninger fra resultatopgørelsen, hvilket også fremgår af Du-Pont pyramiden.

➢ Omformning af resultatopgørelsen til analysebrug ▪ Ved analyser og i enhver form for økonomistyring er det mest hensigtsmæssigt at opdele omkostningerne efter, hvorledes de forløber i forhold til omfanget af virksomhedens aktivitet. Ved en regnskabsanalyse bør virksomhedens omkostninger derfor opdeles i variable omkostninger og kapacitetsomkostninger. Det bliver herefter muligt at vurdere, hvorledes de variable omkostninger og kapacitetsomkostningerne hver især har påvirket indtjeningsevnen.

▪ Omkostningerne er i den arts opdelte resultatopgørelse opdelt i flere omkostningsgrupper bl.a. andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger, disse to omkostningsgrupper kan både indeholde variable omkostninger og kapacitetsomkostninger. Ved opstilling af resultatopgørelsen til analyseformål (bidragsmetoden) opdeler man derfor disse to omkostningsgrupper i ”øvrige variable omkostninger” og ”kontante kapacitetsomkostninger”. De samlede kapacitetsomkostninger kan herefter beregnes ved at sammenlægge de kontante kapacitetsomkostninger og afskrivningerne. På samme måde er det muligt at finde de samlede variable omkostninger ved at sammenlægge vareforbruget og de øvrige variable omkostninger.

Øvrige variable omkostninger Salgsfragt Salgsprovision Kontante kapacitetsomkostninger Salgsfremmende omkostninger Lokaleomkostninger Gager Øvrige omkostninger ▪ Dækningsgrad forholdet mellem omsætning og variable omkostninger ▪ Bruttoavanceprocent forholdet mellem omsætning og vareforbrug ▪ Indekstal for omsætning ▪ Indekstal for kapacitetsomkostninger forholdet mellem omsætning og kapacitetsomkostninger ➢ Dækningsgrad og bruttoavanceprocent ▪ Man kan beskrive udviklingen i forholdet mellem virksomhedens omsætning og dens variable omkostninger.

• I en handelsvirksomhed består de variable omkostninger af vareforbruget og de øvrige variable omkostninger som f.eks. salgsfragt, emballage og salgsprovision. • I visse servicevirksomheder kan arbejdslønne desuden være en variable omkostning.

• I en produktionsvirksomhed kan de variable omkostninger omfatte både variable produktionsomkostninger som f.eks. forbrug af råvare, arbejdsløn, emballage samt kraft og variable salgsomkostninger som f.eks. salgsprovision og salgsfragt. ▪ Dækningsgrad ningnettoomsæt dragdækningsbi adsdækningdgr • Dækningsgraden viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der indtjenes til dækning af virksomhedens kapacitetsomkostninger, renteomkostninger og overskud.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm