Regnskabsanalyse | Noter

Side 1

Kapitel 16: Regnskabsanalyse

Side 472 – 514

❖ Regnskabsanalysens formål

❖ Regnskabsanalysens indhold og grundlag

⮚ Vigtige analyseposter

⮚ Nøgletal

⮚ Analysens indhold

❖ Indsamling af regnskabsmateriale og andre oplysninger

❖ Analyse af rentabilitet

⮚ Afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed

▪ Afkastningsgrad

▪ Overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed

⮚ Egenkapitalens forrentning

⮚ Kommentarer til rentabilitetsanalysen

⮚ Problemstillinger i praksis

❖ Analyse af indtjeningsevne

⮚ Ved indtjeningsevne forstås virksomhedens evne til at indtjene overskud

⮚ En sådan analyse omfatter en undersøgelse af forholdet mellem virksomhedens indtægter og dens omkostninger.

⮚ En sådan analyse baseres derfor udelukkende på oplysninger fra resultatopgørelsen, hvilket også fremgår af Du-Pont pyramiden.

⮚ Omformning af resultatopgørelsen til analysebrug

▪ Ved analyser og i enhver form for økonomistyring er det mest hensigtsmæssigt at opdele omkostningerne efter, hvorledes de forløber i forhold til omfanget af virksomhedens aktivitet. Ved en regnskabsanalyse bør virksomhedens omkostninger derfor opdeles i variable omkostninger og kapacitetsomkostninger. Det bliver herefter muligt at vurdere, hvorledes de variable omkostninger og kapacitetsomkostningerne hver især har påvirket indtjeningsevnen.

▪ Omkostningerne er i den arts opdelte resultatopgørelse opdelt i flere omkostningsgrupper bl.a. andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger, disse

Side 2

to omkostningsgrupper kan både indeholde variable omkostninger og kapacitetsomkostninger. Ved opstilling af resultatopgørelsen til analyseformål

(bidragsmetoden) opdeler man derfor disse to omkostningsgrupper i ”øvrige variable omkostninger” og ”kontante kapacitetsomkostninger”. De samlede kapacitetsomkostninger kan herefter beregnes ved at sammenlægge de kontante kapacitetsomkostninger og afskrivningerne. På samme måde er det muligt at finde de samlede variable omkostninger ved at sammenlægge vareforbruget og de øvrige variable omkostninger.

Øvrige variable omkostninger | Kontante kapacitetsomkostninger
Salgsfragt | Salgsfremmende omkostninger
Salgsprovision | Lokaleomkostninger

Gager

Øvrige omkostninger

▪ Dækningsgrad forholdet mellem omsætning og variable omkostninger

▪ Bruttoavanceprocent forholdet mellem omsætning og vareforbrug

▪ Indekstal for omsætning

▪ Indekstal for kapacitetsomkostninger forholdet mellem omsætning og kapacitetsomkostninger

⮚ Dækningsgrad og bruttoavanceprocent

▪ Man kan beskrive udviklingen i forholdet mellem virksomhedens omsætning og dens variable omkostninger.

• I en handelsvirksomhed består de variable omkostninger af vareforbruget og de øvrige variable omkostninger som f.eks. salgsfragt, emballage og salgsprovision.

• I visse servicevirksomheder kan arbejdslønne desuden være en variable omkostning.

• I en produktionsvirksomhed kan de variable omkostninger omfatte både variable produktionsomkostninger som f.eks. forbrug af råvare, arbejdsløn, emballage samt kraft og variable salgsomkostninger som f.eks. salgsprovision og salgsfragt.

▪ Dækningsgrad

Side 3

• adsdækningdgr =

ningnettoomsæt dragdækningsbi 100*

• Dækningsgraden viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der indtjenes til dækning af virksomhedens kapacitetsomkostninger, renteomkostninger og overskud. Den viser med andre ord forholdet mellem virksomhedens omsætning og dens variable omkostninger.

• Forhold der kan forklare på dækningsgradens fald

♦ Lavere salgspriser

♦ Højere variable enhedsomkostninger, herunder højere kostpriser og større svind

♦ Dårligere salgssammensætning, dvs. en forskydning i salget fra produkter med forholdsvis høje dækningsgrader til produkter med forholdsvis lave omkostninger.

▪ Bruttoavanceprocent

• Man kan i en handelsvirksomhed belyse forholdet mellemomsætning og vareforbruget ved at beregne bruttoavanceprocenten.

• ceprocentbruttoavan =

ningnettoomsæt jenestebruttofort 100*

• Bruttoavanceprocenten viser forholdet mellem virksomhedens omsætning og den vareforbrug.

⮚ Indeks for omsætning og kapacitetsomkostninger

▪ Forholdet mellem en virksomheds omsætning og dens kapacitetsomkostninger belyses ofte på grundlag af indekstal. Indekstal beregnes som regel med udgangspunkt i et basisår.

▪ indekstal =

talbasisårets talårets 100*

▪ Ved at sammenholde indekstal for henholdsvis nettoomsætning og kapacitetsomkostninger får man belyst udviklingen i forholdet mellem disse to poster.

▪ At omsætningen i en periode er steget, mens kapacitetsomkostninger i samme periode ikke er steget lige så meget, har haft en positiv udvikling på virksomhedens indtjeningsevne (overskudsgrad).

Side 4

▪ Det skal bemærkes, at en virksomheds kapacitetsomkostninger ikke ændres i takt med virksomhedens omsætning. Derfor bør kapacitetsomkostningerne heller ikke stige i samme omfang som omsætningen.

⮚ Analyse af indtjeningsevnen i en produktionsvirksomhed

▪ En analyse af indtjeningsevnen i en produktionsvirksomhed foregår stort set på samme måde, som i en handelsvirksomhed, dog benyttes nøgletallet bruttoavanceprocent udelukkende i en handelsvirksomhed.

▪ Resultatopgørelsen for en produktionsvirksomhed opstilles funktionsopdelt.

⮚ Problemstillinger i praksis

▪ En virksomheds omkostninger bør ved en analyse af indtjeningsevnen opdeles i variable omkostninger og kapacitetsomkostninger, men en sådan specifikation af omkostningerne, er imidlertid ikke lovpligtig i henhold til årsregnskabsloven. Det medfører, at det i praksis i visse tilfælde kan være umuligt at fortage en omformning af resultatopgørelsen til analysebrug.

▪ Hvis de nødvendige oplysninger til omformning af resultatopgørelsen ikke kan fremskaffes, må man vælge at gennemføre analysen af indtjeningsevnen på en anden måde.

▪ Det kan man gøre ved at beregne indekstal for de enkelte omkostningsgrupper, hvorefter disse sammenlignes med et indeks for omsætningen.

▪ Man kan ikke uden videre afgøre, om de viste ændringer har været gunstige eller ugunstige for virksomheden. Man kan f.eks. sagtens forstille sig, at de øgede produktionsomkostninger vil få en gavnlig indflydelse på virksomhedens fremtidige salg og indtjening.

▪ En opdeling i variable omkostninger og kapacitetsomkostninger vil naturligvis give et bedre analysegrundlag, da udviklingen i omkostningerne bør vurderes ud fra, om de er aktivitetsbestemte (variable omkostninger) eller kapacitetsbestemte

(kapacitetsomkostninger).

▪ De viste indeksberegninger er dog er brugbart alternativ, når det ikke er mulig at skaffe det optimale analysegrundlag.

Side 5

❖ Dækningsbidragsanalyse

⮚ En detaljeret dækningsbidragsanalyse kan gennemføres, hvis man har oplysninger om dækningsbidragets fordeling på varegrupper, salgsdistrikter, kundegrupper e.l. disse oplysninger vil dog som regel ikke foreligge ved en ekstern analyse. Ved en intern analyse vil man derimod have mulighed for at fortage en detaljeret analyse af dækningsbidragsindtjeningen.

⮚ Dækningsbidragsopgørelse

Nettoomsætning

- vareforbrug bruttofortjeneste

- øvrige variable omkostninger dækningsbidrag

⮚ skema det giver overblik over udviklingen i salg og indtjening i forskellige varegrupper:

Varegruppe:

Omsætning

- vareforbrug bruttofortjeneste bruttoavanceprocent

Varegruppe:

Omsætning

- vareforbrug bruttofortjeneste bruttoavanceprocent omsætningsfordeling

❖ Budgetvurdering

Side 6

⮚ Man vil i sådan en vurdering især koncentrere sig om forventninger til udviklingen i virksomhedens indtjening og likviditet.

⮚ Virksomheden opstiller et resultat budget for det kommende år op ved siden af resultatopgørelsen og det pågældende år.

⮚ På grundlag af resultatbudgettet beregnes efterfølgende disse nøgletal:

▪ Overskudsgrad

▪ Bruttoavanceprocent

▪ Dækningsgrad

▪ Indeks for omsætning

▪ Indeks for kapacitetsomkostninger

⮚ Derefter kan man sammenlign de foregående år med budgettet for det kommende Regnskab Regnskab Regnskab Budget

20x6 20x7 20x8 20x9

Overskudsgrad

Bruttoavanceprocent

Dækningsgrad

Indeks for omsætning

Indeks for kapacietets-omkostninger

⮚ Derefter kommer man med kommentar til resultatbudgettet.

❖ Analyse af kapitaltilpasningsevnen

⮚ Ved en analyse af kapitaltilpasningsevnen undersøger man virksomhedens evne til at skabe aktivitet (omsætning) på grundlag af den kapital, der er investeret i virksomheden

(aktiverne).

⮚ For at belyse årsagerne til ændringer i virksomhedens kapitaltilpasningsevne beregnes:

▪ Anlægsaktivernes omsætningshastighed

▪ Varelagerets omsætningshastighed

▪ Varedebitorernes omsætningshastighed

▪ Varekreditorernes omsætningshastighed.

Side 7

⮚ Anlægsaktivernes omsætningshastighed

▪ Belyser virksomhedens evne til at skabe omsætning på grundlag af de anlægsaktiver, den har investeret i.

▪ ighedtningshastvernesomsæanlægsakti veranlægsakti ningnettoomsæt

▪ Stigning i anlægsaktivernes omsætningshastighed påvirker omsætningshastigheden for de samlede aktiver positivt.

▪ Man kan ikke umiddelbart sammenligne anlægsaktivernes omsætningshastighed for forskellige virksomhedstyper. Produktionsvirksomheder har normalt store anlægsinvesteringer og vil derfor have en lavere omsætningshastighed for anlægsaktiver end virksomheder med mindre anlægsinvesteringer som f.eks. servicevirksomheder.

⮚ Varelagerets, varedebitorernes og varekreditorernes omsætningshastighed

▪ Varelager, varedebitorer og varekreditorer kaldes ofte varestrømsbestemte aktiver og passiver, idet størrelsen af disse poster direkte påvirkes af virksomhedens aktivitet

(omsætning).

▪ Vi vil nu undersøge, om stigningen i disse poster udelukkende skyldes aktivitetsstigning, eller om der er andre forhold, der har spillet ind. Det sker ved at beregne omsætningshastigheder for henholdsvis varelaget, varedebitorer og varekreditorer.

▪ Varelagerets omsætningshastighed

• Varelagerets størrelse bestemmes både af aktivitetens størrelse (salg og dermed vareforbruger) og den tid, varerne ligger på lager.

• var = hastighedomsætningselagerets

var elager var eforbrug

• Varelagerets omsætningshastighed vise, hvor mange gange en virksomhed er i stand til at omsætte (udskifte) sit varelager i løbet af et år.

• Hvis man vil omregne omsætningshastigheden til dag:

• dagantal =

hastighedomsætnings

360

• I en produktionsvirksomhed er formlen til beregning af varelagerets omsætningshastighed:

Side 8

• var = shastighedomsæ tninngelagerets

var elagersamlet var gersomkostninproduktioniable

• I en produktionsvirksomhed består varelageret af råvarer, varer underfremstilling og færdigvare.

▪ Varedebitorernes omsætningshastighed

• Størrelsen af varedebitorerne afhænger både af størrelsen af virksomhedens salg på kredit og af den kredittid, man yder kunderne. Ved at beregne varedebitorernes omsætningshastighed kan man konstatere, om en stigning i varedebitorerne skyldes

et større salg og/eller en længere kredittid.

• Man bør ved beregningen af omsætningshastigheden for varedebitorer i princippet anvende varesalg på kredit. Man kender dog normalt ikke varesalget fordeling på kreditsalg og kontantsalg, hvorfor man må anvende hele varesalget (omsætningen) som beregningsgrundlag.

• hastighedomsætningsrernesVaredebito =

rerVaredebito omsætning

• Varedebitorernes omsætningshastighed viser, hvor mange gange en virksomhed er i stand til at omsætte sine tilgodehavender hos kunderne i løbet af et år.

▪ Varekreditorernes omsætningshastighed

•

⮚ Kommentarer til analysen af kapitaltilpasningen

❖ Sammenligning af virksomheder

❖ The balanced scorecard