Faglige mål i psykologi C, forklaret
Du sidder i forberedelseslokalet med 48 minutter, to bilag og en overskrift, du kender fra et forløb. Teorierne kan du godt. Men det, censor sidder og lytter efter, er otte sætninger fra læreplanen, som de færreste elever har læst. Her står de ordret, og ved siden af hver af dem står, hvad den betyder, når du taler ved bordet.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
På denne side
- Det, du bliver bedømt efter
- 1. Du skal kende alle fire stofområder, ikke ét
- 2. Du skal gengive teorien og sætte spørgsmålstegn ved den
- 3. Du skal finde problemstillingen i bilaget selv
- 4. Du skal bringe mere end én forklaring i spil
- 5. Du skal kunne se, hvordan viden er fremstillet
- 6. Du skal forklare mennesket i sin sammenhæng
- 7. Du skal binde begrebet til bilaget
- 8. Du skal sige, hvad psykologien svarer på
- Sådan vejer det ved prøven
- Sådan bruger du målene i morgen
Fra censorstolen
Det, du bliver bedømt efter
I læreplanens punkt 4.3 står der: “Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.” Der findes altså ikke en facitliste til din eksamen. Der findes de otte mål herunder, og de er hele målestokken.
Samme sted står der: “Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.” Ingen point for enkeltsvar, ingen delkarakterer. Et glemt teorinavn koster derfor mindre end en analyse, der aldrig kommer i gang, og censors opgave er ifølge vejledningen at bedømme, i hvilken udstrækning du lever op til netop de faglige mål.
Mål 1-2
Stoffet og den kritiske læsning af det
De to første mål handler om den viden, du kommer med: du kender alle fire kernestofområder og kan både gengive teorien og sætte fagligt spørgsmålstegn ved den.
Mål 1 af 8 · læreplanens ord
1. Du skal kende alle fire stofområder, ikke ét
“demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske”
Kernestoffet er fire områder: socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognition og læring samt personlighed og identitet. Undervisningen er tematisk, så de fire områder ligger blandet ud i jeres forløb om for eksempel venskaber, bander eller stress, og et område kan nå at optræde i et enkelt tema uden at du bemærker det. “Det normalt fungerende menneske” er en grænse: psykologi i gymnasiet er ifølge vejledningen et videns- og dannelsesfag, der afgrænser sig fra terapi og psykiatri. Tyngden ligger altså på den almindelige psyke, ikke på diagnoser.
Sådan viser du det: Skriv jeres temaer op i en kolonne og de fire kernestofområder i en anden, og sæt kryds. Det område med færrest kryds er det, du skal læse op på først.
✗ Hun trækker sig fra vennerne, og hun virker til at have en depression, så det er nok derfor, hun ikke svarer på beskederne.
✓ Hun trækker sig, efter at de andre er begyndt at mødes uden hende. Gruppen har været en del af hendes sociale identitet, og udelukkelsen rammer selvværdet. Derfor svarer hun ikke: det koster mindre at lade være end at blive afvist en gang til.
Læreplanen lægger vægten på det normalt fungerende menneske, og en diagnose er ikke din at stille. Censor kan ikke følge dig derhen. Det stærke svar bliver inden for faget og forklarer den samme tilbagetrækning med social identitet og selvværd.
Mål 2 af 8 · læreplanens ord
2. Du skal gengive teorien og sætte spørgsmålstegn ved den
“redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser”
Psykologisk viden kommer i tre former, og målet nævner dem alle tre: en teori som Bowlbys tilknytningsteori, et begreb som konformitet og en undersøgelse som Kauai-undersøgelsen. At redegøre er at gengive det centrale i teorien eller undersøgelsen. At forholde sig kritisk er ikke at synes, den er gammel eller kedelig. Det er at spørge fagligt: hvem indgik i undersøgelsen, kan en teori fra Vesten forklare forhold i andre kulturer, og modsiger to undersøgelser hinanden?
Sådan viser du det: Vælg to teorier fra jeres temaer, og skriv tre linjer om hver: hvad forklarer den, hvad forklarer den ikke, og hvilken undersøgelse støtter den.
✗ Bowlbys tilknytningsteori er ret gammel, og jeg synes ikke rigtig, den passer på børn i dag.
✓ Bowlby beskriver, hvordan barnet bruger omsorgspersonen som tryg base, og det passer på drengen i bilaget, der først tør gå ud på legepladsen, da hans mor har sat sig på bænken. Til gengæld siger teorien ikke meget om, hvad flere faste voksne i en vuggestue betyder, og der kan beskyttelsesfaktorerne fra Kauai-undersøgelsen supplere.
Censor hører forskellen på en holdning og en faglig indvending. Den svage kalder teorien gammel. Den stærke viser først, hvad Bowlby faktisk forklarer i bilaget, og peger derefter på det, teorien ikke rækker til, og på viden, der kan dække hullet.
Mål 3-5
Problemstillingen, forklaringerne og metoden bag
Her ligger selve eksamensarbejdet: du finder problemstillingen i bilaget, undersøger den med flere forklaringer og vurderer, hvordan undersøgelsen er lavet.
Mål 3 af 8 · læreplanens ord
3. Du skal finde problemstillingen i bilaget selv
“formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag”
Aktuelt stof er avisartikler, cases og undersøgelser, altså det materiale, du får udleveret. Vejledningen slår fast, at et fagbegreb ikke i sig selv er en problemstilling: nævner du bare ordet resiliens, har du ikke formuleret noget. En problemstilling er en hel sætning, enten en konstatering eller et spørgsmål, som kan undersøges. “Der er mange faktorer, der kan skabe mønsterbrydere” er vejledningens eget eksempel. Bagefter vælger du den viden, der har forklaringsværdi for netop den sætning, og siger, hvor sikker den viden er.
Sådan viser du det: Tag en nyhedsartikel om unge hver dag frem mod prøven, og skriv én sætning, der siger, hvad der undrer dig psykologisk ved den. Skriv derefter, hvilken teori eller undersøgelse du ville bruge.
✗ Bilaget handler om ensomhed blandt unge, og det kan man godt koble til noget med sociale medier og identitet.
✓ Bilaget rejser spørgsmålet: hvorfor føler nogle unge sig mere ensomme, jo mere tid de bruger på sociale medier? Det undersøger jeg med social sammenligning, fordi feedet viser andres udvalgte øjeblikke, og jeg holder det op mod undersøgelsen i bilag 2.
Et begreb nævnt i forbifarten giver ikke noget at undersøge, og vejledningen siger direkte, at begreber ikke i sig selv er problemstillinger. Spørgsmålet i det stærke svar kan besvares, og resten af eksaminationen hviler på det.
Mål 4 af 8 · læreplanens ord
4. Du skal bringe mere end én forklaring i spil
“inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger”
Den samme handling kan forklares fra flere vinkler: en social, en biologisk, en psykologisk eller en kulturel. Forklaringen kan også komme fra et paradigme, for eksempel kognitiv psykologi, psykoanalytisk psykologi eller evolutionspsykologi. Vejledningen understreger, at komplekse problemstillinger ikke har simple forklaringer, og at forklaringer kan supplere hinanden. Vurderingen er den anden halvdel af målet: hvilken forklaring svarer på det, du spurgte om, og bliver den bekræftet eller modsagt af undersøgelserne i bilaget?
Sådan viser du det: Øv sætningen “en anden forklaring kunne være …” højt, så den kommer af sig selv. Slut med at sige, hvilken af forklaringerne der rækker længst i netop dette bilag, og hvorfor.
✗ Han er endt i banden, fordi han er vokset op uden en far, der kunne sætte grænser for ham.
✓ En udviklingspsykologisk forklaring er, at han mangler en voksen at knytte sig til og finder tilknytningen i gruppen. En socialpsykologisk forklaring er, at banden giver ham en social identitet og en status, han ikke får i skolen. Den sidste rækker længere her, for han bliver i gruppen, også efter at han er blevet bange for den.
Én årsag til en sammensat historie lukker samtalen, før den begynder. Det stærke svar stiller to forklaringsniveauer op og vælger derefter det, der kan forklare det, den svage ikke kan: at han bliver, selv om han er bange.
Mål 5 af 8 · læreplanens ord
5. Du skal kunne se, hvordan viden er fremstillet
“demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden”
Der er fire grundlæggende metoder til at samle data: eksperiment, observation, spørgeskema og interview. De giver enten tal, altså kvantitative data, eller beskrivelser, altså kvalitative. Vejledningen peger på fire ting, du skal kunne tage stilling til: om deltagerne er repræsentative, om der er etiske problemer i undersøgelsen, om deltagerne kan have opført sig kunstigt, fordi de vidste, de blev studeret, og om andre faktorer kan have påvirket resultatet. Hverdagspsykologi er den slags, der begynder med “det ved da alle”. Skellet mellem den og forskning er selve målet.
Sådan viser du det: Lav et kort skema over undersøgelserne i jeres temaer: metode, hvem deltog, hvad viste den, og én ting du ville spørge forskeren om. Fire linjer per undersøgelse rækker.
✗ Undersøgelsen viser, at unge bliver stressede af sociale medier, og det passer nok meget godt med det, man hører.
✓ Undersøgelsen er et spørgeskema, hvor de unge selv har svaret på både skærmtid og trivsel. Den kan vise en sammenhæng, men ikke om skærmen skaber mistrivslen, eller om de unge, der i forvejen har det svært, søger skærmen. At de svarer om sig selv, kan desuden trække svarene hen mod det, de gerne vil fremstå som.
“Det passer nok meget godt med det, man hører” er hverdagspsykologi, og målet handler netop om at skelne. Det stærke svar navngiver metoden, holder sammenhæng og årsag adskilt og peger på selvrapporteringen som en mulig fejlkilde.
Mål 6
Det sociale og kulturelle blik
Det eneste mål, der handler om, hvad der står uden om personen: gruppen, normerne og kulturen, som former tanker og handlinger, og som mennesker selv er med til at skabe.
Mål 6 af 8 · læreplanens ord
6. Du skal forklare mennesket i sin sammenhæng
“vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger”
Sociale faktorer er de mennesker, der står omkring personen: gruppen, familien, klassen, normerne og de roller, man får tildelt. Kulturelle faktorer er de fælles værdier og selvfølgeligheder, man vokser ind i, for eksempel forskellen på et individualistisk og et kollektivistisk syn på identitet, som kulturpsykologien beskriver. Vejledningen nævner også den anden vej: mennesker kan gennem de selvsamme tanke- og adfærdsmønstre bidrage til at skabe kultur. Selve målet peger dog kun én vej - du skal vurdere, hvad de sociale og kulturelle faktorer betyder for tænkning og handling.
Sådan viser du det: Hver gang du har forklaret en handling med noget indre, personlighed eller tanker, tilføjer du en sætning om situationen: hvem stod der, hvad var normen, og hvad kostede det at gå imod den?
✗ Hun siger ikke sin mening i timerne, fordi hun bare er en genert type.
✓ Hun siger ikke sin mening i klassen, hvor tre elever sætter tonen, og hvor uenighed bliver mødt med grin. Det er konformitet: hun tilpasser sig gruppens norm for at høre til. I studiegruppen på fire, hvor hun kender alle, taler hun frit.
Personlighedsforklaringen stopper ved hende og kan ikke efterprøves. Målet forlanger konteksten: hvem sætter tonen, hvad koster uenighed. At hun taler frit i den lille gruppe, er samtidig belægget for, at forklaringen ikke ligger inde i hende.
Mål 7-8
Sproget og faget over for de andre fag
De sidste to mål peger udad: du formidler med begreber, der gør arbejde, og du kan sige, hvad psykologien svarer på, som nabofagene ikke svarer på.
Mål 7 af 8 · læreplanens ord
7. Du skal binde begrebet til bilaget
“argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde”
Et fagligt argument har tre led: en påstand om bilaget, et fagligt belæg fra en teori, et begreb eller en undersøgelse, og en kobling mellem de to. Begrebsapparatet er ikke pynt, du strør ud over forklaringen. Et begreb gør arbejde, når det siger noget, hverdagssproget ikke kunne sige, og når du kan forklare det på én linje bagefter. Vejledningen kalder klarhed og præcision i argumentation en formidlingskompetence, der løbende bør udvikles. Ved prøven viser den sig tydeligst i din fremlæggelse, som vejledningen foreslår varer 7 til 8 minutter.
Sådan viser du det: Øv fremlæggelsen højt og uden manuskript på de 7 til 8 minutter, vejledningen foreslår, i en fast rækkefølge: problemstilling, faglig viden, analyse af bilaget, vurdering. Sig hvert begreb, og forklar det derefter på én sætning.
✗ Det handler jo meget om socialisering og identitet og sådan noget med gruppepres, som man også kan se i bilaget.
✓ Den nye elev i bilaget tager imod cigaretten, første gang han står med gruppen. Det er konformitet: han tilpasser sin adfærd til gruppens norm for at blive lukket ind, selv om han ikke ryger derhjemme.
Tre fagord i samme sætning viser ikke, at du kan bruge dem. Det stærke svar nøjes med ét begreb, forklarer det på en linje og binder det til cigaretten i bilaget, så censor kan følge argumentet fra påstand til belæg.
Mål 8 af 8 · læreplanens ord
8. Du skal sige, hvad psykologien svarer på
“demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag”
Psykologiens genstandsfelt er det levende menneskes tanker, følelser og handlinger. Det er grænsen til nabofagene: biologi tager de fysiologiske faktorer som genetik og hjerne, samfundsfag tager mennesket i grupper, institutioner og strukturer. Faget deler til gengæld metoder med både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. I samspil med et sprogfag gælder en regel, mange overser: psykologi kan kun behandle det levende menneske, så en romanfigur skal perspektiveres til virkelige mennesker gennem psykologifaglig empiri, for eksempel en undersøgelse eller en case.
Sådan viser du det: Skriv i din SSO eller SRP én sætning om, hvad psykologien svarer på, som det andet fag ikke svarer på, og nævn den empiri, du bygger svaret på.
✗ I min SSO analyserer jeg hovedpersonens barndom i romanen med tilknytningsteori og skriver et afsnit om romanens handling bagefter.
✓ Jeg bruger tilknytningsteori på hovedpersonen og perspektiverer derefter til levende mennesker med Hazan og Shavers undersøgelser af sammenhængen mellem tilknytningsmønstre og parforhold. Dansk læser romanen som tekst, psykologien svarer på, hvad vi ved om mennesker, der har haft den opvækst.
En analyse af en romanfigur alene bliver litteraturlæsning, for fagets genstandsfelt er det levende menneske. Perspektiveringen til Hazan og Shavers undersøgelser gør psykologien til et fag i opgaven i stedet for et lag oven på dansk.
Bedømmelsen
Sådan vejer det ved prøven
Ved prøven trækker du en opgave med et kendt tema, ukendte underspørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Du får ca. 48 minutters forberedelse og ca. 24 minutters eksamination, der begynder med din egen præsentation. Læser du vejledningens karakterbeskrivelse for 12, står målene der igen, nu som handlinger: du formulerer problemstillinger i det aktuelle stof, undersøger dem med udvalgt psykologisk viden, inddrager flere forklaringer, forholder dig kritisk og formidler med et fagligt begrebsapparat.
Siden bygger på læreplanen for psykologi C, valgfag, august 2017, hvor målene står i punkt 2.1. Ministeriets vejledning fra august 2025 uddyber dem ét ad gangen i læreplanens egen rækkefølge og “indfører ikke nye bindende krav”. Vejledningen samler ikke målene i grupper, så klyngerne herunder følger den rækkefølge, målene står i.
Handling
Sådan bruger du målene i morgen
- Print de otte mål ud, og læg dem ved siden af undervisningsbeskrivelsen. Skriv ved hvert forløb, hvilke mål I trænede, og find det mål, der står færrest steder. Det er der, du er svagest stillet, hvis du trækker netop det tema.
- Træn problemstillinger på en artikel om dagen. Læs den, og skriv én sætning, der siger, hvad der undrer dig psykologisk. Efter to uger tager det under et minut, og det er den første halvdel af din forberedelsestid.
- Lav et skema over undersøgelserne i jeres temaer: metode, deltagere, resultat og én svaghed. Det dækker to mål på én gang, og vejledningens egne eksempler viser, at den kritiske vurdering af en undersøgelse kan blive et af spørgsmålene.
- Sæt to forklaringer op på hvert tema, gerne fra hvert sit kernestofområde, og skriv én linje om, hvad den anden forklaring tilføjer, som den første ikke kunne.
- Tag tid på fremlæggelsen. De 7 til 8 minutter, vejledningen foreslår, højt og uden manuskript, i rækkefølgen problemstilling, faglig viden, analyse, vurdering. Optag den på telefonen én gang, og hør efter, hvor mange begreber du bruger uden at forklare dem.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Prøveformen, tiden og hjælpemidlerne i psykologi står samlet på fagets eksamensside.