Noter til tysk
Find et emne, læs forklaringen og prøv selv. Noterne giver dig konkrete begreber og arbejdsformer til undervisning og repetition. Vælg efter dit holds tekster og forløb; fagets rammer og metoder står længere nede.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
I faget
Tysk: eksamen og SRP
To veje videre i tysk: reglerne for eksamen og hvordan faget bruges i dit studieretningsprojekt (SRP).
Vælg emne
Find noter efter emne
Sætning, kasus og substantiver
Vælg det emne, du arbejder med. Tysk ordstilling · Tysk kasus · Tyske artikler og substantiver
Pronominer, nægtelse og beskrivelser
Vælg det emne, du arbejder med. Tyske pronominer · Tysk nægtelse · Tyske adjektiver
Præpositioner og verber
Vælg det emne, du arbejder med. Tyske præpositioner · Tysk præsens og modalverber
Tider, passiv og konjunktiv
Vælg det emne, du arbejder med. Tysk perfektum · Tysk datid · Tysk fremtid og passiv · Tysk konjunktiv II
Fagnoter
Tysk ordstilling: find det bøjede verbum
I en almindelig fremsættende hovedsætning står det finitte, altså person- og tidsbøjede, verbum på anden ledplads. Første plads kan være subjektet eller et andet led; et led kan bestå af flere ord. I en ledsætning med for eksempel weil eller dass står det finitte verbum normalt sidst. Særlige verbalkonstruktioner kan være mere komplekse, så reglen skal bruges på en afgrænset sætning ad gangen.
Konstrueret træningseksempel: Konstrueret: “Am Montag besucht Sara ihre Freundin.” Hele Am Montag fylder første ledplads, besucht den anden. “Sara bleibt zu Hause, weil sie krank ist.” Her står ist sidst i weil-sætningen. Den danske rækkefølge kan ikke bare kopieres.
Læs videre: Byg verbalrammen i en perfektumsætning
Brug det selv: Markér sætningens grænser. Find det bøjede verbum, og spørg, om det er hoved- eller ledsætning. Kontroller derefter, hvad der fylder første ledplads, frem for at tælle ord.
Test dig selv: Flyt “Heute” frem i “Wir lernen heute Deutsch”.
Vis svar og forklaring
“Heute lernen wir Deutsch.” Lernen bliver på anden ledplads, og subjektet wir står efter verbet. “Heute wir lernen …” har det bøjede verbum for langt tilbage.
Fagnoter
Tysk kasus: begynd med ledfunktionen
Kasus viser grammatiske relationer. Subjektet står normalt i nominativ, det direkte objekt typisk i akkusativ, og bestemte verber eller præpositioner kræver blandt andet dativ. Derfor kan du ikke altid vælge kasus ved kun at oversætte “hvem” og “hvad”. Lær verbers og præpositioners konstruktioner sammen med deres betydning. Artikel og adjektiv kan vise kasus, også når substantivet selv ikke skifter form.
Konstrueret træningseksempel: Konstrueret: “Der Schüler sieht den Lehrer.” Schüler er subjekt, mens Lehrer er direkte objekt, så der bliver til den ved objektet. Men “Der Schüler hilft dem Lehrer” bruger dativ, fordi helfen styrer dativ. Den person, der får hjælp, er ikke automatisk akkusativ.
Læs videre: Vælg artiklens form efter køn, tal og kasus
Brug det selv: Find først verbet og subjektet. Se dernæst, hvilke led verbet kræver, og om en præposition bestemmer kasus. Kontroller køn, tal og kasus, før du vælger artiklen.
Test dig selv: Udfyld: “Ich sehe … Hund” og “Ich helfe … Mann”.
Vis svar og forklaring
“Ich sehe den Hund” og “Ich helfe dem Mann.” Hund og Mann er maskulinum. Sehen har her akkusativobjekt; helfen kræver dativ.
Fagnoter
Tysk perfektum: byg en ramme omkring indholdet
Perfektum dannes med et bøjet hjælpeverbum, haben eller sein, og perfektum participium. I en almindelig hovedsætning står hjælpeverbet på anden ledplads og participiet i højre sætningsklamme. Hjælpeverbet skal vælges ud fra verbets konstruktion, og participier er ikke alle regelmæssige. Mange bevægelses- og tilstandsændringsverber bruger sein; det er en nyttig begyndelse, men ingen fuldstændig regel for alle anvendelser.
Konstrueret træningseksempel: Konstrueret: “Mira hat einen Brief geschrieben.” Hat bærer person og tid, mens geschrieben står til sidst. “Mira ist nach Hamburg gefahren.” Her bruges sein. I “weil Mira einen Brief geschrieben hat” samles verballeddet til sidst, og det finitte hat står efter participiet.
Læs videre: Placér en hændelse før et andet tidspunkt i fortiden
Brug det selv: Lær infinitiv, participium og hjælpeverbum sammen. Find derefter subjektets person og tal. Placer først verballeddet, og fyld så resten af sætningen ind mellem delene.
Test dig selv: Lav perfektum af “Wir kaufen Brot”.
Vis svar og forklaring
“Wir haben Brot gekauft.” Kaufen danner her perfektum med haben og participiet gekauft. Haben bøjes efter wir, mens participiet ikke får flertalsendelse.
Fagnoter
Tyske artikler og substantiver: lær køn og flertal sammen
Substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk og har grammatisk køn: maskulinum, femininum eller neutrum. Lær derfor ordet sammen med der, die eller das og dets flertal. Køn kan ikke altid udledes af betydningen eller dansk en/et. Artiklen ændres efter kasus og tal: maskulin nominativ der bliver eksempelvis den i akkusativ. Ubestemt og bestemt artikel har ikke altid samme endelse.
Konstrueret træningseksempel: “Der Tisch ist neu” har Tisch som subjekt. I “Ich kaufe den Tisch” er det direkte objekt. “Das Mädchen” er grammatisk neutrum, selv om ordet betegner en pige. Artiklen følger det grammatiske køn; biologisk køn er ikke en bøjningsregel.
Læs videre: Find ledfunktionen, før du vælger kasus
Brug det selv: Skriv nye substantiver som en lille pakke: artikel, ental og flertal. Find kasus i sætningen, og vælg derefter artiklens form.
Test dig selv: Hvorfor bliver der til den i “Ich sehe den Tisch”?
Vis svar og forklaring
Tisch er maskulinum og står her i akkusativ som direkte objekt. Det har ikke skiftet køn; artikelændringen viser kasus.
Fagnoter
Tyske pronominer: samme person, forskellig funktion
Personlige pronominer bøjes efter kasus. Ich kan blive mich eller mir, og er kan blive ihn eller ihm, afhængigt af funktionen og den styrende konstruktion. Possessive ord som mein og dein angiver et tilhørsforhold, men deres endelse tilpasses det efterfølgende substantivs køn, tal og kasus. Skeln altså mellem, hvem der ejer noget, og hvilken grammatisk form det ejede led kræver.
Konstrueret træningseksempel: “Er sieht mich” har er som subjekt og mich som akkusativobjekt. “Er hilft mir” bruger mir, fordi helfen styrer dativ. “Ich besuche meinen Bruder” har meinen, fordi Bruder er maskulin akkusativ; ejeren er stadig ich.
Læs videre: Undersøg, hvorfor verbet eller præpositionen kræver denne kasus
Brug det selv: Erstat pronomenet med et substantiv, hvis funktionen er uklar. Find verbets eller præpositionens krav. Ved possessiver kontrollerer du derefter både ejeren og det efterfølgende substantiv.
Test dig selv: Vælg: “Kannst du mich/mir helfen?”
Vis svar og forklaring
“Kannst du mir helfen?” Helfen styrer dativ. At den danske sætning kan bruge “mig”, er ikke nok til at vælge mich på tysk.
Fagnoter
Tysk nægtelse: kein og nicht
Kein bruges ofte til at nægte et substantivled, hvor en positiv sætning ville have ein eller ingen artikel. Nicht kan blandt andet nægte et udsagn, en egenskab eller et bestemt led. Placeringen afhænger af, hvad der nægtes og kontrasteres; ikke alle sætninger får nicht som sidste ord. Kein bøjes efter køn, tal og kasus som et artikelord.
Konstrueret træningseksempel: “Ich habe ein Fahrrad” bliver til “Ich habe kein Fahrrad”. “Das Fahrrad ist nicht teuer” nægter egenskaben teuer. “Ich fahre nicht nach Berlin, sondern nach Leipzig” kontrasterer destinationer. Det er nægtelsens betydning, der styrer valget.
Læs videre: Find kasus, før du bøjer kein
Brug det selv: Skriv den positive sætning først. Marker præcis det, du vil nægte. Undersøg, om det er et ubestemt substantivled, en egenskab eller en hel påstand, og kontroller derefter placering og bøjning.
Test dig selv: Udfyld “Sie trinkt … Kaffee”, når meningen er, at hun ikke drikker kaffe.
Vis svar og forklaring
“Sie trinkt keinen Kaffee.” Kaffee er maskulinum og står her i akkusativ. Kein får derfor endelsen -en.
Fagnoter
Tyske adjektiver: se efter artiklens signal
Et adjektiv foran et substantiv bøjes efter blandt andet kasus, køn, tal og det foregående artikelord. Efter en bestemt artikel har adjektivet ofte en svag endelse, fordi artiklen allerede viser meget af den grammatiske information. Uden artikel må adjektivet bære mere af den. Efter sein som beskrivelse bøjes adjektivet normalt ikke. Brug en tabel systematisk frem for at vælge en endelse efter lyd.
Konstrueret træningseksempel: “Der kleine Hund schläft” har bestemt artikel og -e. “Ein kleiner Hund schläft” har -er på adjektivet, fordi ein ikke viser maskulin nominativ med en endelse. “Der Hund ist klein” har ingen adjektivendelse. De tre sætninger følger forskellige konstruktioner.
Læs videre: Kontrollér artikel og navneord før adjektivendelsen
Brug det selv: Find substantivets køn og tal, derefter kasus. Se til sidst, om der står bestemt artikel, ubestemt artikel eller ingen artikel. Slå den relevante række op.
Test dig selv: Hvorfor hedder det “Ich sehe einen kleinen Hund”?
Vis svar og forklaring
Hund er maskulin akkusativ. Einen viser artiklens kasus, og adjektivet får i denne konstruktion -en: kleinen. Det er ikke nominativformen kleiner.
Fagnoter
Tyske præpositioner: retning er ikke det samme som bevægelse
Nogle præpositioner styrer fast kasus, for eksempel mit med dativ og für med akkusativ. Vekselpræpositioner som in og auf kan bruge dativ ved sted og akkusativ ved en rettet overgang til en placering. Reglen “bevægelse giver akkusativ” er for grov: man kan bevæge sig inde i et rum uden at bevæge sig ind i det. Lær også faste forbindelser med deres kasus.
Konstrueret træningseksempel: “Die Katze läuft im Zimmer” beskriver bevægelse inde i rummet; im er in dem med dativ. “Die Katze läuft ins Zimmer” beskriver, at katten løber ind i rummet; ins er in das med akkusativ. Forskellen er relationen til stedet.
Læs videre: Vælg artiklens form, når præpositionens kasus er afgjort
Brug det selv: Find først præpositionen. Har den fast kasus, bruger du det. Ved en vekselpræposition spørger du, om handlingen foregår et sted eller fører ind på en ny placering.
Test dig selv: Hvorfor kan “Ich tanze in der Küche” bruge dativ, selv om jeg bevæger mig?
Vis svar og forklaring
Dansen foregår i køkkenet. Sætningen udtrykker ikke en bevægelse ind i køkkenet, så stedrelationen tager dativ.
Fagnoter
Tysk præsens og modalverber: to verber, to opgaver
Præsens bøjes efter subjektet og kan udtrykke nutid, vaner og fremtid med et tidsudtryk. Regelmæssige verber følger et mønster, mens blandt andet sein, haben og mange stærke verber har særformer. Modalverber som können, müssen og dürfen angiver mulighed, nødvendighed eller tilladelse. Med et modalverbum står hovedverbet normalt i infinitiv uden zu i højre sætningsklamme.
Konstrueret træningseksempel: “Wir lernen Deutsch” beskriver vores aktivitet. “Wir müssen Deutsch lernen” tilføjer nødvendighed: müssen bøjes efter wir, mens lernen er infinitiv. “Du darfst gehen” giver tilladelse; det betyder ikke det samme som “Du musst gehen”.
Læs videre: Kontrollér det bøjede verbums plads i hoved- og ledsætning
Brug det selv: Find subjektet og bøj det verbum, der bærer person og tid. Hvis der er et modalverbum, kontrollerer du dets betydning og placerer hovedverbet i infinitiv.
Test dig selv: Ret “Er kann schwimmt”.
Vis svar og forklaring
“Er kann schwimmen.” Kann er den bøjede form af können. Hovedverbet står i infinitiv, schwimmen, ikke præsensformen schwimmt.
Fagnoter
Tysk datid: præteritum og førdatid
Præteritum fortæller om fortid i en enkelt bøjet form, for eksempel lernte eller ging. Det er almindeligt i skriftlige fortællinger; fordelingen mellem præteritum og perfektum varierer efter verbum, stil og region. Pluskvamperfektum sætter en handling før et andet fortidspunkt og dannes med hatte eller war samt participium. Skift derfor ikke tid tilfældigt, men undersøg fortællingens rækkefølge.
Konstrueret træningseksempel: “Als Jonas ankam, hatte Lea schon gekocht.” Lea havde lavet mad før Jonas kom. Ankam fører fortællingen frem; hatte gekocht markerer det tidligere. “Lea war schon nach Hause gegangen” bruger war, fordi gehen danner perfektum med sein i denne anvendelse.
Læs videre: Kontrollér hjælpeverbum, participium og verbalramme
Brug det selv: Sæt begivenhederne i rækkefølge, og vælg fortællingens hovedtid. Marker kun et spring længere tilbage med førdatid, når sammenhængen kræver det.
Test dig selv: Lav førdatid af “Wir haben den Text gelesen”.
Vis svar og forklaring
“Wir hatten den Text gelesen.” Hjælpeverbet skifter til præteritum, mens gelesen bevares. Sætningen skal forstås i forhold til et senere fortidspunkt.
Fagnoter
Tysk fremtid og passiv: to forskellige anvendelser af werden
Werden kan indgå i både fremtid og passiv, men hovedverbets form viser forskellen. Futurum bruger werden + infinitiv. Handlingspassiv bruger werden + perfektum participium og sætter handlingens genstand i centrum. Præsens med et tidsudtryk kan også udtrykke fremtid. Vær derfor opmærksom på konstruktionen, før du oversætter enhver werden-form med “vil”.
Konstrueret træningseksempel: “Morgen werde ich das Fenster öffnen” er fremtid med infinitiven öffnen. “Das Fenster wird geöffnet” er passiv med participiet geöffnet: vinduet bliver åbnet. Hvem der åbner, kan tilføjes, men er ikke nødvendigvis med.
Brug det selv: Find formen efter werden. Er den infinitiv eller participium? Bestem derefter, hvem der handler, og hvad sætningen sætter i centrum.
Test dig selv: Hvad er forskellen på “Der Brief wird kommen” og “Der Brief wird geschrieben”?
Vis svar og forklaring
Den første har infinitiv og beskriver, at brevet vil komme. Den anden har participium og er passiv: brevet bliver skrevet. Werden alene afgør ikke betydningen.
Fagnoter
Tysk konjunktiv II: mulighed, ønske og høflighed
Konjunktiv II kan markere en tænkt mulighed, noget uvirkeligt eller en høflig formulering. Hyppige former er wäre, hätte og könnte. Ved mange verber bruges würde + infinitiv som alternativ. Formen kommer historisk og morfologisk fra præteritumsstammen, men betyder ikke derfor automatisk fortid. For at analysere betydningen skal du læse situationen og resten af sætningen.
Konstrueret træningseksempel: “Wenn ich mehr Zeit hätte, würde ich öfter lesen” opstiller en tænkt betingelse. Hätte er ikke en fortælling om gårsdagens tid. “Könnten Sie das bitte wiederholen?” bruger konjunktiv til en høflig anmodning; den betyder ikke, at gentagelsen er umulig.
Læs videre: Kontrollér ordstillingen i betingelsen og hovedsætningen
Brug det selv: Afgør, om sætningen handler om en virkelig hændelse, en tænkt betingelse eller høflighed. Find så konjunktivformen og hovedverbets infinitiv, hvor der bruges würde.
Test dig selv: Er “Ich würde kommen” en almindelig påstand om, at jeg kom i går?
Vis svar og forklaring
Nej. Den udtrykker typisk, at jeg ville komme under bestemte betingelser. En faktisk fortid kunne afhængigt af konteksten være “Ich kam” eller “Ich bin gekommen”.
Brug noterne med dit eget forløb
Vælg efter dit holds materialer, niveau og undervisningsbeskrivelse. Noterne giver konkrete emneindgange og øvelser; de udgør ikke i sig selv et fuldt pensum.
Kilder
Kilder til noterne
- Satzklammer: grammis.ids-mannheim.de
- Stellungsfelder und Satzklammer: grammis.ids-mannheim.de
- Goethe-Institut: Deutsche Grammatik: goethe.de
- Konjunktiv II: grammis.ids-mannheim.de
- Konjunktiv II oder „würde“-Form?: duden.de
- Negationspartikel: grammis.ids-mannheim.de
- Raum: grammis.ids-mannheim.de
Fagets bidrag
Hvad tysk kan
Tysk giver dig adgang til kilderne på originalsproget, altså tyske romaner, film, taler, avisartikler, reklamer og statistik, som dine andre fag slet ikke kan læse. Faget afgør ikke bare, hvad der står, men hvordan det er sagt: ordvalg, grammatik, fortællerposition og hvem der gøres til den handlende. Samtidig sætter tysk materialet ind i tysk kultur og historie med hovedvægten på Tyskland efter 1945, så du kan vise, hvorfor en sag ser anderledes ud set fra Berlin end fra København. I opgaven er tyskdelen derfor analysen af konkret tysksproget materiale, ikke et referat af tysk historie.
Faget udbydes på stx, hhx, htx, hf.
Metoder
Fagets metoder, og hvad de kan afgøre
Nærlæsning af den ubearbejdede tyske originaltekst
Afgør, hvad der faktisk står i den tyske kilde, og ikke hvad en oversættelse gør den til. Et tysk avisreferat, der bruger konjunktiv, signalerer, at journalisten gengiver en andens påstand uden selv at gå god for den. Den forskel forsvinder på dansk, og dermed kan historie og samfundsfag ikke se den.
Grammatisk og stilistisk sproganalyse med fagterminologi
Afgør, hvordan sproget skaber betydning, og ikke kun hvad teksten handler om. Du kan påvise, hvem der gøres til den handlende, hvem der skrives ud af sætningen gennem passiv, og hvilke sammensatte ord der bærer en vurdering med sig. Det gør det muligt at vise en holdning i en tekst, der giver sig ud for at være neutral.
Litterær analyse og fortolkning af tysksproget fiktion
Afgør, hvordan en begivenhed opleves indefra af et menneske, og hvem der får lov at fortælle den. Historie kan fastslå, hvad der skete ved Berlinmuren. En tysk roman eller film kan vise, hvordan valget føltes for den, der stod der, og hvilken synsvinkel forfatteren har valgt at give os adgang til.
Kulturel og historisk kontekstualisering (realia)
Afgør, om en tekst er typisk eller en undtagelse for sin tid og sit sted. Når du ved, hvad der foregik i Forbundsrepublikken i 1968 eller i DDR i 1989, kan du se, om forfatteren skriver med strømmen eller imod den. Uden den viden bliver teksten bare en historie.
Komparativ interkulturel analyse
Afgør, om en forskel mellem Tyskland og Danmark er reel eller bare en oversættelsesfejl. Ord som Heimat, Mittelstand og Erinnerungskultur har ingen præcis dansk pendant, og analysen kan vise, at debatten i Tyskland er skåret anderledes end den danske, ikke bare formuleret anderledes.
Diskursanalyse af tysk medie- og debatmateriale
Afgør, hvordan et emne omtales i tysk offentlighed, og hvem der får taleret. Du kan tælle og sammenligne, om en tysk avis skriver Flüchtling, Geflüchteter eller Migrant om de samme mennesker, og hvornår ordet skifter. Det er et sprogligt fund, som samfundsfagets tal ikke kan levere. Se modellen i seks trin og en sammenligning af to tekster om samme sag.
Kildesøgning og kildekritik i tysksproget materiale
Afgør, om en tysk kilde er til at bruge. Du kan tjekke, om et tal kommer fra Statistisches Bundesamt eller fra en interesseorganisation, hvem der står bag et tysk website, og om en tekst er original eller redigeret. Tysk bidrager med sproglig og kulturel analyse af afsenderens tysksprogede kommunikation.
Emner, der virker
Områder, der virker i en stor opgave
- DDR, Stasi og livet bag muren i litteratur og film. Kernestoffet lægger hovedvægten på Tyskland efter 1945, og der findes masser af ubearbejdet tysksproget materiale om emnet: romaner, spillefilm, dokumentarer og interviews med tidligere overvågede. Tysk kan analysere, hvordan mistilliden fremstilles i sproget, mens historie eller samfundsfag afgør, hvor udbredt overvågningen faktisk var.
- Erinnerungskultur: hvordan Tyskland taler om nazitiden i dag. Læreplanen kræver på A-niveau en tysksproget tekst fra før 1945 i mindst ét emne, og den tyske debat om mindesmærker, Stolpersteine og skolebesøg i lejre kører videre i medierne lige nu. Tysk kan afgøre, hvilke ord tyskerne selv bruger om deres fortid, fx forskellen på Schuld og Verantwortung.
- Aktuel tysk politik og AfD i de østlige delstater. Aktuelle samfundsforhold i tysksprogede lande er kernestof, og der er rigeligt med tysksprogede valgprogrammer, taler og debatindlæg. Sammen med samfundsfag kan du holde vælgertallene op mod retorikken og vise, hvordan partiet taler til vælgeren, ikke bare hvem der stemmer på det.
- Tysk erhvervsliv, Mittelstand og virksomhedskommunikation. På hhx står “tekst- og casemateriale om tyske virksomheder” og “virksomhedens eksterne kommunikation med særlig vægt på erhvervsrelateret terminologi og fraseologi” direkte i kernestoffet. Du kan analysere en tysk virksomheds hjemmeside, reklamer og årsberetning på tysk sammen med afsætning eller international økonomi.
- Det tyske mindretal i Sønderjylland og grænselandet. Emnet er tysksproget og dansk på samme tid, og der findes tilgængeligt materiale, blandt andet den tysksprogede avis Der Nordschleswiger og mindretallets egne foreninger og skoler. Tysk kan måle, hvordan mindretallet omtaler sig selv på tysk, og sammenligne det med, hvordan danske medier omtaler dem.
- Energiewende og den tyske klimadebat. Aktuelle samfundsforhold er kernestof, og afviklingen af atomkraft, brunkulsminerne i Lausitz og protestbevægelserne giver konkret tysksproget debatmateriale. Fungerer sammen med geografi, fysik, kemi eller samfundsfag, hvor tysk leverer den offentlige samtale og de andre fag leverer tallene.
- Migration og integration i Tyskland siden 2015. Emnet er både aktuelt samfundsforhold og litterært stof, og der findes tysksprogede tekster fra de sidste 10 år, som læreplanen kræver. Tysk kan vise, hvordan ordvalget i tyske medier har flyttet sig over tid, som en dansk oversættelse kan gøre vanskeligere at undersøge præcist.
- Grimms eventyr og den tyske romantik. På A-niveau skal mindst ét emne rumme en tysksproget tekst fra før 1900, og eventyrene findes både i original og i mange senere bearbejdninger. Du kan sammenligne en originaltekst med en nutidig filmatisering eller en dansk udgave og vise, hvad der bliver ændret, og hvorfor. Passer sammen med dansk eller psykologi.
Fælder
Det, der oftest går galt
Tysk bruges kun som oversætter
Du finder en tysk artikel, oversætter indholdet til dansk og bruger det i historie eller samfundsfag. Så er tysk ikke et fag i opgaven, det er en ordbog, og censor kan ikke bedømme dig på fagets faglige mål. Analyser sproget, ikke kun indholdet. Vælg mindst tre citater og vis, hvad ordvalget, tempus eller sætningsopbygningen gør ved læseren. Vejledningen er klar: citaterne skrives på tysk og oversættes ikke, og de skal kommenteres og anvendes, ikke bare stå der.
Der mangler tysksproget materiale
Litteraturlisten består af danske og engelske kilder om Tyskland, og der er ikke én tysk tekst, du selv har læst på tysk. Det er et brud på reglerne for opgaven, ikke bare et svagt valg. SRP-læreplanen siger: “Ved studieretningsprojekter, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af det anvendte materiale være på de(t) fremmede sprog”. Aftal med din vejleder, præcis hvilke tysksprogede tekster der indgår, før opgaveformuleringen bliver skrevet.
Opgaven bliver et Tyskland-referat
Du skriver 12 sider om murens fald eller om tysk økonomi, og hele afsnittet kunne lige så godt være skrevet i historie eller international økonomi uden et ord tysk. Bind hvert afsnit til en konkret tysk tekst. Realia hører til som baggrund for analysen, ikke som et selvstændigt kapitel. Test hvert afsnit: kan det stå uændret uden den tyske kilde, hører det ikke til i tyskdelen.
Problemformuleringen kan besvares uden tysk
Spørgsmålet lyder fx “Hvorfor faldt Berlinmuren?”. Det kan historie svare på alene, og så står tysk tilbage uden en opgave at løse. Byg et spørgsmål ind, som kun kan besvares med en tysk tekst i hånden. Fx: hvordan fremstilles livet i DDR i en tysksproget roman fra 1990erne, og hvordan adskiller den fremstilling sig fra historiefagets? Nu kan ingen af de to fag klare opgaven alene.
Teksten er bearbejdet eller forkortet
Du bruger en letlæsningsudgave eller en tekst fra en lærebog, der er gjort nemmere. Læreplanen kræver ubearbejdede tekster, og en forenklet tekst kan ikke bære en sproglig analyse, fordi det netop er det svære sprog, der er blevet fjernet. Find originalen. Gloser i margenen er tilladt, og du må bruge uddrag, hvis du markerer det. Men selve teksten må ikke være ændret for at gøre den lettere.
Der mangler et A-fag
Du har tysk på B-niveau og vælger et andet B-fag som makker. På stx skrives SRP som hovedregel i to fag, hvor mindst ét er på A-niveau og mindst ét er et studieretningsfag, så kombinationen bliver afvist. Tjek dine niveauer, før du vælger emne. Sæt tysk B sammen med fx historie A, dansk A, engelsk A eller samfundsfag A, eller undersøg om du kan skrive med tysk A, hvis du har faget på det niveau.
Fagkombinationer
Fag, tysk spiller godt sammen med
Historie
Den klassiske og stærkeste makker. Historie afgør, hvad der skete, og om en kilde er repræsentativ for sin tid. Tysk læser den samme kilde på originalsproget og afgør, hvordan den er skrevet, og hvem der får lov at fortælle. Fx en tysk erindringsbog om DDR holdt op mod historiefagets kildemateriale om overvågningens omfang.
Samfundsfag
Samfundsfag måler vælgeradfærd, partisystemer og politiske institutioner med tal og teori. Tysk analyserer retorikken i tyske valgprogrammer, taler og debatindlæg. Sammen kan I vise både hvem der stemmer som de gør, og hvilket sprog der bliver brugt til at overbevise dem.
Dansk
To tekstfag med samme analyseapparat, hvilket gør det let at sammenligne en tysk og en dansk tekst om det samme, fx erindring om besættelsen over for erindring om nazitiden. Pas på, at de to fag ikke ender med at lave præcis det samme. Giv dansk den danske tekst og tysk den tyske, og lad forskellen være pointen.
Afsætning eller international økonomi (hhx)
Tysk leverer virksomhedens egen kommunikation på tysk: reklamer, hjemmeside, pressemeddelelser og årsberetning, og analyserer den erhvervsrelaterede terminologi. Afsætning eller international økonomi analyserer markedet og tallene. Det er den kombination, hhx-læreplanens kernestof om tyske virksomheder er skrevet til.
Engelsk
To sprogfag kan sammenligne, hvordan den samme sag dækkes i tysksprogede og engelsksprogede medier, og hvilke ord de to sprogområder vælger. Det giver et reelt sprogligt fund frem for to referater ved siden af hinanden. Tjek dog med din vejleder, at kombinationen er godkendt på din skole.
Psykologi
Tysk leverer den litterære eller filmiske fremstilling af fx overvågning, flugt, skyld eller opvækst i en tysksproget tekst. Psykologi leverer begreberne til at forstå personernes reaktioner. Kombinationen virker bedst, når teksten er konkret nok til, at psykologien har noget at tage fat i.
Materialet, faget kan levere
Tysk leverer tysksproget primærmateriale, som du selv analyserer. Konkret: skønlitteratur (romaner, noveller, digte), spillefilm og kortfilm, sangtekster, taler fra Bundestag eller kanslerens nytårstale, artikler og kommentarer fra fx Die Zeit, Der Spiegel og Süddeutsche Zeitung, reklamer, virksomheders hjemmesider og årsberetninger, læserbreve, sociale medier, samt tal og rapporter fra Statistisches Bundesamt og Bundeszentrale für politische Bildung.
Du kan også fremstille din egen empiri: et interview på tysk med fx en person fra det tyske mindretal i Sønderjylland eller en tysk udvekslingselev, eller en systematisk optælling af, hvilke ord tyske medier bruger om en bestemt gruppe hen over et år.
To krav gælder uanset materialetype. Teksterne skal være ubearbejdede, altså ikke gjort lettere, og citaterne skal skrives på tysk og kommenteres, ikke oversættes.
Tysk findes i to spor. Fortsættersprog er for dig, der har haft tysk i folkeskolen, og begyndersprog er for dig, der starter forfra.
På stx og hhx har faget sine egne læreplaner: fortsættersprog A og B samt begyndersprog A. På htx og hf findes tysk gennem valgfagslæreplanerne Tysk begyndersprog B (bilag 173) og Tysk fortsættersprog C (bilag 174). Det afgør, hvilken stor opgave faget kan indgå i: SRP på stx, SOP på hhx og htx, SSO på hf, og SRO som træningsopgaven i 2.g.
Ét krav gælder i dem alle. Indgår tysk, skal en del af materialet være på tysk, og ministeriets vejledning præciserer, at citaterne skrives på tysk og oversættes ikke, men skal kommenteres og anvendes hensigtsmæssigt i besvarelsen.
På stx skrives SRP som hovedregel i to fag, hvor mindst ét er på A-niveau og mindst ét er studieretningsfag, så tysk B kan ikke bære opgaven alene. Selve opgaven skrives på dansk, men skolens leder kan godkende, at den helt eller delvist skrives på tysk. Sidst: tekstmaterialet skal være ubearbejdet, altså ikke gjort lettere.
Skal du skrive en stor opgave i tysk?
Så står metoderne, emneområderne og fælderne samlet for netop din opgavetype: SRP i tysk, SRO i tysk, SOP i tysk, SSO i tysk.
Næste skridt
Find alt om faget og om alt andet på ét sted, og filtrér efter din uddannelse.
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.