Flammen og Citronen: modstandsfolkene, filmen og hvad der er sandt

Fra det genkendelige

Baseret på en sand historie: tre bunker

Du har set det mange gange: en serie eller en film begynder med teksten “baseret på en sand historie”. Måske en true crime-serie om en kendt sag eller en film om en sportsstjerne. Du ved godt, at ikke alt er sket præcis sådan. Replikkerne er skrevet bagefter, nogle personer er slået sammen til én, og den store kærlighedshistorie er måske lagt ind, fordi en film skal have en.

Tag tre bunker, når du ser en sådan film. I den første lægger du det, der skete, og som kilderne kan bekræfte. I den anden lægger du det, filmen tolker: noget, der skete, men som filmen giver en bestemt betydning, fx ved at gøre en person til helt eller skurk. I den tredje lægger du det, filmen digter. Sådan sorterer en historiker også, og når du bagefter spørger, hvorfor filmen valgte netop det, laver du historiebrug, som er kernestof i historie A på stx.

De virkelige mænd

Flammen: Bent Faurschou Hviid (1921-1944)

Bent Faurschou Hviid blev født 7. januar 1921 i Asserbo i Nordsjælland, hvor hans far ejede et hotel. Efter et ophold i Tyskland før krigen blev han modstander af nazismen, og fra foråret 1943 var han med i modstandskampen. Han måtte flygte til Sverige samme år, men kom hurtigt tilbage, og i oktober 1943 hjalp han danske jøder over Øresund.

Dæknavnet Flammen fik han efter sit røde hår. I Holger Danske blev han næstkommanderende under aktionslederen Svend Otto Nielsen, kaldet “John”. Efter at John var blevet skudt og taget af Gestapo i december 1943, gik organisationen over til at skyde de danskere, der hjalp tyskerne. Omkring julen 1943 skød Flammen tre mænd i København inden for en uge, blandt andet sammen med Citronen. Han blev en af de mest eftersøgte modstandsfolk i Danmark.

Citronen: Jørgen Haagen Schmith (1910-1944)

Jørgen Haagen Schmith blev født 18. december 1910 i København. Han var gift og far til en datter, da han gik ind i modstandskampen. Dæknavnet kom af bilfirmaet Citroën, hvor han havde arbejdet og ødelagt biler, der skulle leveres til tyskerne.

Fra foråret 1943 var han med i den første Holger Danske-gruppe, hvis sabotager kulminerede med sprængningen af udstillingsbygningen Forum i København 24. august 1943. Efter et ophold i Sverige kom han tilbage i december 1943, arbejdede mest med de illegale ruter til Sverige, men var også med i sabotager og skød flere stikkere. Han var 33 år, da han døde, ti år ældre end Flammen.

Baggrunden

Holger Danske og likvideringerne

Holger Danske var en modstandsorganisation i København fra 1942 til 1945. Den begyndte med illegale blade og blev fra foråret 1943 en sabotagegruppe; navnet Holger Danske fik den i august 1943. Omkring 700 mennesker var på et tidspunkt knyttet til den. Organisationen stod bag omkring 150 sabotageaktioner og op mod 200 likvideringer, og den blev flere gange næsten rullet op af Gestapo. 64 af dens folk mistede livet.

En likvidering var et drab på en person, modstandsfolkene mente arbejdede for tyskerne, typisk en stikker, der angav modstandsfolk. Det er den mest omstridte del af modstandskampen. Efter krigen fik en fortælling lov at stå: at hver likvidering var grundigt efterforsket og godkendt af Frihedsrådet. Den holdt ikke. Journalisten Peter Øvig Knudsen viste i bogen “Efter drabet” fra 2001, at mange drab ikke var så velbegrundede, og historikeren Peter Birkelunds bog “Holger Danske” fra 2009 dokumenterer, at langt fra alle likvideringer byggede på dokumenteret angiveri. Kun i ni sager gav Justitsministeriet senere de dræbte fuld oprejsning.

Det er baggrunden for, at Flammen og Citronen er svære at skrive om. For nogle var de krigshelte, der tog de farligste opgaver. For andre er de mænd, der dræbte mennesker uden rettergang. En god opgave vælger ikke bare side, men viser, hvorfor synet på dem har ændret sig.

Hvordan døde Flammen og Citronen?

Citronen. 19. september 1944 gik han forklædt som politibetjent, som han ofte gjorde. Netop den dag arresterede tyskerne det danske politi, og han blev taget med uden at blive genkendt. Han prøvede at flygte over et plankeværk, blev ramt af tyske skud og hårdt såret, men slap væk. Mindre end en måned senere, 15. oktober 1944, kom tyske soldater til huset på Jægersborg Allé, hvor han lå syg. Han skød igen med de våben, der lå i huset, og kæmpede i flere timer, før tyskerne med forstærkning fik overmandet ham. Han døde i kampen.

Flammen. 18. oktober 1944 blev han overrasket af tyskerne i en villa i Skovshoved nord for København, hvor han boede hos en familie. Han var ubevæbnet, og for ikke at blive taget levende tog han en cyankaliumpille. Kilderne er ikke enige om alle detaljer: kirkebogen skriver, at han tog giften på vej til Shellhuset, Gestapos hovedkvarter. Rigsarkivets Peter Birkelund har sagt, at Gestapo kom tilfældigt forbi et kaffeselskab på Strandvejen, fordi de ledte efter en anden modstandsmand. Det sikre er dagen, giften og at han hellere ville dø end blive afhørt.

Bagefter. Flammen blev først gravet ned i Ryvangen og gravet op efter befrielsen. 29. august 1945 blev begge begravet i Mindelunden i Ryvangen sammen med andre faldne modstandsfolk.

Filmen

Filmen Flammen & Citronen fra 2008

“Flammen & Citronen” er instrueret af Ole Christian Madsen, som skrev manuskriptet sammen med Lars K. Andersen. Den havde premiere 28. marts 2008, varer 136 minutter og er tilladt for børn over 15 år. Med et budget på over 46 millioner kroner var den en af de dyreste danske film nogensinde. Den blev optaget i Babelsberg-studierne i Tyskland, i København og i Prag og var et samarbejde mellem danske og tyske selskaber.

Den blev den mest sete film i danske biografer i 2008 med 673.312 solgte billetter ifølge Danmarks Statistik, foran både en James Bond-film og en Indiana Jones-film. Madsen havde læst om de to mænd som 12-årig, og han og Andersen arbejdede på projektet fra 1999 med research i arkiver i England, Tyskland og Sverige.

Hvad handler filmen om?

Filmen foregår i København i 1944. Flammen og Citronen får deres ordrer fra Aksel Winther, som siger, at de kommer fra ledelsen i udlandet. De skyder stikkere, men en dag får de besked på at dræbe tre tyskere fra den militære efterretningstjeneste, selv om de plejer kun at skyde danskere for ikke at fremprovokere tyske repressalier. Samtidig forelsker Flammen sig i kureren Ketty, og Citronens ægteskab går i stykker.

Langsomt går det op for dem, at de måske er blevet brugt: Winther flygter til Stockholm, og de ved ikke længere, hvem der lyver. De beslutter at dræbe Gestapo-chefen Hoffmann, men angrebet på hans bil går galt, og de skyder en far og sårer hans barn. Til sidst bliver Citronen dræbt i en ildkamp, og Flammen tager gift, da Gestapo kommer. Filmen slutter med tekst om de to mænds eftermæle.

Filmens store spørgsmål er ikke, om nazismen var ond, men hvem man kan stole på i en krig, og hvad det gør ved et menneske at dræbe på ordre. Madsen har kaldt filmen en undersøgelse af, hvad der sker med en, der ofrer sig selv i en krig.

Det er det, du skal kunne

Film og virkelighed: hvad er sandt?

Filmen siger selv, at den bygger på virkelige begivenheder, og Madsen interviewede mennesker, der havde kendt de to. Alligevel advarede historikere ved premieren mod at tage den for historie. Kritikken kom især fra Peter Birkelund fra Rigsarkivet i avisen.dk 8. april 2008. Kortene herunder viser de vigtigste punkter.

Otte scener i tre bunker

Hvorfor ændrer filmen historien?

Madsen forsvarede sig med, at en film kan fortolke sandheden på en måde, der måske ikke passer helt med virkeligheden, men alligevel siger noget mere sandt. Han ville vise modstandskampen som grå og ikke som en kamp mellem de gode og de onde. Derfor gjorde han mændene til helte med tvivl og revner, og derfor lod han spørgsmålet “hvem bliver brugt af hvem?” stå ubesvaret.

Han havde først tænkt sig en film i dokumentarisk stil. Da han mente at have fundet ud af, at Ketty var spion og Flammens kæreste, valgte han i stedet en mørk, stiliseret film, som låner fra film noir og fra den franske instruktør Jean-Pierre Melvilles film om den franske modstandsbevægelse, “Hærens skygger” (1969).

Debatten fortæller også noget om Danmark. Forskere har sammenlignet modtagelsen med den norske film “Max Manus” fra 2008 om en norsk modstandsmand. Den blev hurtigt godtaget som et rigtigt billede af fortiden, mens “Flammen & Citronen” blev kritiseret hårdt. En forklaring er, at den norske film ikke rokker ved, hvem der var på den rigtige side, mens den danske gør. Det er historiebrug i praksis: debatten om en film handler om, hvilken fortælling om besættelsen vi vil have.

Historie

Filmen som historiebrug i historie

Historiebrug betyder, at nogen bruger fortiden til noget i deres egen tid. I historie A er “historiebrug og -formidling” kernestof, og et af de faglige mål er at analysere eksempler på brug af historie. En spillefilm om en virkelig begivenhed er et oplagt eksempel, fordi den både formidler og fortolker.

Stil fem spørgsmål til filmen, og svar med et konkret eksempel hver gang:

• Hvem fortæller, og hvornår? En instruktør i 2008, over 60 år efter krigen, med danske og tyske producenter.
• Hvad vælger filmen ud? To mænd, ét år og likvideringerne, ikke sabotagen eller de illegale blade.
• Hvad digter eller omdigter den? Kettys rolle, ordrerne fra Winther og Citronens ægteskab er omstridte, og dødsscenerne har den ændret.
• Hvad vil den med publikum? Underholde, men også få os til at se modstandsfolkene som mennesker med tvivl.
• Hvad skete der bagefter? Den solgte over 670.000 billetter, og historikere gik i medierne for at rette den. Filmen satte en debat i gang om likvideringerne.

Læg mærke til, at du ikke skal afgøre, om filmen er god eller dårlig. Du skal vise, hvordan og hvorfor den bruger fortiden, og hvilken virkning det kan have på publikums billede af besættelsen.

Dansk

Filmanalyse af Flammen & Citronen i dansk

I dansk analyserer du filmen som en fortælling og ser på, hvordan den bruger billeder, lyd og klipning til at skabe betydning. Dansk A på stx har medieanalyse med basale filmiske virkemidler i kernestoffet, og et af de faglige mål er at analysere og fortolke tekster i alle medier. Begynd med de fire greb herunder.

Næranalyse: skuddene på landevejen

Vælg én scene og gå tæt på den. Angrebet på bilen på landevejen er velegnet, fordi filmen her vender. Flammen og Citronen tror, de skyder mod Gestapo-chefen, men bagefter ligger en far død, og et barn er såret. Skriv tidspunktet i filmen ned, og se scenen to gange: første gang for handlingen, anden gang for virkemidlerne.

Spørg til klipningen: bliver den hurtigere under skuddene? Til lyden: hvad hører vi, og hvornår bliver der stille? Til kameraet: ser vi bilen udefra som mændene, eller kommer vi tæt på ofrene? Svarene viser, hvordan filmen får publikum til at føle det, hovedpersonerne føler: at de har gjort noget, der ikke kan gøres om.

Kobl til sidst scenen til virkeligheden: den bygger på fejllikvideringen på Valby Bakke i april 1944, hvor en chauffør blev dræbt i stedet for målet. Så har du forbundet dansk og historie, og det er netop det, en dansk-historieopgave beder om.

Se forskellen

Rigtigt og forkert

Øv dig

Prøv selv: tre opgaver med mindre hjælp

Tre opgaver, hvor hjælpen bliver mindre for hver gang. Skriv dit svar, før du åbner forslaget. Kan du den sidste uden hjælp, kan du bruge filmen selvstændigt i en opgave.

1. Med fuld hjælp: læg fire scener i de tre bunker

Sortér: drabene på stikkere i 1944, Kettys dobbeltspil, Citronens flugt over plankeværket og angrebet på bilen med flag. Brug skabelonen: “[Scenen] hører til i bunken [sket/tolket/digtet eller omstridt], fordi kilderne [bekræfter/viser noget andet/ikke kan afgøre det].”

2. Med lidt hjælp: hvorfor gør filmen Flammen tvivlende?

Skriv tre sætninger. Hjælp: tænk på, hvornår filmen blev lavet, og på debatten om likvideringerne efter 2001.

3. Uden hjælp: tre problemstillinger til en DHO

Du skal skrive en dansk-historieopgave om filmen. Formulér tre problemstillinger: én, der redegør, én, der analyserer, og én, der diskuterer. Mindst én skal bruge dansk, og mindst én skal bruge historie.

Til opgaven

Sådan bruger du Flammen og Citronen i en opgave

En elevopgave om filmen, læst med metode

Opgavebiblioteket har en større opgave i dansk fra 1.g om filmen, “Flammen & Citronen | Analyse”. Den er bygget i tre dele: baggrunden om de virkelige mænd, en analyse med personkarakteristik og berettermodel og til sidst en sammenligning af film og virkelighed. Den rækkefølge er god, fordi sammenligningen kræver, at du kender begge sider.

Læs den også for faldgruberne. Opgaven kalder filmen non-fiktion, men den er fiktion baseret på virkelige hændelser. Den skriver, at film og virkelighed er “stort set identiske”, selv om historikere har peget på flere digtede scener. Og den bruger et par oplysninger uden kilde, fx om hvordan Flammen fik sit røde hår. En stærkere opgave skelner mellem sket, tolket og digtet og angiver en kilde ved hver påstand om virkeligheden.

Skriv “modstandsbevægelsen”, “besættelsen” eller “BOPA” i opgavebiblioteket, så finder du flere opgaver om modstandskampen. Læs dem for opbygningen, ikke for at låne formuleringer.