Komma foran at? Sådan vælger du rigtigt

Foran “at” er kommaet valgfrit, når “at” indleder en ledsætning: “Jeg tror, at hun kommer” og “Jeg tror at hun kommer” er begge rigtige. Står “at” foran et udsagnsord i navneform, sætter du ikke komma: “Det er svært at stoppe.” Her får du testen, der skiller de to ad, og det komma, du ikke må glemme: slutkommaet efter at-sætningen.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie· Sidst opdateret 30. september 2026

Reglen på én linje

Det korte svar

Indleder “at” en ledsætning med grundled og udsagnsled (at hun kommer), er kommaet foran “at” et startkomma, og det vælger du selv til eller fra, bare du gør det ens i hele teksten. Slutkommaet efter at-sætningen skal derimod med, når sætningen fortsætter. Står “at” foran et udsagnsord i navneform (at se, at stoppe), sætter du ikke komma foran “at”.

Huskeregel

Kommaet foran “at” er en dør ind til et rum, og i rummet skal der være nogen, der gør noget: at hun kommer. Står der kun et udsagnsord i navneform, at se, er der intet rum, og så er der heller ingen dør.

Nogen, der gør noget, er grammatikkens grundled og udsagnsled. Det er dem, der gør “at hun kommer” til en ledsætning. Døren er startkommaet, og den vælger du selv at sætte eller lade være. Døren ud igen er slutkommaet, og den lukker du altid, når sætningen fortsætter. I “at se” er der hverken grundled eller et bøjet udsagnsord, så der er ingen ledsætning og intet komma at sætte.

Se forskellen

Rigtigt og forkert

✗ Det er svært, at stoppe med at scrolle.

✓ Det er svært at stoppe med at scrolle.

At stoppe er navneform, så der er ingen ledsætning og intet komma. sproget.dk markerer netop “Det er svært, at puste …” som forkert.

✗ Hun glemte, at gemme dokumentet.

✓ Hun glemte at gemme dokumentet.

At gemme er navneform. Havde der stået en ledsætning, fx “Hun glemte, at hun skulle gemme dokumentet”, ville startkommaet være valgfrit.

✗ Jeg glæder mig til, at se dig til festen.

✓ Jeg glæder mig til at se dig til festen.

At se er navneform og ikke en ledsætning, så der skal ikke komma, hverken før eller efter til.

✗ At romanen slutter åbent er ikke tilfældigt.

✓ At romanen slutter åbent, er ikke tilfældigt.

At-sætningen står forrest, og sætningen fortsætter bagefter. Så er slutkommaet et krav, uanset om du ellers sætter startkomma.

✗ Hun opdagede, at filen ikke var gemt og skrev indledningen igen.

✓ Hun opdagede, at filen ikke var gemt, og skrev indledningen igen.

Kommaet efter gemt lukker at-sætningen. Det skal med, fordi sætningen fortsætter, også selv om der kommer et og bagefter. Retskrivningsordbogen har samme type eksempel i § 49.1.

✗ Læreren sagde, at synopsen skulle afleveres fredag og at den højst måtte fylde tre sider.

✓ Læreren sagde, at synopsen skulle afleveres fredag, og at den højst måtte fylde tre sider.

To at-sætninger efter hinanden skal skilles med komma foran og at. Det komma er fast, også hvis du har valgt startkomma fra.

✗ Hun afleverede opgaven uden, at nogen havde læst den igennem.

✓ Hun afleverede opgaven, uden at nogen havde læst den igennem.

Uden hører sammen med at-sætningen, så startkommaet står foran uden og aldrig mellem uden og at. Vælger du startkomma fra, er “Hun afleverede opgaven uden at nogen havde læst den igennem” også rigtigt.

Klik og se

Test dig selv

Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.

Hvilken er rigtig?

Testen

Sådan tjekker du, når du er i tvivl

Kig på ordet lige efter at. Er det et udsagnsord i navneform, fx at se, at læse eller at stoppe, er der ingen ledsætning, og så står der ikke komma foran at: “Det er svært at stoppe med at scrolle.”
Kommer der et grundled og et bøjet udsagnsord efter at, fx at hun kommer eller at teksten slutter, er det en at-sætning. Er du i tvivl, så sæt “ikke” ind: “… at hun ikke kommer”. Kan “ikke” stå mellem grundled og udsagnsled, er det en ledsætning.
Ved en at-sætning vælger du selv startkommaet foran at, som forklaret på siden om startkomma. Vælg det samme i hele opgaven. Fortsætter sætningen efter at-sætningen, skal der slutkomma: “At romanen slutter åbent, er ikke tilfældigt.”
Står der uden, efter eller for lige foran at, er det stadig ordet efter at, der afgør det. “Hun gik til eksamen uden at have sovet” har navneform og intet komma. I “Hun gik til eksamen, uden at nogen vidste det” følger en ledsætning, og et startkomma står så foran uden, ikke mellem uden og at.

Fælder

Det, der oftest går galt

Du sætter komma foran at + navneform

Navneformen er ikke en ledsætning, så der er intet komma at sætte: “Det er svært at stoppe”, “Hun glemte at gemme”. sproget.dk markerer “Det er svært, at puste …” som forkert.

Du glemmer slutkommaet efter at-sætningen

Startkommaet foran at er valgfrit, slutkommaet er det ikke. Fortsætter sætningen, når at-sætningen er slut, skal der komma: “At romanen slutter åbent, er ikke tilfældigt.”

Du sætter komma mellem “uden” og “at”

Når uden eller efter hører sammen med en ledsætning, står startkommaet foran hele forbindelsen: “Hun gik, uden at nogen så det.” Har du valgt startkomma fra, står der slet intet komma.

Du glemmer kommaet foran “og at”

Står der to at-sætninger efter hinanden, skal de skilles med komma, også når du har valgt startkomma fra: “Læreren sagde at synopsen skulle afleveres fredag, og at den højst måtte fylde tre sider.”

Spørgsmål og svar

Det afhænger af, hvad at gør i sætningen. Indleder at en ledsætning, fx “Jeg tror, at hun kommer”, er kommaet et startkomma, og det er valgfrit ifølge Retskrivningsordbogen, bare du gør det ens i hele teksten. Står at foran et udsagnsord i navneform, fx “Jeg glæder mig til at se dig”, sætter du ikke komma.

Navneform er det samme som navnemåde og infinitiv. sproget.dk giver spise, hoppe og lege som eksempler. Navneformen står tit efter at: at læse, at se, at stoppe. Det “at”, der står foran navneformen, kalder sproget.dk for navneforms-at. Det indleder ikke en ledsætning, så det giver ikke noget komma.

Ja, men så står kommaet der af en anden grund end at. Det kan være slutkommaet efter en ledsætning, der slutter lige før: “Vi gør alt, hvad vi kan, for at nå deadline.” Retskrivningsordbogen har samme type eksempel. Det kan også være en forklarende tilføjelse, som i ordbogens “De brugte deres sædvanlige taktik, at trække angriberne offside”. Og du må sætte et komma for at undgå en misforståelse, fx “De besluttede, straks at hæve prisen”, selv om ordbogen hellere ser sætningen omskrevet: “De besluttede sig til straks at hæve prisen.”

Se på det, der kommer efter. Følger der navneform, er der intet komma: “Vi mødes i pausen for at øve fremlæggelsen.” Følger der en ledsætning, som hører sammen med uden, efter eller for, står et startkomma foran hele forbindelsen: “Stemningen skiftede, efter at læreren var gået.” Hører ordet i stedet til ordet foran, står kommaet efter det, som i Retskrivningsordbogens “Han var nervøs for, at hun skulle føle sig alene”.

Så er det stadig en ledsætning, og reglerne er de samme. sproget.dk skriver, at “Tror du det bliver solskin i morgen?” har samme funktion som “Tror du at det bliver solskin i morgen?”. Sætter du startkomma, skriver du “Jeg tror, hun kommer”. Uden startkomma står der intet komma. Slutkommaet skal med, hvis sætningen fortsætter.

Nej. Kommer der en ny ledsætning lige efter at, sætter du ikke komma mellem at og den: “Jeg tror, at hvis vi skynder os, så når vi bussen.” Det gælder, uanset om du har valgt startkomma til eller fra (Retskrivningsordbogen § 49.4).

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Slå ordet op i Retskrivningsordbogen hos Dansk Sprognævn.
Retskrivningsordbogen 5.1 (2025), § 49 “Komma eller ikke komma”, Dansk Sprognævn: stk. 1 fast slutkomma og valgfrit startkomma (fx Vi forventer(,) at det bliver regnvejr; At svalerne flyver lavt, er nu ikke noget sikkert tegn på regn; Du skal teste apparatet grundigt for at sikre dig(,) at det virker), stk. 2 fast komma mellem sideordnede at-sætninger, stk. 4 intet komma mellem at og en efterfølgende ledsætning. § 45 kræver samme praksis i hele teksten: ro.dsn.dk
Retskrivningsordbogen 5.1 (2025), § 50.1 “Foran præposition”: startkommaet står foran uden, efter og for, når ordet hører nøje sammen med ledsætningen (De trængte ind, uden at nogen mærkede det), men efter det, når det hører til ordet foran (Han var nervøs for, at hun skulle føle sig alene): ro.dsn.dk
Retskrivningsordbogen 5.1 (2025), § 47.2 “Apposition” (De brugte deres sædvanlige taktik, at trække angriberne offside) og § 51 “Tydeliggørelse” (De besluttede(,) straks at hæve prisen; hellere omskrive): ro.dsn.dk
sproget.dk, Typiske problemer: “Kommagrammatik” (i Det er svært at puste og have mel i munden samtidig er at et infinitiv-at eller navneforms-at, og kommaet foran at er streget ud; ikke-prøven; udeladt at): sproget.dk
sproget.dk, Typiske problemer: “Komma” (altid slutkomma efter en ledsætning; startkomma er valgfrit; Tyven brød ind, uden at nogen hørte ham, ikke uden, at): sproget.dk
sproget.dk, “Grammatiske betegnelser” (infinitiv = navneform eller navnemåde, fx spise, hoppe, lege): sproget.dk
Dansk Sprognævns huskeseddel “Find ledsætning” (en ledsætning indeholder et udsagnsled og et grundled; ikke-prøven): dsn.dk
Dansk Sprognævns huskeseddel “Startkomma” (december 2024): pas på med at sætte komma foran alle at’er: dsn.dk

Hænger sammen med

Andre tvivlstilfælde, du kan tjekke

Næste skridt

Skal du skrive en hel opgave i dansk, står metoderne og de typiske fælder samlet på fagsiden.

Se dansk som fag