4. Digterne: Oehlenschläger, Grundtvig, Ingemann, Blicher og Aarestrup

Kapitel 4 af 8

Oehlenschläger og “Guldhornene”: romantikkens gennembrud

Natten mellem den 4. og 5. maj 1802 blev de to guldhorn stjålet fra Kunstkammeret i København og senere smeltet om. Hornene, fundet ved Gallehus i Sønderjylland i 1639 og 1734, var Danmarks berømteste oldtidsfund. Samme sommer mødte den 22-årige Adam Oehlenschläger (1779-1850) filosoffen Henrik Steffens, som netop var kommet hjem fra Tyskland, fyldt af den nye romantiske filosofi. De talte sammen i 16 timer, og kort efter skrev Oehlenschläger “Guldhornene”.

Digtet gør tyveriet til et tegn. Hornene var gudernes gave til de få, der endnu kunne se det hellige i naturen og historien, og de blev taget tilbage, fordi samtiden kun så på guldets værdi. Om de lærde, der graver i fortiden uden at forstå den, hedder det: “De higer og søger / i gamle bøger”.

“Guldhornene” udkom i samlingen “Digte” (1803) og regnes som romantikkens gennembrud i dansk litteratur. Sammen med Steffens’ forelæsninger på Elers Kollegium i efteråret 1802 satte digtet gang i en hel generation af unge digtere. Placér Oehlenschläger i universalromantikken: én guddommelig ånd gennemstrømmer alt, og digteren er den seer, der kan aflæse den. Han skrev senere også teksten til “Der er et yndigt land”, i dag Danmarks nationalsang.

Kapitel 4 af 8

Grundtvig: salmerne og det folkelige

Slår du op i salmebogen, møder du N.F.S. Grundtvig (1783-1872) igen og igen: “Dejlig er den himmel blå”, skrevet i 1810, julesalmen “Det kimer nu til julefest” fra 1817 og høstsalmen “Nu falmer skoven trindt om land” fra 1844. Han skrev og gendigtede op mod 1500 salmer og sange, og ingen fylder mere i Den Danske Salmebog.

Grundtvigs romantik handler om folket. Præstesønnen fra Udby ved Vordingborg fandt ånden i modersmålet, historien og den nordiske mytologi, og han mente, at den arv skulle tilhøre alle, ikke kun de lærde. I fortalen til “Nordens Mythologi” (1832) satte han åndsfriheden på formel: “Frihed for Loke såvel som for Thor”.

Det folkelige blev også til praksis. Grundtvigs tanke om “skolen for livet” førte til den første folkehøjskole i Rødding i 1844, hvor unge fra landet lærte gennem samtale og levende ord i stedet for udenadslære. Placér ham i nationalromantikken: hvor Oehlenschläger søgte ånden i naturen, fandt Grundtvig den i folkets sprog og fortid.

Kapitel 4 af 8

Ingemann: morgensange, aftensange og ridderromaner

“I østen stiger solen op” bliver stadig sunget til morgensamling. B.S. Ingemann (1789-1862) skrev den i 1837 som en del af “Morgensange for Børn”, digtet til børnene i asylerne, datidens institutioner for fattige børn. Året efter fulgte “Syv Aftensange” (1838) med blandt andet “Der står et slot i vesterled”.

Sangenes verden er lille og tryg: solen står op, Gud våger, og barnet kan sove roligt. Verden kan være farlig udenfor, men inde i sangen er der orden, og derfor har generationer af børn fået dem med til godnat. Netop den beskyttede hverdag som ideal kalder litteraturhistorien biedermeier, og Ingemanns sange er strømningens tydeligste danske eksempel.

Ingemann skrev også historiske romaner efter forbillede fra skotten Walter Scott, blandt andet “Valdemar Seier” (1826) om Danmarks storhedstid i middelalderen. Romanerne gjorde ham til en af tidens mest læste forfattere og hører til nationalromantikken. Placér ham derfor to steder: sangene i biedermeier, romanerne i nationalromantikken. Fra 1822 var han knyttet til Sorø Akademi, hvor han boede resten af livet.

Kapitel 4 af 8

Blicher: dagbogen, der ved mere end sin skriver

“En Landsbydegns Dagbog” (1824) består af dagbogsblade, som degnen Morten Vinge skriver fra 1708 til 1753. Som ung tjener han på herregården Thiele og forelsker sig i herskabets datter, frøken Sophie, men hun flygter med jægeren Jens, og Mortens liv falder fra hinanden uden store ord: han ender som fattig degn i landsbyen Føulum. Mange år senere ser han hende igen i dyb fattigdom, og først dér går det op for ham, hvad læseren har kunnet se hele tiden.

Grebet er dagbogsformen. Morten skriver kun, hvad han selv forstår, og derfor ser du som læser mere, end han gør, fx hvad frøken Sophie er for en, længe før han selv opdager det. Novellen udkom i tidsskriftet “Læsefrugter” i 1824, mens Steen Steensen Blicher (1782-1848) var præst i Thorning på den jyske hede.

Blicher hører til romantismen, romantikkens mørke understrømning med skæbne, tab og afstand mellem drøm og virkelighed. Samtidig peger hans nøjagtige jyske miljøer og almindelige mennesker frem mod realismen, og derfor kaldes han ofte dansk litteraturs første realist. Læs også digtet “Sig nærmer tiden, da jeg må væk” fra samlingen “Trækfuglene” (1838), hvis du vil se melankolien i renform.

Kapitel 4 af 8

Aarestrup: kroppen ind i digtningen

“Hold fastere omkring mig / med dine runde arme”, begynder Emil Aarestrups digt “Angst”. Den elskede skal holdes fast, fordi alting forsvinder: “om lidt, er vi forsvundne, / som boblerne i bækken”. Begær og dødsbevidsthed i samme åndedrag, det er Aarestrup i to strofer.

Emil Aarestrup (1800-1856) var læge, først i Nysted på Lolland og fra 1849 som stiftsfysikus i Odense, og digtene skrev han ved siden af arbejdet. Hans eneste samling, “Digte” (1838), solgte dårligt i samtiden, og først eftertiden, med kritikeren Georg Brandes i spidsen, fik øje på ham.

Placér Aarestrup i romantismen, i dens erotiske gren. Hvor Ingemann lader barnet sove trygt, skriver Aarestrup om hud, blikke og berøring, som når han i “Til en Veninde” skriver: “Der er en trolddom på din læbe”. Han dyrkede også ritornellen, en kort digtform på tre linjer, hvor et enkelt sanseindtryk kan stå alene. Under sanseligheden ligger hele tiden bevidstheden om, at kroppen skal dø, og det gør ham til den mest moderne af de fem.

Kapitel 4 af 8

Kend dem fra hinanden

Til eksamen er placeringen halvdelen af arbejdet. Spørg, hvor teksten finder det store: i naturen og oldtiden (Oehlenschläger, universalromantik), i folkets sprog og historie (Grundtvig og Ingemanns romaner, nationalromantik), i hjemmet og barnetroen (Ingemanns sange, biedermeier) eller i splittelsen mellem drøm og virkelighed (Blicher og Aarestrup, romantisme).

Læg også mærke til spændvidden. Fra “Guldhornene” i 1802 til Aarestrups død i 1856 er der godt et halvt århundrede, og de fem skriver vidt forskelligt, selv om alle regnes til romantikken. Kan du vise forskellen med to konkrete nedslag, fx Ingemanns trygge aftenhimmel over for Aarestrups bobler i bækken, står du stærkt i enhver perspektivering.