5. H.C. Andersen: romantikkens største og mest moderne

Kapitel 5 af 8

Skomagerens søn fra Odense

H.C. Andersen blev født i Odense den 2. april 1805 som søn af en fattig skomager og en vaskekone. I 1819 rejste han som 14-årig alene til København for at blive berømt. Da han døde i 1875, var hans eventyr oversat til en lang række sprog og kendt i hele Europa.

Gennembruddet kom i 1835. Det år udkom både romanen “Improvisatoren” og et lille hæfte med titlen “Eventyr, fortalte for Børn”, som indeholdt “Fyrtøjet”, “Lille Claus og store Claus”, “Prinsessen på ærten” og “Den lille Idas blomster”. Samtiden roste romanen og trak på skuldrene ad eventyrene. I dag er det omvendt.

Tag baggrunden med i din analyse. Blandt guldalderens store digtere skilte Andersen sig ud ved selv at komme nedefra, og hans eventyr ser tit verden fra begge sider af skellet mellem rig og fattig. Det får du direkte brug for i “Klokken”.

Kapitel 5 af 8

“Klokken” (1845): naturen som kirke

En by hører hver aften i solnedgangen en fin, usynlig klokke klinge langt ude i skoven. Ingen finder den. Konditorer slår telte op i skovkanten, og en af dem hænger en klokke op over sit telt. Så har byen en forklaring, den kan leve med.

En konfirmationsdag går konfirmanderne ind i skoven for at finde den rigtige klokke. En efter en falder de fra. Til sidst er kun kongesønnen tilbage, og længere bagude en fattig dreng i træsko, der først måtte hjem og aflevere sit lånte konfirmationstøj. De to vælger hver sin vej gennem skoven.

Kongesønnen når havet, netop som solen går ned. Hele naturen bliver “en stor hellig kirke”, hvor træerne og skyerne er piller, og himlen er kuppel. Fra den anden side kommer den fattige dreng, og eventyret slutter med, at de “løb hinanden i møde og holdt hinanden i hænderne i naturens og poesiens store kirke”.

Det er romantik i renkultur. Klokken er det guddommelige, som alle kan høre, men ingen kan se, og naturen er kirken, hvor mennesket møder det. Følelsen af at stå over for noget overvældende stort kaldes det ophøjede, og solnedgangen over havet er selve lærebogseksemplet. Læg også mærke til den sociale pointe: kongesøn og fattigdreng når frem til det samme, ad hver sin vej.

Kapitel 5 af 8

“Skyggen” (1847): når mørket vinder

En lærd mand fra de kolde lande rejser til de varme. En aften glider hans skygge ind i genboens hus, hvor der lyser og blomstrer på altanen, og den kommer aldrig tilbage. Den lærde mand må nøjes med en ny skygge, der langsomt vokser ud. Andersen skrev historien i Napolis sommerhede i 1846, og den udkom året efter.

Mange år senere banker den gamle skygge på hjemme hos ham, nu rig, velklædt og næsten menneske. Den fortæller, at det var Poesien, der boede i genboens hus. Og magtforholdet er vendt: da den lærde mand foreslår, at de siger du til hinanden, nægter skyggen, men tilbyder nådigt selv at sige du til ham, hvis han til gengæld siger De.

Ved et badested møder de en prinsesse, der lider af at se alt for godt. Skyggen bilder hende ind, at den lærde mand er hans skygge, og hun forelsker sig. Da den lærde mand truer med at sige sandheden, lader skyggen ham fængsle. Om aftenen fejrer hele byen brylluppet, men han hører ingenting, “for ham havde de taget livet af”.

Slutningen er uden trøst, uden straf og uden morale, og netop det gør eventyret moderne. Dobbeltgængeren, splittelsen mellem lys og mørke i det samme menneske, hører til romantikkens mørke spor, som litteraturhistorien kalder romantisme. Andersen kendte traditionen: den lærde mand ærgrer sig i eventyret over, at der allerede findes en berømt historie om en mand uden skygge, en hilsen til den tyske romantiker Adelbert von Chamissos “Peter Schlemihl” fra 1814.

Scenen om De og du bliver tit læst biografisk. Edvard Collin, søn i den familie, der støttede Andersen, afviste i sin tid digterens ønske om at drikke dus. I “Skyggen” får afvisningen lov at vise, hvad den gør ved et menneske.

Kapitel 5 af 8

Eventyrgenren: en talende stemme på skrift

Andersen begyndte med at genfortælle folkeeventyr, han havde hørt som barn i Odense. “Fyrtøjet” og “Lille Claus og store Claus” bygger på folkelige forlæg, mens “Den lille Idas blomster” i samme hæfte var hans egen opfindelse. Senere digtede han i stigende grad frit, som i “Den lille havfrue” fra 1837.

Skellet skal du kunne: folkeeventyr har ingen forfatter og er vandret fra mund til mund, kunsteventyr er skrevet af en navngiven digter med litterære virkemidler og tit en tvetydig slutning. Andersens særkende er stemmen. Han skriver, som man taler, med udbrud, spørgsmål og replikker, og det var et brud med tidens højtidelige skriftsprog.

Brug det i analysen. Find et sted, hvor fortælleren henvender sig direkte eller kommenterer sine personer, og vis, hvordan mundtligheden skaber nærvær og ironi på samme tid.

Kapitel 5 af 8

Den dobbelte læser: barnet og den voksne

Det første hæfte fra 1835 hed “Eventyr, fortalte for Børn”. I 1843 strøg Andersen tilføjelsen og kaldte den nye samling “Nye Eventyr”, den med “Nattergalen” og “Den grimme ælling”. Signalet var tydeligt nok: eventyrene er for alle.

Han forklarede selv metoden i et brev til digteren B.S. Ingemann i 1843: han greb en idé for de voksne og fortalte den så for børnene, mens han huskede på, at far og mor tit lytter med.

Derfor har teksterne to spor. Barnet følger handlingen, den voksne fanger ironien og satiren. I “Kejserens nye klæder” fra 1837 griner barnet ad den nøgne kejser, mens den voksne ser et helt samfund, der ikke tør sige, hvad alle kan se. Og “Den grimme ælling” bliver tit læst som Andersens selvportræt. Spørg altid i din analyse: hvad ser barnet, og hvad ser den voksne?

Kapitel 5 af 8

Derfor er de to eventyr klassikere til eksamen

Kun to år skiller “Klokken” og “Skyggen”, og alligevel ligger der en verden imellem dem. Samme forfatter, samme genre, to modsatte livsfølelser. Det gør parret til en oplagt kontrastlæsning: harmonien i 1845, splittelsen i 1847.

Med “Klokken” kan du vise romantikkens kerne: det guddommelige i naturen, længslen og vejen derud. Med “Skyggen” kan du vise, hvor billedet slår revner: dobbeltgængeren, det dæmoniske og en slutning, hvor det gode taber. Behersker du begge tekster, kan du perspektivere til det meste af perioden og videre frem mod det moderne gennembrud.

Her på Studiekompasset finder du guides til flere af Andersens eventyr med analyse, fortolkning og perspektivering. Brug dem sammen med det her kapitel, når du forbereder dig.