1. Romantikken, kort fortalt

Kapitel 1 af 8

Årstallene: cirka 1800 til cirka 1870

Romantikken varer i Danmark fra omkring 1800 til omkring 1870. De runde årstal er en konvention, men begivenhederne bag dem er præcise nok: I 1802 holdt Henrik Steffens de forelæsninger, der bragte de nye tanker til København, og i 1871 indledte Georg Brandes det moderne gennembrud, som afløste romantikken. Skriv derfor “ca. 1800-1870” i opgaven, og hav 1802 og 1871 klar, hvis nogen spørger, hvor tallene kommer fra.

I resten af Europa er strømningen ældre. I Tyskland formulerede filosoffer og digtere tankerne i 1790’erne, og i England regnes Wordsworth og Coleridges “Lyrical Ballads” fra 1798 for gennembruddet. Danmark fik altså romantikken med et par års forsinkelse, til gengæld holdt den ved her i landet i årtier.

Årene ca. 1800 til 1850 kaldes også guldalderen, fordi malerkunst, litteratur og videnskab blomstrede på samme tid. De to ord dækker ikke det samme: Guldalderen er en dansk kulturperiode, romantikken er den europæiske strømning bag den.

Kapitel 1 af 8

Startskuddet: Steffens’ forelæsninger og “Guldhornene”

I november 1802 begyndte den norskfødte filosof Henrik Steffens en række forelæsninger på Elers’ Kollegium i København. Han kom lige fra Tyskland, hvor han havde mødt filosoffen Schelling og de tyske romantikere, og han talte om naturen som en levende helhed, hvor ånd og stof hænger sammen. Forelæsningerne udkom i 1803 som “Indledning til philosophiske Forelæsninger”.

Allerede i sommeren 1802, før forelæsningerne begyndte, havde den unge Adam Oehlenschläger mødt Steffens, og ifølge overleveringen talte de to sammen i seksten timer. Kort efter skrev Oehlenschläger “Guldhornene”, det digt litteraturhistorien plejer at kalde romantikkens gennembrud i Danmark. Historien er god at kende, fordi den viser, hvor hurtigt de tyske tanker blev til dansk digtning, og da forelæsningerne begyndte i november, sad den unge Grundtvig blandt tilhørerne.

Anledningen var konkret nok. Samme år var de to guldhorn fra Gallehus, fundet i 1639 og 1734, blevet stjålet fra Kunstkammeret og smeltet om. I digtet er tyveriet ikke et uheld, men gudernes straf til en tid, der kun kan se guldet som metal. Digtet åbner med linjerne “De higer og søger / i gamle bøger” (Oehlenschläger: “Guldhornene”, 1802).

“Guldhornene” udkom i samlingen “Digte”, der kom i handelen i december 1802 med årstallet 1803 på titelbladet. Dér sætter litteraturhistorien romantikkens danske fødsel.

Kapitel 1 af 8

Hvad romantikken ville

Oplysningstiden i 1700-tallet havde dyrket fornuften. Verden blev set som en stor mekanik, og mennesket kunne forstå og forbedre den gennem viden og nytte. Romantikerne vendte det om: Følelse, fantasi og anelse kom først, for fornuften nåede efter deres opfattelse kun overfladen. Digteren Johannes Ewald havde allerede i 1770’erne peget i samme retning med sin følelsesfulde lyrik, men som samlet strømning slog vendingen først igennem efter 1800.

Kernen er organismetanken. Naturen er ikke en maskine, men en levende organisme, hvor alt hænger sammen, og hvor en guddommelig ånd er til stede i alt. Den tanke kaldes panteisme. Derfor fylder naturen så meget i digtene; den er åbenbaring, ikke kulisse.

Midt i helheden står geniet. Kunstneren blev set som et særligt menneske, der kunne ane den skjulte sammenhæng og vise den for alle andre. I romantikkens selvforståelse er digteren en seer, ikke en håndværker.

Fortiden fik samme løft. Nordisk mytologi, middelalder og folkeviser blev hentet frem som kilder til en ånd, samtiden havde tabt. Derfor skriver Oehlenschläger om guldhorn og Grundtvig om nordiske guder.

Kapitel 1 af 8

Hvorfor romantikken opstod netop da

Tankerne kom fra Tyskland, men de landede i et land i krise. I 1801 angreb den engelske flåde København i slaget på Reden. I 1807 bombarderede englænderne byen og sejlede hjem med flåden. I 1813 gik staten bankerot, og i 1814 måtte Danmark afstå Norge ved freden i Kiel.

Nederlagene forklarer, hvorfor romantikken herhjemme hurtigt blev national. Når landet var blevet lille udadtil, måtte det være stort indadtil: i sproget, historien og mytologien. Det er baggrunden for nationalromantikken og for sange som Oehlenschlägers “Der er et yndigt land” fra 1819.

Midt i ruinen blomstrede kunsten. Thorvaldsen huggede sine statuer i Rom, H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820, og digterne skrev sig ind i skolebøgerne. Den kontrast, et fattigt land med en rig kultur, er selve guldalderen.

Kapitel 1 af 8

Navnene, du skal kende

Seks navne dækker det meste af det, en opgave om romantikken spørger efter. Lær dem med ét værk og ét årstal hver; det er nok til at placere en tekst rigtigt i perioden.

Adam Oehlenschläger (1779-1850) er periodens hovedskikkelse: “Guldhornene” fra 1802, skuespil og digte om den nordiske fortid og “Der er et yndigt land” fra 1819. N.F.S. Grundtvig (1783-1872) gendigtede den nordiske mytologi i “Nordens Mytologi” fra 1808, skrev hundredvis af salmer og fik idéen til folkehøjskolen.

B.S. Ingemann (1789-1862) skrev historiske romaner om den danske middelalder, blandt dem “Valdemar Seier” fra 1826, og morgensangene fra 1837 med “I østen stiger solen op”.

St.St. Blicher (1782-1848) lagde sine noveller på den jyske hede. “Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” fra 1824 peger med sit nøgterne blik allerede frem mod realismen.

H.C. Andersen (1805-1875) debuterede som eventyrdigter med “Eventyr, fortalte for Børn” i 1835, og Emil Aarestrup (1800-1856) skrev sanselige kærlighedsdigte, samlet i “Digte” fra 1838. De to hører til periodens senere del, hvor tvivl og splittelse sniger sig ind i idyllen.

Kapitel 1 af 8

Faserne og punktummet i 1871

Litteraturhistorien deler perioden i faser. Universalromantikken, cirka 1800 til 1807, ser hele verden som én besjælet enhed; det er Oehlenschlägers tidlige digte. Nationalromantikken, fra cirka 1807, flytter blikket til folket, sproget og den danske fortid; her hører Grundtvig og Ingemann hjemme.

Fra omkring 1830 deler sporet sig igen. Biedermeier dyrker det nære og hjemlige, idyllen i stuen og haven. Romantismen dyrker det modsatte, splittelsen, det dæmoniske og det sanselige, som hos Aarestrup. Faserne skal du ikke lære udenad endnu; kompendiet folder dem ud i de næste kapitler.

Punktummet kan dateres. Den 3. november 1871 indledte kritikeren Georg Brandes sine forelæsninger om hovedstrømningerne i 1800-tallets europæiske litteratur på Københavns Universitet. Han forlangte en litteratur, der sætter problemer under debat, og dermed begyndte det moderne gennembrud. Realisme og naturalisme tog over, og romantikkens digtere gled fra forbilleder til pensum. Derfor slutter romantikken i dansk litteraturhistorie omkring 1870.