Mundtlig SRP, set med censorblik
Mundtlig SRP-eksamen: sådan foregår forsvaret
Hent talepapiret (Word, 15 KB) · Hent fejl- og forsvarsloggen (Word, 15 KB) · Byg din 9-minutters disposition
Mundtlig SRP varer cirka 30 minutter inklusive votering og karakterfastsættelse: først dit oplæg, så en faglig samtale med lærer og censor. Her får du strukturen, talepapiret, spørgsmålene, fælderne og det, der sker, når der voteres.
Læs den fra start til slut én gang. Brug den så som tjekliste de sidste uger. Du skal kunne gå til eksamen uden at ringe til mig.
Kort svar
Det mundtlige SRP-forsvar varer cirka 30 minutter inklusive votering og karakterfastsættelse. Du begynder med et oplæg på op til ti minutter ud fra et talepapir, og derefter taler du med lærer og censor om opgaven, metoderne, fagene og dine valg. Hvad skal du have med til mundtlig SRP? Tag din disposition med, din opgave, konkrete eksempler fra opgaven og ro nok til at tale frit. Hvis du mangler rammen, så brug eksemplet på talepapir til SRP som skelet. Forælder-greb: Lyt til elevens oplæg én gang uden at afbryde. Spørg bagefter: Hvor blev du mest usikker, og hvilken del skal vi øve igen?
Du taler. Eksaminator og censor lytter. Du styrer.
Først en faglig samtale med eksaminator og censor om metoder, valg og videnskabsteori. Derefter går du ud, mens de voterer og fastsætter karakteren inden for de cirka 30 minutter. Ingen forberedelsestid.
Strukturen
De tre spørgsmål, du skal kunne besvare i præsentationen
Hvis du kan svare klart på de her tre, har du strukturen. Resten er udfyldning. Hvis du er usikker på forskellen mellem at redegøre, analysere og diskutere, så læs guiden til de tre skrivehandlinger, før du øver præsentationen.
Hvorfor er din opgaveformulering interessant?
Hvad er det, du undersøger, og hvorfor er det værd at undersøge? Sig det i to-tre sætninger.
Hvad er dine konklusioner?
Hvad er du nået frem til? De vigtigste pointer først. Ikke alle delkonklusioner, kun det der bærer.
Hvordan har fagene bidraget, hver især og sammen?
Hvad har det ene fag kunnet, som det andet ikke kunne? Hvor mødtes de? Det centrale i flerfagligheden.
Dispositionen
Dit oplæg i fire dele: sådan bruger du de ti minutter
Læg en disposition på bordet. Det viser overblik, og det hjælper dig, hvis du mister tråden.
Vil du have de fire dele sat op med dine egne ord og minutter på hver, kan du bygge din SRP-disposition i værktøjet. Det tager to minutter og skriver ikke din tale for dig.
Du sætter scenen
Fortæl, hvad du undersøger, og hvad de vigtigste konklusioner er.
Læg disposition på bordet. Kort, præcist, ingen omsvøb. To-tre sætninger om hvad du har gjort, og hvad du fandt.
“Som udgangspunkt undrede jeg mig over … Det vigtigste jeg har undersøgt er …”
Du viser fagligheden
Vis et konkret eksempel fra projektet, ved bordet eller ved tavlen.
En tabel, en statistik, et stykke tekst, et forsøg. Vis fagets måde at arbejde på, ikke bare at du har gjort det. Brug fagbegreber. Forklar hvorfor.
“For at vise et konkret eksempel zoomer jeg ind på … Ifølge min analyse kan jeg konkludere, at …”
Du forklarer dine valg
Hvilke metoder brugte du, og hvorfor netop de her?
Reflektér over fagenes metoder og den basale videnskabsteori. Vis, hvor fagene supplerer hinanden, hvor de overlapper, og hvad du eventuelt manglede.
“Jeg brugte [fag] til at … De to fag arbejder sammen ved at …”
Du lukker og inviterer
Gentag den vigtigste konklusion, og invitér til samtalen.
Kort og præcist. Slut ikke med en ny pointe. Slut med det, du gerne vil have, censor husker.
“Det vigtigste jeg er nået frem til er … I den videre samtale vil det også være relevant at tale om …”
Sådan kan et oplæg på ni minutter se ud
Sådan kunne dispositionen se ud til vores forkortede SRP-model i dansk og historie om Amalie Skrams “Karens jul” og sædelighedsfejden. Den fylder en halv side og består af stikord, så du kan finde tråden med ét blik, hvis du går i stå. Dansk og historie er valgt til undervisningsbrug og er ikke en almindelig SRP-kombination på stx: begge er obligatoriske A-fag, og ingen af dem er et studieretningsfag. I din egen SRP skal mindst ét af fagene som hovedregel være et studieretningsfag (læreplanen pkt. 4.2.1).
Kvindesyn under forhandling · Dansk A og Historie A · 9 minutter
- Åbner, 1 min. Spørgsmålet: Hvad kan de to fag hver især afgøre om kvindesynet i 1880’erne? Svaret: Foredraget er et offentligt argument om kvinders stilling, novellen et møde mellem en udsat kvinde og en konstabel. Sammen viser de en spænding mellem moralske og sociale spørgsmål.
- Arbejdet, 4 min. Én passage fra “Karens jul”: vis, hvordan fortælleren følger konstablens blik, og hvor vi får adgang til Karens følelser. Begrund din læsning med de konkrete ord. Ved siden af: Elisabeth Grundtvigs foredrag fra 1887, hvor kravet om lighed stilles som politik, ikke som moral.
- Metoderne, 3 min. Dansk: nærlæsning af fortællerforholdet, og belægget er teksten selv. Historie: kildekritik (hvem, hvornår, til hvem og hvorfor), og belægget er kilden. Svagheden: Én novelle viser ikke, hvad hele litteraturen gjorde.
- Afrunding, 1 min. Gentag, at ingen af de to analyser kunne vise spændingen alene. Invitér: “Jeg vil gerne tale mere om, hvorfor fortælleren både følger konstablens blik og giver adgang til Karens følelser.”
Læg mærke til fordelingen. Del 2 får fire af de ni minutter, fordi det er her, censor ser fagene arbejde. Afrundingen slutter med et emne, du gerne vil tale videre om, ikke med en ny pointe. Vil du se et helt udfyldt eksempel med belæg fra materialet og en begrænsning, så åbn eksemplet på SRP-disposition.
Må du bruge slides eller vise figurer?
Læreplanen siger kun, at du præsenterer i op til ti minutter og derefter taler med eksaminator og censor. Den nævner ikke PowerPoint, så om du må bruge en skærm, afgør skolen. Spørg din vejleder i god tid, ikke morgenen før.
Har du ikke en skærm, så tag papir med. Print den figur, graf, tabel, beregning eller det citat, du vil tale ud fra, så eksaminator og censor ser det samme som dig. Skal du vise en udregning eller et bevis, så skitsér den, mens du forklarer. Slides med hele sætninger får dig til at læse op, og det er dig, censor skal høre, ikke skærmen.
Sidder du fast her? Skriv din hovedkonklusion i én sætning, og vælg den ene passage, tabel eller kilde, du vil vise i del 2. Sæt de to ting ind i SRP-dispositionsværktøjet, så har du første udgave af din egen disposition på 20 minutter.
Videnskabsteori
Fire spørgsmål du skal kunne svare på, hver gang
Det her er kernen i basal videnskabsteori. Forbered et svar til hvert spørgsmål, gerne med eksempel fra din opgave.
Hvilke spørgsmål stillede du?
Din problemformulering oversat til en hypotese eller undersøgelsesspørgsmål.
Hvilken fremgangsmåde brugte du?
Metoderne, konkret, ikke som overskrifter. Hvad gjorde du faktisk?
Hvorfor gjorde du sådan?
Begrund valg af metode. Hvad kunne den, som en anden ikke kunne?
Hvilke styrker og svagheder har dine metoder?
Her kan du vise, at du kender metodernes begrænsninger og kan forklare, hvad de betyder for din konklusion.
Vil du have det helt konkret?
Send din SRP. Få tre spørgsmål til din mundtlige forberedelse
Når du har afleveret, kan du sende din SRP ind og få tre spørgsmål retur: ét fra hvert fag og ét om sammenhængen mellem dem. Brug dem til at øve din egen forklaring højt. Det koster ingenting.
Før eksamen
Før SRP-forsvaret: det aftaler censor og eksaminator
Når du går ind til SRP-forsvaret, har censor og eksaminator læst din opgave og talt sammen om den. Ifølge læreplanen for studieretningsprojektet (pkt. 4.3) har de drøftet, hvilke områder og problemstillinger i opgaven du skal uddybe. Ministeriets vejledning til SRP tilføjer, at de taler om opgavens styrker og svagheder og aftaler et begrænset antal faglige spørgsmål fra hvert fag, også om dine metoder. Det skal være en samtale, ikke en mail, og indholdet må ikke deles med dig.
Har du skrevet i to fag, har censor det ene, og den vejleder, der dækker det andet, er eksaminator. Kun den vejleder sidder i lokalet, og samtalen skal give plads til begge fag.
Oplægget må vare op til ti minutter, men du behøver ikke bruge dem alle. Vejledningen siger, at kortere tid også kan være fyldestgørende og give bedre plads til samtalen om opgavens kvaliteter.
Fra du har afleveret, til du skal til eksamen, må dine vejledere ikke kommentere din opgave, heller ikke fejl og mangler, og de må ikke vejlede dig i opgavens faglige område. Skolen må gerne give generel vejledning til prøven, for eksempel i at lave et talepapir. De svage steder skal du altså finde selv.
Du får ikke at vide, hvad censor og eksaminator har aftalt. Men du kan regne ud, hvor de vil spørge. Brug første del af fejl- og forsvarsloggen (Word, 15 KB), “Læs som censor”: Læs din opgave igennem, og sæt to mærker i hvert fag, der hvor du selv er i tvivl, for eksempel ved en påstand uden belæg eller en metode, du nævner uden at bruge. Skriv sidetallet, det spørgsmål, du ville stille som censor, og dit svar i stikord. Sig svaret højt på højst ét minut, så du kan pege på stedet i opgaven, når spørgsmålet kommer.
Den faglige samtale
Spørgsmål til SRP-eksamen: de tre typer, du faktisk får
Her er tre typer spørgsmål, du kan forberede dig på. Når du kender dem, virker det meste forberedt. Forbered et eksempel til hver type, og du står stærkt. Se, hvordan det ser ud i rigtige opgaver, læst med censorblik.
Type 1 · Uddybende
“Kan du sige mere om…”
Censor og eksaminator tjekker, om du selv har skrevet opgaven, og om du kan tale flydende om indholdet uden at læse op. Det er typisk de første spørgsmål, og de virker venlige. Det er de også. Men de afgør det første indtryk.
- Du nævner romantikken som periode. Kan du sige lidt mere om hvilke træk du bygger på?
- Du citerer Foucault på side syv. Hvordan forstår du hans begreb om magt?
- I din indledning skriver du at fænomenet er underbelyst. Hvordan ved du det?
Forbered: Kunne mundtligt forklare hvert kerneafsnit i din opgave på 30-60 sekunder, uden at læse op. Hvis du ikke kan, kender du ikke din egen opgave godt nok.
Type 2 · Metode og videnskabsteori
“Hvorfor valgte du den metode?”
Spørgsmålene tester, om du forstår dine metoder, kan se deres begrænsninger og kan begrunde dine valg. Vagt sprog gør det svært at høre din faglige forståelse. Konkrethed hjælper.
- Du nævner hermeneutik. Kan du give et konkret eksempel hvor du bruger den i din analyse?
- Hvad er styrkerne ved kvantitativ metode i lige præcis det her tilfælde? Hvad er svaghederne?
- Hvad kunne du ikke se med din metode, som en anden tilgang måske kunne?
- Hvordan forholder dine to fag sig metodisk til hinanden i opgaven?
Forbered: For hver metode, kunne sige (1) hvad den gør, (2) hvorfor du valgte den, (3) et konkret eksempel fra din opgave, (4) hvilke begrænsninger den har. De fire dele tilsammen giver dig et svar, der kan bære en faglig samtale.
Type 3 · Diskussion og perspektivering
“Hvad nu hvis…”
De her spørgsmål kommer typisk i sidste tredjedel. De tester om du kan tænke selvstændigt med dit stof, og om du tør tage stilling. De er åbne med vilje. Censor vil se, hvor langt du kan løfte din opgave, ud over det du har skrevet.
- Hvis du skulle udvide opgaven til at omfatte en tredje case, hvilken ville du vælge og hvorfor?
- Hvad ville der ske med din konklusion hvis du brugte en helt anden teori?
- Hvordan forholder dine resultater sig til den generelle debat på området?
- Er der noget du ville gøre anderledes, hvis du startede forfra i dag?
Forbered: Tre velovervejede svar du kan trække på: en perspektivering opad (større samfundsmæssig kontekst), en perspektivering bredere (andre fag eller cases), og en selvkritisk refleksion (hvad du ville lave om). Et selvstændigt overblik her er det, der løfter en god opgave til en stærk eksamen.
Øv forsvaret
Gør ét eksempel klar, og øv dig højt
Du får én samlet karakter for projektet og den mundtlige prøve, så vælg ét sted i din egen SRP, hvor du kan vise, at du forstår dine valg. Det behøver ikke være den længste analyse. Vælg et sted, hvor du kan pege på fire ting:
- Resultat: Hvad fandt du frem til?
- Metode: Hvordan kom du frem til det?
- Begrænsning: Hvad kan metoden eller materialet ikke vise?
- Fagligt samspil: Hvad bidrager hvert fag med? Har du skrevet i ét fag, så vis, hvordan to faglige tilgange supplerer hinanden.
Start med kommentaren fra din SRO
Du har prøvet formen før. Til SRO i 2.g fremlagde du og talte bagefter med din lærer om opgaven, og den kommentar, du fik dengang, er et præcist udgangspunkt, fordi den handler om dig og ikke om elever i almindelighed.
Find den frem i dine noter eller på Lectio, og læs den med ét spørgsmål: Hvad skal jeg gøre anderledes på ti minutter? Stod der, at du genfortalte for meget, så skær resuméet ned, og byg oplægget om et par nedslag i opgaven. Stod der, at metoden var uklar, så gør metoden til et af dine tre punkter. Kan du ikke finde kommentaren, så spørg din vejleder, hvad vejlederen lagde mærke til. Sådan læser du kommentaren, trin for trin: Sådan bruger du SRO-feedbacken før SRP.
Øvelsen på 20 minutter
- Find stedet: Markér ét afsnit, én figur, én kilde eller ét resultat i din SRP.
- Skriv fire stikord: resultat, metode, begrænsning og fagligt samspil.
- Forklar det på 90 sekunder: Tal ud fra stikordene uden at læse op.
- Find det svage led: Hvilket af de fire punkter var sværest at forklare? Det er dit første træningspunkt.
- Prøv igen: Forklar samme eksempel, og gør kun det svage led tydeligere.
Se et mundtligt svar med belæg
Spørgsmålet: Hvad er styrkerne ved din metode i lige præcis det her tilfælde? Hvad er svaghederne?
Se et svar og fire støttepunkter
Eksemplet er skrevet af os ud fra vores SRP-model i dansk og historie. Brug grebet på din egen opgave; lær ikke svaret udenad.
Jeg har nærlæst, hvordan fortælleren giver os viden om personerne. Styrken er, at jeg kan vise de ord, min læsning bygger på. Da konstablen kigger ind, står der “et Væsen” og “noget, han ikke kunde se”. Her følger oplysningerne hans begrænsede blik. Men jeg vil ikke kalde fremstillingen ydre hele vejen. Senere står der “Angsten fortog sig” om Karen. Det fortæller om hendes følelse, ikke kun hendes synlige adfærd. Derfor er min konklusion, at fortællingen både følger hans iagttagelser og giver adgang til indre tilstande. Jeg har altså undersøgt fremstillingen i novellen. De tekststeder viser ikke i sig selv, hvad alle dengang mente, eller hvordan alle læsere reagerede.
- Greb: Nærlæsningen undersøger, hvilke oplysninger fortælleren giver. Svaret nævner en konkret handling frem for et bredt metodenavn.
- Belæg: De første ord lokaliseres i konstablens første kig. Svaret forklarer, hvad den begrænsede viden betyder for beskrivelsen dér.
- Modprøve: Oplysningen om Karens angst passer ikke med en gennemført ydre fremstilling. Derfor indsnævres påstanden. Konklusionen fastholdes og bliver mere præcis.
- Grænse: En litterær fremstilling kan undersøges i teksten. Den er ikke i sig selv dokumentation for alle samtidiges holdninger eller alle læseres faktiske reaktioner. Andre spørgsmål kræver relevante andre materialer og metoder.
Citaterne er fra 1892-versionen af Amalie Skrams “Karens jul” hos Bokselskap. Find det første kig i afsnittet “Han gik hen og keg ind” og oplysningen om Karens angst i “Hun opfanged den mildere Klang”.
Din tur med støtte: Find ét sted i din egen opgave og det materiale, analysen bygger på. Svar på samme spørgsmål med fire stikord: greb, belæg, modprøve og grænse. Vis, hvad du faktisk har gjort. Brug gerne et afsnit, en beregning, en figur eller en kilde. Hvis du ikke har belægget ved hånden, så find det før næste forsøg.
Samme spørgsmål, mindre støtte: Luk boksen med eksemplet og støttepunkterne. Svar på samme spørgsmål igen med egne ord. Gør netop det svage led tydeligere. Kan du allerede svare, behøver du ikke første runde.
Prøv på et nyt sted: Vælg derefter et andet sted i dit materiale. Find selv et belæg og en mulig indvending mod din påstand. Forklar, om konklusionen skal ændres eller kan fastholdes, og hvorfor.
Vil du se det gjort, før du øver? Fysiklærer Lasse Seidelin Bendtsen viser på 13 minutter, hvordan du bruger de højst ti minutters oplæg: tre hovedpointer, hver vist konkret i opgaven, og så samtalen bagefter. Se den, og lav derefter øvelsen ovenfor med et ur ved siden af.
Ét spørgsmål ad gangen, 60 sekunder
Når eksemplet sidder, så træn samtalen. Tryk på knappen, læs spørgsmålet, og svar højt, mens uret går. Spørgsmålene står alle på siden her, så du kan forberede dig på dem. Efter dit svar kan du vælge “Prøv samme spørgsmål igen” eller “Næste spørgsmål”.
Hvis en forælder vil hjælpe
En forælder behøver ikke kende fagene. Lyt til forklaringen, og stil ét spørgsmål ad gangen: Hvor i opgaven kan jeg se det eksempel? Hvorfor valgte du netop den metode? Hvad ville du være mere forsigtig med at konkludere? Stop, når eleven siger svaret med egne ord.
De fire ting og spørgsmålene er Studiekompassets øvemodel, ikke et officielt spørgsmålssæt. Prøven varer cirka 30 minutter med et oplæg på op til 10 minutter og en faglig samtale.
Fælder
De fem fejl, der koster mest
Set med censorblik er der fem faldgruber, du med fordel kan tjekke før eksamen. Hvis du kender dem, ved du også, hvad du skal øve.
At læse op fra papiret
Du har set materialet mange gange, så du kommer let til at genfortælle det i en monoton rytme uden at se op. Det gør det svært at høre dine egne valg og forklaringer.
Tal med dispositionen i hånden, ikke fra manuskript. Øv højt mindst tre gange.
At gå i forsvarsposition
Et kritisk spørgsmål kommer, og du begynder at forsvare i stedet for at undersøge. “Jamen jeg har jo skrevet at…” Det er det modsatte af videnskabelig tænkning. En god akademiker undersøger sin egen tvivl højt. Øv dig i at gøre det samme.
Tag spørgsmålet seriøst. “Det er et godt spørgsmål, lad mig tænke over det” er et stærkt svar.
At nævne metoder uden at bruge dem
“Jeg har brugt hermeneutik.” Censor: “Kan du give et konkret eksempel?” Tom stilhed. Den her er den hyppigste. Metodebegreber bliver dekoration i stedet for arbejde. Hver gang du nævner en metode, skal du kunne pege på et sted i opgaven hvor du faktisk bruger den.
For hver metode du nævner: kend siden og afsnittet i din opgave, hvor den arbejder.
At tale om opgaven i stedet for med den
“I min indledning skriver jeg, at…” Du fungerer som bibliotekar, der refererer din egen tekst. Censor ved godt, hvad der står i opgaven, hun har lige læst den. Det interessante er, hvad du tænker om det nu, om en time, i lokalet.
Sig “Det jeg fandt var…” i stedet for “Jeg skrev at…”. Du er forsker, ikke referent.
Ikke at turde tage stilling
“Det afhænger af …” bliver et tomt svar, hvis du stopper dér. Sig, hvad dit materiale giver grundlag for at konkludere, og vis et konkret belæg. Når der er en begrænsning, så forklar, hvad den betyder for svaret. Det er forskellen på at undvige og at tage fagligt stilling.
Tag en faglig position med belæg: “Min analyse peger på …, fordi … . Det kan jeg vise her. Den kan dog ikke afgøre …”.
Recovery
Når du går i stå
Du går i stå. Det sker for alle. Det er ikke karakterens fald. Det er, hvordan du kommer videre, der bedømmes. Tre teknikker, der virker.
Sig det højt
“Jeg har lige brug for et øjeblik til at samle mine tanker.” Det er bedre end at skynde sig videre uden at have fundet din tanke. Du viser, at du tager spørgsmålet alvorligt og arbejder dig frem til et svar.
Gå tilbage til din disposition
Den ligger på bordet. Brug den. “Lad mig lige se på min disposition. Det her hænger sammen med…” Det giver dig et anker, og det viser, at du har et overblik, du kan vende tilbage til. Det er derfor du lagde den på bordet i første omgang.
Stil et opklaringsspørgsmål
Hvis du ikke forstår spørgsmålet, eller bare har brug for tid: “For at være sikker på jeg forstår spørgsmålet, mener du…” Det giver dig fem sekunders luft, og det viser, at du ikke bare gætter dig frem. Det er en akademisk dyd, ikke en svaghed.
Du skal ikke lyve eller digte noget sammen. Du kan sige: “Det har jeg ikke undersøgt, så det kan mit materiale ikke afgøre.” Vis derefter det nærmeste relevante belæg, hvis du har et. Har du en mulig forklaring, så begrund den fagligt, og gør klart, at den er et forslag frem for et resultat.
Forberedelsen
De sidste 24 timer
Brug den sidste dag på at øve forklaringer og lukke konkrete huller i din forståelse af opgaven. Slå et tekststed eller et begreb op, hvis du er i tvivl, og prøv derefter svaret højt. Afsæt også tid til pauser, mad og søvn. Her er et forslag til en plan.
Aftenen før
Højst 3 timer
- Læs din problemformulering og konklusion højt. To gange. Det skal kunne sidde i øret.
- Sig din disposition højt fra hukommelsen. Hvis du sætter ud, så øv den fra det punkt, du sad fast på.
- Skim det vigtigste afsnit fra hvert fag. Ikke alt. Bare det der bærer.
- Forbered én klar åbningssætning. Skriv den ned, og sig den højt et par gange. Lad den pege videre til dit første punkt i dispositionen.
- Pak tasken: tre udprintede kopier af dispositionen, opgaven, notatbog, vand.
Aftenen før
Sidste 30 minutter
- Læg telefonen væk. Ikke flere reels, ikke flere sidste-tjek.
- Ud i en gåtur, eller noget der ikke handler om SRP.
- Planlæg din sengetid, så du har tid til at sove, før du skal af sted. Pak tasken og afslut forberedelsen i god tid.
Selve dagen
Morgen
- Planlæg morgenmad og vand, så du ikke skal ordne det i sidste øjeblik. Tag mad og drikke med, hvis du har brug for det i løbet af dagen.
- Følg skolens mødetid, og planlæg din transport med lidt luft. Find lokalet og toilettet, så du ved, hvor du skal hen.
- Hold dig til de rutiner med mad og drikke, du allerede kender. Du behøver ikke prøve noget nyt på eksamensdagen.
10 minutter før
Roen ind
- Se eventuelt kort på din åbningssætning og det tekststed eller den figur, du vil vise. Læg derefter materialet fra dig, og gør dig klar til at gå ind.
- Pak telefonen helt væk.
- Stå op, gå lidt rundt. Træk vejret langsomt fem gange ind gennem næsen, ud gennem munden.
- Du behøver ikke skjule, at du er nervøs. Du kan sige det til eksaminator og censor, når du kommer ind.
I lokalet
De første 30 sekunder
- Læg dispositionen synligt på bordet, så både eksaminator og censor kan se den.
- Sid stille et øjeblik. Du behøver ikke begynde med det samme.
- Begynd med den forberedte åbningssætning. Brug derefter stikordene i dispositionen til at finde dit næste punkt. Du må gerne holde en kort pause undervejs.
Set indefra
Sådan gives karakteren, når du er gået ud
Når du forlader lokalet, drøfter eksaminator og censor din præstation og fastsætter karakteren. De ser på, om din præstation lever op til de faglige mål og kriterier. Der gives én samlet karakter.
De ser på det skriftlige arbejde, din mundtlige præstation og de faglige kriterier som en samlet helhed. Derfor er målet med samtalen ikke at “løfte” eller “trække” en bestemt karakter, men at gøre din faglige forståelse, dine valg og din refleksion tydelige.
Når karakteren er fastsat, bliver du kaldt ind igen og får den at vide. Reglen er, at du skal have karakteren at vide uden unødig ventetid (prøvebekendtgørelsen § 56), og at kun eksaminator og censor som hovedregel må være til stede under voteringen (§ 19, stk. 5).
Det der løfter karakteren mundtligt
Når eleven kan forklare valg, metoder og perspektiver med konkrete eksempler fra opgaven. En metodisk refleksion eller perspektivering kan gøre den faglige forståelse tydeligere. Målet er ikke at sige noget ekstra for enhver pris, men at vise, hvordan du tænker med dit materiale.
Det der trækker karakteren ned
Det bliver svært at vise faglig forståelse, når eleven ikke kan svare på uddybende spørgsmål om sin egen opgave, eller kun kan nævne metoder uden at forklare dem konkret. Brug derfor øvningen til at finde de steder, hvor du selv mangler en forklaring.
Det vigtigste at vide: karakteren er et fagligt, kritisk skøn ud fra de officielle kriterier. Den mundtlige præstation indgår i helhedsvurderingen sammen med den skriftlige del. Det betyder, at du skal bruge samtalen til at gøre dine faglige valg, overvejelser og begrænsninger tydelige.
Kan man klage over SRP-karakteren?
Ja. Du klager skriftligt og med en begrundelse til skolens leder, senest to uger efter at karakteren er givet. Vil du læse din opgaveformulering og din besvarelse igen, før du skriver klagen, så bed om en kopi inden for en uge (prøvebekendtgørelsen § 78).
Lederen sender klagen til eksaminator og censor, og du får deres udtalelser at se og mindst en uge til at kommentere dem. Afgørelsen kan blive et tilbud om ny bedømmelse (dog ikke ved mundtlige prøver), et tilbud om ny prøve eller et afslag, og et tilbud gives kun, når der er særlige omstændigheder, der giver berettiget tvivl om bedømmelsen, fx væsentlige fejl i proceduren. Ved sommerterminen skal du have svar senest tre måneder efter klagen (§§ 81-82).
Regn med, at en ny bedømmelse eller prøve kan give en lavere karakter (§ 85). Skuffelse alene giver ikke medhold; en konkret fejl kan.
Det vigtigste
Bedømmelsen er en helhedsvurdering. Din mundtlige præstation tæller.
Den mundtlige præstation vurderes sammen med den skriftlige som en helhed. Derfor skal du kunne forklare dine valg og forholde dig til styrker og begrænsninger i arbejdet.
Til dagen før
Øv-tjekket: kan du svare ja, før du går ind?
Gå listen igennem dagen før. Kan du svare ja til det hele, er du klar. Hvert nej er et sted at øve i aften, ikke noget at gå i panik over.
☐ Kan du forklare din opgaveformulering på et halvt minut, uden at kigge i papiret?
☐ Kan du sige dine to hovedkonklusioner højt, uden at læse dem op?
☐ Kan du for hver metode, du nævner, pege på det sted i opgaven, hvor den faktisk bruges?
☐ Kan du sætte ord på, hvad det ene fag kunne, som det andet ikke kunne?
☐ Har du øvet præsentationen højt mindst tre gange, helst for en, der lytter?
☐ Ved du, hvad du gør, hvis du går i stå?
☐ Kan du give en begrundet faglig konklusion og forklare, hvor langt dit materiale rækker?
Du skal ikke svare perfekt. Du skal kunne tænke højt og tage faglig stilling uden at gå i baglås. Det er det, du øver dig på til den mundtlige prøve.
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål om det mundtlige forsvar
Hvor lang tid varer det mundtlige SRP-forsvar?
Cirka 30 minutter inklusive votering og karakterfastsættelse. Du begynder med et oplæg på op til ti minutter. Derefter følger en faglig samtale med din lærer og en censor om opgaven, metoderne og dine valg. Til sidst går du ud, mens lærer og censor voterer og fastsætter karakteren. Du får én samlet karakter for dit skriftlige produkt og din mundtlige præstation.
Hvordan laver jeg en disposition til forsvaret?
En god disposition har fire dele: du sætter scenen og siger, hvad du har undersøgt, du viser et konkret eksempel fra opgaven, du forklarer dine metodevalg, og du runder af med den vigtigste konklusion. Læg den frem på bordet. Den viser overblik, og den hjælper dig selv tilbage på sporet, hvis du taber tråden. De fire dele står foldet ud længere oppe på siden.
Skal jeg have et talepapir eller en disposition med?
Begge dele, og de er ikke det samme. Dispositionen er det korte overblik, du lægger frem, så lærer og censor kan følge dig. Talepapiret er dine stikord til selve oplægget, så du taler frit i stedet for at læse en tekst op. Mangler du skelettet, kan du bruge eksemplet på talepapir til SRP.
Hvad skal jeg have med til det mundtlige forsvar?
Din opgave, din disposition, talepapiret og et par konkrete eksempler fra projektet, du kan pege på undervejs. Ikke et manuskript, du læser op fra. Du bliver bedømt på, om du kan tænke fagligt højt om dit eget projekt, ikke på om du kan gengive en tekst udenad.
Gratis skabelon
Tag det her med dig som arbejdsdokument
Hent en udfyldbar Word-skabelon med felter til dine hovedkonklusioner, metodevalg, fagligt samspil og det eksempel, du vil vise. Den har også spørgsmål til den faglige samtale og plads til dine egne stikord. Hav din afleverede opgave ved siden af, og skriv præcise henvisninger til de steder, du vil forklare.
Ingen tilmelding påkrævet. Hent og brug.
Vil du øve med en modspiller, så hold præsentationen for en, der lytter, og bed vedkommende stille dig de fire spørgsmål længere oppe på siden. Står du fast et andet sted, så start i Kompasset.
Kilder og videre læsning
Siden bruger SRP-læreplanen og ministeriets vejledning til at forklare prøvens krav. Øvelserne og det kommenterede svar er skrevet af os. Til videre læsning kan du finde “Sådan skriver du SRP“, 2. udgave (2021), af Karsten Christensen Back, Sarah Djurhuus, Agnete Andersen Dreyer og Henrik Fernley Schoppe.
Officielle dokumenter og relateret materiale på siden her:
- Den samlede SRP-guide: opbygning, krav og eksamen
- SRP-vejledningen fra Undervisningsministeriet (PDF)
- SRP-reglerne, oversat med censorblik
- Talepapir til mundtlig SRP: opbygning og eksempel
- Hvad ser censor efter, når jeg retter din SRP?
- SRP-selvtesten: se om problemet ligger i problemformuleringen, strukturen eller det færdige produkt
- SRP-tjeklisten: tolv spørgsmål din SRP skal kunne svare ja til