Sådan ser et eksamenssæt ud i historie
I dansk får du en færdig opgave. I historie får du en stak kilder og en besked: stil selv problemstillingerne. Her er et rigtigt sæt om Romerriget, så du kan se, hvad det vil sige i praksis.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Om kilden
Hvor det her kommer fra
Sættet stammer fra en erfaren historielærer, der har delt det med mig med lov til at vise det anonymiseret. Selve kildeuddragene gengiver jeg ikke, for oversættelserne har deres egne rettigheder. Men formen, bilagslisten og arbejdsmåden er det, du skal kende, og den står her.
Formen
Opgaven, som den stod på papiret
Forløb: Romerriget, 500 fvt. til 500 evt.
Opgaven: På baggrund af det udleverede bilagsmateriale skal du opstille 2-3 faglige problemstillinger. I de første cirka 7-10 minutter af eksaminationen præsenterer du din historiefaglige behandling af materialet. Herefter forløber eksaminationen som en dialog.
Læg mærke til, hvad der IKKE står: ingen spørgsmål, du kan svare på, ingen anvisning om analyse af en bestemt kilde. Det er hele pointen med prøven i historie: problemstillingerne er dit arbejde, og kvaliteten af dem er det første, der bliver bedømt.
Materialet
De seks bilag i sættet
Bilag 1: Polyb om Roms forfatning
Græsk historiker, ca. 200-118 fvt., kom til Rom som gidsel og endte som ven af eliten. Han forklarer, hvorfor Roms blanding af kongemagt, aristokrati og folkemagt gjorde staten stærk.
Bilag 2: Quintus Cicero om valgkamp
En kortfattet vejledning i valgkamp fra 64 fvt., skrevet til broren Marcus, der stillede op som konsul: husk navne, vær gavmild, og hold både dør og ansigt åbent.
Bilag 3: Augustus’ “Bedrifter”
Kejserens egen opgørelse over sit livsværk, ca. 14 evt. Selvfremstilling i renkultur: titler, æresbevisninger og senatets hyldest, fortalt af manden selv.
Bilag 4: Tacitus om Nero og de kristne
Historikeren Tacitus, ca. 116 evt., om Roms brand i år 64 og Neros beslutning om at give de kristne skylden. Skrevet et halvt århundrede efter begivenhederne.
Bilag 5: Lincoln-monumentet, 1920
Statuens armlæn er formet som fasces, det romerske magtsymbol. Et amerikansk monument, der låner Roms billedsprog til at hylde manden, der afskaffede slaveriet.
Bilag 6: Fascistpartiets symboler, 1921-1943
Det italienske fascistparti brugte de samme fasces så flittigt, at de gav navn til hele ideologien. Samme romerske symbol, helt andet projekt.
Læs sættet, ikke kun kilderne
Sættets skjulte greb: kilderne spænder en bue
Ved første øjekast ligner det seks tilfældige kilder. Men de er valgt, så de spænder en bue: fra republikkens forfatning og valgkamp over kejserens selvfremstilling og magtmisbrug til to bilag, der slet ikke er fra Romerriget, men fra 1920’ernes USA og Italien.
De to sidste bilag er invitationen til den stærke besvarelse: Roms symboler lever videre og bliver brugt til vidt forskellige formål. Et demokrati og et diktatur greb efter det samme fasces-symbol med hundrede års mellemrum. Den elev, der ser dét, har en problemstilling om brug af historien, og det er guld til den dialog, prøven ender i.
Dit arbejde
Sådan kunne problemstillingerne se ud
En faglig problemstilling er ikke et emne, men et spørgsmål, der kræver kilderne for at blive besvaret. Tre eksempler til netop det her sæt:
1. Hvordan legitimerede romerske magthavere deres magt, fra valgkampens venskaber til Augustus’ “Bedrifter”, og hvor troværdige er kildernes egne forklaringer?
2. Hvad fortæller Polyb og Tacitus om afstanden mellem Roms idealer og Roms praksis?
3. Hvorfor griber senere tider, fra Lincoln-monumentet til fascismen, efter Romerrigets symboler, og hvad bruger de dem til?
Læg mærke til formen: hvert spørgsmål tvinger dig til at bruge flere bilag og til at forholde dig til, hvem der taler, og hvorfor.
Ophavssituation
Kildekritikken er indbygget i sættet
Sættet er også en øvelse i ophavssituation. Polyb skriver som græsk gidsel, der blev ven med Roms elite. Augustus skriver om sig selv, i tredje person, som fædrelandets fader. Tacitus skriver et halvt århundrede efter Nero, med foragt for kejseren. Ingen af dem er neutrale, og det er ikke en fejl ved kilderne, det er selve opgaven: hvem taler, til hvem, og med hvilket ærinde?
Har du brug for at genopfriske begreberne, så tag vores guide til kildekritik med i forberedelsen.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Prøveformen og de faglige mål i historie står samlet på eksamenssiden, med tider, hjælpemidler og typiske fælder.