Kort svar
Berettermodellen bruges til at se, hvordan en fortælling bevæger sig fra begyndelse over konflikt og klimaks til afslutning. I dansk er pointen ikke at finde alle trin mekanisk. Pointen er at spørge: Hvor ændrer teksten tempo, spænding eller viden, og hvad gør det ved læseren?
Hvis analysen kun siger “her er anslaget” og “her er klimaks”, bliver det let referat. Hvis den forklarer, hvorfor novellen holder noget skjult, skubber konflikten frem eller lader slutningen stå åben, bliver modellen et analysegreb.
For en forælder er den gode hjælp derfor ikke at finde trinnene for eleven. Den gode hjælp er at spørge: “Hvad ændrer sig i teksten her, og hvordan kan du se det?”
Grænsen er enkel: Modellen skal hjælpe eleven med at forklare sin egen læsning. Den skal ikke bruges til at skrive analysen for eleven. Vil du se den officielle ramme for danskfagets analysearbejde, ligger den i Børne- og Undervisningsministeriets vejledning til Dansk A på stx.
Berettermodellens syv faser som spændingskurve
- Anslag - fortællingen åbnes, tonen slås an
- Præsentation - personer og miljø etableres
- Uddybning - konflikten kommer til syne
- Point of no return - der er ikke længere en vej udenom
- Konfliktoptrapning - indsatsen og presset vokser
- Klimaks - det afgørende vendepunkt
- Udtoning - virkningen står tilbage
Kurven er et arbejdsredskab, ikke en facitliste: mange noveller springer faser over eller vender dem om, og netop dét kan være dit analysefund.
Brug berettermodellen uden at ende i referat
- Find vendepunktet først. Hvor ændrer novellen sig mest? Det er ofte mere brugbart end at starte med anslaget.
- Skriv konflikten i én sætning. Hvad vil personen, og hvad står i vejen?
- Kobl form til virkning. Hvad betyder opbygningen for læserens forståelse, sympati eller tvivl?
- Brug kun de trin, teksten kan bære. Mange noveller bryder modellen. Det kan være et analysefund.
Eksempel på en bedre analysesætning
Svag sætning: “Klimaks kommer til sidst, hvor hovedpersonen går.”
Stærkere sætning: “Novellen udskyder klimakset til den sidste handling, så læseren først sent forstår, at konflikten ikke handler om rejsen, men om hovedpersonens manglende evne til at blive.”
Modellen på en kendt tekst: “Den lille pige med svovlstikkerne”
H.C. Andersens fortælling fra 1845 er kort nok til at se hele kurven, og den viser samtidig, hvorfor bruddet med modellen tit er det egentlige analysefund:
- Anslag og præsentation: Nytårsaftens kulde, den barfodede pige med svovlstikkerne, hun ikke tør gå hjem uden at have solgt. Konflikten er etableret på få linjer: varmen derinde, kulden herude.
- Optrapning: Hver tændt svovlstik hæver indsatsen. Synerne vokser fra kakkelovn over gåsesteg til juletræ, og for hvert syn bliver tilbagevenden til virkeligheden hårdere. Optrapningen ligger ikke i ydre handling, men i afstanden mellem syn og gade.
- Klimaks: Mormoren viser sig, og pigen tænder hele bundtet for at holde hende fast. Det er tekstens point of no return og klimaks i ét: valget af synet frem for gaden.
- Udtoning - og bruddet: Morgenen efter finder byen pigen død, og her bryder teksten modellen: fortælleren vender dommen (“ingen vidste, hvad smukt hun havde set”) og lægger tekstens egentlige budskab i udtoningen, ikke i klimakset. En analyse, der stopper ved “klimaks er, da hun dør”, overser altså pointen.
Analysesætningen kunne lyde: “Teksten lader spændingen stige frem mod klimakset, hvor pigen tænder hele bundtet, men flytter sin virkning til udtoningen, hvor fortællerens milde blik står i kontrast til byens - og netop den kontrast er tekstens anklage.” Sådan bruger du modellen som greb, ikke som mærkater.
Gør det på 20 minutter
Vælg én novelle og brug ikke modellen på hele teksten på én gang. Tag ét sted, hvor noget ændrer sig.
- Find tre linjer omkring vendepunktet.
- Skriv, hvad læseren ved før stedet.
- Skriv, hvad læseren ved efter stedet.
- Forklar, hvordan teksten skaber ændringen: handling, synsvinkel, tempo, sprog eller noget, der ikke bliver sagt.
- Skriv én analysesætning, der begynder med: “Opbygningen virker ved, at …”
Det er nok til at komme fra model til analyse. Resten kan bygges ovenpå.
Berettermodellen i kortfilm, film, eventyr, roman og dokumentar
Berettermodellen kommer fra teater og film. Gyldendals Teaterleksikon kalder den Hollywood-modellen: et lineært og kausalt forløb i syv faser, bygget til at give størst mulig spænding og indlevelse, og den skandinaviske interesse kom i 1970’erne med den svenske medieforsker Ola Olssons kurser på Dramatiska Institutet i Stockholm. Grundformen er ældre: Aristoteles skrev i Poetikken, at en hel handling har en begyndelse, en midte og en slutning. Derfor passer modellen bedst på fortællinger, der vil holde dig fast, og dårligst på tekster, der vil noget andet.
Kortfilm. Her er modellen tit presset sammen eller brudt. En kortfilm på ti minutter har ikke plads til en lang præsentation, så anslaget må gøre arbejdet, og mange kortfilm slutter åbent uden udtoning. Find klimaks først, og spørg, hvad filmen springer over; trinnene står i guiden til analyse af kortfilm.
Spillefilm. Modellen er lavet til filmmanuskripter, så her følger forløbet den ofte tæt; leksikonets eget eksempel er Milos Formans “Gøgereden” fra 1975. Brug de syv faser til at finde point of no return, og skriv, hvad filmen gør ved dig netop dér.
Dokumentarfilm. Brug kun modellen, hvis de konkrete scener passer til den. Mange dokumentarer samler stoffet efter temaer i stedet for en spændingskurve, og så siger modellen ikke noget. Se guiden til dokumentaranalyse.
Eventyr. Folkeeventyr følger tit kurven rent, fra hjemme over ude til hjem igen; det forløb har sin egen model, kontraktmodellen, der klipper efter hovedpersonens aftale med verden og ikke efter spændingen. H.C. Andersens kunsteventyr bryder kurven, som “Den lille pige med svovlstikkerne” ovenfor. Skal du have styr på personernes roller, så brug aktantmodellen ved siden af; den er linket nederst på siden.
Roman. En roman har plads til flere kurver. Læg modellen på ét kapitel eller én handlingstråd, ikke på hele bogen; ellers ender du i referat. Det gælder også, når klassen læser en roman som Martin Andersen Nexøs “Pelle Erobreren”.
Kilder: Gyldendals Teaterleksikon, “berettermodellen” (Janicke Branth, 2007) og Aristoteles, Poetikken, kapitel 7 (engelsk oversættelse ved S.H. Butcher, Project Gutenberg).
Gratis skabelon
Berettermodellen skabelon: fra kurve til analysesætning
Lav din egen berettermodel her. Start med vendepunktet, ikke med syv tomme kasser. Udfyld fire felter på din egen tekst. Så ender skabelonen i en analyse, du selv kan forklare, i stedet for et referat af handlingen.
Saml det til én analysesætning: “Da teksten [ændring og tekststed], går fortællingen fra [fase] til [fase eller brud]. Det får læseren til at [virkning], fordi [konkret belæg].” Omskriv sætningen med dine egne ord, så den passer præcist til din tekst.
Felterne sendes ingen steder og tømmes, når du forlader siden. Gem dine noter i dit eget dokument, hvis du vil beholde dem.
Brug berettermodellen i en hel danskopgave
Berettermodellen kan kun forklare kompositionen. I en hel analyse skal du også vælge de greb, som dit spørgsmål og din tekst kræver, for eksempel fortæller, sprog, personer eller litteraturhistorie.
- Vælg flere greb på siden med analysemodeller i dansk og andre fag.
- Find hele danske elevopgaver i opgavebiblioteket, og se, hvordan analyse indgår i en større besvarelse.
- Skal fiktionen indgå i en stor opgave, så se SRP i dansk og vælg kun modellen, når kompositionen hjælper med at besvare opgaveformuleringen.
- Se kompositionen i arbejde i analyserne af “Ringen”, “Som englene flyver”, “Ørneflugt” og “Agerhønen”. Brug forklaringerne til at forstå metoden, ikke som tekst til din egen opgave.
Spørgsmål og svar
Hvad bruges berettermodellen til?
Den bruges til at undersøge, hvordan en fortælling bygger spænding og udvikling op. I analyse skal modellen hjælpe dig med at forklare virkning, ikke bare genfortælle handlingen.
Hvad viser berettermodellen?
Berettermodellen viser, hvordan en fortælling bevæger sig fra begyndelse til afslutning. Den kan gøre vendepunkt, konflikt, klimaks og udtoning tydelige, så du kan forklare, hvordan teksten styrer læserens forventninger.
Hvordan bruger man berettermodellen?
Start med det sted, hvor teksten ændrer sig mest. Skriv derefter, hvad læseren ved før og efter stedet, og forklar hvordan opbygningen skaber spænding, tvivl eller ny forståelse.
Hvad er berettermodellen i en novelle?
I en novelle kan berettermodellen vise, hvor teksten starter konflikten, hvor vendepunktet ligger, og hvordan slutningen ændrer læserens forståelse. Men noveller følger sjældent modellen rent.
Hvad gør berettermodellen?
Den gør fortællingens struktur synlig. Den kan vise, om teksten skaber spænding ved at holde information tilbage, flytte klimaks eller lade konflikten stå uløst.
Hvad betyder anslag, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning?
Anslag er begyndelsen, der åbner fortællingen og slår tonen an. Præsentation er, hvor personer og miljø etableres. Uddybning er, hvor konflikten kommer til syne og bliver forklaret. Point of no return er det sted, hvor der ikke længere er en vej udenom. Konfliktoptrapning er den del, hvor problemet vokser. Klimaks er det afgørende vendepunkt. Udtoning er afslutningen, hvor virkningen eller konsekvensen står tilbage.
Hvad hedder berettermodellen på engelsk?
Der er ikke ét fast engelsk ord, der dækker den danske skolemodel helt. Man møder ofte ord som narrative structure, plot structure eller dramatic structure. I dansk analyse er det vigtigere at forklare funktionen end at oversætte modellen.
Skal alle trin være med i analysen?
Nej. Brug de trin, der faktisk hjælper dig med at forklare teksten. Hvis novellen bryder modellen, kan bruddet være netop det, du skal analysere.
Hvem har lavet berettermodellen?
Ingen enkelt person. Grundformen med en begyndelse, en midte og en slutning beskrev Aristoteles i Poetikken i 300-tallet f.Kr., og de syv faser kommer fra filmens manuskriptlære; Gyldendals Teaterleksikon kalder modellen Hollywood-modellen. I Skandinavien blev den kendt i 1970’erne gennem den svenske medieforsker Ola Olssons kurser på Dramatiska Institutet i Stockholm.
Berettermodellen viser fortællingens opbygning - vil du også have greb om personerne og deres roller, så læs guiden om aktantmodellen, og se modellerne i arbejde i guiden til novelleanalyse. Næste gode sted er ellers den samlede side om dansk, hvor du kan gå videre til tekstanalyse, skriftlig dansk eller mundtlig danskeksamen.