Kontraktmodellen: hjemme, ude og hjemme igen

Kontraktmodellen følger hovedpersonen fra en orden hjemme, gennem et brud og en tid ude med prøvelser, til en ny orden hjemme igen. Her får du de fire faser forklaret, fire spørgsmål til teksten, Rødhætte og Løvernes Konge gennemgået fase for fase, forskellen til aktantmodellen, berettermodellen og tre-akter-modellen, og de fejl, der oftest koster i analysen.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie· Sidst opdateret 18. oktober 2026

Kort svar

Kontraktmodellen kort fortalt

Kontraktmodellen viser hovedpersonens vej i tre stationer: hjemme, ude og hjemme igen. I begyndelsen gælder en uskreven aftale, en kontrakt, om hvem hovedpersonen er, hvem der bestemmer, og hvad han eller hun må. Så brydes kontrakten, og hovedpersonen må ud, hvor andre regler gælder, og hvor han eller hun bliver prøvet. Til sidst er der en ny kontrakt, som regel bedre end den første. Modellen kaldes også hjemme-ude-hjemme-modellen, hjem-ude-hjem eller harmoni, disharmoni og ny harmoni, og den blev lavet til folkeeventyr.

Se Rødhætte i modellen
Se en film i modellen
Hent skabelonen
Til prøven

På denne side

Forklaring

Modellen i fire faser

Kontrakten. Der ligger ikke et stykke papir i et eventyr. Kontrakten er den aftale, der ligger i situationen, før noget sker: moren bestemmer, og barnet lover at adlyde; kongen bestemmer, og sønnerne drager ud, når han siger til; bonden har sin gård og sin plads. Kontrakten siger, hvem der har magten, hvad hovedpersonen har ret til, og hvad han eller hun mangler. Og der mangler næsten altid noget. Filmcentralens filmleksikon gør opmærksom på, at den første situation er stabil, men ikke nødvendigvis lykkelig: tit savner eller lider hovedpersonen under noget fra begyndelsen. Find den mangel. Det er den, resten af historien svarer på.

Kontraktbruddet. Et sted holder aftalen op med at gælde. Det kan være hovedpersonen selv, der bryder den, som Rødhætte, der går fra stien. Det kan være en anden, der bryder den, som Scar, der sender Simba væk med en løgn, eller forældrene, der efterlader Hans og Grete i skoven. Og det kan være verden, der bryder den: en hungersnød, en krig, et dødsfald. Spørg altid, hvem der bryder, og hvorfor. Det afgør, hvad tiden ude skal reparere.

Ude. Ude er ikke bare et sted. Det er alt det, hvor hjemmets regler ikke gælder. I eventyret er det skoven med ulven, heksens hus, glasbjerget. Lex beskriver fasen som mødet med kræfter, der prøver og forandrer hovedpersonen, og regner nedturen og besværet med til modningen. Her får hovedpersonen hjælpere og modstandere, og her lærer han eller hun det, der manglede i første fase. Ude-delen fylder næsten altid mest.

Den nye kontrakt. Til sidst er der ro igen, og en ny aftale er på plads. Lex kalder det en hjemkomst på et nyt og højere plan, i eventyret prinsessen og det halve kongerige, og Filmcentralen tegner kurven, så den ligger højere til sidst end i starten. Derfor skal du altid sammenligne første og sidste fase punkt for punkt: Hvem bestemmer nu? Hvad har hovedpersonen fået? Hvad er den nye regel? Ligger den nye kontrakt lavere end den gamle, eller kommer hovedpersonen slet ikke hjem, har du fundet det vigtigste sted i din analyse, for så bruger teksten mønstret og bryder det.

Navnene tæller forskellige ting. Hjemme-ude-hjemme, hjem-ude-hjem og harmoni, disharmoni og ny harmoni tæller de tre stationer. Navnet kontraktmodellen peger på aftalen, der holder, brydes og fornys. Det er samme model, og de fire spørgsmål nedenfor passer, uanset hvilket navn din opgave bruger.

Se sammenhængen

Fra kontrakt til ny kontrakt

De fire faser kommer i fast rækkefølge. Figuren viser dem som en kæde, hvor den ene fase sender hovedpersonen videre til den næste.

  1. Hjemme: kontraktenEn orden med regler, roller og en mangel.
  2. KontraktbruddetNogen bryder aftalen: hovedpersonen selv, en anden eller verden.
  3. Ude: prøvelserneAndre regler, hjælpere og modstandere. Hovedpersonen lærer det, der manglede.
  4. Hjemme igen: ny kontraktEn ny orden, som regel højere end den første. Sammenlign med starten.
Samme vej med ord: Først gælder kontrakten hjemme med regler, roller og en mangel. Så bryder nogen aftalen. Ude gælder andre regler, og hovedpersonen bliver prøvet og lærer det, der manglede. Til sidst er der en ny kontrakt hjemme igen, som regel højere end den første.
Kontraktmodellens kurve: hjemme, kontraktbrud, ude og hjemme igenKurven starter højt til venstre ved den første kontrakt, falder ved kontraktbruddet, ligger lavt gennem prøvelserne ude og stiger til sidst til et niveau, der ligger højere end starten, ved den nye kontrakt.Kontrakten holderKontraktbrudPrøvelser udeNy kontrakt, højereHJEMMEUDEHJEMME IGENFørste fase: regler, roller og en mangelSidste fase: ny status, ny regel
Kontraktmodellens kurve. Den nye kontrakt ligger højere end den første: hovedpersonen kommer hjem med mere, end han eller hun rejste ud med.

Video

Se modellen forklaret på fire minutter

Vil du have modellen fortalt, før du læser videre, så er denne video fra kanalen Klar til mundtlig dansk en god start: den gennemgår kontraktforholdet, bruddet, uderummet og den nye kontrakt i samme rækkefølge som siden her. Alineas animerede film om kontraktmodellen tager et enkelt minut, hvis du har travlt.

Video: Forstå Kontraktmodellen! - En gang for alle, kanalen Klar til mundtlig dansk på YouTube (3 minutter og 45 sekunder).

Arbejdsspørgsmål

Fire spørgsmål, du stiller til teksten

  1. Hvad er kontrakten i begyndelsen? Hvem bestemmer, hvad må hovedpersonen, og hvad mangler han eller hun? Skriv det som én sætning med ordet må.
  2. Hvem bryder kontrakten, og hvordan? Et forbud, der overtrædes, en bortsendelse, en flugt eller en ulykke udefra. Find det præcise sted i teksten.
  3. Hvad gælder ude? Hvilke regler er anderledes, hvem hjælper, hvem står imod, og hvad lærer hovedpersonen af hver prøve?
  4. Hvad er den nye kontrakt, og hvad er forskellen fra den gamle? Hvem bestemmer nu, hvad har hovedpersonen vundet, og hvad siger teksten dermed om, hvad man må, og hvad det koster?

Svaret på det fjerde spørgsmål er din fortolkning. De tre første er analysen, der gør den mulig. Skriver du kun, hvad der sker i hver fase, har du lavet et referat med fire overskrifter. Skriver du, hvad der er forskelligt mellem første og sidste fase, og hvorfor, har du brugt modellen.

Skabelon

Kontraktmodel-skabelon: udfyld de fire felter

1. Hjemme: kontrakten

Hvem bestemmer? Hvad må hovedpersonen, og hvad må han eller hun ikke? Hvad mangler? Skriv det som én sætning med ordet må, og sæt et tekststed ved.

2. Kontraktbruddet

Hvem bryder aftalen: hovedpersonen selv, en anden eller verden? Hvordan? Find det præcise sted, hvor den gamle orden holder op med at gælde.

3. Ude: prøvelserne

Hvilke regler gælder nu? Hvem hjælper, og hvem står imod? Skriv hver prøve op, og sæt ét ord på, hvad hovedpersonen lærer af den.

4. Hjemme igen: den nye kontrakt

Hvem bestemmer nu? Hvad har hovedpersonen fået, mistet eller lært? Sammenlign felt 1 og felt 4 punkt for punkt: Ligger den nye kontrakt højere, lavere, eller mangler hjemkomsten?

Tom skabelon

Kopier sætningsrammen

Når de fire felter er udfyldt, kan du samle dem i én sætning, som også kan stå som indledning til din analyse: “I begyndelsen må [hovedpersonen] [regel], men mangler [mangel]. Kontrakten brydes, da [hvem] [handling]. Ude lærer [hovedpersonen] [lære], og den nye kontrakt er [ny orden], som ligger [højere/lavere] end den gamle, fordi [forskel].” Skriv den rent, når teksten er læst, og brug den som din tese.

Skabelonen er tom med vilje. Fyld den med tekststeder, ikke med referat, og lad felt 4 være det, du bruger længst tid på.

Passer den?

Hvornår passer modellen?

Folkeeventyr: ja

Modellen blev lavet til dem. Helten drager ud, prøves, ofte tre gange, og vender hjem med prinsessen eller rigdommen. Hjemkomsten ligger højere end starten: den yngste søn, der ingenting havde, bliver konge.

Dannelsesromanen: ja

Lex beskriver den europæiske dannelsesroman med samme tre led: en barndom, der bliver for trang, en tid ude i verden og en hjemkomst på et nyt plan. Pontoppidans Lykke-Per bruger mønstret og vrider det, så hjemkomsten til Jylland er noget, du skal diskutere, ikke bare konstatere.

Film: ja, meget tit

Mange film har eventyrets to miljøer, et velkendt hjemme og et fremmed ude, og Filmcentralen bruger modellen på film. Læs videre i guiderne til analyse af kortfilm og filmanalyse, når du har faserne på plads.

Moderne noveller: pas på

Mange noveller slutter ude eller midt i bruddet, og nogle tekster lader hovedpersonen forlise derude. Lex nævner, at nogle værker netop ender disharmonisk. Her passer modellen ikke som skabelon, men den viser præcis, hvor mønstret brydes, og det er en pointe, ikke en fejl.

Det tydeligste eksempel på et brudt mønster i dansk litteratur er Pontoppidans Ørneflugt fra 1894. Ørnen Klavs vokser op i andegården, flyver én gang ud og bliver skudt, da han vender hjem. Hjemkomsten findes, men der kommer ingen ny kontrakt: han når aldrig ind. Lex læser teksten som et modspil til Den grimme Ælling, hvor hjemkomsten lykkes, bare et andet sted end der, hvor historien begyndte. Sæt de to tekster ved siden af hinanden i modellen, og du har en perspektivering, der bærer sig selv.

Eksempel 1

Eksempel: Rødhætte i kontraktmodellen

Her bruger vi brødrene Grimms udgave af Rødhætte fra 1857, den med jægeren. Den er kort, og alle fire faser står tydeligt. Læs eventyret først; det tager fem minutter. Her er det lagt i modellen.

Maleri af Gustave Doré: Rødhætte ligger i sengen ved siden af ulven, der har bedstemors kyse på, og trækker dynen op til hagen
Ude-fasen, lige før replikkerne om de store ører: Gustave Doré, Little Red Riding Hood, olie på lærred, ca. 1862, National Gallery of Victoria, Melbourne. Public domain, via Wikimedia Commons.

Billedet er hentet fra Wikimedia Commons, hvor det ligger frit.

Fire faser

Rødhætte fase for fase

1. Hjemme: kontrakten

Moren sender Rødhætte af sted med kage og vin til den syge bedstemor og giver hende reglerne med: gå pænt, gå ikke fra stien, sig godmorgen, og kig ikke rundt i alle kroge. Rødhætte giver hende hånden på det. Kontrakten er, at barnet må gå ud i verden, så længe det følger morens regler, og at verden til gengæld er tryg. Manglen er egen dømmekraft: Grimm skriver, at hun ikke vidste, hvad ulven var for et ondt dyr, og derfor ikke var bange for den.

2. Kontraktbruddet

I skoven fortæller hun ulven, hvor bedstemor bor. Ulven peger på blomsterne og fuglesangen, og hun tænker, at en frisk buket vil glæde bedstemor, og at der er tid nok. Så går hun fra stien og dybere og dybere ind i skoven. Læg mærke til to ting: Hun bryder selv kontrakten, og hun gør det med en god hensigt. Det er ikke ulven, der trækker hende væk. Han viser hende bare blomsterne.

3. Ude: prøvelserne

Ulven kommer først til huset, æder bedstemoren og lægger sig i sengen med hendes nathue på. Da Rødhætte kommer ind, er døren åben, og alt føles underligt. Så kommer replikkerne om de store ører, øjne, hænder og den store mund, og ulven æder også hende. Den prøve består hun ikke selv. Jægeren, der går forbi og hører ulven snorke, klipper dem begge ud af maven, og Rødhætte henter sten, så de kan fylde ulven, der dør af vægten. Ude gælder ulvens regler, og hjælperen kommer udefra.

4. Hjemme igen: den nye kontrakt

Bedstemor spiser kagen, drikker vinen og kommer til kræfter. Rødhætte tænker ved sig selv, at hun aldrig mere alene vil gå fra vejen og ind i skoven, når moren har forbudt det. Den nye kontrakt er den samme regel som den gamle, men nu er den hendes egen: hun forstår, hvorfor den findes. Grimm føjer en lille fortælling til bagefter: En anden ulv prøver samme nummer, Rødhætte bliver på stien, fortæller bedstemor det, og de låser døren, så ulven ender med at drukne i truget uden for huset. Det er den nye kontrakt afprøvet.

Det, modellen viser, og som et referat ikke viser, er forskellen mellem første og sidste fase. Reglen er den samme, men i første fase er den morens, og i sidste fase er den Rødhættes. Hjemkomsten ligger højere, fordi pigen nu kan passe på sig selv. Skriv det som din pointe, og brug bruddet som bevis: at hun går fra stien af en god grund, er netop det, eventyret vil advare mod. Vil du se de samme personer som roller, så ligger Rødhætte også i aktantmodellen.

Eksempel 2

Eksempel: Løvernes Konge i kontraktmodellen

Disneys Løvernes Konge fra 1994 er bygget som et eventyr, og hjemme-ude-hjemme er filmens skelet. Handlingen her følger filmens referat; sæt selv tidskoder på, hvis du bruger filmen til prøven.

Illustration: en lille løveunge står alene på toppen af en klippe over en gylden savanne ved solopgang, mens flokke af dyr nede på sletten kigger op
Hjemme-fasen: den første kontrakt. Ungen på klippen, dyrene samlet nedenfor. Egen illustration, ikke et billede fra filmen.

Fire faser

Løvernes Konge fase for fase

1. Hjemme: kontrakten

Filmen åbner med, at alle savannens dyr samles ved Kongeklippen for at hylde den nyfødte Simba, søn af kongen Mufasa. Mufasa viser ham riget og forklarer livets kredsløb. Kontrakten er klar: Simba skal en dag være konge, og indtil da gælder farens regler. Manglen er lige så klar: Simba vil være konge med det samme og ved ikke, hvad det kræver. Da Scar lokker ham og Nala ud til elefantkirkegården uden for riget, må Mufasa redde dem fra hyænerne, og han er utilfreds med dumdristigheden, men tilgiver ham.

2. Kontraktbruddet

Scar lokker Simba ned i en kløft, hyænerne jager en gnuflok ned over ham, og Mufasa redder sin søn, men bliver skubbet ned i kløften af Scar og dør. Scar får Simba overbevist om, at det er hans skyld, og siger, at han skal stikke af. Hyænerne sendes efter ham, og Simba ender alene i ørkenen. Her er det ikke hovedpersonen, der bryder kontrakten, men en løgn. Det gør en forskel for, hvad der skal repareres ude.

3. Ude: prøvelserne

Surikaten Timon og vortesvinet Pumba finder ham og tager ham med. Deres regel er Hakuna Matata: glem fortiden, og nyd livet. Det er ude-fasens anden orden, og Simba vokser op i den. Prøven kommer, da Nala finder ham og fortæller, at Scar har taget Kongeklippen sammen med hyænerne. Simba nægter at vende tilbage, fordi han stadig bærer skylden. Rafiki hjælper ham med at se, at Mufasa lever videre i ham, og farens ånd siger, at han ikke kan løbe fra sin fortid. Det, der manglede i første fase, bliver lært her: at bære ansvaret.

4. Hjemme igen: den nye kontrakt

Simba vender tilbage, konfronterer Scar og tvinger ham til at fortælle løvinderne sandheden om Mufasas død. Scar falder ud over klippekanten og tages af hyænerne. Simba indtager sin plads som konge, mens regnen falder for første gang i flere måneder, og filmen slutter, hvor den begyndte: alle dyrene samles ved Kongeklippen, nu for at hylde Simba og Nalas unge. Samme sted, højere plan. Prinsen er blevet konge, og kredsløbet er sluttet.

Sammenlign de to eksempler, og du ser, hvad modellen kan. Rødhætte bryder selv kontrakten, så hendes prøve ude handler om at lære reglen. Simba bliver sendt væk med en løgn, så hans prøve handler om at holde op med at flygte fra en skyld, der ikke er hans. Samme fire faser, to helt forskellige pointer. Det er den forskel, modellen er lavet til at få frem. Samme film ligger i berettermodellen på siden om aktantmodellen, så du kan se, hvordan de to modeller deler filmen op hver sin vej.

Eksempel 3

Eksempel: En æggesnaps i kontraktmodellen

En moderne novelle følger sjældent mønstret helt, og netop derfor er den et godt sted at bruge modellen: den viser, hvad teksten gør anderledes. Tove Ditlevsens novelle “En æggesnaps” fra 1948 foregår i én lejlighed på én aften. Her er den lagt i de fire faser; hele analysen står på siden om En æggesnaps.

Fire faser

En æggesnaps fase for fase

1. Hjemme: kontrakten

Pigen passer hjemmet, mens moderen arbejder på Carlsberg; faderen var sømand og forsvandt. Aftalen siges aldrig højt: moderen forsørger, barnet venter og gør klar. Manglen er ordene. De to taler næsten ikke sammen, og pigen står på køkkentrappen og lytter efter ambulancen, bange for at moderen ikke kommer hjem.

2. Kontraktbruddet

Nogle mønter er faldet ud af moderens pung, og pigen vil lægge dem tilbage. Moderen ser det og tror, at hun stjæler. Det er bruddet: tilliden, som hele aftalen hviler på, holder op med at gælde. Læg mærke til, at ingen går nogen steder. Bruddet sker ved køkkenbordet.

3. Ude: prøvelserne

Ude er her ikke et sted, men en tilstand: tavsheden i stuen. Moderen kalder pigen ind og taler til hende, men pigen kan ikke forsvare sig, for alt, hun kunne sige, kunne en tyv også sige. Prøven er at finde ord, og den består hun ikke. Der er ingen hjælper.

4. Hjemme igen: den nye kontrakt

Moderen siger, at pigen kan røre sig en æggesnaps, og pigen lyser op og vil røre en til dem begge. Freden er tilbage, men det, der skete ved pungen, bliver aldrig talt igennem. Den nye kontrakt er den gamle: ro på overfladen, og ordene mangler stadig. Kurven ender ikke højere end den begyndte.

Det er det, modellen kan på en moderne tekst: Den viser, at Ditlevsen bruger eventyrets rytme, hjemme, brud, prøve og forsoning, men lader hjemkomsten blive på overfladen. Skriv det som din pointe, og brug æggesnapsen som belæg: en forsoning uden et eneste undskyld. Sammenlign med Rødhætte, hvor den nye kontrakt er en regel, pigen nu selv forstår. Her forstår ingen noget nyt, og det er novellens stille uro.

Modellerne ved siden af hinanden

Kontraktmodellen og de tre nabomodeller

Aktantmodellen: rollerne

Aktantmodellen spørger, hvem der vil hvad, og hvad der hjælper og står i vejen: subjekt, objekt, giver, modtager, hjælper og modstander. Kontraktmodellen spørger, hvor hovedpersonen er i forløbet. Brug aktantmodellen til konflikten og rollerne, kontraktmodellen til forløbet, og gerne begge på samme eventyr. Hele modellen med skabelon og en lang række eventyr: aktantmodellen.

Berettermodellen: spændingen

Berettermodellen viser spændingskurven i syv trin fra anslag til udtoning, med point of no return og klimaks. Den passer til film og noveller, hvor spændingen bærer. Kontraktmodellen har fire faser og ser på hovedpersonens situation, ikke på spændingen. Se berettermodellen, også for hvornår du ikke skal bruge den.

Tre-akter-modellen: akterne

Tre-akter-modellen deler en film i tre akter med to vendepunkter, også kaldet plot points, og et midtpunkt i anden akt. Den klipper efter filmens opbygning. Kontraktmodellen klipper efter hovedpersonens tilstand. Første vendepunkt og kontraktbruddet falder ofte sammen, men tjek det hver gang; i Løvernes Konge er Mufasas død begge dele. Filmcentralens filmleksikon har et opslag om tre-akter-modellen, til du finder den gennemgået her.

Hjemme-ude-hjemme: samme model

Hjemme-ude-hjemme er ikke en fjerde model. Det er kontraktmodellen under et andet navn, og det samme gælder hjem-ude-hjem og harmoni, disharmoni og ny harmoni. Står et af navnene i din opgave, bruger du faserne og spørgsmålene på denne side.

Modellerne er strukturalistiske: de leder efter det mønster, mange fortællinger deler, ikke efter forfatterens hensigt. Vejledningen til dansk A på stx viser et opgaveeksempel til den reflekterende artikel om den gode fortælling, hvor kontraktmodellen og berettermodellen er med som tekster, eleven kan inddrage. Læreplanen kræver ikke, at du kan bestemte modeller, men at du kan arbejde metodisk med analyse og fortolkning på tekstens præmisser. Vælg derfor modellen efter spørgsmålet, ikke omvendt. Flere modeller, fag for fag, står i oversigten over analysemodeller.

Se forskellen

Typiske fejl, og hvad du skriver i stedet

De fire fejl her går igen i afleveringer, der bruger modellen. Hver af dem har samme rod: faserne bliver overskrifter over et referat i stedet for led i en sammenligning.

✗ Hjemme er landsbyen, og ude er skoven.

✓ Hjemme er den orden, hvor morens regler gælder. Ude er skoven, hvor ulven sætter reglerne.

Hjemme og ude er situationer med hver sine regler, ikke kun steder. Bedstemors hus ligger en halv times gang fra landsbyen, og alligevel gælder ulvens regler derinde.

✗ Simba kommer hjem, og alt er godt igen.

✓ Simba kommer hjem som konge. Den nye kontrakt ligger højere end den gamle, hvor han var prins.

Pointen er forskellen mellem første og sidste fase. “Alt er godt igen” siger ingenting om, hvad der er nyt.

✗ Der er ingen hjemkomst i Ørneflugt, så kontraktmodellen passer ikke.

✓ Ørneflugt bruger mønstret og bryder det til sidst. Klavs når hjem, men der kommer ingen ny kontrakt.

Det brudte mønster er fundet, ikke fejlen. Modellen viser, hvor teksten gør noget andet, end eventyret ville have gjort.

✗ Først er der anslag, så præsentation, så kontraktbrud, så point of no return.

✓ Berettermodellen og kontraktmodellen holdes hver for sig. Vælg én, og sig hvorfor.

De to modeller klipper teksten forskelligt. Blandet sammen bliver de til en liste, ingen kan følge.

Til prøven og i timen

Til prøven og i timen: gør, sig, vis

Gør

  1. Find kontrakten i første fase, og skriv den som én sætning med ordet må.
  2. Peg på det sted i teksten, hvor kontrakten brydes, og sig, hvem der bryder den.
  3. Følg prøvelserne ude, og sig, hvad hovedpersonen lærer af hver af dem.
  4. Sammenlign første og sidste fase, og skriv, hvad der er nyt i den nye kontrakt.

Sig

  • “Kontrakten i begyndelsen er, at [hovedpersonen] må [regel], og det, der mangler, er [mangel].”
  • “Kontraktbruddet sker, da [hvem] [handling], og det sender hovedpersonen ud, hvor [ny regel] gælder.”
  • “Den nye kontrakt ligger højere end den gamle, fordi [forskel], og det siger teksten om …”

Vis

  • Et citat fra første fase, der viser reglen eller manglen.
  • Et citat fra bruddet, hvor en regel overtrædes, eller nogen sendes væk.
  • En sammenligning i to kolonner af den gamle og den nye kontrakt, med tekststeder i hver kolonne.

Til årskarakteren: I timen og i afleveringer gælder de samme greb: en analyse med kontraktmodellen, der kun genfortæller faserne, læses som et referat, både af din lærer og til prøven.

Bygger på Læreplan for dansk A, stx, 2026 og Vejledning til dansk A, stx, 2024.

Prøv selv

Prøv selv: Hans og Grete

Nu er det din tur, med mindre hjælp. Her er handlingen i Grimms Hans og Grete i fem linjer. Svar på de fire spørgsmål, før du åbner vores bud.

En fattig brændehugger bor med sin kone og sine to børn ved en stor skov. Da der kommer hungersnød, overtaler konen, der er børnenes stedmor, manden til at føre børnene ud i skoven og lade dem blive der. Første gang finder Hans hjem ved hjælp af små hvide sten, han har strøet på vejen. Anden gang strør han brødkrummer, og fuglene spiser dem. Børnene finder heksens hus af brød og kage, Hans bliver sat i bur for at blive fedet op, og Grete skubber heksen ind i ovnen. De fylder lommerne med perler og ædelsten, kommer hjem til faren, hvis kone er død, og familien lever uden sorger.

Illustration af Arthur Rackham: heksen står bøjet over sin stok foran huset af kager, og Hans og Grete står på trappen foran hende
Ude-fasen i Hans og Grete: heksen og huset af kager. Arthur Rackham, 1909, til Grimms eventyr. Public domain, via Wikimedia Commons.

Billedet er hentet fra Wikimedia Commons, hvor det ligger frit.

Facit

Kontrakten: Forældrene skal sørge for børnene, og børnene må blive hjemme. Manglen er maden: kontrakten kan ikke holdes, fordi der ikke er brød til fire.

Bruddet: Det er forældrene, der bryder aftalen, ikke børnene. Stedmoren får faren overtalt til at efterlade dem, og han gør det, selv om det gør ondt. Det er værd at skrive: kontraktbruddet er en voksen, der svigter.

Ude: Første gang kan hjemmets regler stadig bruges (stenene fører hjem). Anden gang gælder de ikke længere (fuglene æder krummerne), og børnene er for alvor ude. Heksens hus er en kontrakt med omvendt fortegn: hun giver mad for at æde dem. Prøven består Grete selv, ved at skubbe heksen i ovnen. Her er ingen jæger.

Den nye kontrakt: Børnene kommer hjem med perler og ædelsten, stedmoren er død, og det er nu børnene, der sørger for familien. Den nye kontrakt ligger højere: fra at være dem, der blev sendt væk, til at være dem, der forsørger. Sammenlign med Rødhætte: dér lærer barnet en regel, her tager børnene magten over situationen.

Opslag

Flere eventyr i modellen

Modellen giver mest, når du også bruger den på de eventyr, der ikke følger den. Her er seks af H.C. Andersens kunsteventyr, altså eventyr skrevet af én forfatter, hvor folkeeventyrene, som Grimm samlede, har gået fra mund til mund. Og tre, hvor du skal passe på: Klokken slutter ude, ved havet i solnedgangen; Den lille Pige med Svovlstikkerne dør ude i kulden nytårsaften; og Kejserens nye Klæder har slet ingen rejse, så modellen giver ingenting dér.

Første kontrakt er andegården, hvor ællingen ikke passer ind og bliver hakket og jaget. Den første situation er stabil, men ulykkelig, og det er netop sådan en mangel, modellen beder dig finde. Bruddet er flugten. Ude er vinteren, huset med katten og hønen og søen, der fryser til. Den nye kontrakt er svanerne: ællingen kommer ikke hjem til andegården, men til det sted, den hele tiden hørte til. Hjemkomsten ligger højere og et andet sted. Hele analysen: Den grimme Ælling.

Kontrakten er faderens hus, hvor de to lærde brødre får heste og bøger, og Klods-Hans får ingenting. Bruddet er, at han tager af sted alligevel, på sin gedebuk. Ude er landevejen med den døde krage, træskoen og mudderet, som brødrene griner ad, og kongens sal med kakkelovnen. Den nye kontrakt er, at han vinder prinsessen og bliver konge. Fra den, der ingenting fik, til den, der bestemmer. Eventyret vender kontrakten om, og det er pointen. Hele analysen: Klods-Hans.

Hjemme er stuen med slottet af papir og danserinden. Bruddet er faldet fra vinduet. Ude er rendestenen, papirbåden, rotten, kanalen og fisken. Hjemkomsten ligner et mirakel: fisken fanges, og soldaten står i den selvsamme stue som før. Men den nye kontrakt bliver aldrig til noget, for drengen kaster ham i kakkelovnen, og tilbage er et lille tinhjerte. Mønstret holdes helt til hjemkomsten og brydes så. Hele analysen: Den standhaftige Tinsoldat.

Hjemme er havet og faderens slot, og manglen står der fra starten: havfruen længes efter menneskenes verden og efter en udødelig sjæl. Bruddet er aftalen med havheksen, en kontrakt i bogstavelig forstand: tungen for et par ben, og skum på havet, hvis prinsen gifter sig med en anden. Ude er menneskenes verden, hvor hun ikke kan tale. Prinsen gifter sig med en anden, og hun vender aldrig hjem til havet: hun bliver til skum og derefter en af luftens døtre. Andersen bruger eventyrets mønster og lader hjemkomsten udeblive. Hele analysen: Den lille Havfrue.

Den lærde mand og hans skygge er ét, da historien begynder. Bruddet er, at skyggen går ind i huset overfor og ikke kommer tilbage. Ude er skyggens år i verden, hvor den bliver rig og bliver til et menneske. Så vender den hjem, og den nye kontrakt er den gamle med byttede roller: skyggen er herre, og manden skal være skygge. Det ender med, at manden sættes i arrest og dør, mens skyggen gifter sig med prinsessen. Modellen viser omvendingen tydeligt, og det er pointen. Hele analysen: Skyggen.

Fyrtøjet begynder ude: en soldat kommer marcherende på landevejen uden andet end sin sabel og sin tornyster. Den første kontrakt er derfor en, du selv må rekonstruere: en mand uden hjem og uden penge. Bruddet er aftalen med heksen og det hug, der tager hovedet af hende. Ude er byen, de tre hunde, prinsessen i kobberslottet og galgen. Den nye kontrakt er kongeriget: soldaten bliver konge og får prinsessen. Modellen passer på slutningen, men den første fase mangler, og det er værd at skrive. Hele analysen: Fyrtøjet.

Klik og se

Test dig selv

Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Spørgsmål og svar

Kontraktmodellen er en analysemodel, der følger hovedpersonens vej gennem fire faser: en kontrakt hjemme, et kontraktbrud, en tid ude med prøvelser og en ny kontrakt hjemme igen. Den blev lavet til folkeeventyr og bruges også på romaner og film.

Ja. Hjemme-ude-hjemme-modellen, hjem-ude-hjem og harmoni, disharmoni og ny harmoni er andre navne for kontraktmodellen. De tæller de tre stationer, hvor navnet kontraktmodellen peger på aftalen, der holder, brydes og fornys.

Kontraktbruddet er det sted, hvor den orden, der gjaldt i begyndelsen, holder op med at gælde. Det kan være hovedpersonen selv, der overtræder en regel, som Rødhætte, der går fra stien, en anden, der bryder aftalen, som Scar, der sender Simba væk med en løgn, eller en ulykke udefra. Bruddet sender hovedpersonen ud, hvor andre regler gælder.

Ja. Mange film bruger eventyrets to miljøer, et velkendt hjemme og et fremmed ude, og Filmcentralens filmleksikon bruger modellen på film. På denne side er Løvernes Konge gennemgået i de fire faser. På en kortfilm uden hjemkomst viser modellen, hvor mønstret brydes.

Fordi den gør forløbet overskueligt og tvinger dig til at sammenligne begyndelsen med slutningen. Forskellen på den første og den nye kontrakt er ofte tekstens pointe: hvad hovedpersonen har lært, og hvad teksten siger om, hvad man må.

Stil fire spørgsmål: Hvad er kontrakten i begyndelsen, og hvad mangler? Hvem bryder den, og hvordan? Hvad gælder ude, og hvad lærer hovedpersonen? Hvad er den nye kontrakt, og hvad er forskellen fra den gamle? Skriv svaret som en sammenligning, ikke som et referat.

Berettermodellen viser spændingen i syv trin fra anslag til udtoning. Kontraktmodellen viser hovedpersonens situation i fire faser: kontrakt, brud, ude og ny kontrakt. Brug berettermodellen, når opgaven handler om spænding og opbygning, og kontraktmodellen, når den handler om hovedpersonens udvikling.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

Hænger sammen med

Se også

Opgaver i biblioteket

Næste skridt

Tag det eventyr eller den film, du har for i morgen, og skriv kontrakten i første fase som én sætning med ordet må. Find så bruddet, og skriv, hvem der bryder. Så er du i gang.

Se de samme eventyr i aktantmodellen

Find flere analysemodeller, fag for fag

Find eventyranalyser i opgavebiblioteket

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.

Kopiér linkMailFacebook