Klods-Hans af H.C. Andersen: analyse, resumé og fortolkning

Kort svar

Hvad handler Klods-Hans om?

Klods-Hans er et eventyr af H.C. Andersen fra 1855. En kongedatter vil gifte sig med den, der bedst kan tale for sig. To lærde brødre rider til slottet på fine heste, men i stuen hos kongedatteren får de ikke et fornuftigt ord frem. Deres lillebror, som ingen regner med, rider ind på en gedebuk og svarer med det, han har samlet op på landevejen: en død krage, en gammel træsko og mudder fra grøften. Han får kongedatteren og bliver konge.

Andersen har fortalt eventyret frit efter et dansk folkeeventyr (Lex). Formen er folkeeventyrets, med tre brødre og en yngste, der vinder. Men fortælleren gør grin med de lærde fra første sætning og tager til sidst tilliden fra sin egen kilde, avisen. Eventyret handler om at kunne svare på det, der sker lige nu, i stedet for at gentage det, man har lært udenad.

H.C. Andersen står på kanonens obligatoriske liste i dansk A på stx og hf, så du skal læse mindst én tekst af ham. Klods-Hans fylder knap tre normalsider og passer til den slags opgave, ministeriets vejledning viser til den mundtlige prøve: et folkeeventyr over for Andersens måde at fortælle på. Den opgave løser vi trin for trin længere nede.

Slå selv et ord op i Ordbog over det danske Sprog, når du læser en tekst fra 1800-tallet. Den forklarer ordene, som de blev brugt dengang, og en moderne ordbog kan give dig en forkert betydning. Giver en forklaring ingen mening i sætningen, så prøv den næste.

Genre

Folkeeventyr eller kunsteventyr? Begge dele

Lex skriver, at Andersen frit har genfortalt Klods-Hans efter et dansk folkeeventyr. Helten kendes fra eventyr over hele verden: den yngste af tre brødre, som alle ser ned på, og som vinder prinsessen. Udgaven, hvor lillebroren finder værdiløse ting på vejen og vinder ordkampen med dem, kender man derimod næsten kun fra Skandinavien og Baltikum. Brødrene Grimm har den ikke (Lex).

I folkeeventyret hedder helten oftest Esben eller Jesper, gerne med tilnavnet Askepot eller Askepuster. Navnet Klottede Hans står kun i én fynsk optegnelse. Ordet klods var i forvejen et navn for en klodset og udannet person (Lex). Navnet siger altså, hvordan de andre ser ham, før eventyret viser noget andet.

Lex bruger Klods-Hans som eksempel på et skæmteeventyr, den slags folkeeventyr, hvor der bliver grinet af autoriteterne, og hvor den lille narrer den store. Et folkeeventyr som forlæg er sjældent hos Andersen. Af de omkring 200 eventyr og historier, han skrev, bygger kun omkring 10 på et folkeeventyr som forlæg (Lex).

Andersen markerer selv lånet. I udgaven fra 1855 har eventyret undertitlen “En gammel Historie fortalt igjen” (Det Kgl. Biblioteks tekstportal). Han fortæller den igen på sin egen måde, med en fortæller, der blander sig, gør grin og til sidst tager tilliden fra sin egen kilde. Det er kunsteventyrets træk. Et kunsteventyr har en navngiven forfatter, mens et folkeeventyr kommer fra mundtlig fortælling og er skrevet ned senere (Lex).

Personer

Personerne: hvem kan tale for sig?

I et eventyr er personerne typer, og du karakteriserer dem ud fra, hvad de gør og siger. Metoden står i guiden til personkarakteristik. Her er belæggene fra Klods-Hans.

Miljø

Miljø og rum: fra gården til spejlloftet

Eventyret har fire steder: gården på landet, landevejen, byporten og stuen på slottet. Spørg, hvad hvert sted gør ved personerne.

Gården er herremandens. Hele tjenestefolket står i gården for at se de to sønner stige til hest, så afrejsen er et optrin. Alle tre brødre er sønner af “en gammel Herremand”, og Klods-Hans er altså ikke fattig. Forskellen mellem brødrene er lærdom og talemåde, ikke stand. Springet i eventyret er fra herremandens gård til kongens slot.

Landevejen er Klods-Hans’ sted. Her synger han, råber og finder ting. Brødrene rider tavse forud og tænker på deres indfald.

Ved byporten bliver frierne til soldater. De får numre og står seks i hvert geled, så tæt, at de ikke kan røre armene. Fortælleren tilføjer “og det var nu meget godt”, for ellers havde de flået tøjet af ryggen på hinanden, bare fordi den ene stod foran den anden. Kritikken er åben: den kommer med et smil, men den kommer.

Stuen er en prøve i sig selv. Gulvet knirker, frieren ser sig selv på hovedet i loftets spejlglas, og kakkelovnen er “rød i Tromlen”. Og “ved hvert Vindue stode tre Skrivere og en Oldermand”, som noterer hvert ord, så det kan stå i avisen og sælges for “to Skilling paa Hjørnet”. Rummet gør talen til en forestilling med publikum, og den, der er bange for at sige noget forkert, siger ingenting.

Sprog

Sprog og stil: et eventyr bygget af replikker

Tæl selv, så har du et belæg, som ingen kan tage fra dig. Eventyret har 60 replikker og 77 udråbstegn på ca. 1.230 ord. Ordet “sagde” står 32 gange, og “og saa” binder handlingen sammen 15 gange (vores optælling i tekstportalens udgave). Det meste af historien bliver fortalt gennem det, personerne siger. Det passer til et eventyr, hvor prøven er at tale.

Sproget lyder talt. Der er lydord og udråb som “Hui!”, “Halehoi!” og “Uh!”, talesprogsformer som “Ta’er” og “ha'” og korte sætninger, der sættes efter hinanden med og. Det kalder man sideordning. Fortælleren skyder små bemærkninger ind, som når den anden bror kunne tale med om staten, “meente han”. Og personerne får tit navn efter deres rolle: den første bror er i stuen bare “Frieren”.

Klods-Hans leger med sproget, før han når slottet. “Ta’er hun mig, saa ta’er hun mig! og ta’er hun mig ikke, saa ta’er jeg hende alligevel!” I anden halvdel bytter han om på, hvem der tager hvem. Ham, der ikke skulle kunne tale, laver ordspil i sin første lange replik.

Se så, hvordan kongedatteren tiltaler ham. Først siger hun “De”: “Det kan De meget godt!” og “men har De Noget at stege den i”. Da han har trukket træskoen og mudderet frem, skifter hun: “Du kan da svare! og Du kan tale og Dig vil jeg have til Mand!” Hun går fra det høflige De til det fortrolige Du i den replik, hvor hun vælger ham. Skiftet viser, at han har vundet, før hun siger det.

Svarene om varmen er bygget på samme måde. Til den første frier siger hun “min Fader i Dag steger Hanekyllinger”, til den anden “vi stege Hanekyllinger i Dag” og til Klods-Hans “jeg steger Hanekyllinger”. Fra far over vi til jeg: svaret rykker tættere på hende selv for hver frier. Klods-Hans er den eneste, der tager imod og spiller med.

Fortæller

Fortæller og synsvinkel: en fortæller, der tager parti

Fortælleren står uden for handlingen og fortæller i datid, men holder ikke sine meninger for sig selv. Allerede i første sætning er brødrene “saa vittige, at det Halve var nok”. Vittig betød forstandig i 1855 (Ordbog over det danske Sprog), så vendingen er et stik: de er klogere, end godt er.

Tre steder siger fortælleren sin mening. Om de otte dages forberedelse: “de havde Forkundskaber og de ere nyttige”. Om køen ved porten: “og det var nu meget godt”. Og til sidst om sin egen kilde. Tonen er venlig, men de to første er små hug til brødrene og frierne, og den sidste rammer historien selv.

Fortælleren ved mere, end personerne siger. Han kender brødrenes tanker på vejen, og han ved, at kongedatteren taler om skriverne “for at gjøre ham bange”. Hendes trussel er altså endnu en prøve. Det er en alvidende fortæller, der kun nu og da kigger ind i personerne.

Sympatien ligger hos Klods-Hans fra begyndelsen. Ingen regner ham med, faren nægter ham en hest, og brødrene “loe” ad ham tre gange, første gang i gården.

Og så den sidste sætning: “og det har vi lige ud af Oldermandens Avis - og den er ikke til at stole paa!” Her siger fortælleren vi, som om han sad i en stue og fortalte. Kilden er den avis, der er skrevet af de skrivere og den oldermand, som ikke kunne forstå. Sætningen tager tilliden fra hele historien, og den blinker til dig som læser.

Eventyret går hurtigt i gang: allerede i første sætning står kongedatterens krav. Resten er en rejse fra gården til slottet, og prøven ligger til sidst, så hele spændingen samles i stuen.

Hjemme-ude-hjem passer kun halvt. Klods-Hans tager hjemmefra og kommer aldrig tilbage til gården. Han ender på slottet. Vil du bruge modellen, så sig det: hjemmet bliver et nyt sted. Berettermodellen er lavet til film og drama og passer dårligt på så kort en tekst. Læs mere om, hvornår du ikke skal bruge berettermodellen.

Analysemodel

Aktantmodellen på Klods-Hans

Aktantmodellen kommer fra A.J. Greimas, som byggede den på Vladimir Propps undersøgelse af russiske folkeeventyr (Lex). Den passer godt på Klods-Hans, fordi eventyret har folkeeventyrets faste roller. Det interessante er de to steder, hvor Andersen bøjer dem.

Læg mærke til modstanderen uden ansigt. Brødrene taber ikke til Klods-Hans. De taber til rummet, før han overhovedet er kommet ind. Hele modellen og flere eventyr står i guiden til aktantmodellen.

Tema og fortolkning

Tema og fortolkning: fire måder at læse Klods-Hans på

Et tema er det, teksten handler om, sagt i få ord. Klods-Hans kan læses på flere måder. Vælg den læsning, du har belæg for i teksten, og byg fortolkningen på de steder.

Skal du formulere et budskab, så hold det til det, teksten viser. En sætning som “Klods-Hans viser, at den, der kan svare på det, der sker, vinder over den, der kun kan gentage” kan du belægge med brødrenes “Bæ!” og kongedatterens skift til Du. En sætning om, at Andersen var imod uddannelse, kan du ikke belægge med eventyret.

Lex nævner, at mange læser eventyret som et billede på en uimponeret dansk nationalkarakter, men kalder selv den nationalkarakter angivelig. Brug det som en læsning, du kan diskutere, og husk den sidste sætning: fortælleren stoler ikke engang på sin egen kilde.

Prøven

Til prøven: et folkeeventyr over for Andersens fortællemåde

Til den mundtlige prøve i dansk A på stx og hf har du ca. 60 minutters forberedelse og ca. 30 minutters eksamination. Du begynder med et oplæg på 8-10 minutter, og resten er en faglig samtale. Teksterne må højst fylde fem normalsider, mindst én skal være ukendt, og opgaven tager udgangspunkt i den ukendte tekst (læreplanerne, pkt. 4.2).

Vejledningerne til dansk A på stx og hf viser en opgave fra forløbet “Den mundtlige fortælling” (pkt. 4.2.2). Klods-Hans fylder ca. 6.800 anslag, altså knap tre normalsider, så eventyret kan sagtens stå i sådan en opgave sammen med en anden tekst.

Sæt Klods-Hans ind i stedet for tekst 2, og du har en opgave at øve dig på. Tag et folkeeventyr fra jeres forløb som tekst 1. Eller brug Klods-Hans som det læste stof, du perspektiverer til, hvis du trækker vejledningens par.

Fordelingen af minutterne er vores forslag, ikke en regel. Den sikrer, at du har en disposition, før tiden løber ud. Hvad censor lytter efter i samtalen, kan du læse i guiden til den mundtlige danskeksamen.

Årskarakteren

I hverdagen og i de store opgaver

Årskarakteren bygger på de samme faglige mål som prøven. Skriv analysen af Klods-Hans som aflevering, få feedback, og ret den i genafleveringen, som læreplanen lægger op til (pkt. 4.1). Holder du oplæg i timen, så øv netop de 8-10 minutter, du får til prøven.

Bruger du denne side som kilde, så citér den som sekundærlitteratur med titel og adresse, og skriv analysen af eventyret selv. Hvordan du sætter citater fra eventyret ind, står i guiden til citatteknik.

Se forskellen

Fejl, der koster

Flere af fejlene her opstår, når man husker eventyret fra en genfortælling eller fra folkeeventyrets faste formler og ikke fra Andersens tekst. Tjek hver påstand mod eventyret, før du siger den.