Skyggen af H.C. Andersen: guide til analyse

Resumé

Resumé, med vores egne ord

En lærd mand fra de kolde nordlige lande rejser til et varmt land, hvor solen brænder så hårdt, at han må holde sig inde om dagen og først gå ud om aftenen. Overfor ligger et hus, hvor han aldrig ser nogen, men blomster står på altanen, og en aften hører han vidunderlig musik derinde.

En aften kaster lyset bag ham hans egen skygge over på naboens altan. Halvt for sjov siger han til skyggen, at den skal gå derind og se, hvem der bor. Skyggen forsvinder ind i huset. Den lærde får med tiden en ny skygge og rejser hjem til Norden, hvor han skriver om det sande, det gode og det skønne.

År efter banker en tynd, fint klædt herre på. Det er den gamle skygge, nu selvstændig, rig og næsten som et menneske. Skyggen fortæller, at der overfor boede Poesien, og at den i forværelset lærte alt om mennesker og deres skjulte sider og brugte den viden til at blive rig og mægtig.

Skyggen får efterhånden overtaget. På et kursted møder de en prinsesse, som forelsker sig i skyggen, der optræder som fornem mand. Da den lærde truer med at afsløre sandheden, lader skyggen ham fængsle. På bryllupsdagen bliver den lærde mand i al stilhed slået ihjel, og prinsessen gifter sig med skyggen uden at kende sandheden.

Baggrund

Baggrund: udgivelsen og tiden omkring den

Eventyret udkom i foråret 1847, samme år som Andersen rejste til England for første gang. Tidslinjen giver dig de årstal, du kan bruge i en indledning eller en perspektivering.

Forstå teksten

Handlingen scene for scene

Læs originalteksten hos kilden (linket ovenfor), og brug tabellen til at finde rundt. Hvert tekststed er ordret fra 1847-udgaven, så du kan slå det op og citere det.

Forstå teksten

Ord, du skal kende i eventyret

Teksten er fra 1847 og staver gammeldags (aa for å, Skygge med stort). De her ord er dem, flest elever snubler over. Betydningerne bygger på Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordforklaringer.

Analyse, punkt 1 af 8

1. Komposition og vendepunkt

Historien falder i to dele med årene imellem: først tabet af skyggen i det varme land, derefter skyggens tilbagekomst og magtovertagelsen. Find selve vendepunktet, hvor rollerne begynder at bytte plads, og læg mærke til, hvordan den lærde bliver svagere, hver gang skyggen bliver stærkere. Eventyrformen lover en tryg ramme, men indholdet bryder løftet.

Sådan kan du skrive det: “Skyggen er bygget op om et magtskifte, hvor den lærde mand og hans skygge langsomt bytter plads, og vendepunktet ligger, da …”

Analyse, punkt 2 af 8

2. Dobbeltgængermotivet

Skyggen er den lærde mands eget spejlbillede, der river sig løs og bliver en selvstændig skikkelse. Undersøg, hvor de ligner hinanden, og hvor de er hinandens modsætning: den ene tror på idealer, den anden på viden om menneskers svagheder. Belæg med, at skyggen næsten kan gå for et menneske, men aldrig helt bliver det.

Sådan kan du skrive det: “Skyggen fungerer som den lærde mands dobbeltgænger, fordi den er udspringet af ham selv, men bliver alt det, han ikke er, og det ses tydeligt, når …”

Analyse, punkt 3 af 8

3. Magtbyttet herre og tjener

I begyndelsen ejer den lærde sin skygge. Til sidst ejer skyggen ham. Følg de konkrete tegn på magt: hvem betaler, hvem bestemmer rejsen, hvem går foran, og hvem må gå som skygge ved den andens fod. Pengene og sygdommen er det, der langsomt tvinger den lærde ned.

Sådan kan du skrive det: “Magten flytter sig fra menneske til skygge, og det bliver håndgribeligt, når den lærde mand ender med at …”

Analyse, punkt 4 af 8

4. De og du som magtmarkør

Skyggen kræver at blive tiltalt med det høflige De, mens den selv siger det fortrolige du til sin gamle herre. Det lille sproglige greb viser hele magtforholdet: den, der bestemmer tiltalen, bestemmer forholdet. Brug det som et præcist tekstnært belæg på ydmygelsen.

Sådan kan du skrive det: “Andersen bruger skiftet mellem De og du til at markere magt, for skyggen forlanger De af den lærde og siger selv du, hvilket betyder, at …”

Analyse, punkt 5 af 8

5. Poesien og forværelset

Skyggen kom aldrig helt ind til Poesien selv, kun ud i forværelset. Derfra så den alt og lærte menneskers hemmeligheder at kende. Overvej, hvorfor det er viden om menneskers skjulte sider og ikke selve poesien, der gør skyggen rig. Her ligger en pointe om, hvad der belønner sig i verden.

Sådan kan du skrive det: “At skyggen kun nåede forværelset hos Poesien, men alligevel blev mægtig, viser, at det er …, der giver magt i eventyrets verden.”

Analyse, punkt 6 af 8

6. Det dæmoniske og romantisk ironi

Skyggen er kold, beregnende og uden samvittighed, en næsten dæmonisk figur klædt i fine klæder. Samtidig fortæller Andersen det hele med en let, ironisk tone, der gør det endnu mere uhyggeligt. Undersøg, hvordan den venlige eventyrstemme står i kontrast til den grusomme handling.

Sådan kan du skrive det: “Det dæmoniske i skyggen forstærkes af Andersens ironiske fortællestemme, fordi den lette tone står i skarp kontrast til, at …”

Analyse, punkt 7 af 8

7. Skyggen som det fortrængte

Man kan læse skyggen som alt det, den dannede, idealistiske mand har skubbet fra sig: begæret efter magt, penge og status. Det fortrængte vender tilbage og tager over. Denne læsning binder eventyret sammen med et psykologisk tema om, at det, man ikke vil se i sig selv, kan vokse sig stærkere end en selv.

Sådan kan du skrive det: “Skyggen kan tolkes som den lærde mands fortrængte side, altså det begær efter magt og status, han ikke vil vedkende sig, og derfor …”

Analyse, punkt 8 af 8

8. Den grumme og åbne slutning

Den gode taber, den kyniske vinder, og løgnen bliver aldrig afsløret. Prinsessen gifter sig med skyggen uden at ane sandheden. Overvej, hvorfor Andersen nægter os den retfærdige eventyrslutning, og hvad den mangel siger om hans syn på verden.

Sådan kan du skrive det: “Slutningen bryder med det gode eventyrs regel om retfærdighed, for her vinder løgnen, og det efterlader læseren med …”

Personer

Personerne: den lærde mand, skyggen, kongedatteren og Poesien

Ingen af personerne har et navn. De hedder det, de er: den lærde mand, skyggen, kongedatteren. Det gør dem til typer, som i et folkeeventyr, men Andersen giver hver af dem mere end én side.

Miljø

Miljøerne: fra den hede gade til slottet

Eventyret flytter sig gennem fire miljøer, og de bliver mere eventyrlige, jo mere magt skyggen får. Brug tabellen, når du skal vise sammenhængen mellem sted og handling.

Fortæller

Fortælleren: en snakkende stemme, der ved alt

Fortælleren står uden for historien og ved alt om alle, men lyder som en, der sidder og fortæller højt. Allerede første sætning er et udbrud om solen, og fortælleren fylder på med ja, jo og rigtig nok: “jo der var rigtig nok levende nede i Gaden”. Det kaldes mundtlig stil, og det er typisk for Andersen.

Fortælleren kan gå ind i tankerne hos manden og kongedatteren, men næsten aldrig hos skyggen. Vi hører mandens “Det er dog vel galt” og kongedatterens “han maa examineres”, mens skyggens indre kun gættes i en kommentar: “og det havde han nu saadan sine egne Tanker ved!” Den ulighed gør skyggen glat og uigennemskuelig, og den gør det let at holde med manden.

Fortælleren kommenterer med ironi. Om skyggens fine tøj hedder det, at “det var just det, som gjorde at den var ganske et Menneske”. Læser du sætningen ligeud, siger den, at tøj gør et menneske; læser du den som drilleri, siger den det modsatte. Samme dobbelte tone ligger i “og saaledes maatte den jo tale”, da skyggen svarer “Et Ord en Skygge!” på mandens “en Mand et Ord”. Når du skal vise romantisk ironi, er det her, du finder den.

Tiden springer i store skridt, “der gik Dage og der gik Aar; der gik mange Aar”, og midt i datiden slår fortælleren over i nutid: “Da sidder han en Aften i sin Stue og saa banker det ganske sagte paa Døren.” Nutiden trækker os helt tæt på det øjeblik, hvor skyggen vender tilbage, og den fortalte tid er en eventyrtid uden årstal: handlingen kan foregå når som helst.

Sprog

Sproget: virkemidler med tekststed

Hvert virkemiddel står med et ordret tekststed, så du kan bruge rækken direkte som belæg.

Komposition

Berettermodellen på Skyggen

Berettermodellen deler handlingen i syv trin. På “Skyggen” er det vigtigste at få point of no return rigtigt: det ligger ikke ved skyggens første besøg, men ved rejsen.

Komposition

Hjemme-ude-hjemme: to modeller, der modsiger hinanden

Folkeeventyret går hjemme, ude, hjemme: helten forlader det trygge, består prøver og vender hjem med belønning. Følger du den lærde mand, vender Andersen modellen om. Manden begynder ude, i det varme land, hvor fortælleren kalder ham “den Fremmede”. Så er han hjemme i de kolde lande, men der sker intet godt: ingen læser ham, og han bliver syg. Til sidst rejser han ud igen, nu som en andens skygge, og han kommer aldrig hjem.

Følger du i stedet forholdet mellem mand og skygge, passer modellen: først er de ét (hjemme), så er skyggen ude i verden alene, og til sidst er de sammen igen, men med byttede roller. Den hjemkomst er en falsk tryghed, for den ender i arrest og død. Det er en stærk pointe til prøven: kompositionen ser forskellig ud, alt efter hvis øjne du følger, og det viser, at de to er hinandens modsætninger helt ned i opbygningen.

Læg også mærke til, at eventyret ikke begynder med formlen om, at der var engang. Det begynder med en fortællerkommentar om solen og et realistisk bymiljø, og det er først, da skyggen taler og en kongedatter dukker op, at vi er sikre på, at vi læser et eventyr.

Genre

Eventyrtræk: det, Andersen låner, og det, han vender om

“Skyggen” er et kunsteventyr: vi kender forfatteren, og sproget er detaljeret og levende. Men Andersen låner folkeeventyrets træk og vender dem om, et for et.

Model

Aktantmodellen: hjælperen bliver modstander

Aktantmodellen deler personerne i roller: subjekt, objekt, giver, modtager, hjælper og modstander. På “Skyggen” passer den kun, hvis du bruger den to gange. Læs modellen igennem på vores side om aktantmodellen, før du prøver.

Prøv selv

Prøv selv: find magtskiftet i tiltalen

Nu gør du det selv, med lidt mindre hjælp for hvert trin. Opgaven er at finde de to replikker, der viser magtskiftet i tiltalen mellem De og du.

Trin 1, med hjælp. Første gang skyggen besøger manden, siger manden du til den: “Nei, er det virkelig Dig!” Find det sted lidt senere i samtalen, hvor skyggen beder om noget andet.

Trin 2, med et hint. Find det sted på rejsen, hvor skyggen selv begynder at sige du. Hint: det kommer lige efter, at manden har foreslået, at de skal drikke dus.

Trin 3, uden hjælp. Skriv én sætning om, hvad der er sket med mandens penge og helbred mellem de to steder, og hvorfor det betyder noget for tiltalen.

Motiv

Dobbeltgængeren før og efter Andersen

Dobbeltgængeren er et fremmed væsen, der ligner en selv til forveksling, og i folketroen varsler synet af den ens død. Som litterært motiv hører den til romantikken, hvor den blev et billede på en spaltet personlighed. Andersens skygge står midt i den række.

Fortolkning

Budskab og morale: tre svar, du kan forsvare

Et budskab er det, teksten vil sige om verden; en morale er den lære, man kan tage med sig. I et kunsteventyr er moralen sjældent klar, og i “Skyggen” kan du forsvare tre svar, hvis du har belæg.

Første svar: den, der fornægter sin mørke side, går til grunde. Manden sender skyggen væk i spøg og opdager den først, da den kommer tilbage stærkere end ham selv. Belæg: folk siger til ham, “De seer virkelig ud ligesom en Skygge!”, og det gyser i ham, for han tænker selv over det.

Andet svar: verden belønner den, der kender menneskers hemmeligheder, ikke den, der skriver om det gode. Belæg: skyggens egen beretning om, at folk blev bange for den og samtidig holdt af den, og mandens klage over, at ingen vil høre “om det Sande og det Gode og det Skjønne”.

Tredje svar: eventyret har ingen morale, kun en advarsel. Skyggen får det sidste ord med “Men saadan er nu Verden!” og “og saaledes bliver den!”, og fortælleren modsiger den ikke. Det svar er det modigste, og det kræver, at du viser, hvordan ironien i sidste sætning lader læseren selv dømme.

Perspektivering

Romantik mod romantisme: perspektiveringen med belæg

Romantikken i begyndelsen af 1800-tallet så verden som en sammenhængende helhed, hvor det sande, det gode og det skønne hører sammen. Den lærde mand skriver netop om de tre ting, og da han spørger, hvordan der så ud hos Poesien, spørger han om skov, kirke og stjernehimmel: “Var der som i den friske Skov? Var der som i en hellig Kirke?” Han er romantikkens menneske, og eventyret lader ham tabe.

Romantismen er navnet på en strømning i den senere del af perioden, fra omkring 1830, hvor interessen flytter fra de høje idealer til psykologisk splittelse, det interessante og det dæmoniske. Skyggen hører hjemme der: den kender “Ondt hos Naboen”, den praler, og den vinder. H.C. Andersen regnes selv blandt romantismens forfattere, så eventyret er ikke et angreb udefra, men en digter, der viser begge sider af sin tid.

Når du perspektiverer, kan du sætte de to figurer op som to perioder: manden som romantikkens enhed, skyggen som romantismens splittelse. Du kan også pege fremad: eventyret sætter ikke et samfundsproblem under debat, som litteraturen i det moderne gennembrud gjorde fra 1870’erne, men det tager det grimme alvorligt og står derfor imellem de to. Læs mere om Andersen i romantikken og om, hvordan dobbeltgængeren lever videre hos Stevenson.

Fra biblioteket

Sådan har en elev brugt eventyret

I opgavebiblioteket ligger en større skriftlig opgave fra hf om “Den grimme Ælling”, som perspektiverer til “Skyggen”: SSO om H.C. Andersen i dansk og psykologi. Eleven bruger eventyret som eksempel på romantismens interesse for splittelse og det interessante og skriver, at menneskets skyggeside her bliver et selvstændigt væsen, der afslører borgerskabets pæne overflade.

Styrken er, at eventyret sættes ind i sin periode med en litteraturhistorie som kilde, så perspektiveringen ikke hænger i luften. Faldgruben er, at “Skyggen” kun får to sætninger med en henvisning til eventyret, men uden et citat, så pointen står som en påstand. Gør du det samme, så læg ét citat ind, fx skyggens ord om, at den så “Ondt hos Naboen”, og forklar i en sætning, hvad citatet viser.

Perspektivering

Perspektivering

Dobbeltgængeren og den løsrevne skygge går igen i romantikken og gotikken, for eksempel hos Adalbert von Chamisso, hvis Peter Schlemihl mister sin skygge. Andersen vender ideen om: her er det skyggen, ikke manden, der vinder.

Temaet om det fortrængte, der vender tilbage og overtager, peger frem mod senere psykologisk litteratur og film om splittede eller dobbelte personligheder, hvor menneskets mørke side får sit eget liv. Et kendt eksempel er Stevensons Dr Jekyll and Mr Hyde fra 1886, hvor en læge selv laver sin dobbeltgænger i et laboratorium.

Slutningens sejr til den kyniske og magtfulde kan sættes op mod nutidige fortællinger om, hvordan image og beregning ofte slår oprigtighed, og bruges til at diskutere, om verden belønner det gode eller det snedige.

Fælder

Det, der oftest går galt i analysen