Et eksempel fra HTX 2. år
Optik: Øjet og linser - Eksamensprojekt i fysik
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HTX 2. år i Fysik B og fylder 13 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Formål
- Teori
- Øjets basale anatomi
- Øjets samspil med hjernen
- Teorien bag samle- og spredelinser
- Synligt lys og lysbølger
- Materialer
- Forsøg med øje og laser
- Forsøg med øjets indvirkning på billede
- Forsøg med farvedeling af hvidt ly
- Arbejdsgang
- Øjets billede
- Øje og laser
- Fra hvidt lys til farvet
- Resultater og resultatsbehandling
- Resultater til forsøg med øjet
- Fejlkilder og usikkerheder
- Forsøg 1
- Forsøg 2
- Forsøg 3
- Konklusion
Uddrag fra opgaven
Problemformulering
Vi vil komme ind på optik med samlelinser og spredelinser. Vi vil undersøge, om vi kan lave et forsøg, som viser linsers påvirkning af øjet og lyset brydning. Vi vil undersøge øjets opbygning, hvordan man definerer linsestyrke og beregning af dette. Vi vil undersøge, om vi kan lave en farvespredning af hvidt lys, og i den forbindelse også lave en beskrivelse af, hvilket lys, der er synligt for menneskets øje. Vi vil her komme ind på lysbølger.
Formål
Formålet med disse forsøg er at undersøge og finde ud af, hvordan øjet ser og virker. Desuden vil vi også finde ud af en måde at sprede hvidt lys på således, at der kommer alle de synlige farver til syne.
Teori
Øjets basale anatomi
Øjet er menneskets måde at opfange visuelle udtryk på. Øjet er basalt set en lyscensor, som mennesket bruger til at opfange lys, og projektere ind til de rette modtagere i hjernen, som behandler disse lysindtryk ved at omdanne disse til billeder. Dette gøres ved at indtrykkene projicerer via en linse på stave og tappe i nethinden, som omsætter disse signaler til impulser i synsnerven.
Øjet er en meget kompleks biomekanisme, som indeholder utrolig mange bevægelige dele og meget komplekse dele, og derfor er der en chance for, at øjet kan fungere på andre måder end optimalt. Dette kan for eksempel resultere i, at et individ kan være lang- eller nærsynet. Når lyset strømmer ind af pupillen, rammer det linsen. Når øjets linse (Cristalino) enten krummer for meget, eller for lidt, bliver man enten nærsynet eller langsynet. Hvis den krummer for meget, vil øjets fokuspunkt ligge for langt fremme i forhold til der, hvor det skal. Hvis den buer for lidt, vil fokuspunktet ligge for langt tilbage, og du vil være langsynet. Den gule plet Den gule plet (macula lutea) sidder meget centralt på nethinden, og den fungerer som filmen i et kamera. Lyset bliver projekteret over på den bagerste del af nethinden, og det er i den gule plet, man fokuserer. Når man læser, er det i den gule plet, fokus ligger. Den kan opfatte flere detaljer end resten af øjet, grundet det store antal af Tapceller, som er gode til at opfatte detaljer og farver.
Øjets samspil med hjernen
Menneskets øje er en meget spøjs konstruktion. F.eks.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.