"Den sidste illusion" af Mogens Klitgaard | Analyse

Side 1

Ida W. Bomholt 3.t Århus statsgymnasium

Asg10t02 afl. 12/9 2012 Litterær artikel

Den sidste Illusion

Mogens Klitgaards novelle Den sidste Illusion er en socialrealistisk historie med småborgerens kvaler og klasseforskel som hovedtema. Mogens Klitgaard opfordre arbejderne til at leve i nuet og ikke i håbet om bedre tider uden at ændre på de tilstande, der ændres kan. Med Den sidste illusion griber Mogens Klitgaard fat i disse problemstillinger, og i uddraget tegnes der i grove træk et billede af en mand fra 30’ernes Danmark, hvor arbejdsløshed herskede, med forhåbninger der viste sig at være illusioner. Illusioner som bristede.

Novelleuddraget har et kronologisk forløb som er præget af en lang række flashbacks, som er en skildring af hovedpersonens mange nedture på arbejdsmarkedet. Blandt andet:”…fordi man var saa naiv dengang. (…)”(s. 2, ll. 26-27) ”Og de der var mistænkt for sympati med fagforeningen, var de første der røg. (…)”(s. 2 ll. 44-45) ”Og saa efter nogle maaneders arbejde gjorde han oprør mod vilkaarligheden og hensynsløsheden med det resultat at han blev fyret. (…)”(s.3, ll 20-24) Disse citater fortæller også om hans fortvivlelse over ikke at have et job, og forklare dermed hvorfor han står på et gadehjørne, og venter på sin kammerat, Frans, som skal bringe nyheden om han er købt eller solgt, ved det søgte job. ”Naar man saadan staar paa et gadehjørne og venter paa at faa besked paa om man er købt eller solgt(…)”(s. 2, ll. 24-25). Herefter bliver der beskrevet en række nederlag i hovedpersonens liv. Han indser at Frans ikke kommer. Hovedpersonen indser også at han tilhører arbejderklassen, og at livet nu engang han sin gang. ”Frans kommer ikke. (…) For første gang forstaar han, at han tilhører arbejderklassen og det gør ham stærk. Livet er godt nok”. (s. 3, ll. 45-51) Uddraget sluttes med en beskrivelse af dét miljø hovedpersonen befinder sig i.

Som læser får man hurtigt en opfattelse af, at novellens handling strækker sig over flere dage. Det er fordi der er så mange flashbacks og tilbageblik som er med til at forlænge tekstens tid og rum.

Men hvis man læser grundigt, ser man at uddraget ikke varer længere end omtrent 10 minutter ”Om ti minutter er der gaaet en time over den aftalte tid (…)” (s. 1 ll. 49-50). Altså har hovedpersonen venter på Frans i 50 minutter over den aftalte mødetid. Herfra bliver der ikke skrevet nærmere om tiden, hvilket må betyde, at uddraget blot strækker sig over de overnævnte 10 minutter.

Mogens Klitgaard har i Den sidste illusion gjort brug af en personbunden 3. personsfortæller med en indre synsvinkel hos hovedpersonen f.eks: ”Naar man saadan staar paa et gadehjørne og venter paa at faa besked paa, om man er købt eller solgt, kan man ikke lade være med at tænke tilbage og spotte sig selv lidt, fordi man var saa naiv dengang.” (s. 2, ll. 24-25), med dette citat ses det at fortælleren ikke optræder i historien, hverken som hovedperson eller nogen anden. Altså er det tale om en fortællerteknik hvor forfatteren har brugt en personbunden 3. Person, som skildre virkeligheden fra hovedpersonens synsvinkel.

Handlingens for novellen finder sted i 30’erne (Mellemkrigstiden), i Danmarks arbejdermiljø hvor fagforeningerne blomstrede og blev en stor trussel for arbejdspladserne, herunder især cheferne,

Side 2

Ida W. Bomholt 3.t Århus statsgymnasium

Asg10t02 afl. 12/9 2012 Litterær artikel

fordi de indtil da havde været vant til at være ene mand på posten til at bestemme løn, arbejdstider osv. Det er i overnævnte arbejdermiljø at vi finder novellens hovedperson, som så mange andre fra dette årti af den danske historie, er blevet fyret fra sit job og som nu er noget nært panisk, efter at finde sig et nyt: ”Og saa jagten efter et nyt arbejde, det var lige efter at han var blevet gift. Villig til hvadsomhelst. For hvadsomhelst.” (s. 2, ll. 49-50). Han vil ikke se sig selv som arbejderklasse, og ser sig selv hævet over samfundet og fagforeningerne: ”(…) For det første passede det sig ikke for en kontor mand og for det andet havde han jo en straalende karriere for sig, hvor han saa sandelig ikke havde brug for nogen fagforening, Men selvfølgelig kunde man godt høre, hvad de sagde…” (s.2 ll. 29-

33), han bedrager sig selv, da han egentligt godt er klar over, at det er en smart idé med en fagforening, men blot vælger den fra fordi han føler sig for fin desuden fortæller det om en tydelig klasseforskel i samfundet. Noget tyder på at hovedpersonen har svært ved at finde sin plads i samfundet, og og naiv som han er, lader han sig hurtigt påvirke af medierne, som fylder ham med drømme om en tilværelse, som i bund og grund er opreklameret, og umulig at opnå: ”Selvfølgelig kunne det ikke gaa anderledes. I de illustrerede ugeblade gik det jo altid saadan og for den sags skyld ogsaa i filmen.” (s. 2 ll. 16-18). Mod enden på uddraget, begynder det dog lige så stille at gå op for ham at disse illusioner om bedre tider er uholdbare og ikke sande.

Dette uddrag viser en typisk mand fra 30’ernes Danmark, - flipproletaren som udelukkende pga. en stilling på et kontor, ser sig selv hævet over arbejderklassen, men indser efter uttalige nedture at han ikke er bedre end alle andre. Han har igennem hans arbejdsliv, ændret holdning til livet. I starten handler det hele for hovedpersonen om karriere, penge, avancement, status, materielle, værdier og succes. Men som tiden går, og især som han nu står der og venter på en illusion i form af Frans, indser han hvad han er og hvor han hører til. Men han har ikke tabt modet. Samtidig med at han indser hvem han er og hvilken socialt lag han tilhører, får han også øjnene op for hvor godt livet kan være, selv om man ikke har en høj social status. ”Livet er godt nok. Det er løgnene der ødelægger det”.

(s. 3, l. 51), med dette citat vinker han farvel til illusionerne, og vælger at leve det liv, som nu engang har blevet tildelt ham. ”Det begynder at sne. Fine lette dun, der bliver til vand, når de rammer asfalten”(s. 3, ll. 38-39) Et snefnug er meget smukt når nu det flyver frit i luften, men er egentlig bare en illusion som bliver til hvad det blev lavet af, når det rammer asfalten, nemlig vand. Ligesom forventninger om en succesrig fremtid, men som blot er en illusion, så snart virkeligheden rammer dig.

30’erne bar præg af turbolens i økonomien, som stammede fra en række internationale begivenheder, blandt andet børscracket på Wallstreet. Priserne på stort set alle aktier faldt til jorden og nationaliseringen voksede fordi landende ville beskytte deres individuelle markeder. Denne krise forårsagede arbejdsløshed ved mange af byens småborgerne [1] som for eksempel kontor- og byggefolket. Det var også i denne tid flipproletaren opstod. Flipproletaren klassificeres som høj-

1

http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=227

Side 3

Ida W. Bomholt 3.t Århus statsgymnasium

Asg10t02 afl. 12/9 2012 Litterær artikel

arbejderklasse eller lav mellemklasse. Han var som regel kontoransat i en lavere stilling og både økonomisk og socialt lå han meget nær ved arbejdernes standard. De typiske kendetegn på en flipproletar var blandt andet hans tendens til at føle sig hævet over arbejderne og den organisering som foregik i fagforeningerne. Han var ikke iført kedeldragt eller lignede beklædning, som benyttes

                                               2
ved fysisk arbejde, men i stedet en skjorte (deraf “flip”)

. Som en menneske var han ofte typen, der blev tiltrukket af nazismen, fordi han var præget af en fascination af den stærke mand, som styrede landet med hård hånd, hvilket var det nazismen var kendetegnet ved. På den kulturelle og kunstneriske front havde 30’ernes krise dog på ingen måde en lammende effekt for lille Danmark.

Disse år bliver faktisk beskrevet som meget aktive og inden for den litterære verden var der adskillige stemmer, der ytrede sig på mangfoldig vis. Især litteraturen som behandlede hverdagens problemer, og som var skrevet med hverdagens sprog, var meget populær i tiden. Dette ses også i uddraget, som er skrevet meget letlæseligt, så selv arbejderklassen har kunne læse det . Den økonomiske kris tilstand opmuntrede også befolkningen til at drømme sig væk gennem litteraturen, til en svunden storhed, om gamle dages ro og mag. [3]

I uddraget Der er noet i vejen af Harald Herdal, er hovedpersonen næsten en tro kopi af Mogens Klitgaards hovedperson i starten af han novelle. De er begge to opsat på at blive noget stort, få succes og højere social status, men forskellen på dem ligger i deres ændring igennem historien.

Hovedpersonen i Harald Herdals novelle ændre sig ikke i uddraget. Han er fast opsat på at det han gør, er det rigtige, og at fagforeninger ikke er godt for noget – præcis som hans chef også synes. Det samme syn på sagen har hovedpersonen i Mogens Klitgaards novelle, men han ændrer sig. Han ændrer sig fra at have et egoistisk individuelt livssyn, til endelig at se sig til takke med det han har og det han er. Han gør netop det som hovedpersonen i Harald Herdals novelle burde gøre.

2

http://da.wikipedia.org/wiki/Flipproletar

3

http://www.litteratursiden.dk/analyser/analyser-fra-1930erne