"Den sidste illusion" af Mogens Klitgaard | Analyse

Ida W. Bomholt 3.t Århus statsgymnasium

Asg10t02 afl. 12/9 2012 Litterær artikel

Den sidste Illusion

Mogens Klitgaards novelle Den sidste Illusion er en socialrealistisk historie med småborgerens kvaler og klasseforskel som hovedtema. Mogens Klitgaard opfordre arbejderne til at leve i nuet og ikke i håbet om bedre tider uden at ændre på de tilstande, der ændres kan. Med Den sidste illusion griber Mogens Klitgaard fat i disse problemstillinger, og i uddraget tegnes der i grove træk et billede af en mand fra 30’ernes Danmark, hvor arbejdsløshed herskede, med forhåbninger der viste sig at være illusioner. Illusioner som bristede.

Novelleuddraget har et kronologisk forløb som er præget af en lang række flashbacks, som er en skildring af hovedpersonens mange nedture på arbejdsmarkedet. Blandt andet:”…fordi man var saa naiv dengang. (…)”(s. 2, ll. 26-27) ”Og de der var mistænkt for sympati med fagforeningen, var de første der røg. (…)”(s. 2 ll. 44-45) ”Og saa efter nogle maaneders arbejde gjorde han oprør mod vilkaarligheden og hensynsløsheden med det resultat at han blev fyret. (…)”(s.3, ll 20-24) Disse citater fortæller også om hans fortvivlelse over ikke at have et job, og forklare dermed hvorfor han står på et gadehjørne, og venter på sin kammerat, Frans, som skal bringe nyheden om han er købt eller solgt, ved det søgte job. ”Naar man saadan staar paa et gadehjørne og venter paa at faa besked paa om man er købt eller solgt(…)”(s. 2, ll. 24-25). Herefter bliver der beskrevet en række nederlag i hovedpersonens liv. Han indser at Frans ikke kommer. Hovedpersonen indser også at han tilhører arbejderklassen, og at livet nu engang han sin gang. ”Frans kommer ikke. (…) For første gang forstaar han, at han tilhører arbejderklassen og det gør ham stærk. Livet er godt nok”. (s. 3, ll. 45-51) Uddraget sluttes med en beskrivelse af dét miljø hovedpersonen befinder sig i.

Som læser får man hurtigt en opfattelse af, at novellens handling strækker sig over flere dage. Det er fordi der er så mange flashbacks og tilbageblik som er med til at forlænge tekstens tid og rum. Men hvis man læser grundigt, ser man at uddraget ikke varer længere end omtrent 10 minutter ”Om ti minutter er der gaaet en time over den aftalte tid (…)” (s. 1 ll. 49-50). Altså har hovedpersonen venter på Frans i 50 minutter over den aftalte mødetid.