Analyse af 'Ægte brøker' af Jesper Wung-Sung

Side 1

Side 1 af 4

Analyse af Jesper Wung-Sungs bog: ’Ægte brøker’

Min skriveidé går ud på at redegøre for og analysere på Janus forandring bogen igennem . Han gennemgår en stor udvikling og forandring fra starten af bogen til slutningen af bogen, og slutningen taget i betragtning, vil jeg kategorisere ham som bogens egentlige hovedperson.

Janus starter i bogen med at være meget indelukket og asocial. Han har ingen venner og tilbringer derfor meget tid med sig selv. Han vil hellere spise mad på grillen frem for at spise mad derhjemme med sine forældre, som han afskyr og finder dybt latterlige, som mange teenagere gør. Janus hader hele scenariet når han er sammen med sine forældre, og det bliver kun værre når hans brødre og deres koner kommer med: ”Janus kunne erklære, at han ville skifte køn, og de ville bare ønske ham pøj pøj med operationen, glæde sig til at se tappen i formalin, og så ellers lige høre storebroren, om

                                                   1
det trak friværdien op eller ned at have en transvestit boende!”

Janus føler sig simpelthen overset når hans succesfulde bank-bror og succesfulde ejendomsmægler-bror er til familiefest hjemme hos forældrene.

Janus er i bund og grund ret usikker på sig selv. Han kan ikke lide sit eget udseende og undgår så vidt muligt spejle og ruder der kan markere hans, ifølge ham selv, grimme udseende: ”Janus holder

                                                                           2
op med at se sig selv i spejlet. Han dukker sig, når han passerer et spejl eller en butiksrude.”

Janus går meget ofte rundt med en trenchcoat på, både indendørs og ude på gaden. Jeg ser denne trenchcoat som en slags rustning der kan beskytte ham mod folks blikke og deres eventuelle negative tanker om ham. Den beskytter ham, og han føler sig tryg når han har den på. Grunden til denne higen efter beskyttelse i andres nærvær kunne skyldes tre personer der bliver omtalt i bogen som Smiley, Mike og Simon F. Disse tre personer er nogle spøgelser fra Janus’ fortid som engang i mellem, ved væmmelse, kommer op til overfladen i Janus’ bevidsthed: ”En dag bliver Janus låst inde på toilettet i kælderen. Det er Smiley, Mike og Simon F. Det ringer ind, de forsvinder grinende,

og toilettet er en kasse på 1,5 m^{2}.”^{3} Janus har gået i skole med de tre føromtalte drenge, der har

1

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 27-28

2

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 41

3

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 47

Side 2

Side 2 af 4 mobbet ham og dermed sået et frø af lavt selvværd i Janus’ person. Et frø der gennem tiden har slået rod.

Janus er en ung mand med en indre boblende seksuel aktivitet. Han masturberer ret ofte, hvilket er ret normalt for en dreng i teenagealderen. Der hvor Janus laver en radikal handling er da han bliver kåd af en isreklame der sidder på et busskur: ”Han tænker: Jeg vil ha’ isen! Jeg vil ha’ hende med

isen! Janus hopper om bag busskuret og spiller den af.”^{4} Selvom det er en kvinde der optræder på

reklamen er han lidt usikker på sin egen seksualitet. Dette er et typisk fænomen hos mange unge mennesker, nogle dog i langt højere grad end andre. For at teste sig selv, finder Janus to billeder på internettet af henholdsvis en nøgen mand og en nøgen kvinde. På denne måde kan han se hvad han bliver seksuelt opstemt af. I Janus’ tilfælde var det billedet af den nøgne kvinde der gjorde udslaget:

”[...] Der er ikke en fjer af bøsse i mig – til gengæld er jeg på piger, fyldt til bristepunktet med

piger.”^{5}

Janus er af den opfattelse at folk lever deres liv efter en formel og en norm der er sat af reklamer og samfundet generelt. Hele tilværelsen er blevet for kantet og forudsigelig, og dette finder han dybt latterligt. Han synes at folk skal tage deres liv i deres egne hænder og ikke leve som det forventes bare fordi det bliver dikteret: ”[...] Reklamerne skal forhindre os i at tænke kritisk. Hver gang vi er ved at formulere en selvstændig tanke, skal vi blive afbrudt af denne ene trang: Købe! Købe! Købe!

                                                        6
De der skriver, fotograferer og medvirker, er vor tids prostituerede!” Disse stærke tanker og

følelser tolker jeg som en form for et ungdomsoprør. Hvis alle, eller i hvert fald mange, mennesker lever efter visse normer og regler, er det jo spændende at være lidt rebelsk og gøre det modsatte.

Man vil gerne skille sig ud fra mængden til en vis grad. Kommer man til at skille sig for meget ud, dette gælder mange forskellige ting: tøj, handlinger, holdninger etc., kan dette resultere i at man kommer til at fremstå som en mærkelig og uregerlig person. Dette kunne være én af de ting der er medvirkende til Janus’ asociale og ensomme liv.

4

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 46

5

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 78

6

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 45

Side 3

Side 3 af 4

Løbende gennem historien sker der flere og flere forandringer med Janus. Det påvirker både ham selv, men også hans medmennesker. F.eks. da Janus dagen efter en gymnasiefest står tidligt op og foreslår sin far at de skal lave noget konstruktivt sammen: ”Janus spørger: - Skal vi få lavet den carport? De går i stå. Janus tænker: De glor på mig, som har jeg sagt: Ja, det var en god fest – jeg sniffede en meter kokain, hoppede på et par hoveder og havde ubeskyttet sex med fire thailandske

ludere!”^{7}. Denne handling vakte stor forbavselse fra forældrenes side, men af den positive slags.

Glæden var så stor at Janus igen blev skamrost for sit arbejde med carporten til moderens fødselsdag, hvor Janus også havde udmærket sig ved at købe en flot gave. Rosen og den positive stemning rettet mod ham selv, får Janus til at bløde op og faktisk deltage aktivt i familiefesten, selvom det er dét Janus hader, eller i hvert fald har hadet, allermest i verden.

Man siger at én ulykke sjældent kommer alene. Det samme må også kunne siges om lykke. Til den føromtalte familiefest er stemningen høj og Janus føler sig for en gang skyld tryg i familiens skød.

Hans nærvær, hans egen lille sejr til selvværdet og hans udstråling har smittet af på selskabet. Ikke mindst på Janus’ ene brors kone: ”Så er Janus inde, det må han være. Han tænker: Det er første gang. Jeg er i seng med en pige. Jeg er i seng med en kone. Jeg synes, hun er tyk. Jeg synes, det er

          8
fantastisk.” Med sit første samleje er der taget endnu et skridt i Janus’ udvikling. Han er ikke

længere jomfru og man kan sige at hans indre balance er ved at vise sig mere tydeligt i Janus’ bevidsthed. Den indre balance giver sig også til kende i form af Janus’ egen opfattelse af sig selv:

”Han kommer til at se på sig selv i spejlet på en måde, i en vinkel, hvor han pludselig synes, at der er noget, som tæller. Det har Janus aldrig oplevet før. På trods af rødsprængte øjne, blussende

bumser og strittende hår. At der er noget ved ham. At han er pæn.”^{9}

Som beskrevet tidligere har Janus nogle markante holdninger til reklamer, medierne og hvad der forventes af én i sociale sammenhæng og i samfundet generelt. Familiefesten er et stort vendepunkt for Janus, for også på dette felt, flytter han sig hen imod en mere åbensindet, positiv og mere moden

                                        10
person: ”Janus taler pludselig med om huspriser.”

Denne handling finder sted fordi Janus gerne vil have sin egen lejlighed, og derfor spørger sin bror til råds. Den ”nye” Janus er på vej til at blive den type som den ”gamle” Janus ikke kunne fordrage og syntes var latterlig.

7

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 81

8

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 115

9

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 80

10

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 112

Side 4

Side 4 af 4

Hvis man drager en parallel fra den romerske mytologi til bogen ’Ægte brøker’, står det klart at der optræder en Janus i begge. Janus er den romerske gud for begyndelse i al forstand. Han symboliserede forandring og overgange fra én ting til en anden. Stod man ved en ny begyndelse i livet, bad man til Janus for at det skulle gå godt. Guden Janus har lagt navn til den første måned i året: Januar. Januar er måneden på året hvor det hele begynder, og hvor alle sorgerne (og glæderne) fra det foregående år lægges bag sig. Ifølge den romerske mytologi var Janus karakteriseret ved at have to ansigter der vendte hver sin vej. Dette er symbolsk for overblik og evnen til at se frem og tilbage samtidig. Ligeledes er det et symbol for at kunne se en sag fra flere sider.

I ’Ægte brøker’ kan Janus også se en sag fra flere sider: ”Janus mærker vreden, hvordan den fylder ham, hvordan den vil ud! En trang til at smadre! Næverne knyttes og tænderne skurrer mod

hinanden, inden han synker og siger: Jeg vil gerne søge job her.”^{11} Det er tydeligt at Janus ikke

bryder sig om at skulle søge dette job. Han bliver ligefrem vred. Alligevel er der en anden side af ham der kan se fornuften i at have et job. Både for lettere at kunne betale sin lejlighed, men også fordi det er normalt at have et job, og at det er en del af at være med i det store fællesskab. Janus’ overgang fra rebelsk og trodsig til en mere affundet og afslappet person giver sig klart til kende her.

At guden Janus ser frem og tilbage på samme tid kan sammenlignes med et tekststykke i slutningen af bogen hvor Janus’ næste skridt i livet er at skyde sig selv. Dette er hans skæbne. Hans sidste handling på denne jord, og alligevel tøver han og tænker: ””[...]”sikke et spild” og stikker løbet i munden. Det standser øjeblikkelig alle andre tilløb til tanker. Så samler de sig til én. Jeg får tårer i øjnene af arrigskab. Nu hvor det er slut, mærker jeg det: Hvor har jeg dog vanvittig meget

kærlighed at gi’ af!”^{12}

Man må konkludere at Janus i bund og grund er en ganske almindelig teenager. Teenagere er, som tidligere nævnt i analysen, ofte meget usikre på sig selv, og kan finde på at gøre de mærkeligste ting for at blive accepteret, eller for blot at blive lagt mærke til. Jeg formoder at Janus’ udvikling både finder sted i takt med at han modnes, men også fordi han møder bogens anden hovedperson:

Marcus. Marcus er tungen på vægtskålen der stille og roligt får Janus til selv at opdage hvem han i virkeligheden er. Man kan sige at Marcus gav Janus lysten til at leve.

11

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 146-147

12

Jesper Wung-Sung: ”Ægte brøker”, s. 191