Sanct Hansaftens-Spil | Analyse

Analyse af ”Maria”

Adam Oehlenschläger voksede op på Frederiksberg, hvor sin far var slotsforvalter. Efter at have færdiggjort skolen blev han optaget på Det Kongelige Teaters elevskole. Det blev dog digtningen, han skulle blive kendt for. For mange er han indbegrebet af den danske romantik, og karakteristisk for hans ungdomsdigtning er de besjælede skildringer af naturen og hans interesse for historien som et poetisk emne. Da han i 1809 blev professor i æstetik, forsvandt kraften i digtningen, hvorfor man skal studere hans første digte, hvis man skal forstå myten om Oehlenschläger som Danmarks digterkonge. Af hans mest kendte digtsamlinger kan nævnes: ”Digte” (1803), ”Poetiske Skrifter 1- Dette uddrag fra ”Sanct Hansaften-spil” er romantisk digt. Kendetegnende for romantikken er, at det er følelser, der er i centrum i sammenhæng med naturen, drømme og religion. I denne tid mener digterne, at verden er opdelt i to – Ideernes og Fænomenernes Verden (dualisme) – hvor kun digteren kan se ind i den virkelige verden, Ideernes. Han, som er den udvalgte, formidler herefter videre til det almindelige menneske, det uindviede, igennem digtning. Det kan også ses ved, at man ofte mødes antiteser i digtene. Eksempelvis det himmelske/det jordiske og det sjælelige/det legemlige.

“Maria“, der er skrevet af Adam Oehlensläger i 1803, handler om en ung pige og en ung mand, som elsker hinanden, men hvis lykke er blevet forbøden, da de ikke kommer fra samme samfundsklasse.

I første strofe vågner Maria til lyden af fuglekvidder og morgensolen. De to fugle, spurven og lærken, bevirker at hun glædes ved at stå op. Det er som om, at hun forstår fuglenes kvidren. De gør hende opmærksom på, at det er i dag, hun skal møde sin ven. Spurven gør, at hun kommer til at tænke på sin elskede, strofe 1, vers 2-4, “da hopped Spurven glad paa Tage,…den qviddrede og kaldte paa sin Mage“. Man kan nærmest sige, at hun sætter sig selv og sin elskede i samme situation. Også lærken gør det klart for hende, at hun skal mødes med ham ved at fortælle hende det med dens toner, strofe 1, vers 8, “Og toned: Du i dag din ven skal skue“.