Sanct Hansaftens-Spil | Analyse

Side 1

1

Analyse af ”Maria”

Adam Oehlenschläger voksede op på Frederiksberg, hvor sin far var slotsforvalter. Efter at have færdiggjort skolen blev han optaget på Det Kongelige Teaters elevskole. Det blev dog digtningen, han skulle blive kendt for. For mange er han indbegrebet af den danske romantik, og karakteristisk for hans ungdomsdigtning er de besjælede skildringer af naturen og hans interesse for historien som et poetisk emne. Da han i 1809 blev professor i æstetik, forsvandt kraften i digtningen, hvorfor man skal studere hans første digte, hvis man skal forstå myten om Oehlenschläger som Danmarks digterkonge. Af hans mest kendte digtsamlinger kan nævnes: ”Digte” (1803), ”Poetiske Skrifter 1-

2” (1805) og ”Nordiske Digte” (1807).

Dette uddrag fra ”Sanct Hansaften-spil” er romantisk digt. Kendetegnende for romantikken er, at det er følelser, der er i centrum i sammenhæng med naturen, drømme og religion. I denne tid mener digterne, at verden er opdelt i to – Ideernes og Fænomenernes Verden (dualisme) – hvor kun digteren kan se ind i den virkelige verden, Ideernes. Han, som er den udvalgte, formidler herefter videre til det almindelige menneske, det uindviede, igennem digtning. Det kan også ses ved, at man

ofte mødes antiteser i digtene. Eksempelvis det himmelske/det jordiske og det sjælelige/det

legemlige.

“Maria“, der er skrevet af Adam Oehlensläger i 1803, handler om en ung pige og en ung mand, som elsker hinanden, men hvis lykke er blevet forbøden, da de ikke kommer fra samme samfundsklasse.

I første strofe vågner Maria til lyden af fuglekvidder og morgensolen. De to fugle, spurven og lærken, bevirker at hun glædes ved at stå op. Det er som om, at hun forstår fuglenes kvidren. De gør hende opmærksom på, at det er i dag, hun skal møde sin ven. Spurven gør, at hun kommer til at tænke på sin elskede, strofe 1, vers 2-4, “da hopped Spurven glad paa Tage,…den qviddrede og kaldte paa sin Mage“. Man kan nærmest sige, at hun sætter sig selv og sin elskede i samme situation. Også lærken gør det klart for hende, at hun skal mødes med ham ved at fortælle hende det med dens toner, strofe 1, vers 8, “Og toned: Du i dag din ven skal skue“. Fuglenes handlinger gør, at hun springer op af sengen og kigger udover byen, hun spejder efter sin elskede – hun længes efter ham, men samtidig mærker hun kærligheden blomstre i og omkring hende, strofe 1, vers 12-13, “og

Side 2

2 lærken slog igien fra Voldens Kroner, og Elskov bæved i dens Trylletoner“. Hun kan altså også fornemme kærligheden uden for husets vægge.

I anden strofe begynder hun at forstå, at hun virkelig elsker sin ven, da Helligånden gør hende opmærksom på det. Der bliver vækket nogle enestående følelser i hende, og hun mærker glæden i sig. Denne glæde og kærlighed mærker hun også, da hun samtidig befinder sig i naturen, strofe 2, vers 1-3, “En stor, en hellig Aand usynlig vanker, i al naturens vidtudstrakte Egne, og vækker Anelser om Livets glæde“. Hun kan altså ikke se Ånden, men mærke den, hvilket må betyde at religionen også spiller ind i hendes forståelse af kærligheden. Hun længes dog stadig efter sin ven [1].

Alligevel bliver hendes hjerte fyldt med glæde, hvilke den hellige ånd påfører hende. Følelser af glæde og kærlighed, der får hendes hjerte til at smelte, og hun indser altså, at ham hun elsker

                2
virkelig er den rette .

Længslen efter ham får hende dog også til at indse, at de ikke kan få hinanden, da et jerngitter holder dem adskilt, strofe 3, vers 1-2, ”En grusom skiebne kold sit Jerngitter, imellem tvende unge Hierter trænger”. Dette jerngitter er et symbol på Marias forældrene, som holder hende væk fra hendes Ludvig, som hendes elskede hedder, da hun, som den borgerlige pige, ikke er god nok til ham, som kommer fra en bedre samfundsklasse. Trods forældrenes modstand kan deres kærlighed ikke opløses, og med naturens hjælp føres de sammen, vers 2-3, ”unge Hierter trænger, som Himlens Harmonier sammenslynger”. Igen et tegn på at noget guddommeligt hjælper dem. Her kan ingen adskille dem, når de er i naturen. Kun når de er på deres samfundsplads, kan de længes efter hinanden, vers 6-7, ”Kun fiernt han mig sin høie Længsel synger, i dag Naturen slynger”. Det er i dag, de skal mødes. I skoven under Maanens Altarlue, så ingen opdager dem. Det har hun fået at vide af kærlighedens ånd [3]. Selv når de mødes, skal de være tavse, de må ikke afsløre dem selv på trods af deres store glæde, vers 12-13, ”Naar Tumlens Glædeskrig sig hisset hæve, skal taust i Lunden tvende Hierter bæve”.

I digtet er der en udvikling fra morgen til aften. Samtidig er der en udvikling i Marias sindstilstand.

Om morgenen, hvor vi befinder os i huset, mærker hun kærligheden og længslen til sin elskede ved hjælp af fuglenes handlinger. Da hun kommer ud i naturen, går det dog op for hende, at Ludvig

1

Strofe 2, vers 4-6

2

Strofe 2, vers 7-13

3

Strofe 3, vers 11

Side 3

3 virkelig er den rette for hende, da Helligånden er til stede. Den får hendes kærlighed til at blive stærkere, men samtidig bliver længslen også stærkere, da hun ikke er hos ham. Hun begynder at tvivle på om deres kærlighed vil lykkes, da den ikke er værdsat af forældrene, men Helligånden og naturen fører deres hjerter sammen. Der sker altså den udvikling fra, at Maria er i huset, hvor hun længes efter sin elskede, men ikke kan få ham, til hun kommer ud i naturen, der sammen med Helligånden fører dem sammen. Igennem digtet blomstrer kærligheden mere og mere, da der opstår en samhørighed mellem naturen og de forelskede.

Der er også tegn på denne forskel mellem Ideernes og Fænomenernes Verden. I første strofe hvor Maria befinder sig i huset, og altså i Fænomenernes verden, er det ikke muligt for de to at være sammen. Men i anden og tredje strofe, hvor Maria er i naturen, er der tale om Ideernes Verden i kraft af Helligåndens tilstedeværelse. Hvilket også kan ses ved, at der bliver brugt ord som solen, due, svæver, og himlen. Det bevirker at Maria kan få sin Ludvig. Der er altså tale om, at Ideernes og Fænomenernes Verden arbejder sammen og bliver til en verden. Igennem digtet er det følelserne, der er i centrum, der veksles hele tiden mellem længsel, glæde og frygt. Alt sammen påvirket af følelsen af kærlighed.

Der findes også modsætningspar- og forhold, da det er et romantisk digt og handler om kærlighed.

Der er f.eks. det himmelske/det jordiske, hvilket er modsætningen Helligånden og fuglene/
personerne og de mærkbare ting. Der står bl.a. Voldens kroner og Himlens Bue. Længsel/glæde er
et par, der beskriver digtets forløb meget godt. Også modsætningspar som græde/glædeskrig,
jerngitter/sammenslynger, byen/skovens tempel, solen/månen er med til at forklare udviklingen i

digtet og Marias sindstilstand. Alle sammen omhandlende det, at kærligheden kan lykkes i naturen, men ikke i huset. Det åndelige i form af Helligånden og det legemlige i form af Maria og Ludvig er også med til at forklare, hvordan kærligheden udvikler sig, og hvordan længsel bliver erstattet af glæde. Der sker et sammenspil mellem disse to verdener, dualismen træder frem, og deres hjerter forenes.

”Maria” kan perspektiveres til digtene ”Indvielsen” og ”Liljen og Dugdraaben”, der også er romantiske digte. Fælles for dem er at det er følelsen af kærlighed, der er i centrum, og det er naturen, der hjælper den på vej. I ”Indvielsen” giver naturen en helt ny tilstand, men samtidig en stemning af sorg og længsel. Det samme sker i ”Maria”. Da naturen ikke spiller den samme

Side 4

4 fremherskende rolle, og hvor følelsen længslen er større end kærligheden. Fælles for ”Maria” og ”Liljen og Dugdraaben” er at personerne i begge digte er uforenelige. I ”Liljen og Dugdraaben” er det fordi, de er fra to forskellige plan og ikke kan overleve samme sted. Det samme er tilfældet i ”Maria”, hvor Ludvig er fra en højere klasse. Det er dog ikke grunden til, at de ikke kan være sammen. Men deres kærlighed er forbudt – Marias forældre er som et gitter imellem dem. Modsat ”Indvielsen” og ”Liljen og Dugdraaben” vil det ende lykkeligt i ”Maria”, fordi deres kærlighed er ægte. Det er ikke et drømmebillede som i ”Indvielsen”. Kærligheden er gengældt, dugdråben gengælder ikke liljens kærlighed. Deres hjerter vil ved hjælp af naturen blive forenede.

Dette tema med at to der elsker hinanden ikke altid må få hinanden, er også kendt i dagens samfund.

Ikke kun pga. klasseforskel, men ofte også pga. religions- og kulturforskel. Grunden til at han har taget dette tema op kan være fordi, han selv ikke kunne få en pige grundet klasseforskel. Det er ligesom i ”Maria” forbudt kærlighed. Budskabet med, at kærligheden altid sejrer, kan dog ikke bruges i dag. Ofte vil den, men pga. det ”fornuftsamfund” vi oplever i dag, vil der ofte blive set skævt til ”skæve” forhold. Det handler om det, at ”lige børn leger bedst”. Det er blot ikke børnene selv, som bestemmer, om de er lige.