Analyse af ”Storby Blues”

Side 1

Danskopgave anno 2004 [navn fjernet] 1.y 18/5-04

1

Analyse af ”Storby Blues”

Lyrisk digt

STX 1.g

Resume

”Storby Blues” er et digt, hvori Dan Turèll beskriver storbyen.

Han beskriver den som en maskine, en mareridtsmaskine, et mægtigt metalmonster og en aztetisk Guddom.

Han forklarer f.eks. byens gader som blodårer, menneskerne i byen som øjne og ører, lyden af tusinde overlappende jukeboxe som byens stemme og restauranter og caféer som tusinde munde.

Storbyen går sin gang, æder og drikker sig selv, elsker sig selv gravid og genføder sig selv. I en ustoppelig cyklus.

Han skriver i digtet: ”For Storbyen er mennesket en mindre bakterie-art”.

De forskellige katastrofer der sker, selvmord i Dannebrogsgade overfald i Saxogade, sårer Storbyen, men den rejser sig igen.

Storbyens egen tilstand er en ophøjet ligegyldighed. Der sker for meget i ”menneske verdenen”, trafikuheld eller bombe, til at Storbyen kan tage sig af det.

”det er umuligt at den skulle kunne tage sig af det så umuligt som at vi skulle kunne identificere den enkelte myre i tuen”

Han beskriver Storbyen som et ”gigantisk edderkoppespind af muligheder”

”Storbyen er en gammel gud den æder slet og ret sine børn når de har sét det tilstrækkelig tit og været alle dens krumtapper og cylindre igennem sker det de i en rasende ritus fortærer sig selv de smider sig direkte i dens gab og som oftest bemærker den det knap nok -”

Digtet er opbygget i en spalte.

Side 2

Danskopgave anno 2004 [navn fjernet] 1.y 18/5-04

2

Nogle steder er der kun få ord i en linje, helt til højre på siden. Ordene der står helt til højre, supplerer eller forstærker ”pointen” i linjen over.

Der er ingen punktummer og kommaer i digtet.

Digtet kan deles op i tre dele.

Første del: Beskrivelse af Storbyen som ”organisme”

Anden del: Beskrivelse af forholdet, Storbyen/mennesket.

Tredje del: Beskrivelse af Storbyen og menneskets funktion deri.

Flere steder starter linjer efter hinanden med det samme ord: ”et”, ”den” og ”og”.

Fortæller

Det er en slags 3.persons fortæller. Fortælleren er ikke selv med i digtet.

Det er Dan Turèll selv der er ”fortæller”.

Sproget

Dan Turèll skriver meget beskrivende, det gør han blandt andet ved at bruge mange adjektiver.

Hvilket også er med til at gøre digtet meget intenst.

Dan Turèll har sin egen skrivemåde, han skriver meget intenst, og ofte så man virkelig skal tænkte sig om for at få fat i ”den røde tråd”.

Storbyen, er skrevet med stort hver gang, både i form af ”Storbyen”, men også når den står beskrevet som ”Maskine”, ”Mareridtsmaskine”, ”MetalMonster”, ”Guddom” osv.

Det betyder der er tale om en bestemt storby, denne by formoder jeg er København, da det, som før nævnt, er Dan Turèll selv, der er fortæller.

Han bruger gerne ”svære ord”

Billedsprog bruger han også, f.eks. i passagen ”den er en skov af vildtvoksende springknive”, med hvilket han mener, den (storbyen) er fyldt med farer.

Stemningen

Stemningen i digtet er melankolsk, hvilket titlen, Storby Blues, også hentyder til.

Side 3

Danskopgave anno 2004 [navn fjernet] 1.y 18/5-04

3

Han beskriver byen som nogen overvældende, så overvældende, musikgenren ”blues”, er god til at beskrive en overvældende følelse.

Miljøbeskrivelse

Det er klart storby miljø. Storbyen bliver heri beskrevet som noget uhyggeligt, mørkt, overvældende. Alligevel er der ingen steder nogle negative undertoner.

Problemet/emnet

Det centrale i digtet er beskrivelsen af Storbyen som noget overlegent, fantastisk, nærmest uforståeligt. Større end mennesket kan rumme.

Hensigten

Dan Turèll har til hensigt med dette digt at beskrive den fascinerende Storbys overlegenhed.

Tolkning

Dan Turèll beskriver forholdet mellem mennesket og storbyen.

Han besjæler Storbyen med menneske egenskaber og giver mennesker funktion som en bakterie, således at vi kan forholde os til det.

Det at han beskriver Storbyen som noget farligt, er værd at lægge mærke til, da han ikke samtidig med gør det negativt, han gør bare rede for at sådan er det.

Læseren får en, b.la igennem fortællerens underlegenhed, en idé om det størrelsesforhold Dan Turèll gerne vil beskrive.

Storbyen som en menneskekrop, med mennesket som en bakterieart. Det gør han for at vise Storbyen går sin gang, og det enkelte menneske er kun en bagatel for den.

Det at Dan Turèll beskriver Storbyens som noget ondt, er specielt fordi han jo elsker storbyen.

Derfor mener jeg også at det er mere for at være reelt end negativ, han beskriver den så mægtig.

Han er opslugt og fascineret at denne Storby.

Side 4

Danskopgave anno 2004 [navn fjernet] 1.y 18/5-04

4

.