Analyse af ”Storby Blues”

Analyse af ”Storby Blues”

Resume

”Storby Blues” er et digt, hvori Dan Turèll beskriver storbyen. Han beskriver den som en maskine, en mareridtsmaskine, et mægtigt metalmonster og en aztetisk Guddom.

Han forklarer f.eks. byens gader som blodårer, menneskerne i byen som øjne og ører, lyden af tusinde overlappende jukeboxe som byens stemme og restauranter og caféer som tusinde munde. Storbyen går sin gang, æder og drikker sig selv, elsker sig selv gravid og genføder sig selv. I en ustoppelig cyklus.

Han skriver i digtet: ”For Storbyen er mennesket en mindre bakterie-art”. De forskellige katastrofer der sker, selvmord i Dannebrogsgade overfald i Saxogade, sårer Storbyen, men den rejser sig igen. Storbyens egen tilstand er en ophøjet ligegyldighed. Der sker for meget i ”menneske verdenen”, trafikuheld eller bombe, til at Storbyen kan tage sig af det. ”det er umuligt at den skulle kunne tage sig af det så umuligt som at vi skulle kunne identificere den enkelte myre i tuen” Han beskriver Storbyen som et ”gigantisk edderkoppespind af muligheder” ”Storbyen er en gammel gud den æder slet og ret sine børn når de har sét det tilstrækkelig tit og været alle dens krumtapper og cylindre igennem sker det de i en rasende ritus fortærer sig selv de smider sig direkte i dens gab og som oftest bemærker den det knap nok -” Digtet er opbygget i en spalte.

Nogle steder er der kun få ord i en linje, helt til højre på siden. Ordene der står helt til højre, supplerer eller forstærker ”pointen” i linjen over. Der er ingen punktummer og kommaer i digtet. Digtet kan deles op i tre dele. Første del: Beskrivelse af Storbyen som ”organisme” Anden del: Beskrivelse af forholdet, Storbyen/mennesket. Tredje del: Beskrivelse af Storbyen og menneskets funktion deri. Flere steder starter linjer efter hinanden med det samme ord: ”et”, ”den” og ”og”.

Fortæller

Det er en slags 3.persons fortæller. Fortælleren er ikke selv med i digtet. Det er Dan Turèll selv der er ”fortæller”.

Sproget

Dan Turèll skriver meget beskrivende, det gør han blandt andet ved at bruge mange adjektiver. Hvilket også er med til at gøre digtet meget intenst. Dan Turèll har sin egen skrivemåde, han skriver meget intenst, og ofte så man virkelig skal tænkte sig om for at få fat i ”den røde tråd”.