Herman Bangs reportager

Side 1

1

Indledning:

Det Moderne Gennembrud er en periode ca. En periode, hvor det moderne Danmark opstod, hvor det blev født. Det var i denne periode urbaniseringen og den maskinelle fremvækst foregik. Jeg har valgt i min opgave at lægge mest fokus på den sociale underklasse, de sociale skel, der blev dannet som følge af industrialiseringen. Herman Bang var en meget nyskabende forfatter i denne periode. Han har f.eks. skrevet Reportager, som er skrevet i genren New Journalism, som var hel ny dengang. I disse reportager skrev han om en verden mange af hans læsere, helst undgik at se.

Jeg har valgt Herman Bangs Reportage med udgangspunkt i ”En Fattigmandsknejpe”, ”Fattigliv” og ”Strejken i Aarhus”. Jeg vil begynde med en generel redegørelse for perioden ca.

Derefter vil jeg redegøre for urbaniseringen/industrialiseringen og den sociale underklasse der blev
skabt. Derefter vil jeg redegøre for fag/arbejderbevægelsen som opstod i 1871. Herefter vil jeg

analysere mine valgte tekster og finde ud af, hvilke temaer han belyser i dem. Jeg vil også beskrive, hvilken modtagelse og hvilke reaktioner Bang fik i samtiden (historisk kontekst). Dette vil jeg sammenfatte til en perspektivering til nutiden. Jeg vil diskutere, hvorvidt de menneskelige vilkår er blevet bedre i dag end under Det Moderne Gennembrud. Herunder vil jeg inddrage begreberne klassebevidsthed, fællesskab og individualisering i henholdsvis Det Moderne Gennembrud og i dag.

Disse problemstillinger skal svare på min problemformulering: Hvordan medvirkede Herman Bangs reportagegenre til at gøre folk socialt bevidste?

Redegørende: Redegørelse for perioden, med henblik på industrialiseringen, arbejderbevægelsen og den sociale underklasse, der blev skabt.

Indledning til perioden generelt:

Det Moderne Gennembrud er en litterær periode fra ca. Før Det Moderne Gennembrud var Romantikken (). I Romantikken var der interesse for menneskets indre, hvorimod der i Det Moderne Gennembrud var fokus på menneskets ydre og på hvordan samfundet fungerer f.eks.

fattigdom. I Det Moderne Gennembrud gjorde forfattere oprør mod de gamle traditioner i Romantikken. I denne periode blev der opfundet fremmedord som cykler, automobiler, aeroplaner, elektricitet, telegrafer, telefoner, fonografer, centrifuger, kooperative associationer, storindustri og proletariatet, socialister og journalister. Det var i Det Moderne Gennembrud industrialiseringen

Side 2

2 skete. Den moderne naturvidenskab med Charles Darwin [1] i spidsen, var en faktor i denne periode.

Der blev opfundet røntgen og mennesket blev opfattet som et stykke natur. Georg Brandes [2], var en skikkelse der er blevet tilskrevet rollen som frontfigur for perioden. Fra november 1871 begyndte han at holde forskellige forelæsninger på Københavns Universitet. Medd kritik af det danske snæversyn og den danske indelukkethed. Derefter drog han videre ud i Europa for at holde disse forelæsninger. Disse forelæsninger var en kritik af Romantikken. Georg Brandes kom med nogle retningslinjer for litteraturen i denne periode. ”Litteraturen skal afspejle virkeligheden set gennem

                                                                  3
et temperament (forfatteren)” og ”Litteraturen skal sætte problemer under debat” . Disse

problemer var sociale forhold, religion og kønsroller. Disse problemer mente Brandes var væsentlige for denne periode og det gav også inspiration til mange forfattere, især i Norden. Al litteratur og teater skulle gengives så virkelighedstro som muligt. Perioden kaldes også naturalismen, som også viser at det skulle være så neutralt som muligt. Eks. måtte skuespillerne på teatret ikke bryde den fjerde væg [4] og måtte ikke spille overdrevet. Alt skulle være realistisk, hvorfor denne periodes litteratur og teater også kan kaldes realisme. I denne periode blev mange danske værker oversat til bla. fransk, tysk og engelsk.

Urbanisering/Industrialisering og de sociale klasser:

Begrebet urbanisering betyder en udvikling, hvor en stigende del af befolkningen lever i byerne. Før industrialiseringen levede den største del af befolkningen på landet. Industrialiseringen ændrede forholdet mellem land og by. Vandringen fra land til by medførte, at de primære erhverv (landbrug, fiskeri, skovbrug) for størstedelen af den danske befolkning blev skiftet ud med de sekundære erhverv (bearbejdning af råvarer osv. indenfor industrien). Ved industri forstås varefremstilling ved en mekaniseret produktion på store arbejdspladser med kraftig arbejdsdeling. Arbejderne var underlagt produktionsrytmen (skal møde til bestemt tid osv.). Før industrialiseringen arbejdede fæstebonden hos en godsejer på landet. Fæstebønderne havde deres eget lille stykke jord mod, at de skulle arbejde for godsejeren. Derved havde de en form for frihed, da de havde deres egen jord. På landet boede også adelen. I byen boede de lærde; skolefolk, præster, håndværkere osv. og desuden adelen. Karakteristisk for udviklingen efter 1860 var, at byerne voksede kraftigt. Industrialiseringen startede ca. 1870 i Danmark og bestod i, at bønderne ville være frie. De drog til byerne, fordi de

1

Engelsk naturhistoriker () han gjorde en række iagttagelser af forskellige plante- og dyrearter og deres

geografiske fordeling.
2

Dansk kritiker og litteraturforsker ()

3

Citater sagt af Georg Brandes på forelæsninger rundt omkring i Europa

4

Skuespillerne måtte ikke kigge ud på publikum, publikum var den fjerde væg i rummet.

Side 3

3 ville være frie til at vælge et arbejde. Afviklingen af det feudale samfund på landet forbedrede ikke vilkårene for husmænd og landarbejdere, for i industrialiseringen blev det de økonomiske mekanismer, der blev bestemmende og befolkningseksplosionen betød, at der stadigvæk var overskud af arbejdskraft på landet. I byerne blev det arbejdskraften kontra arbejdstageren [5]. Der blev nød og elendighed, idet arbejdstagerne fik en meget dårlig løn. Når der var så mange om arbejdet var det yderst svært at stille betingelser med hensyn til løn og arbejdsvilkår. De fleste måtte stille sig tilfredse med overhovedet at have arbejde, selvom det var under meget dårlige arbejdsvilkår.

Bønderne havde ikke regnet med, at de fik en så dårlig løn. De havde regnet med, at de kunne få større frihed til at vælge et arbejde. De producenter, der fik øgede indkomster, og de mange mennesker, der fik arbejde i erhvervene i byerne, efterspurgte boliger, mad og andre varer. Det skabte en øget efterspørgsel og det betød voksende produktion, beskæftigelse, indkomster og dermed yderligere voksende efterspørgsel. Idet der var så mange, der flyttede til byen, kunne boligbyggeriet ikke følge med. Nu hvor industrialiseringen havde sat sit præg, og mennesketilstrømningen sprængte alle rammer, blev de nødt til at bygge direkte slum. Der var hele kvarterer fyldt med nød og elendighed, f.eks. Christianshavn, Nørrebro og Vesterbro i København, hvor store ubemidlede befolkningsgrupper levede sammenstuvet og med et eksistensminimum.

Sygdom og underernæring var disse steder normale.

Der var en række bevægelser, der mente, at det var forskellige faktorer, der var skyld i industrialiseringens nød og elendighed. Der var maskinstormerne, der mente at maskinerne var årsagen. De mente, at man skulle fjerne alle maskinerne og gå tilbage til det gamle samfund. Så var der de utopiske socialister, der ville prøve at opbygge et ideal samfund omkring produktionen. De ville lave noget fælleseje, skoler, butikker, sunde boliger og lægehjælp. Så var der anarkisterne som mente at det var den private ejendomsret, der var skyld i elendigheden, så de ville nedbryde den. Til

sidst var der Karl Marx^{6} som mente, at man skal finde årsagen til nød og elendighed i samfundets

materielle grundlag. Industrialiseringen medførte, at der blev større forskel mellem fattig og rig.

Arbejdsgiveren kunne sætte arbejdstagerens løn længere og længere ned, da der var rigeligt med arbejdskraft og dermed hård konkurrence om at få arbejde. Derved blev rigtig mange arbejdere fattigere og havde ikke penge til at betale for et godt og sundt sted at bo. Mange i den såkaldte arbejdsklasse boede i boliger fyldt med svamp, så der var også rigtig mange syge i denne tid.

5

Teori af Karl Marx

6

Tysk økonom, sociolog, filosof og socialist. Karl Marx () er, sammen med Engelsk grundlægger af, hvad Marx selv kaldte for den videnskabelige socialisme.

Side 4

4

Derimod var de rige meget rige. De kunne tjene mange penge på den nye industri og give få penge til deres arbejdere. Så skellet mellem rig og fattig var rigtig stor og man boede også derefter. Nogle af de faktorer der havde været med til at skabe dette socialt stærkt opdelte samfund, var:

Befolkningsstigningen og arveforholdene på landet havde forøget antallet af socialt dårligt stillede.

Af større betydning og karakteristisk for Danmark omkring 1870 var det at adgangen til produktionsmidlerne var ulige fordelt både i byen og på landet, og at samfundet som helhed ikke var særlig velstående. Omkring 1890 var den sociale ulighed så stor, at der var tale om en egentlig underklasse. I byerne bestod denne underklasse af håndværkssvende, faglærte og ufaglærte arbejdere og tjenestefolk. Der var nok af arbejdskraft, så lønningerne var meget lave og mange arbejdere kunne kun overleve ved slidsomt arbejde, børnene deltog også. De lave lønninger var ensbetydende med dårlig ernæring og dårlige boligforhold, der sammen med det hårde arbejde og den ringe hygiejne bidrog til at gøre de socialt dårlige stilledes sundhedstilstand dårligere.

Arbejder/fagbevægelsen:

Det var på grund af industrialiseringens gennemslagskraft og de dårlige forhold for arbejderne, at arbejderbevægelsen opstod i lige denne periode. Den forskydning af forholdet mellem klasserne, som hang sammen med urbaniseringen og den industrielle udvikling dannede fra omkring 1870 grundlaget for en dansk arbejderbevægelse. I 1871 grundlagde Louis Pio [7] den første arbejderbevægelse her i landet, med navnet ”Internationale”. Formålet var politisk at få indflydelse på samfundsudviklingen og økonomisk og socialt at forbedre arbejdernes leve- og arbejdsvilkår.

Fagforeningerne blev brugt til at lægge pres på arbejdsgiverne for at få bedre løn og arbejdsvilkår.

De blev også brugt til at forhindre, at arbejderne indenfor et bestemt fag kunne konkurrere indbyrdes og underbyde hinanden for at få arbejde. Deres middel mod arbejdsgiverne var strejker, men arbejderne kunne selv risikere at miste deres arbejde. Ved industrialiseringens begyndelse i

1870erne var tendensen gået i retning af en enhed af fagforeningerne og den politiske bevægelse.

Imidlertid blev slutningen af 1870erne præget af indre konflikter og tilbagegang for hele arbejderbevægelsen, således at fagbevægelsen og det politiske partiarbejde i 1878 adskiltes, samtidig med at et tæt samarbejde fortsat fandt sted. De enkelte fagforeninger samledes på landsplan i et fælles fagforbund. De sammenvirkende Fagforbund (DsF), oprettet i 1898. Hermed var godt en tredjedel af samtlige arbejdere i både håndværk og industri tilsluttet DsF [8]. En af fagforeningernes vigtigste opgaver var at skaffe understøttelse til medlemmerne ved ledighed og

7

Louis Pio () var dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark.

8

De tog i 1959 navneforandring til Landsorganisationen De samvirkende Fagforbund, kaldet LO

Side 5

5 under strejker og lock-outer [9]. Et særligt problem i denne periode var den lange arbejdstid. Omkring år 1890 lå den gennemsnitlige arbejdstid på omkring 11 timer til hverdag, men i flere erhverv var den langt højere. I mange erhverv var der ydermere søndagsarbejde, men i 1891 fik man en helligdagslovgivning. Først hen mod 1900 kunne søndagsarbejdet siges at være en undtagelse.

Fagforeninger prøvede over en lang periode på at sætte den daglige arbejdstid ned, i løbet af

1890erne blev arbejdstiden sat ned til mellem 9 og 10 timer. Arbejdstidsforkortelsen var en af fagbevægelsens vigtigste gevinster. Fagbevægelsen var også medarrangør til en masse strejker, i

1890 var der med et forsigtigt tal omkring 100 strejker i Danmark. Af de 356 konflikter der var i

1897-99 blev de 128 fuldstændig vundet af arbejderne, 84 blev delvis vundet, mens 63 tabtes. Der findes ingen oplysning om de sidste 83 konflikter. Mens strejken var arbejdernes vigtigste tvangsmiddel mod arbejdsgiverne, havde arbejdsgiverne lock-outen. Lock-outen havde allerede været benyttet i et omfang svarende til halvdelen af de tabte arbejdsdage under konflikter. Fra cirka

1900 blev der forbedrede levevilkår for arbejderne; lønningerne steg mærkbart, den daglige arbejdstid blev sat ned og søndagsarbejdet blev afskaffet.

Analyserende: Hvilke temaer belyser Herman Bang i sine reportager og hvordan blev de modtaget i samtiden?

Herman Bang () var en dansk forfatter og journalist. Han blev født på Als og døde i staten Utah, i USA, under en oplæsningsturné. Han er især kendt for sin impressionistiske skrivestil.

Som 22-årig, i 1879, debuterede han som litteraturkritiker med essaysamlingen Realisme og Realsister, året efter udgav han sin første novellesamling. Hans romandebut blev udgivet i 1880, bogen Haabløse slægter, blev ikke modtaget særlig godt i samtiden. Der skildres en ældre kvinde, der forelsker sig i en noget yngre mand. Der blev anlagt sag og dommen, som faldt 23. juli 1881, lød på en bøde på 100 kr. Bogen blev derefter beslaglagt, da det var en krænkelse af sædeligheden.

Han var da kun 23 år. Romanen gav nok startskuddet til den store offentlige interesse, der altid herskede omkring hans person på godt og ondt. Herman Bang blev i 1905 offer for den store sædelighedsfejde. Han blev angrebet af den danske presse, fordi han var homoseksuel. Bang blev også på alle mulige andre måder angrebet af den danske presse. Han var provokerende, homoseksuel og en masse andre ting, som pressen kunne lide. Han var et nemt offer, blev

9

Lockout indebærer, at arbejdskøberne opsiger arbejderne og spærrer adgangen til arbejdspladserne for dem. Formålet kan være at sænke lønningerne og forværre arbejdsforholdene eller at hindre at arbejderne forbedrer disse - f.eks.

gennem strejke.

Side 6

6 latterliggjort og kaldt en masse øgenavne. Det var derfor meget svært for Bang både at leve som borger og forfatter. Han introducerede det danske publikum for den franske litteraturs fremtrædende forfattere og dramatikere, som Émile Zola, Alexandre Dumas den yngre og Honoré de Balzac.

Professionelt spændte han umådeligt vidt – forfatter, journalist, kronikør, essayist, sceneinstruktør, oplæser, foredragsholder og anmelder - og hans produktivitet på disse felter var enorm. Gennem hele Bangs karriere fra den litterære debut i 1878 til hans død som 56-årig i januar 1912 spillede han med i og spilledes af de moderne medier. Man kan derfor sige, at Herman Bang levede for, med, i og af pressen. Som journalist skrev han også mange reportager.

En reportage er en litterær genre, som bruges inden for journalistik. Det er nonfiktion, det fortæller noget der er sket i virkeligheden. En reportage er ikke et interview, da journalisten (som regel) ikke stiller spørgsmål til den observerede. Når man læser en reportage kommer man med ud i virkeligheden sammen med journalisten. Journalisten er som fluen på væggen, da han skal observere alt, hvad der sker. Disse oplevelser skal derefter formidles til læseren. Reportager er ofte meget levende, idet der er mange sansende beskrivelser af begivenheder og steder. Når en journalist skal lave en reportage kræver det meget af ham, da man skal være opmærksom på alt:

Lys, farver, lugte og lyde. Disser sansende indtryk skal danne en stemning, som journalisten skal formidle til læseren. Reportagen fortæller mere detaljeret om baggrunden for en nyhedshistorie. I reportagegenren tilstræbes en troværdig gengivelse af virkeligheden. “Mantraet” for reportage genren er ”Dont’t tell it, show it”. Journalisten må ikke fortælle dømmende, hvordan tingene er, det skal vise læseren det gennem de sansende beskrivelser og sproglige billeder. Læseren skal have billeder i hovedet og forestille sig stedet på sit indre filmlærred. Som journalist gik Herman Bang ud i trængslen, han gik ud i samfundets kroge, hvor trængslen var langt større end trængslen på Strøget. ”Hvad jeg fortæller, har jeg set, ikke læst, set rundt omkring i de Gader, hvor Magistraten holder Halvmørke, og vor Halvmørke er behageligt” [10]. Jeg vil nu analysere mine tre valgte reportager af Herman Bang ved hjælp af en analysemodel til journalistik [11]. Genren er reportage,

som også kan gå under genrebetegnelsen føljeton^{12}. Afsenderen er Herman Bang og hans modtager

er læsere af den konservative avis Nationaltidende. Hans reportager er dermed sendt til borgerskabet og måske især til borgerinden. Bang havde rigtig mange kvindelige læsere.

10

Citat af Herman Bang, fra forordet til Reportager

11

Fra hjemmesiden: http://www.e-kjaer.dk/laerer/a_artikel.htm

12

Føljeton er en betegnelse for fiktion, der er delt op i flere dele

Side 7

7

”En Fattigmandsknejpe”

Den første reportage begynder med en meget levende beskrivelse af Herman Bangs egen lykkelige jul, hvor der efter denne beskrivelse står Nu var lysene slukkede. Der går han tilbage til virkeligheden og skriver om, hvordan gaden for blot et par timer siden så ud med juletravlhed. Han skriver, at julen formår at skabe et hjem i enhver familie. Han skriver, at der ikke er mere at skrive om den lykkelige jul, hvorfor han går videre hen ad vejen for at søge de hjemløses julefest. Han skriver, at der findes to slags hjemløse, den første, hvor selv en juleaften ikke kan få deres ensomme stue til at blive et hjem. Den anden, hvor de i ordets bogstaveligste forstand ikke har noget hjem, intet ejer og ikke ved, hvor de skal ligge sig om aftenen. Nogle af de sidste slags hjemløse er blevet inviteret til jul hos et par unge mennesker og det var den slags hjemløses jul Herman Bang søgte.

Dengang fandtes de såkaldte logihuse, hvor det, på det tidspunkt reportagen er skrevet, kostede 25 øre for at sove der en enkelt nat. Værten for dette logihus sagde til Herman Bang, at de personer der sov der ikke var hjemløse, de boede jo der (logihuset). Der kom halvtrejde hundrede unge og gamle hjemløse til denne jul. Bang skriver levende om rammerne omkring denne jul, hvordan lokalet var pyntet og om hvor meget de hjemløse spiste. Dernæst skriver han om en af de hjemløse, Petersen, som han vil holde øje med. De hjemløse ryger, drikker, spiser, synger, danser og hygger sig. Senere falder denne Petersen i snak med Herman Bang, som giver ham en krone. Dernæst skiftedes de hjemløse til at snakke med Bang, som hver får halvtreds øre. Reportagen slutter med at Bang og hans følgeskab går, da det er blevet sent. Emnerne i denne reportage er hjemløse og fattigdom. Han vil fortælle sine læsere, borgerskabet, om hvordan nogle rent faktisk lever. De mennesker, som ikke kan skaffe de 25 øre til logihuset, må overnatte på gaden. Reportagen er en blanding af information og opinion, da han både skriver objektivt og subjektivt. Bang er ikke skjult i denne tekst, han nævner sig selv flere gange. Sproget er selvfølgelig gammeldags, men det var det jo ikke i den tid han skrev dem. Sproget er let at forstå, dog med mange adjektiver, som gør meget stemningsfyldt.

”Fattigliv”

Fattigliv er en reportage, som handler om Det Moderne Gennembruds laveste klasser. Herman Bang tager os med rundt i et gammelt, slidt og usselt ”lejlighedskompleks”, sammen med H. og en politibetjent. Han skriver, hvordan de går på svalegangene og trapperne. Fra det ene fattige hus til det andet. Han beskriver, hvordan voksne og børn kigger på dem med et grådigt blik, de sulter.

Side 8

8

Bang er tom for ord, han har ikke ord til at beskrive denne fattigdom, denne elendighed. Dagligt snakker mennesker om sult og elendighed, og når så nogle virkelig sulter, eller lever i denne totale elendighed, er der ikke ord til at beskrive det. Det er en slags Peter og Ulven med ord, man tror ikke på dem når de rigtig kommer til sin ret. Fattigliv behandler temaerne fattigdom og social underklasse. Modtageren af denne reportage er den venstreorienterede avis Nationaltidende, dermed til de højere klasser. Det er virkelig en provokation, en øjenåbner til de højere klasser, om hvad der foregår i samfundet omkring dem. Hensigten med denne reportage, var først og fremmest Bangs eget personlige ønske om at komme ud i samfundets kroge. Han ville berette om sin frygtelige oplevelse og gøre folk opmærksomme på denne elendighed. Reportagen er igen både information og opinion. Han vil informere folk om fattigdommen, men han er slet ikke skjult: ”(…)I et eneste nu havde jeg set alle disse billeder, som formløse dæmrede i mine tanker, endnu trøstesløsere, endnu

                                           13
mørkere, i regndagens slud, i tågedagens skumring.”

. Han skriver konstant jeg, og ytrer flere gange sine egne holdninger og synspunkter. Det er opinion, fordi han også vil påvirke os som læsere, han vil sprede sit budskab og fortælle om hullerne, fattigdommen. Sproget er igen nogenlunde hverdagssprog og ingen fremmedord. Reportagen er yderst sanseligt beskrevet, han bruger mange adjektiver og mange beskrivelser af lugte, syn og lyde, han oplever på sin vej gennem fattiglivet.

”Strejken i Aarhus”

Den tredje reportage, jeg har valgt, minder ikke så meget om de to andre, da den handler om en strejke. 500 arbejdere strejker i et firma kaldet Kornkompagniet, som ligger ved havnen i Århus.

Bang ankommer til havnen og spørger en mand om strejken, uden han ved at han er vidne til et interview. Manden fortæller at strejken ikke handler om løn, men om at de fra Hamborg ikke længere vil losse af. Han siger også, at det både er slemt for arbejdsgiverne, arbejderne og for byen.

Kornkompagnaiet, ønsker som firma at genoprette deres produktion. Derfor vil de ansatte flere hundrede mand, som skal underskrive en tyendekontrakt [14]. De nye arbejdere ankommer til byen, og skal både bo og spise i et toldpakhus. Bang beskriver dette som et logihus. Kornkompagniet har underskrevet flere hundrede kontrakter og agter at gøre det samme dagen efter. Derved vil de hundrede gamle arbejdere stå uden arbejde, og uden penge til at skaffe mad. Kornkompagniet har villet denne strejke, så de kunne få nogle nye arbejdere som ikke var modstandskraftige. De vil

13

Citat fra Reportager, s. 190, linje 28-31

14

Hver enkelt arbejder fæstes som tyende for seks måneder, mod en løn af 90 kr. månedlig.

Side 9

9 ansætte unge mænd, som dårligt nok ved hvad en strejke er. Socialdemokraterne har forsøgt at hindre strejken, men uden held, 470 mand strejker. Det var ikke svært for Kornkompagniet at skaffe arbejdere, når de gav dem 90 kroner om måneden for at losse skibe i denne tid. Et par af byens borgere, som Bang taler med, siger at de er glade for det Kornkompagniet har gjort. De er glade for at skaffe mange arbejdere til byen, mod en dårlig betalt løn. Da Bang spørger dem, hvad der så skal ske med de arbejdere, der er blevet fyret, siger de at de jo bare kan tage det arbejde, de andre har forladt. Altså et arbejde til 50 øre om dagen. Hver dag er der flere og flere arbejdere, der vil tage arbejdet på havnen uden at tænke over dem de tager det fra. Tekstens budskab er at fortælle, hvad der kan ske ved strejker. Hvad arbejdsgivere kan bruge en strejke til. Disse arbejdere havde ikke tænkt på at de kunne miste deres arbejde ved strejken, og derefter få et endnu dårligere job. Bang vil berette om en konkret sag, Strejken i Aarhus, for at give et billede af, hvordan en strejke forløber.

Der er mest information i denne reportage, han vil oplyse os om Århus krisen. Der er lidt påvirkning i reportagen også, da det jo er personlig undersøgende journalistik. Han ytrer sine egne meninger, men ikke så meget som i de to andre reportager. Han deltager selv aktivt i reportagen.

Han interviewer folk, men ikke på en interview måde. Han taler med dem, og skriver bagefter det vigtigste af det de sagde ned. Sproget er hverdagssprog, han bruger ikke så mange adjektiver i denne reportage. Det er fortællesprog, han vil berette om noget, uden fine ord og vendinger.

Reaktioner på Herman Bang:

I Herman Bangs tid, var denne nye journalistiske tilgang til virkeligheden helt ny. Han var med til at grundlægge den nye journalistik, den opsøgende, personlige, farvede sociale reportage. En journalistiks form, med meninger fra journalisten og altid med et socialt perspektiv. Han ville berette om virkeligheden, en realistisk reportage. En af de ting han ville med sin journalistik, var at berette jyderne om København. Han ville fortælle sit ”hjemland” om, hvordan København så ud.

Både på den negative og positive side. Herman Bang er nok en af Danmarks mest kendte impressionistiske forfattere, men han var meget andet og mere end det. Han skabte meget opmærksomhed og offentligt postyr, med sine provokerende og realistiske reportager. Bangs emnevalg og skrivestil var både et frisk og frækt pust i den støvede og traditionelle journalistik i de hjemlige hovedstadsaviser, der primært henvendte sig til mændene. I Bangs søndagskronikker under fællestitlen Vekslende Themaer, lagde han de allerførste spirer til det, der først omkring

                                               15
århundredskiftet skulle blive til den moderne omnibusavis

. Han skrev her om stort og småt,

15

En avis, som prøver at dække alle dagens begivenheder i ind- og udland bredt.

Side 10

10 sladder og nyheder, informationer og rygter – og alt sammen i sin egen elegante sprogtone, der på én gang kunne være sofistikeret, krukket og indsmigrende, men altid nærværende.. Samtiden så Bangs reportager, som en stor provokation, da de beskrev noget så fjernt fra deres eget liv.

Romantikken, perioden som varede fra starten af 1800-tallet op til Det Moderne Gennembrud, skrev på en helt anden måde en Bang. Det var prosa og især digte, der prægede Romantikkens litteratur.

Det var således milevidt fra Bangs realisme og derfor var der nok mange der slet ikke forstod denne nye skrivestil.

Diskuterende: Er vilkårene for social underklasse bedre i dag end i Det Moderne

Gennembrud?

Her i mit diskuterende afsnit vil jeg perspektivere problemstillingen til i dag. Jeg har redegjort for

Herman Bangs reportager, Det Moderne Gennembrud og arbejderklassen/underklassens ændrede

vilkår fra Romantikken til Det Moderne Gennembrud. Nu er spørgsmålet, hvorvidt nutidens underklasse har ændret vilkår fra Det Moderne Gennembrud til dagens samfund. Samtidens reaktion på Herman Bangs Reportager var ikke just positiv. Måske ikke blot fordi det var en ny og anderledes måde at skrive på, men måske også fordi det belyste nogle temaer, som modtagerne helst ville være foruden viden om. I Det Moderne Gennembrud var der veldefinerede sociale klasser, som hvert individ tilhørte som et medlem. Hvis man var arbejder, f.eks. på en af de nye fabrikker, var man medlem af arbejderklassen, underklassen. Denne arbejder var automatisk medlem af det fællesskab, som arbejderklassen udgjorde. I dag er samfundet slet ikke på samme måde opdelt i sociale klasser. Det enkelte individ er ikke længere automatisk med i et fællesskab, men søger fællesskaber i flere forskellige sammenhænge. Det kan være via arbejde, venner, interesser osv. I Det Moderne Gennembrud var man langt mere afhængig af den sociale klasse, altså hvilken familie man var født ind i. Man blev ofte nogenlunde det samme som sine forældre. Det var yderst usædvanligt, at en arbejders søn blev arbejdsgiver. I dag har man bedre mulighed for at være mønsterbryder, for at bryde den sociale arv, man er født ind i. Der er bedre mulighed for at individualisere sig, og blive noget stik modsat end sine forældre. Sociologen Ferdinand Tönnies

() beskriver overgangen fra Det Moderne Gennembrud til vores samfund, som en overgang fra et ”fællesskab” til et ”samfund”. Ved fællesskab forstår Tönnies familien, slægten, kirken, lokalsamfundet, m.m. fælles for disse er præget af nærhed, kollektivitet og samhørighed..

Konsekvensen var at de gamle fællesskaber i stigende grad gik i opløsning, og de nye moderne

Side 11

11 samfund begyndte at tage form. Ulrich Beck [16] mener, at denne forandringsproces fra et fællesskab til et samfund skal findes i den stigende individualisering, som sker på baggrund af en række forandringer i samfundets sociale struktur - sociale klasser, familieformer, erhvervsvalg, traditioner, normer får mindre og mindre betydning for den enkeltes organisering af sit liv. Der er i en vis forstand tale om en omfattende frihed til at planlægge og vælge selv, men det er samtidig forbundet med en oplevelse af, at en stigende grad af risici trænger ind i hverdagslivet hos den enkelte. Beck fokuserer på begrebet individualisering, som en beskrivende strukturel, sociologisk transformation af sociale institutioner og individets relation til samfundet. Med det mener han, at individet er nemlig for første gang er blevet en grundlæggende enhed i den sociale reproduktion. Beck mener at den forudgivne kollektivitet, der skaber klassebevidsthed ophæves af individualiseringen, at fattigdomskarrierer ikke udspiller sig som klasseskæbne, men individualiseret, og at de ”der forsøger at genopleve arbejdersolidariteten og klassesolidaritet med klasseanalysen, er simpelthen

utroværdige”^{17}.

Man kan ikke sige om vilkårene er blevet bedre for den sociale underklasse i dag end i Det Moderne Gennembrud. Økonomisk er det blevet meget lettere at være at stå uden arbejde osv., idet man får støtte af det offentlige. Socialt er det nok blevet sværere, fordi det som sagt er blevet et individuelt problem at være underklasse. Man er ikke længere blot et medlem af underklassen, når man er arbejder. Der er så mange muligheder for at hæve sig selv og for at stille sig økonomisk bedre, at det måske er blevet mere tabu at være underklasse. Samfundet i dagens Danmark er langt mere økonomisk sikret, end i Det Moderne Gennembrud. Hvis man bliver syg og derved ikke længere kan arbejde, får man økonomisk hjælp til at leve. Hvis man står uden arbejde, får man også hjælp, enten til at finde et nyt arbejde, eller få økonomisk hjælp. I Det Moderne Gennembrud kunne man være medlem af en sygekasse, men det krævede betaling, hvilket gjorde at det kun var de rige der var medlem af denne. Man havde et utroligt dårligt bistandssystem. Næsten alle arbejdere var medlem af fagbevægelsen, da den opstod. I dag har fagforeningerne ikke særlig mange medlemmer.

Under finanskrisen eksempelvis, bliver vi mindet om hvor vigtigt det er at sikre sig mod eventuelle økonomiske kriser. I dag er man også meget bedre oplyst om at der findes andre muligheder, vi er mere opmærksomme på de dårligere stillede i samfundet. Vi får information gennem journalistikken. Den journalistik Bang var en af forløberne for, New Journalism, er i dag blev så anerkendt at vores samfund på ingen måde kunne fungere foruden. Nyhedsstrømmen er for det

16

Tysk sociolog og samfundsforsker

17

Fra Sociologi – en grundbog til et fag, side 118.

Side 12

12 moderne menneske enorm. En øget informationsstrøm kan også føre til en øget opmærksomhed på alle de farer, vi er omgivet af.

Konklusion:

Min overordnede problemstilling lød om Herman Bangs reportagegenre medvirkede til at gøre folk social bevidst. Som nævnt tidligere var den journalistiske genre, New Journalism, en helt ny måde at informere folk på. Det var ikke smukt skrevet og virkeligheden var ikke fordrejet. En reportage er det pure virkelighed, og med Bang altid med et socialt perspektiv. Når han eksempelvis skrev fattigliv, til hans modtagere, som var overklassen, blev de opmærksomme på, at der var nogle der ikke havde det så godt som dem. Smukke kærlighedsdigte provokerer ikke og får ikke folk til at tænke, ligeså meget som disse reportager. Han gjorde borgerskabet opmærksom på de lavere klasser, på arbejderne, dem som ikke var velstående. Reportagegenren, som Bang repræsenterede, har haft stor indvirkning på, hvilken form for information journalistikken skriver om. I dag er der f.eks. mange artikler og dokumentar der har det formål at være afslørende. Altså videreføres ideen om at formidle så ægte og virkelighedstro, som muligt.

Som jeg var inde på i mit redegørende afsnit om arbejderklassens arbejds- og boforhold, så har fagforeningerne i forhold til arbejdsforholdene spillet en afgørende rolle for at forbedre disse.

Reportagegenren vokser frem i samme periode og slår rod. Grunden, mener jeg, er at der netop på dette tidspunkt var behov for at få information fra alle dele af samfundet. Forudsætningerne for at være social bevidst handler også om at have viden om samfundet og i den sammenhæng har Herman Bangs reportagegenre medvirket til at give denne viden.