Er der stadig brug for avisjournalistik? Eleveksempel til 12

Er der stadig brug for avisjournalistik?

Jeg sætter mig ind i den godt fyldte bus, og slår mig ned på et sæde ved siden af en ældre dame. Hun læser den nyeste udgivelse af Weekendavisen, mens hun sidder godt pakket ind i en stor, grå dunjakke. I bus 500S er der lidt lunt, og på grund af det kolde vejr udenfor, er ruderne dugget helt til. Der lugter lidt af madpakke, og jeg opdager bagsæderne er fyldt med elever fra indskolingen, som er på vej tilbage til skolen med deres lærer. Jeg kan lige ane nogle af mine skolekammerater komme cyklende forbi i lange frakker, halsediser og huer. Det tager godt tyve minutter før jeg ankommer på Ballerup Station, hvor jeg skal skifte til bus 157, som kører mig næsten til hoveddøren. Jeg rejser mig fra mit sæde, og går hen og tager en af DSB’s ”Metro” aviser frem, og begynder at læse. Der står både noget om valgprognoser, uro i Afghanistan og hvad forårets nye farve-dille bliver. Selvom det ikke er nogen vild journalistik, hjalp det mig til at få et indblik i verden. Nu er året 2026, og disse aviser er afskaffet og glemt, og det gør det blot endnu nemmere at hive telefonen frem og scrolle på Instagram, TikTok eller i bedste fald Ekstra Bladet. Tre medier som ikke just står for den mest troværdige eller nødvendige form for information eller journalistik – og det synes jeg er ærgerligt.

I debatindlægget ”De unge læser ikke aviser – de kender dem ikke engang” adresserer lektor Johanne Littrup netop dette. Hendes hovedargument, og dermed påstand, er at vi bør fremme betalingsaviserne, specielt hos de unge. Hendes belæg for dette er, at vi bliver oversvømmet med medier og informationer, som er farvet af sociale mediers algoritmer eller redaktionens egne holdninger. Johanne Littrup benytter sig af en slags rygdækning i form af at hun selv er lærer på et på internettet. Denne rygdækning blander hun med Kulturministeriet, som har lavet undersøgelser over mediernes udvikling: ”At danskerne i dag har et langt mere fragmenteret medie- og nyhedsforbrug end for 10- 15 år siden, er dokumenteret grundigt. For eksempel i Kulturministeriets årlige rapport over mediernes udvikling i 2020. ” Denne rygdækning hun bruger i form af Kulturministeriet, bruges til understøttelse af hendes egen personlige holdning, men uden at man som læser får indblik i Ministeriets rapport.

Endeligt forklarer Littrup, hvad hun mener kunne …