Er der stadig brug for avisjournalistik? Eleveksempel til 12

Side 1

Aurehøj Gymnasium Elev: 120 5/2-2026

Er der stadig brug for avisjournalistik?

Jeg sætter mig ind i den godt fyldte bus, og slår mig ned på et sæde ved siden af en ældre dame.

Hun læser den nyeste udgivelse af Weekendavisen, mens hun sidder godt pakket ind i en stor, grå dunjakke. I bus 500S er der lidt lunt, og på grund af det kolde vejr udenfor, er ruderne dugget helt til. Der lugter lidt af madpakke, og jeg opdager bagsæderne er fyldt med elever fra indskolingen, som er på vej tilbage til skolen med deres lærer. Jeg kan lige ane nogle af mine skolekammerater komme cyklende forbi i lange frakker, halsediser og huer. Det tager godt tyve minutter før jeg ankommer på Ballerup Station, hvor jeg skal skifte til bus 157, som kører mig næsten til hoveddøren. Jeg rejser mig fra mit sæde, og går hen og tager en af DSB’s ”Metro” aviser frem, og begynder at læse. Der står både noget om valgprognoser, uro i Afghanistan og hvad forårets nye farve-dille bliver. Selvom det ikke er nogen vild journalistik, hjalp det mig til at få et indblik i verden. Nu er året 2026, og disse aviser er afskaffet og glemt, og det gør det blot endnu nemmere at hive telefonen frem og scrolle på Instagram, TikTok eller i bedste fald Ekstra Bladet. Tre medier som ikke just står for den mest troværdige eller nødvendige form for information eller journalistik – og det synes jeg er ærgerligt.

I debatindlægget ”De unge læser ikke aviser – de kender dem ikke engang” adresserer lektor Johanne Littrup netop dette. Hendes hovedargument, og dermed påstand, er at vi bør fremme betalingsaviserne, specielt hos de unge. Hendes belæg for dette er, at vi bliver oversvømmet med medier og informationer, som er farvet af sociale mediers algoritmer eller redaktionens egne holdninger. Johanne Littrup benytter sig af en slags rygdækning i form af at hun selv er lærer på et gymnasium, hvor hun på egen hånd har set udviklingen i unges forbrug af medier, både fysiske og på internettet. Denne rygdækning blander hun med Kulturministeriet, som har lavet undersøgelser over mediernes udvikling: ”At danskerne i dag har et langt mere fragmenteret medie- og nyhedsforbrug end for 10- 15 år siden, er dokumenteret grundigt. For eksempel i Kulturministeriets

                                       1
årlige rapport over mediernes udvikling i 2020. ”

Denne rygdækning hun bruger i form af

Kulturministeriet, bruges til understøttelse af hendes egen personlige holdning, men uden at man som læser får indblik i Ministeriets rapport.

1

4a: ”De unge læser ikke aviser – de kender dem ikke engang” S. 1, l. 31-33

Side 2

Aurehøj Gymnasium Elev: 120 5/2-2026

Endeligt forklarer Littrup, hvad hun mener kunne være en løsning på problemet. Hun tror at en skoleavis kunne gøre en forskel, og få børn og unge til at læse aviser og styrke den demokratiske offentlighed.

I modsætning hertil, skriver Martin Bengaard på mediet LinkedIn: ”Jeg har ikke læst nyheder siden påske”. Netop det som Littrup mener er problemet i det moderne medielandskab. Bengaards påstand er, at man skal lade være med at læse nyheder. Hans primære nyhedskilde er LinkedIn, da han kom i dårligt humør af nyheder fra de tabloidmedier, som han derfor har skåret fra. Han mener at han får filtreret det ”ligegyldige” ud af sit nyhedsfeed, for kun at se hvad hans netværk mener er vigtigt: ” Og så er mit netværk gode til at opdatere mig med RIGTIGE nyheder fra deres eget liv.

Nyheder som er langt mere interessante og vedrørende. ”^{2} Hvilket måske er en smule ignorant.

Udover LinkedIn, lytter Bengaard til podcast, for at holde sig opdateret, på hvad der rører sig rundt i verden. Han skriver også på gendrivende vis, at han stadig får nyheder fra de danske medier, blot igennem sin kone.

Selvom Bengaard og Littrup ikke er enige om hvordan aviser og medier burde blive brugt, kan de dog godt enes, om at det er vigtigt at holde sig opdateret på nyheder, dog på to vidt forskellige måder.

Jeg mener at det er uhyre vigtigt at holde sig opdateret, og især gennem betalingsaviser. Specielt nu er det mere nødvendigt end nogensinde før. Jeg oplever ofte selv at blive bombarderet med nyheder, på diverse sociale medier og online-aviser, som gør det svært at navigere i. Ydermere synes jeg at der er en svingende kvalitet i de gratis medier i Danmark. Forskellen mellem BT og Berlingske er enorm, men hvis det er det, som skal skille os ad, tror jeg stadig at det er vigtigt at der findes disse medier. Så kan nyheder, måske for nogle, blive mere letfordøjelige. Jeg tror ikke at avisjournalistik er ved at uddø, tværtimod, men jeg tror at den konventionelle avisjournalistik ændrer form, så den når ud til en endnu bredere målgruppe. Dette ses specielt hos profilen TV2 ECHO, som laver

                                                                         3
nyhedsvideoer, så man som forbruger kan se det, i stedet for at man skal læse en hel artikel. Denne

form for journalistik tror jeg kun vokser i popularitet, og kan være med til at få flere til at ”læse” nyheder.

2

4b: Martin Bengaard ”Jeg er holdt op med at læse nyheder” s. 3, l. 29-30

3

4c og 4d

Side 3

Aurehøj Gymnasium Elev: 120 5/2-2026

I øjeblikket er der så mange nyheder, at det kan være svært at følge med, specielt fordi man som læser ofte kan blive frustreret eller direkte ked, fordi mediebilledet er så negativt. Men netop derfor er det så nødvendigt at være en del af. Hvis ikke der bliver skrevet avisjournalistik, mister vi en del af den frie stemme. Problemet med medier – især nu – er at de ofte bliver så farvede og partiske, at det kan være svært at skelne mellem sandt og falsk. Selvom medier altid har haft en (ofte lettere skjult) politisk agenda, hjælper det nu endnu mere til polariseringen, med ekstreme nyhedskanaler, som for eksempel Trumps sociale medie Truth Social. Derfor tror jeg at det er nødvendigt at blive undervist i kildekritik i skolen, så man som ung ikke ender i vildrede angående informations- og nyhedssøgning, netop fordi der er så mange sociale medier som TikTok, Instagram, X, LinkedIn og listen kunne blive ved. Jeg mener at avisjournalistik er noget af det vigtigste for at holde et samfund oplyst og nuanceret. Derfor ser jeg også TikTok, som er oversvømmet af falske nyheder og AI, som en trussel.

I den forbindelse synes jeg også at Bengaards holdning til nyheder er yderst ignorant. Selvom jeg selvfølgelig godt kan forstå, at det til tider kan kamme over med informationer og nyhedsindtryk, synes jeg at det er næsten skamfuldt ikke at engagere sig i samfundet omkring sig. I Danmark er vi så heldige at der er (næsten) ingen censur i de danske medier. Netop det skal vi værne om. Hans holdning fortæller direkte om den vestlige arrogance der er i forhold til virkelige problemer ude i verden; også dem som ikke bliver skrevet om på kuraterede medier som LinkedIn. Jeg tror ydermere at problemet med Bengaards nyhedsstrategi grunder i at han - som hans selv skriver - kun var vant til online tabloidmedier. Det er netop her ordentlig avisjournalistik kan gøre sig gældende.

Jeg synes en af avisjournalistikkens styrker er at være så vidt forskellige, afhængigt af hvilken avis man som læser hiver frem. Derfor tror jeg også at der er noget som Bengaard kunne være interesseret i. Bengaard lever i et ekkokammer, ved næsten kun at modtage nyheder fra sit eget netværk, som gør det partisk. I stedet for helt at afskære sig fra nyheder, tror jeg det kunne være langt bedre, hvis han til erstatning, skiftede tabloidmedier ud for betalingsaviser.

Littrup, derimod, maler et billede af unge, som om vi ikke er kildekritiske til den information vi indtager – specielt på sociale medier. Det tror jeg ikke er sagen. Selvom jeg er helt enig i at unge bør læse flere aviser, tror jeg at det kommer ud til en bredere målgruppe ved TikTok profiler som TV2 ECHO, og til den lidt yngre målgruppe nyhedskanaler som UltraNyt. Hvis det kan være katalysatoren til at læse aviser og nyheder, synes jeg blot det er positivt, at der også bliver produceret denne form for journalistik – det behøver ikke kun at være fysiske aviser. Derudover

Side 4

Aurehøj Gymnasium Elev: 120 5/2-2026

mener jeg at det er meget gavnende for ungdomsuddannelser at tegne abonnementer hos aviser, så unge kan læse og lære om samfundet, der udfolder sig omkring dem.

Som ung mener jeg at journalistik er nødvendigt, for at få et nuanceret billede af verden, forstå problematikker og derudover at være oplyst. I 2026 står vi overfor et slags luksusproblem; der er så meget information på nettet, at vi ikke kan følge med. Derfor kan det for nogle betyde at man bliver så medieopslugt, at man ikke forholder sig kritisk til den information man modtager på nettet. Der er mange forskellige måder man kan optage nyheder på. Om det er ved TV-avisen, online-aviser eller den helt gammeldags analog papiravis. Vi lever i en spændt højpolitisk æra, hvor det er en dyd at være oplyst og derfor skal vi værne om avisen – som er for alle generationer.

I Linje E på vej hjem fra skole, ser jeg ofte det samme syn; en hel kupé fyldt med mennesker, som sidder helt fordybet i deres mobiltelefoner, som bliver oversvømmet med informationer på Instagram, beskeder fra mormor og til tider den røde bjælke med ”BREAKING NEWS” øverst på iPhoneskærmen. Jeg har derimod skiftet den ikke længere eksisterende ”Metro” avis ud med min Politiken app, hvor jeg stadig er logget ind på min efterskoles profil, for at holde mig nogenlunde opdateret på hvad der foregår rundt om mig. Ved Svanemøllen stiger min klassekammerat på, og ser at jeg er i gang med at læse en artikel på Politiken. Han virker meget overrasket, men alligevel kan jeg mærke at jeg har vækket en smule nysgerrighed, nok til at han spørger om han ”liiiige må læse lidt med?”. Så måske er de unge mere interesseret i avisjournalistik, end hvad man havde forventet – det er i hvert fald vigtigt at vi passer på den.