Arbejdsmiljø i Håndværk & Produktion

Side 1

Arbejdsmiljø - Håndværk og

Produktion

Teknologi – HTX Aabenraa

[navn fjernet] og [navn fjernet] 1.z

Side 2

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .............................................................................................................................. 3

2. Løsning ................................................................................................................................... 4

2.1 Løsning på problemet ....................................................................................................................................... 4

3. Konsekvenser ......................................................................................................................... 4

3.1 Arbejdslivet ........................................................................................................................................................... 5

3.2 Privatlivet .............................................................................................................................................................. 6

3.3 Vores løsning ........................................................................................................................................................ 7

4. Arbejdsulykker ....................................................................................................................... 7

4.1 Arbejdsgrupper – Dødsfald ............................................................................................................................. 8

4.2 Skades område ..................................................................................................................................................... 9

4.3 Sikkerheden på arbejdspladserne .............................................................................................................. 10

5. Produktions forløb ............................................................................................................... 13

5.1 Idefasen ................................................................................................................................................................ 13

5.2 Dokumentation- og Argumentationsfasen .............................................................................................. 13

5.3 Fremstilling af produkt ................................................................................................................................... 14

6. Produkt ................................................................................................................................ 16

6.1 Ændringer ............................................................................................................................................................ 16

6.2 Afprøvning ........................................................................................................................................................... 16

7. Miljø og samfundet .............................................................................................................. 20

7.1 Miljø ....................................................................................................................................................................... 20

7.2 Samfundet ............................................................................................................................................................ 21

7.3 LCA – Livs Cyklus Analyse ............................................................................................................................. 22

8. Argumentation ..................................................................................................................... 25

8.1 Fordele .................................................................................................................................................................. 25

8.2 Ulemper ................................................................................................................................................................ 26

8.3 Men kan man finde løsninger for dette problem? ................................................................................ 26

9. Konklusion ........................................................................................................................... 26 Kilder ....................................................................................................................................... 29 Konsekvenser ............................................................................................................................................................ 29 Arbejdsulykker .......................................................................................................................................................... 29 Produktions forløbet ............................................................................................................................................... 30 Produkt ........................................................................................................................................................................ 30 Miljø og Samfundet .................................................................................................................................................. 30 Konklusion .................................................................................................................................................................. 31 Bilag ............................................................................................................................................................................... 31 Bilag ............................................................................................................................................................................... 32

Side 3

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

3

1. Indledning

Danmark har vi et indenfor håndværk et velfungerende arbejdsmiljø. Som gør stor gavn for det danske marked. Vi fik til opgave at finde et problem indenfor ”Arbejdsmiljø i håndværk og produktion” som kunne forbedres. Der er mange småting som kan gøres bedre. Så vi valgte at tage udgangspunkt i, hvad for et problem som kommer hyppigst. Dertil må der siges at problemet med håndskader er det ikke der man finder de store og hjælpsomme løsninger. Det forekommer at håndværker og skovarbejder som har problemet med mange håndskader. Det kan ske at disse arbejder kunne komme glat af sted med en skarpe save, hammer og andre værtøjer, som kan gøre store skader så deres hænder. Denne problem stilling er også betegnet fiskeri arbejder, det er tit de kommer ud for ulykken at få forfrysninger som er et problem blandt fisker. Men i alt dette skal man ikke glemme landmændene som bruger meget af sin tid på sit landbrug. Dertil bruger en landmand tildeles også meget tid på at reparere eller forbedre sine maskiner og andre hjælpemidler.

Man tænker sikkert, hvorfor er det noget problem? Der til vil svaret være at der er mange konsekvenser til problemet. Det vil ikke kun være en skade på hånden der vil gøre ens arbejde anderledes som også på hjemmefronten. En skade på en ad de kropsdele som vi bruger mest ville være et tab for mennesket. En håndskade vil måske sikke være så slem en ting men efter overvejelser vil det ikke være et problem nu men det kan forhindre en i fremtiden.

Vores ide kommer hertil til at hjælpe mange mennesker med deres arbejde nu og med at beholde deres effektivitet på arbejdet. Oveni alt dette vil det også hjælpe med at undgå håndskader og dermed også forhindre dem i at miste en del af kroppen som vi bruger meget der hjemme og arbejdets relateret.

Vi vil gerne gavne mange mennesker så derfor vil vi kombinere forskellige metoder og hjælpemidler indenfor arbejdsområdet. Det vi vil fortage os, er at det skal kunne kombiner så

mange komponenter som muligt dom oveni kan gavne vores kunde/forbruger.

I denne rapport vil man kunne læse sig frem til informationer om vores produkt. Der vil være visuelle illustrationer som vil kunne gøre den optimale forståelse af produktet. Det vil også kunne læses om hvordan vi i gruppen er nået frem til ideen samt hvordan produktet bliver

Side 4

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

4 produceret. Hertil vil der også være noget om hvordan det hele kommer til at hænge sammen

i vores samfund og med miljøet.^{1}

2. Løsning

Håndskader er nok den del på kroppen der får flest skader, overhovedet. Derfor er det vigtigt med sikkerhed til hænderne og derved at sikre et en stabil og hurtig arbejdes fremgang ude på byggepladser, om bord på diverse skibe og kuttere, i værkstedet og på alle former for landbrug, hvor næsten alle fare fra overstående erhverv bliver blandet og alle er til fare for at

skade og sænke en landmand og hans dyrebare tid.^{2}

2.1 Løsning på problemet

Den ideale løsning til alle disse problemer er en handske der opfylder alle disse erhvervs krav til sikkerhed og komfort. Fordi alle disse erhverv udøver forskellige trusler mod arbejderne er en simpel handske langt fra nok. Handsken skal kunne opfylder alle behov uden at være til en eneste gene til den enkelte arbejder. Derfor har vi i gruppen valgt at handsken skal kunne tilpasses at den enkelte arbejder og derved kan han indstille, tilpasse og finpudse handsken så alt passer fuldstændig perfekt til ham.

For at handsken skal kunne tilpasses ned til mindske detalje kræver det er specielt design der vil tillade den enkelte at flytte rundt på diverse komponenter. Dette gør handsken til en meget

personlig ejendel som hurtigt bliver uundværlig for brugeren.^{3}

3. Konsekvenser

Der findes konsekvenser ved alt. Derfor vil vi gerne fremhæve konsekvensen ved forskellige arbejdsårsager som kan forekomme og som kan formindskes med hjælp vores

løsning/produkt. Det er ikke kun i arbejdslivet som der er konsekvenser for, det kommer ikke

kun til at gå ud over arbejdet men også Privatlivet. Dertil vil der også være konsekvenser ved

at fermproducere dette produkt.^{4}

1

Malene – 1. Indledning

2

Ole – 2. Løsning

3

Ole – 2.1 Løsning på problemet

4

Malene – 3. Konsekvenser

Side 5

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

5

3.1 Arbejdslivet

Hvis man går ind under arbejdsskadestyrelsens og arbejdstilsynets hjemmeside vil man kunne finde frem til, hvor mange skader der rent faktisk sker på hænderne på en alminlig arbejdsplads. Arbejdsskadestyrelsen og arbejdstilsynet har undersøg, hvor mange skader der sker på en arbejders hænder og håndled samt fingrene. Efter at have læse og set, hvor mange skader der sker, må vi træde i kraft. Der tænker vi over, hvilke konsekvenser det har givet vedkommende.

Ud fra, hvad arbejdsskadestyrelsen og arbejdstilsynet har fundet her til at en ad de skader som forekommer op menneskes krop er en håndskade. For denne del af kroppen er en lille ting som vi ikke regner med har en stor betydning men, det har det.

Figur 1. Illustration af skades område

Figur 2. Tabel over arbejdsulykker som er blevet anmeldt i

Side 6

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

6

I arbejdslivet sker der mange skader. På figur 2. kan man se fra perioden , hvor mange anmeldte arbejdsulykker der er sket. Der er blevet at en rød streg under de områder der havde med en hånd, håndled eller fingrene.

Der kan ses at i perioden er der forekommet 1.062 amputationer af fingrene, hvor i 2007 er sket den største sum med 211. Amputation af hånd er i den 5 årig periode sket 13 gange, hvor i 2009 er sket 6 gange. Sårskader på fingere i perioden er på 19.909 skader, hvor i år 2007 der skete 3.903 skader alene men, der kan ses at i år 2005 meget tæt på med 3.871 skader. Sårskader på hånd og håndled ligger på 6.722 skader, hvor i 2006 er den største dele med 1.280 skader.

Man kan også se på tabelen at med årenes løb er skaderne blevet formindsket. Det kan ses ved at i år 2008 er alle skaderne i alt på 49.519 skader. Som er i perioden er det år som der er sket de fleste skader. Hvis man tager i forhold til 2010 som ligger på 44.392 skader så kan man se en rimelig stor skaden er blevet formindsket. Det kan skyldes forholdende på arbejdspladserne er blevet bedre og vores sygehus sygstem er blevet bedre. Det vil også siges at vores behandlingsformer er blevet bedre.

Dette er et uddrag af, hvilke konsekvenser det kan have for arbejderen. Det vil oveni ikke kun have en effekt på hans arbejdsliv men også privatlivet. Den store sandsynlighed er at man som arbejder sener hen får problemer eller vil kunne miste til job. Derfor er det vigtigt at vi

passer på vores hænder og fingre.^{5}

3.2 Privatlivet

Privatlivet er også en af de poster, hvor konsekvenserne kan have en stor indflydelse. Ikke kun fysiks men også psykisk. Da det ikke kun er at have mistet en hånd eller finger som kan tage en ned men også det psykiske der køre i ens hoved. Det kan kommer mange småting som man pludselig ikke kan mere uden at man skal igennem nogen ting. Der skal også tages hensyn til diverse ting, hvis man planlægger fremtidige ting. Det skal heller ikke lyde som om man ikke kan noget men man skal tænke over man bliver mærket for livet.

Det de fleste gør når man kommer ud for en arbejdsulykke, er at anmelde den til arbejdsskadestyrelsen og arbejdstilsynet. Det er op til en fagforening for at få en erstatning til vedkommende som nu er blevet skadet.

5

Malene – 3.1 Arbejdslivet

Side 7

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

7

Dette vil kunne have konsekvenser på mange ting i ens privatliv. Det vil ikke kun gå ud over personen selv men også over familien og personens mulighed for arbejdes mulighed. Dette

kommer også an på, hvilken og, hvor stor en påvirkning skaden har på personen.^{6}

3.3 Vores løsning

Dette vil omhandle, hvordan og, hvilke konsekvenser det have at fremstille vores

løsning/produkt. Der vil være mange udgifter ikke kun økonomisk set med også, hvis man ser

det med de grønne miljø briller på.

Dette er økonomisk et stort projekt. Til dette projekt vil der skulle mange forskellige komponeret da vi vil udarbejde så mange hjælpemidler som muligt. Der skal både udgifter til at få fremstille disse forskellige fabrikker og de forskellige kemikalier som skal brugets. Dette vil komme til at koste en masse penge. Selv vores projekt at vi betalt 171 kr. for kevla handskerne. Dertil vi der komme sytråd, batterier, varmeanlæg og meget mere.

Det er ikke kun økonomien som har en stor konsekvens ved at få dette produkt fremstillet.

Det vil også have en indflydelse på miljøet og samfundet, hvor konsekvensen vil være at det vil nok komme til at forurene og det vil komme masse produktion. Det vil derfor somme til at have en effekt på miljøet og samfundet.

Denne løsning vil også kunne skabe nogle konsekvenser for, os som sidder og udvikler produktet. Det er og vil opstår nogle problemer som kan skabe konsekvenser for udviklingen.

I vores planlægning har vi i løbet af projektet lavet om og ændret i plannerne. Da begrund af

tidsmangel, har svært ved at nå det vi har sat os for.^{7}

4. Arbejdsulykker

Arbejdsulykker i alt er rimeligt udbredt i Danmark. Arbejdet kan sommetider gå galt og det er specialet indenfor arbejdsområdet som har noget at gøre med håndværk. Det ses at der skal mange arbejdsulykker indenfor området og det skal skyldes mange ting. Vi har sat også for at under stege, hvor mange ulykker der sker indenfor håndværksarbejdernes område. Det er også sådan at vi vil sætte fokus på det skade område vi har valg at udarbejde en løsning til,

som er hånden/ håndledet.

6

Malene – 3.2 Privatlivet

7

Malene – 3.3 Vores løsning

Side 8

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

8

Det er tal på at området med håndværk, skovbrug, landbrug og fiskeri er der, hvor der sker de fleste ulykker. Arbejdstilsynet har ud fra alle anmeldelser på forskellige arbejdsulykker. Og dette omhandler også de arbejdsulykker som medførte til døden. Der imod er det ikke for

vores skades område der sker de fleste ulykker.^{8}

4.1 Arbejdsgrupper – Dødsfald

Figur 3. Tabel over arbejdsulykker som er blevet anmeldt i forskellige branchegrupper i 2007-

2012

Der ses her på tabelen ovenfor, at indenfor de opdelte grupper som arbejdstilsynet at har tildelt landbrug, skovbrug og fiskeri er der, hvor der er sket flest dødsfald. Som der kan ses på tabelen er det i år 2012 der er sket 11 dødsfald ud af 47 dødsfald som er blevet anmeldt i perioden

Den anden gruppe hvor der er sket mange dødsfald er opførelse og nedrivning af byggeri, det vil vi mene også at det indgår under håndværker området. I denne gruppe er der sket 32 dødsfald i det hele som er blevet anmeldt. Det er sådan at ud af de 32 dødsfald er der i år 2007 er der sket den største del af dødsfaldene i den periode og det er på hele 8 mand der måtte lade livet til håndværkarbejdet.

At de der i gruppen landbrug, skovbrug og fiskeri alene er 47 personer som har mistet livet er ikke specielt godt. Det er også derfor vi har valg at arbejde indenfor denne arbejdsgruppe. Det

8

Malene – 4. Arbejdsulykker

Side 9

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

9 er udelukket at få denne måling til at blive mindre. Derfor vil vi gøre det klart at sikkerheden skal forbedres og derfor kan vil vi også gøre noget ved dette.

Der kan ved disse undersøgelser og mange dødsfald konstanters at denne arbejdsgruppe er meget præget af mennesker der mister livet. Det vil altså sige at de denne periode er der mange der har mistet livet på grund af deres arbejde. Og derfor må vi sige at det er en arbejdes gruppe, hvor der skal tages hånd om sikkerheden omkring arbejdet er skal udføres.

Samtidig vil vi lige påpege at vi ikke nøjagtig ved, hvordan personerne er døde under deres arbejde og derfor er det svært at sige det er lige er et specifik problem. Det skal også siges at vi ikke ved om dødsfaldene har noget med sikkerhedsproblemer at gøre. Overordnet skal

sikkerheden bare være i top og gøres bedre.^{9}

4.2 Skades område

Skades området som vi har valg at arbejde med er hånden, håndled og finger. Da vi kan se på forskellige tabeller at der sker mange skader på dette område.

Figur 4. Tabel over Anerkende arbejdsulykker i tidsrummet

9

Malene – 4.1 Arbejdsgrupper – Dødsfald

Side 10

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

10

Figur 5. Tabel over anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker i tidsrummet

I disse to tabeller vil man kunne se hvor mange arbejdsulykker som er blevet anderkendt i tidsrummet Det vil sige at man kan se, hvor mange anmeldelser der kommet på de forskellige områder på kroppen. Det kan ses at området arme, hænder og finger er et område med de høje tal og procenter. Det ligger i procenter i mellem 82% - 84% og det er meget. Det kan forekomme at denne skade ikke har nogen form for konsekvens for personen

men det er tråds salt en arbejdsulykke.^{10}

4.3 Sikkerheden på arbejdspladserne

Hvert år dør ca. 2,2 millioner mennesker i verdenen pga. arbejdsulykker eller erhvervssygdomme. Dette tal oversteg endda det årlige tal af ofre i krig, ifølge en rapport fra den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), som blev offentliggjort i Genéve. Derfor opfordrer ILO alle arbejdsgivere til at forbedre arbejdsvilkårene i deres virksomhed.

Men som mange statistiker vider, sker de fleste arbejdsulykker i forberedelsen og salg af kød pga. håndteringen af knive. Årsagen til de fleste skader på hånden er maskiner som f.eks.

knoglebåndsaven.

Men selvfølgelig er det i mange tilfælde arbejderen selv da der er et forkert adfærd og uopmærksomhed:

• Arbejderne bruger ikke alt sikkerhedsudstyr der står til rådighed.

10

Malene – Skades område

Side 11

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

11

• Der bliver ikke slukket for maskinerne ved rengøringen.

• Arbejderne har ikke nok grip på hænderne ved brug af knive.

• Knivene opbevares ikke som der forlanges.

Skæresikkerhed:

Skærefaste handsker – som regel lavet af et tekstilstof – tilbyder beskyttelser mod ren skæring og bliver mange gange brugt ved rengøring og udskiftningen af maskinens knive / klinger, som anvendes i maskinerne.

På dette piktogram karakteriseres skæreresistente handsker:

Billede 1. Skæreresistente handsker af kevlar.

Stikkeresistente sikkerhedshandsker :

For alle arbejder hvor der kan regnes med stik har man brug for en sikkerhedshandske som består af metalring fletning (se billede 2. og billede 3.). Disse handsker bestående af enkelt svejsede ring tilbyder den optimale beskyttelse til hånden.

Når man skal til at købe disse handsker er det vigtigt at få dem i de rigtige størrelser, da de ellers ikke kan byde den optimale sikkerhed.

Billede 2. Sikkerhedshandske lavet af metal ringfletning med korte manchet til beskyttelsen af pulsårene med silikone-stivelse.

Billede 3. Sikkerhedshandsker med lange manchet (underarmsbeskyttelse). Produktet har ingen syninger, har vulkaniserede bånd og er blevet styrket med silikonegummi som er med til styrke-og holde manchetten i den oprindelige form.

Skader på underarmen er som regel meget alvorlige da der her er mange sener og arterier der kan komme til skade. Når pulsåren i underarmen kommer til skade er der akut livsfare. Derfor

Side 12

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

12 skal der altid stå sikkerhedshandsker med manchetter (der dækker hele underarmen) til rådighed når det er et arbejde med risiko for skader på underarmen og selvfølgelig skal disse også bruges af arbejderne.

Afhængigt af hvor farligt arbejdet er, kan der varieres på længderne af manchetterne og materialet (se billede 2. og billede 3.).

Findes der en effektiv løsning på mangel af sikkerhed?

Der findes mange muligheder at forbedre sikkerheden inde for arbejdsmiljøjet, men den mest effektive måde er at udvikle et produkt som både håndværkere, fiskere, etc. kan bruge. Det er derfor vi bestemte os for at udvikle sikkerhedshandsker som kan anvendes i alle områder.

Vores handsker vil nok påvirke arbejdsmarkedet, da det bliver mere sikkert og der vil være flere mennesker der kunne tænke sig at udøve dette arbejde.

Men der er også mange andre fordele ved dette produkt:

• Mindre arbejdskræfter: Der bliver ikke brug for så mange arbejdskræfter længere, da der kun skal anvendes et produkt og man derfor kan opnå mere i en kort tid.

• Stigende arbejdsproduktivitet: Man skal bruge mindre tid på at skifte sikkerhedsudstyret.

• Stigende omsætning: Da der produceres mere i kort tid, tjener man også mere i denne tid.

• Mindre omkostninger, da der kun købes et sikkerhedsprodukt: Der ikke længere brug for mange enkelte sikkerhedsprodukter, da vores handske omfatter alle områderne.

• Sikkerhed for brug af det rigtige produkt i den pågældende situation: Man bruger altid det rigtige sikkerhedsellement som man har brug for i den pågældende situation.

• Færre lagerkapacitet: Da der kun anvendes et produkt er der ikke længere brug for et lige så stort opbevaringssted.

Side 13

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

13

• Færre sikkerhedskurser: Da det kun er et produkt der skal anvendes til alle situationer

er det ikke nødvendigt at sende medarbejderne til de pågældende sikkerhedskurser.^{11}

5. Produktions forløb

5.1 Idefasen

Vi kom på idéen da vi var i gang med at vælge vores oplæg. I erhvervs livet er der nemlig mange der får skader på hænderne, det behøver ikke være store skader, det kan også sagtens være de små som bare sænker arbejdet en smule. Idéen er en handske som med udskiftelige komponenter kan tilpasses enhver arbejdes form, hvad en om faren er rifter, mindre hamre, store knive, kulde, spidse søm, store save, mindre flammer osv.

Vi var i gruppen meget hurtigt enige om at handsken var en super idé og at det klart var noget brugbart. Idéen med handsken var at vi ville lave en handske som skulle gøre arbejdet hurtigere fremfor at sænke det som andre sikkerheds handsker. Komfort og sikker var det vi blev enige om at fokusere på, da vi mener dette er det vigtigste når arbejdet skal gøres hurtigt

og sikkert.^{12}

5.2 Dokumentation- og Argumentationsfasen

Vi har denne fase skulle tage højde for en masse ting. Det vil sige at vi har tænkt over hvad der skulle i rapporten og hvad der skulle augmenteres og dokumenteres. Denne fase har også gjort os kloge på hvordan vores produkt skal kunne fungere. Det er også denne fase at vi har fokus på nogen andre områder en hvis vi kun skulle have lavede et produkt.

Denne fase har vi skulle have fokus på nogle forskellige punkter. Vi har delt rapporten op i forskellige overskrifter. De overordnede overskrifter lyder:

• Skader og hvad der med følger

• Produktet og forløbet

• Miljøet og samfundet

11

Yasmin – Sikkerheden på arbejdspladerne

12

Ole – Idefasen

Side 14

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

14

Her efter har vi så skrevet og taget billeder så dokumentationen bliver så optimalt.^{13}

5.3 Fremstilling af produkt

Underfremstillingen af produktet har vi haft mange problemer. Til dette er der flere årsager.

Den første er nok dårlig planlægning. Fordi vi ikke har overhold vores første tidsplan, så er vi faldet langt tilbage i projektet med at lave rapport i stedet for at begynde på produktet. Dette har ført til at produktet er blevet opført under hasteværk.

Som skelet for handsken har vi købt en kevlar/læder handske, der allerede opfylder nogle af

de ønsker vi havde angivet såsom, Vandtæthed, kevlar i inder handsken og komfort i inderhandsken. Dertil vil vi så tilføre lynlåsen, så den bliver tilgængelig imellem inder og yder handsken. Vi vil også lave handsken så der er et varmeanlæg indbygget.

Varmen skal transporteres via varme tråde fra en gammel brød rister.

Billede 4. Dette er brødristeren da vi har fjernet varmetråden

Vi er blevet enige om at handsken skal have disse varmetråde syet på. Så derfor er inder handsken blevet taget ud og bliver påmonteret bagefter med lynlås.

13

Malene – Dokumentation- og Argumentationsfasen

Side 15

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

15

Billede 5. Inder handsken, hvor varmetråden er ved at blive monteret

Varmetråden bliver syet i hånden som det er vist på billedet overfor.

14

Billede 6. Det endelige resultat af inder handsken

14

Ole – Fremstilling af produkt

Side 16

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

16

6. Produkt

6.1 Ændringer

Det er sådan at vi har valgt at ændre lidt i vores planer, hvis man tager i forhold til vores PPPT. Det skyldes til dels at vi her været lidt for ambitiøst en målsætning i forhold til tiden som vi fik til rådighed. Der vil vi også kun kunne bebrejde os selv af planlægningen. Det er sådan at vi har fundet en anden løsning nu, hvor vi måtte ændre.

Det vi har ændret er at vi ikke nå og får lavet denne brynjehandske som var beregnet til når

man skal benytte de store davemaskiner.^{15}

6.2 Afprøvning

Afprøvnings fasen fylder rigtig meget i et projekt som dette, da det er vigtigt at vide om de materialer man har med at gøre også har de ønskede egenskaber. Dette har vi også benyttet os af med de materialer og halv færdige produkter som vi har bestilt hjem. De halvfærdige produkter består at et sæt læder handsker med et kevlar væv inden under. Dette bevirker at man ikke kan skære igennem det.

Billede 7. Afprøvning af Kelva handske

På billedet overfor ses hvordan hobby kniven ikke kan skære gennem handsken.

Dog har kevlar vævet et par svagheder i forhold til knive. Og dette problem er ikke noget læderet hjælper særlig meget på.

15

Malene – Ændringer

Side 17

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

17

Billede 8. Afprøvning af Kevla handske

På billedet overfor ses at knive med en spids ende kan penetrere både læder og kevlar vævet på indersiden. I dette projekt har vi ikke nok tid til at gøre noget ved det eller trælse og irritable problem, dog en tynd plade fast kevlar eller kulfiber have været en eminent løsning på fx håndryggen.

Handsken skulle også have varme indlæg på indersiden af handsken. Varmen skulle være drevet af elektricitet, i form af 9 volts batterier. Vores første tanke var en dække inder handsken til med aluminiums tape eller alufolie. Aluminiums tape blev medbragt hjemmefra

og afprøvet med hensyn til modstand. Høj modstand=stor mængde elektrisk energi

omdannelse til varme energi. Derfor blev vores aluminiums tape afprøvet med et ohm meter og derefter med almindelig jævnstrøm for at teste om der var nogen form for varmedannelse vi kunne bruge i vores produkt.

Side 18

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

18

Billede 9. Afprøvning af aluminiums tape

På billedet overfor ses afprøvnings fasen af aluminiums tapen der blev med bragt hjemme fra.

Aluminiums tapen opfyldte ikke vores ønsker med hensyn til modstand og energi omdannelse, vi havde forestillet os at bruge. Forklaringen på dette er at aluminium har en meget høj elektrisk lede evne og derfor en meget lav modstand, hvilket bevirker at der er en lav energi omdannelse.

Side 19

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

19

Figur 6. Udregning på aluminiums tape

Figur 7. Udregning på resistensen

Figur 8. Udregning på brødristeren

Vores næste tanke kommer fra en tip vi har hørt ude byen. DTS foreslog at vi fandt en hvilken som helst ting der varmede ting op på en eller anden facon med en varme tråd. Vores tanker fad derefter på en brød rister. Under brødristerens varme plader befinder der sig nogle varme ledninger eller rør. Disse har en stor modstand og ved en høj spænding som de 230 volt der kommer ud af stikkontakten, kan de lave store energi omdannelser. Men fordi vores handske kun køre med 9 volt, så vil spændingen være 25,5 gange mindre og det samme vil

varmen. Derfor vil handsken ikke riste dine hænder til toast når du har dem på.^{16}

16

Ole - Afprøvning

Side 20

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

20

7. Miljø og samfundet

7.1 Miljø

Produktionen af vores handske vil selvfølgelig give en vis skade på miljøet og den vil til en vis grad gavne samfundet.

Miljøet ville blive påvirket af den industrialisering der kommer til at foregå der hvor produktionen bliver sat i gang. Opførelsen af fabrikken vil kræve plads, plads hvor der måske var en plantemiljø før. Ja måske var der noget dyre liv der fik en stor procentdel af bestandens føde og næring på den pågældende plads. For at fabrikken kan opføres skal der skaffes store maskiner der først skal fragtes til den pågældende plads. Så skal træerne ryddes først, dette

udleder CO^{2} fra eventuelle motorsave eller måske endda langt mere avancerede, større og

mere forurenende maskiner. Samtidig med at disse maskiner udleder kuldioxid, så vil de træer der stod der før, ikke kunne konvenere kuldioxiden med fotosyntese mere.

Dette er alt sammen på en meget lille skala og det drejer sig måske kun om, skal vi sige tre

hektar jord (100mX300m=30000m) og dette vil jo have en minimal påvirkning på miljøet. Så

2 kunne man jo være fristet til at sige at, ”Jamen det er jo kun en lille fabrik”, eller ”Naboen skulle jo alligevel plante nogle nye træer”. Men sagen er den at én fabrik med succes, hurtigt bliver til tre fabrikker her hjemme i Danmark og minimum lige så mange i Kina eller et andet land mod øst.

Nå ja, vor herre bevares? De kinesere fyrre jo alligevel så meget? Det kan vel ikke skade at de får, lad os sige ti fabrikker der laver vores handske. Deres luft er jo i forvejen så fyldt med kuldioxid og deres spildevand er jo allerede en stor losseplads af kemikalier. Og de danske fabrikker er jo så miljø venlige. Sagen er dog den at en forurening af luften i Kina vil påvirke hele verden. Og det er ikke kun Kina med de ti fabrikker der laver vores handske, men de tre fabrikker der står her hjemme i Danmark, forurener jo lige så meget hver især.

Hvis vi dog vælger at se lidt mere lokalt på problemet, så kan vi jo antage at produktionen ikke vil blive solgt til udlandet. Så har vi de tre fabrikker her hjemme der alle tre har indtaget

3 hektar rødgransskov hver. Her efter kan vi så antage at en fabrik udleder 30 tons kuldioxid hvert år. Kunne de træ hektar nåleskov måske have konventret de 30 tons kuldioxid til ren ilt og næringsstoffer til træet?

Side 21

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

21

På tre hektar skov er der 30.000 kvadrat meter. Vi kan der efter antage at en rødgran kræver

4 kvadratmeter jord hvert. Det vil sige at vi har 7500 træer på de tre hektar.

Et rødgranstræ i 20 års alderen kan hvert år optage 0,016 tons kuldioxid

7500 X 0,016=120tons kuldioxid. Fra de 30 tons vores fabrik udleder hvert år, da kunne

træerne have optaget 400% af det. Dette er dog ikke muligt mere da de træer nu er væk.

Hvis man der efter regner med at der til transport bliver kastet 50 tons kuldioxid op i luften

hvert år. 30+50-120??? Ja dette tal kunne jo stadig tydeligvist være blevet dækket at de tre

hektar granskov. Og ikke nok med det, men så var der tre fabrikker. [17]

7.2 Samfundet

Samfundet vil også blive gavnet idet at tre nye fabrikker åbner op for en række nye arbejdes pladser. Først og fremmest vil der være brug for et hoved kontor med en direktør, en bestyrelse og et antal kontor folk. Der vil også blive brug for en arbejdsgiver på hver fabrik.

Han vil have ansvaret for hvem der ansættes på den enkelte fabrik og ansvaret for dagsordenen. Så vil der på hver enkelt fabrik være brug for et antal fabriksarbejdere. Her er ungarbejdere også en mulighed til en andel af arbejdet. Og så til sidst vil der eventuelt kunne ansættes en rengørings assistent, hvis ikke at en ungarbejder kan klare dette. Der vil også være brug for transport af vare og materieler. Dette vil kræve omkring en chauffør pr. Fabrik,

samt hans store varebil/lille lastbil.

Figur 9. Illustration af arbejdsfordelingen i vores produkt arbejdssamfund

17

Ole – Miljø

Hovedkontor

7 arbejdespladser

1. Fabrik 2. Fabrik 3. Fabrik

15 14 17 arbejdespladse arbejdespladser arbejdespladser

2 rengørings 2 rengørings 2 rengørings assistenter assistenter assistenter

1 lastbil Chaufør 1 lastbil chaufør 1 lastbil chaufør

Side 22

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

22

Ud over at produktionen af handsken vil være til fordel for samfundet, så vil handsken i sig selv også gavne samfundet. Handsken er skære sikker og forbyggende overfor forfrysninger.

Dette betyder at folk på arbejdes pladser kan give sig minimum 10% mere end før og fortsætte 10% længere ind i vinteren begynder og starte 10% før vinteren er slut.

Det at handsken er skære sikker, vil betyde f.x. at hvis en tømre er ved at skære rockwool ud til en mur, så behøver han ikke være bange for at skære sig i fingrene og kan derfor arbejde hurtigere med en bekymring mindre. Hvis det oveni købet er koldt, måske under fryse punktet endda, så vil handsken med sit varme anlæg også eliminere bekymringen for forfrysninger og kolde fingre idet hele taget, da dette ikke er en rar møde at arbejde på.

En fisker ville også få stor gavn af disse handsker, af hensyn til det varme anlæg den kan forsynes med og dens vandtæthed, være til stor gavn for fiskere. En fisker kan idet kolde halvår udsættes for forfrysninger, hvilket ikke ligger i en fiskeres interesse, da hænderne konstant skal bruges og en forfrysning vil ødelægge hele arbejdes gangen for den enkelte fisker. Dette kan undgås med vores handske. Handsken vil sikre en mere sikker og

komfortabel arbejdes gang.^{18}

7.3 LCA – Livs Cyklus Analyse

Vi har i dette projekt også lavet et livs cyklus analyse også kendt som LCA. Det er her vi har udarbejdet, hvor vores elemeter til produktet kommer fra og, hvor det ender hen.

Det kan ses at det starter ved solen, alt starter ved solen. Det er sådan at vores jern også kommer fra det ydre rum så derfor har vi også en start fra en stjerne lang væk. Stjernen eksplodere så der kommer stoffet Fe(jern) ud. Dette bliver stof bliver optaget og brugt til at fremstille materialet jern. Stoffet bliver sammen med jernmalt smeltet om til jern.

Det jern skal så lavet til små ringe og flettes sammen til brynje som har udformningen til en handske.

På den anden side har vi solen som har udformet jorden til vores brug men, det er også solen der giver næring til at vi på jorden kan fremstille træ. Det skal vi så bruge gummitræ og

18

Ole – Samfundet

Side 23

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

23 bolmuldsplanter. Siruppen fra gummitræerne kommer fra de store plantager nede i det sydlige Amerika, i Brasilien. Vi for fragtet vores bomuld fra nogen af de små bønder i Indien.

Siruppen fra gummitræerne bliver i vores frabrik lavet om til gummi, der bliver tilført nogen kemikalier. Ved hjælp fra kemikalierne vil molekylerne i gummi binde sig sådan at det kommer i den rigtig egenskaber som, den beskyttende over flade som skal støbes som en hånd til handsken.

Bomuldet bliver sendt til vores fabrik, hvor det bliver lavet som til fint bomuldsstof som efterfølgende kan bruges til handsken. Bomuldet blive vævet om til stof, det vi går efter er at det skal være behagligt for huden og at det har en tæthed og åndbarhed i stoffet så varmen ikke fiser ud og at det er kan komme luft ind til hånden så den kan ånde frit.

Disse forskellige komponenter som vi i vores to fabrikker er blevet fremstillet vil så skal fragtes til det samme fabrik, hvor de så vil blive til den endelige handske. I denne fabrik vil handsken blive syet sammen og lavet tilsvarende gummibeskyttelse til så det har den perfekte udformning. Der vil også laves brynje som skal udformes så de vil passe perfekt som et komponent til handsken. Samtidig bliver der lagt et varme anlæg ind i handsken. Til sidst vil vi have vores endelige produkt.

Den færdige handske bliver fabrikeret og send til vores butikker rundt i verden. Her vil vores kunder os er tømre, mure og industri arbejder samt andre former for hånværksarbejder.

Kunderne vil købe vores handske og bliver meget glade for holdbarhed og kvalteten i handsken. Efter ca. små 50 år vil handsken havde tjent sin pligt og derfor vil smidt ud og brugt som genbrug. Da de er flere komponenter vil jern dele bare vil sendt tilbage og smeltet som på vores jern fabrik. Hvis man ser på den anden del som vil blive brændt og der vil vi komme til

at udelede CO som stiger op i luften og vil stige i nu længer op og op u rummet.^{19}

2

LCA – Handsken

19

Malene – LCA – Livs Cyklus Analyse

Side 24

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

24

Figur 10. Vores LCA i billedeform.

Figur 11. Vores LCA skitse

Side 25

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

25

8. Argumentation

8.1 Fordele

I sikkerhedsindustrien er der et alt for stort udvalg af enkelte sikkerhedsprodukter og mange gange bliver der derfor truffet det forkerte valg ved køb af et produkt for den pågældende

arbejds-aktivitet/situation. Men hvis man kunne finde en løsning for dette problem, som vi

med vores produkt gør, er der en større chance for at få det rigtige produkt, da dette kan anvendes på alle områder.

En anden fordel er at man ikke længere har brug for så mange arbejdskræfter og på denne måde sparer en masse omkostninger og man kan opnå mere i en kort tid, da man ikke er nød til at skifte sikkerhedsprodukter. En anden fordel er, at firmaet har færre omkostninger og har ikke længere brug for et så stort lagerkapacitet, da der kun skal købes et enkelt sikkerhedsprodukt som kan bruges på alle områder. Selvfølgelig vil der opstå en stigende omsætning da der kan arbejdes maget effektivt på kort tid.

Der vil heller ikke længere være brug for så mange sikkerhedskurser for arbejderne, da de kun skal lære at håndtere dette ene produkt.

Men selvfølgelig skal der være en høj efterspørgsel for dette produkt inden det kunne gå i produktion.

• Rigtigt sikkerhedsudstyr til den pågældende situation/aktivitet

• Ikke længere brug for så mange arbejdere

• Færre omkostninger

• Større arbejdseffektivitet

• Stigende omsætning

• Der er ikke længere brug for så mange sikkerhedskurser

• Mindre lagerkapacitet

Billede 10.^{20}

20

Yasmin – Fordele

Side 26

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

26

8.2 Ulemper

Selvfølgelig vil der altid opstå problemer/ulemper ved nye produkter, som man først skal

finde en løsning for. F.eks. vil der ved dette produkt frafalle en masse arbejdspladser og institutioner som tilbyder disse sikkerhedskurser for firmer, vil heller ikke have den samme

omsætning som før i tiden. De vil have færre kunder og have en lavere værdig/stilling i

samfundet. Måske er det endda muligt at firmaerne selv udfører disse sikkerhedskurser.

• Der vil frafalde en masse arbejdspladser

• Der er ikke længere brug for så mange sikkerhedskurser

21

8.3 Men kan man finde løsninger for dette problem?

Ja, selvfølgelig kan man det. En af løsningerne opstår af sig selv, da der vil komme nye firmaer, der er med til at fremstille sikkerhedshandsken. På denne måde kan manglen på

arbejdspladser reduceres.^{22}

Billede 11.

9. Konklusion

Danmark har inde for håndværk et velfungerende arbejdsmiljø som gør stor gavn for det danske marked. Da vi med denne opgave skulle finde en løsning for et problem i dette miljø, valgte vi at bearbejde det problem som optræder hyppigst. Dertil må der siges at problemet håndskader ikke er det man finder hjælpsomme løsninger til. Det forekommer meget tit at håndværkere kommer galt afsted med en skarp sav, hammer og andre værktøj. Men ikke kun håndværker har problemet håndskader, også fiskere lider under dette problem. De kommer tit ud for ulykker som f.eks. forfrysninger, som er meget stort problem. Men i alt dette må man ikke glemme landmændene som bruger meget af deres tid med at reparere eller forbedre deres maskiner og andre hjælpemidler.

21

Yasmin – Ulemper

22

Yasmin – Men kan man finde løsninger for dette problem?

Side 27

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

27

Man tænker sikker, hvorfor er det noget problem? Der vil svaret være at der er mange konsekvenser til problemet. Det vil ikke kun være en skade på hånden der vil gøre ens arbejde anderledes som også på hjemmefronten. En skade på en af de kropsdele som vi bruger mest vil være et tab for mennesket.

Efter at have fundet og udvalgt dette emne, besluttede vi os for, at udarbejde en ide til et produkt. Vi var meget hurtige enige om, at det skulle være sikkerhedshandsker. Men hvilken slags?

Vi kom alle med gode forslag, men mange af produkterne blev allerede fremstillet. Så havde vi ideen om at sammensætte alle disse enkelte komponenter og lave det til et produkt.

Vi har udviklet et produkt der kan anvendes af alle der har brug for mere sikkerhed til hænderne når de arbejder i kulden eller med skarpe genstande. Vores ide er med til at hjælpe mange mennesker med deres arbejde og med at holde deres effektivitet på arbejdet. Oveni alt dette vil det også hjælpe med at undgå håndskader og dermed også forhindre dem i at miste en del af kroppen som vi bruget meget derhjemme og arbejdets relateret.

Med vores produkt vil vi gøre gavn for så mange mennesker som muligt, idet vi kombinerer mange sikkerhedsprodukter og på denne måde kan dække mange arbejdsrelaterede områder.

Vi har prøvet at finde materialer der er meget robuste, for at man kan få gavn af dem i mange år, uden at de har et tab i kvaliteten.

Hvad har vi lært og hvad kan vi konkludere med?

Hele projekttiden var præget af informationssøgning og undersøgelser for at finde ud af hvilke produkter der var bedst egnede, da de også skal være pålideligt under store belastninger.

Vi har lært at der er en stor mangel på sikkerhedsprodukt som kan dække flere områder.

Firmaerne er nød til at købe mange forskellige produkter, som kræver større lagerkapacitet og de spilder kostbar tid når de er nød til at skifte sikkerhedsudstyr for hver arbejdsbegivenhed.

Mange gange er det også grunden til, at medarbejderne ikke gør brug af disse produkter og på denne måde opstår der mange gange disse arbejdsulykker.

Vi har med dette produkt fundet en god løsning for dette problem, da arbejderne på denne måde ikke behøver at skifte sikkerhedsudstyret og kan konyentrere sig på det arbejde de er i gang med.

Side 28

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

28

Produktet kan bruges af håndværkere, fiskere, landmænd og alle andre, som har brug for mere sikkerhed på arbejdspladsen.

Firmaerne kan arbjde mere effektivt og laver en større omsætning i kort tid.

Alt i alt har vi udviklet et produkt der er meget vigtigt for samfundet da det kan lave stor

                         23
forskel på arbjdseffektiviten.

23

Yasmin – Konklusion

Side 29

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

29

Kilder

Konsekvenser

Link: http://www.ask.dk/da/Selvbetjening/Beregn-selv/menberegner.aspx

Forfatter: Ukendt

Stige: Forside - Arbejdsskadestyrelsen » Selvbetjening » Beregn selv »

Sidste ændrings dato: 14 marts 2012

Figur 1.

Link: http://www.ask.dk/da/Selvbetjening/Beregn-selv/menberegner.aspx

Figur 2.

Link: http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/02-
arbejdsskader/aarsopgoerelser/anmeldtearbejdsulykker20102udgpdf.ashx

Arbejdsulykker

Link: http://medien-e.bghw.de/m22/m22.htm

Forfatter: Ukendt

Stige: Startseite →Medienangebot der BGHW → BGHW-Kompakt 22: Sicher arbeiten in der Fleischvorbereitung und an der Bedientheke

Billede 1., 2. Og 3.

Link: http://medien-e.bghw.de/m22/m22.htm

Link: http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/02-
arbejdsskader/aarsopgoerelser/aarsopgoerelse%202012-ulykker%20pdf.ashx

Forfatter: Arbejdstilsynet

Figur 3.

Link:http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/07-arbejdsmiljoe-i-tal/02-
arbejdsskader/aarsopgoerelser/aarsopgoerelse%202012-ulykker%20pdf.ashx

Side 30

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

30

Figur 4. Og 5.

Link:http://www.ask.dk/~/media/ASK/pdf/statistik/Arbejdsskadestatistik2012endelig%20

2pdf.ashx

Produktions forløbet

Billede 4., 5. Og 6.

Taget af Ole

Produkt

Billede 7., 8. Og 9.

Taget af Ole

Figur 6., 7. Og 8.

Lavet i Mapel 17

Miljø og Samfundet

Link: http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=-1&a=2127

Forfatter: Malene Bendix, redaktør og skribent for Skoven i Skolen

Link:

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Botanik/Malvales_(søjleblomstrede)/bomul
d/bomuld_(Produktion,_handel_og_forarbejdning)

Forfatter: Den Store Danske

Link:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Kunststoffer,_polymerk
emi,_plast_og_gummi/gummi

Forfatter: Den Stor Danske

Link:

http://www.planteforskning.dk/nyheder_og_debat/baeredygtig_produktion_af_bomuld_men_

hvordan

Forfatter: Inga C. Bach

Side 31

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

31

Dato:

Link: http://www.michelin.dk/daek/laes-del/grundviden-om-daek/dyrkning-af-

gummitraeer

Forfatter: Michelin

Figur 9.

Lavet af [navn fjernet]

Figur 10.

Lavet af [navn fjernet]

Konklusion

Billede 10. Og 11.

Stemningsbilleder

Bilag

Bilag 1., 2., 3., 4. Og 5.

PPPT

Forfatter: [navn fjernet] og Yasmin

Side 32

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

32

Bilag

Side 33

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

33

[navn͏fjernet]!&!Yasmin!!͏Teknologi!͏HTX!4!Aabenraa!

1.z!͏!͏DTS!

! 2!

PPPT#

Problemanalyse##

I!͏erhvervslivet!͏sker!͏der!͏mange!͏forskellige!͏skader.!͏En!͏af!͏de!͏største!͏skader!͏sker͏!͏på!

arbejdspladserne!hvor!hænderne!bl͏iver!brugt.!Vi!vil!komme!men!nogle!eksempler!på!hvor!

disse!skader/!problemer!finder!sted.!!!

!

Fiskeri:!

I!fiskeri!arbejdsområdet!er!det!største!delen!af!skaderne!er!forfrysninger!i!de!kolde!måneder.!

Det!skal!siges!at!fikser!næsten!kun!arbejder!med!de͏res!hænder.!Derfor!vil!det!være!sådan!at!

forfrysninger!ku͏n!vil!formindske!deres!arbejde!i!de!kolde!måneder.!Der!vil!også!kunne!ske!

andre!skader!men!vi!tager!så!bare!udgangspunkt!i!problemet/skaden!forfrysning.!!

!

Håndværker:!!

Ordet!håndværker!siger!lidt!sig!selv!at!hænderne!er!en!stor!del!af!arbejdet.!Skaden!ville!være!

hvis!saven!smuttede!eller!hammeren!hamrede!det!forkerte!sted.!Dermed!beskadige!ens!hånd.!

Derfor!vil!vi!udvinde!et!produkt!som!kan!mindske!deres!problem/skade.!

!

Industrien:!

I!industrien!indgår!der!også!en!del!arbejde!med!deres!hænder!og!arbejde!med!store!maskiner!

hvor!der!kan!ske!skader!på!hænderne.!Samtidig!vil!det!kunne!forekomme!at!varme!er!en!stor!

del!af!͏arbejdet!͏og!͏derfor!͏kunne!͏de!͏f͏å!͏brandskader.!͏Der!͏vil!vi!͏har!͏fokus!͏på!͏de!͏forskellige!

problemer!der!kan!ske!i!industrien.!!

!

Landbrug:!!

Alt!i!alt!vil!landbrug!gå!under!alle!disse!andre!arbejdsområder,!da!landmanden!i͏!stor!stil!laver!

det!meste!af!deres!håndværks!arbejde!selv.!Derfor!vil!man!også!kunne!bruge!vores!produkt!i!

dette!område.!

!

Vi!har!lavet!til!dette!også!lavet!et!problemtræ!som!vi!har!gået!udgangspunkt!i!sikkerheden!og!

velfærdet!omkring!håndarbejde.!!

!

!!Figur&1.&Problemtræ!!

Side 34

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

34

[navn͏fjernet]!&!Yasmin!!͏Teknologi!͏HTX!4!Aabenraa!

1.z!͏!͏DTS!

! 3!

Problemformulering#!

På!dette!problem!vil!vores!løsni͏ng!være!at!lave!en!handske!med!udskiftelige!komponenter.!Alt!

i!alt!er!problemet!at!det!sker!for!mange!skader!på!d͏e!arbejder!som!bruger!deres!hænder!med!

til!deres!arbejdsområde.!Skaderne!!kunne!ende!med!at!blive!så!store!at!det!kunne!formindske!

deres!arbejdseffektivitet.!Det!vil!også!kunne!gøre!at!ens!skade!vil!kunne!gå!ud!over!person!nu,!

ved!at!miste!jobbet!eller!måske!ens!fremtid!hvor!skaden!også!kan!have!indflydelse.!!

Derfor!vil!vi!sammensætte!en!handske!der!vil!kunne!tilpasses!til!den!enkelte!arbejders!behov.!

Hvis!man!er!en!fisker!vil!man!kunne!påføre!handskens!indre!et!varme!anlæg!der!køre!på!

batterier!og!som!er!forseglet!indvendigt,!så!regn!og!havvand!ikke!kan!påvirke!anlægget.!

Hvis!man!derimod!er!tømmer!og!gerne!vil!undgå!tømmerlus!og!at!save!sig!i!fingrene,!vil!du!

kunne!lægger!stål!indlæg!ind!i!handsken!på!de!ønskede!steder,!så!det!passer!den!enkelte!

persons!behov,!så!det!vil!påvirke!hans!arbejdes!fremgang!så!positivt!som!muligt.!!

!

Problemafgrænsning##

Projektet!handler!om!at!sikre!arbejdernes!hænder!og!derved!gøre!deres!arbejdes!plads!mere!

effektiv.!Dette!͏kan!hjælpes!͏af!vores!͏handske!͏med!͏udskiftelige!kompone͏nter.!͏Vi!͏vil!͏i!͏dette!

projekt!lave!en!analyse!over!diverse!hånd!skade!på!henholdsvis:!landbrug!og!Tømmer.!!

Derud!over!vil!vi!lave!et!produkt!af!henholdsvis!en!handske!til!hver!af!disse!erhverv!og!også!

komponenter!til!f.eks.!fiskeri!og!industri,!hvis!dette!ligger!inden!for!opnåelig!tidsramme.!

!Vi!kræver!i!dette!projekt!at!vi!kan!nå!at!fremstille!en!handske!til!henholdsvis!Landbrug!og!

tømmer!branchen!til!det!givne!bud͏get!og!hvad!vi!ellers!har!til!rådighed!hjemmefra.!!

Vi!͏kræver!͏at!͏vores!͏rapport!͏at!͏den!͏opfylder!͏de!͏krav!͏der!͏er!͏stillet!͏os!͏f.eks.!͏at!͏vi!͏får!

dokumenteret,!inddraget!andre!fag!osv.!

!

Tidsplan##

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

#

Side 35

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

35

Side 36

[navn fjernet] og [navn fjernet] Teknologi HTX Aabenraa

1.z DTS

36

[navn͏fjernet]!&!Yasmin!!͏Teknologi!͏HTX!4!Aabenraa!

1.z!͏!͏DTS!

! 5!

!

Størrelse!på!handsken:!7,5!49!i!handskestørrlser!!

!

Materialeliste##
             #

Kevlar!stof!20000!mm^{3}
Stof!bomuld!20000!mm^{3!}

                          3
Fint!og!tyndt!velcro!12000!mm !

Stålplade!1mm!tykt!!

Lynlås!2x100!mm!!

2!Varmepuder!!

Sy!tråd!!2000!mm!!

10!sek!lim!1!tube!!

Ståltråd!1000!mm!!

!

Symaskine!!

Vinkelsliber!

Niptang!!

Nål!

Saks!!

!