Projekt om CO₂ og biler i Teknologi

Side 1

HTX 1. år

2

TRANSPORT - BILER

HTX 1. år

1.Y - Produktudvikling og design

Teknologi A

22. januar 2015 - 15. april 2015

HTX 1. år

HTX 1. år

HTX 1. år

HTX 1. år

Side 2

Side 1 af 55

Titelblad

2

CO_{2} og biler

Projektperiode: 22. januar 2015 til 15. april 2015

Forfattere: , , og [navn fjernet]

Lange

Skole:

Klasse: 1.Y - Produktudvikling og design

Semester: Vinter/ Forår 2015
Resumé af rapportens indhold: Rapporten handler om vores projekt omhandlende CO_{2} hvor vi har
arbejdet med klodens CO_{2} -udslip i forhold biler. Gradvist vil rapporten lede, dig som læser, igennem

vores problemfase, produktprincip og produktudformning samt vurderinger i forhold til vores produkt.

Side 3

Side 2 af 55

Indholdsfortegnelse

Titelblad ........................................................................................................................................................ 1 Forord............................................................................................................................................................ 6 Indledning ..................................................................................................................................................... 6 Projektstyring ................................................................................................................................................ 6 Idégenerering ................................................................................................................................................ 7 Nøgleproblem ............................................................................................................................................... 9 Problemtræ m. afgrænsning ......................................................................................................................... 9 Afgrænsning ............................................................................................................................................ 10 Problemformulering .................................................................................................................................... 10 I hvor stort et omfang og hvordan har transportsektoren effekt på den globale opvarmning? ............ 10

Drivhusgasser ...................................................................................................................................... 10 Drivhuseffekten ................................................................................................................................... 11 Hvordan påvirker den globale opvarmningen vandstanden? ................................................................ 13

Hvad gør man i dag, for at udnytte personbilens energi og brændstof? ............................................... 13

Hvilke CO_{2} -venlige drivmidler findes der til personbiler i dag og hvor udbredte er de? ....................... 14

Delkonklusion .............................................................................................................................................. 15 Kravspecifikationer til løsninger af nøgleproblem ...................................................................................... 15 Hårde krav ............................................................................................................................................... 16 Bløde krav ............................................................................................................................................... 16 Løsningsforslag ............................................................................................................................................ 16 Bil der kører på vand ............................................................................................................................... 16 Bioethanol ............................................................................................................................................... 16 Biodiesel .................................................................................................................................................. 16 Bil med vindturbine ................................................................................................................................. 16 Valg af løsning ............................................................................................................................................. 17 Fordele og ulemper af løsningsforslaget ................................................................................................ 17 Fordele ................................................................................................................................................ 18 Ulemper .............................................................................................................................................. 18 Kravspecifikationer til valgte løsning .......................................................................................................... 18 Hårde krav ............................................................................................................................................... 18 Bløde krav ............................................................................................................................................... 18

Side 4

Side 3 af 55

Brugssituation ............................................................................................................................................. 18 Målgruppe ................................................................................................................................................... 19 Konkurrentanalyse ...................................................................................................................................... 19 Snævre konkurrenter .............................................................................................................................. 19 Brede konkurrenter ................................................................................................................................ 20 Overvejelser omkring løsningen ................................................................................................................. 20 Placeringen.............................................................................................................................................. 20 Vingernes form ....................................................................................................................................... 21 Overvejelser om materialevalg ............................................................................................................... 24 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 24 Teknologianalyse......................................................................................................................................... 25 Produkt .................................................................................................................................................... 25 Teknik ...................................................................................................................................................... 25

CO_{2} -Svejser (Svejsning) ....................................................................................................................... 25

Manuel klippemaskinen “saksen” ....................................................................................................... 26 Klippemaskine automatisk .................................................................................................................. 26 Slibemaskine ....................................................................................................................................... 27 Gevindskær ......................................................................................................................................... 27 Drejebænk ........................................................................................................................................... 28 Halvautomatisk båndsav ..................................................................................................................... 29 Søjleboremaskine ................................................................................................................................ 29 Viden ....................................................................................................................................................... 30 Materialevalg ...................................................................................................................................... 30 Organisation ............................................................................................................................................ 31 Flowdiagram........................................................................................................................................ 31 Arbejdstegninger......................................................................................................................................... 32 Mellemstykket ........................................................................................................................................ 33 Midterstykket .......................................................................................................................................... 33 Tandhjulet ............................................................................................................................................... 34 Vingerne .................................................................................................................................................. 36 Materiale- og komponentliste .................................................................................................................... 37 Materialer ............................................................................................................................................... 37

Side 5

Side 4 af 55

Maskiner ................................................................................................................................................. 37 Værktøj ................................................................................................................................................... 37 Konstruktion................................................................................................................................................ 37

Center/midten ........................................................................................................................................ 38

Vingerne .................................................................................................................................................. 38 Mellemstykket ........................................................................................................................................ 38 Plast hjulet .............................................................................................................................................. 38 Samlingen af propellen ........................................................................................................................... 38 Hjulleje .................................................................................................................................................... 39 Endeligt produkt ..................................................................................................................................... 39

Test/afprøvning af produktet ..................................................................................................................... 39

Hvordan har vi testet det? ...................................................................................................................... 39 Resultater ................................................................................................................................................ 40 Fejlkilder .................................................................................................................................................. 41 Konklusion af test.................................................................................................................................... 41 Vurdering af produktet i forhold til krav ..................................................................................................... 42 Hårde krav ............................................................................................................................................... 42 Bløde krav ............................................................................................................................................... 42 Vurdering af hårde krav ...................................................................................................................... 42 Videreudvikling ........................................................................................................................................... 43 Positive konsekvenser ................................................................................................................................. 44 Negative konsekvenser ............................................................................................................................... 44 Samfundsvurdering ..................................................................................................................................... 44 Konklusion af projektet ............................................................................................................................... 45 Evaluering af projektet ................................................................................................................................ 45 Emil ......................................................................................................................................................... 45 Frederik ................................................................................................................................................... 45 Mikkel ...................................................................................................................................................... 46 Signe ........................................................................................................................................................ 46 Litteraturliste .............................................................................................................................................. 48 Hjemmesider ........................................................................................................................................... 48 Citater ................................................................................................................................................. 49

Side 6

Side 5 af 55

Film .......................................................................................................................................................... 49 Andre resurser ........................................................................................................................................ 49 Figur ........................................................................................................................................................ 50 Kildehenvisninger ................................................................................................................................ 50 Figurliste .............................................................................................................................................. 50 Bilag ............................................................................................................................................................. 51 Bilag 1 - Samarbejdsaftale....................................................................................................................... 51 Bilag 2 - Mødereferater........................................................................................................................... 52 Bilag 3 - Tidsplan ..................................................................................................................................... 53 Bilag 4 - Logbog ....................................................................................................................................... 53 Bilag 5 - Problemtræ ............................................................................................................................... 54 Bilag 6 - Flowdiagram .............................................................................................................................. 55

Side 7

Side 6 af 55

Forord

Denne rapport er udarbejdet af en projektgruppe i 1.Y på i foråret 2015.

Rapporten er et produkt af en problembaseret teknologiprojekt omhandlende CO_{2} med fokus på
reduceringen CO_{2} -udslippet fra personbiler.

Til rådighed for projektet, har der været 10 værkstedsmoduler, hvor fysiklokalet og maskinværkstedet er benyttet, samt 20 teknologimoduler med idégenerering, dokumentation og rapportskrivning.

Litteraturhenvisninger er opbygget med fodnoter og er samlet i en litteraturliste. Figur og tabeller er nummereret og ligeledes samlet i en liste til sidst i rapporten.

Indledning

Vores samfund står i dag overfor én af de største miljømæssige udfordringer hidtil. Nemlig den globale

opvarmning, som følge af store mængder CO_{2} -udslip. Transportsektoren er blevet én af de største
udledere af CO_{2}, hvorved vejtransporten står for ¾ af den samlede energiforbrug til transport.

Transportens energiforbrug dækkes i dag primært af fossile brændstoffer, hvilket snart slipper op. Dette sætter vores samfund på prøve og derfor skal der inden 2050 findes en løsning, så vi har et vedvarende

                        1
drivmiddel til vejtransporten.

Projektstyring

Inden vi gik i gang med projektet udarbejdede vi en samarbejdsaftale for projektet, hvorved vi satte nogle fælles mål for projektet og blev enige om hvordan vi skulle nå vores mål. Vi aftalte samtidigt hvilke regler der skulle gælde for gruppen, eksempelvis i form af fravær og konflikthåndtering. Se Bilag 1 -

Samarbejdsaftale

Løbende i projektet har vi ca. en gang hver uge holdt et møde, for at samle op på hvor langt vi er nået og finde ud af hvad vi skal nå fremadrettet. Mødernes formål er at fastholde de beslutninger der bliver taget på møde angående projektet. Dermed skal møderne skabe et overblik over projektet, ved at man samler op på forløbet og fastholder nogle fremadrettet beslutninger. Se Bilag 2 - Mødereferater

For at have et overblik over projektet, så vi kunne følge med i forløbet fremgang, havde vi udarbejdet en detaljeret tidsplan for hele projektet, som vi løbende har justeret til. Vi kunne ved hjælp af tidsplanen holde styr på, om vi nåede det vi havde sat os for, eller om vi skulle stramme lidt op. Se Bilag 3 - Tidsplan

I værkstedsperioden udarbejde vi en logbog for at vi kunne fastholde hovedtrækkene i værkstedet. Her fik vi samlet de erfaringer vi gjorde os igennem værkstedsperioden og fik dokumenteret vores arbejde.

Dermed kan vi se tilbage på hvad vi fik opnået og hvordan vi nåede det. Se Bilag 4 - Logbog

1

http://www.ens.dk/klima-co2/transport/transportens-energiforbrug-co2-emissioner

Side 8

Side 7 af 55

Problemfasen

I starten af et projekt skal man finde ud af hvad man ønsker at arbejde med. Det gør man vha.

idégenerering. Når man har fundet sit emne skal man have opstillet et nøgleproblem. For at finde ud af hvor relevant ens nøgleproblem er, opstiller man et problemtræ og en problemformulering.

Problemformuleringens spørgsmål tager udgangspunkt i problemtræets årsager og virkninger.

Idégenerering

Vi startede projektet ud med at arbejde med at arbejde med idegenerering. Her blev der gjort brug at den kreative platform fik åbnet op for vores sanser, så vi fik startet projektet ud med en effektiv idégenerering, hvor vi skulle tænke kreativt og nytænkning.

“Den Kreative Platform er en procesmetode fra Aalborg universitet der er udviklet til at skabe kreativitet og nytænkning. Den har den egenskab, at den udvikler deltagernes kreativitet mens de arbejder eller bliver undervist. Resultatet er flere og mere nyskabende ideer, et engagerende og kreativt miljø samt

                                           2
mere kreative medarbejdere eller elever/studerende.”

Idégenereringen startede først ud med at lege nogle lege, så vi fik åbnet for alle vores sanser. Derefter blev der vist nogle billeder på et powerpoint, hvor vi skrev alle vores tanker ned omkring billederne på gule labels.

Der stop fire tavler, et i hvert hjørne af lokalet, hvor der stod henholdsvis Transport, Fødevare, Industri og Husholdning. Her skulle vi sætte de gule labels på den tavle hvor de passede bedst til overskriften.

Hver person valgte derefter en tavle, som man ville arbejde med. I vores gruppe valgte Emil, Frederik og

Mikkel; Transport, og Signe valgte; Bolig. Vi havde alle valgt en gul label fra vores valgte område og tog den med ned til gruppen.

2

http://www.uva.aau.dk/Den+Kreative+Platform/

Side 9

Side 8 af 55

Sammen i gruppen lavede vi 2 ide-strenge ud fra de lapper vi havde taget

Figur 1: Denne idé-streng er ud fra Signe lapper; "Opdatering af hjemmet" og "madspil".

Figur 2: Emil, Frederik og Mikkel havde valgt næsten samme ting. Alle handlede om forurening fra bil. Vi tog den mest overordnet "Biler forurener". Vi endte med idéstrengen, som ses på billedet.

Side 10

Side 9 af 55

Vi udvalgte transport som arbejdsområde, og derefter kom vi frem til vores første udgave af et

nøgleproblem; ”Transportsektoren udleder over halvdelen af CO
                                                    2

-udslippet”. Desuden fik vi tegnet nogle ringe om de områder inden for transport, som vi gerne ville arbejde nærmere med i projektet.

Senere hen i projektet fik vi omformuleret vores nøgleproblem til “Biler udleder for meget CO ” og fik
                                                                            2

udarbejdet et nyt problemtræ. Dermed gjorde vi det mere specifikt, hvad vi ville arbejde med.

Nøgleproblem

Vores endelig nøgleproblem lyder: ”Biler udleder for meget CO ”
                                                   2

Problemtræ m. afgrænsning

Figur 3: Problemtræet med afgrænsning. I det røde felt ses nøgleproblemet og de grønne felter viser vores afgrænsning.

Side 11

Side 10 af 55

Afgrænsning

Vi har valgt at fokusere på, at personbiler udleder for meget CO
                                                   2

. Vi vil derfor arbejde med den

manglende udvikling af alternative energiformer og CO
                                             2

-udslippet fra biler reduceres. Vi vil fokusere på

hvordan bilers CO_{2} -udslip påvirker den globale opvarmning, og hvad konsekvenserne af global

opvarmning er.

Problemformulering

Biltransporten udleder i dag meget CO_{2}^{3}. Nærmere præcis udleder en liter diesel 2,7 kg CO_{2} og en liter
benzin udleder 2,4 kg CO_{2} /L. Langt hovedparten af de danske biler anvender fossile brændstoffer, dvs.

diesel eller benzin, som drivkraft. Fossile brændstoffer er en begrænset ressource, som vi snart har

                                                                      4
brugt op, og når biler forbrænder diesel eller benzin, udleder vi store mængder af CO .
                                                                     2

Vi fokusere specifikt på manglende CO_{2} -venlige drivmidler til personbiler.

Netop derfor er det relevant at stille følgende spørgsmål:

● I hvor stort et omfang, og hvordan har transportsektoren effekt på den globale opvarmning?

● Hvordan påvirker den globale opvarmningen vandstanden?

● Hvad gør man i dag, for at udnytte personbilens energi og brændstof?

● Hvilke CO_{2} -venlige drivmidler findes der til personbiler i dag og hvor udbredte er de?

Vi har valgt at vores hovedkonklusion skal være følgende:

● Kan vi finde en løsning, der reducere CO_{2} udledning fra personbiler?

I hvor stort et omfang og hvordan har transportsektoren effekt på den globale opvarmning?

Drivhusgasser

Der findes mange forskellige drivhusgasser såsom CO
                                           2

, metan osv. Wikipedia beskriver meget godt, hvilken evne en drivhusgas har, og hvad der sker. Wikipedia siger:

“En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader den største del af den kortbølgede varmestråling at passere. Drivhusgasserne tillader derfor

                                                                                   5
solens lys at passere atmosfæren, men opfanger Jordens varmeudstråling og returnerer en del af den.”

3

http://www.okolariet.dk/viden-om/klima/vores-energiforbrug/smart-energi-transport/saa-meget-co2-udleder-

din-bil#.VPVsZvmG9fX

4

http://www.bilviden.dk/Energi-og-miljo/Alternative-drivmidler.aspx

5

http://da.wikipedia.org/wiki/Drivhusgas

Side 12

Side 11 af 55

Drivhuseffekten

Solen skinner og masser af solstråler kommer til jorden. Når de rammer jorden, giver de varme til

jorden, og bliver sendt ud mod rummet igen. Men med dette CO_{2} -lag i vores atmosfærer, vil noget af

sollyset mod rummet, blive gen-reflekteret tilbage til jorden i form af infrarøde stråler, hvilket giver

jorden endnu mere varme.^{6} Se figur 4.

På Klima-, energi- og bygningsministeriets hjemmeside beskriver de nogle af konsekvenserne ved den globale opvarmning således:

“Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, vil den øgede mængde drivhusgasser i atmosfæren give temperaturstigninger på mellem 0,3 og 4,8°C i løbet af de kommende 100 år. Det vil få konsekvenser for

bl.a. havniveauet, som vil stige et sted mellem 20 og 98 centimeter frem mod år 2100.”^{7}

8

Figur 4: Billedet illustrere, at når CO
                              2

-laget bliver for tykt, bliver solens stråler fanget i atmosfæren og bliver derfor reflekteret tilbage mod jorden, frem for ud mod rummet.

Transportsektoren er med til at udlede CO_{2}, som er en luftart, også kendt som kuldioxid eller kulilte.

Denne luftart er dannet ved forbrænding af organisk stof i form af fossile brændstoffer, som er døde dyr

                                              9
og planter der har ligget i flere mio. år under et højt tryk. Transportsektoren bruger disse fossile

brændstoffer til brændsel, f. eks benzin og diesel til personbiler og diesel til fly.

10

Figur 5: Tabellen viser energiindholdet og CO - potentiale i energiråvarer.
                                     2

Figur 5 viser, hvor meget energi man får ud af at brænde de forskellige gasser og andet brændsel. Her kan man se, at alle de brændselsmidler man skal hente og udvinde i vores undergrund, som naturgas og

fuelolie, udleder meget CO_{2}. Men hvis man kigger på kul, som er fremstillet af fossile brændstoffer
hentet fra undergrunden, så ser man, at den har en meget høj udvikling af CO_{2} og laver faktisk ikke den
helt store mængde energi, i forhold til det CO_{2} den udleder. Hvis man regner lidt på det, så får man jo 25

6

An inconvenient truth

7

http://www.kebmin.dk/viden/klimaforandringer/drivhuseffekten-co2 - kilde til nedbør osv.

8

http://www.roennebaekskole.skoleintra.dk/Faelles/aviser/avis182/drivhus.jpg

9

http://www.climateminds.dk/index.php?id=725

10

www.vidensystem.dk/download.asp?fileID=163

Side 13

Side 12 af 55

Gj energi af 1 ton kul * 95, for at finde CO_{2} udledningen, som giver os et tal på 2375 kg altså 2,375ton
CO_{2} af 1 ton kul.

Men hvorfor udleder afbrænding af halm ikke noget CO_{2}? Det er fordi, at halm er CO_{2} neutralt. Det er

CO neutralt fordi, når planten vokser, så indtager den CO , og alt det CO den har optaget under den
  2                                            2           2

proces, siges at være det CO_{2} der bliver udledt når man brænder bioethanolen af.

Grafen nedenfor viser den stigende mængde af “drivhusgasserne” det sidste 40 år, og vi kan se en klar stigning af drivhusgasserne i vores atmosfærer.

11

Figur 6: Grafen viser den stigende mængde af 'drivhusgasserne'.

Hvis vi kun kigger på grafen der viser CO - og temperaturstigning, så har vi haft en stigning af CO de
                                2                                             2

sidste mange år. Men som grafen viser, har vi også haft en stigning i temperaturen.

12

Figur 7: Grafen viser CO_{2} - og temperaturstigningen fra 1850 til 2010.

Der findes flere skeptiske folk overfor, at CO
                                    2

har en effekt på klimaforandringerne siger, at det

overhovedet ingen effekt har, at vi udleder mere CO_{2} og er meget skeptiske overfor teorien. Men mange

af dem kan heller ikke give andre forklaringer på hvorfor, det så kan være at jordens globale temperatur

     13
stiger.

“Physics is rich in phenomena that are simple in appearance but cannot be calculated in simple terms.

                       14
Global warming is like that.”

Dette citat betyder; Fysik er et rigt fænomen som ikke bare kan regnes ud. Og global opvarmning er det samme.

Realclimate mener også, at temperaturen stiger af mange forskellige grunde, og man kender langt fra

alle. Vi ved at CO_{2} -laget har en effekt, vi ved ikke hvor stor effekten er, men at den er en faktorer i den
globale opvarmning.^{15}

11

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/b/bb/Major_greenhouse_gas_trends.png

12

http://www.skepticalscience.com/pics/tempCO2.png

13

An Inconvenientt truth

14

http://www.realclimate.org/index.php/archives/2008/09/simple-question-simple-answer-

no/langswitch_lang/ho
15

An Inconvinenient truth

Side 14

Side 13 af 55

Hvordan påvirker den globale opvarmningen vandstanden?

Havene dækker omtrent 70 % af jordens overflade og har en enorm betydning for de klimaforandringer

der finder sted. IPCC^{16} forudser en vandstigning mellem 18 og 59 cm som følge af klimaforandringen.

Ved 4° C fylder vandet mindst og når det fryser til is udvider det sig. Det samme sker når vandet bliver varmere. Vand med en temperatur omkring de 4° C findes helt nede i dybhavet. Hvorimod vandets overflade temperatur varierer mellem 2° C - 36° C og har en gennemsnitstemperatur på ca. 17° C. I takt med, at jordens vand bliver varmere pga. global opvarmning, udvider vandet sig og dermed har vi den primære forklaring på hvorfor, at vandstandene stiger.

Den sekundære forklaring på vandstandens stigning er, at Grønlands indlandsis, polerne og bjerggletsjer smelter og sender vandet ud i havet, så vandstanden stiger.

Konsekvenserne af vandstigningen er, at mange kystområder og byer vil blive oversvømmet. Desuden har det også betydning for diger, broer, havne og andre konstruktioner, som ikke er stærke nok til at stå

imod de store vandmængder de udsættes for.^{17}

Rundt omkring i verden ser vi ikke den sammen vandstigning alle steder. Det gør det problematisk at udregne et gennemsnit for havniveaustigningen, da der er mange parameter, som spiller ind på vandstandsstigningen. Indtil nu er der målt til kun at være 60 - 70 % af jorden, hvor der opleves en

                                     18
temperaturstigning og en vandstandsstigning.

Hvad gør man i dag, for at udnytte personbilens energi og brændstof?

I dag står forbrændingen af benzin og diesel for 80 % af transportsektorens CO -udledning. Rigtig meget
                                                               2

af energien der kommer fra forbrændingen af benzin og diesel, bliver ikke udnyttet og ender som spildt

energi.^{19}

I dag udnytter de bedste dieselmotor kun omkring 40 % af den energi, der skabes ved forbrændingen af diesel i motoren. Imens er en benzinmotor nede på at udnytte blot 30 % af energien der skabes fra forbrændingen. Man arbejder derfor på at udvikle motorer, der udnytter energien, som skabes ved forbrændingen af brændstof. En svensk professor, Bengt Johansson, er ved at udvikle en dieselmotor

der skal køre på benzin. Målet med motoren er at øge effektiviteten til op mod 60 % udnyttet energi.^{20}

Udover det, er man begyndt at blande bioethanol i benzinen, som gør benzinen mere miljøvenlig, da

bioethanol ikke udleder CO_{2}. I dag har benzin-producenterne krav på at blande mindst 5% bioethanol i
den danske benzin, og 7 % biodiesel i diesel.^{21} Siden det blev vedtaget i 2010, er danskernes CO_{2} -forbrug

16

http://www.climateminds.dk/index.php?id=602

17

http://www.climateminds.dk/index.php?id=769

18

http://www.climateminds.dk/index.php?id=769

19

Bioethanol Proces elevvejledning

20

http://ing.dk/artikel/benzin-i-dieselmotoren-skal-oge-virkningsgraden-til-60-procent-95388

21

http://www.eof.dk/~/media/grafer/folder%20bioethanol%20endelig.ashx

Side 15

Side 14 af 55

nedsat med 200.000 ton CO_{2} om året.^{22} Der findes også flere fordele ved bioethanol. Da det fremstilles

fra planter, betyder det, at det er bæredygtigt, hvilket er vigtigt for fremtiden. Samtidigt sænker man forbruget af olie, som betyder, at vi har vores olie i længere tid.

I dag monteres der turboladere i mange flere motorer end førhen. Turboladere er drevet af udstødningsgasser, hvilket gør, at den øger ladetrykket på motoren. Det betyder, at bilens motor får

                                                                            23
flere kræfter, og der skal dermed ikke forbrændes lige så meget benzin eller diesel for at køre.

Der udvikles meget på hvordan man udnytter energien bedst muligt, og hvordan man får biler til at køre

længst muligt på literen. En typisk personbil kører i dag ca. 18 - 22 km/liter brændstof.

Der forskes og udvikles lige nu i at lave elbiler og hybridbiler. Fordelene ved elbiler er, at de ikke forurener når de bruges, da der ikke sker en forbrænding i motoren. Alt efter hvilken måde energien er

fremstillet på, kan CO_{2} -udledningen fra elbiler være 0.

Når der bruges alternative energikilder til biler, såsom el, er CO
                                                   2

-udledningen 50 % mindre, end når en

bil benytter en standard forbrændingsmotor. Udover at elbilerne ikke udleder CO , udnytter de også
                                                                  2

energien bedre. Blandt andet fordi elbiler kan genanvende bremseenergien modsat benzin eller

         24
dieselbiler.

En hybridbil er en bil der har flere forskellige drivmidler. Blandt andet kan det være en elektrisk motor, samt en forbrændingsmotor, som enten kan fungere hver for sig eller kombineret. Hybridbiler er miljøvenlige, da de udnytter brændstoffets energi mere effektivt. Hybridbiler er samtidigt miljøvenligt,

da de har lavere emissioner end en standardbil.^{25}
Hvilke CO_{2} -venlige drivmidler findes der til personbiler i dag og hvor udbredte er

de?

I dag findes der flere forskellige alternativer til benzin og diesel. Vi kender alle sammen den lille ellert, og

den lækre Tesla, som begge er eldrevne biler, hvilket gør at deres CO_{2} udslip er = 0, men den el, som
bilerne køre på, kommer desværre stadig fra et kraftværk, som udleder CO_{2}^{26}. Der findes også brint biler,

som køre på brint og ilt, som alternativ til benzin og diesel. Til sidst har vi hybridbilerne, som er en bil,

hvor den har 2 forskellige drivmidler, det kan f. eks være en el-motor og en benzin/diesel motor.

                                                            27
Hybridbilen er ikke nødvendigvis CO fri, men den mindsker sit CO udslip. I starten af 2015 blev der
                             2                       2

lanceret en ny bil der hedder Quant, en bil der er drevet af vand.

22

http://www.eof.dk/Viden/Temaer/Introduktion%20af%20bioethanol

23

http://da.m.wikipedia.org/wiki/Turbolader

24

http://www.danskelbilkomite.dk/Elbiler_Hvorfor.htm

25

http://www.einsten.net/12/2014/09/om-hybridbiler.html

26

http://www.danskelbilkomite.dk/Elbilen_og_milj%C3%B8et.pdf

27

http://da.wikipedia.org/wiki/Hybridbil

Side 16

Side 15 af 55

Elbilen - Elbiler er over de sidste par år blevet meget mere udbredt, og salget er blevet meget større,

men de er stadig dyre at købe og køre ikke langt nok pr. opladning, end en almindelig benzin/diesel bil,

                                                                      28 29
hvilket gør at mange folk stadig går ud at køber en benzin/diesel bil i stedet for elbilen. ,

Hybridbilen - Hybridbilerne er med på markedet, men som elbilerne er de stadig for dyre i forhold til en normal benzin og diesel bil.

Brintbilen - Brintbiler er stadig under udvikling. Det vil sige at de endnu ikke er udbredte, da de ikke er

kommet på markedet endnu, men de forventes af komme på markedet i løbet af 2015.^{30}

Vandbilen - Vandbilen er et helt nyt koncept, som stadig er under udvikling, men man har bygget en bil kaldet Quant, som køre på saltvands batterier. Den har 2 stk. 200 liters tanke der ligger op til hinanden med en membran i mellem. Vandet i de 2 forskellige tanke er en lille smule forskellige og der dannes en

reaktion når de krydser membranen.^{31}

Delkonklusion

Vi kan ud fra vores research konkludere, at der i dag findes flere alternativer til benzin og dieseldrevne biler. Den mest populære af de alternative drivmidler er el. Problemet med elbiler er dog, at de er stadig er meget dyre, og at man ikke er så langt i forskningen som man kunne håbe på.

Vi har samtidigt fundet ud af, at nogle teknikker i bilen bruger mere brændstof end vi havde troet. Ved

at mindske brugen af disse teknikker kan man sænke sit brændstofforbrug og dermed også CO_{2} -

udslippet for sin bil.

Produktprincip

I projektet arbejder vi med den systematiske produktudvikling. I denne fase vil vi komme omkring vores

krav til vores løsning/produkt, komme med løsninger til vores nøgleproblem samt vurdering af

mulighederne for den valgte løsning. Desuden vil vi forholde os til vores målgruppe og konkurrenter.

Kravspecifikationer til løsninger af nøgleproblem

For at gøre det klart hvad vores løsning skal leve op til, har vi opsat bløde og hårde krav til vores

nøgleproblem “Biler udleder for meget CO_{2} ”.

28

http://www.danskelbilkomite.dk/Elbil_salg.htm

29

http://bilmagasinet.dk/article/186231-danske-priser-volkswagen-e-

golf?utm_medium=tag&utm_source=bilmagasinet.dk
30

http://www.industriensuddannelser.dk/tema/fokuspaaenergiogmiljoe/alternativtransport.html

31

http://qz.com/261450/this-sports-car-runs-on-saltwater-but-its-no-threat-to-tesla/

Side 17

Side 16 af 55

De bløde krav er ikke et must for vores løsning, men vil gøre den mere attraktiv. De hårde krav, er problemer vores løsning skal kunne løse, og som skal være opfyldt for, at vi kan snakke om en funktionsdygtig løsning.

Hårde krav Bløde krav

- Løsningen skal formindske transportsektorens

CO_{2} udledning og dens konsekvenser.

- Løsningen skal ikke kræve ekstra arbejde

- Løsningen skal reducere benzin/diesel - Forbrugeren skal selv kunne montere vores

forbruget. løsning.

- Løsningen skal ikke gøre bilen svagere

- Løsningen skal kunne monteres på alle slags biler, uden store ombygninger af bilen.

Løsningsforslag

Vores løsningsforslag, er vi kommet frem til, ved at kigge på årsagerne i vores problemtræ. Det er her vi skal finde en løsning, så årsagen bliver mindre eller helt kan fjernes, som årsag til selve nøgleproblemet.

Bil der kører på vand

Vores første løsningsforslag, var at lave en bil, der er drevet af saltvand. Tanken var, at vi skulle benytte nogle biobrændsler til at omdanne saltvandet til energi, som dermed kan drive bilen. Vi havde dog ikke mulighed for at få nogle biobrændsler.

Bioethanol

Vi havde overvejet om vi skulle lave bioethanol. Men eftersom vi lige har haft et projekt i faget Proces, hvor vi fremstillede bioethanol, var det ikke længere aktuelt, da proceduren vil ligge tæt op ad hinanden. Og dermed vil vi ikke udvikle på vores kompetencer, så meget som vi ønsker.

Biodiesel

Biodiesel har været op til overvejelse, da det kunne være en interessant proces at fremstille. I sidste ende mente vi dog, at det lå for tæt op af bioethanol, og afskrev det dermed.

Bil med vindturbine

Det sidste løsningsforslag vi kunne komme på, var en bil med en vindturbine. Tanken er, at turbinen skal fremstille energi, som sendes til batteriet i enten en forbrændingsmotor eller en elbil.

Side 18

Side 17 af 55

Figur 8: Tegningen af vores sidste og valgte løsningsforslag.

Valg af løsning

Vi har valgt vores løsning fordi, at vi ikke ville vælge bioethanol og biodiesel, da vi næsten lige har arbejdet med det og proces værkstedet.

En vanddrevet bil, ville være svær at fremstille, og de brændselsceller vi skulle bruge virkede ikke.

Dermed kom vi frem til vores sidste løsningsforslag, og vi er kommet frem til, at vi vil producere en vindturbine i maskinværkstedet. Desuden er løsningen valgt på baggrund af, at den bruger vedvarende

energi til at reducere personbilens CO -udslip.
                               2

Fordele og ulemper af løsningsforslaget

Da vi havde to løsninger til vindturbinen, har vi sat nogle fordele og ulemper op for hver løsning.

Side 19

Side 18 af 55

Fordele Ulemper

Idé 1

- - Mere energi, fordi at der på en stor vindturbine, ville kunne sættes flest tandhjul på, hvilket ville give flest rotationer - - Dens vinger er længere en løsning 2,

- - Den er stor, så den kræver meget plads hvilket gør at dens vinger har letter ved at

bøje/knække, ved høje vindhastigheder

Idé 2

- - Den er mere holdbar end idé 1

- - Den kræver ikke så meget plads som løsning 1

- - Jo mindre den er, jo sværere bliver den at lave.

Kravspecifikationer til valgte løsning

Da de første krav vi satte, kun var til nøgleproblem og til hvad løsningen skulle kunne, er det hermed relevant at stille krav til hvad vores valgte løsning skal kunne opfylde.

Hårde krav Bløde krav

Den skal kunne lave energi i form af strøm Fremstillingsprocessen skal være billig

Sænke benzinforbruget Produktet skal være let

Turbinen skal kunne tåle store vindmodstande

(holdbar)

Vores produkt skal have en dimension på maks

86*25*45 (mål på en Peugeot 306)

Brugssituation

Tanken med produktet er, at den skal bruges i biler, for at mindske bilernes benzinforbrug. Den skal dermed sørge for, at biler kører længere på en tank. Vindturbinen skal hjælpe med at oplade batteriet i

bilen, så den ikke bruger lige så meget benzin/diesel. I elbiler havde vi tænkt, at den skal lade

bilbatteriet op under kørslen, så den ikke skal tankes op lige så ofte. Et alternativ til vind-turbinens

Side 20

Side 19 af 55 funktion kan være, at den driver de mindre funktioner der er i en bil, såsom airconditioningen, da

                                                                                   32
undersøgelser viser, at man kan spare 15 % af sit diesel/benzin forbrug ved at slukke airconditioningen.

Målgruppe

Vores målgruppe er bilejere, som primært kører på benzin eller diesel.

Det vil primært være en målgruppe, som har råd til produktet. Derfor vil vi gerne ramme dem, med penge til at støtte dette projekt, så der også kan komme nogle investeringer i projektet. Derefter kan man udvikle og gøre det billigere at fremstille, så den almindelige forbruger kan få produktet til deres bil.

Ser vi nærmere på Minervamodellen, er det dét grønne livsstilssegment vi skal arbejde med. De lægger vægt på, at biler skal svine mindst muligt og de er politisk miljøorienteret. Deres biler skal være

                                                    33
praktiske og bliver ´passet´ på værkstedet, hvis noget skal laves.

34

Figur 9: Figuren viser Minervamodellen. Modellen er inddelt i fire livsstilssegmenter. Et blåt, grønt, violet og rosa. Boblerne udenfor cirklen, viser segmenternes værdier.

Konkurrentanalyse

Her undersøges hvilke konkurrenter, der kan være for vores produkt. Konkurrenterne deles ind efter snævre og brede konkurrenter. De snævre konkurrenter er konkurrenter der kommer meget tæt på vores produkt. Det kan være hvis deres produkt er det samme, og har samme formål. Brede konkurrenter er dem der minder om vores produkt, men ikke gør helt det samme.

Snævre konkurrenter

Elbiler er en snæver konkurrent for os, da vores produkt også tager udgangspunkt i el.

Elbiler fra bilmærkerne Nissan, Peugeot, Citroën, Mitsubishi, Renault, Tesla, ser vi som snævre konkurrenter, da de fortsat videreudvikler deres biler, så de kan køre længere på deres batteri. Tesla´en kører allerede meget langt på en opladning, men det er en dyr bil, og en middelklasse familie har ikke økonomi til sådan en bil.

Nissan, Peugeot, Citroen, Mitsubishi, Renault har allesammen solgt flere elbiler end tesla´en. Men ikke alle kører langt på en opladning, men de er stadig en konkurrent, da de at udvikler på deres batterier, så

                                                                              35
det kan køre længere. Vi har valgt disse bilproducenter, da de producerer de mest solgte elbiler.

32

http://www.dr.dk/DR1/kontant/2013/06/htm

33

Minervamodellen

34

http://sociologer.wikispaces.com/Pierre+Bourdieu

Side 21

Side 20 af 55

Brede konkurrenter

Bioethanol/ biodiesel - Vi ser bioethanol som en bred konkurrent, fordi vores produkt ikke skal i

motoren, men det skal bioethanol og biodiesel. Som krav til vores produkt, skal det reducere CO
                                                                              2

udslippet fra personbiler og det samme før bioethanol og -diesel. Dermed har det samme funktion, men

de konkurrere ikke direkte med hinanden, da de sammen vil reducere CO_{2} - udslippet endnu mere.

Overvejelser omkring løsningen

Før vi skulle starte på vores produkt havde vi nogle overvejelser omkring hvordan vi kan optimere vores produkt og gøre det mest praktisk.

Placeringen

Når produktet skal fremstilles, skal vi tage nogle overvejelser omkring størrelsen på produktet. Der skal være plads til vindturbinen i motorrummet. Samtidigt må den ikke være for lille, da det kan betyde, at den er for lille til at producere nok energi til der kan være en mærkbar forskel.

Vi skal også overveje hvor der er mest effekt. Placeringen kan være meget vigtig, for at den genererer nok energi til bilen. Vi har overvejet forskellige placeringer til produktet. Først havde vi tænkt, at den kunne sidde vandret under kølerhjelmen, men vi vurderede at den ikke vil opfange nok vind, samt at bladenes vinkel og form ikke ville være optimalt. Desuden vil der være mere vindmodstand.

Vi tror på, at den mest optimale placering for vindturbinen vil være lodret lige bag kølergitteret. Her vil den opfange mest muligt vind, da den er placeret i køreretningen. Her vil vi også have mulighed for at

lave den mest optimale form for bladene. Bladene skal være i en 90^{o} vinkel for at opfange mest mulig

vind. Hvis de ikke var drejet, men stod på tværs med vinden, så ville vinden bare ramme imod vingerne uden at dreje rundt, og hvis de stod langs med vinden så ville vinden bare blæse lige forbi, men fordi de er drejet vil de dreje rundt efter vinden rammer.

35

http://energiwatch.dk/Energinyt/Cleantech/article6612596.ece

Side 22

Side 21 af 55

Figur 10: Skitse over forslag til turbinens placering.

Vingernes form

For at vores propel vil dreje rundt er vingerne nødt til at have en anden form end bare et fladt stykke metal. Det skal de da der ellers ingen rotation vil komme, hvis vinden rammer en flad overflade. Derfor har vi gjort os følgende overvejelser om vingernes form.

Figur 11: Vingeforslag nr. 1

På billede ses en 3D tegning af en buet vinge, der har en 45˚ vinkel. Den fungere ved at vinden kommer ind på forfra og skubber den modsat retning af buen.

Side 23

Side 22 af 55

Figur 12: Vingeforslag nr. 2

På billede er der en 3D tegning af en vinge, der er en halvcirkel. Den fungere ved at den er vandret i forhold til vinden, så når viden rammer på den side med uddybningen skubber vinden den rundt, men når viden rammer på den anden side glider vinden bare rundt om.

Figur 13: Vingeforslag nr. 3

På 3D tegning ses en vinge, der er formet som en skål. Vingen skal sidde vandret i forhold til vinden. Når vinden rammer forsiden bliver vinden grebet og drejer rundt, men når vinden rammer på bagsiden, glider vinden bare rundt om den.

Side 24

Side 23 af 55

Figur 14: Vingeforslag nr. 4

På billedet illustrere 3D tegningen en vinge, der er en plade som er drejet 90 grader i bunden i forhold til toppen. Vingen fungere ved at vinden rammer ind på den forfra og skaber rotation.

Figur 15: Vingeforslag nr. 7

På dette billede er der en 3D tegning af vores samlet propel, vi har snakket om hvilken vinge vi der er bedst, og vi er kommet frem til at det er vinge nr. 4 som vi tror er bedst. Vi har sat 4 vinger på for at jo flere vinger gør den mere stabil, men at der også skal være plads til at vi kan svejse dem fast. Vi har givet midten en rund form for at gøre den mere aerodynamisk. Men det kan godt være at den skal have en endnu spidser form, for at gøre den endnu mere aerodynamisk som en patron.

Side 25

Side 24 af 55

Figur 16: Skitse af 1. forslag til den endelige turbine med vind og rotationsretning.

Skitsen viser at propellen vil dreje mod uret, hvis vinden rammer ind på forfra.

Overvejelser om materialevalg

Som materiale til vores turbine, overvejede vi både kulfiber og glasfiber. Vi valgte glasfiber, da det glasfiber er et mere fleksibelt materiale, hvilket også ville gøre at kulfiber ville knække, hvis det fik

                           36
vindstød pga. kulfiberens stivhed. Se Materialevalg

Delkonklusion

Efter vores arbejde i produktprincip fasen, ved vi lige præcis hvilket produkt vi skal arbejde med. Der er opsat præcise krav til, hvad vores endelige produkt skal kunne opfylde og dermed kan vi senere hen teste og vurdere vores produkt. Vi har kigget nærmere på vores målgruppe, der primært er folk der høre under det grønne livsstilssegment i Minerva Modellen. Og derudover er elbiler vores vigtigste konkurrent på markedet.

I forbindelse med den valgte løsning har vi haft nogle overvejelser omkring materialevalget og hvordan vindturbinen skal udformes. Herved kan vi konkludere at den mest optimale løsning er vinger der er drejet 90° og består af glasfiber. Vi har dog kun mulighed for at fremstille prototypen i stål.

36

http://ing.dk/indhold/153626

Side 26

Side 25 af 55

Produktudformning

I dette afsnit, kommer vi ind på, hvilke teknikker og materialer vi har brugt til at lave vores produkt, samt konstruktion, test og vurdering af vores endelige produkt.

Teknologianalyse

I en teknologianalyse splitter man teknologiens grundbegreber fra hinanden. Det vil sige at man arbejder med viden, teknik, organisation og produkt hver for sig. Fremstillingsprocessen består af teknik, viden og organisation hvorfra det skal resultere i et produkt.

Produkt

Vores produktet er en vindturbine, der skal sidde bag kølerhjelmen på biler. Når man kører med sin bil, drejer turbinen rundt pga. vinden. Dermed produceres der energi, som skal bruges til at drive bl.a. air condition, radio og andre elektriske apparater i en bil.

Teknik

CO -Svejser (Svejsning)

2

Sikkerhed: Handsker, langærmet trøje og svejsehjelm.

CO_{2} svejseren bruger man til at sætte to metaller sammen. Den virker ved, at man har en svejser, hvor

man trykker så der stikker en kobbertråd ud. Der kommer så en masse strøm igennem, og så når man rammer det metal med modstand, giver det varme, som svejser de to metaller sammen.

Den har navnet CO_{2} svejser for den skyder CO_{2} ud, samtidig med, at man svejser. Dette gøres fordi, at
CO_{2} en gør, at der ikke kommer grimme buler i svejsningen, fordi det kvæler alt ilten der er lige præcis
hvor man svejser. Desuden sørger CO_{2} en også for, at der ikke går ild i det man står og svejser i, da ild

skal bruge ilt for at brænde.

Side 27

Side 26 af 55

Figur 17: Billedet viser CO -svejseren
                     2

Manuel klippemaskinen “saksen”

Sikkerhed: Ingen nødvendige

Klippemaskinen fungere (som en saks) ved at man tager det “lille stykke” metal, som man gerne vil have klippet over, ind der hvor den klipper sammen. Så trykker man ned, så ens metal bliver klippet over, så står man med 2 dele.

Figur 18: Her ses den manuelle klippemaskine, også kaldt "saksen"

Klippemaskine automatisk

Sikkerhed: Ingen nødvendig

Man bruger den automatiske klippemaskine ved, at man tager sit stykke metalplade som man vil have

Side 28

Side 27 af 55 klippet over, ind i maskinen på den side Thomas står på. så sætter man sit metal ind, så det passer med, at den bliver skåret over præcis der, hvor man gerne vil have det. Derefter træder man på en pedal, og så kører kniven ned og skærer ens metalplade over.

Figur 19: På billedet ses den automatiske klippemaskine.

Slibemaskine

Sikkerhed: Sikkerhedsbriller og høreværn.

Slibemaskinen bruges til, at slibe f. eks skarpe kanter, men bruges også til at rette op på ting. Den fungere således, at når man er klar og har taget handsker og plastik glasset for, så trykker man på den grønne knap og tænder den.

Gevindskær

Sikkerhed: Ingen nødvendige

Gevindskæreren bruger man til at lave gevind i huller, hvilket gør, at man kan skrue 2 materialer sammen. Når man har sine mål til det gevind man vil lave, så begynder man ellers at “grave sig ned i hullet”, hvor den så vil laver et gevind.

Side 29

Side 28 af 55

Figur 20: Her er en gevindskærer taget i brug.

Drejebænk

Sikkerhed: Sikkerhedsbriller.

Drejebænken bruges således at man tager sit stykke metal, sætter det fast ved at putte det ind i

“grebet”, hvorefter man drejer, så den sidder godt fast. Sikkerhedsskærmen tages for, og så kan man starte drejebænken. Derefter køre man stille og roligt ens materiale tættere på. Man vælger nu selv, hvor meget man vil tage af, og om det er i omkredsen eller om den skal have et hul i midten. Måske skal man også bare have skåret det yderste lag væk, så metallet skinner.

Figur 21: På billedet ses drejebænken.

Side 30

Side 29 af 55

Halvautomatisk båndsav

Sikkerhed: Briller

Man bruger båndsaven til, at skærer metallerne over i de mål man skal have. Den fungere ved at man ligger ens metal ind hvor man gerne vil have den skal skæres over. Derefter spænder man den fast. Så sætter man knappen på 2 og kører selv saven langsomt ned. Hvis man ikke har sat ens metal præcis, kan man dreje knappen til 0 og så vil saven stoppe med at køre.

Figur 22: PÅ billedet ses den halvautomatiske klippemaskine.

Søjleboremaskine

Sikkerhed: Sikkerhedsbriller

Søjleboremaskinen fungerer som en boremaskine, men denne sidder fast, så den borer lodret ned. Man starter med at sætte det materiale, man gerne ville have boret hul i, fast med nogle “klemmer”, som gør, at dit metal sidder fast på det rette sted og ikke rykker sig. På siden af maskinen kan man justere hastigheden og lignende. Men trækker man i håndtaget på siden for hurtigt, kan boret gå hen og knække. På den grønne knap er start og den røde er for stop.

Side 31

Side 30 af 55

Figur 23: Her er søjleboremaskinen taget i brug.

Viden

Materialevalg

Når vi vælger vores materiale er der nogle egenskaber materialet skal opfylde. Det skal være meget holdbart, da den skal kunne holde til de store vindmodstande turbinen vil blive udsat for under kørslen.

Materialet skal samtidigt være let, da den vil have lettere ved at dreje rundt hvis der er mindre vægt at flytte på. Det vil betyde at den kan opnå flest mulige omgange og dermed skabe mest muligt energi i form af strøm.

Hvis vi havde mulighed og penge til det, ville vi have fremstillet turbinen af glasfiber, da glasfiber er et meget holdbar og let materiale, som fx bruges til vindmøller og flagstænger. Så hvis vores produkt skulle ud på marked, ville vi fremstille det i glasfiber.

I maskinværkstedet vil vi have mulighed for at fremstille turbinen i stål.

Stål

Stål er en legering af Jern og Kulstof. Stålet kan også have forbedret egenskaber, i diverse retninger, ved at forskellige stoffer indgår i stålet. Det kan være (Silicium, Mangan, Chrom, Nikkel, Titan, etc.)

Det stål vi kommer til at arbejde med er “stål 37 (st 37-2)” som har en trækstyrke på 370 kp/mm^{2} og

består mest af jern og kulstof, men der er også lidt af stofferne Svovl og Bly. Det er svært at finde data,

                                                                                   o
hvor meget varme der skal til for, at vores stål ville smelte, men smeltepunktet for stål er mellem 1400

C - 1528^{o} C. Vi er derfor ikke bange for, at vores stål ville smelte inde ved den nogle gange varme motor.

                                  3
Massefylden for Stål er generelt 7,85 g/cm . Massefylden variere ikke specielt meget, det meste består

                                                                         37
af Kulstof og Jern, hvilket ikke vejer særlig meget og det er ikke en særlig stor del og stålet.

37

Heidi og Jim

Side 32

Side 31 af 55

Glasfiber

Glasfiber er et væv som bliver brugt, som byggemateriale, til ting der skal have en meget god holdbarhed, såsom flagstænger, bunden af en båd og vinger på en vindmølle.

Man laver bunde til en både af glasfiber i den slags form bådens bund skal have. Så smelter man glasfibervævet og når de så størkner i formen, har man en meget holdbar bund til sin båd.

                                       38
Glasfiber er dog også brugt i form af dataledere.

Fx fibernet er glasfiber (enkelte glasfiberstænger) og glasfibers funktion er, at de overfører data i form af lysglimt, hvor de gamle kobbertråde brugte elektriske impulser.

Opsummering af materiales egenskaber

· Let, stærkt og robust materiale

· En enkelt strukturel glasfiber er både stiv og stærk i spænding og kompression

· Endvidere kan materialets stivhed og styrke kontrolleres effektivt ved at lægge flere lag af fibre oven

på hinanden med hvert lag orienteret i forskellige retninger.

Organisation

I maskinværkstedet arbejdes der med en horisontal arbejdsfordeling. Det vil sige at delprocesserne udføres samtidig.

For at dokumentere vores arbejde udføres der en logbog, hvor vi alle er ansvarlige for at beskrive hvordan delelementet er udformet. Der laves en overskrift for konstruktionen af hvert delelement, så det dermed bliver overskueligt for os, hvor langt vi er med produktet.

Flowdiagram

For at give et overblik over det der skal laves i værkstedet, har vi lavet et flowdiagram. Flowdiagrammet viser hvad der skal gøres før vi går videre til næste punkt i fremstillingen af vores produkt. På flowdiagrammet ses også vores input til det punkt i fremstillingen, samt hvad vores output er.

38

http://da.wikipedia.org/wiki/Glasfiber

Side 33

Side 32 af 55

Figur 24: Ovenfor ses vores flowdiagram for maskinværkstedet.

Arbejdstegninger

Under dette afsnit har vi lavet arbejdstegninger over de ting vi skal have lavet i maskinværkstedet, så vi kender målene i forvejen, og ved hvad vi skal have lavet.

Programmet der er blevet brugt til at lave dem, kan ikke skrive 3 decimaler, så det er skrevet som millimeter, og så skal det komma og m’et til sidst ignoreres. Altså 1,5 m som der står, er 150 mm og 15 cm.

Side 34

Side 33 af 55

Mellemstykket

Dette er mellemstykket fra siden toppen og bunden. I den brede ende der er 16 mm Ø skal gevindet være. Og i den tynde ende, der er 9 mm Ø skal tandhjulet side.

Midterstykket

Side 35

Side 34 af 55

Dette er midterstykket på propellen fra siden og fra bunden. Den er 74mm høj og 35mm Ø. I toppen er den lavet spids. I bunden er det et 14 mm Ø hul. Hullet er 25 mm dybt.

Tandhjulet

Side 36

Side 35 af 55

Dette er "tandhjulet" fra bunden og fra siden tæt på og langt væk. Tandhjulet er 80 mm Ø og 15mm tykt. 5 mm inde fra kanten er der en 5 mm dyb rille som er 5 mm bred.

Side 37

Side 36 af 55

Vingerne

Dette er 1 af de 10 vinger. Den er 120 mm lang og 25 mm bred over det hele. Den er drejet 90°.

Side 38

Side 37 af 55

Materiale- og komponentliste

Materialer

Plast stang: 10-15 cm x så stor som muligt

Stålstang: 8 cm x 3,5 cm Ø

Stålstang: 15 cm x 2 cm Ø

Firkantet stålrør: 3 cm x 3 cm x 21,8 cm

Firkantet stålrør 4 stk: 3cm x 3 cm x 16,5 cm

Stålplader 2 stk: 50 cm x 5 cm x 1,6 mm

Maskiner

Automatisk klippemaskine

Manuel klippemaskine

Slibemaskine

Drejebænk

Halvautomatisk båndsav

Søjlebor

CO_{2} -svejser

Værktøj

Tusch

Ridsepen

Skydelærer

Skruetvinge

Lineal

2 tykke metalstykker (til at bøje vingerne med)

6 mm pinolbor

6 mm bor

10 mm bor

14 mm bor

15 mm bor

17 mm rivalet bor

Nedstryger skærer

Udvendigt gevindskærer 1,6 cm

Indvendig gevindskærer 1,6 cm

Unbrakonøgle

Konstruktion

For at komme frem til vores produkt, skulle vi fremstille nogle mindre dele til produktet. Det samlede

produkt består af en center/midte, 10 vinger, et mellemstykke, 1 plasthjul, og en dynamo.

Side 39

Side 38 af 55

Center/midten

Vi brugte den halvautomatiske båndsav, til at skære stålstangen over, så det stykke vi skulle bruge blev 8 cm. Vi sleb derefter de skarpe kanter, så man ikke skærer sig på dem. Efterfølgende blev “spidsen” lavet

med drejebænken og blev slebet på slibemaskinen, så vores centrum/midte blev mere aerodynamisk,

hvilket gør, at vinden der rammer midten glider ud til vingerne og dermed udnytter vi vinden mere. Vi skulle lave indvendig gevind, så vi kunne skrue vores mellemstykke på. Det gjorde vi ved at bore et hul på 1,4 cm, med et søjlebor, hvorefter vi brugte den indvendige gevindskærer til at lave et gevind på 1,6 cm.

Vingerne

Vi lavede vingerne ved at skære stålplader over i klippemaskinen (automatisk) så vi fik nogle plader der var 5 cm i bredden og 50 cm i længden. Derefter afmærkede vi otte vinger, så de fik størrelsen 2,5 cm brede og 12 cm lange, hvorved vi brugte den manuelle klippemaskine til at skære dem ud. Vi fik otte vinger ud af det, hvilket er meget fint, da des flere vinger vi har, des mere vind optager den.

For at vindturbinen kunne dreje af vindkraft, har vi også bøjet, vores vinger med 90 °. Det gjorde vi ved at spænde vingerne fast i en skruetvinge, hvorefter vi tog to metalrør, og spændte omkring vingen og drejede dem 90° rundt. De 90° gør, at når vinden rammer vingerne, så glider vinden ned af vingerne, som giver en vind i en bestemt retning, hvilket resultere i at de begynder at dreje rundt, som sætter gang i energiproduktionen.

Mellemstykket

Med en nedstryger savede vi stålstangen over, så vi fik et stykke på 15 cm x 20 Ø. Vi drejede den ind så den passede til hullet i hjulet og dreje den anden ind til 16 Ø. Derefter lavede vi et udvendigt gevind på

16 mm i den store ende.

Plast hjulet

Plast hjulet lavede vi ved at tage det det tykkeste stykke plast som vi kunne finde, som var 8,5cm Ø og drejede lidt af kanten så vi var sikker på at den var helt rund. Vi drejede den flad i enden. Derefter lave vi en dyb rille på 5 mm bred, 5 mm fra kanten og savede den af 5 mm længere inde. Vi satte det fast ved at montere den på mellemstykket. Efterfølgende tog vi en spændeskive og gav den nogle svejseklatter, for at holde hjulet på plads.

Samlingen af propellen

Vi svejsede vingerne på, ved først at sætte en på og dernæst sætte den næste på, på præcis den anden side. Dernæst satte vi de to næste på i 90° vinkel i forhold til de to der var sat på. De sidste fire blev sat på med øjemål, så de var ca. midt imellem to andre vinger. Da alle 8 var svejsede på, var de sat de rigtige steder men i forkerte vinkler, så der blev plads til to vinger mere. Mellemstykket og propellen blev skruet sammen, ved at vi spændte mellemstykket fast i en skruetvinge og drejede propellen på ved hjælp af vores gevind.

Side 40

Side 39 af 55

Hjulleje

Vi tog en messingstang på ca. 15 cm og satte den i dreje bænken og drejede yderkredsen til 20 mm. Vi gjorde kun 3 cm af messing stangen mindre i omkreds. Vi borede et lille hul på 6 mm bred og 3,5 dybt med et pinolbor på 6 mm. Hullet borede vi gradvist større, først 10 mm så 15 mm og til sidst 17 mm med et rivalet bor. Derefter skar vi det 3 cm stykke messing stang af, som vi havde lavet vores hul i, med en nedstryger.

Endeligt produkt

Figur 25: Her ses vores endelige produkt.

Test/afprøvning af produktet
Vi har testet vores produkt med en vindblæsemaskine som blæste med 120 km/t hvilket giver 33,3 m/s.

Vi skal teste om vores produkt er vellykket, så den kan producere strøm. For at finde ud af hvilken type kæde der vil fungere bedst, har vi testet forskellen på om der skulle være en snor eller en elastik på vores plastikhjul.

Figur 26: Her ses opstillingen af vores testforsøg.

Hvordan har vi testet det?

I fysik har vi testet vores produkt ved brug af programmet PASCO-Capstone, som er et måleprogram. For at bruge capstone, skal man bruge nogle bestemte redskaber, som er lavet netop til programmet. Vi

Side 41

Side 40 af 55 brugte en accelerationsmåler, så den kunne måle vores acceleration på hjulet, samtidig med det, kunne vi måle på vores dynamo, hvor meget strøm vi fik produceret.

Resultater

Figur 27: Grafen viser hvor stor accelerationen på vores vindturbine er, når vi har brugt snoren. Accelerationen er målt i

meter/sekundet.

Alle vores prikker, som ligger over x-aksen, er den acceleration vores vindturbine har, derved kan man se at der er en masse modstand. Lidt af modstanden kommer fra snoren, hvor andet af modstanden kommer fordi turbine er skæv. Grunden til at den går under minus, er når den bremser.

Målene på vores dynamo har vi fået til:

0,4 V

4 mA

Ud fra målingerne kan vi så se, at vores vindturbine rent faktisk kan lave strøm, dog ikke særlig meget, grundet at vi ikke har lave en såkaldt “gearkasse”. En gearkasse består af en masse tandhjul, som sidder og mangedobler rotationerne, så man får masser af strøm. Vi havde derimod et plastikhjul til at sætte

vores snor/elastik på, hvilket gjorde, at vi ikke fik særlig mange rotationer. Plastikhjulet er tænkt som en

midlertidig løsning.

Side 42

Side 41 af 55

Figur 28: Grafen viser hvor stor accelerationen på vores vindturbine er, når vi har brugt elastikken. Accelerationen er målt i

meter/sekundet.

Vores målinger med elastikken ser således ud:

0,47 V

6 mA

Vi kan ud fra vores målinger se, at elastikken tager lidt mere ved i vores hjul, hvilket gør, at den får et lidt større modstand end snoren. Den trækker dermed bedre i hjulet, og det er blevet et plus, som vi kan se på vores resultater, når vi sammenligner med resultaterne fra snoren.

Fejlkilder

At vindmaskinen ikke har ramt hele vores vindturbine.

Konklusion af test

Hvis produktet skal være realistisk i forhold til at kunne drive strømmen, skal der laves en “gearkasse,” så vi kan mangedoble den nuværende strøm.

Derudover skal vægten på vores turbine sænkes markant, da vinden har svært ved at dreje vores vindmølle rundt jo mere den vejer.

Vi kan samtidigt konkludere at vores kæde skal være en elastik da snoren var meget ustabil og hoppede af plastikhjulet og dynamoen.

Side 43

Side 42 af 55

Vurdering af produktet i forhold til krav

Efter vi har testet vores produkt kan vi se, i forhold til de krav vi satte til produktet, om vi har nået vores ønsket mål med vores produkt. Kravene stod således:

Hårde krav Bløde krav

Den skal kunne lave energi i form af strøm Fremstillingsprocessen skal være billig

Sænke benzinforbruget Produktet skal være af let materiale

Turbinen skal kunne tåle store vindmodstande

(holdbar)

Vores produkt skal have en dimension på maks

86 * 25 * 45 (målt på en Peugeot 306)

Vurdering af hårde krav

Den skal kunne lave energi i form af strøm

Ud fra vores forsøg og test af vindturbinen kan vi konkludere, at vores vindturbine er i stand til at genere energi i form af strøm. Dog kan vores prototype ikke generere særligt meget strøm og vil nok ikke kunne lave en stor forskel for energiforbruget i en bil. Men vi kender dog grunden til, at den ikke laver så meget strøm, og det er fordi vi ikke har fået lave en såkaldt “gearkasse”. Vi skulle have sat en masse tandhjul sammen, hvilket ville giver mangedublet rotationer i sidste ende, hvilket i sidste ende giver mere strøm.

Sænke benzinforbruget

Vores produkt var godt nok i stand til at genere energi, men da den ikke generede særlig meget strøm, vil der nok ikke være meget at spare ved at montere vores vindturbine. Dette er noget vi skal overveje at finde en løsning på i videreudvikling.

Turbinen skal kunne tåle store vindmodstande (Være meget holdbar)

Vi havde ikke mulighed for at teste så mange vindmodstande. Vindmodstanden vi brugte i vores forsøg

var på ~120 km/t (33,3 m/s) faktisk orkanstyrke, og der havde vindturbinen ingen problemer. Propellen

var samtidigt lavet af et stærkt materiale, så vi forventer ikke, at den vil få problemer når den møder de større vindmodstande.

Side 44

Side 43 af 55

Vores produkt skal have en dimension på maks 86 cm x 25 cm x 45 cm (Fri plads i motorrummet på en

Peugeot 306)

Vores produkt opfylder kravene på målet. Vindturbinen har et vingefang på 27,5 cm, længden på vindturbinen inklusiv hjul og midterstykket er 23 cm. Dermed opfylder vores vindturbinen kravet omkring målene. Samtidigt vil det være muligt at lave vindturbinen mindre, hvis den skulle videreudvikles, da vi har valgt at lave den i stor skala for at gøre det nemmere for os selv.

Videreudvikling

Til et endeligt produkt skal der ændres en del, for at vores vindturbine vil have en mærkbar effektivitet på brændstofforbruget. Først og fremmest skal vi have nedsat vægten på vores produkt. Lige nu er den for tung, hvilket gør det besværligt for vinden at dreje turbinen rundt. Dette mål vil vi opnå ved at lave nogle fysiske ændringer til vores produkt. Vi vil gøre mellemstykket mindre, da vi havde lavet den i en stor størrelse for at gøre det nemmere for os selv under projektet. Ved mellem stykket har vi et stort stykke der ikke har nogen effekt, hvilket gøre det til unødigt vægt. En anden grund til, at vi skal gøre mellemstykket mindre er, at det lige nu er på kanten til at være for stort til motorrummet (I en Peugeot

306).

En anden måde at nedsætte vægten på vores vindturbine er at ændre materialevalget. Stål er et stærkt materiale, men er også for tungt. Vi vil derfor ændre vores materiale til glasfiber, da det er et meget let materiale, og samtidigt er det også et meget stærkt materiale. Glasfiber er desuden det materiale der

                            39
bruges til at lave vindmøllevinger.

Der skal til et endeligt produkt også ændres på tandhjul-systemet, så det er med til at hjælpe med at skabe mest muligt energi. Det skal være en holdbar løsning, da vi under forsøget havde problemer med, at vores kæde hoppede af.

Derudover har vi gjort nogle overvejelse over hvor mange vindturbiner der skal sidde i en bil. Her er vi kommet frem til, at der skal monteres mere end én, for at sikre, at det giver en mærkbar forskel.

39

http://ing.dk/artikel/vindmollevinger-kan-snart-genbruges-3-2015

Side 45

Side 44 af 55

Teknologivurdering

Da vores teknologi skal vælges og er produktiv, arbejder vi her med en helhedsvurdering. Der vurderes

om vores produkt/ prototype har løst vores problem og om det eventuelt har skabt nye problemer. Der

vurderes på de positive og negative konsekvenser af vores produkt og vurdering af hvordan vores vindturbine kan påvirke vores samfund.

Positive konsekvenser

- Reducerer udledningen af CO_{2}

- Er kompatibel med mange biltyper.

Negative konsekvenser

- Fremstilling af glasfiber skaber CO
                            2

. Det skyldes at sand skal smeltes, og det gør de ved afbrænding af kul.

Samfundsvurdering

Vindturbinen ville være en god løsning på sigt. Vi siger på sigt da, man skal fremstille glas, for at fremstille glasfiber. Glasfremstilling sker ved meget høj varme og sand. Man bruger kul til den varme

ovn, hvilket ville udleder røg og CO
                            2

, som er dårligt for vores miljø. Men vindturbinen ville kunne sparer

15% af brændstoffet, som bliver brugt i bilen, så på sigt ville den hurtigt indhente den CO udledning der
                                                                        2

er i forbindelse med at fremstille den.

Samfundsmæssigt er vindturbinen et miljøvenligt produkt, som skærer ned på det store CO_{2} udledning

fra transportsektoren.

Man kunne også, ved at bruge gamle vindmøllevinger, udvinde glasfibertrådene fra dem igen, så de kan bruges på ny. Dette ville kunne lade sig gøre, da processen er selvforsynende, fordi et organisk stof i

vindmøllen bliver lavet om til gas, hvilket giver energi til processen. Processen skaber lidt CO men ikke
                                                                           2

                                           40
så meget som processen fra sand til glasfibertrådene

40

http://ing.dk/artikel/rapport-genbrug-af-vindmollevinger-kan-spare-240000-ton-co2-120273

Side 46

Side 45 af 55

Konklusion af projektet

Ud fra vores arbejde og undersøgelser, har vi indset vigtigheden i at der forskes på området omkring

CO_{2} -udledning. Vi har fundet ud af de store og voldsomme konsekvenser, den store mængde CO_{2} -

udledningen har på vores verden. Vi ser i dag blandt andet, at den globale opvarmning udvikler sig med hastige skridt. Vi har samtidig fundet ud af, at transportsektoren har en stor andel i den store mængde

CO_{2} der udledes i dag, og at forskere allerede er langt i forskningen af alternative drivmidler til biler.

Vi havde valgt at lave en vindturbine til en personbil og kan nu konkludere, at vi har lavet et produkt der kan generere energi i form af strøm. Vores prototype er dog ikke i stand til at hjælpe bilen med at

reducere CO_{2} -udledningen, da vores produkt ikke kan generere nok energi i form af strøm. Vi vil derfor

med videreudvikling forsøge at gøre vores produkt i stand til at nedsætte personbilers CO -udslip. Ved
                                                                        2

hjælp af research og inspiration fra vindmøller, har vi fundet ud af hvad der kan gøres, for at vores produkt kan leve op til vores problemformulering. Dette indebærer at vi skal ændre materialet for at nedsætte vægten, samt fremstille en gearkasse. Dette vil dog være svært for os at fremstille, da vi stadig mangler viden på området.

Opfylder vores produkt så vores problemstilling som lyder ”Kan vi finde en løsning, der reducerer CO -
                                                                                 2

udledningen fra personbiler?” ?

Vores prototype vil ikke opfylde dette krav, da vores vindturbine ikke producerer nok energi til at gøre

en bil mere CO_{2} -venlig. Dette håber vi dog at vi kan løse, hvis vi havde mere tid, økonomi og viden til at

videreudvikle på vores produkt.

Evaluering af projektet

Emil

Det har været det bedste projekt indtil videre, det har både været udfordrende og lærerigt. Det var et meget åbent emne, og alle værkstedet var mulige at bruge. Jeg har været en del af en god gruppe og vi alle har haft et område at være gode på. I forhold til mine personlige mål som var undgå at hænge fast i én idé og få lavet en detaljeret dokumentation, er begge dele gået meget godt, vi fik en idé men vi fandt senere en bedre og mere passende idé, og vi har fået lavet en god dokumentation på hvad vi har lavet, efter min mening.

Frederik

Jeg synes det har været et spændende projekt. Jeg kunne godt lide at man havde frihed til selv at vælge hvilket værksted man gerne ville arbejde i. Jeg synes det var godt at få fornemmelsen af hvor stort et arbejde en så stor rapport er. Samarbejdet har fungeret godt, vi har formået at udnytte hinandens kompetencer. Vi har fået fordelt arbejdsopgaverne godt og vi har undgået store konflikter så vi er nået i mål med en god rapport samt et godt produkt.

Efter seneste projekt skulle vi sætte os nogle personlige mål til dette projekt.

Jeg havde før projektet startet sat følgende mål:

Side 47

Side 46 af 55

● At lave en god kildeliste samt fodnoter.

● At lave en god problemformulering.

Personligt synes jeg at mine mål er opnået. Jeg har hele vejen igennem været konsekvent med at notere mine kilder, samt lave henvisninger til dem, jeg skal dog til næste gang være bedre til at notere dato.

Jeg synes vores problemformulering er blevet god. For at opnå det, har vi brugt den tid det har taget og ikke sprunget over hvor gærdet er lavest.

Mikkel

Jeg synes dette projekt har været et godt og spændende projekt. Jeg synes det har været meget fedt, at prøve at lave en “hel” Teknologirapport, og se, hvad det indebære at lave en hel rapport, og hvad der skal til af hele gruppen, for at komme i mål sammen. Jeg har lært, at det kræver mere end en enkeltmands præstation at nå i mål med sådan en rapport, og at man skal hjælpe hinanden, så alle kommer i mål samlet med et godt resultat. Vi har som gruppe været åbne overfor muligheder og undgået “sure miner” og bare haft det sjovt med dette projekt sammen, det var fantastisk. Det var fedt, at dette projekt var så “åbent et projekt”, som gjorde at vi have alle værksteder til rådighed.

Mine personlige mål

● Lave en god dokumentation

● Være med til at have overblik over ting, der skal laves

● Huske alle småting

● Lave et godt produkt

- Jeg synes vi er kommet rigtig godt igennem vores dokumentation, og synes det er blevet

- godt. Vi har alle bidraget til at have overblik over, hvad vi manglede at lave, og hvad vi skulle lave.

- Det har været godt med del afleveringerne, som har holdt os på rette spor, men det har også hjulpet, så vi har husket alle ting

- Jeg synes vi har lavet et super godt produkt, specielt Emil og Frederik har taget ansvar i

Maskinværkstedet med deres ekspertise på området, som har været mega fedt og lærerigt, at være i værkstedet med dem.

Signe

Personligt synes jeg at projektets forløb, har haft et rigtig godt tempo. Det har været super godt at vi har haft delafleveringer, så ens arbejdsindsats og indstilling hele tiden blev holdt oppe på at der skulle arbejdes, så vi ikke sakkede bagud. Derudover synes jeg at det har været dejligt at vi har fået et nyt værktøj til tidsplaner, som gør sådan et langt projekt meget mere overskueligt.

Overordnet set oplever jeg projektet som at være gået rigtig godt. Samarbejdet i gruppen har fungeret godt, hvor der både har været plads til humor, ærlighed og seriøsitet. Det har også været vildt

Side 48

Side 47 af 55 spændende at se hvordan man påtager sig nogle forskellige roller i gruppen, i forhold til når det er mere praktisk orienteret frem for det skriftlige. Det var især fedt at opleve den energi Emil fik, da vi nærmede os maskinværkstedet. Vi har været rigtig gode til at bruge hinandens egenskaber og hjælpe hinanden så alle forstår det og kommer på banen.

Selv har jeg lært at skabe overblik over et stort projekt ved at udarbejde en detaljeret tidsplan. Desuden har jeg erfaret at vi er forskellige persontyper, som skal have opgaven stillet på forskellige måder. Nogle går i gang af sig selv og ved hvad de skal lave. Hvor andre har mere brug for at få sat en opgave foran sig.

Inden projektet satte jeg mig nogle personlige mål om, at jeg gerne ville have fokus på at forbedre mine evner i udformningen af tidsplanen, problemformulering, krav og konklusioner. Jeg oplever at jeg virkelig har fået mere styr på hvordan en tidsplan skal laves og hvad den skal indeholde, for at skabe et overblik. Derudover har jeg fået skrevet på problemformuleringen, dog ville jeg gerne have haft at spørgsmålene var skrevet som en formulering frem spørgsmål i punktform. Mit fokus på krav og konklusioner har dog ikke været så stor som jeg ønskede inden projektet. Jeg synes på nogle punkter at det har været et meget teknisk projekt, da det kom til at handle om biler og vindmølleteknologien.

Dermed har jeg syntes at det har været svært at finde nogle krav og konkludere på det.

Side 49

Side 48 af 55

Litteraturliste

Hjemmesider

Bilvidens hjemmeside, besøgt d. 27. februar 2015

http://www.bilviden.dk/Energi-og-miljo/Alternative-drivmidler.aspx

Bilmagasinets hjemmeside, besøgt 17. febuar 2015

http://bilmagasinet.dk/article/186231-danske-priser-volkswagen-e-
golf?utm_medium=tag&utm_source=bilmagasinet.dk

Climate minds hjemmeside, besøgt 17. februar 2015

http://www.climateminds.dk/index.php?id=602
http://www.climateminds.dk/index.php?id=769, afsnittet: Havet udvider sig i varmen
http://www.climateminds.dk/index.php?id=769, afsnittet: Oceanerne

Danmarks Radios hjemmeside, besøgt d. 7. marts 2015

http://www.dr.dk/DR1/kontant/2013/06/htm

Dansk elbil komites hjemmeside, besøgt d. 17. februar 2015

http://www.danskelbilkomite.dk/Elbiler_Hvorfor.htm
http://www.danskelbilkomite.dk/Elbilen_og_milj%C3%B8et.pdf
http://www.danskelbilkomite.dk/Elbil_salg.htm

Einstens hjemmeside, besøgt d. 17. februar 2015

http://www.einsten.net/12/2014/09/om-hybridbiler.html

Energi- og olieforums hjemmeside, besøgt d. 15. februar 2015

http://www.eof.dk/~/media/grafer/folder%20bioethanol%20endelig.ashx
http://www.eof.dk/Viden/Temaer/Introduktion%20af%20bioethanol

Energistyrelsens hjemmeside, besøgt d. 15. april 2015

http://www.ens.dk/klima-co2/transport/transportens-energiforbrug-co2-emissioner

Energi Watchs hjemmeside, besøgt d. 6. marts 2015

http://energiwatch.dk/Energinyt/Cleantech/article6612596.ece

Industriens Uddannelsers hjemmeside, besøgt d. 3. marts 2015

http://www.industriensuddannelser.dk/tema/fokuspaaenergiogmiljoe/alternativtransport.html

Ingeniørens hjemmeside, besøgt d. 15. februar 2015

http://ing.dk/artikel/benzin-i-dieselmotoren-skal-oge-virkningsgraden-til-60-procent-95388

Ingeniørens hjemmeside, besøgt d. 14. februar 2015

http://ing.dk/indhold/153626

Ingeniørens hjemmeside, besøgt d. 7. april 2015

http://ing.dk/artikel/rapport-genbrug-af-vindmollevinger-kan-spare-240000-ton-co2-120273

Side 50

Side 49 af 55

Quartzs hjemmeside, besøgt d. 3. marts 2015

http://qz.com/261450/this-sports-car-runs-on-saltwater-but-its-no-threat-to-tesla/

Wikipedias hjemmeside, besøgt d. 11. marts 2015

http://da.wikipedia.org/wiki/Glasfiber

Wikipedias hjemmeside besøgt d. 17. Februar 2015

http://da.wikipedia.org/wiki/Hybridbil

Økolariets hjemmeside, besøgt d. 27. februar 2015

http://www.okolariet.dk/viden-om/klima/vores-energiforbrug/smart-energi-transport/saa-meget-co2-udleder-

din-bil#.VPVsZvmG9fX

Aalborg Universitets hjemmeside, besøgt d. 18. februar 2015

http://www.uva.aau.dk/Den+Kreative+Platform/

Citater

Klima-, energi- og bygningsministeriets hjemmeside, besøgt d. 6. februar 2015

http://www.kebmin.dk/viden/klimaforandringer/drivhuseffekten-co2

Real Climates hjemmeside, besøgt d. 10. februar 2015

http://www.realclimate.org/index.php/archives/2008/09/simple-question-simple-answer-no/langswitch_lang/ho

Wikipedias hjemmeside, besøgt d. 6. februar 2015

http://da.wikipedia.org/wiki/Drivhusgas

Film

Guggenheim, Davis, An inconvenient truth, 2006

http://www.takepart.com/an-inconvenient-truth/film

Andre resurser

Pedersen, Puk Juul og Petersen, Viggo Møll: Bioethanol Proces elevvejledning, side 2, December 2014

Ingerslev, Jane: Minervamodellen, slide 1, 3 og 4, November 2014

Jim Frank og Heidi Bornhøft - Spurgt om stål´s egenskaber - Snakket med d. 9 marts 2015

Side 51

Side 50 af 55

Figur

Kildehenvisninger

Academics hjemmeside, besøgt d. 10. februar 2015

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/b/bb/Major_greenhouse_gas_trends.png

Roennebaekskolens skoleintra, besøgt d. 6. februar 2015

http://www.roennebaekskole.skoleintra.dk/Faelles/aviser/avis182/drivhus.jpg

Skeptical sciences hjemmeside, besøgt d. 10. februar 2015

http://www.skepticalscience.com/pics/tempCO2.png

Statsskole Sønderborgs hjemmeside, besøgt d. 26. marts 2015

http://sociologer.wikispaces.com/Pierre+Bourdieu

Vidensystem PDF Energihåndbogen, besøgt 10. februar 2015

www.vidensystem.dk/download.asp?fileID=163

Figurliste

Figur 1: Denne idé-streng er ud fra Signe lapper; "Opdatering af hjemmet" og "madspil". ........................ 8

Figur 2: Emil, Frederik og Mikkel havde valgt næsten samme ting. Alle handlede om forurening fra bil. Vi tog den mest overordnet "Biler forurener". Vi endte med idéstrengen, som ses på billedet. .................... 8

Figur 3: Problemtræet med afgrænsning. I det røde felt ses nøgleproblemet og de grønne felter viser vores afgrænsning. ........................................................................................................................................ 9

Figur 4: Billedet illustrere, at når CO
                             2

-laget bliver for tykt, bliver solens stråler fanget i atmosfæren og bliver derfor reflekteret tilbage mod jorden, frem for ud mod rummet. ................................................... 11

Figur 5: Tabellen viser energiindholdet og CO
                                    2

- potentiale i energiråvarer. ............................................. 11

Figur 6: Grafen viser den stigende mængde af 'drivhusgasserne'. ............................................................. 12

Figur 7: Grafen viser CO_{2} - og temperaturstigningen fra 1850 til 2010. ..................................................... 12

Figur 8: Tegningen af vores sidste og valgte løsningsforslag. ..................................................................... 17 Figur 9: Figuren viser Minervamodellen. Modellen er inddelt i fire livsstilssegmenter. Et blåt, grønt, violet og rosa. Boblerne udenfor cirklen, viser segmenternes værdier. .............................................................. 19

Figur 10: Skitse over forslag til turbinens placering. ................................................................................... 21 Figur 11: Vingeforslag nr. 1 ......................................................................................................................... 21 Figur 12: Vingeforslag nr. 2 ......................................................................................................................... 22 Figur 13: Vingeforslag nr. 3 ......................................................................................................................... 22 Figur 14: Vingeforslag nr. 4 ......................................................................................................................... 23 Figur 15: Vingeforslag nr. 7 ......................................................................................................................... 23 Figur 16: Skitse af 1. forslag til den endelige turbine med vind og rotationsretning. ................................ 24

Figur 17: Billedet viser CO -svejseren ........................................................................................................ 26
                     2

Figur 18: Her ses den manuelle klippemaskine, også kaldt "saksen" ......................................................... 26

Figur 19: På billedet ses den automatiske klippemaskine. ......................................................................... 27 Figur 20: Her er en gevindskærer taget i brug. ........................................................................................... 28 Figur 21: På billedet ses drejebænken. ....................................................................................................... 28

Side 52

Side 51 af 55

Figur 22: PÅ billedet ses den halvautomatiske klippemaskine. .................................................................. 29 Figur 23: Her er søjleboremaskinen taget i brug. ....................................................................................... 30 Figur 24: Ovenfor ses vores flowdiagram for maskinværkstedet. .............................................................. 32

Figur 25: Her ses vores endelige produkt. .................................................................................................. 39 Figur 26: Her ses opstillingen af vores testforsøg. ...................................................................................... 39 Figur 27: Grafen viser hvor stor accelerationen på vores vindturbine er, når vi har brugt snoren.

Accelerationen er målt i meter/sekundet. ................................................................................................. 40

Figur 28: Grafen viser hvor stor accelerationen på vores vindturbine er, når vi har brugt elastikken.

Accelerationen er målt i meter/sekundet. ................................................................................................. 41

Bilag

Bilag 1 - Samarbejdsaftale

Side 53

Side 52 af 55

SAMA. samarbejdsaftale.pdf

Bilag 2 - Mødereferater

Mødereferater\Møde 5. februar.docx

Mødereferater\Møde 18. februar.docx

Mødereferater\Møde 26. februar.docx

Mødereferater\Møde 6. marts .docx

Mødereferater\Møde 10. marts.docx

Mødereferater\Møde 26. marts.docx

Side 54

Side 53 af 55

Bilag 3 - Tidsplan

TIDSPLANEN.xlsx

Bilag 4 - Logbog

Logbog for maskinværksted.docx

Side 55

Side 54 af 55

Bilag 5 - Problemtræ

https://creately.com/diagram/i6m0aiux1/4VxCGJREhcDpF87SCnGzdqL9LuI%3D

Side 56

Side 55 af 55

Bilag 6 - Flowdiagram

http://creately.com/diagram/i75y8put1/f09Bn7osr1OoOCyCr6SSya5Awo%3D