Vindkraft – Fremtidens energikilde?

Side 1

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

1

Teknologihistorierapport: Vindkraft – Fremtidens energikilde?

HTX 2. år

Klasse: | 2. a
HTX 2. år | 9. maj 2007
Lærer: | HTX 2. år
Fag: | Teknologihistorie C

Vindmølle park beliggende ved Øresund

Kilde: http://www.dfi.dk/dfi/pressroom/vindkraft

Side 2

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

2

Indholdsfortegnelse

Teknologihistorierapport: Vindkraft – Fremtidens energikilde? ......................................................... 1 Teknologihistorie: Vindkraft – Fremtidens energikilde? ..................................................................... 4 Disposition ....................................................................................................................................... 4 Problemformulering ......................................................................................................................... 4 Vindmølleenergiens historie ................................................................................................................ 6 Stubmøllerne .................................................................................................................................... 6 De hollandske møller ....................................................................................................................... 7 Poul la Cour ..................................................................................................................................... 7 Poul la Cours forsøgsmølle nr. 2 .................................................................................................. 8 Vindelektrikerne........................................................................................................................... 9 Vindkraft i krigstid ......................................................................................................................... 10 Gedser-møllen ................................................................................................................................ 11 Tvind-møllen .............................................................................................................................. 11 Energipolitik – Danmark bliver førende indenfor vindmølle teknologien .................................... 12 Teknik – Vindmølle ........................................................................................................................... 13 Hvorfor blæser det? .................................................................................................................... 13 Kredsløbet ...................................................................................................................................... 14 Aerodynamik .............................................................................................................................. 14 Fordele og ulemper ved vindenergi ................................................................................................... 15 Lysende fordele .............................................................................................................................. 15 Reduktion af drivhuseffekten ..................................................................................................... 15 Uafhængighed fra Mellemøsten ................................................................................................. 15 Fremtidens energi ....................................................................................................................... 16 Ulemperne ...................................................................................................................................... 16 Uforudseelig energikilde ............................................................................................................ 16 Støjgener .................................................................................................................................... 16 Grimme ...................................................................................................................................... 16 Danmarks fremtidige energisituation ................................................................................................. 17 Vindkraft ........................................................................................................................................ 17 Fusionsenergi ................................................................................................................................. 18 Opsummering ..................................................................................................................................... 19

Side 3

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

3

Teknologifilosofi ............................................................................................................................ 19 Teknologi-determinisme ............................................................................................................ 19 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 21 Billedfortegnelse: ........................................................................................................................... 21 Bøger: ............................................................................................................................................. 21 Hjemmesider: ................................................................................................................................. 22

Side 4

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

4

Teknologihistorie: Vindkraft – Fremtidens energikilde?

Disposition

Nedenfor har jeg angivet nogle grove inddelinger af, hvilke afsnit jeg har tænkt mig at arbejde med i denne teknologihistorieopgave:

Vindenergiens historie

- Opdagelsen af vindens potentialer

- De første vindmøller – Stubmøllen og den hollandske mølle.

- Poul la Cour og hans forsøgsmøller

- Vindkraft i krigstiden

- Gedser-møllen

- Oliekrisen og hvilke effekt den havde på vindmølleindustrien.

Teknik - vindmøller

- Hvordan virker en vindmølle?

Fordele og ulemper ved vindenergi

- Her vil jeg angive fordele og ulemper ved vindenergi.

Danmarks fremtidige energisituation

- Her gives der et personligt bud på, hvordan jeg tror, at energisituationen i Danmark vil udforme sig.

Opsummering

- Her inddrages der noget relevant teknologifilosofi.

Problemformulering

Vi skal i dette projektforløb arbejde med emnet: Vindkraft – fremtidens energikilde?. I min opgave vil der blive lagt stor vægt på udviklingen af vindmøller gennem tiden. Som et oplæg til denne diskussion vil der fortælles om, hvad vindkraft er og hvilke faktorer, der har haft en indvirkning på dennes udvikling. Endvidere vil jeg i rapport skrive om fordele og ulemper ved vindenergi og

Side 5

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

5 komme med bud på Danmarks fremtidige energisituation. Opgaven vil afsluttes med en opsummering, hvori relevant teknologifilosofi vil inddrages.

Side 6

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

6

Vindmølleenergiens historie

Historisk har vinden selvsagt været udnyttet som drivkraft for sejlskibe i årtusinder. Men selve vindmøllen, maskinen som kan opsamle og kontrollere energien fra vinden på land, har mere end 2000 år på bagen. Der er mange forskellige teorier omkring, hvornår man begyndte at anvende vindmøller. Der er nogle historikere, som mener, at der er beviser for anvendelse af vindmøller i egnene omkring

Middelhavet så tidligt som 200 år før vor tidsregning, mens andre Hero’s primitive

holder sig til, at den første primitive vindmølle blev tegnet af_{(rekonstruktion)}^{vindmølle}

matematikeren Hero af Alexandria i det første århundrede. [1]

Europas første vindmøller blev bygget omkring år 1100. Disse blev brugt til at pumpe vand og male korn. De ældste europæiske vindmøller havde lave, kraftige tårne, som var blevet bygget af sten eller mursten. Vingerne var sejl – udspændt på et simpelt træskelet. Disse vindmøller blev især brugt meget i Holland, hvor man brugte dem til at pumpe vand væk fra lavtliggende områder og

også til maling af korn.^{2}

Stubmøllerne

I Danmark begyndte man først at udnytte vindmøller som kraftkilde midt i

1200-tallet. De ældste danske vindmøller var stubmøller. Disse vindmøller bestod af et møllehus med de fire vinger, som var blevet anbragt på en sokkel, en “stub” (deraf navnet). Stærke mænd kunne endvidere dreje hele møllehuset op mod vinden, således at man nu kunne udnytte vindens energi optimalt,

uafhængigt af vindretningen. Man brugte stubmøllerne i Danmark indtil langt^{Stubmølle}

op i 1800-tallet, hvor disse blev stillet på Københavns volde. [3] Efter stubmøllerne gik man over til de hollandske vindmøller.

1

s. 40 i bogen Mænd i modvind

2

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

3

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

Side 7

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

7

De hollandske møller

De hollandske vindmøller kom til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet.

Disse vindmøller havde et kraftigt møllehus, anlagt på en sokkel af kampesten. På møllehuset sad der en drejelig møllehat med fire vinger bestående af et skelet lavet ud af træ. Vindens energi blev overført til møllens kværne gennem et system af aksler og tandhjul, lavet helt i træ, som regel hårdt egetræ. Der blev i slutningen af 1800-tallet lavet en væsentlig

forbedring på disse vindmøller, da de blev udstyret med tværstillede^{En hollandsk}_{vindmølle}

krøjevinger, altså et sæt af sidepropeller som nu automatisk kunne holde møllehatten op mod vinden. Fordelen med hollændermøllerne var, at de kunne bygges langt større end stubmøllerne og at de kunne levere meget mere kraft. [4]

Poul la Cour

En af de mest markante skikkelser i den moderne vindmølleindustris historie er den danske højskolelærer fysikeren Poul la Cour, som var lærer på Askov

Højskole fra 1878 til sin død i 1908.^{5}

La Cour var meget optaget af den begyndende elektrificering af byerne, og han

så den elektriske energi som løsning på det hårde liv på landet, som fik mange^{Højskolelærer -}

unge til at søge mod landet. Han mente, at det mest indlysende ville være at bruge vinden til at producere el, som amerikaneren Charles F. Brush havde vist det i 1888. [6]

I 1891 fik han støtte fra Folketingets finansudvalg til at bygge en elproducerende forsøgsmølle, som samtidig skulle bruges til eksperimenter med oplagring af energi ved spaltning af vand i ilt og brint.

I 1896 opførte La Cour, hvad der menes at være verdens første vindtunnel til at teste møllevinger, hvor han blandt andet påviste, og mindre og simplere vingekonstruktioner med tre eller fire blade var langt mere effektive end for eksempel vindroserne med de mange smalle blade. [7] Han opførte

4

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

5

s. 41 i bogen Mænd i modvind

6

s. 41 i bogen Mænd i modvind

7

s. 42 i bogen Mænd i modvind

Poul la Cour

Side 8

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

8 således sin første forsøgsmølle ved Askov Højskole bestående af et træhus med et tårnstativ og fire sejlklædte møllevinger. Sejlene blev dog ret hurtigt udskiftet ud med klapsejlevinger af træ. [8] Poul la Cours forsøgsmølle nr. 2

Senere hen i 1897 fik La Cour støtte til at bygge sin forsøgsmølle nummer 2. Også denne mølle blev brugt til forsøg med at oplagre energien fra vindmøllen, så man f.eks. også havde energi til rådighed, når der var vindstille. Selv om at han havde held med sine forsøg med at udskille brint og ilt i vand, konkluderede La Cour dog hurtigt, at den eneste realistiske løsning ville være at supplere møllen med traditionelle akkumulatorer samt en petroleumsdrevet motor med

generator som reserve.^{9}

I efteråret 1902 blev hans forsøgsmølle således ombygget til en prototype med en kombination af vindmølle, akkumulatorer og dieselgenerator. Akkumulatorerne kunne således klare to døgns strømforbrug, og hvis det inden da ikke var begyndt at blæse, kunne petroleumsmotoren startes som reserve. I en ansøgning til Indenrigsministeriet i 1902 søgte La Cour om forsat støtte til drift af hans mølle [10]. I denne ansøgning beskrev La Cour endvidere sin vision om at bruge vindmøller til at skaffe el til landbruget. Landbruget havde på det tidspunkt masser af vindmøller, men de fungerede som før nævnt ved direkte overførsel af kraften til for eksempel maling af korn med møllesten eller som drivmiddel til tærskeværk.

Grunden, til at La Cour koncentrerede så meget om netop elektrificering af landbruget vha.

vindmøller, var fordi at La Cour kunne se at den begyndende elektrificering af byerne ikke ville nå ud til landet foreløbig, fordi elforsyningen var baseret på jævnstrøm. Det ville praktisk talt være umuligt at føre det jævnstrømsbaserede elnet mange kilometre ud på landet på grund af store energitab i ledningerne. Dette kunne en lokalt producerende vindmølle være løsning på. [11] Denne vision gik delvis i opfyldelse i det at der ved hans død i 1908 var opført 30 lokale elværker drevet af

8

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

9

s. 42 i bogen Mænd i modvind

10

s. 42 i bogen Mænd i modvind

11

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

Poul la Cours forsøgsmølle nr. 2

Side 9

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

9 vindmøller suppleret med akkumulatorer og petroleumsmotorer. Dette kunne lade sig gøre, da politikkerne var meget vilde med hans ideer og planer for elforsyningsnettet til landbruget.

For at give et bedre billede, hvad La Cours vision gik ud på, kan man læse dette citat fra hans ansøgning til folketinget:

Man anbringer Møllen på et ganske frit højt stativ, måske 100 alen fra Gaarden. Stativets nederste

Del indrettes til et Skur, hvori der befinder et Vippeforlag og desuden en Dynamo på 30*40
Volt*Ampere og et Puffe-akkumulatorbatteri på 16 Celler.

Herfra gaar Ledningerne til Gaarden, hvor der er en større Elektromotor (2HK) til drift af

Tærskemaskinen og en lille (1/4 HK) som man kan bære på forskellige Steder, hvor der er Brug for

det ligesom Gaarden ogsaa er forsynet med et elektrisk Lysnet – ikke mindst i Stalde og andre Udhuse.

                                       12
[citat fra Poul La Cours ansøgning til folketinget ]

Vindelektrikerne

I 1903 oprettede la Cour Dansk Vind Elektricitets Selskab (D.V.E.S), som holdt sig til ved forsøgsmøllen i Askov. Dette selskab arbejdede hovedsagligt for udbredelsen af vindenergi, blandt andet ved rådgivning omkring etableringen af vindbaserede elværker på landet. På samme tid oprettede la Cour et særligt højskolekursus på fire måneder for noget han kaldte “vindelektriker”.

På netop dette kursus var der optaget navne som f.eks. Johannes Juul, som konstruerede Gedser-møllen (mere om det senere i rapporten). Så man kan godt sige, at netop dette kursus havde en stor indflydelse på, hvordan udviklingen af vindmølleindustrien i Danmark tog fart. [13]

I Danmark var vindmøllernes antal kulmineret omkring 1920, hvor der var omkring et sted mellem

20.000 og 30.000 møller i drift, langt de fleste små mekaniske møller i landbruget. [14] Men selvom at antallet af vindmøllerne var så høj, begyndte interessen for møller til el-produktion at dale i årende efter 1910. I det lange løb kunne vindkraften ikke klare sig i konkurrencen med de store kulfyrede

12

s. 43 i bogen Mænd i modvind

13

s. 44 i bogen Mænd i modvind

14

s. 44 i bogen Mænd i modvind

Side 10

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

10 kraftværker, som producerede vekselstrøm, og det landsdækkende højspændingsnet, som

                      15
efterhånden blev opbygget.

Vindkraft i krigstid

Under første verdenskrig begyndte interessen for vindmøller at stige igen i takt med at krigen gjorde det vanskeligt at skaffe olieprodukter. I denne periode blev der således installeret 120 mindre el-værker, således at der ved krigens slutning var omkring 250 vindkraftværker. Men efter genetableringen af olieforsyningen efter første verdenskrig faldt antallet af vindkraftværker igen, så der i begyndelsen af 1930’erne kun var nogle få, der var i drift. [16]

Dette var med til at gøre, at der ikke blev satset så meget mere på vindmøller. Men der var dog et firma, der forsatte med at producere vindmøller i 1920’erne og 1930’erne. Det var firmaet Lykkegaard, som var blevet oprettet af Knud Lykkegaard, som havde været på kursus som

              17
“vindelektriker”. De vindmøller, der blev produceret af denne firma blev kaldt klapsejlere, da

vinger bestod af drejende jalousier (klapper), som automatisk regulerede sig efter vinden. [18] Lykkegaards fordel var, at hans firma var god til at markedsføre deres produkt. Dette gjorde de ved at stille vindmøller op ved de mindre elværker for egen regning og sælge strømmen for nogle få øre pr. kWh. Dette var også grunden til, at en anden slags møller kendt under navnet Agricco (som faktisk havde en støre ydelse) ikke kunne konkurrere imod Lykkegaards møller. [19]

Samtidig med Lykkegaard møllerne på dette tidspunkt var ret populære, blev der i starten af 40’erne udviklet en hel ny slags vindmøller af cementkoncernen F. L.

Smidth sammen med flyfirmaet Kramme & Zeuthen. Der var tale om nogle jævnstrømsproducerende møller med to vinger med en rotordiameter på 17 meter,

andre havde tre vinger med en diameter på 24 meter. Det specielle ved disse_{Smidths}
møller var, at deres mølletårne var af beton. Disse møller havde desuden en effekt^{vindmøller}

15

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

16

s. 51 i bogen Mænd i modvind

17

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

18

http://www.fagboginfo.dk/lutrefir/ltrefirq.htm

19

s. 52 i bogen Mænd i modvind

En af F.L.

Side 11

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

11 på 40-70 kW. En af disse type vindmøller blev placeret på lavt vand ud for Neksø på Bornholm og

                             20
var således verdens første havmølle.

Gedser-møllen

Men sådan som det havde været tilfældet ved afslutningen af første verdenskrig, så faldt interessen for vindmølleproduceret energi, da man igen ved Anden verdenskrigs afslutning, reetablerede olieforsyningen. Dog var der på denne tid stadig en, som var meget fascineret af mulighederne med vinden. Det var Johannes Juul, som også havde deltaget i la Cours vindelektriker kursus på højskolen Askov. Han var nu blevet elektroingeniør og arbejdede hos det sjællandske elselskab

SEAS.^{21}

Johannes Juul var således personen, som konstruerede den såkaldte Gedser-mølle, som senere hen skulle vise sig at være et forbillede for de møller, som møllefabrikanter udviklede efter energikriserne i 1970’erne. Gedser-møllen var i drift fra and havde en effekt på 200 kilowatt og tre vinger med en diameter på 27 meter. [22]

En afgørende fornyelse var at strømmen blev produceret af to vekselstrømsgeneratorer, som var koblet til møllens hovedakse via en gearakse. Endvidere var der indbygget en

elektrisk krøjemotor, som automatisk ville dreje mølletoppen, så vingerne_{Gedser-møllen}

altid ville stå i den rigtige position i forhold til vindretningen. Denne mølle var endvidere et led i Dansk Elværkers forenings vindkraftprogram, som blev afsluttet i 1962 med den konklusion, at vindmøllerne ikke med de daværende lave oliepriser kunne konkurrere med

                        23
kraftværkernes el-produktion.

Tvind-møllen

I 1973, da olielandende satte prisen på råolie i vejret, blev interessen for vindkraft og anden alternativ energi for endnu engang igen fornyet. Det var på denne tid, at elever og lærere på Tvind-skolerne i Vestjylland opførte verdens dengang i 1975-78 “største” vindmølle set fra et

20

www.windpower.org/.../F.L_Smidth_2.jpg

21

s. 120 i bogen Vedvarende energi i Danmark

22

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

23

s. 121 i bogen Vedvarende energi i Danmark

Side 12

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

12 størrelsesmæssigt synspunkt. Vindmøllen havde således en vingediameter på 54 meter og et 53 meter højt betontårn og havde en maksimal effekt på 960 kW. [24]

Det specielle med Tvind-møllen var dog ikke så meget dens teknik, men mere dens symbolske betydning. Møllen tjente nemlig som en enorm inspirationskilde for mange af de mennesker, der senere kom til at tegne udviklingen i dansk vindmølleindustri og havde således en kolossal symbolværdi for udbredelsen af kendskabet til vindkraften. [25]

Energipolitik – Danmark bliver førende indenfor vindmølle teknologien

Vindmølleindustrien opstod her i slutning af 1970’erne som et resultat af et stort folkeligt engagement og en politisk goodwill overfor udviklingen og udbygning med vindkraft. I 1979 vedtog Folketinget, at man ved køb af en vindmølle kunne få 30 % af prisen som statsstøtte. Den eneste betingelse var, at møllen var afprøvet og godkendt af statens prøvestation på Risø. Dette gavnede den danske vindmølleindustri og tillige forskningen i vindmøller. Den industri som dengang godt kunne kaldes for småindustri udviklede sig derefter til at være en stor og betydelig

industri i dagens Danmark.^{26}

I begyndelse af 80’erne var der omkring 20 virksomheder, som fremstillede vindmøller. I dag er der

kun de største tilbage: Bonus Energy A/S, NEG Micon, Nordex og selvfølgelig Vestas Wind
Systems A/S. De er dog til gengæld ret store og for dem alle gælder, at de udspringer af udviklingen

omkring 1980. Og netop pga. af disse store virksomheder, kan vi her i Danmark prale af at være førende indenfor vindmølleindustrien og have ca. 50 % af verdensmarkedet. [27]

24

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

25

s. 151 i bogen Vedvarende energi i Danmark

26

s. 151 i bogen Vedvarende energi i Danmark

27

http://www.vestas.com/NR/rdonlyres/3FF37428-F7EA-43BD-9A8C-C03FF5DF2A1E/0/V90_3_DK.pdf

Side 13

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

13

Teknik – Vindmølle

Hvorfor blæser det?

Vind dannes ved, at solen opvarmer jorden, hvorefter luften ved jorden også bliver opvarmet og derfor stiger til vejrs. Derefter strømmer der luft til for at erstatte det tabte, og så har vi vinden. Der kan også opstå land og havbrise, fordi havet bliver opvarmet langsommere end landjorden, og derfor strømmer der koldere luft ind fra havet, når den varmere luft over land stiger til vejrs. [28] En vindmølle er en mekanisk indretning, som omsætter bevægelsesenergien i den luftstrøm, der passerer vindmøllens propel –

også kaldet rotoren.^{29} Princippet bag

vindmøllen går altså ud på at trække mekanisk energi ud af vinden.

Vi kan se, at en vindmølle ser ret simpel ud.

Den består af et mølletårn, en møllehat og tre vinger.

Når der er tilstrækkelig vind, drejer vingerne rundt, og møllen begynder at producere strøm. Det sker i en generator inde i møllehatten. Derefter sendes strømmen ind i en højspændingstransformator, som omdanner strømmen, så den får en større strømstyrke. Dette er meget smart i det at det dermed er med til at mindske effekttabet, når strømmen herefter transporteres til dens endelige

                            30
destination, nemlig til forbrugerne.

28

http://www001.thinkquest.dk/vind.htm

29

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

30

http://www.dkvind.dk/fakta/pdf/M5.pdf

Opbygning af en vindmølle

Side 14

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

14

Kredsløbet

Hvis vi ser på hele kredsløbet, fra vinder rammer vindmøllens vinger til at vindmøllen leverer strøm til el-nettet kommer dette til at foregå således: Vi starter med vindmåleren oppe på møllehatten, som

måler vindhastigheden til at være min. 4 m/s, da det er den minimale vindhastighed, der skal til for
at sætte møllevingerne i gang. Når vindmåleren har målt en vindhastighed over 4 m/s, begynder

møllevingerne således at begynde at dreje. For at få det optimale effekt ud af vinden, skal møllevingerne drejes således, at de bliver påvirket mest muligt af vinden. Dette sørger vindfanen for, da den lige så snart vinden skifter retning, starter krøjemotoren, så rotoren vender op imod vinden og man dermed får den optimale effekt ud af vinden. [31]

Rotoren er endvidere sat fast i en aksel, der stikker ud fra møllehatten. Akslen forsætter ind i møllehatten og går så ind i en gearkasse, som ender ud i en asynkron motor, der virker som en generator. Og det er så her, at der produceres strøm. Vindmøllens styring sørger nu for, at møllens generator kobles til elnettet, således at der nu kommer strøm ud til forbrugerne.

Aerodynamik

Møllevingernes form har en afgørende betydning for udnyttelsen af vindenergien. Dette har været en af de mest fremtrædende udfordringer vindmølleproducenterne har skullet arbejde med. For at skabe de optimale vingesæt til vindmøllerne har vindmølleproducenterne gjort brug af samme teknologi, som allerede kendes fra vingerne for flyvemaskiner. Man har således bygget vingerne efter aerodynamiske principper af kulfiber, der nemt kan drejes rundt af vinden. [32]

31

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

32

http://www.vestas.com/NR/rdonlyres/3FF37428-F7EA-43BD-9A8C-C03FF5DF2A1E/0/V90_3_DK.pdf

Side 15

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

15

Fordele og ulemper ved vindenergi

Lysende fordele

Vindkraftens fordele er i hvert fald indlysende i drivhus-effektens årtier. Den kan levere masser af energi forholdsvist billigt helt uden slip af CO

2

. Den er heller ikke afhængig af rørledninger eller supertankere, som med mellemrum støder på grund og forårsager enorme olie-katastrofer. Og endvidere er vindenergien selvfølgelig også en vedvarende og fornybare ressource. [33]

Reduktion af drivhuseffekten

Vindmøller bruger ingen forbrænding og skaber dermed ingen CO

2

. Vindmøller har i forhold til andre produktions-metoder en positiv energibalance, hvilket betyder, at en moderne vindmølle alt afhængig af vindforhold m.v. i sin levetid producerer ca. 80 gange mere energi, end der er medgået til dens fremstilling. [34] Endvidere er der i flere undersøgelser understreget, at en vindmølle bruger 5 gram CO pr. kWh, i forhold til et kulkraftværk, der ligger på 800 gram CO pr. kWh. [35] Dette viser

2 2 et klart billede af, at en større satsning på vindmøller vil resultere i en væsentlig reduktion af drivhuseffekten.

Uafhængighed fra Mellemøsten

En anden god grund, til at man skal prøve at satse mere på vindkraft, er, at man derved ikke behøver at være afhængig af politiske ledere i Mellemøsten. For politisk er vi ved begyndelsen af det, der kan kaldes for at blive fremtidens mareridt; Altså en sårbar afhængighed af politiske ledere i det Mellemøsten, som for hvert år råder over en stadig større del af verden olie. Med det nuværende forbrug rækker de oliereserver, man kender i dag til 45 års forbrug. Hele 65 % af de kendte reserver findes i Mellemøsten. Men her udnyttes reserverne langsommere end andre steder. Man kan derfor forudsige, at verden i stigende omfang igen vil bliver afhængig af den mellemøstlige olie. [36]

33

s. 70 i bogen Energi-Danmark

34

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

35

http://www.lca-center.dk/cms/site.asp?p=4007

36

s. 71 i bogen Energi-Danmark

Side 16

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

16

Fremtidens energi

Under normale vindforhold bruger en vindmølle cirka kun 3 måneder til at skabe den energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Dette må ses at være rimelig godt. Og så kunne man jo fristes til at sige, at den energimængde vindmøllen så producerer

efter de 3 måneder godt kan betegnes som “gratis” strøm.^{37}

Til sidst men ikke mindst, så burde det også nævnes, at vindmøller er enkelte konstruktioner og derved lette at vedligeholde og kræver ikke højtuddannede personer til vedligeholdelse. [38] Ulemperne

Uforudseelig energikilde

Man kan aldrig forudsige vejret i længere tid af gangen, og som bekendt kan vindmøllen kun være aktiv, hvis vinden blæser. Dette var dog ikke noget problem, hvis man havde en god måde at lagre energien på, men dette er desværre ikke tilfældet i dag.

Støjgener

Som alle andre maskiner frembringer vindmøller en vis mængde støj. Dog er moderne vindmøller langt mere støjsvage end de første mølletyper og man arbejder stadig på at udvikle metoder til at sænke støjen fra en vindmølle mest muligt. [39]

Grimme

Et af de andre problemer med vindmøller er, at de ofte bliver stillet langs kyster, altså områder som går under kategorien naturskønne områder. Og mange mennesker synes, at de er grimme, da de selvfølgelig ikke falder i et med naturen. Dette problem kan man dog løse ved at gøre mere brug af havmøllerne, hvorved man også vil kunne producere mere strøm i det at det blæser mere på havet end på landjorden.

37

Faktabladet: Fakta om Vindenergi

38

http://www2001109.thinkquest.dk/energi/vindmoller.html#Kapitel5

39

http://www.skoleduel.dk/Videncentret/INFOer/Vindenergi/Fordele%20og%20ulemper%20med%20vindenergi.aspx

Støjniveauet som funktion af afstanden fra vindmøllen

Side 17

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

17

Danmarks fremtidige energisituation

I 1985 vedtog Folketinget, at den offentlige energiplanlægning skal tilrettelægges ud fra den forudsætning, at der ikke vil blive anvendt atomkraft. Det vil sige, at folketinget sagde nej til

        40
atomkraft.

Partierne i folketinget har mange delte meninger omkring problemstilling med at opføre atomkraftværker i Danmark. Groft set kan man sige, at partierne som ligger i højre er for atomenergi og partierne i venstre er imod. Den generelle holdning er dog, at man forlader tanken om at indføre atomkraft pga. befolkningens massive modstand. [41]

Vindkraft

Når det er sagt, så er det meget vigtigt at tænke på, at Danmark fra naturens hånd er udstyret med få råvarer. Nok har vi olie i

Nordsøen, men det holder jo ikke i al evighed. Netop det har gjort, at vi har været nødsaget til at søge andre udveje. Her er man således kommet frem til, at Danmark har en anden ressource,

nemlig vinden, som bliver udnyttet så godt som muligt. De første_{vindmølleparker}

vindmøller blev tilsluttet det danske el-system i 1976. Siden er der sket en meget kraftig udvikling. Det hænger ikke kun sammen med, at der kommet flere møller. De enkelte vindmøller er også blevet bedre, mere effektive og større end de gamle. Man har også i dag en større viden om, hvor møllerne bedst sættes op, og hvordan de udnyttes optimalt. [42] Man kan således på Dong Energys hjemmeside, som er en af Danmark hovedleverandør af energi, læse, at vindenergi udgør 20 % af Danmarks samlede elforsyning, hvilket anses for at være ekstremt højt i forhold til andre lande. [43]

Dette mener man vil stige endnu mere i løbet af de kommende år. I

Dong Energy er man i gang med at udvikle vindmøller med en effekt på 5MW, i forhold til dagen vindmøllers “kun” 3,5 MW.

40

s. 152 i Håndbog i dansk politik

41

s. 152 i Håndbog i dansk politik

42

s. 82 i Energi-Danmark

43

http://www.dongenergy.dk/privat/kundeservice/Stromninger/Fra+lokalmoller+til+kraftvarker+pa+havet.htm

En af Dong Energy mange

Side 18

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

18

Selvom om vindenergien er i en konstant udviklingen, er det meget vigtigt at indrømme, at det stadigvæk tilsammen med andre former for vedvarende og alternative energiformer ikke vil være nok til at kunne klare vores stærkt stigende energibehov. Nogle eksperter påstår, at fusionsenergien er den eneste realistiske mulighed for at dække klodens energi-behov til den tid, når olien ellers

        44
slipper op.

Fusionsenergi

Fusionsenergien kan skaffe en billig og ubegrænset energi til hele kloden i al fremtid, hvis man ellers får styr på den. Det hele drejer sig om at udnytte energien i den samme proces, som får solen til at skinne på himlen

– fusion. Hvis dette lykkes vil der alene i en kop vand være energi nok til hele Danmark i flere år. Og vand er der som bekendt masser af på kloden. Fusionsprocessen går ud på at varme brint op til flere hundrede millioner grader, og derved tvinge atomerne til at reagere med hinanden. Der skal stadig løses en lang række tekniske problemer, før det kan lade sig gøre. Men der er gennem de senere år gjort fremskridt og brugt mange milliarder kroner på at forske i fusionsenergiens muligheder. Danmark deltager aktivt i fusionsforskningen på Joint European Torus (JET) i Culham i Storbritannien. I samarbejde med kolleger fra hele Europa og hele verden forsker danske eksperter i fusionsenergi, som vil blive en sikker, ren og praktisk talt uudtømmelig energikilde for fremtidige generationer. [45]

44

s. 89 i Energi-Danmark

45

www.jet.efda.org/pages/welcome/danish.html

Forskningscenter i Culham

Side 19

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

19

Opsummering

Teknologifilosofi

Den amerikanske økonomihistoriker Robert Heilbronner hævder, at kun et avanceret markedsbaseret økonomisk system med ret svage statsfunktioner, fremkommer den form for

                                      46
teknologiudvikling, som er set igennem tiden.

Men dette kan man dog godt argumentere imod, specielt da statens rolle er gradvis stigende i Danmark, når det f.eks. gælder miljøet. Danmark er f.eks. et af de lande, som er gået med til Kyoto-aftalen, hvis hovedformål er, at det globale udslip af drivhusgasser skal reduceres. Dette viser helt klart, at teknologien kan påvirkes af politisk vej, hvis den rette viden og den rette vilje er til stede.

Der er en filosof ved navn Heidegger, som mener, at teknologi er en negativ kraft [47], hvilket jeg må erkende, at jeg ikke helt er enig med ham i. Hvis man f.eks. ser på udviklingen indenfor vindkraft, som beskrevet i historiedelen, vil jeg helt klart mene, at vindkraft er en positiv udvikling i det at den imødekommer vores store behov for at finde alternative energikilder til kulkraftværker, da fossile brændstoffer er ved at udtømmes. En anden positiv udvikling ved netop vindkraft er, at det er en miljøvenlig energikilde og dermed også en løsning til drivhus-problematikken.

Teknologi-determinisme

En udbredt og særdeles sejlivet opfattelse går på, at det er teknologien, der sætter betingelser for

                 48
samfundets udvikling.

Man mener altså, at teknologien forudbestemmer samfundets udvikling. Dette passer nu ikke helt på vindmøller, da jeg vil vove at påstå, at det mere er samfundet, der påvirkede udviklingen af vindmøller. Man kan f.eks. tale om at interessen for vindkraft og anden alternativ energi for alvor blev fornyet, da olielandende satte prisen på råolie i vejret. Netop denne interesse var med til at gøre, at man begyndte at satse mere på vindenergi. Og senere hen var visionen om en miljøvenlig energikilde også for alvor med til en øget satsning på vindmøller. Man kan altid diskutere om,

46

s. 547 i bogen Skruen uden ende

47

s. 542 i bogen Skruen uden ende

48

s. 574 i bogen Skruen uden ende

Side 20

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

20 hvorvidt det er samfundet, der forudbestemmer teknologiens udvikling, eller om det er teknologien, der forudbestemmer samfundets udvikling, men en ting er sikkert:

Det står fast, at det altid er mennesker og deres handlinger, der skaber teknologi. I stedet for at tale om at teknologi determinerer en udvikling, er det langt mere frugtbart at tænke på teknologien som skabet af menneskelige valg. En væsentlig side ved en ny opfindelse er, at den åbner op for nye muligheder for den enkelte og for samfundet. Men nye muligheder betyder også flere valgmuligheder, og det er disse valg, der fører til en given udvikling. [49]

49

s. 585 i bogen Skruen uden ende

Side 21

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

21

Litteraturliste

Billedfortegnelse:

Hero’s primitive vindmølle: http://en.wikipedia.org/wiki/Windmill
Stubmølle: http://permo.homepage.dk/stubmill.htm

En hollandsk vindmølle: http://www.skaelskoer-turisme.dk/dansk/rutendk.htm
Billede af højskolelæreren Poul la Cour: glensvig.dk/Poul%20la%20Cour%20Christiansen.htm
Poul la Cours forsøgsmølle nr. 2: http://www.dkvind.dk/fakta/pdf/M5.pdf

F. L. Smidth møllen: www.windpower.org/.../F.L_Smidth_2.jpg

Gedser møllen: www.windpower.org

Opbygning af en vindmølle:

http://www.emu.dk/erhverv/miljoe/Miljoeteknologi/Energiteknologier/energiteknologier.html

Støjniveauet som funktion af afstanden fra vindmøllen: http://www.dkvind.dk/fakta/pdf/M5.pdf

Billede af Dong Energy vindmølleparker:

http://www.dongenergy.dk/privat/kundeservice/Stromninger/Fra+lokalmoller+til+kraftvarker+pa+h

avet.htm

Billede fra Joint European Torus (JET) i Culham i Storbritannien:

www.jet.efda.org/pages/welcome/danish.html

Bøger:

• Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen: Skruen uden ende, 3. udgave 1.

oplag 2005 udgivet af Nyt Teknisk Forlag 200

• Ib Konrad Jensen: Mænd i modvind 1. udgave 1. oplag Børsens forlag 2003

• Vedvarende energi i Danmark 1. udgave 1. oplag Organisationen for Vedvarende Energi

2000

• Lars Erik Skovgaard: Energi-Danmark 1. udgave 1. oplag Alinea A/S 1999

Side 22

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

22

• IB Grodkin: Håndbog i dansk politik 17. Munksgaard 1997

Hjemmesider:

• http://www.fagboginfo.dk/lutrefir/ltrefirq.htm

o Information om energiteknologier

• www.energiforskning.dk.

o Information omkring forskning af energiteknologier

• www.windpower.org/.../F.L_Smidth_2.jpg

o Vindmøller udviklet af firmaet F. L. Smidth

• http://www001.thinkquest.dk/vind.htm

o Fordele og ulemper ved vindenergi

• http://www.windpower.org/da/kids/index.htm

o Praktisk viden om vindmøller

• http://www2001109.thinkquest.dk/energi/vindmoller.html

o Fakta om vindmøller

• http://www.vestas.com/NR/rdonlyres/3FF37428-F7EA-43BD-9A8C-

C03FF5DF2A1E/0/V90_3_DK.pdf

o Fremtidsperspektivet indenfor vindenergi

• http://www.skoleduel.dk/Videncentret/INFOer/Vindenergi/Fordele%20og%20ulemper%20

med%20vindenergi.aspx o Fordele og ulemper ved vindenergi

• http://www.dongenergy.dk/privat/kundeservice/Stromninger/Fra+lokalmoller+til+kraftvarke

r+pa+havet.htm

o Fremtidsaspektet indenfor energi i Danmark

Side 23

HTX Lyngby

2. a

Teknologihistorie – “Vindkraft – Fremtidens energikilde?”

23

• www.jet.efda.org/pages/welcome/danish.html

o Fusionsenergi

Endvidere blev der brugt faktablade under navnet Fakta om Vindenergi, som blev fundet på hjemmesiden:

o http://www.dkvind.dk/omdv.htm