Vedvarende Energi | Teknologi A

Side 1

1

1.1 Forord

Denne rapport er udarbejdet på Euc-syd i Sønderborg, på Htx linien. Rapporten er udarbejdet af [navn fjernet] 2.x i tidsrummet august - september.

Under udarbejdelsen er der indhenetet informationer fra Energi ministeriet, Vestas

a/s, Bonus Energy a/s, Ar-con solvarme a/s,

Der skal rettes en tak til Ansatte ved Marstal og Ærøskøbing Fjernvarme, for vores besøg, på de respektive arbejdspladser.

1.2 Indhold

Side 2

2

1.1 Forord

1.2 Indhold

1.3 Indledning

1.4 Opbygning af rapporten

2.0 Vedvarende energi

2.1 Miljø

2.2 Økonomi

2.3 Politik (“Energi 21”)

3.1 Vindenergi

3.1.1 Lidt historie om vindkraft

3.2 Økonomi

3.3 Politik

4.1 Solenergi

4.1.1 Forskelige typer af solenergi

4.1.2 Aktiv solvarme

4.1.3 Passiv solvarme

4.1.4 Solcelleanlæg

4.2 Økonomi

4.3 Politik

5.1 Biomasse generelt

5.2 Økonomi

5.3 Politik

6.1 Halm til energiformål

6.2 Økonomi

6.3 Politik

7.1 Træ til energiformål

7.2 Økonomi

7.3 Politik

8.1 Biogas

8.2 Økonomi

8.3 Politik

9.1 Bølgeenergi

9.2 Økonomi

9.3 Politik

10.1 Vedvarende energi-ø

10.2 Ærø´s deltagelse i projektet

11.1 Konklusion

11.2 Litteraturliste

11.3 Bilag

1.3 Indledning

Projektet om vedvarende energi, startede i maj - juni 1999, men blev for alvor påbegyndt i august. Projektet er startet udfra en konkurence der fandt sted inden

Side 3

3 projektets påbegyndelse, det handlede om danske øers evne til at selvforsyne sig med energi. Udfra dette grundlag var vi på Ærø for at se de anlæg, der var anlagt i forbindelse med konkurencen.

Det var så målet at der udfra dette emne skulle skrives et projekt om vedvarende energi. Det viste sig dog hurtigt at grundlaget for opgaven svandt ind til et yderst beskedent grundlag. Men det er dog beskrevet i andre afsnit

I denne raport er det forsøgt belyst. Specialet er det politiske og samfundsmæsige aspekt for etablereing og drift af vedvarende energi anlæg i Danmark.

Der er tillige beskrevet de økonomiske forhold omkring vedvarende energi. Der er dog ikke lagt så stor vægt på disse, da det er begrænset hvad der gives af økonomiske beregninger

Miljøet er også beskrevet men ligger under det der kan kaldes smfundsmæssige aspekter, men der er også miljø vurderinger i rapporten.

Hvis man skal vælge et energi emne der er under speciale kan det værre solenergi, da der er beskrevet de forskellige energi typer. Men også biomasse er der lagt stor vægt på. Dette indebærre halm, træ og biogas.

1.4 Opbygning af rapporten.

Denne raport er som nævnt i indledningen opbygget omkring de tre nøgleor Miljø - Politik og Økonomi. Ved ethvert nyt emne starter med en kort beskrivelse af teknik og miljø. Dette hedder altid X.1 altså miljøet er altid beskrevet i det første afsnit om emnet.

Økonimien er altid beskrevet i afsnittende X.2. Mens politken og det samfundsmæssige ligger i afsnit X.3

2.0 Vedvarende energi.

Vedvarende energi. Er energi, der ikke slipper op. Vedvarende energi er også alternativ energi til forsille brændstoffer. Grunden til at det er et alternativ skyldes, at kul, olie og naturgas, er lettere at udnytte og billiger på nær naturgas. Det burde være omvendt at den vedvarende energi var hoved energi kilden, og de forsille brændstoffer var den alternative energi. I de følgende afsnit kommer der en kort beskrivelse af de forskellige vedvarende energi typer. Først en generel beskrivelse, der efter en kort beskrivelse økonomien og tilsidst en politisk beskrivelse af energienforholdene.

2.1 Miljø

Miljøet er den store vinder når man snakker om vedvarende energi, da alt hvam man idag kebder til af vevarende energi er CO

2 neutralt. Dette betyder at det ikke afgiver mere CO2 når der brændes eller udnyttes, end det når at optage. Man kan også sige at olie og andre forsile brændstoffer er CO

2 neutrale, men dette er over en meget lang år række, mens alterntive energi former er neutrale over en ganske kort år række. Grunden til at man er begyndt at forske i-og ydnytte alternativ og vedvarende energi skyldes at verdens energi behove er stærkt stigende, mens energi resourcerne er stærkt faldende.

Plus at den meget store mængde af CO

2 der uundgåeligt kommer ved udnyttelse af brændsler, skaber det man kalder drivhus effekten, hvilket betyder at jorden langsomt opvarmes, fordi varmen holdes tæt ved jorden af den CO

2 der befinder sig ude i atmosfæren.

Side 4

4

Der findes på nuværende tidspunkt mange former for alternativ energi, der alle er tilgavn for miljøet. Det har der faktisk gjordt i mange år, men det er først i de sidste 10 år at det virkelig har haft betydning for miljøet, tidliger blev der brugt så meget energi til at fremstille evt vindmøller at de knap kunne nå at producere det er i alt var brugt på at fremstille, transportere og opsættte dem. Det samme gør sig gældende ved andre energianlæg. Det er først i løbet af de den sidste år række at det er blevet en betydelig gevinst for miljøet.

2.2 Økonomi.

Økonomi er et emne der altid skal tages op til vurdering før man påbegynder et projekt. Dette gælder også på energi området. Det er ofte økonomien der stopper mange gode plane om miljørigtig energi, da det absolut er kul der er det billigste. Det ses også tydeligt på grafen her under.

0

5

10

15

20

25

30

35

Gas olie

Fuelolie

Naturgas

K ul

Træpiller

Flis

Halm

Øre/kW h

CO2-af gif t

Energi af gif t

Pris uden af gif ter

Man har dog forsøgt at kompencere for de store prisforskele med nogle afgifter, men produktions prisen har også noget at sige, så der er ikke noget at sige til at det er kul der bliver brugt som en af de store hoved energi kilder i Danmark.

2.3 Politik (“Energi 21”)

Energi 21 er regeringens energi handligsplan og energi målsætning fra 1996.

Gennem tiden har der været 4 energi planer der har afløst hindanden gradvist..

Den første energiplan, havde til formålat sikre Danmark mod forsynings kriser som

den i 1973 / 1974. Denne plan medførte at Danmark fik en energi minister.

Den anden plan, energiplan 81 lagde øget vækt på samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn, denne plan skulle prøve at begrænse Danmarks energi import og afhængihed af kul og olie producerende lande.

Den tredje energiplan i rækken habdlingsplanen “Energi 2000”. Denne plan var et ambitiøst forsøg på at øge brugen af miljøvenlige energi kilder. Den direkte målsætning lød således:

Energi forbruget reduceres med 15 %

Forbruget af naturgas øges med 170 %

Forbruget af vedvarende energi øges med 100 %

Side 5

5

Forbruget af kul mindskes med 45 %

Forbruget af olie mindskes med 40 %

CO -emissionen reduceres med mindst 20 %

2

SO -emissionen reduceres med 60 %

2

No -emissionen reduceres med 50 % x

Disse målsætniger skal efter planen nås inden år 2005.

Den fjerde og sidste energiplan er Energi 21, der bleb introduceret i 1996. Et vigtigt holdepunkt i Energi 21 er at man fast holder de målsætninger der er blevet sat med energi

2000. I forhold til 1988 niveauet.

Energi 21 forudsætter at vedvarende energi dækker 10 % af landets samlede energi forbrug i år 2000. Det svare til 75 petajoule, og forøgelsen sker primært ved at centrale elværkers øgede andvendelse af halm og flis.

Initiativerne på området om vedvarende energi retter sig dermed mod følgende delmål i Energi 21:

-Øget brug af halm og flis i de centrale værker

-Øget udbybning af decentral kraftvarmeproduktion på halm, flis og biogas

-Adgang til til etablering af biobrændselsanlæg der tidliger var reserveret for naturgas.

-Gennemføre et mindre forsøgsprogram, der kan belyse grundlaget for produktion og andvendelse af flydende biobrændsler

Energi 21 arbejder også henimod en øget indsats over for energi spild. Hvilket betyder at der skal lægges ekstra grønne afgifter på el og varme, men tilgengæld skal der så ydes større statsstøtte til energi besparende projekter og foretagender.

3.1 Vindenergi

Der findes betydelige uudnyttede vindressourcer i Danmark, både på land og på havet. Den teknologiske udvikling har gjort vindmøllerne mere effektive, og vindmøller kan på gode placeringer på land i mange tilfælde producere el til priser, der kan konkurrere med naturgasfyrede kraftværker. Det er dog ikke muligt at producere energi til den pris et kulfyret værk kan levere.

Der er i Danmark knapt 5000 vindmøller med en samlet kapacitet på 1200 MW. En gennemsnitsmølle er i dag på ca. 600 kW.

Danmark er verdens absolut førende vindmølle fabrikant, med verdens tre største vindmølle fabrikker. På verdensplan har Danmark ved udgangen af 1997 leveret i alt ca.

19.000 møller med en samlet kapacitet på 4300 MW fordelt over det meste af verden.

Man er også begyndt med det der kaldes offshore windpower, hvilket er vindmøller placeret ude i vandet. Derude er der mere vind, så mølerne levere mere strøm.

3.1.1 Lidt historie om vindkraft.

Vindkraft har i Danmark eksisteret siden 70.erne da energi kriserne kradsede i hele landet. Der begyndte man for første gang at benytte vindenergi til at fremstille elektricitet.

Man har jo brugt vindmøller i mange hundrede år, til landbrug. Men i slutningen af 70 erne og begyndelsen af 80 erne, kom der gang i den danske mølle industri, alleredde der blev

Side 6

6

Danmark førende på verdens markedet for vind energi. I begyndelsen var møllerne ikke ret store og efektive men op gennem årene er møllerne blevet ret store og yderst efektive set i forhold til de møller der er blevet opsat gennem 80 erne. Fra at værre på mellem 10 og 50 kW. Er de vindmøller der opstilles idag på mellem 600 og 1,65 MW. Der er den største mølle på markedet i øjeblikket. Der er dog opstillet møller med en effekt på optil 2 MW men disse er kun forsøgs møller og er ikke i prduktion.

3.2 Økonomi

Der er naturligvis en økonomisk fordel ved at inverstere i vindmøller. Nogle vælger at inverstere i en mølle helt privat, hvilket betyder at man står med alle udgifter og indtægter, det kan værre ne fordel med indtægterne, da man her får rigtig mange penge.

Men hvis der sker uforudsette ting kan det blive en dyr fornøjelse, og man kommer til at vente længe inden man ser noget til det overskud der kommer, og det bliver heller ikke så stort som det kunne værre.

Andre vælge rat inverstere gennem en mølle forening, der så ejer nogle møller som folk så køber anparter i. Dette betyder at man ikke sider med nogen større økonomisk risiko andet end det man har inskudt i sine anparter, men man for så heller ikke så meget udbytte som hvis man var ene ejer af en eller flere møller. Regnskabs overslag for en gennemsnits mølle i Danmark, findes i bilag nr.1.

3.3 Politik

Vind energi er nok den alternative energiform der har størst politisk tilslutnig over hele verden. Det skyldes nok at det er den energi der er er mest effektiv og giver et pænt økonomisk afkast, det er også let at udnytte vindenergien. I Danmark har man for at fremme vindkraften fremsat speciele skatteregler for vindmøller, plus at virksomheder der ejer vindmøllre kan fremlægge et grønt regnskab, hvilket betyder at de ikke behøver betale alle de grønne afgifter de bliver pålagt via andre resourcer der benyttes i virksomheden.

Dette er til for at fremme vindkraften.

4.1 Solenergi

Solenergien er den reneste og naturligste energiform, der findes. Den forekommer overalt på jorden, og der er så rigeligt med solindfald på kloden - også i Danmark - at vi forureningsfrit kan forsynes os selv med energi i langt større mængder end vi gør i dag.

Udnyttelse af solenergi er forholdsvis dyr i anlægsomkostninger, men billig i drift og ekstremt miljøvenlig. En anden fordel ved solenergi er, at et solvarmeanlæg let kan indpasses i en almindelig husstands energiforsyning.

4.1.1 Forskellige typer af solenergi:

4.1.2 Aktiv solvarme

Et solvarmeanlæg omsætter solens energi til varme. Anlægget består af en eller flere solfangere, alt efter ønske og økonomi, som f.eks. placeres på taget, og en varmtvandsbeholder inde i huset.

I solfangeren opvarmer solens stråler en væske (vand tilsat frostvæske). Denne væske transporteres gennem rør til varmtvandsbeholderen, hvor den afgiver sin varme, før

Side 7

7 den sendes retur. Vandet i solcellerne kommer altså ikke ud i husets radiatore, men bliver i et lukket system, så det er ikke vand fra solcellerne der kommer ud af vandhanen når man åbner for den varme hane. Vandet fra solcellerne opvarmer et andet lukket eller åbent system hvori radiatorene eller vandhanerne er placeret.

Solvarmeanlæg bruges i Danmark hovedsageligt til opvarmning af vand til en families daglige behov for varmt vand til bad, vask, opvask m.m. De kan dog også anvendes til rumopvarmning. Solvarmeanlægget kan dække hele varmtvandsbehovet om sommeren, mens det i vinterhalvåret bruges som alternativ til gas eller olie, når solen skiner.

Siden 1979 har der været statstilskud til bygning af solvarmeanlæg. Derfor er der i de senere år opført nogle få men meget store anlæg i forbindelse med et allerede eksisterende fjernvarmenet - heriblandt Nordeuropas største solvarmeanlæg ved Marstal på Ærø.

4.1.3 Passiv solvarme

Udnyttelse af den solvarme der rammer ethvert hus er blevet et fast element i projektering af nybyggeri, men det er også muligt at etablere passiv solvarme i eksisterende huse, ved hjælp af glastilbygninger, eller altaner med glas omkring.

Der er i dag ca. 20.000 boliger forsynet med passive solvarmeanlæg, dette er især sket i forbindelse med større byfornyelses/-renoveringsprojekter. I nybyggeri er det blevet almindeligt at projektere ud fra passiv solvarme principper, så dagslyset udnyttes optimalt.

4.1.4 Solcelleanlæg

En solcelle består af en tynd skive silicium med en særlig struktur. Når sollyset rammer skiven, skabes elektricitet. Før elektriciteten sendes ud på elnettet, skal den igennem en vekselretter, der omdanner jævnstrømmen til vekselstrøm. Solceller har hidtil især værret brugt som komponenter i meget små anlæg, f.eks. havelamper, parkometre, ure og på lystbåde.

Interessen er stærkt stigende for solceller, men lysten til at købe solceller endnu ret lille, da el produceret af solceller koster ca. 5-10 gange så meget som traditionelt fremstillet el.

4.2 Økonomi

Der er ved solenergi en økonomisk fordel, såvel for den private husejer som for størere selskaber. Det er dog rimmelig dyrt at installere et solenergi anlæg, hvad enten det

er et anlæg til varme eller el. Men fordelen er at man spare på el/varme regningen. Det er

forskeligt hvor meget man spare alt efter hvordan anlæget vender mod solen, eller hvor stort anlæget er. Anlægget ved Marstal forsyner jo 270 huse, og kan derved spare fjernvarme selskabet en del penge til andre energi kilder.

4.3 Politik

Solceller bliver efterhånden mere og mere populære hos private og på offentlige og industrielle bygninger. Der ydes et tilskud til solenergi anlæg, uanset størelse. Mange offentlige bygninger suplerer sin varmt vands forsyning med solvarme.

Side 8

8

Solenergi er næsten lige så populært som vindmøller, men er desværre ikke nær så effektive. Men der er fra folketinget opbakning omkring solvarme i Danmark, hvilket betyder at vi nok kommer til at se anlæg på størrelse med det i Marstal og måske enda størrere endu i den nærmeste fremtid.

5.1 Biomasse generelt.

Biomasse er betegnelsen for rigtig mange forskellige energi typer, som halm, husdyrgødning, træflis, brændbart og organisk affald fra private og industri. Energi fra biomasse udnyttes ved enten at brænde eller lave gas af biomassen. Biomassen er den største bidragyder til Danmarks vedvarende enegi produktion, idet den udgør henved 80% af den samlede vedvarende energi produktion.

Det er “bimasseaftalen” fra 1993 (se evt. Pkt 5.3 om politik), at Enstedværket i Aabenraa har ombygget EV2 til et biomasse fyret kraftværk hvorfra dampen sendes over i blok 3 (EV3) hvor den blandes med dampen fra den kulfyrede del af kraftværket.

Halmværket ved Ensted værket sparre 80,000 tons kul pr år ved at benytte halm til elproduktion. Skitse over enstedværket findes i bilag nr 2.

Men på trods af Ensted værkets halm anlæg og andre elværkers halm og træ forbrændinger, består hovedparten af den nuværende biomasseanvendelse på anlæg, der kun producerer varme. Målet for udbygningen er i højere grad at udnytte biomassen til kombineret varme og elektricitetsproduktion. Grunden til at biomassen hovedsageligt bliver anvendt til varme skyldes at man på gårde og små landbrug har etableret eget halmfyr, der så levere varme til landbruget. Men også Ærøskøbing fjernvarme er et eksempel på at der kun laves varme ved halm fyring. Dette sker dog også mange andre steder i landet.

Den danske mulighed for at udnytte biomasse består ud over halm, gødning og træflis af biogas, lossepladsgas og affald. Der er planer om at etablere en større produktion af bioenergi, herunder såkaldte energiafgrøder, for at imødekomme biomassebehovet efter år 2005. Regeringens initiativer på biomasseområdet retter sig først og fremmest mod at ombygge anlæg der kun er varmeproducerende til kraftvarme, dre betyder at de både laver varme og strøm. Man stræber også mod en øget udnyttelse af halm, biogas og lossepladsgas.

5.2 Økonomi

Økonimoen om bimasse ses særskilt under de enkelte biomasse produkter (halm

6.2, træ 7.2 og biogas 8.2)

5.3 Politik.

Regeringen indgik i 1993 en såkaldt “biomasseaftale” (alle vedtagelser i folketinget har jo efterhånden et underligt navn) med de fleste af de andre partier i folketinget, som forpligter de centrale kraftvarmeværker til at bruge mere halm og træ. Planen blev revideret i 1997 og pålægger nu kraftvarmeværkerne at bruge mindst 1 mio. tons halm, mindst 200.000 tons træflis og herudover 200.000 tons halm eller træflis. Denne kvote skal være opfyldt inden år 2000, men det bliver i desværre nok umuligt for kraftværkerne at leve op til lovgivningen før nogle år senere end først planlagt, bl.a. fordi nogle af de

planlagte anlæg ikke er blevet godkendt af Energistyrelsen / Enegiministeriet.

Side 9

9

6.1 Halm til energiformål.

Halm er et godt brændsel til energi formål. Der er meget af det og det er CO^{2}

neutralt. Hvilket er af stor betydning for miljøet. Det er dog nødvendigt at have en stor lager plads til halmen, da den er sæson præget. Hvilket vil sige at det ikke er muligt at skaffe forsyning af halm hele året rundt. Lagerne placeres ofte hos landmanden, der opbevare halmballerne indtil de skal brændes hvor efter de transporteres til halmværket.

Halmen kan også opbevares på selve værket, der normalt har lager kapacitet til et par uger alt efter hvor meget halm værket har behov for. Nogle har også kun lagerkapacitet til en eller to dage, mens andre har til et halvt år.

Af en samlet halmhøst på 6 mio. tons, andvendtes der i 1996 ca. 15 % til energiformål. I steg forbruget til ca. 400.000 tons halm. Halm er ikke lige så energi rigt som kul, men halm indeholder tilgængæld ikke så meget kvælstof som kul. Kul indeholder også seks gange så meget svovl som halm, hvilket ikke er uvæsentligt nør man tænker i miljø rigtige baner. Men naturgas er stadig det der er mest energi i at brænde.

Men det indeholder også mere svovl og kvælstof end halm. Halm dækker idag cirka 2 % af landets energi behov.

6.2 Økonomi

Det er lidt dyrer at bruge halm til energi formål, end kul og naturgas. Et gennemsnit i prisen pr MW er ca 24 mio kr, og det er meget mere end for kul og gas, men ved halm

kommer der ikke de samme miljø afgifter på, da halm er miljø venligt, og CO^{2} neutralt. Det

er dog ikke dyrrer for landmænd der selv har en halm produktion, at benytte sig af halm til varme. Men når halmen skal købes af producenten, transporteres og forberedes til indfyring i en kedel, bliver det dyrrerer end almindelig energi fra kul.

6.3 Politik

Som før nævnt er det regeringens mål at der skal bruges 1 million tons halm om året til energi formål. Men der er langt endu, da forbruget kun ligger på ca. 400.000 tons, hvor af 120.000 går til Enstedværket. Halm er som sagt et brændsel der er politisk opbagning omkring. Da Danmark er selvforsynnede med halm, og behøver derfor ikke i så høj grad som nu, at værre afhængig af de kulproducerende lande. Se evt 5.3 politik om biomasse.

7.1 Træ til energiformål

Træ er lige som halm et biobrændsel. I 1997 andvendte man træ til at producere ca.

21.013 T joule. Det gæder træflis of almindelig brænde til brænde ovne og pejse. Man må jo ikke glemme at disse også medvirker til opvarmning af private huse. Træ er ikke som halm noget man producere hvert år, det tager længere tid inden det er høstklart mellem 4 og 5 år. Mens halm høstes hvert år. Det tager også længere tid inden der er opnået CO

2

Neutralitet, men det er CO

2 2 neutralt da det heller ikke udsender mere CO end det optager gennem hele vækst perioden.

Side 10

10

Man dyrker allerede i Danmark skov områder der fælles hver 4-5 år med henblik på energi fremstilling. Disse skove består hovedsageligt af pilletræer, eller anden form for løvtræ. Dette kaldes en energiskov. Det antages at en energi skov kan høstes hvert 5 år i omkring 20 år før der skal plantes nye træer, dette er yderst hensigts mæssigt for miljøet, da der ikke som ved halm skal bruges en masse energi til pleje af træet.

7.2 Økonomi

Økonomien bag træflis minder meget om økonomien bag halm. Men det er lidt dyre pr kWh ca 1 øre, i produktionspris. Træpiller er derimod meget dyrere end flis, hvilket skyldes at træpiller er træ der er presset og tørret så der er mere energi pr gram i en træpille end der er energi pr gram i træflism hvilket skyldes at der er en procentdel af træflis der er vand. Denne procentdel er mindre i træpillerne.

Der er ingen afgifter på energi fra træ, hvilket skyldes at det er målsætningen at udnytte træ til energi mere end man gør idag.

7.3 Politik

Der er som ved halm også politisk enighed om at man i Danmark benytter træ til energi formål, så længe det ikke går udover det areal der i Danmark er dækket af skov.

Dette betyder at der skal anlægges nye såkaldte energiskove, specielt til at tilfredsstille behovet for træ til energi formål. Regeringen har med Energi 21 handlingsplanen målsat sig at forbruget af kul nedsættes, at forbruget af naturgas nedsættes, dette kan kun ske vedhjælp af træ og andre biobrændsler. Se evt. 5.3 om politik omkrinh biomasse.

Som nævnt i afsnittet om økonomi, er der ingen afgifter på træ til energi, da man ønsker en øget produktion af energi fra træ.

8.1 Biogas.

Biogas produceres på grundlag af organisk affald fra landbrug og fødevareindustri samt fra sorteret husholdningsaffald og slam fra rensningsanlæg. Desuden udvindes biogas fra lossepladser. Biogassen anvendes til varmeproduktion og til af el og varme

(kraftvarme). Udover den miljøvenlige energiproduktion har biogasanlæg den fordel, at den afgassede gylle får en bedre gødningsværdi, og at gødningen kan fordeles mere hensigtsmæssigt mellem de landbrug, der samarbejder med biogasanlægget.

I regeringens vedvarende energi initiativ (VE-initiativ) fra efteråret 1995 blev der opstillet et mål om at fordoble energiproduktionen fra biogasanlæggene fra ca. 2 PJ til 4 PJ i år 2000 og derudover en fordobling til 8 PJ i år 2005. Dermed vil biogas kunne bidrage med ca. 1% af det danske energiforbrug. Den forventede stigning i udbygningen med nye anlæg er imidlertid udeblevet, dels fordi driftsøkonomien er blevet mere usikker pga. lavere afregningspriser for elproduktionen, dels pga visse tekniske problemer, bl.a.

vanskeligheder med at bekæmpe lugtgener. En af de mange fordele der er ved biogas, er at det rest produkt der bliver tilbage efter fremstillingen af biogas, er bedre gødning end den gødning der bliver brugt til fremstillingen af gas. Der er dog også ulemper ved biogas, og lossepladsgas, der skal bruges en del mikro organismer og bakterier til gas dannelsen, disse kan have en uheldig indvirkning på de mennesker der opholder sig, og arbejder ved et biogas anlæg.

Side 11

11

8.2 Økonomi

Biogas er stadig en meget dyr energi kilde, men vedvarende, da gassen stammer fra gødning og organisk affald. Biogasværkerne i Fangel, Ribe, Lemvig og Linstrup havde

alle i 1994 et underskud på mellem 1 og 10 kr pr m^{3} gas der blev produceret på værket.

Dette skyldes dog at der her er medtaget renter og afskrivninger på værket. Så inden

disse udgifter havde værkerne et overskud på mellem 40 og 22 kr pr m^{3} gas.

8.3 politik

Der er politisk opbagning bag biogas, ikke mindst pga. Energi 21, der direkte har som mål at øge udnyttelsen af biobrændsler. Der er dog ikke mange store anlæg i Danmark til fremstilling ad biogas, men efterhånden som teknologien bliver bedre vil der sandsynligvis blive etableret nogle flere og størere værker i Danmark.

9.1 Bølgeenergi

På verdensplan findes der i dag mere end 1000 patenter på bølgeenergimaskiner.

Hovedparten af disse er dog stadig på idéstadiet. Kun få anlæg er bygget og afprøvet. Der er endu ikke blevet bygget nogle kommercielle anlæg. Men hvis det lykkedes at udnytte den enorme energi der er i bølder, vil det kunne dække en stor del af verdens energi behov, da der er enorme energi mængder ophobet i havets bølger. Dette ses især under voldsomme storme, hvor bølgerne kan nedbryde beton og sand diger og anden kystbeskyttelse.

Der er til dags dato kun et eneste dansk bølgeanlæg, der har været afprøvet under praktiske driftsforhold. Anlægget opbygges i af mindre flydere, der hver er cirka 10 meter i diameter. Flyderne kan masseproduceres, og hver flyder absorberer maksimalt 100-140 kW fra bølgerne. Flyderne aktiverer pumper på havbunden, som omformer energien via et hydraulisk system til turbiner og generatorer.

De praktiske forsøg ved, der foregik ved Hanstholm har ikke været uden problemer.

Ved det første anlæg på 45 kW i 1989 svigtede ventiler og tovsamlinger, og flyderen rev sig løs. Det næste forsøg blev startet i sommeren 1994, og efter tre måneder sank flyderen uheldigvis! Så efter at have kigget lidt på erfaringerne fra de første anlæg, blev et tredie forsøg sat igang i maj 1995, og anlægget fungerede også nogenlunde driftsikkert, til forsøget blev afsluttet i januar 1996.

9.2 Økonomi

Der findes ikke nogle eksempler fra virkeligheden, hvor man kan sammenligne økonomien ved bølge energi, men det anslås at man i Danmark kan installere at anlæg langs den Jyske vestkyst på 2.640 enheder der tilsammen kan producere ca 1.2 TWh pr år. Man har her regnet med en virknings grad på 15 %. Det er så et spørgsmål om økonomien løber rundt.

9.3 Politik

Side 12

12

Der er ikke vedtaget nogen lov eller handlingsplan vedrørende bølgenergi, men da bølge energi er vedvarende energi skabt af vinden, kan det kun tænkes at det bølge energi vil blive velset med politiske øjne.

10.1 Vedvarende energi-ø

Projektet eller konkurencen som det i virkeligheden var, drejede sig om at danske øer skulle forsøge at opnå at blive selvforsynende med energi. Dette viste sig for Ærø´s vedkommende at værre umuligt, da energi til transport er noget af en svær nød at knække, men det er dog ikke umuligt, det er lykkedes at producere motorer der kører på raps olie.

Det var Samsø, der løb af med sejren i opløbet om at blive Danmarks officielle vedvarende energi-ø. Det tilstræbes at Samsø skal blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi inden for det næste årti. Det samme gør sig gældende for Ærø der dog ikke vandt konkurrencen om at blive Danmarks officielle energi-ø. Men man har på øen besluttet at der skal arbejdes målrettet imod 100% selforsyning med el og varme, mens der på transport området ikke kan gøres noget.

Yderligere t0 øer og en halvø havde deltage i konkurrencen med projektforslag til at få status som vedvarende energi-ø, nemlig Læsø, Møn, og Thyholm..

Initiativet til en vedvarende energi-ø stammer fra regeringens energihandlingsplan Energi 21, hvor den vedvarende energi er tiltænkt en stor rolle i fremtidens danske energiforsyning. Målet er, at vedvarende energi skal dække 35 % af Danmarks energiforbrug i år 2030.

Projektets fremtidige resultat kan værre at Danmark bliver total selvforsynende med energi, da en ø jo faktisker et samfund tilsvarende et land, hvilket betyder at en ø kan sættes i relation til noget størrere. En ø kan man jo forestille sig som en isoleret stat.

10.2 Ærø´s deltagelse i projektet.

Selve projeketet eller konkurrencen, har på Ærø betydet at der er blevet etableret et af verdens største solvarme anlæg, ikke at forveksle med solcelle anlæg. Solvarme anlægget ligger ved Ærø´s største by Marstal. Her forsyner det hele byen med fjernvarme de dage hvor solen skiner. I Ærøskøbing, der er øens næst største by er der også placeret et solvarme anlæg i forbindelse med byens fjernvarme anlæg. Anlægget her er dog noget mindre end det der er ved Marstal.

Ærøskøbing fjernvarmeværk er et halmfyret varmeværk der udelukkende bruger halm som brændsel. Dette betyder at borgene i Ærøskøbing udelukkende holder varmen vedhjælp af vedvarende og miljø venlig energi.

Man har også på øen planer om at etablere nogle store vindmøller langs øens vestkyst, så man kan blive selvforsynende med el også, det kræver dog først en tilledelse fra skov og naturstyrelsen, da der er regler for hvor man må opstille møller langs med kysten. Det er plannen at de nye store møller skal placeres der hvor de nuværende små og gamle møller står.

11.1 Konklusion

Udfra dette projekt om alternativ energi kan man konkludere at der er sket en stigning i udnyttelsen af alternativ energi. Men man må regne med at der i fremtiden vil ske

Side 13

13 en endu størrere udvikling på energi området. Dette er simpelthen en nødvendighed hvis ikke jorden skal blive mere påvirket af drivhus effekten end den i forvejen er.

Det kan også konkluderes at der er rigelige energi resourcer, der ikke giver CO.

2

Der er træ, halm, biogas, vind, solenergi og geotermi, der dog ikke er beskrevet i rapporten. Men i fremtiden kommer vi nok til at se en større udvikling på alle områderne.

Ihvertfald hvis den politiske holdning til alternativ energi fortsætter som den er nu.

Økonomien i vedvarende energi bliver sandsynligvis bedre efterhånden som forskningen og teknologien tillader at der produceres bedre udtsyr til indfangelse af energien.

11.2 litteraturliste

Regeringens energi handlingsplan for det 21 århundrede:

-Energi 21.

Rapporter:

-Danmarks vedvarende energiressourcer.

-Eksport af danske energiprodukter og -ydelser.

-Den internationale udvikling på energi området.

-Klimaproblemer og drivhuseffekten

-Danmarks gas og olie produktion.

Alle udgivet af Energistyrelsen.

Internetsider:

Ar-con solvarme a/s www.arcon.dk
Bonus Energy a/s www.bonus.dk
vestas Energy a/s www.vestas.dk

Miljø og energiministeriet www.mem.dk

Side om solenergi www.solenergi.dk

Marstal fjernvarme www.solarmarstal.dk