Folkesundhed i Danmark: Motion og sundhed

Side 1

Motion og sundhed

Folkesundhed i Danmark.

2010

Jovan, Stefan, Steffen, Alexander, Oliver

HTX

Side 2

2

Frederikshavn

TITEL SYNOPSIS

Hvad er sundhed?

Hvorfor er motion så vigtig?

I denne rapport kan du få mere af vide om motion og sundhed i dagens Danmark, danskernes motions- og kostvaner, samt et overblik over den danske fitness- og fastfood sektor.

Motion og sundhed.

EMNE

Folkesundhed i Danmark

PROJEKTGRUPPE

Gruppe 6.

PROJEKTGRUPPEMEDLEMMER

__________________

Jovan Nadj.

__________________

Stefan Wolf Clausen.

__________________

Steffen Jensen.

__________________

Alexander Kracht.

__________________

Oliver D. Jochumsen.

Tema

Tema 1.

PROJEKTPERIODE: til

ANTAL KOPIER

8

ANTAL SIDER

18 sider

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

Indledning: ........................................................................................................................................... 3 Projektbeskrivelse: ............................................................................................................................... 4 Tidsplan: ............................................................................................................................................... 4 Motion I Danmark ................................................................................................................................ 5 Dyrker du motion? ............................................................................................................................... 6 Fastfood i Danmark .............................................................................................................................. 8 Hvor ofte spiser du junkfood? .............................................................................................................. 9 Motionsredskaber ............................................................................................................................... 11 Konklusion: ........................................................................................................................................ 15 Kildekritik: ......................................................................................................................................... 16

Kilder/Litteraturliste: .......................................................................................................................... 17

Indledning:

Når nogen bruger begrebet sundhed, hvad mener de så? Hvad betyder sundhed? Den internationale betegnelse for sundhed er at man ikke er syg. Men det at du ikke er syg, er nødvendigvis ikke ensbetydende med at du er specielt sund. Sundhed er meget mere end kun fravær fra sygdom. Hvis du dagligt føler, at du har et underskud af energi, manglende personlig velvære eller lav vitalitet, så er der meget du kan gøre for at forbedre din livsstil.

Hvis du spiser fornuftigt og varieret, dyrker motion og holder dig væk fra skadelige stoffer m.m. vil du uden megen tvivl, blive et gladere menneske, med overskud og lyst til at yde dit fulde potentiale.

Side 4

4

Projektbeskrivelse:

Fastfood er blevet mere populært end nogensinde før og flere og flere dyrker ingen eller meget lidt motion. Vi undrer os over hvorfor det er sådan og vi ønsker at undersøge, hvor ofte den almene dansker spiser fastfood, og hvorvidt danskerne dyrker motion eller sport. Vi vil prøve at udarbejde en beskrivelse af, i hvilken retning Danmarks generelle sundhedsproblem udvikler sig, antallet af fastfood kæder i landet, såvel som fitness medlemskaber landet over.

Vores endelige rapport indeholder et teoretisk billede af, problematikken ved manglende motion og dårlige spisevaner, samt forslag til hvordan disse problemstillinger kan formindskes for det enkelte individ. Der er beskrevet mange statistikker og undersøgelser over den gennemsnitlige danskers sundhed, samt mange forskellige segmenter blandt den danske befolkning, vedrørende motion, sundhed og kostvaner. Der vil være manual, samt informationer angående to motionsredskaber kreeret af undertegnede.

Tidsplan:

13-09-10: Fremstilling af brainstorm, tidsplan, idéer til konstruktion af produkt og anden forberedelse til projekt.

15-09-10: Fremstilling af spørgeskemaer. (Lægges på Lectio).

20-09-10: Værksted og fremstille produkt.

22-09-10: Rapportskrivning (evt. værksted for fremstilling af produkt).

Imellem disse datoer: Vil der skrives ihærdigt på rapporten og det endelige fysiske produkt, vil blive gennemtestet.

27-09-10: Færdiggørelse af teori og hovedafsnit, eventuel test af produkt, m.m.

04-10-10: Gruppe-rapport afleveres både i papirformat såvel som elektronisk.

06-10-10: Fremstilling af slide-show til fremlæggelse skal være færdigt.

07-10-10: Afsluttende fremlæggelse og evaluering på klassen.

Side 5

5

Motion I Danmark

I Danmark dyrker vi generelt for lidt motion. Problemet er især blandt den unge del af befolkningen, men også helt oppe i 40 års alderen er der begyndt at komme problemer. Folk dyrker for lidt, eller slet ingen motion, og det leder til følgesygdomme som diabetes, og i værste tilfælde blodpropper. I 2007 blev der fortaget en undersøgelse af danskeres motionsvaner fra 15 år og opefter. Undersøgelsen blev sammenlignet med en anden, foretaget i 1998, og vidste at var mere aktive, dog gik de mindre til sport osv. desuden vidste undersøgelsen en uheldig tendens, da folk fra 20-25 år dyrkede mindre regelmæssig motion, end folk på 60 – 69 år. Desuden er folk fra 30 til 39 år gruppen med det laveste gennemsnits forbrug på motion, samt den gruppe, med flest inaktive personer (folk som ikke dyrker nogen form for motion.) dette er især farligt, da de ligger i gruppen for at få disse omtalte følgesygdomme. Den unge gruppe, dem fra 16 – 19 år, er dem som klarer sig bedst generelt, med godt antal der dyrker motion, samt gør det i over en time om ugen. En anden meget interessant ting var, at de folk der var under uddannelse, dyrkede mere motion end folk som arbejdede. Den gruppe som var dårligst til at dyrke motion, var folk på bistand og uden arbejde. Det kunne skyldes, at de fleste arbejdspladser ikke tilbyder motion, eller har en sundhedspolitik. Desuden ligger gruppen 30 – 39 årlige også her, hvilket også kunne forklare den manglende motion her. Mod hvad man skulle tro, ligger ældre i gruppen som dyrker meget motion.

Har det altid været sådan?

Nej, manglende motion er et moderne fænomen. Før i tiden kom motion som en naturlig del af livet. Man cyklede eller gik til skole, man var altid aktiv i frikvartererne, og man spiste som også meget sundt, da man ikke havde andet, end det man selv dyrkede eller havde råd til. Der var også en hvis respekt for penge, da man som regel arbejdede hårdt for sine penge. Der var heller ikke brug for fag som idræt, da man altid var aktiv på et eller andet punkt. Problemet kom først i 60'erne. Før hvad fedme noget man dårligt kendte til, men efter at verdenen havde kommet sig på 2. verdenskrig, havde normale folk pludselig råd til luksus vare osv. og i løbet af tiden, er problemet vokset mere og mere, til det det er blevet i dag. Der er flere årsager til at det pludselig er begyndt at gå så galt. For det første kommet mere velstand, så folk har flere penge i overskud, som man bruger på dyr og luksuriøst mad (som tit er meget

Side 6

6 fed mad), kontorjobs er mere udbredt, man har råd til bil, og man spiser fastfood da man som regel altid er på arbejde. Vi har også ”mindre” fritid Danmark, vi skal på arbejde, handle ind, tjekke mails, se vores ynglingeserier osv. som noget nyt, er stress også et problem, som kan lede til en usund livsstil. Folk er i realiteten altid på arbejde, eller sådan føler de fleste det som. Derfor kan folk mangle overskud til at motionere, samt at lave mad.

Hvad er motion?

Motion er i realiteten alt aktiv man laver. Fra, at udføre huslige pligter som at hænge tøj op, til at løbe eller cykle lange distancer. Dog er det vigtigt at man for rørt sig, således at det ikke udvikler sig til inaktivitet, og man derved kan få følgesygdomme. Anbefalingerne er for børn og unge 60 min., mens det for voksne ligger omkring 30 min. Man bør dog også dyrke andet motion som fodbold, håndbold, ishockey osv. ved siden af.

Hvad kan man gøre for at få motion nok?

Man kan gøre en masse for at få motion nok. Man kan tage cyklen i skole, i stedet for at blive kørt, tage i svømmehallen et par gange om ugen, eller gå til en eller anden form for sport. Det vigtigste er faktisk at røre sig, i stedet for at sidde stille. Man kan også tage i et motionscenter.

Her kan man komme som man vil, og lave alt fra styrketræning, til det mere simple løbebånd.

Problemet er et helt andet, hvis man først er kommet ud i overvægt. Der er det ikke kun nok at dyrke motion, man skal også lave sine madvaner om, og man har nok brug for at lave mere end andre for at komme ned i vægt.

Dyrker du motion?

Denne graf lavet af Idrættens Analyseinstitut, viser omfanget af danskere der dyrker motion.

Ud fra grafen er det er tydeligt at se en markant procentvis stigning af motionerende danskere. Denne graf kan dog være misvisende eftersom at det seneste resultat stammer fra

Side 7

7

2004. Dermed er det uvist at vide, hvor mange danskere der dyrker motion i dag, men vi går ud fra, at det stigende antal har fortsat.

Disse to statistikker stammer fra vores undersøgelse på Lectio. De giver som supplement til Idrættens Analyseinstituts graf, en uddybning af hyppigheden af danskernes motion og hvorvidt der er tilslutning til et fitness-center eller ej. Bemærk at disse to målinger kan eventuelt have misvisninger, eftersom at det kun er HTX elever i henholdsvis Frederikshavn og Hjørring der har haft mulighed for at kunne besvare.

Denne måling viser antallet af fitness-medlemmer i Danmark. Undersøgelsen er fra 2007 og lavet af Idrættens analyseinstitut.

0

10

20

30

40

50

60

70

Motionerende danskere (%)

0 0

10

20

30

40

50

Slet ikke En gang om ugen om ugen at få

Flere gange

Hver dag

Hvor ofte dyrker du motion? (%)

10

20

30

40

50

Ja Nej Har haft Overvejer

Har du medlemskab i et fitness-center? (%)

Side 8

8

Denne måling viser antallet af fitness-medlemmer i Danmark. Undersøgelsen er fra 2007 og lavet af Idrættens analyseinstitut. Det er vigtigt at notere sig forskellen på kommercielle centre og ikke-kommercielle centre.

Fælles for de kommercielle fitness centre er, at de er eget privat, akkurat som en anden virksomhed. Ikke kommercielle fitness centre derimod ofte er kommunalt ejet eller eget af en borgerforening.

Fastfood i Danmark

Hvad dækker ordet ”fast food” over?

Begrebet fastfood kommer fra det engelske ord fast food, hurtig mad. Hvordan ved man så hvornår man kan kalde en ret for fast food? Det man der er kendetegnet for fast food er, at det er hurtig lavet, og varmt. Ofte er det også retter man ikke bruger bestik til. Mange fast food restauranter har det man kalder ”take away”, altså man kan tage maden med sig. Det er udviklet i samarbejde med det moderne samfund, hvor man går meget op i arbejde og hygge i byen, derfor har man for det meste hverken overskud eller tid til at lave maden selv. Fast food maden er typisk en sandwich, hamburger, pitabrød, kebab, pommes frites, pizza og is.

Grunden til at fastfood betragtes som usund mad, er fordi det ofte indeholder for meget fedt og salt, hvilket ikke er sundt for kroppen. De vigtige næringsstoffer, som vi kroppen i virkeligheden har brug for, findes der ikke så mange af i fast food. Hvis man kun indtager fast food, begynder kroppen at forfalde. Netop dette har en mand (Morgan Spurlock) valgt at bevise i filmen ”Super Size Me”. Filmen ville være god at se, hvis man har problemer med at lægge, de dejlige, men meget usunde spisevaner fra sig.

Side 9

9

I dette afsnit kan du læse noget om antallet af fast food restauranter i Danmark, og hvor mange der i det hele taget spiser fast food. Du vil også kunne læse om sammenligningen imellem antallet af fast food restauranter i Danmark og USA, som mange anser for at være fast foods hjemland. Afsnittet vil også være præget af tabeller og konkrete tal, så man får et bedre billede af problematikken ved fast food.

Der er i alt 302 officielle fast food restauranter i Danmark. Der ud over er der også fast food restauranter i indkøbscentre som Bilka, A-Z og Føtex. Vi har ikke fundet præcise tal for disse restauranter, men idet der er mange af disse indkøbscentre i Danmark, så formodes der også at være mange restauranter. De mest kendte fast food kæder er McDonald’s, Sunset Boulevard og Burger King. Til sammen har de alene 147 kæder. Det er stort set halvdelen af alle fast food restauranter i Danmark.

Det der kendetegner en fast food restaurant i modsætning til almindelige restauranter er en væsentlig grund. Ordet fast food (hurtig mad) siger næsten det hele. Maden bliver nemlig lavet lynhurtigt, i modsætning til de almindelige restauranter, hvor man som regel skal sidde og vente mellem 20 minutter op til en time på maden. For at kunne lave maden så hurtigt, tilsættes en del friture og salt, som ellers ikke er sundt at få for meget af, da det er sundhedsskadeligt. Det holder dog ikke de unge væk fra maden. De unge er nemlig, ifølge flere landsdækkende undersøgelser udarbejdet af sundhedsstyrelsen ligeglade, bare de ikke skal vente på maden. Det er især et hit at smutte forbi McDonald’s eller Burger King på vej hjem fra skole, og få en hurtig og øjebliksmættende omgang mad.

Er man stor forbruger af fastfood, eller har man bare en general alt for dårlig ernæring til dagligt, kan man risikere, at få meget alvorlige sygdomme der i visse akutte tilfælde kan have dødelig udvej. Hjerte-kar-sygdomme, blodpropper, afkalkede knogler og dårlig kondition er kun ganske få eksempler på utallige bivirkninger, som dårlig kost kan have på ens krop.

Hvor ofte spiser du junkfood?

Disse to statistikker betegner unges forbrug af fastfood. Den første er en undersøgelse er lavet af Danmarks Radio. Den omhandler hvor tit folk spiser fastfood. Det skal nævnes at tallene

[1] godt kan være en anelse afvigende, da undersøgelsen er foretaget i 2008, samt det faktum at statistikken ikke er rettet mod et bestemt alderssegment.

Side 10

10

Den anden statistik er fremstillet af undertegnede, den har det samme formål som den første statistik, dog er denne kun besvaret af elever og lærer på HTX i henholdsvis Frederikshavn og Hjørring. Det skal bemærkes at svarmulighederne på disse to undersøgelser, ikke er identiske. Ydermere så er der en betydelig forskel på antal individer der har deltaget i hver af undersøgelserne. Alt dette kan komplicere sammenligning af disse to statistikker betragteligt.

0

5

10

15

20

25

30

Hver dag: Hver Mere end En gang Hver 14. En gang Sjældnere: Aldrig: anden dag: en gang om ugen: dag: om om ugen: måneden:

1) Hvor ofte spiser du fastfood? (%)

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Hver dag Flere gange En gang om En gang om En gang om Slet ikke om ugen ugen måneden året.

2) Hvor ofte spiser du fastfood? (%)

Side 11

11

Motionsredskaber

I vores gruppe har vi konstrueret to motionsredskaber, en steptester og en fjederstrækker. En steptester er et motionsredskab. Den er som regel formet som en firkant og har forskellige højder, alt efter sværhedsgrad. Meningen med en steptester er, at den skal øge ens kondi og styrke ens ben-muskulatur. De fleste steptestere er nemme at transportere og kan anvendes alle steder.

Vi besluttede os for at lave en enkel og effektiv steptester. Vores mål med steptesteren var, at den skulle være nem at bygge og simpel at transportere og nem at anvende. Den tog godt og vel fire timer at færdiggøre, med den højde vores steptester er bygget med, kategoriserer den som værende anvendelig for ældre og eventuelt handicappede ligeså.

Vores design af steptesteren er meget praktisk til opbevaring af hvad andet man kunne finde på at tage med sig, eftersom steptesteren har samme form som en typisk kasse har. Derfor kan man medbringe andet træningsudstyr eller måske en madpakke samt drikkevarer. Man kan enten kalde dette træningsapparat for en ”ben og ryg træner” eller en ”fjeder-strækker”. Det var en meget svær opgave at navngive dette træningsapparat.

Udover steptesteren, har vores gruppe også bygget et andet apparat til træning af kroppen. Fjeder-strækkeren fungerer via en fjeder som er sat godt fast til et fodstykke i den ene ende. I den anden ende skal der være en pind eller lignende, som man skal trække i mens man skubber mod fodstykket for at strække fjederen ud.

Dette er et billede af vores steptester.

Vores motionsredskaber er designet, med mobilitet som
udgangspunkt.

Side 12

12

En fjedertrækker er et motionsredskab, der giver musklerne styrke og størrelse flere steder på kroppen. Maven, triceps, biceps og brystet er nok de væsentligste steder der bliver trænet, når man benytter sig af en fjedertrækker. En fjedertrækker kan have mange former, men de er som regel lille og nemme at transportere.

Vi har valgt at lave en fjeder-strækker, med det enkle mål, at det skulle være nemt og hurtigt at lave og anvende. Vi har taget forbehold for transport, så den er bygget i flere mindre dele, så den kan skilles og lægges ned i en taske, eller hvor man nu vælger at lægge den under transport.

Fjeder-strækkeren tog godt og vel tre timer at færdigbygge.

Samlet materialeliste:

- 2 plader af 38 i længden. (længde)

- 2 plader af 26 i længden. (bredde)

- 1 plade af 38*29. (bunden)
- 2 træplader 40*30 (længe/bredde)

- 18 skruer af længde på 8 cm.

- 4 skruer af 2 cm

- Hurtigtørrende trælim.

- Sandpapir.

- En fjeder med længden 37 cm og en diameter på 5 cm.

- Et stykke træ på 35 cm (længden) og diameter på 3,5 cm. (håndtag).

- 4 runde træstumper med diameter på 4 cm.

- En jernkrog.

- En skrue med bolt.

- Reb.

- 2 kabin-hager.

En simpel, men funktionel konstruktion.

Side 13

13

Fremgangsmåde

For at lave steptesteren, skar vi en bund ud hvorefter siderne blev skåret, så de passede. Dernæst har vi skruet de korte sider på hver side først, for så var de store sider ikke noget problem. De store sider blev skruet de lange sider sammen med de korte og bunden.

Alle siderne og bunden har fået en omgang lim, inden skruerne blev skruet i. Dette er gjort, da det forstærker produktet generelt. Man lægger dog også lidt lækkerhed i sådant et produkt. Vi har derfor også valgt at give den en tur med sandpapir. Det gav vores produkt en dejlig mat overflade, og man er fri for at passe på, at man ikke får splinter i fingrene.

Da steptesteren var færdig, skulle fjedertrækkeren laves, vi startede med at klistre noget hurtigtørrende trælim ud over den ene af de to store plader. Vi skruede de to store plader sammen med 4 skruer (en skrue i hvert hjørne). Derefter skruede vi jernkrogen fast med en skrue med bolt gennem begge de sammensatte plader. Efter det var gjort begyndte vi på håndtaget. Der blev savet ud af en lægt. Den blev slebet helt fin og formet i ønsket og mest hensigtsmæssig form. Reb blev savet i ønsket længde og blev bundet på håndtaget. Til at forbinde håndtag og bunden(de to sammensatte plader), har vi brugt to kabin-hager, en i hver ende af fjederen. Dernæst skruede vi de

4 stumper tre fast til bunden, så den blev stabil og ikke vippede fra side til side. Som sidste hånd på vores fantastiske produkt, gav vi den hele turen med sandpapir, så der ikke var skarpe kanter eller noget man kunne komme til skade på. Den endte med at blive nem at skille og transportere, det var en af vores vigtigste formål med dette produkt.

Dette er arbejdstegning for plader til vores steptester

Det er nemt at bruge steptesteren til at transportere fjedertrækkeren.

Side 14

14

Forbrænding

Vi har afprøvet steptesteren og vi har konkluderet at en person, men en vægt på ca. 81 kg.

som laver 39 korrekte step på steptesteren i løbet af 1 minut, vil have omsat ca. 6514,5 J For at beregne vores energi forbrænding har vi brugt følgende formler:

A = f * s
A = g * m * h

t

P = E * f

     𝐄
𝐏 =
     𝐭

E = P * t

9,82 * 81 kg. * 0,21 m = 167,04 J

167,04 j * 0,65 = 108,6 W

108,6 W * 60 = 6514,5 J

39 step per 60 sekunder er 0,65 step per sekund

Fjederkonstant

Vi har lavet et skema der betegner fjedertrækkerens fjederkonstant, dvs. hvor stor en kraft det kræves at få fjederen til at strække sig eller trække sig sammen. Vores resultater er fremskaffet ved brugen af Hookes lov.

Side 15

15

Her ses fjedertrækkerens fjederkonstant.

Konklusion:

I løbet af vores mange undersøgelser, kan vi konkludere, at der er sket en enorm polarisering vedrørende Danskernes livsstil, dvs. at der er sket en opdeling blandt befolkningen.

Mens flere danskere end nogensinde har fået fitness-medlemskaber, sunde kostvaner og regelmæssig motion. Så har et enormt og stadig stigende segment af danskere gået over til fed mad og junk food, for lidt motion og mange andre sundhedsskadelige vaner såsom, rygning og stofmisbrug.

Denne polarisering giver et meget splittet og ukategoriserbart billede, af nutidens almene dansker. Derfor er det også ganske vanskeligt at forudsige hvilken udvikling der findes sted i Danmark, men et meget sikkert bud ville være at den nuværende polarisering bliver mere fremtræden og markant i fremtiden. Det er ganske tydeligt at iagttage denne polarisering i det danske samfund, bl.a. I vores spørgeskema, kunne man se at godt og vel halvdelen af de svarende spiste fastfood regelmæssigt, dette resultat stemte nogenlunde overens med statistikken lavet af Danmarks Radio. Ydermere så, viser vores undersøgelser at ca. 460.000 danskere har medlemskab i et fitness center, det er ca. 8,2 % af alle danskere, samt så dyrker

58 % af danskerne motion, vores spørgeskema viste at ca. 45 % af de spurte der dyrkede motion, gjorde dette, flere gange om ugen. Noget andet vores spørgeskema viste, som var yderst interessant var, at 25 % af Htx-eleverne havde et medlemskab til et fitness center.

Dette resultat overstiger langt den nationale statistik, dette er interessant fordi det skaber

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

0 0,01 0,02 0,03 0,04

Vandring [m]

Kraft [N]

Side 16

16 stærk kontrast, til den opfattelse af unge som værende inaktive og usunde segmenter af befolkningen.

Kildekritik:

Det er meget tvivlsomt hvor vidt alle vores kilder er hundred procent sandfærdige, eftersom at kvaliteten af en kilde kan være særdeles svær at bedømme. I visse tilfælde var de aldeles let at udpege en kilde som en plausibel fejlkilde, bl.a. var der en undersøgelse i gratis avisen

24timer, der betagede os til en vis grad. Den omhandlede hvor omfattende ens sundhed kunne forringes ved adskillige ”pit-stop” hos diverse døgn kiosker, hvor usund og energiholdig mad ville blive køb og derefter indtaget på transporten. 24timer, ville undersøge hvilke døgnkiosker og benzintanke, der havde de sundeste alternativer til fede pølser og sodavand m.m.

7eleven

Testvinderen blev 7eleven, grundet deres generelt større og bedre præsentation og udbud af sunde fødevare. Vi har ringe lejlighed for selv at bedømme troværdigheden ved 24timer’s undersøgelse af 7eleven’s sunde mellemmåltider, dog så er det bemærkelsesværdigt, at på gratisavisens forside findes en reklame for, netop 7eleven. Dette kan være et tilfælde, dog er det værd at notere som et typisk eksempel for kildekritik.

Fitness

I mange år har det været utroligt uklart, at bedømme hvor omfattende den danske fitness-sektor har været. Antallet af medlemmer og reelle dokumentationer for sektorens økonomiske situation, er alt sammen informationer, der kan være umådeligt svære at gøre hold på under normal informationssøgning. Dette fænomen har også i høj gjort sig gældende for os. Det vides ikke hvorfor dette er tilfældet. Det vides ikke præcist hvorfor dette er tilfældet, men det har betydet at vores kilder vedrørende dette emne har været begrænset, trods den store interesse for fitness og motion udvist af den moderne almene dansker.

Den kilde vi har taget i brug, der gjorde sig reelt nyttig hvad angik fitness, har været pdf-rapporten ”Overblik over den danske fitness-sektor”

[5]

Side 17

17

Denne monotone form for kildebenyttelse har muligvis kunnet resultere i en begrænsning vedrørende bekræftelse af vores udsagn.

Kilder/Litteraturliste:
[1] http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/09/09/htm

[2] Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut m.fl.

http://www.netdoktor.dk/sundhed/teenager/ung_sund.htm
http://fpn.dk/mad/kost_ernaering/article1238634.ece
[5] http://www.idan.dk/showPublikationfil.aspx?filid=ff81cb39-d5eb-4f1c-85d7-999b00ac6ed6

[6] www.lectio.dk

http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/02_2010.aspx
http://www.Bodybuilder.dk
http://www.stjaerskolen.dk/Infoweb/Indhold/Skolebestyrelsen/Arkiv/Dialogm%C3%B8de%20mars
%202007/Kost%20og%20motion.pdf

24timer nr. 25 årgang 5 www.lars.mars.dk www.slankegruppen.dk www.sundhed.dk www.fitifokus.dk www.nomedica.dk www.doping.dk www.altavista.dk www.vildu.dk www.undervisning.doping.dk www.google.com www.yahoo.com www.jubii.dk

http://www.netdoktor.dk/overvaegt/artikler/hvorformotion.htm

Orbit nr.: 162, Begreber og enheder

Orbit B Fysik bog til HTX