Aspirin | Artikel i Kemi

Side 1

[navn fjernet] Kemi Aspirin

Aspirin en pille mod pine

Aspirin, også kendt som acetylsalicylsyre, er et lægemiddel, der bliver brugt mod mode-rat smerte og sænkning af feber

Vi har kendt til smertestillende medicin siden

400 år før Kristi fødsel, i det gamle Græken-land. Man ordinerede et pulver lavet af pile- bearbejde det.

bark, som var et effektivt middel mod smerte og feber. Det tog omkring 2000 år at finde ud STX 2.g Han arbejdede videre med Gerhard’s formler tive. og fik dannet et stof, der var stabilt og i ren I 1828 udvandt en tysk farmakolog ved navn form.

Johann Buchner, nogle krystaller fra pilebar-ken. Han kaldte krystallerne Salicin, dog var det hårdt for maven at håndtere Salicin.

I 1853 løste Frédéric Gerhardt problemet, han fortyndede Salicin med natrium og acetylklo-rid, han ville dog ikke markedsføre det nye lægemiddel og lod det ligge. Den tyske kemi-ker Felix Hoffmanns far led af leddegigt, han blev behandlet med et stof kaldt salicylater, det virkede, men maven havde svært ved at

Felix Hoffmann ville prøve at finde en mere skånsom måde, og det lykkedes ham i 1897.

I 1899 udviklede Felix Hoffmann i samar-bejde med lægemiddelvirksomheden Bayer sit stof og Aspirin blev et registreret varemærke, da det blev godkendt i Tyskland og derefter i USA. Aspirin startede med at blive solgt som pulver, men blev hurtig lavet om til tabletter.

Acetylsalicylsyre blev brugt i en del år, før man enlig fandt ud af, hvordan det fungerede.

1 Her ses en tidslinje over Aspirin historie

Side 2

[navn fjernet] Kemi Aspirin

Først 74 år efter acetylsalicylsyre’s opdagelse, løser den engelske farmakolog John Vane gå-den bag stoffet, og finder ud af, at det aktive stof hæmmer signalstoffet prostaglandin, og dermed er det smertehæmmende. I 1981 får

John Bane Nobelprisen for opdagelsen.

Blodets pH værdi er 7,4, det vil sige når acetylsalicylsyre kommer ind i blodet afgi-ves en hydron til blodet, og går dermed over til en baseform, som hedder acetylsalicylat.

Acetylsalicylat er let opløseligt i vand og der-med også i blod. salicylsyren trænger ud i blodet afgiver det en Aspirin kaldes også for et ASA. Det virker mod lette til moderate perifere smerter og fe-ber. Acetylsalicylat er i modsætning til acetylsali- Selv i dag finder man stadig nye og gavnlige virkninger af Acetylsalicylsyre. Studier viser, at Acetylsalicylsyre har en effektiv forebyg- smerten er.

gende virkning på patienter med forhøjet blodtryk. Aspirin er et perifert-virkende stof, det vil sige at stoffet kommer rundt i hele ner-vesystemet, og dermed ud til det sted i krop-pen, hvor det gør ondt. Syregrupperne i denne situation har derfor en stor rolle. Mavesækken har en pH værdi mellem 1 og 3, det vil sige at Acetylsalicylsyre er en syreform. Det vil sige gruppen i salicylsyre.

at stoffet kun er lidt opløseligt i vand.

I stedet for kan Acetylsalicylsyre trænge igennem de upolære cellemembraner, som ud-gør mavesækkens vægge, og dermed kan ace-tylsalicylsyre trænge ud i blodet. Når acetyl-hydron, og går der med over til en baseform, og ændrer dermed navn til acetylsalicylat.

cylsyre let opløselig i vand, der med kommer det med rundt i blodet og frem til der hvor

Grunden til at den hedder acetylsalicylsyre er CH

3

CO gruppen, som hedder acetyl.

Grunden til man kalder acetylsalicylsyre det man gør, er at der er en CH

3

CO gruppe som hedder acetyl. Acetylsalicylsyre er både en carboxylsyre og en ester. Esteren dannes ved kondensationen af eddikesyre med phenol-

2 Her ses reaktionen mellem acetylsalicylsyre og hydroxid. Acetylsalicylsyre af-giver en hydron, og der bliver dannet vand og acetylsalicylat og det kaldes der med en konditions reaktion.

3 Her ses reaktionen mellem salicylsyre og ethansyreanhydrid.

Side 3

[navn fjernet] Kemi Aspirin

I de senere år har det vist sig, at aspirin, også kan forebygge forskellige kræft former, blandt andet: Tarmkræft, lungekræft, bugspyt-

kirtelkræft samt kræft i spiserør og mavesæk. at forebygge forskellige former for hjerte/kar-

Det der sporede forskerne ind på, at aspirin kunne være kræftforebyggende, var de to færre bivirkninger. Sundhedsstyrelsen anbefa-store amerikanske undersøgelser - Nurses

Health Study og Male Physician Health

Study. Aspirin virker hæmmende på cellede-ling og nydannelse af blodkar. De 2 ting skal kræftceller bruge for, hvis de skal sprede sig. gelse mod thrombedannelse.

Man er meget i tvivl om hvilken dosis, aspirin skal doneres i, for at have en kræftforebyg-gende effekt, og det bør også nævnes, at denne dosis skal tages dagligt. Hvis man ser tilbage på de gamle neurologiske undersø-gelse blev der brugt 300 mg, til gengæld var de kardiologiske gennemført med 150 mg.

Det har taget en del år for forskerne, at blive enige om hvilken dosis man skal bruge, men man har set på den tilgængelige viden, og er blevet enige om, at man højst bruger en dosis på 150 mg. Det menes dog, at 75 mg er nok til sygdomme.Det siges at jo mindre dosis, jo ler, at mennesker, som lider af bl.a. von Lei-den-syndrom, som er en gen mutation, på den ene allele, skal indtage 75 mg aspirin eller også kaldt hjertemagnyl dagligt, som forebyg- Litteraturliste

Hagerup, A. (2015, januar 4). Berlingske. From www.b.dk:

http://www.b.dk/danmark/droemmen-

om-vidunderpillen

Jensen, K. B. (2005). Isis Kemi B. Viborg: Nørhaven Book.

Knudsen, J. P. (2015, Januar 4). irf.dk. From Acetylsalicylsyre 100 år :

http://www.irf.dk/download/pdf/pli/2pli

98.pdf www.menneskerogmedicin.dk. (2015, Januar 4).

From menneskerogmedicin.dk:

http://www.menneskerogmedicin.dk/vid
ensbank/fortaellinger-fra-a-
aa/acetylsalicylsyre

4 Her ses en aspirin pille