Begrebsoversigt til erhvervsøkonomi

Side 1

Noter til erhvervsøkonomi

1

Idégrundlag og strategi

Konkurrencestrategi

Hvorledes den enkelte virksomhed, som en helhed, skal klare sig i konkurrencen mod de øvrige virksomheder.

Produktstrategi

Et enkelt produkts strategi fastlægges i forhold til konkurrerende og substituerende produkter.

Strategisk planlægningsproces

Analyse af virksomhedens mål og midler, branchekonkurrencen og konkurrenternes adfærd og strategi. Denne analyse resulterer i en fastlæggelse af virksomhedens fremtidige strategi ud fra dens stærke og svage sider.

Mål og midler

Hvorledes de enkelte ressourcer og handlingsparametre skal tages i anvendelse for at få udført strategien eller nå målet.

Strategihjulet

Mål: definition af hvorledes virksomheden vil konkurrere. Mål for vækst, rentabilitet , markedsandel etc.

Midler: organisation og personale, markedssegmenter, markedsføringspolitik, salgspolitik, distributionspolitik, produktionspolitik, produktpolitik, økonomi, forskning og udvikling, indkøbspolitik.

Operativt niveau

Tilrettelæggelse og gennemførelse af de daglige aktiviteter som for eksempel salg, køb, produktion og finansielle transaktioner under hensyntagen til det strategiske og det taktiske niveau.

Side 2

Noter til erhvervsøkonomi

2

Branchekonkurrencens 5 drivkræfter

Branchens nuværende medlemmer (indbyrdes konkurrence)

Potentiel tilgang af nye virksomheder (trussel fra nye virksomheder)

Kunderne (kundernes forhandlingsposition)

Leverandørerne (leverandørernes forhandlingsposition)

Substituerende produkter (trussel fra erstatningsprodukter)

Vertikal integration

Flere virksomheder i denne kæde (produktionskæden) er koblet sammen.

Horisontal integration

En virksomhed ejer flere produktions- eller distributionssteder på samme plan.

Forlæns integration

Til for eksempel distributionssystemet

Baglæns integration

Til for eksempel råvareforsyningsleddet

Omkostningsdominans

Opbygges ved, at virksomheden gennem stordriftsfordele og dermed lave omkostninger, er i stand til at afsætte sine produkter til hele branchens marked til en lavere pris end konkurrenterne. Dette kræver kraftige investeringer i produktionsanlæg. Sælger til hel markedet

Differentiering

Kræver, at man skaber noget, der opfattes som unikt via eksempelvis kvalitet, design, mærkevare, teknologi, sortiment, kundeservice og forhandlernetværk. Sælger til hele markedet.

Side 3

Noter til erhvervsøkonomi

3

Fokus

Afsætter kun til et enkelt segment eller dækker et bestemt kundebehov. Herved kan opnås både differentiering og omkostningsbesparelser inden for et delmarked. Også kaldet nichestrategi. Man vil aldrig kunne opnå de helt store salgsvolumener.

Konkurrentanalyse

Analysen bruges til at indsamle informationer om konkurrenternes stærke og svage sider, deres strategi, deres reaktioner på andre virksomheders strategiske tiltag, deres svar på brancheændringer og forandringer i omgivelserne.

Strategiske grupper

Identificeres efter en analyse af branchekonkurrencens 5 drivkræfter og den nødvendig konkurrentanalyse. Eksempelvis høj, lav eller mellempris.

Intern vækst

Virksomheden har vækst som et strategisk mål. Virksomheden øger sin produktionskapacitet og gør det dermed muligt at øge produktionen af de oprindelige

og/eller nye produkter.

Ekstern vækst

Opkøb af virksomheder, der allerede besidder viden og produktionskapacitet inden for det ønskede forretningsområde.

Salgsudvikling

Virksomheden øger sin markedsandel ved for eksempel internt at øge salgsindsatsen eller ved eksternt et opkøbe eller fusionere med andre virksomheder.

Markedsudvikling

Eventuel internationalisering, der i virksomheden kan foregå ved at etablere datterselskaber eller udvide distributionen og eksternt ved opkøb eller fusion.

Side 4

Noter til erhvervsøkonomi

4

Produktudvikling

Man skaber internt eller efterligner nye produkter. Eksternt kan man købe licenser eller et andet firma, der produktmæssigt er beslægtet med den oprindelige virksomhed.

Forretningsudvikling

Virksomheden engagerer sig i nye forretningsområder, der enten er beslægtede med det oprindelige eller helt uden tilknytning hertil. Udviklingen foregår som regel eksternt gennem opkøb af virksomheder.

Vertikal forretningsudvikling

Der iværksættes produktion af produkter, der enten er input til virksomhedens oprindelige produkter eller som videreforarbejder dens output.

Horisontal forretningsudvikling

Der produceres et større kvantum af det oprindelige produkt. Den ekstreme form heraf er monopol.

Teknologisk beslægtet forretningsudvikling

Der opkøbes for eksempel virksomheder, hvis teknologi er tæt beslægtet med virksomhedens egen produktion. Kan give stordriftsfordele i forskning og udvikling.

Markedsbeslægtet forretningsudvikling

Virksomheden opkøber eksempelvis eller starter selv andre produktioner, hvis produkter kan afsættes gennem samme distributionskanaler. Kan give betydelige besparelser i markedsføringen, ligesom moderselskabets image kan overføres til datterselskabernes produkter.

Finansiel forretningsudvikling

Kendetegnet ved, at der kun eksisterer ejerfællesskaber mellem de enkelte virksomheder i koncernen.

Side 5

Noter til erhvervsøkonomi

5

Konkurrenceformer og markedsføring

Fuldkommen konkurrence

Forudsætningerne for fuldkommen konkurrence er:

a) Et stort antal udbydere.

b) Forbrugerne kender alle produkter og priser.

c) Varen er en standardvare, så de forskellige tilbud kan sammenlignes. Markedet kaldes homogent.

d) Der er ingen begrænsninger i konkurrencen. Hverken ved afstande eller ved indgreb fra offentlige myndigheder.

Monopol

En enkelt udbyder er alene på markedet. Forbrugernes efterspørgsel afhænger af varens pris.

Oligopol

Få udbydere dominerer markedet. Der kan være tale om hård indbyrdes konkurrence eller en tendens til samarbejde mellem udbyderne. I sidste tilfælde taler man om et kartel.

Produktorienteret markedsføring

Der satses på at sælge den størst mulige mængde af de produkter, man nu engang har produceret, til den højest mulige pris uden at tage særligt hensyn til kundernes ønsker eller behov.

Kundeorienteret markedsføring

Man undersøger markedets ønsker og behov og forsøger dernæst at producere varer, der bedst muligt tilfredsstiller disse ønsker og behov, med den størst mulige profit til virksomheden.

Side 6

Noter til erhvervsøkonomi

6

Markedsføring

Også kaldet afsætningsøkonomi. Hvem skal der afsættes til? Hvor, på hvilket marked?

Hvad, det vil sige, hvilke produkter skal dække disse forbrugeres behov?

Forbrugersuverænitet

Behov→efterspørgsel→producenter→forbrugerrigtig produktion.

Det politiske system→forbrugssystemet→produktionssystemet.

Producentstyring

Producent→kunstige behov→efterspørgsel→producentrigtig produktion.

Forbrugeradfærd

Vanekøb, impulskøb ect.

Konsumentmarked

Interesserer sig for blandt andet, om det er forældre eller børn, der træffer købsbeslutningen vedrørende dagligvarer.

Producentmarked

Interesserer sig for, om det for eksempel er indkøbschefen, en af hans underordnede eller måske direktøren selv, der træffer beslutninger vedrørende indkøb af papirclips og maskiner.

Markedsanalyse

Specifikation af informationsbehov, indsamling af data, bearbejdning af data, fortolkning af data.

Segmentering

Opdeling af marked. Skabe overblik.

Segment

Delmarked med forskellige præferenceforhold.

Side 7

Noter til erhvervsøkonomi

7

Udifferentieret markedsbearbejdning

Der segmenteres ikke. Herved opnår man stordriftsfordele inden for produktion og distribution. Mindre effektiv kommunikation med markedet.

Differentieret markedsbearbejdning

Markedet segmenteres og produktet og /eller markedsføringen differentieres til de

enkelte segmenter. Effektiv kommunikation, men større omkostninger på grund af stort sortiment. Mange produktvarianter giver produktion i flere, mindre serier, og derved mistes stordriftsfordelene.

Koncentreret markedsbearbejdning

Produkter og markedsføring rettes mod et eller få segmenter, som så bearbejdes effektivt. Herved kompenseres for nogle af de omkostninger, som den differentierede model medfører.

Handlingsparametre

De virkemidler, der kan betegnes som en række variable størrelse, hvis værdier virksomheden kan ændre på for, at klare sig i konkurrencen.

Grundparametre

Omfatter tilpasning af produkt m.m. produktudformning, sortiment, distribution, emballage, service, pris, beliggenhed.

Kontaktparametre

Betegner indsatsen for at bearbejde markedet. Reklame, upersonlig kontakt, personlig kontakt, personligt salgsarbejde.

Mærkevare

Produktet sælges i en ensartet kvalitet, mængde og emballage – med et logo.

Side 8

Noter til erhvervsøkonomi

8

Handelsmærke

Grossist eller detailhandler definerer her sammen produktets identitet, køber det af en producent og sætter et navn på produktet.

Pull-strategi

Mærkevarer så at sige trækkes gennem grossist- og detailled, fordi forbrugeren efterspørger produktet.

Push-strategi

Producenten forsøger selv at skubbe produktet gennem systemet ved at give grossister og detaillister gunstige rabatter, hjælp og støtte til annoncering etc. På denne måde skubbes produktet frem til forbrugeren.

Livsløbskurven

Stk./tidsenhed (salg)

|

| | |

| | |

| | | | |

| | | | |

Intro Vækst Udbredelse Stagnation Nedgang Tid

Produktportefølje

Sammensat kæde af produkter på forskellige stadier i livsforløbet, så ældre produkter indtjener penge til finansiering af nye.

Side 9

Noter til erhvervsøkonomi

9

Distributionssystemet

Producent→grossist→detailhandler→forhandler.

Sortimentsbredde

Angiver antallet af produktionskategorier.

Sortimentsdybde

Udtrykkes ved antallet af produktvarianter i de enkelte produktkategorier.

Marketingmix

Virksomhedens valg af handlingsparametrenes værdier.

Positionering

Bestemmes af ændringer i handlingsparametrenes værdi. Den opfattelse omverdenen har af virksomhedens produkter i forhold til konkurrenterne.

Side 10

Noter til erhvervsøkonomi

10

Ledelse, økonomistyring og personalepolitik

Instrumentelle lederrolle

Den rent tekniske side af ledelsesfunktionen. Øverst ansvarlige med hensyn til virksomhedens planlægning. Skal endvidere kontrollere, om alle forhold i virksomheden forløber tilfredsstillende. Øverste beslutningstager med hensyn til virksomhedens forbrug af penge.

Emotionelle lederrolle

Motivere medarbejderne og sørge for, at de har et positivt forhold til arbejdspladsen, således at produktionen bringes helt i top. Virksomhedskultur, arbejdsmiljø og motivation er nøgleord.

Repræsentative lederrolle

Repræsenterer afdelingen udadtil, når der skal forhandles med andre afdelinger, med bestyrelsen, kunderne, leverandørerne og lignende.

Administrerende direktør

Øverste leder i virksomheden, der varetager den instrumentelle, emotionelle og den repræsentative lederrolle. Uddelegerer sit arbejde i større virksomheder ved at ansætte mellemledere.

Produktionschefen

Har ansvaret for selve produktionen og har som regel stor teknisk indsigt.

Salgschefen

Ekspert i at sælge virksomhedens produkter.

Indkøbschefen

Har ansvaret for, at der netop er råvarer nok, indkøbt i den rigtige kvalitet og til den lavest mulige pris.

Side 11

Noter til erhvervsøkonomi

11

Marketingchefen

Har ansvaret for, at reklamere for virksomhedens produkter.

Personalechefen

Har ansvaret for ansættelser af nye medarbejder, samt ansvaret for eventuelle fyringer i virksomheden.

Økonomichefen

Har ansvaret for, at holde styr på virksomhedens økonomiske ressourcer, samt at opstille obligatorisk årsregnskab.

Regionschef/divisionschef

Daglig leder af et eventuelt datterselskab. En slags lokal administrerende direktør.

Autoritær leder

Bygger sin ledelse på magt og afgiver ordre, der herefter udføres uden nogen form for diskussion. Stærk positiv udstråling→karismatisk autoritet. Afstand til ansatte.

Demokratisk leder

Inddrager medarbejderne i sine beslutninger. Bestemmer i sidste ende, men der diskuteres og lyttes. Venskabeligt forhold til de ansatte.

Laissez-faire leder

Uddeler en opgave, hvorefter medarbejderne overlades total frihed til at løse opgaven.

Passiv og blander sig ikke i sine medarbejderes beslutninger og arbejde.

McGregors x-teori

Vi bryder os, fra naturens side, ikke om at arbejde, og vi undgår det hvis det er muligt.

Vi arbejder kun fordi, det er nødvendigt – blandt andet for pengenes skyld. Vi ønsker at blive dirigeret, og vi bliver utrygge og nervøse, hvis der pålægges os et ansvar.

Side 12

Noter til erhvervsøkonomi

12

McGregors y-teori

At arbejde er som at lege. Vi kan lide at gå på arbejde. Det er et naturligt behov for mennesket at arbejde. Vi har det bedst, når vi tildeles et ansvar og betragter os selv som selvstændige.

Pegende

Ikke socialt indstillet, lytter mest til sig selv, stædig, men samtidigt meget modig.

Tager ansvar for sine handlinger.

Spørgende

God til at samarbejde, lytter, demokratisk.

Analyserende

Planlæger, statistik over alverdens ting og sager.

Eksperimenterende

Opfindsom, har altid en hurtig løsning på et problem.

Ledelseskompasset

PEGENDE

P Kritisk E Kreativ

Flittig Selvstændig

Ordentlig Praktisk

Kræsen Stimulerende

Moraliserende Lunefuld

Hoven Irritabel

ANALYSERENDE EKSPERIMENTERENDE

A Autoritetstro I Understøttende

Loyal Afhængig

Grundig Fleksibel

Formel Let at overtale

Korrekt Hyggelig

Side 13

Noter til erhvervsøkonomi

13

SPØRGENDE Svag

P= effektivitetstypen E= iværksættertypen
A= stabilitetstypen I= integrationstypen

Ledelsesmæssig synergieffekt

Når der findes alle fire ledertyper i en virksomhed.

Motivationsfaktorer

Selvstændigt ansvar, forfremmelse, ros fra lederen, god ledelsesform.

Vedligeholdelsesfaktorer

Indretning af virksomhedens fysiske rammer, løn og materielle frynsegoder, forholdet til kolleger.

Side 14

Noter til erhvervsøkonomi

14

Regnskab og budgettering

Forsigtighedsprincippet

Poster i regnskabet, der kræver en vurdering, vurderes forsigtigt.

Kontinuitetsprincippet

Der skal anvendes samme vurderings- og periodiseringsprincipper fra år til år, så man kan følge virksomhedens udvikling.

Periodiseringsprincippet

Alle indtægter og omkostninger skal kunne henføres til en bestemt regnskabsperiode. I forlængelse heraf skal et år begyndelsessaldi (primosaldi) være identisk med foregående års slutsaldi (ultimosaldi)

Offentlighedsprincippet

Skal være offentligt tilgængeligt, ved at et eksemplar af regnskabet indsendes til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Bruttoprincippet

Aktiver og passiver skal opføres hver for sig.

Årsberetning

Udviklingen i regnskabet forsøges forklaret verbalt i mere generelle vendinger.

Regnskabspraksis

Oplysninger om, hvilke principper, der er anvendt i de tilfælde, hvor

Årsregnskabsloven opregner forskellige valgmuligheder.

Resultatopgørelse

Dokumenterer, hvilket over- eller underskud virksomheden har haft i regnskabsåret.

Side 15

Noter til erhvervsøkonomi

15

Dækningsbidragsmodellen

Nettoomsætning -

Variable omk. =

Dækningsbidrag -

Kontante kapacitetsomk. =

Indtjeningsbidrag -

Afskrivninger =

Resultat af primær drift -

Finansielle omk. (netto) =

Resultat af ordinær drift +

Andre indtægter =

Resultat før skat -

Skat =

Årets resultat

Resultat af primær drift

Hvor godt det er gået med virksomhedens kerneaktiviteter.

Resultat af ordinær drift

Mellemregning inden de nederste poster.

Eventualskat

Differencen mellem, hvad virksomheden skulle have betalt i skat af overskuddet før skat og faktisk kommer til at betale efter skatteregnskabet.

Balancen

Aktiver svarende til kapitalanvendelsen og passiver svarende til kapitalfremskaffelsen.

Anlægsaktiver

Materielle (bygninger, maskiner), immaterielle (brands, goodwill, patenter ect.), finansielle anlægsaktiver.

Side 16

Noter til erhvervsøkonomi

16

Omsætningsaktiver

Varelager, tilgodehavender hos kunder, finansielle omsætningsaktiv, likvide beholdninger.

Aktiver = passiver.

Egenkapital = aktiver – fremmedkapital

Pengestrømsanalyse

Ordinært resultat ifølge resultatopgørelse +

Afskrivninger -

Betalt skat i perioden -

Udbytte i perioden -

Vækst i lagre og tilgodehavender +

Tilvækst i kortfristet gæld =

Driftsskabt likviditet

Noter

Specificerer resultatopgørelsens og balancens sammentællinger.

Afkastningsgrad

Afkast pr. kr. indsat kapital

(Overskud før renter/aktiver)*100

Egenkapitalens forrentning

Egenkapitalen sættes i forhold til resultatet efter renter.

(Resultat efter renter/egenkapital)*100

Afkastningsgrad

Overskudsgrad*formuens omsætningshastighed.

Dækningsgrad

Resultatet af virksomhedens produktpolitik.

Side 17

Noter til erhvervsøkonomi

17

(Dækningsbidrag/omsætningen)*100

Kapacitetsgrad

Dækningsbidrag/kapacitetsomkostninger (faste omkostninger)

Nulpunktsomsætning

Hvor stor omsætning, der er nødvendig for at betale de faste omkostninger.

(Faste omkostninger/dækningsgrad)*100

Sikkerhedsmargin

Procentdel af omsætningen, der ligger over nulpunktsomsætningen.

((omsætning – nulpunktsomsætning)/omsætning)*100

Varelagerets omsætningshastighed

Omsætning/varelager

Likviditetsgrad på kort sigt

Likvide beholdninger/kortfristet gæld

Likviditetsgrad på lang sigt

Omsætningsaktiver/kortfristet gæld

Soliditetsgrad

Virksomhedens selvfinansiering målt i procent.

(egenkapital/aktiver)*100

Side 18

Noter til erhvervsøkonomi

18

Organisation

Funktionsopdelt arbejdsdeling

En række funktioner, der skal varetages i enhver virksomhed.

Objektopdelt arbejdsdeling

Ansvaret fordeles efter virksomhedens produkter.

Linieorganisation

Én overordnet.

Fordele: klar fordeling af ansvaret, der undgås modstridende ordrer fra forskellige overordnede.

Ulemper: lange kommandolinier, langsom og bureaukratisk, arbejderne er afhængige af deres leders viden, store krav til ledelsens koordinering af arbejdet, ”mure” opbygges mellem de forskellige afdelinger.

Linie/stabsorganisation

Staben er en eller flere rådgivende eksperter, hvis kundskaber alle organisationens medlemmer kan trække på. Staben er kun rådgivende, og det er stadig lederne, der træffer beslutningerne.

Funktionel organisation

Enhver mellemleder har kommandoen over alle arbejdere.

Projektorganisation

Udfra basisorganisationen afsættes en styringsgruppe og der udvælges medarbejdere til projektet. Kan med fordel anvendes, hvis virksomheden udfører en række større engangsopgaver.

Side 19

Noter til erhvervsøkonomi

19

Matrixorganisation

Alt arbejde i virksomheden foregår i projektgrupper, som oprettes og nedlægges hele tiden, i takt med de nye opgaver, der kommer ind. Alle arbejdere har to overordnede, en funktionsansvarlig og en projektansvarlig.

Selvstyrende grupper

Demokratisk organisationsform uden overordnede.

Spaghettiorganisation

Alle ansatte skal have mulighed for selv at vælge de jobs, som de mener, at de er gode til, og man kan skifte jobtype fra dag til dag.

Uformel organisation/leder

Erfaring og dygtighed samt udstråling er hyppige faktorer. Personer, der udstråler karismatisk autoritet og samtidig er pegende, bliver tit uformelle ledere i grupper.

Side 20

Noter til erhvervsøkonomi

20

Virksomhedens udviklingsmuligheder

Internationalisering

Kan måles på, hvor stor en andel af den samlede omsætning, der på en eller anden måde finder sted i eller med udlandet.

Faktordrevet vækst

Haves i økonomier med mange råstoffer, som udvindes ved moderne metoder.

Investeringsdrevet vækst

Karakteriseret ved, at investeringer i udvidelser af produktionen hovedsagelig kommer fra landets egne virksomheder.

Innovationsdrevet vækst

Karakteriseret ved en produktion med mange tekniske fornyelser og konstant opgradering af produktionen, så man ligger i spidsen på verdensmarkedet og kan sælge sine produkter til høje priser her.

Velstandsdrevet vækst

Landet hviler på laurbærrene. Tendens til tab af markedsandele, fordi konkurrencen og den heraf følgende dynamik ikke er tilstrækkelig.

Porters strategi

Konkurrentbestemte strategier (alliancepartnere, opkøb og fusioner,

specialisering/outsourcing). Markedsbestemte strategier (segmentfokusering,

differentiering, omkostningsminimering).

Fusioner

Fordele: lavere omkostninger, konkurrencen i branchen svækkes, større magtfaktor, bedre rustet til det indre marked.

Ulemper: ene part nødlidende, virksomheden bliver for stor, sammenblanding af virksomhedskulturer.