Et eksempel fra STX 2.g
SRO - Dansk erhversliv i en globaliseret verden
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de to fag i problemformuleringen. Hvilket spørgsmål skal hvert fag svare på?
- 4 min
Find det sted, hvor opgaven skriver om metode. Kan du se, hvordan det ene fag arbejder anderledes end det andet?
- 4 min
Læs konklusionen. Find et resultat, der kun kunne komme frem, fordi fagene blev brugt sammen.
- 3 min
Din egen opgave: Har din egen SRO en sætning, der siger, hvad hvert fag kan, som det andet ikke kan?
Skal du selv skrive SRO? Metoden står her: SRO i matematik
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, SRO, Erhvervsøkonomi C, Matematik A …, 10 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skriver du selv SRO i 2.g? Læs, hvordan du gør hvert fags bidrag synligt, før det gælder SRP: SRO, generalprøven på din SRP.
Læs, hvilke metoder erhvervsøkonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Erhvervsøkonomi C.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
[navn fjernet] 2.c SRO
1
Studieretningsopgave
2c
Dansk erhvervsliv i en globaliseret verden
Dronninglund Gymnasium, maj 2009
Samfudsfag – Matematik – Erhversøkonomi
Faglærere:
Opgaveformulering:
”Med udgangspunkt i en redegørelse for begrebet globalisering og for hvilke faktorer, der påvirker danske virksomheder ønskes en analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal gøre sig i en globaliseret verden. Desuden ønskes en diskussion af fordele og ulemper ved, at danske virksomheder befinder sig i en globaliseret verden. Der må inddrages selvvalgte virksomhedseksempler.”
Indholdsfortegnelse
Side 1: Forside
Side 2: Indholdsfortegnelse
Side 3: Metode og indledning + Redegørelse for begrebet globalisering og for hvilke
faktorer, der påvirker danske virksomheder
Side 4: Redegørelse for begrebet globalisering og for hvilke faktorer, der påvirker
danske virksomheder + Analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal
gøre sig i en globaliseret verden
Side 2
[navn fjernet] 2.c SRO
2
Side 5: Analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal gøre sig i en globaliseret verden
Side 6: Analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal gøre sig i en globaliseret verden
Side 7: Analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal gøre sig i en
globaliseret verden + Diskussion af fordele og ulemper ved, at danske virksomheder
befinder sig i en globaliseret verden
Side 8: Diskussion af fordele og ulemper ved, at danske virksomheder befinder sig i en globaliseret verden
Side 9: Konklusion + litteraturliste
Metode og indledning
Jeg vil på baggrund af de udleverede oplysninger omkring globalisering, opstille og udregne matematiske og erhvervsøkonomiske grafer og modeller, samt beskrive globaliseringen i forhold til samfundet i dag kontra hvordan det var tidligere, og analyse hvordan Danmark skal agere i en globaliseret verden.
Vi lever i dag i en globaliseret verden, hvor handel ikke bare sker indenfor det enkelte lands eller kontinents grænser. Handelen foregår nu rundt omkring i hele verden. Der oprettes salgskontorer og startes fabrikker langt væk fra hovedkontoerne og via denne omfattende globalisering er dette blevet muliggjort. For bare få årtier siden så verden helt anderledes ud, teknologien var slet ikke så fremskredet som den er i dag og dermed var mulighederne for en omfattende globalisering ringe, da den teknologiske udvikling og alt hvad den har bragt med sig, har været kraftigt medvirkende til at vi i dag har globalisering
Side 3
[navn fjernet] 2.c SRO
3
Redegørelse for begrebet globalisering og for hvilke faktorer, der påvirker danske virksomheder
Globalisering vil sige at mennesket og virksomheder frigør sig fra de nationale bindinger og i stigende grad rykker ud på verdensmarkedet. Nu producerer og sælger en dansk virksomhed ikke kun sine produkter i Danmark, men i hele verden. En dansk virksomhed kan fx starte og fabrik og oprette et salgskontor i et helt andet kontinent, og dermed bliver det lettere at sælge til det pågældende land og deres naboer, da men nu ligger tættere på dem man handler med og via et salgskontor kan man have en finger på pulsen i landet og dets handelsmuligheder. Denne globalisering medfører også at man kan sælge sine produkter langt væk fra hovedkontoret og uden at hovedkontoret egentlig har den helt store indvirkning. Der kan oprettes små datterselskaber rundt omkring i verden som egentlig sælger det samme produkt som hovedvirksomheden, hvilket også kaldes outsourcing, men via disse datterselskaber kan man også sælge vare til købere som ønsker at handle lokalt. Hele denne globalisering skyldes i høj grad teknologiens udvikler og det den har medført. Omkostningerne til transport og global kommunikation er faldet drastisk gennem de seneste 100 år, hvilket skyldes den teknologiske udvikling [1].
Dette fald i omkostninger medførte at det er blevet meget billigere at sende varer og informationer tværs over lande og kontinenter eller gennem transport på vandet. Det medfører en skærpet konkurrence mellem virksomheder som ellers tidligere ikke havde noget med hinanden at gøre på grund af de store afstande mellem dem. Det vil sige at en dansk kornproducent kan blive nødt til at sænke prisen på sit korn hvis fx en stor australsk virksomhed sælger korn meget billigere end den danske, for i dagens Danmark kan man frit vælge hvem man handler med og det er muligt at handle med næsten hvilken som helst virksomhed rundt omkring i verden [2]. Så dermed spiller globale kursværdier en stor rolle for danske virksomheder, for hvis den danske kurs er høj i forhold til andre vil de kunne tjene flere penge end hvis kursen på kronen var lav.
En anden hovedårsag til denne globalisering er også at verdenssamfundet er blevet meget mere liberaliseret end det var tidligere. Det medfører at varer og kapital kan bevæge sig langt nemmere mellem landene end de kunne tidligere. Det kan perspektiveres til EU´s indre marked der har muliggjort fri bevægelse blandt EU´s medlemmer.
1
Kilde: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet, Michael Andersen
2
Kilde: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet, Michael Andersen
Side 4
[navn fjernet] 2.c SRO
4
Via denne globalisering har danske virksomheder fået meget mere konkurrence om at sælge produkter i Danmark end tidligere, men de har også fået adgang til det globale marked som slet ikke kan sammenlignes med det danske marked med hensyn til salgsmuligheder.
Analyse af hvilke overvejelser danske virksomheder skal gøre sig i en globaliseret verden
På trods af alle disse nye muligheder globaliseringen har ført med sig, er der alligevel nogle konkrete overvejelser en dansk virksomhed er nød til at gøre inden den begiver sig ud på det globale marked. Man er nød til at sikre sig at der overhovedet er et potentielt marked for det produkt man sælger andre steder i verden, for det hjælper ikke noget at oprette fabrikker og slagskontorer rundt omkring i verden hvis det kun er den danske befolkning der har interesse i at købe produktet. Derfor vil det være en god ide at lave en markedsundersøgelse inden man går i gang med at outsource.
På grund af den skærpede konkurrence skal danske virksomheder i høj grad overveje hvordan de kan minimere omkostningerne mest muligt. Det kan i høj grad ske ved at starte nye fabrikker i Østeuropa eller i Asien hvor arbejdskraften er meget billigere end den er i vesten. Men det kan også være farligt at starte fabrikker langt væk fra Danmark for de danske virksomheder, for selvom det er en globaliseret verden vil der naturligvis være mindre styr på en fabrik jo længere den ligger væk fra hovedkontoret. Det skal også overvejes hvilken form for arbejdskraft man vil benytte og under hvilke forhold disse arbejdere skal arbejde under. Vil man kun benytte stærke mænd, kreative kvinder eller endda børnearbejde som der bliver benyttet nøgle steder i Østen. Skal arbejderne have sikkerhedshjelme på? Skal de bære maske under arbejde? Skal fabrikken være miljøvenlig? Der er mange spørgsmål som der skal tages højde for i den globaliserede verden, for nogle vil kun købe produkter der er lavet på fabrikker med ordentlige forhold, nogle vil kun købe fra miljøvenlige fabrikker og andre er helt ligeglade med hvor produktet kommer fra, så det kan igen ledes tilbage til den ovennævnte markedsundersøgelse som er så vigtig i den globaliserede verden. Via sådan en undersøgelse vil man kunne få svar på mange af disse spørgsmål som ellers kan være svære at finde et ordentligt svar på.
Et godt eksempel på at have undersøgt markedet godt på inden man begynder at handle er Nordex Food. De er ved at undersøge mulighederne for at komme ind og sælge til grossister på det rumænske marked. Marketingafdelingen har lavet en undersøgelse, der skal vise sammenhængen
Side 5
[navn fjernet] 2.c SRO
5 mellem prisen for et kg feta og det antal kg feta, der kan sælges til det rumænske marked. Desuden har økonomiafdelingen hos Nordex Food kalkuleret de variable omkostninger, der er forbundet med produktionen af feta til det rumænske marked.
Resultatet af undersøgelsen vises i nedenstående tabel:
Salgspris pr. kg, kr. Afsætning, kg Variable omkostninger, kr.
10 1.000.000 2.500.000
9 2.000.000 5.000.000
8 3.000.000 7.500.000
7 4.000.000
6 5.000.000
Ud fra ovenstående tabel kan jeg regne omsætningen ud og dermed finde dækningsbidraget i alt.
Salgpris x afsætning = omsætning. Omsætning - Variable omkostninger = dækningsbidraget i alt.
Dette er metoden for at finde dækningsbidraget, også kaldet totalmetoden, og ud fra tabellen kan det aflæses af den optimale pris pr. kg må være 7 kroner. Den mindst optimale pris er at sælge til er 10 kr. pr. kg.
Salgspris pr. kg Afsætning, kg Omsætning, kr VO, kr DB i alt, kr
10 1.000.000 2.500.000 7.500.000
9 2.000.000 5.000.000
8 3.000.000 7.500.000
7 4.000.000
6 5.000.000
Dette kan også vises på en matematisk måde. Først finder man en lineær ligning - ved at bruge
stats/list på TI89 og så kan man finde variable omkostninger, dækningsbidrag og til sidst slutter
man af med at finde den afsætning, der giver det største dækningsbidrag ved at anvende monotoni.
Side 6
[navn fjernet] 2.c SRO
6
Denne metode kaldes aktivitetsoptimering som kort sagt går ud på at finde præcis det tal hvor Nordex Food får mest DB ud af salget af deres produkt.
Salgspris pr. kg indtastes som y, og afsætning indtastes som x.
Først skal vi have fundet en ligning for y, hvilket gøres på vores lommeregner. Vi vælger stats/list
hvor vi indsætter x’erne i list 1 og y’erne i list 2. Herefter vælger man den lineære regression
(ax+b). Ligningen for y bliver derfor: y=-0,000001x+11.
Ved hjælp af vores ligning kan vi nu finde Omsætningen (OMS)
OMS=x*y =x*(-0,000001x+11)=- 0,000001x +11x.
2
Herefter kan man finde de variable enhedsomkostninger (VE)
VE= 2.500.000/1.000.000= 2,5 kr.
Herefter kan man finde de variable omkostninger (VO)
VO= VE*x = 2,5*x= 2,5x
Herefter kan man finde dækningsbidraget (DB)
DB= OMS-VO=-0,000001x +11x-2,5x= 0,000001x^{2} +8,5x2
Så differentieres DB og nul-reglen bliver anvendt:
DB’= -0,000002x+8,5= 0 ⬄8,5/0,000002= x⬄425.0000
Nu kan der opstilles et sildeben for at finde andre DB’ værdier. Her vælger jeg 400.000 og 450.000 fordi det er 2 overskuelige tal som samtidig ligger indenfor en vis afstand og 425.000: x 400.0000 425.0000 450.0000
DB' 0,5 0 -0,5
Så laver jeg monotoniforholdene for DB’ og DB
Side 7
[navn fjernet] 2.c SRO
7
Ud fra monotoniforholdene kan jeg aflæse at Nordex Food får det største DB når afsætningen er
4.250.000. Det største DB bliver=(0,000001*425.0000^2+8,5*425.0000)=
Dette vil sige at Nordex Food får mest ud af når afsætningen er på 425,0000.
Diskussion af fordele og ulemper ved, at danske virksomheder befinder sig i en globaliseret verden
Der findes både fordele og ulemper ved at leve i en globaliseret verden for de danske virksomheder.
En tydelig fordel for de danske virksomheder er, at man nu ikke længere kun har de 5,5 millioner danske borgere at sælge til, men derimod hele verdens ca. 6 milliarder mennesker.
Verdensmarkedet er enormt i forhold til det danske og der er mere end 1000 gange flere mennesker at sælge til globalt end der er nationalt.
Men der følger også ulemper med ved globaliseringen og den meget mere konkurrenceprægede verden som har fulgt med. For at følge med de store udenlandske virksomheder er de danske virksomheder nød til at minimere produktionsomkostninger og det kan gøres effektivt ved at flytte produktionen til lande hvor arbejdskraften og dermed omkostninger er meget lavere end de er i Danmark, hvor en arbejder skal have mange penge i forhold til en østeuropæisk arbejder.
Dermed kan det komme til at gå ud over de danske arbejdere som bliver fyret på grund af virksomhederne flytter til udlandet, og dermed kan det øge arbejdsløsheden i Danmark.
Der kan dog også være en fordel ved det. På grund af at virksomhederne bliver nød til at flytte til udlandet, vil det betyde at der er mindre brug for arbejdere og ufaglærte end tidligere. Det kan medføre at flere og flere vælger at tage en lang videregående uddannelse for at være sikker på at få en arbejde senere hen, og jo flere højt uddannede mennesker landet har, jo mere konkurrencedygtigt er det i forhold til andre store lande.
Et godt eksempel på dette er den enorme danske vindmølleproducent Vestas. Vestas blev startet i
1945 af 10 danske iværksættere som havde en god ide til en fabrik. Eftersom efterspørgslen på deres produkt blev større og større skulle Vestas selvfølgelig også producere mere og mere. På grund af globaliseringen blev det muligt for Vestas at spare penge på produktionsomkostningerne ved at flytte en del af produktionen til udlandet. I 1989 opføres den første udenlandske fabrik i Tyskland, men senere er der kom der flere til. I 1992 oprettes datterselskaber i Sverige og USA, i
1994 i Spanien, i 1998 i Italien, i 2000 i Japan, i 2002 i Storbritannien, i 2004 i Australien, i 2005 i
Side 8
[navn fjernet] 2.c SRO
8
Kina. Det vil sige at Vestas har fabrikker i samlet set 10 lande inklusiv Danmark, hvilket også gør Vestas til verdens absolut største producent af vindmøller. I 2007 har Vestas installeret 33.500 vindmøller, i 62 lande og på 5 kontinenter [3].
For lige at opsummere omkring Vestas så er de et tydeligt bevis på denne globalisering har fundet sted og at man er nød til at gøre noget for at følge med. Men hvis man har de rigtige ideer og træffer de rigtige løsninger så er Vestas et klart bevis på at selvom man kommer fra et lille land som Danmark, så kan det godt lykkes at blive verdens førende indenfor sit fag, i høj grad på grund af globaliseringen som har muliggjort at det kan lykkes.
3
Kilde: Vestas.com
Side 9
[navn fjernet] 2.c SRO
9
Konklusion:
Vi lever i dag i en globaliseret verden, hvor handel foregår på tværs af lande og kontinenter, og det har konsekvenser for danske virksomheder. På grund af globaliseringen har virksomhederne fået mange flere mulige købere, men også mange flere konkurrenter. Og på grund af alle disse nye konkurrenter er danske virksomheder nød til at minimere deres produktionsomkostninger og i nogle tilfælde flytte noget eller hele produktionen til udlandet for at få billigere arbejdskraft. Men at det kan lykkedes at overleve som dansk fabrik i den globaliserede verden er der ingen tvivl om, og her er Vestas et glimrende eksempel for andre iværksættere som overvejer at starte deres virksomhed og som ønsker at følge med globaliseringen,
Side 10
[navn fjernet] 2.c SRO
10
Litteraturliste:
Erhvervsøkonomi i videregående uddannelser, Jørgen Woorst og Knud Erik Bang
Erhvervsøkonomi i videnssamfundet, Michael Andersen
Samfundsøkonomi, Torben M. Andersen
Politik – Dansk politik i et internationalt perspektiv, Gregers Friisberg
Trip´s matematiske bog 2
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.