Noter til Arkitektur i Billedkunst

Side 1

Billedkunst notater 2009

Side 1 af 12

Arkitekturforløb

(l’ art pour l’ art = kunst for kunstens skyld)

Side 2

Billedkunst notater 2009

Side 2 af 12

Arkitektur betyder bygningskunst.

Det karakteristiske for arkitektur i modsætning til andre former for tredimensionel kunst og til todimensionelle kunstværker er, at arkitektur er en kunst, som mennesker har et umiddelbart behov for.

Bygningsværker skal kunne bruges og har dermed en funktion ud over den måde, som de æstetisk er organiseret på.

Bygningers anvendelighed er en afgørende forudsætning for deres kvalitet. Men anvendeligheden er ikke en tilstrækkelig forudsætning.

Arkitekturhistorien er også historien om udvikling af byggematerialer.

Arkitektur også en økonomisk, social og æstetisk manifestation 🡪 vi kan anskue arkitektur som udtryk for menneskesyn og visioner. I arkitektur kommer til udtryk: menneskelige levevilkår og samfundsindretning, men også magtsystemer og politisk ensretning sætter spor i arkitekturen.

ARKITEKTUR ANALYSE

Arkitektur:

− Funktionsbestem, dvs. den anvendes til et eller andet på forhånd fastlagt formål.
− Praktisk foranstaltning
− Fremstillingsprocessen: kompliceret 🡪 Arkitekt, ingeniør og håndværkere i tæt samarbejde
− Funktion:
− Beboelsesejendomme, offentlige bygninger(skoler, rådhuset) til kirker, museer og

parlamentsbygninger.

− Hvad anvendes bygningen til?
− Har den en særlig funktion?

Konstruktion: enhver bygning er en konstruktion de teknologier, som en given tid har til sin rådighed, påvirker både den praktiske udførelse og den æstetiske udformning af en bygning.

1. Hvordan er huset bygget?

2. Hvordan er udformningen af grundplanen?

3. Hvilke er de foretrukne materialer?

Side 3

Billedkunst notater 2009

Side 3 af 12

4. Hvordan er den bærende konstruktion?

5. Er kontruktionen synlig eller skjult i dets ydre?

6. Hvilke slags beklædninger er anvendt?

Udseende:

7. Hvordan virker bygningen på diq?

8. Er den harmonisk bygget?

9. Er den vertikal eller horisantal i sit udtryk?

10. Hvordan virker den.(let og åben, tung og lukket, lys og venlig, mørk og afvisende)

11. Hvilken større sammenhæng indgår bygningen i?

12. Hvornår er bygningen opført?

13. Hvilke ydre træk ved den er karakteristisk for perioden?

14. Indgår der detaljer så som tårne, karnapper, porte, døre etc.

15. er det træk, der peger fremad og er nyskabende, eller er det genbrug af tidligere virkemidler?

Ide:

16. Hvem har finanseret byggeriet og ud fra hvilke motiver eller idealer?

17. Hvilke politiske, økonomiske og væsentlige samfundsmæssig forhold har været afgørende

for byggeriet /projektet og dets placering?

18. Hvilke ideer udtrykker det pågældende bygeri? (magt, politik, levevilkår….)

19. Er bygningen udtryk for et særligt menneskesyn?

20. Undersøg, om der er idemæssige sammenhænge mellem bygningens arkitektur og billedkunst, musik og litteratur i den pågældende periode?

21. Hvilken virkning bygningen kan have på omgivelser/ brugere/publikum. Vælg enten

eksteriør eller interiør til din karakteristik. Begrund dine argumenter.

Side 4

Billedkunst notater 2009

Side 4 af 12

Arkitektur: Det klassiske formsprog

- motiver og elementer

Søjlen:I den græske antik var søjlen et bærende element, mens den i romersk antik bliver et båret element (romerne opfinder murværket og behøver ikke længere søjlens bærende funktion).

I det klassiske formsprog arbejder man med søjleordner: dorisk, jonisk og korintisk, som repræsenterer forskellige grader af fornemhed.

Base + søjleskaft + kapitæl (bærer entablatur)

Tempelmotiv: mange bygninger har siden den græske antik benyttet motivet med trekantsgavl og søjlerække til f.eks.

indgangspartier. Brugen af dette motiv tilfører bygningen en vis ophøjethed.

F.eks. brugt i Århus Teater () af arkitekt Hack

Kampmann

Teatermotiv

Colosseum i Rom - søjleordnerne bliver ‘finere’ opefter. Siden

brugt i bl.a. renæssance- og barokarkitektur + historicistisk

byggeri. I Colosseum ses desuden kombination af søjler og bueslag. Søjlen har her mistet sin bærende funktion – ren pynt.

Triumfbuemotiv

En dekorativt udsmykket port, ofte fritstående og i monumental størrelse. 3 åbninger: B - A - B

Fejring af den romerske kejsers sejr / triumf. Siden brugt i

arkitektur for at signalere storhed og magt.

Rustica

Brug af grove, ‘rustikke’ sten – ofte i underetage eller på hushjørner. Rusticeringen giver bygningen et solidt og uindtageligt indtryk. Bygningen bliver ofte ‘finere’ opefter og hæver sig over naturen (repræsenteret i rusticeringen).

Rafaels Palazzo Pandolfini, 1516

Ædikula (fra latin ’aedikulum’: lille hus)

Et vindue, en dør eller en niche indrammet af søjler eller pilastre

(flad ’søjle’), der bærer entablatur (vandret stykke mellem søjler og gavlparti) og pediment (trekantet eller halvcirkelformet gavlfelt)

Side 5

Billedkunst notater 2009

Side 5 af 12

Oldtid (ca. 3000 f.Kr. – 700 f. Kr) Antikken (ca. 750 f.Kr – 400 e. Kr)

Egyptisk Græsk Romersk

Pyramiderne, Egypten, ca. 5000 år gamle Parthenon, Akropolis, Athen, 447-438 f. Kr Colosseum, Rom, ca. 72-80 e. Kr.

Middelalder

Romansk stil (ca. ) Gotik (ca. )

Vor Frue Kirke, Skive Katedralen i Chartres, ca.

Tykke mure, små rundbuede vinduer, tøndehvælv. Enkelt, solidt udtryk. Kirkebyggeri.

Mange katedraler bygges. Meget store og høje bygninger. Stræber mod det guddommelige – uendeligheden.

Opadstræbende, spidse buer. Buer + støttepiller holder sammen på bygningen. Krydshvælv opfindes 🡪 man kan bygge meget højere end før.

Enkle former, søjler og trekantsgavle. Templet er det vigtigste bygningsværk. Vægge består af søjlerækker. Indre rum

(cella) til ære for den gud templet var opført for. Trekantsgavl udsmykket med skulpturer og relieffer. Menneskekroppen som udgangspunkt for proportioner - antropomorf arkitektur. Spiller en vigtig rolle i arkitekturhistorien.

Bærende + bårne led

Pyramiderne blev bygget som | Inspiration fra Grækenland, men

gravkamre for faraoerne, der også stor udvikling. Hos romerne bliver søjlerne til ren dekoration solguden Ra. – ingen bærende funktion. Nye bygningstyper: paladser, teatre,

Kvadratisk grundplan, ender i | kirker, kurbade, triumfbuer
en spids, der skulle | (fejring af kejserens triumf).

symbolisere solens stråler. Større bygninger (=magtsymbol)

end grækerne. Opfindelse af nyt materiale (travertin), en slags beton 🡪 man kunne lave murværk, store vægflader og kupler.

blev betragtet som sønner af

Side 6

Billedkunst notater 2009

Side 6 af 12

Renæssance- og barokarkitektur

Villa Rotunda af Palladio,

Klassicisme og historicisme

Byretten i København, C.F. Hansen, 1815.

Renæssance (ca. ). Enkle grundplaner, glatte flader, lige linjer, søjler, trekantsgavle, pilastre, bueslag og kupler. Man låner motiver fra Grækenland og Rom. Geometriske former,

proportionslære. Målestok = menneskekroppen

(antropomorf arkitektur). Centralperspektivet opfundet – taget i brug af arkitekter. Tanker om byplaner og idealbyer i f.eks. stjerneform.

Mange paladser og kirker bygges.

San Carlo af Borromini, 1638-41

Barok (ca. ). Overdådig udsmykning, bevægelse, buede linjer, store søjler, kontraster, illusioner, dramatisk brug

af lyset. Den katolske kirke + Solkongens

enevælde 🡪 arkitektur skulle overbevise og

overvælde, magtsymbol. Konvekse/konkave

facader – bygningen får skulpturel karakter.

Midtercentrering, symmetri. Store linjer og akser.

Klassicisme (ca. ). Genoptagelse af de klassiske former: søjler, buer, trekantsgavle. Historicisme (ca. ). Pompøse

Enkelhed, rene former, lige linjer, symmetri. Nye bygningstyper: museer, teatre, offentlige bygninger, skoler. Borgerskabet – den nye samfundsklasse.

Demokrati. Fornuften i fokus. Bygningerne skulle

svare til indhold/funktion, f.eks. en byret holdt i stilarterne som bundet til en bestemt historisk

streng, alvorlig stil uden voldsom udsmykning.

Operaen i Paris, Charles Garnier, 1861-07.

bygninger, brug af træk fra forskellige historiske stilarter. Man lånte f.eks. fra gl.

egyptisk kunst, antikken, gotikken, renæssance og barok. Man betragtede ikke længere periode, men brugte dem i stedet som symbolske udtryk. F.eks. kunne man bruge søjler til at udtrykke klassisk dannelse og ophøjethed. Operaer og teatre blev ofte bygget med lån fra barokken – den dramatiske stil passer til indholdet. Ofte stilarter fra forskellige perioder i samme bygning. I DK blev gesimser, søjler, trekantsgavle, stukdekoration

’klistret’ på facaderne af boligkarreer.

Side 7

Billedkunst notater 2009

Side 7 af 12

Modernisme og postmodernisme

Villa Savoye af Le Corbusier, 1928-31. Piazza d’Italia af Charles Moore, 1979.

I dag (1980’erne – i dag)

Modernisme/International stil (ca. ’erne). Rene, Postmodernisme (ca. 1970’erne – først i

enkle former uden symbolik, lige linjer, flade tage, ofte kasseformede bygninger og glasfacader. Brud med fortiden, arkitekterne ville ikke længere bruge fortidens formsprog. Ens stålkonstruktioner. ’Citatarkitektur’, fravær af arkitektonisk sprog over hele verden. Stål og beton – nye byggeteknikker. Man kunne stable mange etager oven på hinanden – bedre udnyttelse af pladsen i storbyen.

Funktionalisme – ingen pynt, ren funktion.

Masseproduktion af bygningsdele (moduler) 🡪 hurtigt byggeri. Modulbyggeri. Le Corbusier udtænkte storslåede

byplaner (bl.a. Plan Voisin): en by af højhuse med masser af lys funktionalistiske/minimalistiske 1”Less is

og luft imellem, alle faciliteter inden for rækkevidde (trafik, indkøb, beboelse, børnepasning, fritidsområder). klang – f.eks. en tempelgavl til en pølsevogn, Ud over funktionalismen opstod også en mere ’blød’ stil:

Bl.a. Utzons Operahus i Sidney, som glider sammen med

omgivelser/landskabet som en
helhed, ligger ved vandet/havnen 🡪

sejlformede skaller. Er skabt præcist til dette sted (genus loci – dvs-

stedsånd/stedsfornemmelse). Ikke

som Le Corbusiers modulbyggeri, der kunne opføres hvorsomhelst

Det jødiske museum af Daniel Liebeskind, Berlin

Dekonstruktion: Arkitekturen har ingen fastlagt betydning– bygningerne er åbne for beskuerens egne tolkninger. Ofte eksperimenter med former og rum, men som regel helt traditionelle rum indeni (skal stadigvæk være anvendelig). Men større vægt på det æstetiske end det funktionelle. Fokus på modsætningsforhold. Nedbrydning af en kendt form 🡪 genopbygning til ny forståelse. Ikke én korrekt tolkning – værket kan altid dekonstrueres i mange mulige tolkninger. Ofte skulpturelle bygninger, splintrede huse eller bygningsdele der ikke hænger sammen i en helhed.

1990’erne). Genbrug af stilarter – f.eks.

græske søjler ved siden af modernistiske betydning, farverigdom, leg med former. Alle former og materialer er lige gyldige. ”Formen følger fantasien” (postmod. arkitekt Tschumi) som modtese til Sullivans funktionalistiske

”Formen følger funktionen”. ”Less is a bore”(Venturi) som modtese til det more” (Mies van der Rohe). Ofte en ironisk eller en trappe der ikke fører nogen steder hen. Genbrug på en ny måde. Pyntefacader uden sammenhæng med bygningens funktion.

Den sorte diamant af Schmidt, Hammer og Lassen, 1995-

99

Nymodernisme: forenklede former, glas, udvikling af modernismens formsprog – endnu mere forenklede former, f.eks. en bygning bestående af én form (f.eks. kvadrat), glatte flader. Ofte glas fremfor beton. Den sorte diamant: enkel kube i sort granit og glas, ingen udsmykning ud over genspejlinger af vandet i facaden.

Side 8

Billedkunst notater 2009

Side 8 af 12

Portal En monumental ramme omkring en hovedindgang eller port.

Funktion:

a) En portal har vejviserfunktion: Den skal skille sig ud fra det øvrige bygningsværk - være en visuel markering - og bygge bro til hovedbygningsværket. Den skal lede mennesket ind i bygningen, hvor det er mest hensigtsmæssigt for de fleste (hovedindgang).

Medbetydninger:

b) Portalen har (som al udsmykning) en identitetsbetydning: - siger

"noget" om, hvem mennesket er inde bag "facaden". En portal leverer et førsteindtryk af virksomheden, skolen, bygningen - giver profil (f.eks. kreative mennesker, klassiske, sportsorienterede osv.). Portalen står som et vartegn for "firmaet"

c) Bygningsværket har yderligere signalværdier / medbetydninger: - signalerer åbenhed og

lukkethed (direkte eller vanskelig adgang) - f.eks. stor trappe op til kæmpe dør med kæmpe dørhammer og samtaleanlæg placeret højt , våbenskjold og alverdens massive symbolske figurer

(løver), der omkrandser indgangspartiet.

d) Portalen kommunikerer også status: fra høj status og ned til det mest "usle" sociale lag Græsk Arkitektur

• Templer

− Grækerne betragtede templer som nødvendige for dyrkelsen af deres guder/gudinder.
− Tidligere var et alter nok, men da de lavede større statuer af deres guddomme, måtte de

sørge for et opbevaringssted hvor de kunne være i sikkerhed.

− Religiøse ceremonier fandt sted ved et alter uden for indgangen til templet (normalt ved

østenden) og kun få mennesker fik nogensinde adgang til templer

− Et tempel, af enten træ eller sten, kunne være meget simpel: et rum med en indgang

gennem en forhal var tilstrækkeligt. Rummet med kultstatuen kaldes naos (Cella hos romerne) og forhallen kaldes pronaos.

− Grækerne brød sig ikke om at templer kun kunne ses fra en side, så de tilføjede en hal ved

bagenden. Normalt ingen adgang til baghal (opisthodomos). Dens eneste formål var at få templet til at fremstå mere symmetrisk.

− De store templer var bygget til at stå frit i terrænet, så at man kunne se dem fra mange

vinkler, og grækerne prøvede på at gøre alle sider lige imponerende ved at omgive

templets kerne med en søjlegang. Omkransende søjlegang af hele templet = peristyl (altså
et peripteralt tempel). Tempel med dobbelt peristyl = dipteralt
− Prostyl: søjler kun foran forhal

Side 9

Billedkunst notater 2009

Side 9 af 12

− Amfiprostyl: søjler foran forhal og baghal (fx Nike templet)
− Pseudo dipteral: søjler kun helt yderst.. lidt åbent udenfor selve naos
− Templet blev typisk bygget på en platform med tre trin. Det øverste trin kaldes stylobat
− og på det stod peristylets søjler og kultrummets vægge.

Søjleordener + begreber

Dorisk: var kendetegnet ved at være robust, simpel og massiv. Søjlerne (har 20 riller: kannelurer) er noget lavere end de joniske, og de har ingen basis (fødder). Kapitælet

(den der er oven på søjlen) var simpel og har en kvadratisk abakus ovenpå. Oven på den er en helt flad arkitrav, som bar frisen, der bestod af skiftevis metoper (nogle

rektangler, som kunne være dekoreret/bemalet/i relief) og triglypher (en stenplade

med lodrette figurer). Øverst er der en geison.

Ionisk: kendetegnet ved at være mere raffineret og pyntelig. Søjlerne (har 24 riller) er tyndere men også højere end de doriske. Hver søjle har en basis, som bestod af nogle ringe og en konkav. Søjlerne ender i en volut som kan beskrives som en dekoreret kapitæl. De bærer en abakus, som bærer en oftest tredelt arkitrav. Frisen som er ovenpå arkitraven er ikke ligesom den doriske opdelt, men et langt bånd. Geisonen er noget mere raffineret end sit doriske modstykke, idet den kunne være udsmykket. Generelt kan man sige, at den ioniske stil var mere frit behandlet. Fx brugte man i den ioniske stil, da den først dukkede op i det østlige ægæerområde på kysten af Lilleasien 🡪 tandsnit - en række små rektangulære takker eller indhug med jævne mellemrum – på frisens plads og i stedet for denne.

− Det korintiske kapitæl: et kapitæl, som er særligt udsmykket, men resten af templet er

Ionisk.

− Komposit kapitæl: korintisk kapitæl med volutter – altså blanding af ionisk og korintisk
− Grater er afslibning af kannelure. I den doriske orde er graten spids, i de andre søjleordner

er den stump.

− Enthasis = det fænomen at doriske søjler er tykkest lidt under midten
− Kymation = en række blomsterknopper på ionisk
− Pilaster = flad søjle, der sidder på en væg.
− Halv-søjle = rund søjle, hvis ene halvdel er muret ind i en væg.
− Rustica = markering af store sten i murværket (kendes fra renæssancen og fremefter)
− Relief = et billedhuggerarbejde, der kun delvis træder frem fra baggrunden
− Monolit = en søjle, der er hugget ud i en sten.
− Konsol = et profileret fremspring af sten eller træ, der bærer en bygningsdel eller figur.
− Slutsten = Et stykke der markerer slutningen af fx en bue. Fx volutten på Titusbuen.
− Balustrade = små stang-agtige ting, som står fx ved en balkon så man ikke falder.

Side 10

Billedkunst notater 2009

Side 10 af 12

Barokkens arkitektur:

• Dramatisk, farverig og fuld af bevægelse

• % plane flader og lige linjer fra renæssancen.

• + men bygningerne får buede, bevægede linjer og flader, fremspringende og tilbagetrukne

bygningsdele

• Store og dekorative volutter smykker overgangene mellem fx søjler og tagudspring

• % renæs. Symemetri , dog lidt med fuld af overraskende kontraster og modsætninger.

• Bygningen en slags skulptur, former både ind i og ud fra muren.

• LYSET: bruges dramatisk og virkningsfuldt

• Kirker, paladser og kongeslotte er barokkens typiske bygninger og hørende til bygninger er store haveanslag, der føjer sig ind i miljøet.

Rom - reformationen

• 1500-tallet 🡪 reformationen i alle europæiske lande Refo Gjorde op med den katolske kirke og ville sætte protestantismen ind

• Protestantismen vandt hurtigt frem, 🡪 Paven(katolske overhoved) bange 🡪 frygtede at de ville miste deres magt 🡪 Fandt frem til at bruge kunsten som middel til at overbevise folk om, at det var den katolske kirke, man fandt Guds sandhed.

• Rom, pavens by, hovedstad for den katolske kirke.

• Prægtige kirker og paladser skulle imponer 🡪 Katolske Kirke vise sin magt og styrke.

• Hovedindgangen tillægges større betydning end sideindgangene

• Peterskirken, Roms hovedkirke, og Peterspladsen foran den er enestående eksempler på den romerske barok. Pladsens søjlerækker fanger som store arme de besøgende ind i kirkens rum.

Enevælden

- I løbet af 1600-taller 🡪 enevælde indført i forskellige lande i Europa.

- Al magt lå i kongens hænder

- I arkitekturen brugt til at iscenesætte kongens magt. Især i FRANKRIG, blev enorme slotte opført.

(til venstre) Solkongen imponerende og overdådige slot Versailles blev bygget for at understrege kongens som samfundets sol.

Alle akser og linjer i slottet endte i kongens soveværelse. Selv solens første stråler lyste om morgenen ind ad soveværelsets vinduer. Akserne i det ligeså enorme og storslåede haveanlæg rettede sig også ind efter soveværelset.

Side 11

Billedkunst notater 2009

Side 11 af 12

Til den anden side strakte akserne fra haven sig langt ud i horisonten for at vise, at kongens magt var uden grænser.

- I DK: Et eksempel på et barokt bygningsværk i Danmark er Vor Frelsers Kirke på Christianshavn i København.

Moderne arkitektur – folkelig sundhed

Industrialiseringen 🡪 bysamfund (>< landbrugssamfund)

🡪 byen blev overbefolket bag dens volde (”med industrialiseringen fik byerne vokseværk”) 🡪 trange kår,

dårlige kloakforhold, og lign. = sundhedsskadeligt 🡪

koleraepidemi (1853) 🡪 trange baggårde, m stillestående luft – frist luft var en mangelvare 🡪 forstadens fødsel – lægeforeningens boliger (usædvanligt at henvende sig til arkitekter når der skulle laves bygninger til husning af arbejderklassen).

Med modernitetens fremmarch havde mennesket fået øje på sig selv🡪arkitekttegnede idrætsanlæg & et forandret syn på byen (sygdomme). Idet naturen, pga. guds vigende betydning, ikke længere blev betragtet i det klassiske verdensbillede, og fokus forsvandt fra den ydre natur

(den omgivende) og hen imod den indre natur🡪abstrakt kunst, hvor naturen ikke skulle gengives som i de naturalistiske billeder 🡪 kunstnerne vendte blikket indad og gav udtryk for en natur af indre karakter. (ekspressionisme).

Samtidig kom Freud til orde med psykologien udforskning af menneskets indre man snakkede nu også om at byerne var psykisk dårlige for mennesket at leve i, ikke kun fysisk, idet storbyens intensitet var stressende, og det anonyme liv i storbyerne skabte ensomhed, på trods af de mange mennesker. 🡪 en ”flugt” til forstæderne.

For at forhindre ”flugten til forstæderne” og for at imødegå kravene om bedre hygiejne i byerne, begyndte man at gå væk fra de traditionelle karrébebyggelser, med trange baggårde med mangel på frisk luft og lys 🡪 stokbebyggelser, hvor alle huse var placeret sådan at solen kunne nå ind i

Side 12

Billedkunst notater 2009

Side 12 af 12 stuerne, og sådan at der var plads omkring og udkig til grønne arealer (højhuse, så dette var muligt). 🡪ny byplanlægning 🡪 funktionsopdelte byer, med industri- og boligkvarterer, for at undgå at få støj, os og travlhed fra vejene ind i boligområderne.

Den fornyede interesse for hygiejne gav grobund for ”klinisk renhed” 🡪 hvide facader, klinisklignende tilstande indendørs med minimalistiske tilstande i indretningen, for at undgå at

støv samledes (+ brug af nye, mere rengøringsvenlige, materialer). I samme stil skilte man sig af

med alle former for unødvendig ornamentik, både udendørs og indendørs, for at give et renere og mere stramt look. 🡪husene løftes op på søjler for at undgå sumpede kældre og samtidig udnyttes tagpladsen til grønne ”haver”. Samtidig reduceres arkitekturen til de geometriske grundformer, for at give indtryk af det rene og naturlige 🡪 blev betragtet som det civiliserede verdens udgangspunkt, et nulpunkt, hvorfra alt udviklingen af en ny kultur kunne udspringe 🡪arkitekturen skulle forenkles, for at finde tilbage dens basale kvaliteter. I den henseende udviklede Le Corbusier ”Le Moduler” for at skabe en standardisering af arkitekturen. Hertil begyndte arkitekterne også at benytte formgivningens grundlag – det gyldne snit. 🡪 Arkitekturen skulle baseres på enkle matematiske regler 🡪”Hvor der hersker orden begynder velværet” LeCorbusier. Samtidig skulle tingene hænge sammen – det fysiske og det åndelige, samt det indre og det ydre, og det transparente fik et hurtigt indtog bygningen skulle skabes indefra, og den ydre skal skulle symbolisere det indre 🡪 form og funktion skulle hænge sammen.