Arkitekturhistorie | Noter i Billedkunst

Side 1

Arkitekturhistorien (noter og stikord):

Oldtiden(ca. 3000 f.Kr. – 700 f. Kr.)

Guderne havde kæmpe betydning dengang.

Gudernes’ templer og gravkamre blev bygget meget mere holdbare end almindelige bygninger, og derfor står de stadig tilbage. Fx pyramiderne, som var gravkamre for faraoerne i Egypten.

Formen på pyramide: kvadratisk grundflade, som går ud i en spids og var tegn på faraoens magt. Blev dækket af kalklag og guldlag på toppen. De ikke havde nogle maskiner, og man undrer sig stadig hvordan de blev bygget.

Zigguraterne i Mesopotamien var gudernes hus. Blev bygget af mursten med en firkantet grundflade, og de er bygget trin for trin i lag (mindre og mindre jo længere oppe), og med en tredelt- eller spiraltrappe for at man kunne komme op til ’helligdommen’.

Antikken (ca. 750 f. Kr. - 400 e. Kr.)

Billedet er fra 72-80 e.kr.

Kendetegn: masse søjler, buer, trekantsgavle, symmetri og enkle former.

Grundsten til moderne arkitektur.

Grækenland: templets vægge bestod af en krans af søjler, som bar taget. søjlerne buede lidt udad på midten for at give indtryk, at taget vejede meget.

Gavlen formet som en trekant. De skabte dem vha. matematiske regler, så det blev symmetrisk og med lige linjer. De brugte også menneskekroppen, da den var guddommelig. Ens fra alle sider og meget balanceret og harmonisk.

Bygningerne blev skabt til ære for guderne.

Rom: man blev inspireret af grækerne. Brugte ikke søjler til at holde taget oppe, men til pynt. Bygningerne var større for at vise romernes magt, men også til større rum. Skal ses forfra. Det bagerste er til for at skabe harmoni, men har ikke den store betydning. Dengang brugte man materialet Travertin (kalk, småsten, vand & aske fra vulkanen Vesuv), som var helt nyt.

Tre slags søjler efter hvor fin bygningen var: Dorisk, som blev benyttet i Grækenland, Ionisk med spiraler i toppen af søjlen. De symboliserer visdom, da spiralerne skal forestille skriftruller. & korinisk(den fineste), som blev udviklet i Rom, med masser af udsmykning og dekorering. Søjlerne var ens på alle sider med fire volutter.

Middelalderen(ca. )

To forskellige stilarter i middelalderen: Romanske og gotiske, det var kirkens periode og kirkerne havde stor magt & mange penge til bygninger. Bygningerne skulle ære gud og vise folk guds magt.

Første kirker blev bygget i romansk stil(ca. ). Kendetegnene var tykke mure, små vinduer og døre med runde buer (også kaldt rundbuestilen).

Der kom derefter en ny stil: gotikken(ca. ), og der blev bygget en masse katedraler. I modsætning til den romanske stil, var bygningerne høje og så spidse(spidsbuestilen), med store, lange vinduer i farvet glas. Det skulle føles uendeligt at stå derinde, så højden var vigtig. Alteret skal stå ved øst, så solen kan komme ind, da paradiset, ifølge kristendommen, ligger mod øst, og lyset er guds lys.

Side 2

Der blev også bygget mange borge og fæstninger, da mindre konger kæmpede om magten. Det var derfor vigtigt, at fjenderne ikke kunne trænge ind. Derfor blev der bygget tykke mure, voldgrave og tårne til at holde udkig.

Renæssancen(ca. )

Renæssancen, genfødsel (fra antikken) med enkelte flader, lige linjer, søjler som udsmykning, kupler osv.

Mennesket kommer i centrum (der blev malet masser af portrætter).

Bruger menneskekroppen til størrelsesforholdene som i antikken.

Idealet var enkelthed, symmetri, balance og harmoni udregnet matematisk og geometrisk.

Man brugte perspektivering, gennem matematiske udregninger, skabte det rum og dybde, så man kunne se bygningen, som den ville komme til at se ud og dermed skabe symmetrisk arkitektur.

Barokken(ca. )

Kunsten skulle bruges til at overvælde.

Arkitekturen var dramatisk, farverig, kæmpe bygninger, søjler over flere etager. Der kom buede bevægende linjer. Der var mange former fx i muren. Søjlerne var en del af muren med store detaljerede volutter. I stedet for det symmetriske, blev der fokuseret mod midten, med overdådig udsmykning. Lyset brugtes til at få det til at virke dramatisk fx lys fra vindue eller former i muren, som ligger skygger eller fremtræder.

Arkitekturen var tilknyttet enevælden, især Solkongen med sit overdådige slot i Versailles, som viste hans magt og den katolske kirke for at overbevise folk om, at de havde magt og guds sandhed.

Klassicismen(ca. )

Her genoptog man igen de klassiske rene former fra antikken, med lige linjer, symmetri og balance. Men man begyndte at bruge arkitekturen på museer, teatre, offentlige bygninger osv. I stedet for adelen, skulle den enkelte borger også vise sin magt. Uddannelse fik stor betydning, da det ’skabte’ det perfekte samfund. Offentlige bygninger skulle vise borgernes indflydelse i samfundet. Skulle vise den alvor, som lå bag bygningen fx domhuse, universiteter, skoler og private huse. Der blev anvendt søjler og trekantgavle, kvadrater, trekanter og cirkler.

Historicismen(ca. )

En stilart var ikke længere noget, som var bundet til en bestemt periode, men det blev symbolsk og blev brugt til en bygnings betydning. Fx pyramideformer fik et skær af den ægyptiske mystik og søjler viste det fornemme i bygningen og man kiggede tilbage på stilarterne tilbage i tiden for at få inspiration og kopiere stilen.

Man kunne sagtens bruge træk fra forskellige stilarter i en bygning. Man byggede et jernskelet, og derefter kunne man bygge en ’facade’ udenom alt efter hvilken stilart man ønskede.

Modernismen(ca. ’erne)

Man ville ikke længere genoptage fortidens former, men man skulle nu være anderledes.

Formerne skulle være enkelte uden betydning med rene, lige linjer og flade tage, kantede former og flade tage.

Side 3

Beton var på det tidspunkt nyt og moderne, da det var nemt at arbejde med. Sammen med et stålskelet kunne man ’stable’ etagerne oven på hinanden, og bygge i højden, som man brugte meget i storbyerne. Derfor var det nemt at masseproducere bygninger. Murene skulle være enkle og uden dekoration, som skabte minimalisme.

Tanken bag det hele var, at der skulle være mere lighed mellem folk, da boligen ikke skulle afspejle ens status eller rigdom. Folk skulle bo ens.

Postmodernismen(ca. 1970 - starten af 1990’erne)

Man genbrugte de originale former, men brugte dem på sin egen nye måde, så de ikke beholdte deres betydning. Arkitekterne legede med farver og former og ’lånte’ gamle former, for at bruge sin fantasi til at skabe det, de havde lyst til. Det ydre og det indre hang ikke nødvendigvis sammen, da en bygning sagtens kunne have almindelige rum indvendigt.

Arkitektur i dag(nymodernismen)(slutningen af 1980’erne – i dag)

Man bruger de enkelte former fra modernismen(det er en slags udvikling fra modernismen), men med glas som det mest brugte materiale, så det bliver enkelt og skaber former og rum. Man skal selv give bygningen mening, da den ikke har nogen betydning.