Billedkunst-notater

Side 1

1

Lys og skygger. ........................................................................................................ 1 Billeder analyseret omkring deres skygger og lys. .................................................. 2 Kompositionen ....................................................................................................... 4 Farver .................................................................................................................... 6 Formel analyse ....................................................................................................... 7 Betydningsanalyse ................................................................................................. 8 Skulpturanalyse ..................................................................................................... 8 Arkitektursanalyse ................................................................................................. 9 Analysere et billede fra Sorø kunstmuseum. .......................................................... 9 Middelalderen ..................................................................................................... 10 Barokken .............................................................................................................. 10 Ekspressionismen ................................................................................................. 11 Arkitektur-klassicisme (udleveret ark) ................................................................. 12 Arken ................................................................................................................... 14

Det dansk jødisk museum./Den sorte diamant..................................................... 16

Analyse og fakta om egne værker. ........................................................................ 17 Lys og skygger.

Notater fra den sorte bog, og udleveret ark om lys, formelle virke midler.

26/9, 28/9, 3/10,

Skygger og lys skaber dybde.

Skygger og lys skaber dybde i billedet, så vi kan få en fornemmelse af rum i billedet. Hvis der ingen skygger er, så der er en ophævelse af en samlet belysning, så kan billedet og genstandene på billedet tit komme til at se meget fladt ud (2D agtig). Da vi ikke rigtig kan få nogen fornemmelse af former og rum. De gamle middelalderbillede manglede blandt andet skygger, så de så meget flade ud. Men ellers har lys 3 funktioner. De kan være symbolsk, formgivende eller atmosfæriske.

Egenskygger/slagskygger.

Egenskygger er de naturlige skygger, som er på personer og ting. Som er dannet af normalt lys, som f.eks sollys, en lampe osv osv. Slagskygger er de skygger, der bliver naturligt dannet, når der er noget som står i vejen for lyset. Hvis man ikke kan se den tydelige lyskilde, så kan man bestemme, hvor lyset kommer fra ved at se på de slagskygger og egenskygger, der er i billedet.

Levende lys.

Der bruger man lyset til at gøre det spændende, og bruger lyset og mørket til at vise, hvem der er vigtige eller ikke. F.eks rundt om et bål, hvor der sidder en masse mennesker. Vil det levende lys fra bålet af nok falde allermest på f.eks lederen, så man ved hvem er lederen.

Impressionistiske lys

Det bruges til at lave lysflimmer til at skabe stemning, både gode og dårlige stemninger. Lysets spil er lige så vigtigt som motivet. Med andre ord, det impressionistiske lys bliver brugt til at fremhæve billedets symboler, motiver, farver osv.

Stor kontrakts mellem lys og mørke. (Clairobscur-maleri)

Det er en teknik, som flere store kunstnere har brugt igennem tiden som Leonardo da Vinci og

Side 2

2

Caravaggio. Det er hvor den bløde overgang mellem lys og mærke forsvinder. Det bliver tit meget brugt til at vise godhed og ondskab. Men det kan også fremhæve andre ting, og det behøver langt fra at altid være det dårlige og gode. F.eks lys midt i mørket, kan sagtens symbolisere døden, som vi normalt jo tolker ikke særlig godt.

Koloristisk lys

Det er, hvor man laver skyggernes normale farver om som grå, sort osv. Så bruger man komplementarfarverne. F.eks gult lys – violette skygger eller grønskygge under en rød hat. Det betyder sådan set, at det koloristiske lys gør at farverne forenes, og at det ydre lys bryder farverne op i facetter på tingenes overflade og i atmosfæren omkring.

Reflekslys.

Lyset i motivet bliver kastet tilbage. Det kan f.eks være sollyset som rammer et spejl og bliver kastet ud i resten af billedet.

Røgslørende kontuer.

Farverne og skygger glider imellem hinanden.

Symbolsk lys/guldlys/egetlys.
Det er et lys, der gør det guddommeligt. Det blev blandt andet meget brugt til gud/helger osv. De

udstråler deres eget lys, og der er næsten ingen skygger. Det er ikke et naturligt lys, som f.eks lys der kommer fra en normal lyskilde, som sol, ild osv. Men det kommer direkte indefra den person, man prøver at symbolisere i billedet er helligt. Det blev brugt rigtigt meget i middelalderen til de religiøse billeder.

Billeder analyseret omkring deres skygger og lys.

Nothings real af Julie Nord (Nogle oplysninger fra skyggebogen) 19/9

Hvilke skygger findes på billedet?

-Symbolsk lys/skygger: Skyggepigen, og den hvide klat.

-Egenpersonsskygge: flyveegernet, pigen, drengen

Hvordan bliver skyggerne brugt?

Skyggepigen: giver kontrakts til taleboblen

Pigen: gør hende mere skummel og levende.

Drengen: Skyggerne på tøjet giver mere dybde, men der mangler skygger i hans ansigt, som gør ham mere livløs.

De fleste af dyrene: De mangler egenskygger, så de virker sådan livløse.

Hvordan er skyggernes form?

-Skyggepigen: Meget hård. Det gør, at ens opmærksomhed bliver rettet meget hurtigt til skyggepigen, da hun nemlig har sådan en hård skygge.

-De andre skygger: De er bløde. Og når de er bløde, så giver de mere opmærksomhed til skyggepigen. Fordi de er naturlige skygger, mens skyggepigen ikke er en naturlig skygge.

Hvilken farve har skyggerne?

-Skyggepigen: Har en meget sort skygge, det gør at man fornemmer at hun er på en eller anden måde ond.

-Andre: Skyggerne er i mere lysere grå nuancer.

Side 3

3

Hvordan er forholdet mellem skygge og lys.

Der er lige meget af hver, for selvom lysklatten virker til at fylder meget end skyggepigen, så er der jo flere skygger end bare skyggepigen. Det giver sådan en ligevægt i billedet, så hverken det gode eller det onde dominere mest i billedet.

Andre oplysninger om billedet. (skyggebogen)

-Billedet består af 2 børn, dyr, gulvets planker, skyggepigen, taleboble og tapet.

-Skyggen er dannet af angst.

-Det hvide felt er illusion og fantasi. Hvor vi som personer selv forstille os, hvad der i det felt.

-skygge og taleboble er modsætninger.

-Dette billedet er realiteret til alice in wonderland

-Temaet: forhold til verden/virkeligheden.

Julie Nord.

Hun har lavet mange malerier og tegninger omkring.

-Det virkelige.

-Det uvirkelige.

-Skygger.

-Hun laver enkel og forståelige billedsprog.

-Mange af billederne er inspireret af alice i eventyr.

-Andet kendt værk. Hun er også kendt for et billedet, hvor der er nogle hænder der laver et skyggebilledet, men hvor skyggebilledet er uhyggelig.

Michael Kviums selvportræt

Hvilken Skygger findes på billedet?

-Slagskygger. Skyggerne på væggen af manden og vinduet.

-Egenskygger. Skyggerne på manden og på vinduet.

Hvordan bliver skyggerne brugt?

Lyset udefra giver en fornemmelse af godhed/at der er liv udenfor, og skyggerne indenfor giver en

dårlig fornemmelse, altså som om det er et lukket liv indenfor.

Hvordan er skyggernes form.

Nogle er hårde (Skyggerne lige ved vinduet og på mandens ryg), andre er bløde (nogle af dem på væggen)

Hvilken farve har skyggerne?

De har sorte, gullig mørkegrå, gullig lysegrå.

Hvordan er forholdet mellem skygge og lys?

Jeg syntes selv at der er ligevægt imellem dem. DA det meget kraftige lys udenfor, selvom det er mindre end alt det andet mørke, så sammen med det svagere lys på væggen, så opvejer det for de svage skygger. Men den på måde skyggerne er sat op på, så er det meget som om det gode er udenfor, mens det dårlige er indefor. Altså man kan tolke at lyset udefra er det åbneliv, og det er det manden længtes efter og indefor er det lukkede liv, som han befinder sig i.

Side 4

4

Emancipated and on tour. Karen walker. (19/9)

Maleriet er på side 18 i skyggebogen.

Hvilke skygger findes på billedet.

Symbolsk skygge: tremmerne.

Symbolsk skygge: personerne bag tremmerne.

Hvordan bliver skyggerne brugt?

De mørkeste skygger forstiller at man kigger ind af et vindue med tremmer.

Skygge personerne gør at man kan placere hvilket som helst ansigt på disse personer.

Hvordan er skyggernes form?

Tremmerne er firkantet og lige hårde skygger.

Personerne er bløde i formerne og er en blød skygge.

Hvilken farve er skyggerne?

Tremmerne er sorte.

Personerne: Er mørkegrå med et gult stref.

Hvordan er forholdet mellem lys og skygge.

Der er mest mørke, men det ligger man ikke sådan rigtig mærke til pga det gule lys, og fordi man nemlig har mest fokus på det.

Andre notater om Karan Walter.

-Hun har lavet andre værker omkring sorte/hvidehad.

-Nogle har sagt, at nogle af billederne var for voldelige til det offentlige.

-kendte værker er: Middle passage og look away, look away, look away

-Hun bruger meget skyggerne og farverne får at få hendes budskab ud.

Kompositionen.

Notater fra den sorte bog. Formelle virkemidler, ark omkring madonnabillederne.

Midten/venstre eller højreside./oppe eller nede?

I midten er som regel de vigtigste ting altid placeret, det er også som regel cirkel eller de andre former er i billedet, for det er som regel altid det bedste sted, at placere de ting man gerne vil have frem i billedet. Men de ting som er placeret i venstre side er de vigtige ting, så derfor hvis der er bevægelse, går det som regel altid fra venstre imod højre. Fordi ting i venstre side bære større og mere aktive ting end højre side. Ting som er øverst oppe virker mere tunge end dem nederst. Så hvis vi skal have ligevægt, så skal vi blandt andet ikke putte en stor ting øverst, da det givet uligevægt, hvis der ikke er noget i bunden.

Overlapning/repoussoir.

Hvis man overlapper ting med hinanden, så kan vi få en fornemmelse, at ting er tættere på end andre, især hvis vi i forevejen kender målestoksforholdet. F.eks med et bjerg i baggrunden, selvom den i virkeligheden er mange gange større end f.eks katten i foregrunden, så er den lavet lille og overlappet af katten, så vi får en fornemmelse af at der er langt afstand. Men hvis vi puttede katten bag bjerget, så ville vi få en fornemmelse af at katten er ultra stor i forehold til bjerget.

Åbne og lukkede

Åbne: Personerne kan f.eks kigger i forskellige retninger. Vi fornemmer, at der er noget ude for billedet. Det kan være en der kigger ud af vinduet. Selvom

Lukket: Alle kigger indad, så vi fornemmer kun det vi kan se på billedet. F.eks hvis alle retter

Side 5

5 opmærksomheden imod en person f.eks jesusbarnet osv. Så har vi opmærksomheden kun rettet imod vedkommende, og så får en fornemmelse, at alt det vigtige er lige der, og det der ellers findes ude for billedet er ligegyldigt.

Ellipser.

Ellipsen fastholder de enkeltes personers placering i rummet. (F.eks i en cirkel) men det tilføjer også billedet et element af dynamik. Ellipse er også en del af det gyldne snit, som gør billedet eller arkitekturen helt harmonisk.

Statisk og dynamisk.

Statisk: Det er stillestående og der er ligevægt.

Dynamisk: Der er bevægelse, energi og kraftudfoldelse i billedet.

Mønster og linjer.

Cirkler, kvardrater, ligesidede trekanter giver ro.

Oval, rektangel, ligebenet trekant giver spændingsfyldt stemning.

Vertikal og lodrette linjer giver ro og ligevægt.

Diagonale linjer giver spænding, uro, bevægelse.

Det gyldne snit.

Det er en måde at dele billedet harmonisk op på, så der er den perfekte ligevægt i billedet, og tingene er placeret fuldstændigt harmonisk op. Det gyldne snit blev især brugt i græske bygninger, for at skabe harmoni og under renæssancens tid. Man kan finde de gyldne snits proportioner i sneglehuse, planter og hos mennesker. Men et billede har 4 gyldne snit. Hvis man har et linjestykke, så vil det gyldne snit ligge 38% inde på linjestykket.

Hierarkisk og additiv.

-Hierarkisk: Så er der et eller flere centre, som tiltrækker opmærksomheden, og resten bliver underordnet i billedet.

-Additiv: De forskellige punkter er ligevægtige, så der er ikke rigtigt nogen punkter i billedet, der tiltrækker for meget opmærksomhed i forehold til de andre.

Symmetrisk.

Du kan klippe billedet lige over, og det vil være ens på begge sider.

Varieret symmetri.

Der har tingene i billedet forskellige stillinger, så man vil ikke kunne skære billedet lige over, og det vil være ens på begge sider. Da tingene er placeret forskelligt.

Asymmetrisk.

Selvom tingene måske har forskellige størrelse i billedet, så er det placeret sådan, så der stadigvæk er ligevægt i billedet.

Analyseret billeder på kompositionen.

Madonnabilleder(Middelalder og perioden op til 1750) 5/12

Michelangelos (s 109 i den sorte bog) og Parmigianinos billedet.

Lavet sammen med Elizabeth, henriette, julie P, Pernille, Sofie og liv.

1 Præsentere billederne (kunstner og årstal)

Parmigianios: Madonna med den lange hals 1535.

Michelangelo: Den hellige familie 1503-06

Side 6

6

Beskriv hvad du ser på billedet?'

Parmigianios:På billedet er der, Madonna, barnet, 4 mennesker, stolpe, rødt fløjs.

Michelangelo: madonna, barnet, mand nøgne mennesker. Hav, klipper, græs og bygningsværk.

Formelanalyse. (Komposition, lys og skygger, farvebrug og hvordan er rummet dannet)

Parmigianios: Der er en ligesidet trekant i billedet (madonna + barnet) og nogle lodrette

linjer(søjlen). Billedet er sådan meget kompakt, den er meget fuldt op med masser af ting. Men den er meget 3-dimensionelt, fordi der er sådan en stor kontrast mellem lys og skygger. Og skyggerne giver mere fokus på hvad der er det vigtige. Her i billedet er det jo madonna og barnet.

Farverne er meget matte, der er ingen klare farver og de farver der er blevet brugt er brækkede.

Michelangelo: Der er en ligesiddet trekant, og nogle vandrettelinjer. Billedet er bygget op sådan, så det virker som et lukket rum. Blandt andet fordi alt fokus er i midten og folk kigger kun på barnet.

Så man får ikke sådan en fornemmelse for verden omkring personerne, som er ude for billedet.

Det går sådan indad. Der er allermest lys og ikke særlig mange skygger i billedet. Man har brugt farverne til at vise hvad der er vigtigst, de vigtige ting har de klarest farver, mens de ting der er mindre vigtige har matte farver.

Sammenfatter forskelle og ligheder i den formelle analyse af de 2 billeder.

De er lige på mange områder, som f.eks hvordan rummet virker. Det går meget indad på begge billeder, men de bruger helt forskellige virkemidler. Parmi bruger skyggerne og lyset til at fremhæve det vigtigste i billedet, mens i Michel bliver farvernes klarhed brugt i billedet. Michel billedet er også mere harmonisk pga den ligesiddet trekant der er i billedet, mens der er stadigvæk ligevægt i Parmi billedet, men den ligebenet trekant giver en mere følelse, at de personer der er inde i denne trekant er de vigtigeste, og som om de er lidt hævet over os andre, de er mere specielle.

Hvorfor er der så stor forskel imellem billederne (Virkemidlerne)

Vi tror at den store forskel er at de har lært nye teknikker, og at synet moderskikkelsen for kristendommen har ændret sig. De ældre er mere kirkeagtig og meget mere formelle, mens de nyere bliver der blandt andet også lagt mere fokus på baggrunden og tingene omkring Madonna og barnet. Men Madonna bliver også malet mere menneskelig, blandt andet nok pga at man lærer nye bedre teknikker til at male med.

Farver. (Den sorte bog, udleveret ark)

Der er uendelige mange forskellige farver, men man deler farver op i 3 primærfaver, som er gul, rød, blå. Så kommer sekundærfaverne, som er blandet op af primærfarverne orange, violet og grøn.

Disse 6 farver bliver kaldt for hovedfarverne, og ud af de farver bliver der dannet 12 forskellige farver. (Se ark om farvecirklen) De 12 farver som ligger overfor hinanden f.eks blå og orange er komplementære. De komplementere farver bliver til tider brugt som skygger i billeder, da de er hinandens modsætning. An på hvilken og hvor mange farver man bruger kan give harmoni og disharmoni. Det bliver også kaldt for en klang. Det mindste antal farver, som danner en klan er 2 farver f.eks blå og orange. De to farver er komplementærfarver og kan brugt i sammehæng, hvor man helst vil fremme det kolde imod det varme i billedet.. En treklang består som regel af gul, rød og blå.

Lys/mørk kontrast.

Farver findes i forskellige versioner, f.eks man kan få en mere svag gul eller en meget kraftig gul.

Det kan blive brugt til at fremhæve de ting, man gerne vil have fremhævet.

Kold/varm-kontrast.

Side 7

7

Nogle farver er mere kølige som blå og andre farver er varme som rød. I farvecirklen betegner man, at de kølige farver er dem i venstre side og dem i højre er varme. Den køligste farve er blågrøn

og den varmeste er rødorange. Man bruger tit denne kold/varm kontrast til at skabe rum, de forrest

farver er som regel varme og dem i baggrunden er kolde.

Egenkontrasten.

Det er farven egen styrke, som giver mere kontrast. En mere markant rød op hvilken som helst farve giver mere kontrast.

Komplementær-kontrasten.

Der laver man en kontrast ved at bruge de farver der er modsætninger overfor hinanden i farvecirklen, som gul og lilla. Da de jo er hinandens modsæt, så giver de en meget stor kontrast. De både understreger og fremhæver hinanden. Hvis man farver en smule rød på grønt, så vil det røde blive fremhævet af det grønne.

Simultan-kontrasten.

Det er ikke altid at der er komplementær-kontrast til steder, og ens øjne vil altid prøve at finde harmoni i billedet. Så derfor hvis man på en grå farve tilsætter en kulør, så kommer den grå farve til at have et udtryk som komplimentærfarvernes udtryk. Den grå farve ville så fremhæve den kulørte, hvis der er mindst muligt af den kulørte farve.

Kvalitets-kontrasten.

Det er hvor man bruger stærke og rene farver som f.eks rød, og bruger den sammen med en brækkede farve. Den røde vil altid fremstå stærkere og tidligere, fordi man sætter dem op imod deres kvalitative modsætning, altså det skal være noget gråligt, umættet, ukulørt og dæmpet.

Tung/let-kontrasten.

Nogle farver virker tunge og andre lette, som går meget ond på farvens intensitet og lysværdig. I

billedesammenhænget vil en stærk/let kontrast ofte optræde sammen med en lys/mørk-kontrast

fordi de er så tæt forbundet.

Kvantitetskontrasten.

Som navnet lyder, så er det kontrasten mellem hvor meget der er af hver farve, som skaber kontrasten. Som regel det der er mindst af bliver fremhævet af det der er mest af.

Formel analyse. (den sorte bog)

-Man laver en formelanalyser ved at se på hvordan er rummet bygget op? Altså hvad for en slags komposition har den, altså hvilken linjer, figurer osv osv er der i billedet. (Se på emnet omkring om komposition)

-Så skal man så også se på, hvordan er rummet i billedet bygget op. Er der ligevægt? Virker rummet til at gå meget indad osv osv (Se på emnet omkring komposition)

-Så skal man gå ind og se på farverne og skyggerne. Hvordan bliver farverne brugt? Hvilkens slags farver er det, og hvilken slags skygger osv osv (Se under emnet farver og lys og skygger) Formelanalyse af tre billedet.

Michelangelos (s 109 i den sorte bog) og

Parmigianios: Der er en ligesidet trekant i billedet (madonna + barnet) og nogle lodrette

Side 8

8 linjer(søjlen). Billedet er sådan meget kompakt, den er meget fuldt op med masser af ting. Men den er meget 3-dimensionelt, fordi der er sådan en stor kontrast mellem lys og skygger. Og skyggerne giver mere fokus på hvad der er det vigtige. Her i billedet er det jo madonna og barnet.

Farverne er meget matte, der er ingen klare farver og de farver der er blevet brugt er brækkede.

Parmigianinos billedet. (Billedet er på et ark under komposition)

Michelangelo: Der er en ligesiddet trekant, og nogle vandrettelinjer. Billedet er bygget op sådan, så det virker som et lukket rum. Blandt andet fordi alt fokus er i midten og folk kigger kun på barnet.

Så man får ikke sådan en fornemmelse for verden omkring personerne, som er ude for billedet.

Det går sådan indad. Der er allermest lys og ikke særlig mange skygger i billedet. Man har brugt farverne til at vise hvad der er vigtigst, de vigtige ting har de klarest farver, mens de ting der er mindre vigtige har matte farver.

Michael Kviums selvportræt (Billedet er på et ark under lys og skygger)

Hvis man går ind og kigger på kompositionen, så er der flere vertikale linjer(som vinduet), som giver noget ro. Men så er der også sådan nogle diagonale linjer (Gardinet) som giver noget bevægelse i billedet. Der bliver faktisk dannet en ligebenet trekant som har grundlinjen i venstre side og som går ud i en spids til omkring gardinets ende.

Farverne som er blevet brugt i dette billede er brækkede og matte farver, og der er ikke blevet lagt så meget vægt i farverne, men mest i skyggerne. Der er både slagskygger (Skyggerne på væggen af manden, vinduet og gardinet) og så egenskygger (På manden og vinduet.) Her er skyggerne blevet brugt til at skabe fokus på, hvor det dårlige og det gode er. Lyset(det gode) kommer ude fra, mens mørket(Det dårlige er indenfor) Men selvom der er mest skygger på billedet, så er skyggerne

meget bløde/matte. Mens lyset er meget kraftigere, så der er en ligevægt imellem skygger og lys.

Betydningsanalyse (den sorte bog)

Betydningsanalyse er især noget man bruger til ældre billeder. Da tit jo ældre billederne er, så kan tingene have en anden betydning. Så derfor er vi nød til at gå ind historisk og se på den periode, hvad ting betød osv osv. F.eks hvis der er i et billedet malet et slukket stearinlys, vi kan tolke det som om livet er gået ud. Så der skal man dykke ned i historien og kigge på samtidige skrifter, myter, religiøse tekster, foto mm.

Men det bliver ikke kun brugt til ældre billeder, vi bruger det også i nyere kunst, hvor vi skal gå ind og analysere billedet og dens symboler. Som kan give os en forståelse hvad billedet har af budskab.

Der skal man så gå ind i de ting der er i billedet, og hvordan de er sat op og hvor på billedet de er sat op og evt hvilken farver og skygger de har. Så vi måske kan analysere os frem til, om de har en stor betydning eller ej.

Skulpturanalyse. (sorte bog)

Når man skal analysere en skulptur, skal man først og fremmest se på dens materialer, for de forskellige slags materialer kan give forskellige udtryk, følelser og fornemmelse for værket. Man kan sige at de anvendte materialer har deres eget liv, som bliver udtrykt igennem farve, hårdhed, konsistens, overfladestruktur, tyngde og holdbarhed. Der kan man også forholde sig til, hvordan er det blevet udarbejdet er det det blevet hugget, skåret, savet, slebet, poleret, bøjet, foldet, strukket, presset, knækket, knust, smeltet, støbt osv osv. De forskellige metoder kan både

fremhæve og underbygge materialets udtrykning. Men skulpturens volume og luften/rummet

omkring den, skal man også være opmærksom på, da det kan give et nyt udtryk i figuren. For rummet kan være åbent, lukket, indeklemt, smalt, intenst, sprængt, mystisk, afklaret osv.

Man kan også se om skulpturen er episk, dramatisk eller lyrisk. Hvis den er episk så fortæller

Side 9

9 skulpturen en historie, hvis den er dramatisk, så fastholder den en bestemt bevægelse, hvis den er lyrisk, så udtrukker den sig i en mere stilfærdig form end den dramatiske. Når man også analysere skulpture, så skal man helst også foretage en betydningsanalyse, da der kan være mange forskellige symboler i skulpturen, og især i gamle dage kunne de symboler betyde noget andet end det gør i dag.

Arkitektursanalyse

Til forskel fra mange andre kunstværker osv, så handler arkitekturen meget mere end at blive oplevet og kigget på. De fleste bygninger har en funktion, så derfor skal man se på hvordan bygningen er bygget i forehold til dens funktion og hvordan det virker sammen. Når man analysere end bygning, så skal man både kigge på det ydre og det indre af bygningen. Ligesom i skulpturanalysen skal man også kigge på de materialer som er blevet brugt, hvordan er de opstillet, hvordan er de blevet behandlet osv osv. Men så skal man også kigge på, hvordan teknologien i forehold til da bygningen blev lavet. Man skal også se symbol mæssigt på bygningen, hvad mere viser den end bare den funktion. Viser den måske hvor velhavende dem der end har bygget den, altså vi kan kigge på den økonomiske, sociale og æstetiske manifestation.

Analysere et billede fra Sorø kunstmuseum.

Sorø kunstmuseum d.24.2.12

Præsenter værket: Kunstner, årstal og evt størrelse.

Fremlæggelse af Mareridtet.

Kunstner:Nivolai Abildgaard

Årstal: ca 1800

Størrelse: 35,cm x 41,7cm

Foretag en primærbeskrivelse

Et væsen. 2 kvinder. 1 seng. Noget forhæng til sengen. Vindue. Kvindesko på marens fod.

Foretag en formel beskrivelse.

Kompositionen.

Der er meget ligevægt i billedet. Cirklen og det vigtigste er i centrum. Men der er stadigvæk nogle skæve vinkler, som forhænget, som næsten danner en hel trekant. Som giver en fokus på mere maren og dens skygge.

Lys:

Det virker som om lyset måske kommer fra en natbords lampe, men kvinden har alligevel et symbolsk lys.

Side 10

10

Fordi kvinden lyser sådan lidt unartuligt op. Det virker som om der er et spotlight på kvinden.

Farverne.

Der er sådan set kun blive brugt brækkede farver undtagen marens øjne. Det giver en effekt at man blandt andet, især hvis man ser billedet i virkeligheden. At man bliver fanget af disse øjne, da selvom de er kun små

på billedet, så fremstår de så tydelige i forehold til de andre brækkede/matte farver på billedet.

Tolkning

Dette billede er fra 1800 tallet, så det er sværere at analysere det, da symboler dengang måske betød noget andet end denne gang. Men maren som ridder på kvinden var en overtro fra den tid, at når man havde

mareridt så red sådan en mare på en, derfor mare+ride. Men selvom dette er nat, som vi kan se, hvis vi
kigger ud af vinduet. Så lyser denne natlampe/ildsted op som et spotlight på disse to kvinder og maren. Så

vi ved at det er det vigtige. Kvinden ligger i en skæv vinkel, som giver en bevægelse. Så vi får en fornemmelse af, at hun bevæger sig i søvne, altså hun sover uroligt. Som endnu engang henleder til at dette væsen er en mare. Disse to kvinder ligger sammen nøgen, som nok ikke er normalt en accepteret ting i samfundet. Så derfor kan det være at de får mareridt, fordi de nemlig har gjort denne forkerte ting. Men en anden fortolkning kan også være. I 1800 tallet der mente man at der var dæmoniske væsner incubus og succubus, som er erotiske væsner, som kom i løbet af natten og voldtog både mænd og kvinder. Og som vi

kan se på dette billede, så har maren/incubusen halen mellem hende bryster, som giver en fornemmelse af

erotik, og væsnet sidder jo med et sageligt smil på læberne, så måske er det ikke en mareridt, men en incubus.

Middelalderen (500-1400) (Den sorte bog)

Før middelalderen var det den egyptiske, græske og romerske kultur, som havde været midtpunktet for kunstens udvikling. Men nu begyndte kristendommen at overtage europa og blive den forenede kraft, der satte gang i samfundsudviklingen. Man ser især den kristne arktiktur i tyskland, norden, england, frankrig, spanien og italien, da der nemlig blev bygget en masse kirker. Det meste kunst i middelalderen var udført i kirkens tjeneste. Kristendommen så med misbilligelse på naturalisme, som ellers var en vigtig ting i den græske kultur. Så de nøgne menneskefremstillinger forsvandt og blev beklædt i tøj og klæder. De fleste mennesker kunne ikke læse i middelalderen derfor blev der lavet detaljeret kalkmalerier, farvede glasruder i kirkerne fra biblen af, som viste blandt andet hvordan den rettroende menneske skulle leve. Der blev også fremstillet store altertavler malet med tempera på træplader, som tit fremstillede Madonna med barn. De italienske malere i middelalderen var inspireret af den byzantinske kunst, som var udsprunget fra den ortodokse kirke. Det var en stilart, som var meget forenkelt. Så der er hverken rigtig skygger eller noget specielt detaljeret, og da der var mangel på skygger og dybde er billeder meget flade. Der blev farverne rød og gul allermest brugt, fordi rød er kærligheden og guld er den guddommelige magt.

Analyse af et billede fra middelalderen. Tronende Madonna med barn. (Side 104 i sort bog) Formelanalyse,

Der er flere vertikale linjer i billedet og madonnas arme og med hendes hoved danner en ligebenet trækant. Der er ingen skygger blive tegnet på, og der er blevet brugt overlapning til at skabe en smule dybde, så man ved at hun sidder på en stol. Men eller er billedet meget fladt og lukket, da vi ikke kan fornemme et rum ude for billedet. Billedet er bygget harmonisk og ligevægtig op, da barnet er placeret i højre side, for at nemlig skabe ligevægt. Fordi hvis han var placeret i venstre side, så ville billedet blive for tungt i den side, da ting i venstre side har mere betydning. Ellers er der kun brugt røde og guld nuancer, som skaber en mild kontrast til hinanden.

Barokken (1600 tallet)

Side 11

11

Barok betyder meningsløst eller løjerlig. Barokken er en modsætning til den stabile klassicistiske træk i renæssancen. Barokken er kendt på at bruge dynamiske virkemidler. Der bliver tit brugt meget store lyskontraster og billederne er tit ikke helt så idylliske. Barokken begyndte i Italien men var størst i rom. Det var en kunst som tit skabte mere dramatiske scener og som blev mere til en kunst for den brede befolkning. Det subjektive og det flygtige blev fremhævet i barokken, det gjorde at helheden var styrende for oplevelsen og at detaljerne måtte aflæses i forhold hertil. Flere kirker blev malet om i den barokstiske stil, hvor kunsten blev mere sensualistisk og blev til en mere dekorativ kunst.

Analyse af et billede fra barokkens tid. Den hellige familie 1640. (side 115 i den sorte bog) Bedstemoderen, barnet og kvinden danner en lille cirkelkomposition, og ellers er der flere vertikale og vandrette linjer i billedet. Selvom billedet er meget mørkt, så giver den rødlige skygge et mere varmt billede og lyset som kommer ind fra vinduet af, skaber fokus på de 4 mennesker. Der er sådan set ingen kolde farver på dette billede, men der er stor kontrast mellem de lyse og mørke farver.

Billedet er også et meget åben rum, og især når vi har vinduet, som giver en fornemmelse af en verden udenfor. Der er utrolig meget dybde i billedet, der er mange skygger, overlapninger og størrelsesforskel som giver et meget 3D agtig billede.

Vanitas (Dokument på lectio)

Vanitas betyder tomt/indholdsløst og er en form for modsætning til barokken. Da Vanitas handler

om livets forfængelighed, så handlede barokken om forgængeligheden. I vanitas kunsten bruger man masser af symboler, som man ser som livet skrøbelighed. Det var tit som dødningehoveder, bobler, slukkede stearinlys, blomster og frugter der var ved at gå i fordærv og andre genstande, som er forgængelige og skrøbelige.

Ekspressionismen (billedekunst bogen om ismer.)

Det begyndte især i begyndelsen af 1900 tallet. Den handler en del om storby-mennesker og frihed i gengivelsen af den virkelige verden. Det der er rigtig karakteristisk for denne isme er at den har en kritisk holdning, som bliver bragt ud igennem voldsomme og heftige malerier. De kunstnere der lavede kunstværker inde for denne retning, de havde et mål dengang om at befri sig fra realismen, impressionismen og symbolismen. Tit er ekspressionistiske billeder udtrykt igennem stærke farver, sorte konturlinjer og spidse vinkler. Ekspressionismen udtrykker ikke den objektive gengivelse, men de udtrykker i stedet for den subjektive erfaring og personlige fortolkninger. Mange af billederne handler om det ensomme menneske i vores store industrielle verden, og billederne er tit præget af meget store følelser. Farverne i ekspressionistiske billeder er ikke realistiske men bliver tit

brugt rent symbolmæssigt. Man underdriver eller overdriver tit også, for at få visse udtryk/følelser

frem i billedet.

Ekspressionismen gruppearbejde. (Kandinsky: improvisation 1912. Billedet er på ark under

kunst/stilarter.

Dette billede er et meget abstrakt billede, uden rigtig harmoni eller mønster i billedet. Man kan finde nogle diagonale streger og skæve vandrette linjer og nogle halve cirkler. Der er ikke rigtig nogen ting vi kan overhoved genkende i dette billede, ude over den ene sorte klat øverst ligner måske en fugl, og den røde klat til højre kunne ligne et menneske der sidder på hug. Ellers de sorte linjer der går fra venstre nederst hjørne ud imod midten kunne godt ligne en form for vej. Men da der ikke er rigtig noget genkendeligt i dette billede, så skal vi se på farverne som er det udtryksfulde i dette billede. Der er står kontrast imellem de kolde og varme farver, og man kan tydelig se komplementærfarverne rød, gul og blå i billedet, som er stærke og klare farver. Det hele er halvt kaotisk, og der er intet rigtigt som dominere i billedet. Man kunne godt tænke sig, at dette billede

Side 12

12 symboliseret livet, da livet ikke er lige og let til, og i livet oplever man både darlige (sort og henholdsvis blå) og gode (gul og rød) ting i livet. Som ikke kommer i nogen bestemt rækkefølge, men som bare kommer. Den gule farve i midten kan også symbolisere som måske det guddommeligheden i livet, måske evt ens sjæl som er midt i alt det kaos af gode og dårlige ting.

Gengivelsesstraegien.

Gengivelsesstraegien handler om at kunne gengive en følelse, det kan man gøre på mange måder i

et billede. Man kan bruge figurer, detaljer/mangel på detaljer, måden det er malet på,

kompositionen, farver, kropsholdninger og ansigtsudtryk til at gengive forskellige følelser. F.eks dårlige og triste følelser, kan man blandt andet gengive igennem kolde farver, som blå osv.

Arkitektur-klassicisme (udleveret ark)

Den klassiske arktiktur ligger meget stort vægt på at bygningen skal fremtræde monumentalt. Det gør de ved at lave bygningen meget stor, og bygge den kubisk og bruge søjler af kolossal orden, altså at de er større end en etage. Men den klassiske arktiktur er også bygget på enkelhed og symmetri. Mange af de bygninger der er bygget i klassicistisk stil er inspireret af den græske stilart, det kan man blandt andet se, ved at bygningen har som regel søjler og bygget efter det gyldne snit.

Men selvom stilen er enkelt, så er de enkelte ting perfektioneret til det yderste, med symmetri, regelmæssigehed, balance, harmoni især i den græske kultur.

Hovedbygningen.

Sorø akademi skolen er bygget i klassicismisk arktiktur. Det kan man tydelig se på både dens symmetri, dens udsmykning osv osv.. Hvis man ser bygningen ude fra, kan man tydelig se hvordan den er bygget meget firkantet op og bygget symmetrisk. Der er utrolig mange vinduer på bygningen, men hvis man går indefor ville man kunne se, at flere af vinduerne er ikke ægte vinduer.

Men er der kun som pynt, så der nemlig bliver skabt en symmetri. Men man kan også ligge mærke til, når man kigger udenfor. At bygningen er bygget efter det gyldne snit og at den er pyntet ligesom gamle græske bygninger lige under taget. Hvis man går indefor ville man også tydeligt kunne se, at den er indrettet efter symmetrien, når man ser på grundplanen. Men man vil også opdage at flere af rummene (især på første sal) er flere af dørene falske, da man skulle skabe symmetri i bygningen.

Ellers kan man også se på udsmykningen indenfor at den er inspireret af græske kunst, men ellers også er meget simpelt. Det er ikke overdådigt som under barokkens tid, men det er enkelt symmetristisk og simpelt.

Side 13

13

Sorø kunstmuseum. (Oplysninger fra internettet og rundvisningen)

Sorø kunstmuseum åbnede I 1943, som ligger i et gammelt fredet hus fra 1832, som var en bolig for godsforvalteren ved Sorø Akademi. Den blev udvidet i 2011.

Vi så på nogle samtidskunstværker.

Emil Westman Hertz: Excavation 2012

Denne installation består af et gammelt flygtningetelt fra afrika. Der er mange forskellige og rodede ting som er proppet ind I teltet. Det hele bliver lige akkurat holdt oppe, men er tæt på at falde sammen ligesom afrikanernes liv der levede i dette telt, som er faldet sammen pga flugten.

Emil Westman Hertz: Excavation 2012

Dette var en udstiling som hørte sammen med telte, der er gammelt medicin, bivoks, pinde og andre gips figurer inde I denne udstiling. Den ligger I et skabt ligesom noget kostbart som er på museer. Man kan fortolke at disse ting er sat I skabet, fordi disse ting er vigtigt for disse flygtninge.

Joachim Koester: Day for Night, 1996

Side 14

14

Det er fotografier af Christiania hvor der er blevet lagt gennemsigtigt blåt filter, som skaber billeder som både ligner dag og nat på sammentid. Det giver et eventyragtig look over Christiania, og man kan måske fortolke det, at Christiania er en gammel drøm om det gode, men som er ved at forfalde.

Arken

Arken er et museum som ligger i udkanten af københavn, som blev første gang åbnet den 15. marts

1996. Manden som designede arken hed Søren Robert Lund, som byggede bygningen i dekonstruktiv stil. Bygningen er ikke bare et museum, det er et kunstværk i sig selv. Normale bygninger har normalt en praktisk funktion, som f.eks en normal bolig bygningen. Arken har bare det ekstra funktion, at den skal være et kunstværk i sig selv. Det kan man tydelig se på den måde den er bygget på, dens opbygningen er langt fra særlig praktisk flere af stederne med alle de skæve og spidse vinkler. Den dekunstruktive arktiktur giver en følelse af disharmoni. Det er som om det ikke er helt færdigt og ikke står helt fast, som om det ikke er stabilt. Den virker sådan meget tung og lukket, især pga bygningens farver, som er grå og sorte nuancer byder ikke ligefrem en velkommen.

Det første man nok ser når man er på vej ind, er den store tekst der er skrevet på bygningen.

”Vægten af lyset, fra oven. Sendt for at hvile, på skummet, fra bølgerne på havet” teksten hænger sammen med at arken ligner et strandet skib og ikke ligger så langt fra havet. Rummene inde i bygningen er ikke bygget lige, og flere af rummene går ind i hinanden, så man ikke rigtig kunne se hvornår man gik fra det ene rum til det andet. Men det er ikke kun bygningen som er en installation i sig selv, mange af de normale ting, som trapper, bygningsskelettet, vinduerne, radioatorne var en installation i sig selv. Radioatorne var blandt andet placeret oppe langs loftet og ikke nede på ved gulvet, som vi normalt kender det. Radioatorne havde nemlig fået en funktion mere end bare at varme et rum op, det var nemlig blevet til pynt.

Analysere enten en installation/billede/kunstværk/artikturen

Den Røde Gang i Arken.

Lavet af: [navn fjernet], og [navn fjernet] fra 1x.

Vi har valgt at analysere den Røde Gang, som er en lang rød gang i Arken. Da hvert rum i Arken er

Side 15

15 ment som et kunstværk i sig selv, man kan derfor godt se denne gang som en form for installation.

Vi syntes, at det kunne være sjovt at vælge en gang, da det er et ret atypisk kunst end bare et maleri eller figur..

Hele Arken (og dermed også Den Røde Gang) er designet af Søren Robert Lund. Det blev bygget i

1990 og åbnet i 1996. Stilen er dekonstruktiv, hvilket vil sige at det ikke er designet til at have en funktion. Mønstre er brudte og der er meget disharmoni i form af skæve vægge osv. Der er intet centrum, også kaldet decentralisering. I den dekonstruktive byggestil er pynt og funktion sammenblandet, og ikke modsætninger. Som pynt bliver der ofte brugt fabriksmaterialer, glas og andre ting som radiotere, som lige pludselig bliver brugt til et andet formål end at varme et rum op..

Den Røde Gang er som sagt en lang rød gang som er malet med en intens rød farve på loft og vægge. Gulvet er har blakkede mørke nuancer med revner. Både vægge og gulv er lavet af beton.

Lamperne er de aluminiumslamper vi har ved vejene, eller i et skib eller i en mine, som er malet røde. Radiatorerne hænger, som rør oppe i loftet også de er røde.

Den ene væg skråner indad i toppen, som om den var ved at vælte. Gangen hælder også, så man nærmest bliver ført videre ned ad gangen. Da lamperne er langt nede, er der ikke så meget lys i gangen, og man fokuserer derfor på enderne. Men lamperne som kun er på den ene side er også med til at understrege gangens længde. Men mørket og de skæve vægge giver også en trykkede stemning.. Også vinduerne er skæve, og det hele ser meget dynamisk og disharmonisk ud.

Ens tilstedeværelse giver kunstværket mening.

For at installationen overhoved skal kunne virke, så skal man selv være til stede. For det er selve den fornemmelse man får når man står der, kan man ikke få hvis man bare ser den røde gang på et billede. Væggene er skæve som nemlig gør at tilskueren får denne gyngende fornemmelse. Den ru og metalliske udseende gør at man fornemmer at man er på et skib eller et fabrik. Men hvis tilskueren heller ikke var til stede, så ville man heller ikke kunne høre rungen, som giver en fornemmelse i bunden af et skib under vand som giver en industriel stemning

Tolkning af værket og Arken.

Den gyngende fornemmelse og den industri/fabrik agtig kan tolkes på mange måder. Vi har tolket

det på to måder. Vi kan se selve arken som kunstens fabrik. Et sted hvor nyt kunst bliver produceret

, og som hele tiden er i gang med at bygge nye kunstværker. Fordi vi finder hele tiden nye sider af kunst, og vi kommer aldrig til at nå til det punkt at nu er vi nået til det endelig kunstværk. For kunst har aldrig en ende, så længe vi som menneske er i udvikling vil kunst altid være det, og derfor kunst slutter aldrig. Arken er i evig udvikling og ombygning, som man tydeligt kan se på de f.eks udfærdige trapper og de blottede facader. Her på dette sted udvikler kunsten sig, hele tiden kommer der nye ting og derfor når aldrig noget at blive helt færdigt. Hvis man så tager i sammenhæng med fabrikken, så kan man også tolket selv arken som et stort skib. Allerede arkens form er som et skib og f.eks den røde gang som giver den gyngene fornemmelse, og den grove indretning lige som i et skib, og de sejlene ude på bygningen. Et skib som sejler med udviklingen, som hele tiden sejler hen til nye steder og opdager nye ting af kunsten, som vi aldrig ville ha troet eksisterede. Men som også vender tilbage til det gamle eller hjemmet som vi kunne kalde det, når skibet vender tilbage med last. Så vender det tilbage med nye ting, som kan erstatte det gamle eller viderudvikle det gamle.

Skibet som er kunstens udvikling vel heller ej nogensinde standse ligesom med fabrikken, for der er altid nyt at finde i den store verden. Men det kan stadigvæk ikke være et skib, for selve arken er lavet af alle mulige materialer som ikke bruges til et skib, men en fabrik har jo heller ikke skæve gange, så hvad er arken? Som vi havde tolket før, så er den ej færdig ligesom kunsten, så den er en blanding af et skib, kunst, fabrik og noget ufærdigt.

Side 16

16

Det dansk jødisk museum./Den sorte diamant.

Det danske jødiske museum ligger nede i kælderen på det kongelig bibliotek. Det kongelige bibliotek er blevet pyntet ude på med en dekonstruktiv arktiktur, som er en del af den sorte diamant.

Den sorte diamant er bygget i den dekonstruktive stilart. Den er meget stor og sort med skæve vinkler, og som virker sådan meget klodset og skandinavisk. Men selvom den er bygget i dekonstruktiv artiktur, så er den alligevel symetristisk nemlig fordi hvis man går rundt om bygningen, så virker den meget ens. Indenfor er der masser af skæve vinkler, men den er alligevel rummelig og frit. Hvis man skal tolke noget omkring bygningen, og på baggrund at den er bygget til det kongelige bibliotek. Man går hen på et bibliotek for at søge viden, denne bygning er symbolet på udviklingen, som ej er fastlagt (derfor skæve vinkler) fordi den er i fuld uvikling. Den er åben og rummelig, fordi her i denne bygning, skulle der helst være plads til nye ideer og ny viden om verden omkring os, og viden bliver altid skiftet ud eller får tilføjet mere viden, så derfor er intet helt fastlagt, da vi altid lærer noget nyt.

Det danske jødiske museum ligger i kælderen af det kongelige bibliotek, som blev bygget af Christian d 4. Dette har en symbolsk betydning, da under den periode blev jøderne for første gang rigtig inviteret til danmark for første gang. Man kan tydelig se at det danske jødiske museum er bygget i dekonstruktiv stil, da selve museet er ikke bare et museum, men er en installation og kunstværk i sig selv. Museet giver nemlig en mange følelser når man går ind i disse gange.

Væggene er skæve og gulvet er også skævt, og som giver en gyngende fornemmelse, og en fornemmelse af ustabilitet. Dette kan man perspektivere til jødernes fortid. Jøderne har aldrig haft et rigtigt ordenligt hjem, og det er derfor det er ustabilt, og den gyngende fornemmelse kan fortolkes at dette er et skib. Et skib som sejler hen af tiden på vej efter sit længe ventet hjem, det er som en rejse i sig selv. Men selvom det virker meget dystret med de skæve vinkler, så er museet indrettet med et blødt lys, og væggene er af træ som kommer fra sverige af. Som giver en fornemmelse af varme, at selv i dette kaos kan man stadigvæk finde noget godt. Træet er nemlig fra sverige af, fordi det har en historisk betydning. Tilbage under anden verdenskrig flygtede jøderne nemlig til sverige, som nemlig er en meget lysere historie i forehold til i så mange andre lande, hvor mange andre jøder blev dræbt osv osv. Derfor kan man sige at den samlede fortolkning, at dette er et skib, som sejler fordi den prøver at finde sit hjem. Men selvom den ikke har fundet hjem, så er der stadigvæk sket en del gode ting (flugten til sverige) og ikke kun dårlige, og derfor selvom den er ustabil, så

Side 17

17 holder den stadigvæk, da den støtter sig op af disse gode ting.

Analyse og fakta om egne værker.

Skyggebilledet. En del af et univers 26/9

Tanker under processen af billedet.

Jeg har valgt at placere denne store skygge i midten, for at gøre den mere fremtrædende. Jeg placerede jorden lige bag ved hovedet, for at give et indtryk af at være en del af vores jord. Jeg har valgt at gøre resten af universet mørkt minus planeterne, fordi f.eks stjernene ikke skulle stjæle for meget opmærksomhed. Jeg har placeret planeterne sådan, så de virker som om de køre rundt om skyggen og jorden.

Formelanalyse.

Skygger

Skyggepersone er en hård skygge, der giver en stor kontrast med jorden, men som også giver en anonymitet, så vi selv kan placere os selv ind i den skygge. Stjernerne er jo ikke skygger, så derfor er det symbolsk, da de symbolisere stjerne uden at være det. Planeterne ligner som om de

kommer med deres eget indre lys/guddommelig lys, da i virkeligheden kommer lyset pga

afspejlingen fra solens stråler. Men vi har intet her på billedet som indikere at der er en sol.

Farverne.

Det er mest sort og grå der dominere i dette billede, og ellers er der blå, orange, rød, grøn og hvide farver. Der sker en kvantiteskontrast, da alt det sorte og mørke fremhæver de andre farver, så de springer i øjnene på en. Men ellers består kontrasten i at det er mørke farver sammen med lyse farver.

Komposition

Selvom dette billede er om et univers, så virker den alligevel lukket, især pga skyggefiguren, fordi vi nemlig ikke kan få øjenkontakt med personen. Men også fordi at hele universet virker til at dreje rundt om dette punkt. Der er flere mønstre i dette billede, blandt andet planeternes cirkler, og vertikale linjer som vores skyggeperson, som træder meget frem som en betydningsfuld ting.

Side 18

18

Prikbillede af en person. (mangler billede)

Tanker under processen af billedet.

Jeg har ikke gjort nogen specielle tanker undervejs. Jeg har bare prøvet at få priktegningen til at ligne hende, men dog prøvede jeg at få virkelig øjnene til at ligne, da øjne er en meget vigtig ting syntes jeg. Jeg har så farvelagt det, og kom til blandt andet at gøre den lilla for mørk.

Formelanalyse.

Skygger. Der er ingen skygger sådan konkret ude over der hvor der er mest prikker, er der symbolmæssigt mest skygge. Men her er det komplementær farverne, som er blevet brugt til at lave skygger. Hvor lilla er skyggerne og det gule er det lyse i billedet.

Farverne.

Det er ren og sker kun komplementær farver som er på billedet.

Komposition

Billedet er bygget op som et protræt, der er ikke noget rum eller andet i billedet. Der er kun fokus på denne person og intet andet. Der er en oval cirkel, hvis man tager hovedet, men det er sådan set også det vigtigste i billedet

Side 19

19

To abstrakte billeder malet i ekspressionistisk stilfærdig

Morskab

Tanker under processen af billedet.

Jeg ville lave et abstrakt billede der skulle udtrykke morskab. Derfor har jeg valgt grundfarven orange da det er en lys farve med varme, og så lavet nogle tilfældige cirkler i forskellige farver og skæve bløde streger. Da jeg tænker morskab, som en let tilfældig og ikke særlig alvorlig ting og derfor er der ikke orden i billedet, da det ikke er alvorligt. Men dog har jeg valgt at male nogle mørkere cirkler, da selvom morskab er godt, så fører morskab ikke altid godt med sig.

Formelanalyse.

Skygger.Der er ingen skygger på dette billede.

Farverne.

Der er både komplementærfarver, brækkede farver osv osv. Men det er mest de lyse farver som dominere, og derfor bliver de enkelte mørke farver meget fremtrædende.

Komposition

Der er en masse cirkler og nogle diagonale vinkler. Der er ingen sådan rigtig nogen centrum i dette billede, men der er en smule uligevægt i billedet, da mange ting er placeret i venstre side og gør billedet mere tungt i venstre side.

Vrede

Tanker under processen af billedet.

Her prøvede jeg at skabe en fornemmelse af vrede, for det første ved at kun bruge sådan set røde og sorte farver, da de sammen på den måde danner et dårligt udtryk. Der er både kanter og bløde linjer, som giver en fornemmelse af at vreden flyder fremad i mørket og stregerne er som om de bryder igennem mørket, altså at der ligger en stor kraft bag vreden.

Formelanalyse.

Skygger.Der er ingen skygger på dette billede.

Side 20

20

Farverne.

Det er kun blive brugt sort, rød og en smule grå. Den røde er en stærk komplementærfarve, som giver et stort fokus på det røde, og det sorte skaber et kontrast, så den fremhæver det røde.

Komposition

Det er ligevægt i billedet, da det meste er i højre side. Men ellers er der ikke rigtig nogen mønstre eller figurer i billedet, og det er meget usymmetristisk og uharmonisk