Gennemgang af perioder i billedkunst - notater

Side 1

1

Kunsthistoriske perioder^{Før 1400}_{Hulemaleriet}

FØR 1400 ................................................................................. 1 HULEMALERIET ............................................................................... 1 GRÆKENLAND (750 – 330 F.KR.) ...................................................... 1 MIDDELALDEREN............................................................................. 2 PERIODEN FRA 1400 – 1750 ..................................................... 3 RENÆSSANCEN (1400- OG 1500-TALLET) ........................................... 3 MANIERISME () ............................................................. 4 Grækenland (750 – 330 f.kr.)

BAROKKEN (1600-TALLET) ............................................................... 4 PERIODEN EFTER 1750 ............................................................. 5 ROMANTIK, FØRSTE HALVDEL AF 1800-TALLET ..................................... 5 IMPRESSIONISME () ........................................................ 6 EKSPRESSIONISMEN () ..................................................... 7 KUBISME () ................................................................... 8 SURREALISME ................................................................................. 9 POP ART, 1960 .......................................................................... 10 POSTMODERNISME OG SAMTIDSKUNST .............................................. 10 I istiden for 12.000 år siden blev de første billeder skabt på væggene af de huler, som vores forfædre boede i. Billederne, der især forestiller dyr og jagtscener, er levende gengivet og lavet i naturalistisk stil.

Forskere er hovedsageligt enige om, at billederne blev skabt som en form for jagtmagi, der skulle bringe lykke til en forestående jagt.

Billedfremstillingen, billedet og dets magiske kraft skulle sikre jægerens jagtlykke.

skulpturen

Især rigt dekorerede vaser og krukker fyldt med historier eksisterer fra Grækenland. Derudover har mange græske statuer også overlevet. De første statuer var lavet af træ og rigt dekoreret, men ingen af disse har overlevet til i dag. Senere lærte grækerne at hugge i sten af egypterne, som de også er blevet inspireret af.

• Den arkaiske periode (700-500 f.Kr.) = mennesket og

begyndende interesse for anatomien

• Den klassiske periode (500-330 f.Kr.) = fremstillingen af

naturens fænomener. Mennesket blev det foretrukne motiv.

Billedhuggerens position ændrer sig i denne periode fra håndværker til kunstner med stor anseelse.

Side 2

2

Arkitekturen kirke - reformationen i 1536). Kalkmalerierne blev brugt som en slags Ligesom statuerne blev de første templer bygget i træ, hvorefter marmor blev anvendt. Templerne blev bygget til dyrkelse af guderne, som Zeus og Athene. Bygningsværkerne blev bygget med nøje matematisk præcision, dog med kreative mindre afvigelser da de græske arkitekter søgte større harmoni og undgå et indtryk af arkitektonisk stivhed.

Parthenon bygget i 447-432 f.Kr. som et sejrsmonument til minde om grækernes sejr over perserne.

Middelalderen

Kunsten er underlagt kirken

Kristendommen dominerer Europa og kunsten er til for kirkens skyld.

Al kunst skildrer bibelske beretninger eller personer. Den tidligere antikke kunst, hvor man blandt andet skildrede menneskekroppen i et naturalistisk perspektiv i form af store skulpturer i marmor, var ilde set af kirken.

Middelalderens kunst blev til en symbolsk kirkekunst, hvis formål var at udtrykke en højere guddommelig verden.

Kunsten som belærende

Mange kirker var udsmykket indvendig med store kalkmalerier af bl.a.

skærsilden (mellemstationen mod helvede). Det var næsten udelukkende kirken, der havde monopol på læsning, skrivning og også mere avanceret matematik, og derfor blev de store kalkmalerier brugt som illustrationer til pøblen, så også de modtog kirkens budskaber

(Alle gudstjenester foregik på latin indtil bruddet med den katolske propaganda.

I både romanske og gotiske kirker blev der, desuden brugt glasmosaikker i vinduer.

Arkitekturen

I arkitekturen er det hovedsageligt kirkerne, der bliver udsmykket og følger en bestemt stilart. Her er der fyldt med små dimsedutter og tårne og vinduer er lange og høje. Dette er en magtdemonstration fra gud i himlen, og det er Ham tårnene strækker sig efter, som mennesket efterstræber det evige liv i himlen.

De italienske malere

De italienske malere var meget inspirerede af det byzantinske riges kunst (Østromerske rige). Ansigterne er stive, og der er ikke bevægelser i billedet. Perspektivet er ikke opfundet endnu, og derfor er disse stykker kunst meget enkle. Dog havde man noget, der hed betydningsperspektiv: jo vigtigere personerne var, jo større var de på billedet.

I middelalderkunsten var der en fast tilrettelæggelse af symboler og farver.

• Duen optræder som Helligånden.

• Rød er symbol på kærlighed.

• Blå er himlens farve.

Side 3

3

• Guld blev ofte brugt som baggrundsfarve og viser det guddommelige.

• Treenigheden vises ofte som gestussen med de tre fingre.

• Trekanten er også et symbol på treenigheden.

• Kunst er stadig håndværk, som f.eks. pottemagere eller smedjen.

Perioden fra 1400 – 1750

Renæssancen (1400- og 1500-tallet)

Renæssancen opstod i Firenze i Italien. Man siger at middelalderen og renæssancen bryder med hinanden under den sorte død (pesten) i

1348, men selvfølgelig er overgangen glidende.

Fra håndværkere til kunstnere

Man begynder at male mobile billeder, til forskel fra middelalderens kalkmalerier, altså kan man sælge stykker af kunst på en ny måde.

Malerne går desuden fra at være håndværkere til kunstnere. De tilkæmper sig friheden til at skabe, til forskel fra middelalderen, hvor de fik en ordre på f.eks. at skildre bebudelsen. Nu begynder de selv at bestemme, hvad de vil male.

Kunsten blomstrer

Man er utrolig optaget af antikken, hvilket også er her navnet renæssance kommer fra (genfødsel). Middelalderen er i renæssancemenneskets øjne kun en periode imellem de to store perioder; antikken og renæssancen.

I renæssancen sker en stor økonomisk udvikling på grund af handel og en stigende globalisering og teknologi. Dette gør, at adelen og handelsmænd får råd til at købe kunst, og derfor blomstrer kunsten i renæssancen. Man dyrker de gamle antikke grækere og matematik, poesi, geometri, filosofi og litteraturen er i højsædet.

Mennesket bliver individualiseret

Fra middelalderens kollektive opfattelse af at være én stor masse underlagt gud, skete der nu noget nyt. Man begyndte at tænke mere på det liv, der var på jorden, og mennesket blev mere individualiseret.

Man fokuserer mere på den menneskelige psyke. Heraf opstår også portrætmaleriet, som blev meget populært blandt den velhavende del af befolkningen. I arkitekturen ses ændringen af dyrkelsen af Gud, i form af kirkernes arkitektur, der bliver mere fald og jordnær

(horisontal).

Perspektivet opdages og udvikles forsat vha. matematik. Både perspektivet og den nye måde at male lys og skygger på giver motiverne et mere naturalistisk udtryk. Et af de første eksempler er billedet Begrædelsen af Giotti di Bondone.

Side 4

4

Her ser menneskerne levende og lidende ud. De udtrykker følelser, til forskel fra middelalderens stive holdning og udtryk. Desuden var han den første til at signere sine værker.

Kunstnerne blev optaget af de gamle antikke myter, der gav dem en ny malefrihed, da der ikke var noget regelsæt for, hvordan personerne i myterne skulle males. Betydningsperspektivet ”afskaffes”.

Det tredimensionelle

Giotti indførte det tredimensionelle. Den senere opfattelse i 1500 tallet var, at billedet var tredimensionelt på en todimensionel flade, og at alle linjer i billedet retter sig efter forsvindingspunktet. Det var Alberti, der udviklede perspektivet.

Når kunsterne kunne beherske perspektivet, og altså gengive verden naturtro, kunne de beherske verden gennem kunsten, som var åndelig.

På denne måde forenede man virkeligheden og det naturtro med gengivelsen og det åndelige. Og dette var, hvad alle renæssancefolk efterstræbte.

Ånden i renæssancen var, at der var en guddommelig geometri i den naturlige skabelse, og renæssancemenneskene havde til hensigt at kende, udforske og fremstille denne.

Lyset betød meget i renæssance billeder og ved hjælp af lasurteknikken, hvori man brugte lyse farver, og hver sin farve havde sin skygge (blå har lilla som skygge, gul har orange etc.), fra Holland, formåede kunstnerne at fremstille et næsten naturligt dagslys.

I renæssancen udvikledes malerkunsten vha. perspektiv, lys, skygger, farver og bevægelse. Fra at være en simpel håndværker, ansås kunstneren efterhånden på lige linje med videnskabsmanden.

Manierisme ()

Udtrykker stammer af de italienske ord maniera, der betyder stil forstået som noget udsøgt. Kunsterne forsøgte at bryde med den klassiske alvor og de mange regler og forsøgte i stedet at give værkerne deres egne følelsesfulde præg.

Manierismen anses som en overgangsperiode mellem renæssancen og barokken. Manierismen benytter en overdreven forfinethed, konstrueret elegance og en høj grad af selvbevidsthed. Farvevalget er lysende og med symbolsk betydning og menneskene er ekstra langstrakte med bølgende linieforløb.

Barokken (1600-tallet)

Barokken kan på mange måder ses som en reaktion mod de stabile klassicistiske træk i renæssancen til fordel for det mere dynamiske og bevægelige.

Side 5

5

En magtdemonstration Pompøs og dramatisk

Hvor renæssancen og andre perioder opstod af sig selv som en naturlig udvikling i samfundet, er barokken meget anderledes. Barokken blev foranderlige skønhed.

nemlig brugt af kongen, kirken og aristokraterne (herremænd og andre jordbesiddere) som en magtdemonstration. Efter reformationen i 1536 havde kirken mistet mere og mere magt, og borgerne blev mere og mere lærde, hvilket kongen så som en trussel mod hans magt.

Barokken trivedes i Rom

Barokken var meget splittet imellem de dybt (katolsk)-religiøse, og nationalister, der så småt vandt terræn i perioden. Denne splittelse ses tydeligt idet at barok i f.eks. det katolske Italien er meget forskellig fra barok i det protestantiske Holland. Dog havde barokken sin højborg i Vatikanstaten i rom.

I Vatikanstaten så man barokken som et velvalgt middel til genkatolisering efter, at protestantismen stadig vandt terræn i Europa.

Ved at bruge kunsten som formidling af kirkens holdninger, kunne de tale til følelserne. Man afbillede ofte i form af f.eks. vægmalerier, kristne scener om hvordan livet burde leves, dog afbilledet som livfulde og euforiske bevægende billeder. Man brugte perspektivet, som efterhånden var perfekt udviklet, til at udviske grænserne mellem det guddommelige og virkeligheden. Ofte afbillede man Jomfru Maria, helgenvisionerne og martyrene.

I barokken generelt var man optaget af den store illusion – den Kendetegn ved barokken er den store pompøse og dramatiske udsmykning. I malerkunsten opstod landskabsmaleriet, stillebenet og genremaleriet. På malerier ses vanitassymboler og clairobscure (lyset former menneskene i et mørkt rum) alt sammen med til at give beskueren en forestilling om det mystiske og foranderlige.

Malerne var på dette tidspunkt blevet så dygtige til både perspektiv og penselføring, at de efterhånden kunne male hver lille detalje med så stor præcision, så man i dag kunne være i tvivl om, hvorvidt det er et fotografi eller maleri. Malerne var betaget af den stoflige skønhed, man så på f.eks. et stilleben. En ferskens overflade, eller en sæbebobles skørhed var intet problem at male for barokkens kunstnere.

Perioden efter 1750

Romantik, første halvdel af 1800-tallet

De franske romantiske kunstnere

I Europa siges Romantikken at strække sig fra Romantikken skal forstås som en kulturstrømning, der påvirker tidens musik, litteratur, filosofi og ikke mindst billedkunst. Kunstens form og indhold skiftede fra fornuft og moral til følelse og fantasi. Det enkelte menneske sås nu som et frit og skabende individ.

Side 6

6

De franske romantiske kunstnere malede fantasifulde og dramatiske figurbilleder med skarpe farver meget i kontrast til nyklassicismens kunstnere.

De engelske romantiske kunstnere

Hvor de franske romantikere udtrykte sig storladent og følelsesfuldt fokusere de engelske romantikere, på harmonien og idyllien. Her var det studiet af naturen, der var i højsædet. Bjerge, åbne og lysfyldte landskabet, den stille landsby og den dybe skov var de oftest benyttede motiver. Man malede naturalistisk, men billeder fik et element af religiøs følelse. Romantikken ses som en hyldest og kærlighed til naturens storhed og guddommelige kræfter.

Impressionisme ()

Impressionisterne chokerer verden ved at udstille skitseagtige, ”klattede” billeder. Det er den første kunsthistoriske strømning, der antyder noget abstrakt (penselstrøgene, der hidtil har været usynlige, Fotografiets indflydelse

da de skulle forestille noget / pege på noget andet end sig selv, bliver Fotografiet bliver mere og mere udbredt i løbet af 1800-tallets anden

nu en del af billedet. Maleriet bliver dermed synligt, som netop et maleri og ikke et foto).

Kunstnerne forsøgte så godt som muligt at gengive landskaber, gader, folk på caféer m.m. ud fra det umiddelbare sanseindtryk. Dette var i bund og grund den nye store fornyelse.

Billederne er gengivelser af et øjebliks sansning – om lidt vil motivet have ændret sig og tingene vil dermed se anderledes ud. Andre mennesker, nyt lys osv. Verden er i forandring og opleves hele tiden anderledes. Det er netop dette impressionisterne prøver at vise.

Snapshots

Impressionisterne ville vise motiverne, som de så ud på ét bestemt tidspunkt, i én bestemt belysning. Som et indtryk, et snapshot.

Impressionisterne opdager, at skygger ikke blot består af lokalfarven og sort, men at de derimod kan være ganske farverige. De opdager sammenhængen mellem komplementærfarver, lys og skygge: At gult lys giver skyggerne et violet skær osv.

halvdel, og det har en stor indflydelse på impressionismen. Dels provokerer det kunstnerne til at søge nye veje, da det for en stor dels vedkommende overtager maleriets dokumenterende funktion, dels inspirerer det til vovede beskæringer. Fx maler Monet kirkefacader uden at have hele bygningen med.

Side 7

7

Impressionisternes motivvalg er styret af rent maleriske overvejelser.

Når Monet maler en kirkefacade, er det ikke for at udtrykke noget religiøst, men derimod fordi motivet er velegnet til at fange lysets spil. kunne gengives.

Impressionisterne maler først og sidst lys. Aftenlys, morgenlys, eftermiddagslys … lys. kunst, poesi og politik. Ofte mødtes de på cafeer rundt om i Store impressionister er fx Monet og Renoir. I Danmark er T. Philipsen den eneste egentlige impressionist. Skagensmalerne, især A. Ancher, nærmer sig den impressionistiske stil. Udtryks-isme

Ekspressionismen ()

Efter den industrielle revolution i slutningen af 1800-tallet eksploderer både teknologi, globalisering og videnskaben. Elektricitet, atombomber, bilen, cyklen, psykoanalysen er bare nogle af de opdagelser, der kickstartede det 20. århundrede.

En ny måde at opfatte verden på

Alle disse nye opfindelser og opdagelser resulterede i en ny måde at opfatte verden på. De nye erkendelser af verden viste at

”virkeligheden” var så meget mere end det umiddelbare indtryk.

Denne tanke ændrede synet på kunsten for altid. Fra at kunsten hovedsageligt udelukkende var baseret på gengivelsesstrategien, øjet, blev den nu mere følelsen. Man skulle føle verden på en ny måde, og se bag om facaden. Maleriet havde ikke længere til formål at gengive virkeligheden, for virkeligheden var nu blevet så kompleks, at den ikke Kunstnerne etablerede et kulturelt boheme-liv, hvor de diskuterede storbyerne, hvor de skabte stor medieopmærksomhed og skræmte det ”bornerte småborgerlige selskab”.

Ekspressionisme betyder udtryks-isme. Det er en måde at lave kunst på, som er kendetegnet ved at have det personlige udtryk, den personlige tolkning – og altså ikke det tilstræbt objektive indtryk – af et givent motiv som det centrale element. Det betyder, at ekspressionistiske billeder fundamentalt set er anderledes end fx naturalistiske. Meningen med det ekspressionistiske billede er at vise en stærkt personlig, følelsesmæssig oplevelse af et motiv – altså i realiteten et stykke indre virkelighed. Meningen med det naturalistiske billede er derimod at vise en ekstremt præcis, sanset gengivelse af et motiv – dvs. et stykke ydre virkelighed.

Kunstnersammenslutningen Die Brücke

Historisk set opstod ekspressionismen omkring 1905, dvs. i tiden lige før første verdenskrig. Selve begrebet ekspressionisme blev første

Side 8

8 gang brugt om en tysk kunstnersammenslutning, der kaldte sig Die Brücke – broen (E. L. Kirchner, E. Heckel, K. Schmidt-Rotluff, F. Bleyl).

Der blev dog allerede malet ekspressionistisk i slutningen af 1800-tallet af såvel hollænderen Vincent van Gogh som nordmanden Edward

Munch. beskidt, truende, fremmedartet – negativt – og menneskene i det som Betegnelsen ekspressionisme dækker over mange forskellige strømninger inden for malerkunsten, så vi vil for overskuelighedens skyld fokusere på én nations ekspressionister, nemlig Tysklands. En – om end noget broget – kategori af malere, der overordnet set havde det til fælles, at de:

• Arbejdede hurtigt, så fornuftens censur sattes ud af kraft.

• Arbejdede voldsomt, så stærke følelser modsvaredes af grove, dynamiske penselstrøg.

• Brugte rene spektralfarver, gerne sat op imod hinanden i grelle kontraster, samt rigelige mængder af sort, ofte i form af grove konturlinjer, så farveudtrykket blev så intenst og dramatisk som muligt.

• Forvrængede perspektivet, så billedrummet blev tvetydigt, stejlt, kaotisk.

• Fremstillede mennesket forenklet, forvredet og med maskeagtige ansigter, dvs. med overdrivelsens snarere end de fine detaljers sprog.

Fælles for de tyske ekspressionister var endvidere, at de forholdt sig kritisk til den moderne civilisation. De mente, at den moderne verden med dens omsiggribende industrialisering og urbanisering var blevet et umenneskeligt sted. Derfor fremstillede de dette miljø meget mørkt, anonyme figurer med maskeagtige ansigter.

Kubisme ()

Kubisterne delte ekspressionisternes holdning, hvad angår maleriet.

Grundlæggende var holdningen: man kan ikke gengive virkeligheden længere, da verden er for kompleks. Dog gik kubisterne mere analytisk til værks ved at have en stram strukturering af billedet.

Kubisterne opløste billedet i geometriske former. I den tidlige kubisme var det ofte stilleben, der var malet. Ofte fremstillede de objektet fra flere vinkler for på denne måde at gengive dem i deres sande helhed.

Kubisterne var altså nogle af de første, der bragte tid ind i billedet.

Kubisterne benyttede sig heller ikke af perspektiv.

Maleriet = en selvstændig organisme

For at betone den indre struktur i billedet og formernes rytme på fladen undlod kubisterne at anvende farver, som kunne forstærke billedet, eller give det et følelsesmæssigt indhold. Kubisterne anså maleriet som en selvstændig organisme, der fulgte sine egne love og

Side 9

9 stod i forbindelse med flade og format, kunsten var nu ikke længere et stykke illusionistisk fiktion. Kubisterne (Pablo Picasso som den første) var de første kunstnere til at opfinde collagen, hvor man tager ting leve frit uden lænker.

udefra (objets trouvés) og limer ind i det malede billede. På denne måde inddrog kubisterne på direkte vis hverdagen og det moderne liv, i deres billeder, og gav de inddragne ting ny identitet.

Surrealisme

”Surrealismen er destruktiv, men den ødelægger kun, hvad den anser for lænker, der begrænser vores syn.”- dali

Surrealismen opstod i 1920’erne og var meget inspireret af den nyopfundne psykoanalyse af Sigmund Freud. Kunstens opgave var at spejle de dybeste lag af menneskets sjæleliv, især det underbevidste.

Underbevidsthedens instinkter og drifter

Surrealisterne var enige i hans opfattelse af, at underbevidsthedens instinkter og drifter styrer størstedelen af vores handlinger, følelser og tanker. Overjeget var hæmmet af samfundets normer, love og fordomme og dette hæmmede mennesket som individ. Surrealisterne prøvede at udfordre underjeget ved at sætte mennesket i kontakt med tanker vha. syrede billeder, der ofte lignede drømmescenarier. Det var underbevidste drømme, frie associationer og spontane tanker, der leverede grundstof til de surrealistiske billeder.

Surrealisterne talte om en overvirkelighed, hvor de to modstridende tilstande af drøm og virkelighed sammensmeltes og mennesket kan På grund af denne opfattelse opfattede surrealisterne det almindelige dagligdagsmenneske som ynkeligt og hæmmet – det menneske turde ikke sætte sig selv i kontakt med underjeget.

Mange surrealister var ekstremt dygtige malere, til forskel fra ekspressionisterne, hvor der var nogle, der ikke malede bedre håndværksmæssigt end en seksårig.

Drømmefotografier

Billederne kaldte de selv for drømmefotografier. Fremmedgørelsen af den objektive verden giver beskueren adgang til dybereliggende bevidsthedslag, til en virkelighed der ligger bag den synlige virkelighed.

Dette var surrealisternes formål. Netop i perioden surrealismen var verden i oprør – Den russiske revolution og oprettelsen af

Sovjetunionen, borgerkrigen i Spanien, 2. verdenskrig osv.

Surrealisterne tog sjældent direkte stilling til de politiske uroligheder, men man kan se deres indadvendte kunst som en holdning; dette var en afstandtagen fra en verden, som fuldt bevidst ødelagde sig selv.

(måske på grund af deres manglende kontakt til underjeget).

Side 10

10

Fra Paris’ tidligere status som kunstens omdrejningspunkt flyttede kunstens hovedstad sig mere mod USA – New York i den sidste del af surrealismen. Her boede blandt andet Salvador Dali. Andre udenlandske surrealister er Margritte, Max Ernst og Miro.

Danske surrealister inkluderer Wilhelm Freddie (ham med kvindehovedet med en penis på kinden), Richard Mortensen og Bjerke Petersen.

Surrealismens hovedformål var at bringe beskueren i kontakt med sit Postmodernisme og samtidskunst underjeg ved at fremhæve det ukendte i det kendte. F.eks. som Bjerke Frederiksens billede, hvor man ser et hus, som umiddelbart ser almindeligt ud. Selve huset er mørklagt og man kan se lys fra vinduerne, men kigger man på himlen ses det at solen skinner.

POP ART, 1960

Ide om at kunsten skulle være for alle mennesker – en kunst som alle kunne forstå og være med på. POP ART kan ses som en reaktion imod den svært tilgængelige modernistiske kunst.

POP ART er en realistisk kunst, der afbilleder især amerikanske forbrugsvarer og som gør brug af reklamens virkemidler.

Man malede alt det som umiddelbart ikke virkede interessant: reklamer, ugeblade, dagligdagstøj, mad, filmstjerner og superhelte.

POP ART blev meget populært og trak mange gæster til museerne, hvor de mødte kunst, som de kunne genkende fra reklamer og blade.

Billeder var en hyldest til den forbrugskultur, der herskede i en tid, hvor økonomien blomstrede og kulturlivet voksede.

POP ART havde en stor interesse i forbrugsvarer, nydelsesmidler, massemedier og kulørte magasiner, men indeholde samtidig en kritik og ironiks distance til forbrugssamfundet. Bagsiden af den amerikanske drøm og forskellige samtidige konflikter, var tilstede i mange af kunstværkerne.

En opfattelse af at ”de store fortællinger” ikke eksisterer længere.

Ideologierne som Socialisme og nationalisme og religionerne som kristendom og Islam, mente man havde spillet fallit. De store fortællinger kunne ikke længere bruges af individet til at skabe mening og mening eksisterede derfor kun individuelt. Individet blev frisat til selv at finde ud af, hvad mening var. Alle værdier var til debat og autoriteterne så man yderst kritisk på.

Hvor modernismen var et opgør med alle de tidligere stilretninger og alting handlede om at lave det nyt og anderledes, lader postmodernismen sig mere inspirere af de tidligere stilretninger og udbygger dem. Der er derfor ikke et krav om evig fornyelse i postmodernismen på samme måde, som der var det i modernismen.

Postmodernismen bliver en stor sammenblanding af nyt og gammelt – alt er muligt og alt er tilladt.

Side 11

11

Det betyder også at der ikke er nogle helt klare tendenser i den samtidige kunst, da den låner lidt fra det hele. Alle teknikker og udtryksformer er i spil.

Samtidskunst er ofte interesseret i at tilskueren interagerer med værket. Værket eksisterer først rigtigt, når tilskueren har taget del i det. Værket opstår altså først i mellemrummet mellem værket og tilskueren.