Projekt i Teknikfag om Parcelhus

Side 1

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

Side 2

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

2

Forord:

I denne rapport beskæftiger vi os med et projekt i byggeri og energi, om at tilrettelægge og ”bygge” et hus til en familie på 4 personer.

I løbet af ca. 5 måneder, sideløbende med undervisning og praktisk arbejde, skulle der laves et projekt der omhandlede tegningsarbejde, søgning af materialer og udførsels af byggeprogram omkring det hus, der ”skulle bygges” til denne familie på to forældre og to børn.

Der var købt en byggemodnet grund, og nu skulle der lægges hus på den, og det var vores opgave.

Tak til vores lærer, som har hjulpet os gennem dette projekt.

Rapporten er udarbejdet af:

_______________________________

Side 3

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

3

Indholdsfortegnelse:

Forord: side 2

Indholdsfortegnelse: side 3

Indledning: side 4

Projektoplæg: side 4

Problemformulering: side 4

Tidsplan: side 6

Byggeprogram: side 7

Byggeprocedure: side 10

Lovmæssige krav – lovgivning: side 12

Byggeloven: side 12

Administrative bestemmelser: side 13

Grundens udnyttelse: side 13

Bebyggelsens højde- og afstandsforhold: side 14

Bygningers indretning: side 14

Konstruktive bestemmelser: side 14

Brandforhold: side 14

Fugtisolering: side 15

Varmeisolering: side 15

Lydforhold: side 15

Ildsteder og skorstene: side 15

Indeklima: side 15

Installationer: side 16

Forsikring: side 16

Servitutter: side 16

Tingbog: side 16

Planlægningslovgivning: side 17

Tegninger: side 18

Grundplan: side 18

Kloakplan: side 19

Tværsnit: side 19

Facadetegninger: side 19

Beliggenhedstegning: side 20

Husets materialer: side 20

Tag: side 20

Loft indvendigt: side 21

Ydervægge: side 21

Fundament: side 21

Gulv: side 21

Konklusion: side 22

Litteraturliste: side 23

Billag: side 24

Tegning 1: Grundplan

Tegning 2: Kloakplan

Tegning 3: Tværsnit

Tegning 4: Facadetegninger

Tegning 5: Beliggenhedstegning

Side 4

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

4

Indledning:

Denne rapport omhandler de byggetekniske procedure i byggeri og energi, hvor vi skal lave et projekt om et forløb over en byggesag, hvor vi skal ”bygge” et hus til en familie på 4 personer.

Vi skal lave en projektion af en mindre villa, skal finde ud af hvad familien vil have i huset og hvordan det skal se ud.

Projektoplæg:

Projektoplægget omhandler en familie der skal have bygget et hus på ca. 140 m^{2}. Husets

udformning og indretning skal passe til familiens krav.

Der er allerede en grund på 1150 m^{2} som er byggemodnet, men der er ingen fjernvarmeforsyninger

i området, derfor skal opvarmningen ske gennem et fyr.

Vi har fået nogle få oplysninger, som lige er beskrevet, og andre nødvendige forudsætninger og oplysninger er individuelt.

Problemformulering:

Bygherren, familien Hansen har sat nogle krav om, hvor stort huset skal være, hvordan de ønsker at huset skal være opbygget indvendigt, hvordan selve huset skal se ud udefra.

Familien ville gerne have, at børnene fik en separat afdeling, så de ikke forstyre forældrene med fx høj musik. Samt at huset godt måtte have forskellige niveauer. Huset skal virke lille, når man ser det udefra vejen, men at det snyder, så de i virkeligheden strækker sig langt ind på grunden.

Husene har ændret sig fra de første der kom frem og til den vi har i dag, ikke kun i udseende og form, men også materialer og isolering.

Der bliver ved med at komme nye, måske bedre materialer og metoder til at bygge, og til at lave fundamenter, samt understøttelser.

Side 5

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

5

Men man må sige, at dengang byggede de bedre huse end man gør nu om dage. Nu er der en del byggesjusk, vægge der slår revner, tagkonstruktioner der ikke er sat rigtigt op, brandforhold der ikke er korrekte osv.

Husene skal helst passe ind til de omgivelser det ligger i. Det hjælper ikke at bygge et træhus midt inde i byen, når de andre er af mursten, det kommer til at falde uden for. Ligeså med et ét etagers hus i centrum af byen, hvor der ofte er 2 eller 3 etager i husene, det passer jo heller ikke rigtigt sammen.

Så der skal være harmoni i de omliggende bygninger, samt omgivelserne.

Dette har familien Hansen også sagt, men dette er også et krav fra kommunen, da lokalplanen og bygningsreglementet siger, at byens byggestil skal holdes i nogenlunde det samme.

Der findes jo flere forskellige hustyper, men i denne rapport beskæftiger vi os med et almindeligt parcelhus til en familie på 4 personer.

Side 6

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

6

Tidsplan:

Sådan ser tidsplan ud for dette projekt:

Uge: Aktivitet:

37 Udlevering af projekt.

37 - 41 Arbejde på stueplans tegning

Fredag uge 41 Aflevering af tegning, stueplan.

43 – 47 Arbejde på kloaktegning og rapportskrivning.

Fredag uge 47 Aflevering af første del af rapporten og tegning, kloakplan.

48 – 2 Arbejde på tegning af tværsnits tegning, rapportskrivning og informationssøgning af materialer, myndighedskrav, sagsbehandling og generel arbejdsbeskrivelse.

Fredag uge 2 Aflevering af anden del af rapporten, samt tegninger.

3 – 9 Arbejde på tegninger af facade og beliggenhedsplan og evt. en perspektivisk tegning af huset, samt sidste del af rapporten.

Fredag uge 9 Aflevering af samlet rapport, samt alle tegninger.

Fra udlevering af projektet og til første aflevering, gik der meget tid med at finde ud af, hvordan huset skulle se ud og hvordan rummene i huset skulle placeres.

Da vi kom bagud med, at udfører vores praktiske arbejde, blev hele tidsplanen her, rykket et par uger.

Der kom derfor heller ikke nogen anden afleveringsdato. Vores lærer besluttede derfor, at samle de sidste to afleveringer til en.

Den endelige afleveringsdato blev derfor 23. marts 2001, altså 3 uger efter tidsplanen.

Vi skulle egentlig også have lavet beregninger varmetab og statisk beregning på en bjælke, men det nåede vi ikke, at lære før vi skulle aflevere rapporten, så derfor er dette ikke med.

Side 7

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

7

Byggeprogram:

Bygherre: Fam. Hansen

Roskildevej 2A

3000 Helsingør

Tlf.

Arkitekt/ingeniør: Hamlet Construction

Hamlets gade 1

3000 Helsingør

Tlf.

Bygherrens krav/ønsker til sit kommende hus:

Byggekapital - Max. 2.000.000 kr. Dette tal udgør udgifter til håndværk o.l. eksklusiv. pris for grund.

Hustype - Parcelhus på ca. 140 km^{2}. Dette tal er ekskl. terrasseareal. Huset skal være i 1

plan, helst med niveau fordelte afdelinger.

Projekt - Opførsel af parcelhus syd for Nordskov. Huset skal indrettes til en familie på 2 voksne samt 2 børn. Huset skal opføres i støbte kalk-sandsten og farver der harmonerer til byens lidt halv gamle byggestil og den omkringliggende naturs farver.

Husets

udformning - 1) Bryggers: Areal 11-13 m^{2}. Skal indeholde stålvask, afløb samt diverse

el-installationer til vaskemaskine, tørretumbler og kummefryser.

2) Køkken/spisekøkken: Areal 20-22 m^{2}. Skal indeholde en kogeø med emhætte

og komfur. Stålvask, opvaskemaskine, mikroovn. Samt spisekrog.

3) Stue: Areal 30-34 m^{2}. Udgang til haven over terrassen. Skal have store

vinduer ud mod terrassen og baghave.

Side 8

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

8

4) 2 store badeværelser: Areal 6-8 m^{2}. Skal indeholde toilet, emaljeret håndvask,

brusekabine.

5) Børneværelser: 2 værelser á 15 m^{2}. Skal ikke ligge alt for langt fra det ene

badeværelse. Skal indeholde indbygget skabe.

6) Soveværelse: Areal 13-15 m^{2}. Skal ikke ligge alt for langt fra det andet

badeværelse.

7) Gæsteværelse: Areal 11-13 m^{2}.

8) Entre: plads til opsætning af skabe.

9) Alle værelserne skal minimum have ét vindue med termoruder. Der skal være radiator i alle rummene, samt gulvvarme i badeværelserne.

Bygningsmæssig status:

Bygningsmæssige

vilkår - Helårsgrund med et grundareal på 1150 m^{2}.

Beliggende ved Nordskov, i Hørsholm Kommune.

Grunden ligger i en mindre by, hvor nabogrundene støder helt op til denne.

Grunden er ubebygget, og med bebygget grund i vestlig og nordlige retning for grunden, samt en vej i østlig retning.

Byggegrundens beskrivelse - Parcelhusgrund, velbeliggende i mindre by, 20 km fra Hørsholm centrum.

Grunden ligger på en sidevej til Nordskovsvej.

Beliggende 400 m til skole og daginstitutioner, samt 300 m fra nærmeste købmand, samt busstoppested.

Forsyningsmæssige vilkår - Der er nedlagt el-ledninger, vand og kloak i vejen. Man skal selv føre det ind til huset.

Der er ikke fjernvarme eller naturgas i nærheden. Huset skal opvarmes af oliefyr.

Side 9

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

9

Byggeprocent - Byggeprocenten på et parcelhus må max. være på 25% af det totale grundareal.

Bebyggelsesarealet må derfor max. være på 287,5 m.

2

Ejendomsoplysninger:

Matrikel nr.: 3ab, Nordskov, Hørsholm

Adresse: Søndermarken 3

Postdistrikt: 2970

Ejendomstype: Helårsgrund, parcel

Må benyttes til: Helårsbeboelse

Grundareal: 1150 m

2

Grundværdi: 800.000 kr.

Lovgivning - Ifølge tingbog, og de lokale servitutter.

Tidsramme - Huset skal være færdigt til august 2001.

Side 10

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

10

Byggeprocedure:

Byggeproceduren er en længere handling, herunder ses forløbet, og i hvilken rækkefølge den følger, når der skal bygges en bygning, både til private men også til institutioner.

Bygherren en den person, som vil have opført et hus eller andet bygningsværk.

Det er bygherren som kommer med alle de ideer vedkommende har, om hvordan han vil have sit bygning til at se ud. Det er bygherren der sætter kravene.

Pengeinstitut: Bygherren går til et pengeinstitut og foreligger, de planer han har om byggeprojektet. Han skal have at vide, om han har økonomisk sikkerhed for at bygge et hus, har han pengeinstituttets tilladelse til at forsætte projektet, og for at de senere i forløbet kan låne ham penge, og lidt til at starte på.

De projekterende: Er arkitekt eller ingeniør, de ”overtager” projektet. De skal finde ud af om bygherrens ideer er lovlige og om grunden er byggemodnet, så der kan bygges på grunden. De skal også undersøge om hvor el og kloak går, og om de er ført helt ind på grunden, hvis ikke skal de finde den billigste løsning.

De skal behandle bygherrens krav, skal komme med forslag, om hvordan bygningen vil komme til at se ud, når det er færdigt, med andre ord, det er dem som tegner og beregner huset. Tidsplanen over forløbet og prisoverslag skal de også udlægge for bygherren.

Forslagsstillelse: Der stilles forslag op, og dette viser byggeriets omfang og udseende. Der er lavet tegningsmateriale, og vises og diskuteres med byggemyndigheder mm. På grundlag af dette, vurderer bygherren projektet og økonomien.

Byggelån: Nu når bygherren har tilladelse, tidsplan, tingbogsattest, matrikelkort og tegninger kan han gå hen til pengeinstituttet igen, hvor han kan få bevilliget penge til hele projektet. Det er normalt afdragsfrit i byggeperioden, men efterhånden som der bliver hævet penge til byggeriet, vil renten automatisk stige, så derfor vil det være en god ide, at have en så lille tidsplan som muligt.

Sådanne lån løber som regel over en periode på 30 år.

Side 11

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

11

Detailprojekt: Nu kan tegningerne og beregning påbegyndes for projektet. Disse ting skal også sendes til myndighederne.

Der udføres også beskrivelser, som fortæller om udførelsesmetoder, materialevalg mm.

Byggetilladelse: Detailprojektet skal godkendes af myndighederne, som efter godkendelse udsteder en byggetilladelse.

Myndigheder kan være bygningsinspektoratet, teknisk forvaltning mm. i kommunen.

Myndighederne skal se om alle bygningsreglementerne er blevet overholdt.

Licitation: Der er 3 former for licitation.

Offentlig licitation – alle kan give et prisoverslag på arbejdet. Licitatoren har ret til at vælge mellem de indkommende tilbud eller forkaste.

Indbudt licitation – mere end 2 indbydere bliver indbudt til at byde. Bygherren vælger den billigste.

Dette er den oftest brugt licitation.

Arbejde efter regning – er vanskeligt at styre og anvendes kun ved komplicerede opgaver.

Entreprise er hver arbejdsområde fx tømmer og VVS. Projektet kan udbydes i to entrepriser:

Fagentrepriser: Bygherren vælger og bestemmer selv hvem der skal arbejde på huset. Men bygherren skal selv sørge for koordinering og betaling til hver af entrepriserne efterhånden som de bliver færdige, med deres specifikke arbejdsområde.

Hovedentreprise: Hovedentreprenøren indhenter tilbud fra underentreprenørerne. Bygherren har kun kontakt med hovedentreprenøren, der afregnes kun med ham.

Totalentreprise: En entreprenør overdrages styringen af projektet, det er kun én entreprenør som har med projektet at gøre.

Kontrakt indgås mellem entreprenør og bygherre, den er bindende. Omhandler juridiske, tekniske og økonomiske forhold vedr. byggeriet, herunder også størrelsen af evt. dagbøder og krav om bankgaranti fra entreprenør.

Byggeriets udførelse bliver kontrolleret af arkitekt og ingeniør, så det overholder tegninger og beskrivelser. Der afholdes byggemøder en gang om ugen, hvorefter der føres referat.

Side 12

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

12

Gennemgang: Efter færdiggørelsen af byggeriet, gennemgås det og der udføres en mangelliste.

Manglerne skal udbedres eller laves inden for tidsfristen.

Ibrugtagningstilladelse: Ved småhuse skal der foreligge en færdigmelding, hvorefter indflytningen kan ske. Byggemyndighederne kontrollerer byggeriet senere.

Aflevering sker fra entreprenørernes side, bygningen overdrages til bygherren. De sidste regnskaber bliver gjort op, men bygherren må tilbageholde 10% af kontraktsbeløbet i et år, en garanti, til evt. udbedringer af fejl. Vil der opstå fejl, kan det føres tilbage til entreprenøren, som har pligt til at udbedre skade.

Feedback: Det er almindeligt at byggeriets handlingsforløb gennemgås af entreprenør og teknikere, så der kan samles op på projektet, og se hvordan byggeprocessen er forløbet, det vil blive gemt, og brugt som erfaring til de kommende byggerier.

Lovmæssige krav – lovgivning:

Når man skal opfører et byggeri, er der visse retningslinier, som man skal følge.

Der findes forskellige love, regler mm. som skal være med til at danne disse retningslinier, det ser vi på her:

Byggeloven:

Denne lov er til for, at der bliver ført kontrol med, hvad der bliver bygget. Loven skal forhindre, at man ikke ødelægger andres udnyttelse af deres grunde og udsigt mm. I bygningsreglementet findes der herunder regler for, højder og arealer i forskellige rum, sikkerhedsforhold mm. Nogle få regler bliver omtalt herunder (de overordnede emner i byggereglementet), de som har indflydelse på ”mit” parcelhus.

For at kan holde styr på disse ting, har man et bygningsreglement, som skal følges når man bygger.

Bygningsreglementet bliver efterset efter en kortere årrække, da der hele tiden sker nye ting i byggebranchen. Det første bygningsreglement kom i 1960, og for hvert år bygningsreglementet bliver udgivet, bliver udgaven revideret.

Side 13

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

13

Det reglement hvor disse lovmæssige krav herunder kommer fra, er fra bygningsreglementet fra år

1995.

Administrative bestemmelser:

Administrative bestemmelser vedr. ansøgning af byggetilladelse, opsyn med byggeriet og tilladelse til at fuldføre byggeriet og ibrugtagningstilladelse.

En ansøgning om byggetilladelse skal være skriftlig. Til ansøgningen skal vedlægges tegninger og beskrivelser som, teknisk løsning, anvendelse, byggeprocent samt størrelse af byggeriet.

Man skal samtidig oplyse om energibehov, dvs. materialernes k-værdier og rudernes arealer, opgivet procentvis i forhold til bruttoarealet.

Man skal betale et gebyr for byggetilladelsen, prisen er forskellig fra kommune til kommune.

Der kan i nogle tilfælde gives dispensation til et byggeri, fx hvis det ikke lever helt op til byggereglementet. Men så kræver det, at bygherren skriver under på, at han ved, at byggeriet afviger fra reglementet. Denne dispensation følger byggetilladelsen, men den bortfalder, hvis der ikke indenfor 2 år kommer en oprindelig byggetilladelse. Dispensationen gives af boligministeriet for større kommuner, og af amtsrådet for mindre kommuner.

Naboerne skal oplyses, når der ansøges om dispensation, så de evt. kan sende deres bemærkninger inden for 14 dage. Formålet er, at give pågældende naboer en chance for, at finde en løsning på et evt. problem. Men der er stadig mulighed for at klage, når beslutningen er truffet. Det kunne fx ske, hvis man havde forstået loven rigtigt, og derved var blevet besluttet noget, som man egentlig ikke er enig i.

Grundens udnyttelse:

Der er nogle krav, som skal opfyldes når man bygger. Der skal fx være friarealer, som opfylder følgende krav:

- Adgangs- og tilkørselsforhold.

- Parkeringsarealer.

- Opholdsarealer for beboer og andre i nærheden.

Hvis kommunestyrelsen har valgt og udlagt friarealer, må disse ikke bruges til andet, end det som formålet med den er.

Side 14

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

14

Der er også en regel om, hvor meget man må bygge på sin grund. Man må ikke bygge mere end, en hvis procentdel af grundarealet. Bebyggelsesprocenten vil normal være opgivet. I loven om kommuneplanlægning §42, er der opgivet følgende bebyggelsesprocenter, som ikke må overskrides:

25% for parcelhuse til helårsbeboelse.

40% for anden form for bebyggelse.

Bebyggelsens højde- og afstandsforhold:

Der er nogle regler for, hvor højt man må bygge. Disse regler bliver fastsat i en lokalplan og højden er afhængig af bygningens type. Man skal egentlig kunne forestille sig, at man væltede sin bygning, så man det ikke rage ind over naboskel eller vejskel.

Man må ikke selv bestemme, hvor på grunden man må ligge sin bygning. Der er nogle regler og bestemmelser, hvor på grunden bygningen må ligge. Der er fastlagt afstande fra naboskel, vejskel og andre bygninger. Disse afstande har noget at gøre med udsigts-, lys- og adgangsforhold at gøre.

Bygningers indretning:

Bygningers indretning omhandler størrelser på rum, gangbredder, loftshøjde osv.

Der er mange minimums størrelser på højder og bredder. Fx er der en minimumshøjde fra gulv til loft på 230 cm og en minimumsbredde på gangarealer på 130 cm.

Konstruktive bestemmelser:

Konstruktive bestemmelser omhandler, ting som skal øge sikkerheden. Det er ting som sikkerheden ved bygningskonstruktioner, de skal dimensioneres, så de kan modstå de normale forekommende statiske og dynamiske påvirkninger.

Fundamentet skal ned i frostfri dybde – 90 cm, og i bæredygtig jord eller på anden måde, så der ikke opstår skader, som følge af bevægelser i jordbunden.

Brandforhold:

Brandforhold omhandler sikkerheden ved brand i en bygning. Bygningen skal udføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning fra andre bygninger på omliggende grunde.

Side 15

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

15

Fugtisolering:

Fugtisolering omhandler regler vedr. udførelse af konstruktioner. Konstruktioner skal nemlig udføres således, at regn, sne samt overflade-, grund- og brugsvand, jordfugt, kondensvand, luftfugtighed ikke medfører fugtskader og fugtgener.

Varmeisolering:

Det er meget vigtigt, at bygninger varmeisoleres, så man slipper for unødvendigt energiforbrug, samtidig med at man opnår tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.

Lydforhold:

Lydisolation er en vigtig ting, derfor deler man det op i 3 faktorer:

- Støjniveau; er antallet af dB (decibel). Ved bebyggelser langs veje og jernbaner med et trafikintensitet, der medfører et støjniveau på mere end 55 dB, skal isoleres så støjniveauet ikke overstiger 30 dB.

- Luftlyd; er ligesom en højtalermembran. Luftlyd sendes af flere veje, oftest gennem vægge og de omgivende rum. Har man fx stået og lyttet til noget musik, kan man hele tiden høre musikken blive reflekteret fra væggen.

- Trinlyd; kender vi alle til, specielt dem der bor i lejlighed. Lyden opstår ved fx bevægelse i lejligheden ovenover eller ved trin på trappegangen. Lyden udbreder sig til konstruktionen.

Ildsteder og skorstene:

Ildsteder og skorstene inkluderer brændeovne, pejse, centralvarmekedler og ligende. Reglerne omhandler hvor og hvordan man opstiller sådanne, så som udførsel og installationer så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener.

Skorsten skal være så høj, at der opnås tilstrækkelig træk og være så høj i forhold til taget på bygningen og omgivelserne, at røgen hurtigt spredes og fortyndes i atmosfæren.

Det er normalt og forsvarligt, at skorstenen føres 1 m op over tagryggen eller den højeste del af taget.

Indeklima:

Et godt indeklima, hvis der er en god ventilation. Ventilationen er meget vigtig i en bygning, for hvis der ikke er ordentligt ventileret, trækker personerne den samme ”tunge” luft ind igen, som de

Side 16

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

16 lige har pustet ud. Ventilationen skal sørge for, at rumluften bliver udskiftet med ”frisk” luft.

Ventilation kunne være i form af et vindue, udluftningsventil, træklem, udsugning osv.

Installationer:

Installationer omhandler alle de basale ting, som vi bare regner med, er i et nyt hus. Ting som, elektricitet, varme, vand, afløb mm.

Installationer skal installeres så de ikke ødelægger bygningen, også de ikke skaber brand- og eksplosionsfare.

Forsikring:

Når man har et hus er det ikke lovpligtigt at have en forsikring, dog hvis man har lån i ejendommen skal man have en brandforsikring, villaforsikring, da pengeinstituttet skal være sikre på, at de får nogle penge, hvis der kommer brand, eller hvis huset styrter sammen.

Når huset er under opførsel skal man også have en brandforsikring, den kan man eventuelt få gennem det firma som bygger for en.

Men når man har et hus, der er betalt færdig, er det bedst, at have en forsikring, ellers kan man komme til at miste alt det man har, og ikke få nogen erstatning.

Servitutter:

En servitut er en begrænsning af den ret, en ejer har til at råde over sin ejendom.

- Privatretslig servitut; er hvor ejeren frivilligt pålægger sin ejendom en bestemmelse. Denne ret til at få servitutten overholdt, har den ejer, til hvis fordel servitutten er aftalt, dvs. han har påtaleret.

- Offentlig servitut; er en bestemmelse, som det offentlige har pålagt en ejendom af hensyn til det offentliges vel. Den pågældende myndighed har påtaleret.

Tingbog:

Tingbogen er en offentliggørelse af alle privatretslige forhold. Man finder ens matrikel nummer på et blad i bogen.

Tingbladet består af 3 underafdelinger og stamdata:

Første afdeling informerer om ejerforholdet efter sidste tinglyste skøde.

Anden afdeling informerer om tinglyste parters hæftelser, og tredje afdeling informerer om tinglyste servitutter.

Side 17

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

17

Stamdata er oplysninger om matr. nr. mm.

Tingbogen er en offentlig, så alle kan gå ned og se hvad der står om én og endda få en udskrift.

Planlægningslovgivning:

Denne er en overordnede lov inden for lands- og regionsplanlægningen. Loven skal sikre, at samfundet kan udvikle sig på en fornuftig og harmonisk måde, dvs. at arealer og naturressourcer udnyttes med hensyn til en ligelig udvikling.

- Landsplanlægning; er pålagt fra miljøministeren, for at forbedre og oplyse om undersøgelser, planlægninger og dispositioner, som kan vejlede og influere på regions- og kommune-planlægningen.

- Regionsplanlægning; skaber de enkelte amtskommuner. Den skal angive ønsker om, hvordan amtskommunen skal udvikle sig, så som fremtidig byvækst, trafik, centre osv. Når den er blevet vedtaget, er den gældende i 12 år. Men før den kan vedtages, skal offentligheden høres.

- Kommuneplanlægning; omfatter kommuneplanen, lokalplanen og bebyggelses regulerende bestemmelser. Indefor rammerne af regionsplanlægningen skal kommunen udvikle sig fornuftigt.

- Kommuneplanen; er en overordnet planlægning for udviklingen i kommunen, som omfatter erhvervsbyggeri, udbygning med bolig mm.

- Lokalplanen; omfatter hvad de enkelte områder må bruges til og hvad der skal ske med dem, så som arealanvendelse, vej- og stiforhold mm.

Lokalplanen skal tinglyses på området.

Men under planlægning findes der mange andre planer, så som by- og landzoner.

Side 18

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

18

Tegninger:

Tegningerne er lagt i billaget.

Grundplan:

Huset er beregnet til en familie på fire, to voksne og to børn. Huset er på 161,28 m^{2} med yder- og

indermurer.

I huset er der følgende rum:

- 2 børneværelser á ca. 13 m^{2}
- 1 forældresoveværelse på ca. 12 m^{2}
- 1 gæsteværelse/arbejdsværelse på ca. 9 m^{2}
- 2 toiletter/badeværelser á ca. 7 m^{2}
- Køkken på ca. 25 m^{2}
- Bryggers på ca. 13 m^{2}
- Stue på ca. 27 m^{2}
- Entre på ca. 6 m^{2}

Huset er opdelt i en voksen og en børne-/ungdomsafdeling, så forældrene ikke bliver forstyret af
børnenes/de unges larm og musikgener.

Soveværelse, gæsteværelse samt det ene børneværelse ligger mod nord. Det sidste børneværelse, køkken og bryggers ligger mod syd. Stuen ligger central i huset, så det er kun ca. 3 m, hvor der så er placeret vinduer, som solen kan skinne indad.

Vinduerne er 120 cm brede, undtaget bryggersvinduet som er 60 cm bredt. Dørene er 90 cm, også yderdørene. Terrassedøren er 150 cm bred, dette er en skydedør.

Hoveddøren og bryggersdøren vender ud mod vejen, som ligger mod øst. Terrassen ligger så solen kommer ind fra syd og vest, der er ikke morgensol på den, men til gengæld er der sol fra middagstid og til solen går ned.

Tegningen er lavet i forholdet 1:100.

Side 19

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

19

Kloakplan:

Alt vand fra huset kaldes spildevand. Spildevandet skal afledes gennem et rørsystem, til en recipient. Kloakanlægget består af, en hovedledning, sideledninger, samt stikledninger, ned-løbsbrønde og nedgangsbrønde.

Spildevand opdeles i: Husspildevand

Regnvand og husdræn afløbssystem opdeles i: Huskloak

Hovedkloak

Der findes 2 systemer: Fællessystem

Separatsystem

Til dette hus er der valgt fællessystem, dvs. at alt spildevand og kloakvand, bliver ført igennem samme ledning ud til hovedkloakken i vejen.

Til hovedledningen skal der bruges 110 PVC, og side- og stikledninger bruges 110 PVC. Til drænsystemet bruges 80 PVC.

Der skal være et fald på rørledningerne på minimum 10^{o} /oo .

Diverse afløbsledninger samles i en hovedkloak af 1000 bt, inden vandet føres ud af stikledningen og ud i hovedkloaken.

Tegningen er lavet i forholdet 1:100.

Tværsnit:

På tværsnittet fremgår de enkelte detaljer tydeligt, da tegningen er lavet i forholdet 1:20.

Tværsnittet er taget ved børne-/ungdomsafdelingen, hvor man ser ud mod vest. Der er kun medtaget

noget af køkken og bryggers sektionen, da tegningen ellers blev for stor.

Facadetegninger:

Facadetegningen er den tegning hvor man ser bygningens udvendige design. Der er ikke nogen specielle detaljer på facaden, hvilket gør det nemt og overskueligt at se på.

Det som er med på tegningen, er bryggers- og hoveddøren, vinduer og tagrende. Altså de væsentligste ting, som man ser.

Tegningerne er lavet i forholdet 1:100.

Side 20

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

20

Beliggenhedstegning:

Bygningens beliggenhed betyder meget, når den skal vurderes. Der er nogle krav, som skal være overholdt, og det fx byggeprocenten.

Byggeprocenten må max. være på 25% af det totale grundareal. Grunden her er på 1150 m^{2}, og
derfor må der max. bygges på: 1150 m^{2} −25% = 862,5 m^{2}

  222
m 287,5m 862,5m 1150 =−

Huset er på 161,28 m^{2}, og opfylder derfor kravet.

                                     2
                                   m 161,28
Byggeprocenten for parcelhuset er:         =⋅     % 02,14 100
                                    2
                                  m 1150

Tegningen er lavet i forholdet 1:200.

Husets materialer:

I forbindelse med opføring af byggerier forudsættes det, at byggeriet udførers på en tekniske og håndværksmæssig forsvarlig måde, samt at de anvendte materialer og komponenter er holdbare og velegnede til formålet.

En forkert sammensætning eller et forkert valg af materialer, kan komme til at koste utroligt mange penge.

Tag:

Taghældning på 30 grader.

Brune teglsten.

Rygningssten.

Kipplanke.

38 x 57 mm lægter, den nederste på højkant.

63 x 125 mm spær.

25 mm afstandsliste.

5 mm asfaltsliste som undertag.

40 x 300 mm sternbræt.

22 x 100 mm underbrædder.

Tagrende.

Side 21

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

21

Loft indvendigt:

12 mm krydsfiner som vindbrædder.

Vindtæt pap.

Isolering af 100 + 75 + 100 mm mineraluld.

0,15 mm plastfolie som dampspær.

25 x 100 mm spredt forskalling.

13 mm gipsplader.

Ydervægge:

50 x 100 mm rem fastgjort til fundament med 4x40 mm hulbånd.

Kalk-sandsten med tilbageliggende fuge.

125 mm mineraluld.

100 mm letbeton-element.

Fundament:

Murpap.

Letklinke betonblok.

Beton.

50 mm trykfast mineraluld.

300 x 500 mm fundamentblokke.

Gulv:

150 mm kapillarbrydende lag.

100 mm trykfast mineraluld.

100 mm beton.

Afretning: Tørt sand og fugtspærre af 0,15 mm polyethylenfolie.

50 mm trykfast mineraluld.

22 mm spånplade.

Tæppebelægning.

Side 22

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

22

Konklusion:

Det har været utroligt spændende, at arbejde med projektet. Da det var vores første projekt, var det meget lærerigt, og man finder ud af en masse, som man ikke kendte til eller får forståelsen af, hvordan hele byggeriet bliver sat i gang osv.

Det har været en stor udfordring hele vejen igennem, man har været nød til at være klar til at starte på en ny tegning eller et nyt ”kapitlet” i rapporten.

Her i de sidste uger inden aflevering har været en meget stor udfordring, da man ar siddet og knoklet med at bliver færdig, vi i vores praktiske projekt kom bagud, dels pga. vejr og vind, men også pga. vi fik nyt projekt midt i forløbet, da der kom forhindringer hos den første bygherre.

Men alt i alt har det været sjovt og lærerigt at arbejde med dette projekt.

Side 23

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

23

Litteraturliste:

Bøger:

Titel: Bygningsreglement

Forfatter: Bygge- og boligstyrelsen

Udgivelsesår: 1995

Titel: Konstruktioner i småhuse

Forfatter: Henry Høffding Knutsson

Forlag: Statens Byggeforskningsinstitut

Udgivelsesår: 3. oplag 1987

Titel: Husbygnings materialer

Forfatter: Jens Mollerup

Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Udgivelsesår: 5. udgave 1991

Titel: Bygnings tegninger og konstruktioner

Forfatter: Hans Veileborg

Forlag: Erhvervsskolernes forlag

Udgivelsesår: 9. udgave1991

Samt de udleverede kopiark.

Side 24

Byggeri og Energi

Projekt: Parcelhus

24

Billag:

På de næste sider, er der tegninger af parcelhuset.

Tegning 1: Grundplan

Tegning 2: Kloakplan

Tegning 3: Tværsnit

Tegning 4: Facadetegninger

Tegning 5: Beliggenhedstegning