Countrymusik & amerikansk selvforståelse

Side 1

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

STUDIERETNINGSPROJEKT

STX 3.g

[navn fjernet], 3.D

STX 3.g

2013

Side 1 af 29

Side 2

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

This paper examines American country music's function in the USA, and in particular the history and daily life of the Southern States. The paper is operating on the assumption that history have had a great impact on American identity factors like for instance the strong sense of individualism associated in particular with the periods when settlements spread westward. The study focuses primarily on the Southern identity factors and values. The paper contains comparative analyses of three country songs each representing an important time in American cultural history and by examining various factors such as context, lyrics, instruments, and sound. The study indicates that the people of the Southern states' history is part of the answer to the significant relationship between conservatism, patriotism and country music. The music itself is part of conserving American values.

It is shown that modern day country music is headed in a whole new direction and, following a controversial statement towards former president G.W. Bush of the United States, country music finally forced many country fans to engage in society.

Side 2 af 29

Side 3

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING.................................................................................................... 3 COUNTRYMUSIKKENS UDTRYKSFELT...................................................... 4

En amerikaners ord...................................................................................... 6 Mainstream countrymusik .......................................................................... 6 Sound........................................................................................................... 7 ET NYT UDTRYK ............................................................................................ 8 Studieoptagelser .......................................................................................... 9 Analyse 1

”Cry, Cry, Cry”, Johnny Cash 1955..............................................................9 Tilstand og bevægelse ............................................................................... 10 Instrumenternes rolle og udtryk ................................................................ 11 Lyrik .......................................................................................................... 11 Delkonklusion............................................................................................ 12 ET VÆRDISÆT SOM INDUSTRI ..................................................................12 Analyse 2

”Wildflowers”, Dolly Parton 1987............................................................. 14 Tilstand og bevægelse................................................................................ 15 Instrumenternes rolle og udtryk ................................................................ 16 Lyrik.......................................................................................................... 17 Delkonklusion............................................................................................ 17 OPRØR I GENREN.......................................................................................... 18 Analyse 3

”Not Ready to Make Nice”, Dixie Chicks 2006......................................... 18 Tilstand og bevægelse ............................................................................... 19 DISUKUSSION:

Hvordan udfordrer Dixie Chicks countrymainstreamkulturen?.........................22

Fra patriotisme til nationalisme.................................................................23 Sammenfatning.......................................................................................... 23 FORTOLKNING OG KONKLUSION ............................................................ 24 LITTERATURLISTE........................................................................................ 24 Side 3 af 29

Side 4

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

INDLEDNING

Efter Depressionen i '20-erne og '30erne, efter 2. Verdenskrig og efter 9/11 i år 2001 har der været

brug for, at samles om de amerikanske værdier og genetablere troen på den amerikanske drøm:

Amerika som mulighedernes land, hvor enhver er sin egen lykkes smed. Og vigtigt var det at understrege, at det i hvert fald ikke var drømmen der havde slået fejl. For at forstå countrymusiks betydning og funktion i USA, går jeg i min tese ud fra, at amerikansk identitet og countrymusik hænger sammen. For at opnå en forståelse for de værdisæt genren repræsenterer, er det derfor afgørende at kende Amerikas baggrund og de grundlæggende begivenheder og kriser, der gennem historien har været med til at forme kulturen.

Historien om Amerikas tilblivelse er grundlæggende for amerikansk selvforståelse. USA's fælles og forholdsvis korte historie, sammenlignet med Europa, skaber et fællesskab og en, til tider, ekstrem tro på, at man er herre over sin egen skæbne.

Indbyrdes i landet i de forskellige delstater har forskellige forhold, præget udviklingen af selvforståelsen på forskellig måde. Borgerkrigen mellem nord- og sydstaterne har bl.a. haft stor indflydelse på, hvordan sydstaterne har udviklet deres selvforståelse. Indvandrere fra Irland og Skotland bragte deres folkemusik med til USA og slog sig ned i sydstaternes Appalachiabjerge.

Sydens folk lever stadig i dag forholdsvis isoleret på landet, væk fra storbyens ræs, hvilket sandsynligvis har formet og styrket det konservative værdisæt.

Mainstream country er i sin kerne konservativ og ofte også med nationalistiske tendenser for at kunne fastholde flere millioner lyttere. Countrygenren er i dag en stor industri og har siden begyndelsen af radioens masseudbredelse været meget kommerciel. Størstedelen af countryfans er konservative og derfor patriotiske. Countrymusikindustrien må give dem, hvad de vil have – og musikken afspejler derfor lytternes værdier og holdninger.

Opgaven er opbygget kronologisk med analyser af tre countrynumre som det bærende element.

Analyserne er brugt på en sådan måde, at de skaber en tidslinje, som har til formål at vise en udvikling i og musikkens rolle eller funktion i samfundet i sydstaterne.

Side 4 af 29

Side 5

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

Hvor meget fylder countrymusik i det moderne samfund i USA's sydstater i dag? Hvor er country på vej hen, og hvilken funktion har musikken? Dette vil blive analyseret og diskuteret i følgende opgave, hvor en historisk gennemgang med de tre musikanalyser som pejlemærker tjener til en forståelse af countrymusikkens rolle i amerikansk national identitet.

COUNTRYMUSIKKENS UDTRYKSFELT

Country er en musikgenre men først og fremmest en kultur. I samtlige republikanske delstater er

                                                                         1
antallet af countrykanaler ca. tre gange så højt som i de overvejende demokratiske delstater . Der

forefindes altså en sammenhæng mellem countrymusikkens popularitet og vælgernes præferencer i de sydlige stater i USA. David Firestein, ekspert i politisk kommunikation, udtaler i artiklen

                                   2
”Amerikanerne defineres af countrymusik” , at han har analyseret indholdet af de 50 mest populære

countrysange fra år 2000 til år 2004 og har konkluderet at de hyppigste temaer er ”gammeldags” værdier og referencer til familie. En tredjedel indeholder direkte referencer til Gud eller Biblen.

Derudover spilles den amerikanske nationalsang og hilsener fra soldater i Afghanistan dagligt på de

                          3
over 2000 countryradiostationer. Musikken er både identitetsafspejlende og identitetsskabende. En

beklædning, som hænger sammen med countrymiljøet er cowboyhatten og -støvlen, som oprindeligt var båret af landmænd i sydstaterne. Forankringen af denne dresscode afspejler en landkultur, som

                                                         4
forherliges. I 1925 stiftedes the Grand Ole Opry i Nashville, Tennessee

, som var et radio- og senere tv-show, der spillede countrymusik. Under Depressionen blev stedet et fristed, hvor nostalgien dominerede, og man kunne hygge sig sammen og glemme virkelighedens moderne verden.

The Grand Ole Opry mindede folk om, hvad countrymiljøet var. Et familiært samfund, et fristed som gennem krisetider blev mere og mere idealiseret.

Hollywood har haft en stor indflydelse på definitionen af countrygenren i form af western-film og idealiseringen af ”the cowboy”, som glorificerede landlivet; nybyggeren, pioneren, kernefamilien, den troende, den retfærdige og den hårdtarbejdende – dette liv, som i virkeligheden var et meget hårdt og fattigt liv, blev gjort til et forskønnet billede af de faktiske forhold for at samle Amerika

1 http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/19435:Udland--Amerikanerne-defineres-af-countrymusik

2 ibid

3 ibid

4 http://en.wikipedia.org/wiki/Grand_Ole_Opry

Side 5 af 29

Side 6

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d – igen efter krisen. Heltene i filmene havde de "gode, amerikanske værdier" og vandt altid.

Countrymusikken handler om identitet og ligeså gør de amerikanske valg – derfor har politik og country et tæt samarbejde. En statistisk baseret analyse af det amerikanske valg i 2004 viser en direkte sammenhæng mellem vælgernes foretrukne parti og antallet af countrymusik-radiostationer i

den pågældende stat.^{5} Republikanske kandidater forsøger ofte at få så mange countrymusikere med

på deres liste af støtter for at appelere til målgruppen. Bush's rødder i sydstaterne var groft understreget i form af hans cowboystøvler, sydstatsdialekt og ranch i Texas og kan ses som et forsøg på at etablere tillid i målgruppen og understrege sine amerikanske værdier.

Johnny Cash blev i 1970 inviteret af præsident Richard Nixon til at spille i Det Hvide Hus. Han blev bedt om at synge ”Okie from Muskogee”, en kendt countrysang som handler om at være imod modkulturen, altså hippierne, som protesterede mod krigen. Johnny Cash nægtede at spille den – ikke af politiske grunde, men han påstod, at han ikke kendte dem og ikke havde tid til at øve dem.

At han valgte at spille ”The Ballad of Ira Hayes” om en modig indianer, som blev dårligt behandlet

                                                                          6
efter sin hjemvenden fra krigen, peger på at Johnny Cash netop nægtede af politiske årsager.

EN AMERIKANERS ORD

                                   7
Den herboende amerikanske countryfiddler Mark Kline udtaler sig om præsidenters til tider

desperate forsøg på at vinde vælgere. Da Richard Nixon var præsident fra 1969 til 1974 kom han i

uføre med Watergate^{8} og han aflagde i den sammenhæng et besøg til Nashville, hvor han optrådte

med countrymusikere for at opnå støtte fra amerikanerne. Fordi han var republikaner, opførte musikerne et stort patriotisk show med ham.

”A lot of people my age thought it was a big joke, and scandalous that they let Nixon be on stage

- he had absolutely no interest in country music. This was just after the Vietnam war, and I'm sure conservative people wanted to believe and support Nixon because they felt too many people, mostly young Americans, had lost respect for the USA and its values.”

Mark Kline fortæller desuden, at mange countrymusikere som han kender hverken er konservative

5 Kristeligt

6 http://blog.nixonfoundation.org/2011/04/rn-welcomes-the-man-in-black-to-the-white-house/

7 Fiddling: violinspil brugt i country med en anden teknik og stemning end klassisk violin.

8 Watergateskandalen: Præsident Nixon blev opdaget i indbrud i Demokraternes hovedkvarter som endeligt førte til, at han nedlagde sit embede som den eneste amerikanske præsident nogensinde.

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Watergateskandalen?
highlight=watergate

Side 6 af 29

Side 7

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d – eller religiøse, men at teksterne blot er en del af kulturen og musikken.

”Country is a lot about playing the instruments and the sound of singing - and not so much the lyrics and messages the lyrics convey.”

Derudover fortæller han, at mange musikere ofte har en ironisk tilgang til mange countrysange – de kan ikke tage teksterne seriøst, men musikken er sjov at spille. Countrymusikken er en industri præcis som andre musikindustrier og mange lever af at spille musikken.

MAINSTREAM COUNTRYMUSIK

Country og blues minder i tema og harmonik om hinanden. Men countrymusikken har en lettere, gladere lyd. Dette er fordi countrymusik ofte spilles i dur, mens blues ofte spilles i mol. Meget countrymusik spilles over en dur-pentaton skala, nogle gange kaldet countryskalaen, mens mol-pentaton skalaen kaldes bluesskalaen. En pentatonskala består af 5 toner – det er en durskala uden

4. og 7. trin. Det vil sige, at en pentatonskala ikke indeholder halvtonetrin, altså ledetoner. Moderne country er et mix af country, pop, rock og endda blues og swing, så det er sværere at kategorisere musikken inden for skalaer. Hank Williams, som mange amerikanere mener er den mest indflydelsesrige countrysanger, understreger i den grad brugen af 1., 2., 3., 5. og 6. trin.

SOUND

Mange countrysangere synger på dialekt. Det giver en lidt vrængende karakter, som også er karakteristisk for dialekterne. Pointen er, at man skal kunne høre, hvor de kommer fra.

Countrys lyd er ofte meget nasal og skarp. Vokalen er, ligesom de instrumenter man spiller på i country, meget nasal. Strengeinstrumenter som banjo, autoharpe, guitar, mandolin og violin bruges i country til at skabe en nasal eller skarp lyd.

Det er karakteristisk for country at man ”glider” på tonerne. Dette høres både på vokalen og på slide-guitar og violin, som anvendes i næsten alt country. Countrymusikere og -sangere følger sjældent noden og bruger sjældent selv noder som det er almindeligt i folkemusik.

Groovet er ofte 4/4 eller 2/4, hvilket gør musikken let og dansebar. Stemningen er hoppende, frisk

Side 7 af 29

Side 8

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d – og bevægelig. Udtrykket er ubesværet og letbenet.

Instrumenter spiller tit solo i mellemspillene. Instrumenterne skifter fra gang til gang og giver plads til hinanden. Folkemusik handler om at spille sammen, synge, danse og have det sjovt.

Harmonikken er simpel. Typisk anvender melodien tonika, subdominant, dominant og næsten altid vekseldominant, hvilket gør musikken forudsigelig og meget sangbar. Folk kan hurtigt lære sangene og danse med. Vers, linjer eller omkvæd gentages ofte mange gange.

I country kan det lyde som om, at harmonikken ”skærer”. Det har i virkeligheden intet at gøre med intervaller, men med sangteknik. I Vestens musik synger man som regel overkomprimeret, dvs man bruger meget luft. Countrysangere derimod synger underkomprimeret, med meget større spænding i mellemgulvet, hvilket skaber en anderledes, skarpere klang.

ET NYT UDTRYK

Tiden efter 2. Verdenskrig er en brydningstid. Mange unge mænd kom hjem fra krigen i slutningen af 40'erne og start 50'erne. De havde svært ved at falde ind i det gamle og flytte hjem til forældrene igen, og dette frembragte et spirende ungdomsoprør. Krav på ny musik og nye måder at være sammen på gjorde sig gældende – drive-in biografer og burgerbarer begyndte deres storhedstid. De unge ville være sammen på nye betingelser og selv bestemme. Det populærmusikalske landskab var et stort sammensurium af mange forskellige stilarter som western swing, hillbilly (gammel country), blues, bluegrass og rockabilly. Udfra denne pool af stilarter udskiltes rock 'n' roll og den nyere

countrymusik^{9}. I modsætning til countrymusikken appelerede rockabilly til teenagere. Musikken

kombinerede rebelskhed, seksualitet, frihed og en rynken på næsen af autoriteter og forældrenes hverdag. Rockabillys afvigelse fra sociale normer var dog mere symbolsk end en realitet, og de unge fik aldrig deres revolution.

Den gamle countrylyd, som ofte fokuserede på arbejdslivet og ofte portrætterede tragiske temaer som ulykkelig kærlighed, utroskab og alkoholisme, begyndte i 50'erne at blive spillet i uptempo, i

9 http://en.wikipedia.org/wiki/Rockabilly

Side 8 af 29

Side 9

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d – energiske versioner med countryvokaler og boogie basfigur med det formål at få folk til at danse.

Musikken havde elementer af både country og blues og pegede mod fremtiden. Elvis Presley dukkede op samtidig med Johnny Cash og placerede sig selv midt imellem ”sort” blues- og gospelmusik og ”hvid” countrymusik. Elvis Presley begyndte at anvende trommer i musikken og ligeledes gjorde mange andre rockabillymusikere, hvilket var usædvanligt i countrymusik på dette

       10
tidspunkt .

STUDIEOPTAGELSER

Ekko, delay og reverb blev flittigt brugt i rockabillyoptagelser. For at skabe den rette sound var studierne ofte bygget med henblik på at opnå en akustik af live-lyd. Mikrofonerne blev placeret i bunden af rummet for at opnå denne effekt. Sammenligner man rockabillyversioner af countrysange, ses det at selvom form, tekster, akkorder og arrangementer er forenklet med tynd instrumentation, har rockabillyversionerne en fyldigere lyd grundet percussionspil – fx underdelinger af beatet for at opnå et andet eftertryk. Tempoet blev sat op og vokalerne blev mere

                                11
intense og fik en loose, flamboyant stil.

ANALYSE 1

”CRY, CRY, CRY”, JOHNNY CASH 1955

Johnny Cash's unikke mix af country, gospel og blues passede perfekt ind i tiden, hvor en ny stil fandt sit udtryk i 50'erne. Han gik imod alle countryregler, iklædte sig sort for at solidarisere sig med den underste underklasse, fik status som deres talsmand og blev alligevel en country arketype.

”Cry, Cry, Cry” er skrevet, sunget og spillet af Johnny Cash i 1955. Nummeret var Cash's første

         12
succesfulde og skød Johnny Cash's karriere i gang med 100.000 solgte singler alene i sydstaterne.

Johnny Cash selv har skrevet nummeret og han er akkompagneret af ”The Tennessee Two”, Luther Perkins på elektrisk guitar og Marshall Grant på bas.

10 Newsweek August 18, 1997 "Good Rockin' page 57

11 Go Cat Go!: Rockabilly Music and Its Makers. Craig Morrison. 1952. University of Illinois Press. page 30.

12 Nummer 14, http://en.wikipedia.org/wiki/Cry!_Cry!_Cry!#cite_note-oxfordmusiconline-1

Side 9 af 29

Side 10

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

Formled Struktur Funktion

I 8 t. intro

A 17 1. vers

A 17 2. vers

B 12 omkvæd

A 17 mellemspil

A 17 3. vers

A 17 4. vers

B 12 omkvæd

I 6 outro

Storform: AABAAAB-form

TILSTAND OG BEVÆGELSE

Akkorder: F, G7, C7, Bb vers:

T - T – T - T

T - T - DD - D

T - T – T - T

S – S – D - T omkvæd:

T – T – T - T7

S – S – T - T

D - D – T - T

Vokalens tonemateriale spænder ikke særlig vidt og kredser om grundtonen f og tonerne a, gis og g.

Det, som gør sangen speciel til trods for den simple form og tonemateriale, er Johnny Cash's syngemåde, brugen af vekseldominanten og skiftene mellem g, gis og a. Johnny Cash synger ikke lige på tonen, men anvender i udpræget grad glissando – han glider enten op eller ned på tonen, hvilket er et element af blues. Denne effekt anvendes også flittigt af andre countrysangere.

Side 10 af 29

Side 11

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

Melodien bygger på en pentaton durskala. Skalaen indeholder således f, g, a, c og d. Kun gis i vokalen skiller sig ud fra skalaen. Gis ligger lige mellem g og a, som begge indgår i den dur-pentatone skala, og som er lille terts i f-dur og giver en molfølelse. Denne blå tone tilføjer et blueselement. Subdominanten Bb indgår også kun i skalaen i form af dens store terts. G7 har her funktion som vekseldominant, et stiltræk der ofte anvendes i countrymusik.

INSTRUMENTERNES ROLLE OG UDTRYK

Sangen indledes af en karakteristisk guitarfigur og består af en optakt for at gå til subdominant, dominant og tonika i tonearten F-dur. Introen varer 4 takter og har også funktion som outro. Figuren spilles af Perkins på elektrisk halvakustisk leadguitar og bagved høres kontrabas og Johnny Cash på akustisk western guitar. Bassen spiller skiftevis grundtonen og kvinten i akkorden, mens Perkins på elguitar svarer ved at ligge mellem bassens pulsmarkeringer og skaber en modrytme. Perkins spillestil tager æren for ”Cash's signatur boom-chicka-boom-stil”. Hans guitar havde en fejl således at volume- og tonekontrollerne ikke virkede, og han dæmpede derfor de 3 basstrenge med håndfladen, så de ikke havde noget sustain. Dette er et vigtigt element for nummerets groove, da de dæmpede strenge får en percussiv funktion, og efterslagene tilføjer nummeret en lyd af whiskers eller et damplokomotiv, der kører gennem landet.

Når vokalen kommer på, ligger den akustiske guitar bagerst i lydbilledet. Nummeret beholder sit groove og sound hele tiden, og afbrydes kun af et udramatisk mellemstykke spillet af Perkins på guitar.

LYRIK

Teksten handler om en mand som har et forhold til en pige, der er sammen med en masse andre mænd, ”sugar-daddies”. Han har været tålmodig ”I wasted my time when I would try, try, try”, men han har fået nok nu, og han fortæller hende, at hun en dag kommer til at fortryde, og at hun da vil komme grædende tilbage til ham;

”You're gonna cry, cry, cry and you'll want me then

It'll hurt when you think of the fool you've been

Side 11 af 29

Side 12

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d – you're gonna cry, cry, cry”

Temaet er simpelt og beskriver et ”hverdagsproblem” - det er ikke racisme eller krig, der bliver sunget om. Cash og andre country- og rockabillysangere generelt sang ofte om melodramatiske, nostalgiske eller tunge emner, som mange kan relatere til – og som spilles i dur – dog med et molelement i form af den blå tone gis, som synges i vokalen.

Johnny Cash var 23 år på dette tidspunkt, og teksten beskriver en ny ungdom, som går i byen, en ny seksualmoral, og en kæreste som er sammen med mange forskellige mænd: ”Everybody knows

where you go when the sun goes down / I think you only live to see the lights up town”. Han tackler

det ikke ved at slå sig på alkoholen eller skrive lange kærlighedsbreve til hende – ”utrotemaet” tager en ny drejning og Cash har en kynisk, ligeglad attitude over for pigen: ”You'll call for me but I'm gonna tell you bye, bye, bye”.

DELKONKLUSION

Johnny Cash's ”Cry, Cry, Cry” bliver udgivet i en musikhistorisk rigtig vigtig tid. Det er her man ser de første tegn på rockmusik – country og blues er på vej i en ny retning og Johnny Cash er med til at ændre retningen på den tids musik.

I musik og tekst ses mange faktorer, som bryder med traditionel countrymusik, eksempelvis instrumentering, groove og sangmåde.

I USA kommer stiludtryk fra mange forskellige steder, da alle (undtagen de indfødte) er efterkommere af indvandrere eller slaver. Hvis alle disse stilpåvirkninger ikke havde været til stede i USA, havde forudsætningerne for at country, blues eller rock 'n' roll kunne opstå, ikke fandtes.

Rammerne former musikken. ”Cry, Cry, Cry” er et produkt af, at der sker nogle ting i samfundet i sydstaternes '50ere, som er med til at definere den ufærdige countrygenre.

Side 12 af 29

Side 13

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

ET VÆRDISÆT SOM INDUSTRI

I slutningen af 1980'erne er country blevet en kæmpe industri. Musikken lyder - og skal lyde - som gamle dage. Musikken fortæller intet nyt, men er tværtimod med til at fastholde et billede af fortiden, gamle dage. Intet peger fremad, alt peger tilbage. Countrymusikken var forudsigelig og indeholdt de gamle værdier. Det er bemærkelsesværdigt, at musikken 60 år efter, i en moderne tid, stadig holder fast i de gamle værdier.

Tiden efter 2. Verdenskrig prægedes af en værdikamp mellem USA og Sovjetunionen. Den Kolde Krig spændte fra slutningen af 2. Verdenskrig til Berlinmurens fald i 1989. USA skulle i højere grad profilere sig selv som retfærdighedens beskytter, frihedens forkæmper, verdens politibetjent – USA skulle være det land, som Vesten så op til. Værdikampen handlede om individet i USA versus staten. Frankrig og England var fysisk hårdt ramt af krigen, men ikke USA, derfor kunne USA dominere. USA's Marshall-hjælp opbyggede Europas økonomi og skabte derved et kundegrundlag til at købe de amerikanske varer – det medførte, at alt blev defineret i USA. Samtidig skabtes en hype omkring det store USA, ”Guds eget land”. De amerikanske værdier stod som sejrsherrer. Og countrymusik var en god måde at sprede de amerikanske værdier på, også inden for landets egne grænser. Det var dejlig nemt at lytte til, og så længe folk får serveret noget, de godt kan lide, stiller de ingen kritiske spørgsmål, og efterspørger ikke noget, man ikke kan eller vil levere.

Countrymusikken mættede folk med 'feel good' og blev en del af amerikansk kulturimperialisme.

Countrymusikken blev kulturelt fastfood – nemt at producere, hurtigt at fordøje, smagte godt og gav en god fortjeneste. Desuden var den kæmpe countryproduktion og -efterspørgsel muligvis et udtryk for selvfornægtelse - en løgn, der gentages tilpas mange gange, ender med at blive en sandhed.

Dolly Parton, landmandsdatteren med den søde og lette stemme har i høj grad været med til at definere countryscenen og -industrien. Hun er et ikon i musikverdenen og et levende bevis på den amerikanske drøm. Hun har gennem sit liv og karriere bevist, at selvom hun voksede op under trange kår blandt 12 søskende har otte af hende singler ligget nummer 1 på countryhitlisterne fra

1974 – 1980, og med eget tv-show, skuespilkarriere, forlystelsespark og filmproduktionsfirma har Dolly Parton formået at blive en af de rigeste og mest succesfulde kvinder i verden med over 100 Side 13 af 29

Side 14

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

                   13
millioner solgte albums . Dolly Partons glimmerstrøede outfits og parykker – og ikke mindst

hendes talrige plastikoperationer - har siden hendes ungdom ofte overstrålet hendes talent og originalitet, men hendes succes er siden 80'ernes fornyede interesse for country kun steget, og har ofte i sangskrivningen bevæget sig udover det ortodokse countrymiljø med afstikkere i både pop og soul.

ANALYSE 2

”WILDFLOWERS”, DOLLY PARTON 1987

”Wildflowers” er et eksempel på en mainstream countrysang – den er arrangeret til at lyde ”gammel”, med autoharpen som den mest fremtrædende ”gammeldags-etiket”.

”Wildflowers” er skrevet af Dolly Parton og optrådte på LP'en ”Trio” fra 1987 med Emmylou Harris og Linda Ronstadt. Sangen handler om rastløshed og trangen til at bryde fri. Parton bruger blomster som metafor for dette, og konkluderer at ”wildflowers don't care where they grow”.

Den vedlagte lydfil indeholder den originale indspilning, som indeholder autoharpe, western-guitar, mandolin og violin og er arrangeret så den lyder som et gammeldags, traditionelt countrynummer. I de første 41 takter er vokalen (med under- og overstemme i omkvædet) udelukkende akkompagneret af autoharpe . Dette giver sangen netop det præg, som ønsket, og lyden kan

                                       14          15
sammenlignes med den populære Carter-families tidlige musik . ”Wildflowers” nåede U.S.

                         16
Country hitlistens top 10 i 1988 .

Formled Struktur Funktion

I 8 t. Intro

13 http://www.therichest.com/celebnetworth/celeb/singer/dolly-parton-net-worth/

14 Carter-familien: Den første country-vokalgruppe som blev countrystjerner. Gruppen bestod af varierende familiemedlemmer, bl.a. June Carter, Johnny Cash's kone. Carter-familien indspillede mellem 1927 og 1956

15 Eksempelvis 'Wildwood Flower': http://www.youtube.com/watch?v=ewnfWoSQz3o. Optagelsen er fra '40erne.

Videoen er også vedlagt som lydfil

16 http://en.wikipedia.org/wiki/Wildflowers_(Dolly_Parton_song)

Side 14 af 29

Side 15

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

A 24 t. 1. vers

B 8 t. Omkvæd

A 24 t. 2. vers

B 8 t. med 4 t. mellemspil Omkvæd

A 24 t. 3. vers

B 8 t. Omkvæd

A' 8 t. 1/3 vers

B 8 t. Omkvæd

A 32 t. før fade Nynnestykke m. fade

Storform: ABABABABA

TILSTAND OG BEVÆGELSE akkorder: Bb, Eb, F (7)

Vers:

T T S T T D T T

T T S T T D T T7

S S T T S S T D

Omkvæd:

T T S T T D T T

Dolly Partons sopran er sød og let, men de små fraseringer undervejs i sangen gør, at hun ikke bliver for sukkersød. Emmylou Harris og Linda Ronstadt tilføjer uanstrengt alt og 1.-sopran.

Fra t. 24 – t. 32 synges en understemme og efterfølgende altid både under- og overstemme på strofen, ”Wildflowers don't care where they grow”.

Desuden synges der altid med på de to sidste linjer af hvert vers – med undtagelse af vers 3, hvor der synges ”uh”. Dog synger anden- og tredjestemmen med på ”gooo...”

Side 15 af 29

Side 16

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

Melodien benytter lineær melodik, og nummeret spilles over en dur-pentatonskala Bb-dur. Eb, der her fungerer som subdominant, er med i skalaen i form af det 6. trin i skalaen, som altid er den store terts i subdominanten.

Tonerne i Bb-pentaton skala: Bb – c – d – f – g

Akkorderne i Wildflowers: Bb – Eb – F

INSTRUMENTERNES ROLLE OG UDTRYK

Intro startes i tonearten Bb-dur og spilles af autoharpe som spiller akkordgrundlag. I takt 9 begynder verset, og Dolly Parton synger udelukkende akkompagneret af autoharpen helt til 2. vers i takt 41.

Her markeres overgangen fra den tyndt instrumenterede 1. del af nummeret med kantslag på 2- og

4-slaget. Samtidig kommer akustisk western-guitar og kontrabas på. Udtrykket er enkelt, ubekymret og livligt med et roligt tempo og tryg, forudsigelig harmonik. Groovet er ens hele vejen gennem nummeret og holder beatmarkeringerne på 2 og 4 (kantslag) mens guitar spiller anslag i en

                                    17
ottendedelsrytme over akkorder. I 2. omkvæd

underbygger en mandolin den ”gammeldags” sound.

Herfra danner langstrøgne synth-strygerunderlægninger et fyldigt klangtæppe og danner sammen med violin en dejlig bund i nummeret. Violinen får mere plads og spiller mere frit i et langt instrumentaltstykke med Dolly Partons nynnen indover, hvorefter nummeret langsomt fader ud.

Violinen får mere frit løb i nynnestykket i slutningen af sangen. Her spilles et violinriff med hoedown-strøg (kan særlig tydeligt høres ved 3:03 på lydfilen).

Hoedown er en dans, men også en rytme som violiner i country og især bluegrass ofte spiller.

Figuren , som af fiddlers kendes som syncopated shuffle, er meget rytmisk, hurtig og simpel, og kan spilles med mange variationer og underdelinger. Strøgene er korte. I country kaldes violiner ofte for fiddles – instrumentet er det samme, men teknikken er forskellig. Fiddles er ofte stemt alternativt

17 Lydfil: 01:25

Side 16 af 29

Side 17

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d – for at opnå en anden sound. Musikeren anvender dobbeltgreb, altså flere toner ad gangen, og spiller med medklingende strenge. Endvidere anvendes alternative stemninger i fiddling for at opnå en den specielle sound, og for lettere at kunne spille akkorder. Violinen bruges i højere grad som et akkompagnement end som et melodibærende instrument.

Det er en 2/4-rytme – 1 fjerdedel efterfulgt af 2 ottendedele eller 4 16-dele – eller andre

underdelinger. Da der ikke er så langt mellem 1-slagene, som er betonede, giver det en ”tung-let” rytme som tilføjer en lethed, friskhed og en fremdrift. Et tydeligere eksempel på howdown-rytmen kan høres i denne video fra 01:15:

                                        18
https://www.youtube.com/watch?v=DsIBS0l7Hqg

Dolly Parton synger med meget vibrato og glider på mange af de lange toner - begge sangteknikker, som er udbredt i countrymusikken. Dette kan allerede høres i første linje på ”alive”, ”flowers”, ”I”, ”wild”. Dolly Partons vokal gør, at det ellers simple nummer skiller sig ud og bliver specielt.

Solovokalens dynamik ligger ens hele sangen igennem, men hele nummeret stiger i styrke, når instrumenterne kommer ind efter første vers og omkvæd. Alt i alt skabes en sound som er behagelig og overskuelig med en del indre bevægelse.

LYRIK

Man kan ikke undertrykke kraften i en blomst: man kan ikke bestemme hvor eller hvordan den skal gro. Sangen handler om, at man ikke kan holde en fri sjæl nede og bruger en blomst som metafor.

Den gammeldags sound passer til sceneriet i teksten, som kunne være en pendant til Dolly Partons barndom på landet. Budskabet er, at man ikke skal være bange for at søge frihed, og at man altid overlever, bare man ”gror frit”. At den er i dur gør budskabet mere optimistisk.

Intet peger fremad, det er meget trygt og teksten handler om ufarlige ting. Den undgår stillingtagen til politik, religion og socialrealisme; nummeret er et glansbillede og er udtryk for, hvad lytterne i sydstaterne efterspurgte på dette tidspunkt.

18 Også vedlagt som lydfil

Side 17 af 29

Side 18

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

DELKONKLUSION

I år 1987 er countrymusikken gået tilbage til rødderne. Intet peger fremad, tværtimod er pointen, at alt skal pege tilbage. Der var stor efterspørgsel på amerikanske værdier, det konservative og trygge blev mainstream, og en industri opstod. Mange levede af countrymusik, men var ikke nødvendigvis alle eksponenter for den konservative tendens omkring værdiaspektet; ”de gode gamle dage”, som countrymusikken udtrykker.

OPRØR I GENREN

Værdi-industrien voksede og voksede, og countrymusikken var meget forudsigelig og handlede udelukkende om de gamle amerikanske værdier. Dixie Chicks, en countrygruppe bestående af tre unge piger, Natalie Maines og søstrene Emily Robinson og Martie Maguire, dominerede i år 2003 countryhitlisterne og var langt fra kontroversielle. De fulgte alle countryens regler og blev elsket af mange, fordi de var et fint eksempel på ungdommen, som førte traditionerne og værdierne videre.

Siden er de tre texanere blevet truet på livet, kaldt forrædere, blacklistet fra radioen og blevet forsøgt sat på tvangspension inden de i 2007 kom tilbage i spillet og løb med fem Grammy priser.

Gruppens karrieres dramatiske detour blev udløst, da Natalie Maines, en uge inden USA's invasion af Irak, til en koncert i London udtalte:

“Just so you know, we’re on the good side with y’all. We do not want this war, this violence, and

                                                       19
we’re ashamed that the president of the United States is from Texas.”

Countrylytterne er generelt set alle fra Bibelbæltet, de såkaldt røde stater, der med et klart flertal havde stemt på Bush i år 2000, og countrylytterne er om muligt endnu mere konservative end den tidligere præsident. På få dage blev Dixie Chicks hevet af hitlisterne og blev ikke spillet af countryradiostationerne.

”Det var åbenlyst, at store dele af musikindustrien endnu ikke var parat til at tilgive, hvad de betragtede som en dødssynd. Countrymusikken står stærkest i de stater, hvor støtten til krigen holdt

sig længst.”^{20}

19 http://www.thenation.com/blog/173271/ten-years-ago-today-dixie-chick-dared-hit-bush-war-and-hate-campaign-

began

20 Tre modige piger står fast

Side 18 af 29

Side 19

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

ANALYSE 3

”NOT READY TO MAKE NICE”, DIXIE CHICKS 2006

”Not Ready to Make Nice” udkom som første single på Dixie Chicks syvende album, ”Taking the

Long Way” i 2006. Det er gruppens største hit i USA til dato^{21} og er skrevet af Natalie Maines,

Martie Maguire, Emily Robinson og Dan Wilson. ”Not Ready to Make Nice” vandt tre Grammy

priser i år 2007^{22} og i år 2009 udnævnte Rolling Stone Magazine nummeret til at være den 77.

               23
bedste sang i årtiet . Sangen understreger, at gruppen ikke fortryder, hvad Natalie Maines udtalte

om præsident Bush i år 2003. Musikanmelder for USA Today, Brian Mansfield kommenterede følgende på sangen: "They're 'Not Ready to Make Nice' with the yahoos who threatened their lives over an offhanded comment. So give the Chicks credit for sticking to their guns, and give them more

                    24
for getting on with life.”

Dixie Chicks distancering fra den ortodokse countrylyd og overgangen til pop/rock-country på

”Taking the Long Way” giver mening efter kontroversen med Bush. Gruppen tog endelig skridtet – og fik sparket – mod at finde deres egen stil og skrive deres egne sange.

Formled Struktur Funktion

I 4 t. Intro

A 8 t. 1. vers

A 8 t. 2. vers

B 8 t. + 1 t. Omkvæd

A 8 t. 3. vers

A 9 t. med 4 t. mellemspil 4. vers

B 8 t. Omkvæd

B 8 t. med 5 t. mellemspil Omkvæd

A 8 t. 5. vers / outro

Storform: AABAABBA

21 http://en.wikipedia.org/wiki/Not_Ready_to_Make_Nice
22 http://www.billboard.com/articles/news/1055098/dixie-chicks-soar-blige-chili-peppers-win-big-at-grammys
23 http://www.rollingstone.com/music/news/the-2000s-best-of-the-decade-the-new-issue-of-rolling-stone-
24 http://usatoday30.usatoday.com/life/music/reviews/listen-up_x.htm

Side 19 af 29

Side 20

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

TILSTAND OG BEVÆGELSE

Vers: Ebm, Db, Gb, Cb(9)

Tp – D – T – S

Tp – D – S – S

Omkvæd: Gb, Db, Ebm, Cb(9)

T – D – Tp – S

T – D – Tp – S

Nummeret sættes i gang i paralleltonearten Gb-dur, for at opnå et dramatisk dyk fra es til des. En western-guitars metalstrenge runger på et dybt e, som dirrer af vrede, foragt og stædighed. Efter 4 takter bryder Natalie Maines fine og nærværende vokal ind og synger første vers kun akkompagneret af den akustiske guitar, som nu har erstattet de brudte akkorder med sammenhængende.

I takt 12 spiller trommeslageren en kort optakt på to tam'er og nogle få melodramatiske countrytoner fra en elektrisk guitar sniges ind og indleder 2. vers. Vokalen ledsages nu af en elektrisk rytmeguitar og hi-hat, og stortrommen spiller tørt et diskret og tilbagetrukkent beat. I sidste linje, takt 19, føres en dyb og tyk elektrisk bas som modstykke til den skarpere lyd af elguitaren og de tykke metalstrenge på westernguitaren.

For at demonstrere, at dette er en moderne countrysang med rock- og poppræg, spiller stor- og lilletromme 2 takters ottendedele som opbygning til omkvædet.

Omkvædet er en forløsning fra subdominant til tonika, intensiteten stiger og vokalen bliver kraftigere og mere rå – hele sangens udtryk er hævet et niveau. Emily Robinson og Martie Maguire, trioens resterende medlemmer, lægger to understemmer på Natalie Maines sopran og bliver der hele omkvædet og de efterfølgende. Trommesættet får frit løb på bækkenerne, og elguitaren spiller lange helnodeakkorder. Bassen har hele nummeret sin egen baslinje, som skaber god bund i den ellers overtonedominerede instrumentsammensætning. Inden 3. vers er der et kort break, som afskærer omkvædet og får det til at virke større og mere dramatisk frem for at fortsætte i verset med Side 20 af 29

Side 21

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d – samme intensitet og styrke.

3. vers fortsætter dog i en lidt højere intensitet end de to forgående og opnår større dybde ved lange

                        25
blæs basunlyd fra synthesizer . Dette er det eneste sted - foruden sidste omkvæd – at basunlyden

optræder, men den har til gengæld en dynamisk opbyggende funktion til næste versvariant, hvor lyden fortsætter til omkvædet. Den næste versvariant, som begynder i takt 38, er 10 takter lang og fungerer som et kontraststykke. Stykket spilles over samme akkorder som versene men formledet er længere og harmonik og rytmik er varieret. Intensiteten er høj. Kontraststykket slutter på ”åbent” på subdominant og leder tilbage til omkvædet som starter i tonika. Få takter inden kontraststykket sættes i gang, spiller et klaver brudte akkorder og fortsætter over i kontraststykket sammen med et par dybe, tørre violinstrøg spillet af Emily Robinson. Nogle få elorgelakkorder spilles over de første

2 linjer og intensiteten opbygges af strings med masser af rumklang fra synthesizer, som dramatisk underbygger forsangerens aggressive vokal, der næsten slår over i råben.

Det er også her, at de stærke følelser kommer til udtryk i teksten, eksempelvis i strofen:

”And how in the world can the words that I said / Send somebody so over the edge / That they'd
write me a letter sayin' that I better / Shut up and sing or my life will be over”

Natalie Maines refererer til de dødstrusler, hun modtog, efter hun kom med en offentlig, negativ udtalelse om præsident Bush. Sangen har som helhed en universel mening, og ”I'm not ready to make nice, I'm not ready to back down” kan forstås på flere planer, men i dette stykke bliver hentydningerne mere konkrete, og Maines følelser høres tydeligt i hendes frustrerede, rå stemme og det fyldige, store akkompagnement. De langtrukne strings bliver til fjerdedele, så ottendedele og sammen med trommesættets rundgang udløses spændingen med store armbevægelser til tonika i 4 takters mellemspil inden omkvædet. Omkvædet synges med samme intensitet og styrke men i højere grad med en hjemmefølelse, da det går i tonika. For intensitetens og dramatikkens skyld råber og skriger Natalie Maines i baggrunden, og man får en klar fornemmelse af, at dette nummer kunne være skrevet som en form for selvterapi.

I gentagelsen af omkvædets sidste linje vender vi tilbage til stemningen fra starten af sangen, en stor del af instrumenterne skæres fra, og den nu sårbare og trætte vokal er tilbage med basun-synth,

25 Lydfil: 01:26

Side 21 af 29

Side 22

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d – elorgel, hihat, bas og akustisk western-guitar. Sidste vers er en gentagelse af det første, og Natalie Maines er ladt tilbage med guitarens arpeggio-akkorder med reverbeffekt. Guitaren slutter i en plagal halvslutning på dominanten (Db) som ikke opløses til tonika, men til subdominanten (Cb).

Slutningen ”skuffer” yderligere, ved at tertsen er erstattet af sekunden - man får ikke forløsning eller en ”komme-hjem-følelse”. Dette er nok heller ikke meningen, at man skal få, når man hører nummeret. Gruppens formål er at komme med et statement: ”I'm not ready to make nice” - at informere lytterne om, hvilke følelser og handlinger der har været indblandet i tiden efter Bush-episoden og samtidig at provokere – og derfor ”giver de ikke op” eller slår sig til ro, ved at slutte nummeret i tonika.

HVORDAN UDFORDRER DIXIE CHICKS

COUNTRYMAINSTREAMKULTUREN?

Dixie Chicks prikker hul på ballonen. De deler vandene og tvinger countryfans til at tage stilling.

Men at countrymusikken havde bygget sig større, stærkere og mere konservativ og patriotisk end nogensinde før, gør ”forræderiet” så meget større. Moderne country er en blanding af alle mulige genrer og stilindtryk, og derfor er nummeret ikke specielt redefinerende. Dixie Chicks var mainstream før Bush-udtalelsen, fordi de overholdt reglerne. Dixie Chicks var forrædere; de brugte countrymusikken til noget, man ikke måtte. Countrymusikken har før set protestsangere, men aldrig har en gruppe så populære som Dixie Chicks gjort noget så kontroversielt. Dixie Chicks var elsket af mange fordi de var unge, dygtige musikere, som spillede deres forældres generations musik - de realiserede forældrenes drømme. De appellerer til ungdommen i modsætning til mainstreamkulturen som appellerer til voksne. Derudover er de kommet frem i en tid, hvor massemedierne spiller en meget stor rolle, man tager på store turneer, der er tv, internet. I gamle dage kunne radiostationerne kontrollere, hvad der var populært, men man kan ikke kontrollere internettet. Derfor lykkedes det ikke at boykotte pigernes karriere.

Alt væltede, fordi de tillod sig at have en mening. Udtalelsen var kontroversiel i USA, og især i

Sydstaterne. I dokumentaren ”Shut up and sing”^{26}, som følger Dixie Chicks i tiden efter episoden,

26 Shut up and sing: Barbara Kopple & Celia Peck, Cabin Creek Films, USA, 2006

Side 22 af 29

Side 23

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d – udtrykker en eks-fans, at Dixie Chicks ved at kritisere præsidenten viser mangel på respekt for de værdier, som country står for. Deres udtalelse blev en del af bandets identitet, og deres image var nu en ufrivillig blanding af politik og musik. Natalie Maines udtaler i dokumentaren; ”It wasn't a political statement”. Men udtalelsen er føjet til gruppens symbolværdi og beviser hvor vigtige de konservative værdier er for fans af countrymusikken.

FRA PATRIOTISME TIL NATIONALISME

Episoden har samtidig affødt en endnu mere nationalistisk fløj af det i forvejen patriotiske og ofte

nationalistiske countrymiljø. Efterfølgende 9/11 i år 2001 havde Bush-episoden i år 2003 en vis

effekt på amerikanernes identitetsfølelse. Eksempelvis har Toby Keith og Darryl Worley, som er

mainstream countrysangere, i årene efter 9/11 udviklet deres patriotisme til aggressiv nationalisme.
Darryl Worleys sang ”Have you forgotten” om ofrene i 9/11 nåede nummer 1 på hitlisterne i år
2003^{27} og indeholder strofen: ”Some say this country's just out looking for a fight / well, after 9/11
man I'd have to say that's right”^{28}. Toby Keith sympatiserer især med soldaterne og har desuden

været i offentligt skænderi med Dixie Chicks på grund af sin sang 'Courtesy of the Red, White, and

Blue'^{29}, som Natalie Maines kaldte ignorant^{30}. Han udsendte efterfølgende redigerede billeder med

Natalie Maines og den forhenværende irakiske diktator Saddam Hussein, som poserede sammen som et forelsket par. I videoen til hittet ”Courtesy of the Red, White, and Blue” synger Keiths fans begejstret med på stroferne:

”This big dog will fight / when you rattle his cage / And you'll be sorry that you messed with the
U.S. Of A. / 'cause we'll put a boot in your ass / it's the American way^{31} ”

Historien har vist, at amerikanerne efter krisetider forsøger at holde ekstra godt fast i de amerikanske værdier. Ligesom vi i Danmark efter besættelsen i 1945 aldrig har været mere danske.

Første og anden verdenskrig og Depressionen var hårde for USA, men 9/11 var et angreb på

27 http://en.wikipedia.org/wiki/Darryl_Worley#Have_You_Forgotten.3F_.
28 http://www.cowboylyrics.com/lyrics/worley-darryl/have-you-forgotten-3876.html
29 http://www.cbsnews.com/news/courtesy-of-the-red-white-blue-/
30 http://top40-charts.com/news.php?nid=3488
31 http://www.cowboylyrics.com/lyrics/keith-toby/courtesy-of-the-red-white-and-blue-10125.html

Side 23 af 29

Side 24

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d – amerikanske værdier og slog meget hårdt på nationen. Identitet fornyes hele tiden ved markante begivenheder og historien ses i nyt lys, i nutidigt perspektiv. For at bearbejde en national opfattelse af, ”at måtte videre”, kan det være betryggende og nødvendigt at holde fast i de værdier man kender og gøre som man gjorde ”i gamle dage”.

SAMMENFATNING

Før Dixie Chicks' udtalelse var countrymusikken fuldstændig forudsigelig og tryg. I år 2013 ser countrymusikken helt anderledes ud. Dixie Chicks satte noget i gang som engagerede countrymiljøet. Pludselig begyndte countrymusikken at betyde noget. På visse punkter redefineredes countrymusikken. Country er på vej et nyt sted hen men retningen er usikker. Man kan konkludere, at der er sket meget mere, de sidste 30 år, end der skete fra 'Cry, Cry, Cry' i '55 til

'Wildflowers' i '87.

FORTOLKNING & KONKLUSION

Med udgangspunkt i analyserne kan jeg konkludere, at rammerne skaber countrygenren, som det kommer til udtryk i Johnny Cash's nummer ”Cry, Cry, Cry” fra 1955. Genren begynder at defineres i tiden efter 2. Verdenskrig af Johnny Cash blandt andre kunstnere. Gennem tiden har genren udviklet sig til en kultur – materielle og ikkematerielle resultater af menneskelig aktivitet føres videre i en stor pakke. Religion følger med, musiksmag følger med, normsæt, dresscode og politisk overbevisning følger med. Countrygenren var ikke opstået som industri i 70'erne og 80'erne, hvis ikke der havde været efterspørgsel på denne kultur og de værdisæt den repræsenterer. Dixie Chicks prikkede hul på ballonen, men genren kollapsede ikke. Den blev blot bredere, hvilket var uundgåeligt grundet af generationsskiftet.

Historiens gang sætter rammerne for opståen af kulturer, og kulturer kan sætte rammerne for historiens gang. Countrymusik har som kultur uden tvivl en styrkende og konserverende effekt på sydstaternes værdisæt og identitetsfølelse.

Side 24 af 29

Side 25

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

LITTERATURLISTE

Primære kilder

Cash, John R.: ”Cry, Cry, Cry”, BUG Music 1956

Parton, Dolly: ”Wildflowers”, Velvet Apple Music 1986

Maines, Natalie m.fl.: ”Not Ready to Make Nice”, Sugar Lake Music 2005

Sekundære kilder

Interview med herboende bluegrassmusiker Mark Kline fra Kansas

Fox, Aaron A.: Real country, Duke University Press 2004

Dutton, Monte: True to the roots, University of Nebraska Press 2006

Grønager, Johannes: Nøgle til musikken – grundlæggende musikteori, Systime 2003

Grønager, Johannes m.fl.: Rockmusik i tid og rum, Systime 2010

Lynd, Robert Staughton og Helen Meryll Lynd: Middletown in transition – A study in cultural conflicts, Harcourt, Brace and World Inc. 1937, s. 405 – 416

Pecknold, Diane: The selling sound – the rise of the country music industry, Duke University Press

2007

Rasmussen, Annegrethe og Peter Brøndum: USA: En idé eller en nation? USA's udfordringer, Colombus 2012, side 3

Streissguth, Michael: Johnny Cash at Folsom Prison, Da Capo Press 2004

Willman, Chris: Rednecks & bluenecks – the politics of country music, The New Press 2005 Side 25 af 29

Side 26

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

Boas, Anders: Gud, country og fædreland. Weekendavisen, 29. august 2008, Sektion: 1 side 9 Andersen, Marianne Krogh: Hillbilly Dalai Lama. Weekendavisen, 3. maj 2013, Sektion: Kultur side 11

Christensen, Ralf: Hvid mands byrde: De synger – og folk begår selvmord. Politiken, 17. oktober

2004, side 1

Cohen, Jonathan: Dixie Chicks Soar, Blige, Chili Peppers win big at Grammys. Billboard.com, 12.

februar 2007:

http://www.billboard.com/articles/news/1055098/dixie-chicks-soar-blige-chili-peppers-win-big-at-
grammys (dato: 18/12-13)

Gannon, Frank: RN welcomes The Man in Black to the White House. blog.nixonfoundation.org, 17.

april 2011:

http://blog.nixonfoundation.org/2011/04/rn-welcomes-the-man-in-black-to-the-white-house/ (dato:
19/12-13)

Justsen, Klaus: Tre modige piger står fast. Jyllands-Posten, 14. marts 2007, Sektion: JP side 19 Laura, Heidi: Hjem til det lille hus på prærien. Weekendavisen, 25. marts 2011, Kultur: side 3 Høi, Poul: Den amerikanske sang. Berlingske Tidende, 1. juni 2003, Sektion: 2, Magasin side 3 Leung, Rebecca: Courtesy of the Red, White & Blue, CBSnews.com, 28. oktober 2003

http://www.cbsnews.com/news/courtesy-of-the-red-white-blue-/ (dato: 18/12-13)

Mitchell, Greg: Ten years ago today a Dixie Chick dared to hit Bush on war – and a hate campaign began. Thenation.com, 10. marts 2013:

http://www.thenation.com/blog/173271/ten-years-ago-today-dixie-chick-dared-hit-bush-war-and-
hate-campaign-began (dato: 18/12-13)

Pedersen, Niels: Der er ikke noget at undskylde. Jyllands-Posten, 10. juni 2006, side 12 Permin, Sandra Boss: Countryfans svigter republikanerne. Information, 9. februar 2008, Sektion: 1

side 12/13

Side 26 af 29

Side 27

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

Nyholm, Sidsel: Amerikanere defineres af countrymusik. Kristeligt Dagblad, 3. november 2003:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/19435:Udland--Amerikanerne-defineres-af-countrymusik
(dato: 10/12-13)

O Brother, where art thou?: Joel Coen, Ethan Coen, Touchstone Pictures, USA, 2000

Shut up and sing: Barbara Kopple & Celia Peck, Cabin Creek Films, USA, 2006

The joy of country: Andy Humphries, BBC, Storbritannien, 2011

Walk the line: James Mangold, Fox 2000 Pictures, USA, 2005

Musikipedia

http://www.musikipedia.dk

Roughstock's History of Country Music

http://www.roughstock.com/history/ (dato: 10/12-13)

Country og western, Den Store Danske Encyklopædi

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Folkemusik/country_og_western?
highlight=usa%20country (dato: 13/12-13)

USA (Populærmusik), Den Store Danske Encyklopædi

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Rytmisk_musik/Udenlandske_musikere_og
_grupper/USA_(Populærmusik)?highlight=usa%20country (dato: 13/12-13)

Side 27 af 29

Side 28

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

USA (Musik), Den Store Danske Encyklopædi

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Ikke-
europæiske_lande/USA_(Musik)?highlight=usa%20musik (dato: 13/12-13)

USA (Historie), Den Store Danske Encyklopædi

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_generelt/USA_(
Historie)?highlight=usa%20historie (dato: 13/12-13)

Watergateskandalen, Den Store Danske Encyklopædi

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Wate
rgateskandalen?highlight=watergate

Rockabilly, Wikipedia.org

http://en.wikipedia.org/wiki/Rockabilly (dato: 13/12-13)

Johnny Cash, cmt.com

http://www.cmt.com/artists/johnny-cash/biography/ (dato: 18/12-13)

The Grand Ole Opry

http://en.wikipedia.org/wiki/Grand_Ole_Opry (dato: 17/12-13)

Dolly Partons rigdom

http://www.therichest.com/celebnetworth/celeb/singer/dolly-parton-net-worth/

Rollingstone.com: The 2000s – Best of the decade, 9. december 2009:

http://www.rollingstone.com/music/news/the-2000s-best-of-the-decade-the-new-issue-of-rolling-
stone-(dato: 18/12-13)

Side 28 af 29

Side 29

Studieretningsprojekt – Musik A, Engelsk A

[navn fjernet], 3.d –

USA Today: Dixie Chicks make nice musik; Snow Patrol has 'Eyes Open'. 22. maj 2006:

http://usatoday30.usatoday.com/life/music/reviews/listen-up_x.htm (dato: 18/12-13)

Darryl Worley: Have you forgotten tekst

http://www.cowboylyrics.com/lyrics/worley-darryl/have-you-forgotten-3876.html

Toby Keith: Courtesy of the Red, White & Blue tekst

http://www.cowboylyrics.com/lyrics/keith-toby/courtesy-of-the-red-white-and-blue-10125.html

Side 29 af 29