SRP om Den Afro-Amerikanske Drøm i Historie A og Engelsk A

Side 1

Side 1 af 21

DEN AFRO-AMERIKANSKE DRØM

Side 2

Side 2 af 21

ABSTRACT

This paper examines the racial segregation which existed in the southern states of the USA in the 1950's and 1960's. Through an analysis of Dr. Martin Luther King, Jr.'s "Letter from Birmingham Jail", his means and goals in the fight for Afro-American civil rights are examined. Taking as a point of departure Barack Obama's speech at Martin Luther King, Jr.'s Church in Atlanta, the notion of Obama as a realization of Dr. King's ‘dream' is also discussed. The study indicates that, although King employed a wide array of tactics in the fight for civil rights, his most important methods were his use of non-violent civil disobedience as a mean of overthrowing unjust legislation as well as his ability to transform the formerly political matter of racial segregation into a moral question. The notion of Obama as a complete realization of King's ‘dream' is found to be inaccurate. He should be seen rather as being an important step in the completion of that dream.

Side 3

Side 3 af 21

INDHOLDSFORTEGNELSE

Abstract ..................................................................................................................................................................... 2 Indledning ................................................................................................................................................................ 4 Sydens raceadskillelse ........................................................................................................................................ 5 Seperate but equal .............................................................................. Error! Bookmark not defined.

Ændringer på vej .............................................................................................................................................. 5 Optrappelse ......................................................................................................................................................... 7 Opsummering ..................................................................................................................................................... 9 Martin Luther Kings mål og midler ............................................................................................................. 10 Kings mål ........................................................................................................................................................... 10 Ikke-voldelige aktioner ............................................................................................................................... 11 Retfærdige og uretfærdige love ............................................................................................................... 12 Udvidelse af den demokratiske cirkel ................................................................................................... 13 Et moralsk spørgsmål .................................................................................................................................. 14 Opsummering .................................................................................................................................................. 15 Diskussion ............................................................................................................................................................. 16 Konklusion ............................................................................................................................................................ 19 Litteraturliste ...................................................................................................................................................... 20 Bøger .................................................................................................................................................................. 20 Internet-materiale ......................................................................................................................................... 20 Bilag .................................................................................................................................................................... 21

Side 4

Side 4 af 21

INDLEDNING

“We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness.”

Sådan står der skrevet i den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776^{1}. På trods af de

fine ord om frihed og lighed, som landets fædre formulerede som grundlaget for det amerikanske samfund, skulle der dog gå næsten 100 år og en borgerkrig før den 13.

forfatningsændring blev vedtaget i kongressen, og slaveri derved blev forbudt i USA.

Men på trods af forbydelsen af slaveri, levede afroamerikanere stadig som andenrangs borgere, indtil borgerretsbevægelsen, med Martin Luther King Jr. i spidsen udfordrede de gamle normer. Men hvad er der rent faktisk sket i USA, der har gjort at man har kunnet bevæge sig fra Jim Crow til Barack Obama? Hvilke midler tog Martin Luther King i brug for at opnå sine mål i kampen for borgerrettigheder, og hvad var disse mål i det hele taget? Og med valget af USA's første sorte præsident, er Kings mål nu realiseret? Disse er alle sammen spørgsmål, der vil blive undersøgt og diskuteret i denne opgave.

I det følgende vil der blive redegjort for den raceadskillelse der eksisterede i USA's sydstater i 1950’erne og 1960’erne. Derudover vil der, med udgangspunkt i en analyse af Martin Luther Kings ”Letter From Birmingham Jail”, blive kigget nærmere på hvilke mål Martin Luther King havde med de sortes kamp for rettigheder, og hvilke midler han brugte til at opnå disse. Til slut diskuteres hvorvidt Barack Obama, USA's første sorte præsident, kan betragtes som en realisering af den drøm som Martin Luther King Jr. snakkede om for så mange år siden.

1

Weber, Michael. Årsager og virkninger – De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 8

Side 5

Side 5 af 21

SYDENS RACEADSKILLELSE

Raceadskillelsen der eksisterede mellem hvide og sorte kom til udtryk på mange måder.

Graden af raceadskillelse varierede fra delstat til delstat, men især i syden, var der gennemgående adskillelse i næsten alle aspekter af samfundet, f.eks. restauranter, offentlige transportmidler, kirker, og ikke mindst i skolevæsenet [2]. Hovedgrundlaget for at denne raceadskillelse kunne eksistere, findes i en tolkning af forfatningen, som den amerikanske højesteret fortog i slutningen af 1800-tallet.

ADSKILTE MEN LIGE

Selvom der i slutningen af 1800-tallet var blevet gennemført både en 14.- og 15.

forfatningsændring, der bl.a. skulle sikre at delstaterne ikke vedtog lovforslag der fratog sorte deres borgerrettigheder eller på andre måder forhindrede dem i at leve på lige fod med andre amerikanere, gik der dog ikke lang tid før mange af de sydlige stater fandt måder hvorpå de kunne komme omkring denne.

Raceadskillelsens retslige grundpille, var en højesteretsafgørelse fra 1892, i sagen Plessy versus Ferguson. I denne sag var det blevet afgjort at adskillelsen af sorte og hvide ikke var grundlovs-stridig, så lang tid at adskillelsen indebar at de to parter havde ens faciliteter. På dette grundlag blev skole-væsenet, kirke-væsenet, og nærmest alle andre aspekter af samfundet indrettet således at sorte og hvide ville være adskilt.

ÆNDRINGER PÅ VEJ

Raceadskillelsen og højesterets afgørelsen der lå bag den skulle dog få et alvorligt slag i

1954, da NAACP(National Association for the Advancement of Colored People)-juristen Thurgood Marshall, på vegne af Linda Brown, en sort pige fra Arkansas, lagde sag an mod det offentlige skolevæsen i Topeka, Arkansas. Han anklagede det raceadskilte skolesystem for at være et brud på den 14. forfatningsændring, med begrundelse i at adskillelsen skulle

2

Weber, Michael. Årsager og virkninger – De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 22

Side 6

Side 6 af 21 skabe en følelse af mindreværd blandt de sorte. Da dommen blev afsagt fik NAACP opbakning i sine anklager af samtlige dommere, og vejen var nu lagt for mange fremtidige

                                     3
sejre i retssalene for borgerretsbevægelsen .

Et år senere, i 1955, fandt en anden skelsættende begivenhed i borgerrets-historien sted.

Linda Parks, en sort syerske fra Alabamas hovedstad, Montgomery, var blevet anholdt efter at have nægtet at give sin plads i bussen til en hvid mand, og havde derved forbrudt sig mod byens race-love. Den unge baptistpræst, Martin Luther King, Jr., arrangerede en ekstremt succesfuld boykot af de offentlige transportmidler i Montgomery, og efter bare et år, i 1956, havde højesteret afgjort at bus segregationen var ulovlig [4]. Dette skulle blive bare den første af mange aktioner, som King, som en del af borgerretsbevægelsen, i de følgende år skulle lede an i.

1957, skulle også blive et temmelig turbulent år. Raceintegreringen af skoler, der efterhånden blev pålagt flere og flere af sydstaterne, mødte heftig modstand, og denne modstand kom virkelig til udtryk i Little Rock, Arkansas, hvor guvernøren satte nationalgarden ind, for at forhindre sorte børn i at entrere den tidligere raceadskilte Little Rock Central Highschool. Dette resulterede i at Eisenhower beordrede nationalgarden at skulle trækkes tilbage, og så sig nødsaget til at indsætte føderale tropper, for at stoppe de voldsomme uroligheder der var opstået i byen. Eisenhower udtalte sig d. 24. September

1957 om sagen, og kritiserede borgerne i Arkansas for at begå en kæmpe bjørnetjeneste mod nationen: ”På et tidspunkt, hvor vi står over for alvorlige situationer udenlands på grund af det had, kommunismen har til et regeringssystem, som er baseret på menneskerettigheder, vil det være vanskeligt at overvurdere den skade, som tilføjes vor nations… prestige og

          5
indflydelse.” .

Samme år blev the Voting Rights Bill of 1957 også vedtaget, dog i en form der skulle vise sig ikke have den mindste indflydelse på de sortes ret til at stemme, men til gengæld brolagde vejen for senere og mere effektive lovforslag.

3

Weber, Michael. Årsager og virkninger – De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side36

4

Bjøl, Erling. Gyldendals USA-historie. Side 543-544

5

Henriksen og Parsild. Det amerikanske Samfund Side 22 og 24

Side 7

Side 7 af 21

Dette skulle også blive året, hvor the Southern Christian Leadership Conference blev stiftet, med den unge præst fra Montgomery, Martin Luther King, i spidsen.

3 år efter, i 1960, fandt den første af mange sit-ins sted, i Greensboro, North Carolina. Fire unge sorte studerende satte sig ved et af de ’kun-for-hvide’ frokostborde i en Woolworth-forretning, og nægtede at gå, da de ikke blev betjent. Dagen efter gjorde de det samme, og dagen efter den, det samme igen. I løbet af en uge, var der hundreder af andre unge sorte, der gjorde det samme, og fænomenet spredte sig som en steppebrand i syden, hvor sorte mennesker nu lavede disse sit-in aktioner på restauranter, hoteller, og andre butikker hvor de før var blevet diskrimineret [6]. Dette udmundede i 1961 i at the Student Non-violent Coordinationg Comittee(SNCC) blev oprettet, bl.a. af mange af de folk der havde arrangeret sit-in aktionerne. SNCC arrangerede i samarbejde med the Congress of Racial

Equality(CORE), udover sit-in aktioner, også de såkaldte freedom-rides, hvor både sorte og hvide unge sammen tog på busture gennem syden, for at udfordre den ulovlige raceadskillelse der fandt sted på busterminalerne i syden. Disse freedom-riders blev mødt med vold mange steder, men dækningen den skaffede borgerretsbevægelsen var ikke til at se udenom, og samme år blev det vedtaget at raceadskillelse i toge og busser mellem delstaterne, var et afsluttet kapitel.

OPTRAPNING

1960’ernes kamp for borgerrettigheder, skulle komme til at blive præget af både store fremskridt, men også af store tragedier.

I 1963, besluttede Martin Luther King og SCLC, at der skulle sættes en demonstration ind i Birmingham, en by der af mange blev beskrevet som den mest raceadskilte by i USA. På trods af et forbud der blev vedtaget for at stoppe demonstrationen, marcherede hundreder af mennesker i en demonstration mod raceadskillelse, og blev mødt af både politihunde og højtryks-vandkanoner [7]. Det mundede ud i anholdelsen af King og 3000 andre

6

Weber, Michael. Årsager og virkninger – De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side40-41

7

Weber, Michael. Årsager og virkninger – De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 42

Side 8

Side 8 af 21 demonstranter, og at billeder af de noget kontroversielle midler som politimesteren havde taget i brug, chokerede hele nationen.

Billede 1. Sort demonstrant der bliver angrebet af politihund under demonstration i Birmingham. Det skulle blive billeder som dette der rettede USA's opmærksomhed mod raceadskillelse i 1963.

Dette fik politikerne til at foreslå en række lovforslag der skulle beskytte de sortes borgerrettigheder. Dette var dog ikke nok for borgerrettighedsbevægelsen, og for at lægge ekstra pres på politikerne, arrangeredes der en kæmpe demonstration i Washington, hvor

250.000 tusinde hvide og sorte marcherede mod race-adskillelse, og hørte King fremføre sin berømte tale; I Have a Dream. [8]

Dråben der skulle få bægeret til at flyde over, fandt også sted i 1963, da en bombe eksploderede i 16th Street Baptist Church i Alabama, en søndag morgen [9]. Fire sorte piger blev på tragisk vis dræbt, og efter dette stod intet i vejen for vedtagelsen af den nye borgerretslov et år senere. Diskrimination blev ulovliggjort på hoteller, restauranter, og alle andre steder med offentlig adgang, diskrimination ved ansættelser blev ulovliggjort, og ikke mindst blev der givet regeringen myndighed til at anlægge sag ved domstolene, med det formål at opnå raceintegrerede skoler.

Året efter, i 1965, blev en ny stemmeretslov forlagt for kongressen af Lyndon B. Johnson, og samme år også vedtaget. Den skulle for alvor komme til at sikre de sorte amerikaneres stemmeret, f.eks. ved at tillade Justitsministeriet at overvåge valgsteder, hvor under 50 % af valgbare sorte, rent faktisk var skrevet op til at stemme. [10]

1868, skulle blive et meget tragisk år for borgerbevægelsen. Martin Luther King blev, i en alder af kun 39 år, myrdet af den hvide mand, James Earl Ray. Nyheden om Kings død

8

Bjøl, Erling. Gyldendals USA-historie. Side 552-553

9

Weber, Michael. Årsager og virkninger – De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 45

10

Weber, Michael. Årsager og virkninger – De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 49

Side 9

Side 9 af 21 fremprovokerede optøjer over hele USA [11]. Set med tilbageblik, mener nogle at dette var året, hvor det igen begyndte at gå ned ad bakke for borgerretsbevægelsen.

OPSUMMERING

Sagen Brown versus det offentlige skolevæsen i Topeka, fik højesteret til at afgøre at race-adskillelse i skolerne var i strid med forfatningen, og derved omstødte den afgørelsen fra

1892, som forkæmperne for raceadskillelse tidligere havde henvist til i sager om raceadskillelse. Dette banede igennem de næste mange år vejen, for mange vundne sager i kampen mod race-adskillelse. Ydermere satte de mange direct action-aktioner, der for alvor vandt frem efter Kings busstrejke i Montgomery, et stort fokus på raceadskillelsen i USA. 1960’erne blev for de sortes borgerretsbevægelse et årti med både tragedier og fremskridt. Myrdede borgerretsforkæmpere, bombninger af kirker og ikke mindst mordet på Martin Luther King var prisen, der blev betalt for et årti hvor både to nye borgerretslove og en ny stemmelov blev vedtaget.

11

Weber, Michael. Årsager og virkninger – De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side 58

Side 10

Side 10 af 21

MARTIN LUTHER KINGS MÅL OG MIDLER

Den 16. april 1963 sad Martin Luther King fængslet efter at have deltaget i en ikke-voldelig demonstration, arrangeret af Alabama Christian Movement for Human Rights og Southern Christian Leadership Conference, hvor King selv var leder. Mens han sad fængslet, skrev han Letter From Birmingham Jail, et 10-siders brev, hvor han forklarer og forsvarer sin midler i kampen for borgerrettigheder, mod den kritik som otte hvide præster fra Alabama havde rettet mod ham i erklæringen A Call for Unity, og derudover forklarer han sine mål, ikke bare for aktionen i Birmingham, men for borgerrettighedskampen i det hele taget.

KINGS MÅL

I 1944 udgav den svenske sociolog Gunnar Myrdal en bog med titlen Et Amerikansk

Dilemma. Bogen beskrev det Amerikanske race-problem, som et indgroet problem i de hvide amerikaneres kultur. En kamp mellem de amerikanske idealer; frihed og lighed og den virkelighed, der eksisterede i USA, med race-diskrimination og race-adskillelse [12].

Igennem århundreder var sorte i højere grad blevet betragtet som ejendom end som mennesker, og selv med slaveriets afskaffelse, var der stadig flere hundreder års fordomme og indgroede vaner at kæmpe med.

”I have no fear about the outcome of our struggle in Birmingham, even if our motives are at present misunderstood. We will reach the goal of freedom in Birmingham, and all over the nation, because the goal of America is freedom. […] We will win our freedom because the sacred heritage of our nation and the eternal will of God are

embodied in our echoing demands.”^{13}

King gør det utrolig klart I ovenstående citat, at han ikke tvivler det mindste på, at de vil nå deres mål om frihed. Ved at drage paralleller mellem de sortes frihed og det løfte om frihed,

12

Illeborg, S. USAs Historie. Side 114

13

King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 7-8

Side 11

Side 11 af 21 som er amerikanernes hellige arv, skaber han en klar forbindelse mellem hele USA's skæbne og de sorte amerikaneres skæbne.

“One day the South will know that when these disinherited children of God sat down at lunch counters, they were in reality standing up for what is best in the American dream and for the most sacred values in our Judaeo-Christian heritage, thereby bringing our nation back to those great wells of democracy which were dug deep by the founding

                                                                       14
fathers in their formulation of the Constitution and the Declaration of Independence.”

King forestiller sig altså, at kampen for borgerrettigheder vil føre til en erkendelse af, at hvad der virkelig blev kæmpet for var, at få amerikanerne til for alvor leve op til de linjer, som stod skrevet i Uafhængigheds Erklæringen, og derved sikre de sorte de rettigheder, som de havde været berøvet i århundreder:

“We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life,

                               15
Liberty and the pursuit of Happiness.”

Selvom det i dag virker absurd, kæmpede King for at vække de hvide amerikanere op fra deres forestilling, om at deres amerikanske værdier som frihed og lighed kunne eksistere side om side med undertrykkelsen af en hel race. Det var ikke en kamp, der udelukkende kunne kæmpes med ord, og for at få de hvide amerikanere til at lytte, tog King også andre midler i brug.

IKKE-VOLDELIGE AKTIONER

Den demonstration, som King sad anholdt for at have deltaget i, var et godt eksempel på et af Kings mest yndede midler i kampen for de sortes rettigheder, nemlig non-violent direct action.

“The purpose of our direct-action program is to create a situation so crisis-packed that it will inevitably open the door to negotiation. I therefore concur with you in your call

14

King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 8

15

Jefferson, Thomas, m.fl. The United States’ Declaration of Independence.

Side 12

Side 12 af 21 for negotiation. Too long has our beloved Southland been bogged down in a tragic

                                         16
effort to live in monologue rather than dialogue.“

Effektiviteten af disse former for aktioner var ikke til at overse. Billeder af Alabamas brutale politimester, Eugene ”Bull” Connor, der på brutal vis sætter både hunde og vandkanoner ind mod fredelige demonstranter, fandt straks vej til pressen. Billederne fremprovokerede så stærk debat landet over, at præsident Kennedy udtalte sig i skarpe

vendinger om sagen^{17}

Et kritik-punkt mod disse ikke-voldelige aktioner var dog, at de på trods af deres fredelige natur, provokerede andre folk til at begå voldelige handlinger. Dette argument banker King dog i jorden ved at fremsætte en række analogier, som f.eks. at dømme en røvet mand, fordi hans besiddelse af penge skulle have fremprovokeret røveriet af ham, eller at dømme Jesus, fordi hans hengivenhed til gud forårsagede hans korsfæstelse. Ved at drage analogier mellem disse eksempler på folk mod hvem der var blevet begået voldelige handlinger, på grund af ting som vi selvfølgelig ikke mener, skal straffes med voldelige handlinger, og så de fredelige borgerretsforkæmpere der bliver overfaldet af hvide racister, drager han konklusionen at borgerretsforkæmperne selvfølgelig heller ikke skal straffes på grund af de voldelige handlinger der fandt sted mod dem.

RETFÆRDIGE OG URETFÆRDIGE LOVE

“One may well ask: "How can you advocate breaking some laws and obeying others?"

The answer lies in the fact that there are two types of laws: just and unjust.” [18] Mange af de former for non-violent direct action, som borgerretsbevægelsen praktiserede, indebar på tidspunktet hvor de blev udført, at loven blev brudt. Sit-ins på raceadskilte restauranter indebar, at man brød loven om raceadskillelse, og i Birmingham var

16

King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 2

17

Bjøl, Erling. Gyldendals USA-historie. S. 552

18

King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 3

Side 13

Side 13 af 21 demonstration uden tilladelse blevet ulovliggjort for at forhindre borgerretsforkæmperne i

at demonstrere^{19}.

Når King på paradoksal vis, opfordrede folk til at overholde de love der skulle beskytte de sorte, og bryde de diskriminerende love, skal grunden findes i hans tolkning af love som enten retfærdige eller uretfærdige.

King definerer en retfærdig lov som en menneskeskabt lov, der stemte overens med guds moralske love. Modsat var en uretfærdig lov, en lov der ikke var i harmoni med den moralske lov.

”We should never forget that everything Adolf Hitler did in Germany was “legal” and

                                                            20
everything the Hungarian freedom fighters did in Hungary was” illegal”.”

Ved hjælp af dette eksempel demonstrerer King sin pointe med, at menneskeskabte love kan være ude af harmoni med moralske love på en måde, som ingen amerikaner ville kunne sige sig uenig med.

UDVIDELSE AF DEN DEMOKRATISKE CIRKEL

Kings brug af skelnen mellem retfærdige og uretfærdige love er ikke et koncept, som han hev ud af den blå luft, men derimod et koncept der igennem historien har vist sig som definerende for den amerikanske kultur, idet formålet med den ofte har været at ”udvide demokratiets cirkel”.

Denne skelnen baseres på et argument som Thomas Jefferson formulerede, som en retfærdiggørelse for den Amerikanske Revolution. Argumentet siger, at love kun kan være legitime, hvis de opretholdes i samtykke med dem, der skal adlyde dem og beskytter deres rettigheder. Hvis loven ikke stemmer overens med disse krav, er den uretfærdig, og

19 19

Weber, Michael. Årsager og virkninger – De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. Side36

20

King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 4

Side 14

Side 14 af 21 uretfærdige love skal man ikke være loyal overfor, men Dem har man derimod en moralsk forpligtigelse til at sørge for bliver erstattet med retfærdige love. [21]

”Who can say that the legislature of Alabama which set up that state's segregation laws was democratically elected? Throughout Alabama all sorts of devious methods are used to prevent Negroes from becoming registered voters, and there are some counties in which, even though Negroes constitute a majority of the population, not a single Negro is registered. Can any law enacted under such circumstances be

                                 22
considered democratically structured?”

Ved at argumentere for at race-adskillelses lovene i Alabama ikke er demokratisk vedtaget, og derved ikke har samtykke fra dem, der skal leve under lovene, kunne han dermed drage den rationelle konklusion, at man er moralsk forpligtet til at gøre oprør mod race-adskillelseslovene.

ET MORALSK SPØRGSMÅL

Som King sagde, så var hans brug af ikke-voldelige aktioner ikke direkte et middel til at opnå borgerrettigheder, men et middel til at fremprovokere forhandling. Og det var i forhandling og dialog; i taler og breve, at en af hans mest åbenlyse forcer kom til syne: hans evne til at forvandle race-adskillelse og race-diskrimination, der tidligere bare havde været en politisk sandhed, til et moralsk spørgsmål.

“[…] the Negro's great stumbling block in his stride toward freedom is not the White Citizen's Counciler or the Ku Klux Klanner, but the white moderate, who is more devoted to "order" than to justice; who prefers a negative peace which is the absence of

                                                    23
tension to a positive peace which is the presence of justice […]”

Ved at sætte lov og orden i kontrast til retfærdighed, beskriver han den almindelige hvide borger som et større problem end Ku Klux Klan-medlemmet, da den almindelige borger har

21

Ess, Dr. Chales, Philosophy and Religion Department at Drury University. Notes on John Locke ().

22

King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 3

23

King Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. S. 4

Side 15

Side 15 af 21 forståelse for de mål, som borgerretsbevægelsen vil opnå, men ikke vil lade dem opnå det, fordi det vil give problemer. Ved hjælp af retorisk snilde vender han på den måde sagen på hovedet, og sætter den hvide borger i en situation, hvor det vil være amoralsk at forhindre et retfærdigt mål udelukkende for at bibeholde orden.

King var en sand mester i at benytte sin retorik til, på en gang, både at opmuntre de sorte i deres kamp for rettigheder, men samtidig også at appellere til den hvide mand om at det også var en kamp for de amerikanske værdier generelt.

OPSUMMERING

I Letter from Birmingham Jail udtrykker Martin Luther King, at hans mål var at opnå et USA der var i harmoni med dens forfatning, et USA hvor ens race var ligegyldig, og alle borgere havde ret til frihed og mulighed for at forfølge lykken. For at opnå disse mål, benyttede han sig af midler, som især ikke-voldelige aktioner, der skulle skabe en spænding i samfundet, der ville fremprovokere forhandling og debat omkring de love og fordomme, der forhindrede de sorte i at udleve den amerikanske drøm. Hans retfærdiggørelse for at sommetider bryde de eksisterende love, var at man havde ens moralsk forpligtigelse til at bryde uretfærdige love og forsøge at erstatte dem med retfærdige love. Så længe man samtidig tog den straf der fulgte med, mente han at det var at vise den ypperste respekt for loven.

Side 16

Side 16 af 21

DISKUSSION

”Unity is the great need of the hour – the great need of this hour.”^{24}

Sådan sagde Barack Obama den 21. januar 2008, under hans kampagne for at blive valgt som demokraternes præsidentkandidat. De selv samme ord havde King ytret omtrent 40 år tidligere.

I USA opnåede Obama nærmest en guddommelig status i nogle miljøer, og en undersøgelse fra januar 2009 viste at 69 % af den sorte del af befolkningen i USA mente, at med valget af Obama som USA's første sorte præsident, var Kings drøm nu fuldført. [25]

Men er den nu også det?

Hvis man tager et umiddelbart kig på USA i dag i forhold til på Kings tid, ser det i hvert fald ud til, at Kings drøm er fuldført. Rent lovmæssigt er alle amerikanere sikret lighed, og raceadskillelse i skoler, på restauranter og alle andre steder, er for længst afskaffet.

At Barack Obama, en sort mand, nu sidder på hvad der kan betragtes som verdens vigtigste embede, er i nogles øjne et ultimativt bevis på, at USA nu er et land, hvor en sort mand nu kan udleve den ultimative Amerikanske drøm.

Men kan én mands succes virkelig stilles som bevis for en hel befolkningsgruppes skæbne?

På trods af, at afroamerikanere som en gruppe er kommet en lang vej på mange af de områder, de kæmpede for i midten af 1900-tallet, lå medianindkomsten for afroamerikanere i 2004 på lige over 30.000 dollars årligt, hvor de hvide amerikaneres medianindkomst lå på lidt over 46.500 dollars årligt [26]. Mere end 50 % over afroamerikanernes.

Martin Luther King sagde i hans ”I Have a Dream”-tale, at så længe sortes mobilitet begrænsede sig til at rykke fra en mindre ghetto til en større ghetto, kunne han ikke se sig

24

Bilag 1: Obama, Barack H. Speech at Martin Luther King Jr.’s church in Atlanta today. Side 1.

25

CNN.com. Most blacks say MLK's vision fulfilled, poll finds.

26

DeNavas-Walt, Carmen, m.fl. U.S. Census Bureau. A Income, Poverty, and Health Insurance Coverage in the United States: 2004. Side 4

Side 17

Side 17 af 21 tilfreds. At sorte stadig indkomstmæssigt ligger så svagt i USA [27], siger noget om, at der er en alvorlig mangel på social mobilitet i landet.

Selvom afroamerikanerne på papiret har fået mulighed for at udleve den amerikanske drøm; ”the Pursuit of Happiness”, er sandheden måske, at selve USA har forandret sig på en måde der forhindrer det. Hvad der engang var et land af fattige immigranter, hvor enhver havde muligheden for, ved hjælp kløgt og hårdt arbejde; en hakke og et jordlod, at skabe sig en formue og et godt liv, er i dag forandret.

”All too often, we seek to ignore the profound institutional barriers that stand in the way of ensuring opportunity for all children, or decent jobs for all people, or health care for those are sic. We long for unity, but are unwilling to pay the price.” [28] Som Obama selv gør opmærksom på i ovenstående citat, er der i USA visse indgroede barriere, der forhindrer en gruppe af befolkningen i at opnå et godt liv. Den gode løn kommer fra de gode job, og dem får i dag man ikke uden en god udannelse. Hvis man eksempelvis er en afroamerikaner, med fattige forældre, og kommer fra New York-ghettoen Harlem, kommer man til at gå på en halvdårlig offentlig skole i den indre by; hvis man er hvid, har forældre i den øvre middelklasse, og kommer fra ”the suburbs”, sendes børnene på en god skole [29]. Og sådan fortsætter det op igennem livet; dem uden penge kan få sig et dårligt betalt job, da de ingen reel uddannelse har, og dem med penge kan komme på et godt college og bagefter få et velbetalt job; dem der har et velbetalt job kan sende deres børn på den samme gode privatskole, de selv gik på; og dem med et dårligere job kan sende deres børn på en af de offentlige skoler i den indre by. Og sådan gentager mønstret sig. Selvom dette er en temmelig stereotyp sammenligning, tegner det alligevel et billede af et USA, hvor de sorte nu endelig har lov til at forfølge drømmen, men hvor mange reelt set ikke har mulighed for det.

27

DeNavas-Walt, Carmen, m.fl. U.S. Census Bureau. A Income, Poverty, and Health Insurance Coverage in the United States: 2004. Side 4

28

Bilag 1: Obama, Barack H. Speech at Martin Luther King Jr.’s church in Atlanta today. Side 2

29

Jencks, Christopher og Phillips, Meredith. The black-white test score gap: why it persists and what can be done.

Side 18

Side 18 af 21

Dette er blot et problem, der slår et skår i ideen om, at den afroamerikanske drøm skulle være realiseret med valget af en sort præsident. Men det er ikke ensbetydende med, at valget af Obama som præsident, ikke kan føre til en løsning af problemet.

”It is not enough to bemoan the plight of poor children in this country and remain unwilling to push our elected officials to provide the resources to fix our schools. It is not enough to decry the disparities of health care and yet allow the insurance companies and the drug companies to block much-needed reforms.” [30]

I ovenstående citat giver Obama klart udtryk for, at skole og sundhedsvæsen er noget, der skal bruges midler på. I et land som USA, hvor mange aspekter af samfundet er privatiseret, vil penge brugt på det offentlige, næsten altid komme de fattigste til gode, og derfor også mange afroamerikanere.

Sundhedsreformer og det at gøre en seriøs indsats for de offentlige skoler, er begge punkter, der står højt på Obamas dagsorden. Selvom dette ikke er noget, der vil rette op på den ulighed, der eksisterer mellem afroamerikanere og hvide amerikanere over en enkelt nat, er det på langt sigt tiltag som disse, der vil kunne bane vejen for, at den nedre del af befolkningen vil have en chance for at rykke opad i samfundet.

Om Obama er en realisering af Kings drøm eller ej kommer nok an på, hvad man lægger i den drøm. Men hvis man om 50 år kigger tilbage på Obamas periode som præsident, vil man i hvert fald se et Amerika, hvor ikke bare sorte, men også hvide; ikke bare fattige, men også rige, støttede op om en usandsynlig præsidentkandidat, og i samarbejde tog et stort skridt på vejen mod større lighed – og det var en vigtig del af Kings drøm!

30

Bilag 1: Obama, Barack H. Speech at Martin Luther King Jr.’s church in Atlanta today. Side 3

Side 19

Side 19 af 21

KONKLUSION

I 1950erne og 1960erne vandt borgerretsbevægelsen for alvor frem i USA. Grunden blev lagt i 50erne, hvor en højesterets afgørelse med ét gav borgerretsbevægelsen et retsligt grundlag, ud fra hvilket de kunne kæmpe deres retssager om ulovligheden af raceadskillelse. Ydermere satte en lang række ikke-voldelige aktioner, som demonstrationer og sit-ins, fokus på den diskrimination, som afroamerikanere var udsat for. Den øgede opmærksomhed på problemet, både hos politikere og befolkningen generelt, resulterede i en række love, der skulle sikre afroamerikanere bedre forhold i USA.

Martin Luther King kæmpede for, at USA skulle leve op til forfatningens og uafhængighedserklæringens løfte, om at alle mennesker, uanset race, havde ret til lighed, frihed og til at forfølge lykken. I denne kamp benyttede hans sig især af ikke-voldelige aktioner, der skulle føre til forhandling; civil ulydighed, der skulle gøre op med uretfærdige love; og en helt unik evne til at fjerne den politiske ”sandhed” som raceadskillelse var, og i stedet gøre den til et moralsk dilemma.

På den ene side beviser valget af USA's første sorte præsident, at afroamerikanere nu rent faktisk har mulighed for at udleve den udleve den amerikanske drøm fuldt ud. Men på den anden side påviser de sortes økonomiske placering i det amerikanske samfund, at nogle vigtige forhold reelt set stadig forhindrer en stor del af afroamerikanerne i at udleve drømmen. Spørgsmålet om hvorvidt Barack Obama er en realisering af Martin Luther Kings drøm, kan ikke besvares entydigt, men meget tyder på at Obamas præsidentperiode i hvert fald vil blive ydermere et skridt imod racelighed i USA - hvilket var Kings drøm.

Side 20

Side 20 af 21

LITTERATURLISTE

BØGER

Bjøl, Erling. Gyldendals USA-historie. Gyldendal, 2002

Henriksen og Parsild. Det amerikanske Samfund Systime, 1984

Illeborg, S. USAs Historie. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 1986

Weber, Michael. Årsager og virkninger – De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse.

Oversat af Eva B. Hansen. Forlaget Ålykke A/S, 1999

INTERNET-MATERIALE

Carpenter, C. C. J., D.D., LL.D., Bishop of Alabama, m.fl. A Call for Unity. 12 April, 1963.

http://www.stanford.edu/group/King//frequentdocs/clergy.pdf (dato: 9/12 2009)

Ess, Dr. Chales, Philosophy and Religion Department at Drury University. Notes on John

Locke (). http://www.drury.edu/ess/alpha/Locke1.html. (dato: 10/12 2009)

King, Jr., Dr. Martin Luther. I Have a Dream. 28. August, 1963.

http://www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htm (dato: 16/12 2009)

King, Jr., Dr. Martin Luther. Letter From Birmingham Jail. 16. april, 1963.

http://www.mlkonline.net/jail.html. (dato: 3/12 2009)

Jefferson, Thomas, m.fl. The United States’ Declaration of Independence. Juni 1776.

http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_Declaration_of_Independence (dato: 16/12

2009)

CNN.com. Most blacks say MLK's vision fulfilled, poll finds. 19. januar 2009.

http://www.cnn.com/2009/POLITICS/01/19/king.poll/index.html. (dato: 17/12 2009)

Side 21

Side 21 af 21

DeNavas-Walt, Carmen, m.fl. U.S. Census Bureau. A Income, Poverty, and Health Insurance Coverage in the United States: 2004. August 2005.

http://www.census.gov/prod/2005pubs/p60-229.pdf (dato: 17/12 2009)

Jencks, Christopher og Phillips, Meredith. The black-white test score gap: why it persists and what can be done. Forår 1998.

http://www.questia.com/googleScholar.qst;jsessionid=LrZRV54Pq9TQhp72p3QjJRdgQxcJ
pN8Bdpn10xQJY86fh180ZW2p!-46!1?docId=63 (dato:
18/12 2009)

BILAG

Bilag 1: Obama, Barack H. Speech at Martin Luther King Jr.’s church in Atlanta today. 21.

januar 2008