SRP om Dødsstraf i Samfundsfag A og Engelsk A

Side 1

Side 1 af 17

Drømmen om det perfekte samfund

I et hvilket som helst samfund har der til dags dato altid været nogen, der enten ikke ville, eller ikke kunne, indordne sig under de normer og fælles spilleregler, der er taget i brug for at få samfundet til at fungere.

Alle er enige om at et optimalt samfund ville være et hvor alle indordnede sig under disse regler og så sig selv som en del af et større fællesskab, frem for bare at leve på sine egne præmisser og efter sine egne behov. Desværre er dette en meget idealistisk drøm, som endnu ingen statsleder har formået at realisere.

Der vil altid være nogen der bryder samfundets fælles regler i en mere eller mindre alvorlig grad.

Nogle bryder loven af nød, andre af lyst og for andre igen kan det et øjeblik ”slå klik”, så de ikke selv er herrer over deres aggressioner, og kommer til at handle i affekt. Uanset årsagen til lovovertrædelserne, kan man ikke komme udenom at disse mennesker er en ”belastning” i samfundet. Det er nemlig forbundet med store udgifter at føre retssager, og effektuere fængselsophold og behandlinger af disse mennesker.

Det er et tilbagevendende politisk spørgsmål hvorvidt der skal straffes hårdt eller mildt, og hvor stor en del af statsbudgettet man kan tillade sig at bruge på disse sager?

Holdningerne er forskellige fra parti til parti, men i høj grad også fra land til land! Men hvilke ideologier ligger til grund for de forskellige holdninger? - Og hvordan vil holdningerne til straf evt.

ændre sig i fremtiden?

I denne opgave vægtes den alvorlige ende af strafferammen. Hvad stiller man op med brutale mordere, som umiddelbart ikke har de store odds for at blive velfungerende samfundsborgere igen?

Hvad skal man stille op med de mennesker, der er utilregnelige og til fare for andre mennesker? Er dødsstraf den bedste løsning? Og kan vi som mennesker overhovedet tillade os at påtage os rollen som Gud, og således afgøre hvem der har ret til at leve, og hvem der ikke har? Disse spørgsmål belyses i opgaven.

For at kunne sammenligne, diskutere og vurdere, vil især Danmark og USA blive taget i betragtning.

Opgavens første del redegør for danskernes generelle holdning til straf. Dernæst analyseres de ideologier og retsopfattelser, der ligger til grund for lovliggørelse af dødsstraf – især med fokus på

Side 2

Side 2 af 17

USA. Afslutningsvis vurderes og diskuteres det, hvorfor der er forskel på danskernes og amerikanernes holdning til dødsstraf. Undervejs i opgaven perspektiverer jeg til filmen og bogen ”The Green Mile” af Stephen King.

Dødsstraf i Danmark

Danmark har, som så mange andre lande, også haft dødsstraf engang. Loven blev faktisk først reelt afskaffet for ca. 15 år siden, for helt frem til 1993 eksisterede muligheden for dødsstraf i visse tilfælde stadigvæk.

Som i en del andre vestlige lande blev henrettelserne [1] i Danmark allerede i det 19. århundrede meget sjældne, men først knap 50 år efter den sidst praktiserede henrettelse [2], nemlig i 1930, blev loven fjernet første gang. Den blev dog genindført i 1945 i en finjusteret udgave, ved Rigsdagens vedtagelse af Landsforræderiloven [3]. Heri omtalte man nu dødsstraf som livsstraf og loven virkede med tilbagevirkende kraft på visse forbrydelser begået under besættelsen (). Loven var en særlov og gjaldt ved landsforræderi [4], højforræderi [5], angiveri og drab, udført under krigen og besættelsen. Med hjemmel i denne lov blev i alt henrettet 46 personer. Efter den sidste [6] af omtalte henrettelser, blev § 3 fra Landsforræderiloven [7] slettet i 1951, hvilket gjorde, at det nu ikke længere var muligt at blive dømt til døden ifølge den borgerlige straffelov.

Den var dog stadig gældende i den militære straffelov, hvor det først bortfaldt i 1978. Denne fjernelse har fået stor betydning for danske soldater, der bliver udstationeret i krigsområder.

Krigsforbrydertillægget fra 1945 hjemlede dog stadig mulighed for eksekvering ved forbrydelser begået under besættelsen.

1

De almindeligste henrettelsesformer, hængning, halshugning og skydning, anvendes stadig i mange lande og har været brugt i Danmark (sidste halshugning 1892, skydning 1950). Her og andetsteds regnedes hængning for den mest

vanærende dødsmåde. (http://www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm, søgeord: ”henrettelse”)
2

Jens Nielsen blev henrettet ved halshugning i Horsens Statsfængsel, november 1892. Han var dømt for brandstiftelse

og overfald. (http://da.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8dsstraf)
3

Lovens fulde navn var: ”Lov om Tillæg til Lov om Rettens Pleje vedrørende Behandling af Sager angaaende

Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed m.v.”
4

”Landsforræderi: en statsborgers forbrydelse mod sin stats selvstændighed og sikkerhed i forhold til fremmede stater.”

(http://www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm, søgeord: landsforræderi)
5

”Højforræderi: angreb på den højeste statsmagts indehavere for at berøve dem deres magt eller magtområde.”

(http://www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm, søgeord: højforræderi)
6

Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen blev henrettet juli 1950. Han blev dømt fordi han var leder af Birkedal Hansen-

gruppen
7

Se loven med alle dens §’er på: http://w0.dk/~chlor/landsforraederloven/.

Side 3

Side 3 af 17

Dødsstraf blev således først formelt afskaffet i Danmark i december 1993, ved lovforslag nr. L30, til ikrafttræden 1. januar 1994. Herefter kunne Danmark tilslutte sig FN's konvention om afskaffelse

          8
af dødsstraf!

Danskernes holdning til straf

Der er lavet adskillige undersøgelser om danskernes forhold til straf, og resultaterne afhænger i høj grad af den måde hvorpå spørgsmålene er formuleret.

Den siddende regering skærpede i 2002 flere strafferammer, angiveligt som resultat af danske borgeres generelle holdning til straf, nemlig at strafudmålingen i mange tilfælde er for lav! –Og borgernes holdning har ikke ændret sig væsentligt. Flertallet af danskere mener stadigvæk ikke, at der straffes hårdt nok, men en omfattende undersøgelse udarbejdet af Advokatrådet i 2004 viser, at danskernes holdning på dette punkt bunder i uvidenhed. Mange tror simpelthen, at der bliver straffet mildere end der rent faktisk gør, og med det i baghovedet er det måske ikke så mærkelig at mange ønsker hårdere straffe?

Undersøgelsen blev iværksat af Advokatrådet, der dannede en arbejdsgruppe, bredt sammensat af personer med viden og erfaring fra forskellige dele af retssystemet og inden for kriminologien [9]. Den bestod af 3 dele. 1) Den Generelle Retsfølelse, hvor 1000 danskere i alderen 18 år og opefter spørges helt overordnet, om de mener straffene her i landet er passende, for milde eller for strenge?

2) Den Informerende Retsfølelse, hvor 1364 personer i alderen 18-79 år har deltager i en spørgeskemaundersøgelse. De får præsenteret hovedtrækkene i en given sag, samt får oplysninger om gerningsmandens personlige forhold (fx. familieforhold, arbejdsforhold, etnisk oprindelse og evt. misbrug). De adspurgte skal efterfølgende forholde sig til, hvordan der skal straffes i den givne sag. 3) Den Konkrete Retsfølelse, hvor 116 personer i alderen 18-74 år deltager i fokusgrupper, hvor de skal dømme i en konkret sag, næsten som om det var en virkelig retssag. De ser retssagen på video, bliver informeret om de mulige sanktionsmuligheder og skal så, på baggrund af oplysningerne, diskutere straffen med de andre i forsøgsgruppen.

Ud over at fastslå en (for) udbredt uvidenhed på straffeområdet, har undersøgelsen også beskæftiget sig med alternativer til fængselsstraf. På baggrund af de adspurgtes holdning, samt rådets egne

8

Dette afsnit er skrevet ud fra: http://da.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8dsstraf og

http://www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm
9

I arbejdsgruppen var der tre advokater, en politimester, to kriminologer fra universiteterne, en tidligere generaldirektør for den canadiske kriminalforsorg (Ole Ingstrup, som også har en fortid i dansk kriminalforsorg), en fængselsinspektør

(Anne Marie Heckscher fra Statsfængslet ved Sdr. Omme) og vicedirektør for kriminalforsorgen Annette Esdorf.

Side 4

Side 4 af 17 erfaringer, opfordrer rådet i undersøgelsens konklusion kraftigt til at tage disse alternativer i brug.

Foruden de mange skattekroner man vil spare - fængsel er så stor en udgift at stort set alt andet vil være billigere - vil det højst sandsynligt også gavne både samfundet og lovovertræderen. [10] ”I arbejdsgruppen var vi enige om, at korte fængselsstraffe ikke er egnede til at begrænse kriminaliteten. De korte straffe er lange nok til at medføre nogle uheldige sociale konsekvenser, f.eks. at den dømte mister sit job, må afbryde sin uddannelse eller bliver uheldigt påvirket af et kriminelt miljø i fængslet, så risikoen for tilbagefald til kriminalitet øges. På den anden side er straffene for korte til, at afsoningen kan bruges til at iværksætte relevante initiativer som uddannelse eller behandling, der kan forebygge tilbagefald til kriminalitet. Samtidig er det en dyr måde at straffe på; det koster skønsmæssigt ca. 300 mio. kr. om året at fuldbyrde de korte fængselsstraffe på

op til tre måneder”.^{11}

De alternativer der er tale om er: samfundstjeneste, konfliktråd og behandling (se bilag 1). Denne, ellers omfattende, undersøgelse har dog kun koncentreret sig om de korte straffe – altså 1-3 måneders ubetinget fængsel [12], så den fortæller således kun om danskernes generelle opfattelse af straf på ét område. Men hvordan ser det så ud, hvis man koncentrerer sig om holdningen til de længere straffe? Er man her også tilbøjelig til at ville tage alternativer til fængselsstraf i brug? Eller er danskerne mere konservative, når det gælder de alvorlige forbrydelser som fx mord, voldtægt og pædofili?

En undersøgelse lavet af IFKA [13] i 1999 viser, at også på dette område er danskernes sind mildnet gennem de sidste år. Antallet af tilhængere af dødsstraf er næsten halveret de sidste 20 år, og er i dag nede på godt 1 million, eller ca. hver 5. dansker [14]. Det er selvfølgelig et stort mindretal, men følger man historiens gang, vil tallet - trods de udsving der altid viser sig omkring store retssager som fx ”Peter Lundin-sagen”, hvor vrede læserbreve og hævntørstige internet-indlæg bliver hverdag

- falde yderligere i løbet af de kommende år.

10

Dette afsnit er skrevet ud fra http://www.kriminalforsorgen.dk/publika/nyt/Nyt06_06/html/kap06.htm og

http://www.advokatsamfundet.dk/Default.aspx?ID=11657&M=News&PID=20137&NewsID=8365
11

Citat: Vicedirektør Annette Esdorf, http://www.kriminalforsorgen.dk/publika/nyt/Nyt06_06/html/kap06.htm

12

Denne gruppe udgør ca. 2 tredjedele af alle ubetinget straffe i Danmark. Altså ca. 7000 domme om året.

13

Institut for Konjunktur-Analyse.

14

Hvis man ser nærmere på hvem der er for dødsstraf viser det sig at der både politisk og socialt er et markant skæl.

Over halvdelen af Dansk Folkeparties vælgere går ind for dødsstraf og selvom tilhængere af dødsstraf også stemmer på venstrefløjspartierne, ligger der procentmæssigt klart flest stemmer hos højrefløjspartierne. Det samme gør sig gældende ved uddannelserne, hvor lavt uddannet er mere tilbøjelige til at gå ind for dødsstraf end højtuddannet.

Side 5

Side 5 af 17

Ud fra disse 2 undersøgelser om holdningen til henholdsvis milde og hårde straffe, viser det sig at danskerne i højere grad ønsker alternative strafformer, i hvert fald når det gælder de mindre alvorlige forbrydelser, og altså ikke ubetinget ønsker generelt hårdere straffe, som det ellers så ud til ifølge regeringen. Vigtigt er det dog, at når det gælder de mere alvorlige forbrydelser, er interessen for alternative strafformer ikke lige så høj. På dette område er danskerne generelt set godt tilfredse med fængselsstraffe og domme på op til 16 år.

Dødsstraf i USA

Foruden de føderale [15] myndigheder praktiserer 38 af de 50 delstater i USA dødsstraf.

Hver stat har sin egen lov, når det gælder praktisering af dødsstraf, men forbrydelser, som anses for at være føderale forbrydelser - f.eks. politidrab - er der dødsstraf for, lige meget hvilken stat forbrydelsen forekommer i. Praktiserer den pågældende stat ikke dødsstraf, flytter den føderale anklager bare forbryderen til en stat, der gør.

USA har altid benyttet sig af dødsstraf – på nær fra [16]

– og har, ligesom Danmark, brugt metoder som fx hængning. I dag er det dog kun giftsprøjten [17] og den elektriske stol der bliver anvendt.

Men hvad ligger der til grund for denne udbredelse af dødsstraf? Hvordan kan det være at USA er det eneste demokratiske land i vesten, der trodser en af de vigtigste paragraffer (§3) i FN’s Menneskerettighedserklæring og fratager mennesker retten til liv? Ifølge Amnesty International, kan dødsstraf ikke engang svare sig økonomisk. I USA bliver der brugt 40 gange så mange penge på at have en fange på dødsgangen, som på at idømme en fange livstidsfængsel. USA er det land der bruger flest ressourcer på idømmelse af dødsstraf. Ressourcer der, efter organisationer som Amnesty Internationals opfattelse, kunne bruges meget bedre på at forebygge kriminalitet. Dog bør det nævnes, at en stor del af de økonomiske omkostninger, bruges til at modvirke fejlbedømmelser.

Liberalist + fundamentalist = tilhænger af dødsstraf?

15

”føderalisme (latin): statsretligt system, hvorefter en række stater slutter sig sammen i en føderation, forbundsstat, der varetager fællesanliggender som f.eks. udenrigspolitik og forsvar.”

(http://www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm, søgeord: føderalisme)
16

”I 1972 erklærede USA's højesteret dødsstraffen forfatningsstridig (forbudt) og forbød dermed de amerikanske stater at idømme denne straf. Kendelsen blev truffet på baggrund af Furman v. Georgia-sagen, en sag der rummede alle ingredienser på en unfair retssag. Der blev herefter ikke udført henrettelser i USA fra 1972 frem til 1976, hvor

højesteret igen tillod staterne at anvende dødsstraf” (http://www2000132.thinkquest.dk/doedsstraf/doedsstrafiusa.htm)
17

Giftsprøjten er tilladt i 37 ud af de 38 delstater der praktiserer dødsstraf.

Side 6

Side 6 af 17

En del af forklaringen på hvorfor USA har dødsstraf og Danmark ikke har – samt på hvorfor der i de 2 lande generelt er en stor forskel i retsopfattelsen – kan bl.a. bunde i landenes forskellige ideologier og dermed deres forskellige samfundssyn.

I USA er det hovedsageligt 2 ideologier der hersker: liberalisme [18] og fundamentalisme [19].

Traditionelt har de tre ’ismer’: Liberalisme, Konservatisme^{20} og Socialisme [21] udgjort

hovedstrømningerne i landenes ideologier. Men også religiøs fundamentalisme har mange steder i verdens lande præget ideologierne. I den vestlige verden – og her specielt i USA- har den religiøse fundamentalisme for alvor vundet indpas hos den politiske højrefløj omkring starten af det 21.

Århundrede. Ikke mindst det islamistiske terrorangreb på USA d. 11. september 2001, tændte op under udbredelsen af den fundamentalistiske holdning.

Ud fra en grundlæggende kristen fundamentalisme har især republikanerne igennem mange år, haft meget urokkelige holdninger til fx ægteskab, kernefamilie, abort og homoseksualitet. Da den demokratiske præsident Bill Clinton således i 1990’erne, ville tillade erklæret homoseksualitet i det amerikanske militær, kom han under kraftigt pres fra Republikanerne og de religiøse kræfter i USA.

Dette syn på kernefamilien som en næsten ’hellig’ institution, og ivrigheden efter at beskytte denne samfundsværdi, kan dog også beskrives som socialkonservatisme [22].

Selvfølgelig er det vigtigt at huske på, at denne tendens er generel og altså ikke repræsenterer alle amerikaneres holdning. Ligesom der i Danmark både er mennesker for og imod dødsstraf, er der det også USA. Dette kommer bl.a. til udtryk i de 2 artikler: ”Execution Saves Innocents” og ”A Talk With Governor George Ryan”. Den førstnævnte er skrevet af Jeff Jacoby, d. 28. september 2003.

Han fortæller i artiklen om, hvordan der i den seneste tid har været propaganda fra modstanderne af dødsstraf. Og hvordan det er lykkedes at så tvivl, samt frygt for fejltagelser i domsafsigelsen, i folk.

Jeff Jacoby mener at dødsstraf-modstandernes påstande om for mange fejl, er usande: ”But it’s a bogus accusation: Of the 875 prisoners executed in the United States in modern times, not one has

18

Liberalismen går ind for frigørelse af individet og markedet (handlen).

19

”fundamentalisme (senlatin): den opfattelse, at de forskellige religioners hellige skrifter er ufejlbarlige indtil det sidste bogstav ("bogstavinspiration"). Kristen fundamentalisme trives især i USA, hvor den undertiden har givet sig

groteske udslag” (http://www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm, søgeord: fundamentalisme)
20

Konservatismen går ind for at bevare (konservere) træk i samfundet.

21

Socialismen går ind for større økonomisk lighed, fællesskab og solidaritet.

22

”Socialkonservatisme er en politisk ideologi. Socialkonservatismen udvikledes fra konservatismen i slutningen af

1800-tallet. Socialkonservatismens tilhængere mente at man skulle hjælpe de fattige arbejdere, og at alle skulle have en rimelig levestandard. Dette var også et forsøg på at modvirke revolution og oprør i datidens arbejderklasse.”

(http://da.wikipedia.org/wiki/Socialkonservatisme)

Side 7

Side 7 af 17

                              23
been retroactively proved innocent.” . Det er selvfølgelig et relevant argument, men Jeff Jacoby

nævner ikke noget i sin artikel om, hvor mange sager der faktisk har været taget op til revurdering af skyldsspørgsmålet. Derfor fremstår hans argument lige så meget som en påstand, som de påstande han argumenterer imod. Videre siger han: ”… that more than 100 innocent men have freed from Death Row, for example, or that death penalty cases have a 68 percent error rate – fall apart

             24
under scrutiny.” Men hvilke ”nøje undersøgelser” refereres der til? Jeff Jacoby er en veluddannet

journalist og kommentator for Boston Globe, og har på denne baggrund en vis troværdighed. Men selvom hans arbejde utvivlsomt er baseret på en omfattende research, er det en mangel, at han ikke henviser til de undersøgelser han tager udgangspunkt i.

Jacobys synspunkt – at dødsstraf er en forebyggende og nødvendig straf – er ikke overraskende.

Han er en konservativ journalist og deler tilsyneladende mange af de republikanske og fundamentalistiske grundholdninger!

Jacoby forsøger (ganske overbevisende) at sammenligne risikoen for fejl ved afgivelse af dødsdom, med risikoen for fejl ved operationer, ved flyrejser og ved medicinsk industri:

“No worthwhile human endeavor is utterly foolproof. Dr.Bieber’s hospital would have to shut down its operation rooms if surgeons had to guarantee their infallibility. Even at hospitals as renowned as the Brigham, patients sometimes die on the operating table because of blunders or inadvertence. Is that an argument for abolishing surgery? Should air travel be banned because innocent passengers may lose their lives in crashes? Should the pharmaceutical industry be shut down because the wrong

                                               25
drug or dosage, mistakenly taken or prescribed can kill?”

Dermed bruger han logos [26] til at forsøge at fange og overbevise sine læsere. Hans sammenligning med elementer i hverdagen, der er med til at få samfundet til at fungere og er med til at skabe en velfærdsstat, er utrolig smart. Alle er vel enige i, at det ikke ville fungere, hvis man stoppede med at operere, blot fordi der er en risiko for at begå fejl. Når dette bliver ligestillet med praktisering af dødsstraf, virker det som om dødsstraf dels er en nødvendighed, og dels er et udtryk for et af velfærdssamfundets goder. –En virkning, der må siges at være rigelig søgt.

23

Citat: linje 6-8 i artiklen ”Execution saves innocents”

24

Citat: linje 9-10 i artiklen ”Execution saves innocents”

25

Citat: linje 19-26 i artiklen ”Execution saves innocents”

26

Logos appellerer til modpartens rationalitet og logiske sans.

Side 8

Side 8 af 17

Foruden det store brug af logos, benytter han sig også af patos [27]. ”… And all of them underscore an

                                                             28
inescapable bottom line: The execution of murderers protects innocent life.” Jacoby formår her, at

fremstille dødsstraf som et sikkerheds- og tryghedsmoment i samfundet. Han taler til menneskers tryghedsbehov, ved at forsikre om, at eksekvering af dødsstraf redder uskyldige menneskeliv. Idéen er, at hvis man henretter en morder – så udgør han for det første ikke længere en fare, og for det andet vil henrettelsen have en præventiv virkning.

Artiklen er et seriøst og veldokumenteret indlæg i debatten om dødsstraf, og Jeff Jacobys argumenter udtrykker utvivlsomt mange amerikaneres retsopfattelse, - dén retsopfattelse, der kan udtrykkes ved ”Øje for øje, tand for tand”. Men fx dér hvor Jacoby i artiklen sammenligner praktisering af dødsstraf med fx udførelse af risikofyldte operationer, ignorerer han dog et vigtigt aspekt i handlingen, nemlig forsætligheden! At beslutte sig for at tage et liv kan ikke sammenlignes med at komme til at tage et liv.

I den danske retsopfattelse er dette netop et grundprincip. Der er i dansk strafferet en markant forskel på straframmen ved fx uagtsomt manddrab og agtsomt manddrab! Det er hele idéen med bevidst at fratage retten til liv, der får dødsstraf til at være i strid med FN’s Menneskerettigheds-erklæring. Og derfor vil dødsstraf, så længe den eksisterer, formentlig blive ved at være en praksis, som menneskerettighedsorganisationer som fx Amnesty International kæmper imod.

I den anden artikel, ”A Talk With Governor George Ryan” fra d. 08. januar 2001, fortæller Bruce Shapiro om Guvernøren i staten Illinois, og hvordan denne tog et uhørt og enestående skridt i den amerikanske historie, ved at udsætte alle henrettelserne indtil de dømtes sager var blevet undersøgt ordentligt.

Den sag artiklen handler om, fik pressedækning i store dele af verden. Især her i vesten gjorde den indtryk. Kort tid efter at Guvenør George Ryan tog denne beslutning, fik han og hele Innocence Project [29] støtte fra Senator Patrick Leahy, der fremsatte et lovforslag, ifølge hvilket dømte nu skulle have lov til at kræve DNA-tests, -forsvarere skulle have flere penge og -erstatningen for årelang

                            30
uberettiget fængsling skulle hæves.

27

Patos appellerer til modpartens følelser.

28

Citat: linje 62-63 i artiklen ”Execution saves innocents”

29

En organisation der arbejder på at befri uskyldigt dømte via dna-tests.

30

http://www.amnesty.dk/default.asp?page=510&lang=da

Side 9

Side 9 af 17

I artiklen gør Bruce Shapiro det klart, hvor vigtigt det er at være sikker, og hvor nemt det er at begå fejl:

”… An Illinois inmate named Anthony Porter, a man with an IQ of 51, was schelduled to die for a 1982 murder. Two days before Porter’s execution date his lawyers won a temporary reprieve. (…) And by February the evidence they obtained left the newly inaugurated Governor Ryan reeling: a videotaped confession by the real killer,

                             31
freeing Porter after eighteen years”

George Ryan ønsker selvfølgelig ikke flere sager som denne, hvilket fik ham til at udsætte henrettelserne. Til den amerikanske presse udtalte George Ryan: ”Indtil jeg er helt sikker på, at alle, der dømmes til døden i Illinois er skyldige, indtil jeg kan være helt sikker på, at ingen uskyldige

                                                          32
mænd og kvinder henrettes med en dødssprøjte, vil ingen blive henrettet” .

Det er vigtigt at klargøre, at der i de 2 artikler, trods forfatternes samme politiske tilhørsforhold (de

er begge konservative/republikanere), udtrykkes 2 forskellige retsopfattelser. I ”Execution saves

innocents”, repræsenterer forfatteren den retsopfattelse, at det gode samfund er ét, der giver lovhjemmel til at ”rense” samfundet for lovbrydere. Ud fra den samfundsopfattelse, at enhver borger har mulighed for at skabe sig et lovlydigt og ”ordentligt” liv. I ”A Talk With Governor George Ryan” udtrykkes den retsopfattelse, at det er lige så vigtigt at håndhæve den dømtes rettigheder, som alle andres. Dét synspunkt udspringer af en humanistisk samfundsopfattelse.

Denne retsopfattelse og dette samfundssyn ligger tættere op af den danske praksis, hvor forbryderen bl.a. beskyttes af kravet til bevisets stilling og den retslige praksis, hvor enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

”Øje for øje, tand for tand”

USA er verden over kendt for sin stolthed. ”The American Dream” er blevet en romantisk legende om, hvordan fattige arbejdere rejste til landet og byggede en karriere og et nyt liv op, helt fra bunden! - Om hvordan de stod sammen og løsrev sig fra det engelske imperium. – Og om hvordan alle kunne blive til noget, ligegyldig hvilken baggrund og familie man havde.

USA kæmpede sig op fra det små og stod efter den kolde krig tilbage som den eneste supermagt!

Dette kæmpe skridt avlede en masse selvtillid og tro på at den amerikanske drøm for altid ville være et opnåeligt mål for den enkelte!

31

Citat: linje 29-31 + linje 33-35i artiklen ”A Talk With Governor George Ryan”

32

Citatet stammer fra: http://www.amnesty.dk/default.asp?page=510&lang=da, nederst på siden.

Side 10

Side 10 af 17

Ud over at være en ”gulerod” for individet, er historien om ”The American Dream” også grundlaget for den liberalistiske ideologi, der altid har eksisteret i USA. ”Du er din egen lykkes smed” eller ”Du afgør selv om du vil blive til noget eller ej”, er typisk for den almene amerikanske holdning, og dermed også afspejlet i retsopfattelsen. Hvis det er dit eget valg om du vil blive til noget eller ej, er det for så vidt også dit eget valg om du vil forbryde dig mod samfundet eller ej. Vælger du at være lovbryder, har du altså selv sat dig udenfor samfundet, og kan derfor heller ikke forvente samfundets støtte til at komme tilbage igen.

Den kristne religiøse fundamentalisme, der i høj grad også afspejles i retsopfattelsen, bliver næret af argumenter, der bunder i dén opfattelse som udtrykkes i 2 Mosebog kapitel 21 vers 23 – 25: ”Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod

for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme”^{33} Udtrykket: ”Øje for øje

og tand for tand” kender vi også i Danmark, hvor det ofte bruges netop i diskussioner om retsopfattelse og dødsstraf. Men hvis man vil bruge Bibelen som argument for en retspraksis, der omfatter dødsstraf, bør man vel også tage med, at Jesus i Bjergprædikenen fra Matthæusevangeliet kapitel 5 vers 38 – 42 faktisk gør op med dette lige for lige hævn-princip og i stedet ligger vægt på tilgivelse:

”I har hørt, at der er sagt: "Øje for øje og tand for tand." Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af

dig”^{34}

Fundamentalist vs. ”begivenhedskristen”

Der er tydeligvis en stor forskel på danskernes og amerikanernes holdning til straf, og dermed også til dødsstraf. Forskellen bunder i de to folkeslags forskellige retsopfattelser og her gør især 2 aspekter sig gældende. Nemlig 1) den del af retsopfattelsen, der er funderet i landets forfatningsmæssige og kulturelle traditioner og nuværende praksis, og 2) den del, der er funderet i de religiøse traditioner og i den nuværende religiøse praksis i landene.

.

33

Citat: http://da.wikipedia.org/wiki/Jus_talionis

34

Citat: http://da.wikipedia.org/wiki/Jus_talionis

Side 11

Side 11 af 17

I USA er det i nogle stater lovligt at idømme dødsstraf, mens det er ulovligt i andre stater. Især i det såkaldte Bibelbælte [35] praktiseres der i høj grad dødsstraf. En så stor forskellighed indenfor én nation (The United States of America) kan medvirke til at skabe usikkerhed om, hvad der er det rigtigste. Det amerikanske folk er altså splittet i den retslige praksis, og det skaber god mulighed for kulturelt affødte skræmmebilleder og giver i hvert fald de ”bedste” betingelser for utryghed og usikkerhed… To ting, der i et samfundshistorisk perspektiv ofte har ført til de værst tænkelige løsninger.

Netop denne forskellighed i det amerikanske forfatningssystem og den amerikanske kultur, er noget af det som den nyvalgte præsident i USA, den demokratiske Barack Obama, mange gange vendte tilbage til i sine valgtaler i efteråret 2008. Med stor retorisk sikkerhed slog Obama gang på gang fast at: ”There will no longer be a black America and a white America. There will be The UNITED States of America. There will no longer be a poor America and a rich America. There will be The UNITED States of America…”

I Danmark er der kun én retspraksis. Det er simpelthen ikke lovligt at idømme dødsstraf (med mindre landet er i krig [36]). Denne enslydende retsopfattelse, som i øvrigt gælder hele EU hvor idømmelse af dødsstraf også er ulovligt, giver sikkerhed og tryghed.

Den er vigtig at bevare, når der i sager, som fx Saddam Hussein-sagen vælter en trang til hævn op i mennesket. Ifølge Jesper Ryberg [37] i artiklen ”Hvad er der egentlig galt med dødsstraf?” fra Kristelig Dagblads den , er det helt naturligt at mennesket føler trang til hævn:

”Det er et biologisk træk. Evolutionsteorien viser, at det kan betale sig for højerestående arter som aber at udøve hævn, når et eller nogle af individerne i gruppen bryder normerne. Det er med til at sikre gruppens overlevelse.

Rent instinktivt reagerer vi kraftigt, når nogle blandt os bryder de sociale normer - det

                                                       38
er blandt andet det, der kommer til udtryk overfor Saddam Hussein.”

Men selvom følelserne kan veje tungt, er den danske mentalitet nok alligevel sådan, at man ikke kan beslutte sig til at ændre en human kulturtradition og retspraksis, til en inhuman tradition, hvor man bevidst slår et andet menneske ihjel.

35

De Sydøstlige stater i USA

36

http://www.menneskeret.dk/Internationalt/Till%C3%A6gsprotokoller/Protokol+nr+6

37 professor i filosofi ved Roskilde Universitetscenter og leder af forskningsgruppen for straf og etik.

38

Citat: Jesper Ryberg, ”Hvad er der egentlig galt med dødsstraf?” fra Kristelig Dagblad, linje 14-18

Side 12

Side 12 af 17

Det andet aspekt, er den del af retsopfattelsen, der er funderet i den religiøse tradition og den nuværende religiøse praksis i landet.

Generelt set er amerikanerne meget mere religiøse end danskerne. Især i det såkaldte Bibelbælte, hvor dødsstraf som nævnt er mest udbredt, er der mange kristne fundamentalister.

Som jeg beskrev i nogle af de foregående afsnit, er det med Bibelen i hånden, muligt at forsvare ”Øje for øje og tand for tand” princippet i landets retspraksis. Hvis man tager dette helt bogstaveligt, og glemmer at Jesus også prædikede tilgivelse og næstekærlighed, betyder det altså, at har man fx slået et andet menneske ihjel, skal man også selv slås ihjel.

Den meget stærke tro på Gud og gudsriget kan måske oven i købet gøre, at man ser dét at miste livet som en slags frelse fra en ond verden? Hvis man idømmer en forbryder dødsstraf, er det måske lige før man ”hjælper” forbryderen til at komme i gudsriget og dér få tilgivelse for sin forbrydelse?

Den danske religionspraksis er meget mindre fundamentalistisk end den amerikanske. Faktisk taler man i Danmark om at være ”begivenhedskristen”. Det vil sige, at man kun kommer i kirken ved begivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, og så i øvrigt bare lever et hverdagsliv, hvor kristendommen og religionen ikke har den store indflydelse. Det er nok ikke uden grund i virkeligheden, at mange af de muslimske såkaldte ”ny-danskere”, der er kommet hertil fra andre kulturer, snakker om, at den mere eller mindre åbenlyse foragt for danskerne ikke bunder i danskernes religion (kristendom i modsætning til islam) men i, at danskerne overhovedet ikke har nogen religion.

I de fleste danske hjem er citatet fra Bjergprædikenen, hvor Jesus taler om at ”Vende den anden kind til”, mindst lige så udbredt, som citatet fra Det Gamle Testamente, hvor ”Øje for øje og tand for tand” stammer fra. Det ser altså ud til, at danskerne generelt har en religiøs opfattelse, der forbyder os, at fradømme andre mennesker deres ret til at leve. Derfor kan vi selvfølgelig heller ikke gå ind for dødsstraf.

Klippet ud af virkeligheden og behandlet i fiktionsform

Kunstnere har altid været blandt de første, der skaber debat om kontroversielle spørgsmål. Lige som med så mange andre emner, har dødsstraf været til debat i mange hundrede år. Allerede i

Side 13

Side 13 af 17

Shakespeares skuespil ”Hamlet” fra omkring år 1600 rejses debatten om retten til at hævne drab med drab.

Af nyere kunstneriske ”debatindlæg” er den amerikanske forfatter Stephen Kings roman ”The Green Mile”, om livet på dødsgangen, blevet en bestseller i en sådan grad, at bogen også er blevet

          39
filmatiseret.

Den religiøse tradition, som kendetegner USA, bliver også synliggjort i bogen/filmen ”The Green

Mile”.

I fortællingen ser den tidligere fængselsleder Paul Edgecomb tilbage på sin tid på dødsgangen. Her mødte han en af ”guds engle” i form af den kæmpestore afroamerikaner John Coffey, som bliver anklaget for et forfærdeligt mord han ikke har begået, og dømt til døden. Coffeys uskyld bliver bevist i løbet af historien, men fængselslederen og hans kolleger – der også er hans venner - kan ikke gøre andet end at henrette Coffey, som var han en brutal morder.

Stephen King inddrager flere religiøse aspekter i sin roman. Fx i scenen hvor den meget humanistisk indstillede fængselsleder, som er romanens hovedperson, efter oplevelsen med den dødsdømte John Coffey, tvivler på sit job som leder i fængslet. Efter den uretfærdige henrettelse, siger han sit job op. Han kan ikke længere se sig selv i øjnene, når han udfører sådan en gerning.

Som han siger i filmen:

”I done a few things in my life that I’m not proud of, but this is the first time I ever felt really actually in danger of hell” […] “I mean we’re fixing to kill a gift og God, one that never did ary harm to us, or to anyone else. What am I going to say if I end up standing in front of God the Father Almighty and He asks me to explain why I did it?

That it was my job?”^{40}

Hovedtemaet i bogen/filmen er spørgsmålet om dødsstraf. Det er et stykke USA, der er klippet ud af

virkeligheden og behandlet i fiktionsform. Det er både et reelt og aktuelt billede af en side af USA, og Stephen King formår at formidle et klart budskab, bl.a. ved hjælp af beskrivelsen af romanens personer. John Coffey, som er den uskyldig dømte, fremstilles som en stor, naiv - nærmest ”barnlig”- sort amerikaner, med en lav IQ. Dette er et billede på det virkelige USA, hvor der er forholdsmæssigt mange flere dødsdomme af sorte amerikanere, end af hvide amerikanere, og hvor en stor del af dødsdømte mennesker gennem tiderne, har haft en IQ der ligger væsentligt under gennemsnittets. Fængselslederen og hans kollegaer kalder den dømte mand for ”Guds engel” og ”et

39

Filmatiseret i 1999 af Frank Darabont, ca. 3 år af efter bogen blev skrevet.

40

Citat fra sidste del af filmen (og omkring s. 400 i bogen).

Side 14

Side 14 af 17 mirakel” flere gange, og med dette billedsprog er Stephen King igen inde på noget religiøst. Englen er et symbol på uskyld, og budskabet bliver altså, at uskyldige mennesker dødsdømmes i USA.

Foruden de karakteristiske træk ved den anklagede John Coffey, inddrager Stephen King også andre typisk amerikanske ting i sin roman. Fængselslederen Paul Edgecomb og hans kollegaer finder ud af at Coffey er uskyldig dømt, men trods deres viden, kan de intet gøre. Det er ikke lige til at forklare omverden at den dømte ikke er en morder, men derimod er en slags healer, der har evnen til ligesom at ”suge” ondskaben ud af andre levende væsener. De ansatte i fængslet føler sig tvunget til at holde deres viden for sig selv, og udføre det job de er pålagt. Dette er et billede på den autoritetstro, der er meget karakteristisk for USA.

Endnu en ting, der er typisk for den amerikanske religionsopfattelse, kommer til udtryk i den scene, hvor John Coffey fortæller at han rent faktisk gerne vil dø, så han kan komme væk fra denne onde verden.

Stephen King benytter sig i sin roman tydeligvis af patos! Han taler til vores følelser og får med det samme overbevist sin læser om, at det er uretfærdigt og forfærdeligt at den uskyldige Coffey ikke kan reddes. På den måde sætter Stephen King et stort spørgsmålstegn ved dødsstraf som en etisk

korrekt straf for lovbrud. Og romanen/filmen udgør nærmest i sig selv en konklusion, der

underkender dødsstraf som en acceptabel retspraksis, og får os til at indse at den bør afskaffes.

En tilnærmelse?

Som det kan ses er der store forskelle på USA’s og Danmarks holdning til mange ting, bl.a.

spørgsmålet om dødsstraf. Årsagerne skyldes grundlæggende religionen, de forfatningsmæssige og de kulturelle traditioner.

Men her i det 21. århundrede er der sket tilnærmelser både den ene vej og en anden vej! Med den politik som den siddende danske regering har ført, har vi på mange områder nærmet os USA. Vi er i Danmark gået mere og mere væk fra de socialdemokratiske grundværdier som eller ved hjælp af bl.a. Thorvald Stauning [41] blev integreret i Danmark. Det traditionelle slogan: ”Vi løfter i fællesskab” er efterhånden skiftet ud med det ny-liberalistiske slogan ”Du er din egen lykkes smed”, som også gør sig gældende i USA. Alt fra fødevarer, over sprog og uddannelsestilbud, til udenrigspolitiske holdninger, bliver mere og mere ”amerikaniseret”. En del af årsagen er

41

Den socialdemokratiske politiker, der har regeret længst i det 20. Århundrede (og )

Side 15

Side 15 af 17 udviklingen frem mod det globale verdenssamfund, men der er en tydelig tendens til, at især USA sætter dagsordenen.

For nylig skete der dog noget, der sandsynligvis vil få USA til også at nærme sig Europa/Danmark.

Den demokratiske kandidat Barack Obama vandt det amerikanske præsidentvalg, og går nu over i historien som den første farvede præsident i USA. Han har i sin valgkampagne fokuseret stærkt på behovet for forandring. ”Change” er blevet overskriften på al udvikling i USA, og det vil sandsynligvis betyde forandring både internt i USA og på landets status som forbillede for resten af den vestlige verden. Obama signalerer en ny og mere human indstilling, og en opblødning af de meget fundamentalistiske holdninger, der præger store dele af USA.

Måske vil en tilnærmelse mellem de to landes kultur og politik, også medføre en tilnærmelse i spørgsmålet om dødsstraf og retspolitik generelt?

Straf eller rehabilitering?

Der er 2 hovedformål med straf: dels selve straffen, der er et udtryk for ønsket om retfærdig hævn, og dels den præventive virkning.

Alle mennesker er formentlig klar over, at hvis man ellers er et psykisk raskt menneske, ønsker man ikke at skade andre. Derfor ved vi dybest set også, at en person der myrder, voldtager eller volder anden skade, faktisk allermest har brug for hjælp.

Men hvad vejer tungest? Lysten til at straffe eller troen på rehabilitering?

I opgaven har det måske fremstået som om valget kun har stået mellem dødsstraf og fængselsstraf på livstid. I Danmark benytter vi langt overvejende fængselsstraf, men der eksisterer i dansk strafferet også muligheden for at afsone en dom fx ved Samfundstjeneste eller såkaldt Elektronisk fodlænke.

Dette bevidner, at man i Danmark er begyndt at se anderledes på forholdet mellem straf og behandling. - Og at der den seneste tid er kommet mere fokus på sidstnævnte.

Hvis Danmark tager alternativer som samfundstjeneste yderligere i brug, eller måske ligefrem finder helt nye alternativer, vil landet dog ikke være blandt de første.

I flere og flere lande fokuseres der på behandling, så den dømte ikke forbliver en belastning i samfundet. Der udvikles brugbare alternativer til det fængsel vi kender i dag. Alternativer som måske kan tangere ”belønningsagtige” i fx USA's øjne, hvor der i høj grad bliver fokuseret på straf og hævn.

Side 16

Side 16 af 17

I Japan kan man fx undgå fængsel, hvis man er førstegangsdømt. Til gengæld skal man erkende sin skyld, og ved hjælp er ceremonier angre overfor offeret og lokalsamfundet. Bland andet skal man angre og undskylde, mens ens familie sidder og lytter. Dette er i Japan en stor ydmygelse, da der sættes en stor ære i ikke at falde udenfor samfundets fællesskab! Hvis du så begår en forbrydelse igen, ryger du i fængsel, hvilket selv ved korte domme (man får i Japan gennemsnitligt 2 års fængsel) er forfærdeligt. De japanske fængsler fokuserer på disciplin, og de indsatte tvinges bl.a. til at marchere i timevis hver dag. Efter fængselsopholdet får den straffede en frivillig værge, som hjælper med at integrere dem i samfundet igen.

I Finland får fangerne dagligt massage og skal derefter selv give massage. Dette er en del af et program der skal få mordere – og andre hårde kriminelle – til at stole på mennesker og lære at røre ved andre og selv at blive rørt ved, uden det handler om vold. Selvom det kan lyde simpelt, er det noget helt nyt og grænseoverskridende for mange af de indsatte. Det ændrer for mange deres sind, og de bliver stille og roligt bedre til at begå sig blandt andre mennesker.

I Canada benyttes metoder der på mange områder minder om de finske metoder.

De langtidsindsatte får undervisning i at begå sig uden vold, og de lærer at udtrykke følelser og behov gennem ord, i stedet for muskler.

Yderligere er der er også lavet fængsler, hvor de indsatte bor i små hyggelige hytter. De arbejder hver dag, og skal betale fængslet for kost og logi – for på den måde at blive klar til at komme tilbage til samfundet igen. En lille ting, som selv at bestemme menuen aften og derefter handle ind, er med til at give de indsatte en ansvarsfølelse mange ikke har haft før.

De nævnte alternativer er lavet med fokus på rehabilitering. Metoderne har til formål at hjælpe personen på rette vej, og at sørge for at personen ikke tyer til kriminalitet igen.

Skeptikere vil måske mene at man har mere respekt for domme som dødsstraf og livstidsfængsel end for daglig massage og hyggelige hytter, men undersøgelser og statistikker viser faktisk, at kriminaliteten ikke er højere i disse lande.

Statens ansvar

Der findes utallige måder, at forebygge og bekæmpe kriminalitet på! Hvor mange ressourcer der skal gå til forebyggelse, og hvor mange der skal gå til domsafsigelse bliver dog vægtet meget forskelligt fra land til land. I Japan bruger man fx mange ressourcer på forebyggelse af kriminalitet,

Side 17

Side 17 af 17 ved at sætte gadebetjente ind i alle lokalmiljøer. Det er betjentens job at besøge hver husstand minimum 2 gange årligt, og at skabe gensidige tillidsbånd mellem ham selv og de lokale. På den måde bliver betjenten så integreret i samfundet, at han kan få øje på og gribe fat i småkriminelle, inden situationen udvikler sig.

Foruden den stilling der skal tages til fordelingen af ressourcer, skal man også tage stilling til hvor

hård/mild en straffepolitik der skal føres i den pågældende stat. Er man af den overbevisning at det

forebygger bedst med hårde straffe som dødsstraf og livstidsfængsel – et skrammebillede? Eller tror man mere på næstekærligheden og på at hjælpe lovbryderen ud af kriminaliteten?

Som stat er man nød til at ”gå på kompromis” med straf og rehabilitering. Det er vigtigt at menneskerettighedserklæringen gælder for alle mennesker – også lovbrydere. Derfor bør en stat være i stand til at se objektivt på den pågældende sag, og hverken blande politik, religion eller andre tilhørsforhold ind i sagen. Dette gøres der bl.a. en stor dyd ud af i det danske retssamfund, hvor der for nylig er kommet forbud mod at bære synlige religionstegn som tørklæde og kors i retssalen.

Men samtidig er det også vigtigt at borgerne i staten får styrket retsfølelsen. De fleste vil nok finde det uretfærdigt, hvis en morder ”slipper” med en dom på 6 måneder. Og hvis borgerne mister sin retsfølelse, vil samfundet slå store revner i fundamentet!

Hvad der skal til, for at befolkningen bevarer retsfølelsen afhænger igen meget af landet. Kulturen, religionen, og de herskende ideologier er alle med til at påvirke ens mening om, hvad der er retfærdigt.

Flere og flere lande afskaffer dødsstraf, og flere og flere lande afprøver alternative strafmetoder.

Måske er det vejen frem? Måske er fængslet ved at blive skiftet ud med behandlingscentre?

Desværre er der stadig mange steder, hvor man tror på hårde straffe. – Tror at synet af en stening eller hængning, afskrækker og afholder befolkningen fra selv at begå kriminalitet.

Undersøgelser tyder dog ikke på at offentlige henrettelser, eller andre brutale strafformer har en præventiv virkning. Kriminaliteten er ligeså høj i lande med hårde straffe, som i lande med milde straffe. Derfor prøver mange organisationer også at få bortskaffet dødsstraf og andre tortur-lignende strafformer! Metoderne strider mod menneskerettighederne og kan ikke forsvares som værende etisk korrekt…