SRP om Fantasy (Northern Lights) i Eng A og Samf A

Side 1

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

1

Indledning

I løbet af de seneste årtier er fantasy-genrens popularitet steget markant. Flere og flere læser fantasy og adskillige store værker er blevet filmatiseret. Det gælder blandt andet Ringenes Herre, Harry Potter og Narnia. J.K Rowling blev den første forfatter på ’Forbes World’s Richest People’- listen, serien om Narnia er læst af mere end 60 mio. læsere, og i 2001 vandt Phillip Pullmans roman ’The Amber Spyglass’ som den første fantasybog nogensinde ’The Whitbread Book of the Year’-prisen som bedste børnebog. Alt dette tyder på en ændring i holdningen til fantasy, som gennem tiden har været meget svingende. Men hvad årsagen til denne holdningsændring?

Hvorfor er fantasys popularitet steget så voldsomt siden 80’erne?

Dette vil blive diskuteret i følgende opgave.

I afsnit 1 og afsnit 2 redegør jeg for henholdsvis samfundet i dag – det senmoderne samfund - og fantasy-genrens karakteristika. De to afsnit danner grundlag for en forklaring på årsagen til fantasys popularitet i det senmoderne samfund.

I afsnit 3 analyserer og fortolker jeg Phillip Pullman’s roman ’Northern Lights’ der fungerer som eksempel på fantasy skrevet i det senmoderne samfund.

I afsnit 4 diskuterer jeg forholdet mellem fantasy og det senmoderne samfund, og jeg vurderer fantasys popularitet.

Slutteligt, i afsnit 5, gives en konklusion på de fundne resultater i forrige afsnit.

1) Redegørelse for det senmoderne samfund

Det senmoderne samfund har været søgt beskrevet på mange forskellige måder af mange forskellige mennesker med mange forskellige fokuspunkter. Der kan ikke gives en entydig beskrivelse af det senmoderne, hvorfor det er relevant at sige, at nedenstående afsnit forsøger at indkredse begrebet ’det senmoderne’ med udgangspunkt i udvalgte forfattere og deres syn på det senmoderne [1]. Hovedfokus vil ligge på ’selvet’. Altså den identitet, der skabes og påvirkes af det

                                                               2
senmoderne. ’Selvet’ skabes ved skæringspunktet mellem individ og samfund . Det senmoderne

menneske er – som det gælder for mennesker til alle tider - et produkt af mødet mellem menneske og samfund.

1.1) Grundlaget for det forandrede samfund

Det senmoderne samfund er i høj grad præget af medialisering, globalisering og

1

Anthony Giddens, Thomas Johansson og Ulrich Beck.

2

Thomas Johansson, ’Billeder af selvet’. S. 93.

Side 2

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

2 aftraditionalisering. Disse tre faktorer er afhængige af hinanden og påvirker derfor hinanden på kryds og tværs. De er desuden nogle af de mere håndgribelige ændringer i samfundet, der fører til

                                                3
en ændring af ’selvet’. I starten af den senmoderne periode

skete en stor ekspansion inden for medierne. Dette medførte en øget informationsstrøm [4] såvel som en adskillelse af tid og rum, et begreb Anthony Giddens har fokus på; Hvor man før måtte kommunikere mundtligt eller indenfor de nationale grænser, har medialiseringen givet mennesker mulighed for at kommunikere over lange afstande, uden at kommunikationen skal foregå på samme tidspunkt [5]. Alt i alt giver medialiseringen - og dermed adskillelsen af tid og rum samt en øget informationsstrøm - individet flere muligheder samt viden om disse muligheder. Det samme gør sig gældende i forhold til globaliseringen, idet hvert enkelt menneske træder ind i en større offentlighed som giver nye og anderledes perspektiver. Grundlaget for globalisering er medialiseringen, og konsekvensen er at fjerne begivenheder og handlinger – i følge Anthony Giddens - har en direkte effekt på vores liv,

tilmed en voksende effekt.^{6}

Eksempler på aftraditionalisering, er den nye måde at forholde sig til sit arbejde på, opløsningen af kønsrollerne og dermed den øgede ligestilling samt ændringen af familiens struktur.

1.1.1) Arbejdets ændrede betydning

Arbejdets betydning for individet har gennemgået en betydelig ændring. Thomas Johansson skriver, at mænd – og nu også kvinder – placerer en stor del af deres identitetsskabende aktiviteter i arbejdssfæren, og deri ligger implicit, at en ændring af arbejdsstrukturen vil ændre individets identitet. Arbejdet er blevet mere fleksibelt, og sandsynligheden for, at man vil arbejde mange forskellige steder, er blevet større [7]. Der sker et brud på tilliden mellem arbejdsplads og arbejder, idet man ikke forventer og forventes at blive på samme arbejdsplads resten af livet. [8]

1.1.2) Den ændrede familiestruktur og kønsrollerne

Ifølge Thomas Johansson [9] hænger den ændrede familiestruktur i høj grad sammen med den øgede ligestilling, idet familien i det traditionelle samfund var bygget op omkring kønsroller med manden som arbejdende overhoved og kvinden som hjemmegående husmor.

3

Begrebet ’Det senmoderne’ startede omkring 70’erne, da man forsøgte at begribe de kulturelle ændringer der fandt

sted i denne periode.
4

Deraf navnet ’informationssamfundet’ som fungerer som alternativt navn for det senmoderne.

5

Sociologisk set. Anthony Giddens. S. 18 – 19.

6

Sociologiske tænkere. Anthony Giddens. S. 187.

7

Richard Sennett. Det fleksible menneske.

8

Billeder af selvet. Forvandlinger i arbejdslivet. S. 142 – 144.

9

Billedet af selvet. Familiens død? S. 105 – 107.

Side 3

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

3

Den kønsorden, dvs. den magtrelation og specifikke fordeling af ressourcer mellem mænd og kvinder, som hersker i et samfund, reproduceres og befæstes via de regler og tabuer, som

                     10
eksisterer i hverdagslivet . I citatet ses det, at vores samfund er bygget op omkring en kønsorden.

Forrykkes og ændres denne orden, vil menneskets identitet nødvendigvis også ændres. Thomas Johansson mener, at hverdagens institutioner mister deres ’klassiske’ betydning og dermed gennemgår radikale forandringer [11]. Både globalisering, medialisering og aftraditionalisering bidrager til en ændring af de ’klassiske’ betydninger, der vil føre til en ændring af ’selvet’.

1.2) Det ændrede ’selv’

Anthony Giddens tilskriver en stor del af ’selvets’ ændring den øgede refleksivitet, der opstår på baggrund af ophævelsen af traditioner og opløsningen af institutionernes ’klassiske’ betydning:

Hver eneste gang et menneske skal handle, må det reflektere, fordi det ikke uden videre kan bygge

                                 12
på traditioner eller vaner som før i tiden .

Ifølge Giddens føler det refleksive menneske voldsom usikkerhed, fordi der ingen faste holdepunkter og ’konstanter’ er i det senmoderne samfund.

Viden er foranderlig, og der findes ikke længere ét rigtigt svar. Tidligere tiders traditioner medførte en statisk identitet, mens det senmoderne samfund medfører en fragmenteret identitet, eftersom vi påvirkes af mange virkeligheder og ændrer vores identitet alt efter, hvilken kontekst vi befinder os i [13]. Vi danner vores ’selv’ ved at skabe en fortælling: A person’s identity is not to be found in behaviour nor – important as this is – in the reactions of others, but in the capacity to keep a particular narrative going. […] It must continually integrate events which occur in the external world, and sort them into the ongoing ’story’ about the self [14]. Vores identitet kan altså kaldes en

‘narrativ identitet’, idet den er dannet ud fra en fortælling om os selv. Fortællingen går ud på at promovere sig selv, eftersom individet er blevet mere individuelt. Netop det, at vi skaber en narrativ identitet, kan føre til udviklingen af et falsk selv, hvis individets opfattelse af sig selv bliver påvirket af samfundets forventninger. Ifølge Giddens vil konsekvensen af at udvikle et falsk selv blive en gennemgående følelse af skam og utilstrækkelighed, og i sidste ende får man en følelse af personlig meningsløshed og af, at livet ikke har noget værdifuldt at tilbyde. [15]

Manglen på ét rigtigt svar samt den forøgede strøm af viden er desuden skyld i den mere eller mindre forsvundne religion. I følge Giddens giver religion ikke længere den fornødne ro, eftersom

10

Billeder af selvet.

11

Billeder af selvet. S. 137.

12

Sociologiske tænkere. Anthony Giddens. S. 189.

13

Hvorfor ryger Nille? Den postmoderne psykologi. (dækker her over det samme som begrebet ’det senmoderne’.)

14

Anthony Giddens, Modernity and Self-Identity, s. 54.

15

Anthony Giddens, Modernity and Self-identity, s. 10.

Side 4

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

4 det senmoderne menneske konstant sætter spørgsmålstegn ved alt. Tidligere var religionen forankret i relativt stabile forpligtelser overfor det guddommelige [16], mens man nu gør den til

                                 17
genstand for konstant refleksion og tvivl.

Resultatet af medialisering, globalisering og aftraditionalisering bliver et refleksivt individ, der sætter alt til diskussion, og hvis identitet er narrativ og består af fragmenter. Individet tilpasser sin identitet til konteksten og ved, at viden ikke er konstant og objektiv men subjektiv og hele tiden ændres. Dette individ lever i nuet, eftersom individets narrative identitet tilpasses nuet. Dette

                         18
individ kan kaldes for Situiden.

1.3) Risikosamfundet

Det er dog ikke kun samfundet der påvirker individet og dets identitet. Også individet påvirker samfundet. Denne vekselvirkning mellem samfund og individ kaldes af Giddens strukturationsteorien [19], idet strukturer i samfundet påvirker og påvirkes af mennesket.

Konsekvenserne af menneskets handlinger kan derfor afvige fra den oprindelige intention, idet strukturerne ligeledes har indflydelse. Et eksempel på dette er risikosamfundet, som Ulrich Beck har beskæftiget sig med: Teorien om risikosamfundet blev udviklet på baggrund af nye risikofænomener [20], der alle var menneskeskabte. Menneskets intention var udvikling, men konsekvensen blev nye risikofænomener.

2) Redegørelse for Fantasy-genren

I ’The Encyclopedia of Fantasy’ er forsøgt at give en definition på fantasy:

En fantasy-tekst er en fortælling med en egen indre sammenhæng. Når den foregår i denne verden, fortæller den en historie, der er umulig i verden, som vi opfatter den; Når den foregår i en anden verden, er denne anden verden umulig, selvom historier, der foregår der, kan være mulige på dens betingelser [21]. Ifølge citatet kan opbyggelsen af et fantasy univers foregå på flere forskellige måder:

• En lukket verden der alene består af det magiske univers. Vores virkelighed er ukendt for dette univers. Denne verden benævnes også ’den sekundære verden.’

16

Faste ritualer og tegn. Fx gudstjeneste hver søndag.

17

50 samfundstænkere, Anthony Giddens, s. 630 – 631.

18

Religion i det senmoderne samfund, s. 27.

19

50 samfundstænkere, s. 628.

20

Fx sprøjtegiftes konsekvenser for menneskets forplantningsevne og den øgede CO2-emission 🡪 klimaforandringer.

21

På fantasiens vinger, s. 16.

Side 5

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

5

• En åben verden, der består af to ’universer’, det magiske univers og det univers, vi lever i.

De to universer eller verdener er forbundet ved hjælp af en form for portal eller transportmiddel, der kan føre personerne fra den virkelige verden til det magiske univers.

Betegnelsen for dette koncept er parallelverdner.

• Den underforståede verden minder om vores egen, men magiske personer eller magiske hændelser forekommer. Det er dog implicit, at disse magiske fænomener ikke hører hjemme i denne verden. [22] Denne kaldes også den ’samlevende verden.’

2.1) Fantasy genrer

Der findes flere forskellige undergenrer i fantasy. En inddeling af disse kan se ud som følgende: [23]

• Eventyr: Er skrevet til børn, og indrammes af ’Der var engang’ og ’De levede lykkeligt.’

• Heroisk/’høj’ fantasy: Består af en opgave der skal fuldføres af historiens helt. Ofte optræder kongeriger, og temaet er kampen mellem godt og ondt. Historierne tilhørende denne genre består af flere bind, og er ofte en trilogi.

• Urban/moderne fantasy: Fantasy og magi sammenflettes med moderne tider og liv, og

foregår i og under en virkelig by.

• Humoristisk fantasy: Er vovet eller flabet og foregår i et parodierende fantasy land.

• Science Fiction: Handler om oplevelser i fremtiden, magisk teknologi, rejser i tiden eller i universet. Omgivelserne er som oftest andre planeter.

• Sværd og troldomskunst: personerne i denne genre er drage-kæmpere og muskuløse helte som er i voldsomme konflikter med overnaturlige skurke og onde ånder.

Der er dog ikke enighed om ovenstående kategorisering. Nogle forskere betragter eksempelvis ikke eventyr som en fantasy-genre.

2.2) Struktur

Fantasy opbygges ofte efter en bestemt struktur. Optakten består af en konflikt eller en opfattelse af, at noget i fantasy universet er forkert. Derefter kommer ’point of no return’, der fungerer som historiens vendepunkt. Det er øjeblikket, hvor helten eller heltinden enten får tildelt sin opgave eller indser, at noget skal gøres. Dette kaldes genkendelsens øjeblik eller ’moment of recognition.’ Derefter begiver helten eller heltinden sig ud på sin mission der indebærer store farer, og hvis udfald ofte er afgørende for verdens overlevelse. Missionen kan ses som en healing, idet

22

Worlds of fantasy, s. 10 og Fantasy, s. 5.

23

Worlds of fantasy, s. 12.

Side 6

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

6 hovedpersonen bevæger sig mod en løsning af verdens ’forkerthed.’

Slutningen er (stort set) altid lykkelig, og overraskelsen er stor, når det på trods af næsten uovervindelige opgaver lykkes for hovedpersonen at redde verden.

Dette øjeblik kalder Tolkien for eukatastrofen, som dækker over det øjebliks eufori man føler, når

                  24
katastrofen afværges.

2.3) Temaer

Fantasy består af flere lag, hvoraf det øverste er den egentlige handling, altså motivet, som er konkret og fører historien fremad. De underliggende lag er historiens budskab og temaer, som er abstrakte [25]. Ifølge Ursula K. Le Guin henvender fantasy sig til både voksne og børn, idet de underliggende følelser i fantasy – såsom hjælpeløshed, håbløshed eller tab - er universelle og skal

overvindes af både voksne og børn.^{26}

De typiske temaer i fantasy kan være udviklingen fra barn til voksen, forskellen mellem barn og voksen, kærlighed, frihed, og magtkampe. Det kan også dreje sig og mere filosofiske spørgsmål

                                                                              27
som ’hvem er jeg?’, ’hvorfor findes der ondskab?’ og ’er mennesket frit eller styret af skæbnen?’

Der er altså temaer og budskaber, der er metaforisk beskrevet og omhandler indre konflikter eller en indre udvikling.

2.4) Fantasys udvikling

Fantasy har udviklet sig gennem tiden, og i de nyere værker gør en øget tvetydighed sig gældende, når det kommer til at skelne mellem godt og ondt. Karaktererne i historien er desuden mere komplekse, hvilket gør dem mere troværdige, men også sværere at finde ud af. [28] Der er blevet indført en ny form for fantasy-univers kaldet heterotopia, der består af mange universer, der ikke er i overensstemmelse med hinanden. I følgende afsnit vil blive fokuseret på et fantasyværk skrevet i nyere tid der netop er bygget omkring heterotopia-strukturen:

3) Analyse og fortolkning af ’Northern Lights’

Serien, His Dark Materials som er skrevet af forfatteren Phillip Pullman, består af 3 bind. Bind 1,

’Northern Lights’, bind 2, ’The Subtle Knife’ og bind 3, ‘The Amber Spyglass.’ Fokus vil ligge på Northern Lights, men elementer fra bind 2 og 3 inddrages til at understøtte temaerne præsenteret

24

På fantasiens vinger, s. 19 og Worlds of fantasy, s. 10.

25

Fantasy, s. 5.

26

Worlds of fantasy, s. 9.

27

Fantasy, s. 5 og Worlds of Fantasy, s. 8-9.

28

På fantasiens vinger, s. 20.

Side 7

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

7 i Northern Lights. Dette ses blandt andet i inddragelsen af karakterer der først præsenteres i bind

2 og 3, samt i afsnittet om religion på s. 11 – 12, der primært refererer til bind 2 og 3.

3.1) Personkarakteristikker.

Følgende afsnit indeholder personkarakteristikker af trilogiens vigtigste karakterer: Lyra, Will, Mrs.

Coulter, Lord Asriel, Iorek Byrnison og Dr. Mary Malone.

Lyra er 11 år gammel og er vokset op på Jordan College, uden hverken sin far eller mor. Hun er lettere ustyrlig, rebelsk og grænseoverskridende. Hun drikker sig fuld, ryger stjålne cigaretter og kravler på taget. Alt sammen ting hun ved, er forbudt, og med hensyn til alkohol og cigaretter ting, der forbindes med voksenlivet. Hun er nysgerrig efter at vokse op men samtidig modvillig: ’Why do dæmons have to settle?’ Lyra said. ’I want Pantalaimon to be able to change for ever. So does

he’ [29]. Når man bliver ældre og går fra barn til en voksen, finder ens daimon^{30} sin endelige form.

Lyra ønsker ikke, at Pantalaimon – navnet på hendes daimon - tager en fast form, og derved forstås, at hun ønsker at forblive i barndommen. På samme måde ønsker Lyra at forblive på Jordan College, men i løbet af kort tid ændres hendes liv dramatisk da hun møder Mrs. Coulter [31], der inviterer hende med sig hjem. Inden hun rejser giver overhovedet af Jordan College Lyra et Alethiometer [32] – en kompaslignende genstand der kan besvare spørgsmål - som Lyra senere viser sig at have et talent for at læse. Efter et kortvarigt ophold hos mrs. Coulter flygter Lyra og tager afsted med ‘the gypsians’ for at finde Roger – hendes bedste ven fra Jordan – og de andre børn, der er blevet bortført. Lyra ender med at drage ud i verden for at finde ud af mere om ’Dust’ – partikler der tiltrækkes af alt menneskeligt - og det viser sig senere, at hun har en vigtig rolle at spille: … who has a great destiny that can only be fulfilled elsewhere – not in this world, but far beyond. Without this child, we shall all die. […] But she must fulfil this destiny in ignorance of what she is doing, because only in her ignorance can we be saved. [33]

Lyra er den nye Eva, der endnu engang vil blive fristet. Hvorvidt hun lader sig friste, er afgørende for de mange verdner og deres fortsatte eksistens.

Will er 12 år gammel, da han introduceres i ‘the Subtle Knife.’ Han er fysisk stærk og psykisk moden af sin alders. Sidstnævnte fordi han har taget sig af sin mor, der lider af angstanfald. Wills far er forsvundet på en af sine opdagelsesrejser, og ukendte mænd begynder nu at rode Wills hus

29

Northern Lights, s. 167.

30

Jeg vender tilbage til begrebet daimon (oversat fra det engelske dæmon.)

31

Senere afsløres det, at hun er Lyras mor.

32

Jeg vender tilbage til begrebet på s. 13.

33

Northern Lights, s. 177.

Side 8

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

8 igennem for at finde mere information om faren. Will beslutter sig for at finde frem til det, de leder efter; en mappe med breve sendt af faren til moren under hans sidste ekskursion. Uheldigvis ramler han ind i de ukendte mænd, da han forsøger at komme af sted med mappen, og kommer til at dræbe den ene. Han flygter og ender i Citagazze, en separat verden hvor han møder Lyra.

Will kommer i bind to i besiddelse af ’the subtle knife’, en kniv der kan skære gennem alt blandt andet grænserne mellem verdner, og han bliver dens ’herre’ i den forstand, at kun han kan bruge den. I modsætning til Lyra har Will i starten ingen daimon, men Lyra er overbevist om, at den bare

                                                              34
er skjult: ’Inside you.’ […] You wouldn’t be human else. You’d be … half-dead . Wills daimon

befinder sig inden i ham, men har samme funktion som Pantalaimon, og har ligeledes ikke antaget fast form.

Mrs. Coulter, eller Marisa, er Lyras mor, om end hun har været fraværende i Lyras liv. Hun er tilsyneladende blid, smuk og venlig, men Lyra opdager senere, at det udelukkende er en facade:

Later, Pantalaimon said, ’You know when all the fur stood up on her dæmon? Well, I was behind him, and she grabbed his fur so tight her knuckles went white. […] I thought he was going to leap

at you.’^{35} Daimon og menneske hænger sammen, og en daimons reaktion afspejler menneskets

reaktion og omvendt. Mrs. Coulters daimon afslører altså hendes temperament i givne situation.

Mrs. Coulter er grundlæggeren af ’The General Oblation Board of London’ (GOBL.) En organisation med basis i Kirken, som Mrs. Coulter arbejder for. GOBL eksperimenterer med intercision; de skærer båndet mellem menneske og daimon over, i forsøget på at udrydde Dust. Marisa tjener trofast kirken og er i stand til at dræbe for Kirkens skyld. Men da hun skal vælge mellem Kirken og Lyra, vælger hun Lyra. ’Mrs. Coulter laid her gently on the bed. […] A tender hand stroked her

                                         36
(Lyras) head. ‘My dear child,’ said the sweet voice.

Mrs. Coulter redder i sidste øjeblik Lyra fra at blive skåret fra Pantalaimon, og, på trods af at intercision er hendes egen ide, frygter hun, at det skal ske for hendes datter. I ’The amber Spyglass’ bringer hun det ultimative offer – sit eget liv – for at redde Lyra fra kirken: … ’We won’t live, will we? […] We came here to give Lyra time to find her dæmon, and then time to live and grow up.’ [37]

Marisa og Lord Asriel ved begge, at de ikke vil overleve, men ofrer sig alligevel for at redde Lyra.

Lord Asriel er Lyras far, men præsenteres i starten som hendes onkel. Da vi første gang møder ham, beskrives han hverken som god eller ond, men som stærk: It was a face to be dominated by,

34

The Subtle Knife, s. 26.

35

Northern Lights, S. 85.

36

Northern Lights, s. 280.

37

The Amber Spyglass, s. 426. Marisa og Asriel snakker med hinanden.

Side 9

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

9 or to fight: never a face to patronize or pity. [38]

Lyra er endda skræmt af ham, men ikke fordi han behandler hende dårligt. Da Mrs. Coulters tilsyneladende ondskab afsløres, ser man Asriel som

’den gode’ idet han placeres som modsætning til Coulter, men da han ofrer Roger for at danne en bro til nye verdner, begynder man at tvivle på hans gode hensigter. Han er tilsyneladende overbevist om, at det han gør er for det bedste, men han er villig til at dræbe Roger for at opnå det, han ønsker. Som nævnt viser han dog til sidst sin kærlighed til Lyra ved at ofre sig selv.

Iorek Byrnison er en armoured bear, også kaldet panserbørn (ikke bjørn, sic!!). Han skulle have været konge over Svalbard, men blev forvist da han dræbte en anden panserbørn. I stedet fik han arbejde på et slædedepot og blev betalt i form af alkohol. Han kunne ikke forlade stedet, eftersom mændene han arbejdede for stjal hans rustning, og uden den er en panserbørn ingenting: … Lyra had an impression of blood-stained muzzle and face, small malevolent black eyes, and an immensity of dirty matted yellowish fur. As it gnawed, hideous growling, crunching, sucking noises came from it. [39] I beskrivelsen fremstilles Iorek som et dyr. Han refereres til som ’it’, og han har dyriske manerer og virker frastødende og ’vild.’ Efter at have fået rustningen på, ændrer han sig og bliver mere civiliseret. Rustningen tilfører Iorek en form for menneskelighed, og komplementerer ham på samme måde som en daimon komplementerer et menneske. ’Now I’m full of doubt. Doubt is a human thing, not a bear thing.’ […] ‘But when the first bear made the first piece of armour,

wasn’t that bad too, in the same way?’^{40} Panserbørnenes begyndende menneskelighed opstod

allerede, da den første Panserbørn skabte en rustning, eftersom brugen af rekvisitter ofte forbindes med mennesker. Iorek ender – takket være Lyra – med igen at bliver Panserbørnenes konge.

Dr. Mary Malone bliver – ligesom Will – først introduceret i ’The Subtle Knife.’ Dr. Malone er forhenværende nonne, der mistede sin overbevisning og dedikerede sig selv til teknologien. Hun udforsker ’Shadows’ - der er det samme som Lyras ’Dust’ - og informerer Lyra om deres forskningsresultater. Senere sender ’Shadows’ hende ud på en rejse for at finde Lyra, og det afsløres, at dr. Malone – dog uden at være klar over det selv - er slangen i edens have, og altså den, der skal friste Lyra (den nye Eva.)

3.2) Daimons

Fælles for alle karaktererne er, at de er ’dualistiske.’ Lyra, Mrs. Coulter og Lord Asriel har alle en

38

Northern Lights, s. 13.

39

Northern Lights, s. 179.

40

The Amber Spyglass, s. 203. Iorek og Will taler sammen.

Side 10

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

10 tydelig daimon, der komplementerer dem. På samme måde har Will og Dr. Malone en daimon, om end den er usynlig, og Iorek fuldendes af sin rustning. I Ioreks tilfælde fungerer rustningen som den faktor, der hæver ham over det dyriske og giver ham menneskelige egenskaber.

I menneskenes tilfælde giver deres daimon dem indhold, og et menneske uden daimon (som det sker med Intercision og Spectre) bliver tomt og indholdsløst: ’Well, when a Spectre catch a grown-

                                                             41
up, that’s bad to see. They eat the life out of them there and then, all right. Bliver man separeret

fra sin daimon holder man op med at fungere som menneske, om end man stadig er til stede fysisk. Derfor må daimons udgøre en betydningsfuld del af mennesket: Fra GOBL hører man, at daimons bliver skåret fra deres menneske i forsøget på at forhindre Dust i at sætte sig på børnene.

Eftersom voksne er mest ’inficerede’ af Dust, må daimonen skæres fra, inden den får en fast form, for sker det, er barnet blevet voksen.

‘You see, your dæmon’s a wonderful friend and companion when you’re young, but at the age we call puberty, the age you’re coming to very soon, darling, dæmons bring all sort of troublesome

                                          42
thoughts and feelings, and that’s what lets Dust in.’

Daimons tiltrækker altså Dust, der – ifølge kirken og Mrs. Coulter - fungerer som indikatorer for syndighed. Daimons er altså den del af menneskets personlighed der indeholder de syndige tanker. Tager man udgangspunkt i Freuds teori om psykoanalysen [43] repræsenterer daimons id’et, idet dette indeholder lyster og drifter.

Ifølge Freud vil en undertrykkelse af id’et medføre et skadet menneske, der i sidste ende vil blive psykisk syg. I tilfældet med daimons går man så vidt som til helt at fjerne id’et, hvilket medfører et ukomplet menneske. For at opnå et velfungerende menneske må der være balance mellem super-ego og id. Denne balance mener Jung opstår, når der er balance mellem det mandlige og kvindelige element i mennesket. Han mener derfor, at mænd indeholder en kvindelig side, og kvinder en mandlig: ’Animaen som et femininum er udelukkende en figur, der kompenserer den mandlige bevidsthed. Hos kvinden har den kompenserende figur imidlertid mandlig karakter, og kan derfor på en passende måde betegnes som Animus.’ [44]

Daimons antager næsten altid modsatte køn af det menneske, de komplementerer, således at en kvindes daimon er hendes animus, mens en mands daimon en anima. Fjernes den supplerende mandlige eller kvindelige side, kommer mennesket igen ud af balance. Om menneskets daimon betegnes som Id, animus eller anima er irrelevant, idet de alle fungerer som afbalancerende elementer i mennesket.

Ifølge Lyra er Pantalaimon hendes sjæl, og netop dette er konceptet i dualisme: Mennesket er

41

The Subtle Knife, s. 62

42

Northern Lights, s. 285.

43

Hvorfor ryger Nille? S. 8 – 11. Personligheden er opbygget af super-ego, id og ego.

44

C.G. Jung, To skrifter om analytisk psykologi, s. 214.

Side 11

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

11 opbygget af krop og sjæl, og disse to komplementerer hinanden, på samme måde som id og super-ego, mandligt og kvindeligt komplementerer hinanden.

3.3) Dust

Senere i bøgerne erfarer vi, at Dust – også kaldet Shadows - sætter sig på alt, der er bearbejdet af mennesker: ’He got a piece of ivory, just a lump, and there were no Shadows with that. It didn’t react. But a carved ivory chess piece did.’ [45]

Dust er altså i højere grad tiltrukket af voksne end børn samt af menneskeligt bearbejdede materialer. Sammenligner man daimons med Panserbørnenes rustning, der gør dem menneskelige, er daimons også det, der gør mennesker menneskelige. Dust tiltrækkes altså i højere grad af mennesker forbundet med daimons, idet Dust tiltrækkes af menneskelighed. Ydermere tiltrækkes Dust af de tanker og følelser, der af kirken betegnes som syndige. Konklusionen på dette må være, at disse tanker og følelser er en del mennesket, og så snart et levende væsen begynder at tænke eller opføre sig menneskeligt, opstår disse følelser.

Børn tiltrækker ikke i lige så høj grad Dust, idet de ikke er lige så bevidste om deres tanker, handlinger og følelser, som voksne er. De er i højere grad uskyldige i modsætning til voksne, som i højere grad er ’’skyldige’’.

3.4) Religion

Daimons er altså menneskelighed, sjæl, id og mandlighed eller kvindelighed. Alle ting, der fuldender mennesket og bringer det i balance. Phillip Pullman var inspireret af John Miltons digt Paradise Lost [46], der blandt andet omhandler balancen mellem mandlighed og kvindelighed. Denne balance er i form af Adam og Eva. Da Adam ser Eva spise af æblet, spiser han også selv, fordi han er bange for, at Gud ellers udelukkende vil straffe Eva: He declares to Eve that since she was made from his flesh, they are bound to one another so that if she dies, he must also die. [47] Netop dette forhold eksisterer mellem menneske og daimon: Dør den ene, må den anden også dø. Den oprindelige mand og kvinde hang sammen på samme måde som menneske og daimon og komplementerede hinanden. Eva kan ses som menneskets daimon, der også forbindes med synd, idet hun er den oprindelige synder der skabte ’original sin’: The Magisterium decided that Dust was the physical evidence for original sin. [48]

Eva spiste af æblet, og hendes daimon antog fast form.

Derfor formoder Kirken, at hver gang en daimon tager fast form, er det en gentagelse af syndefaldet, og for Kirken er syndefaldet uomstrideligt negativt, og årsagen til alle ukristelige

45

The subtle Knife, s. 93.

46

Se Northern Lights, intro. John Milton: Paradise Lost, book ІІ.

47

Paradise Lost, book ІX.

48

Northern Lights, s. 371.

Side 12

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

12 følelser i mennesket. Kirken forsøgte at frigøre mennesket fra synden, først ved hjælp af kastrering

                                     49
og senere ved hjælp af Intercision: ’a little cut’

og mennesket forbliver et syndfrit barn

I ’His Dark Materials’ ses syndefaldet dog ikke som negativt. Eva er ikke mindre værd end Adam, idet daimon og menneske er lige, og synden er ikke negativ men menneskelig. Syndefaldet førte til, at deres daimon antog fast form og dermed tabet af uskyld. Når en daimon antager fast form, betyder det en overgang til voksen, og dermed åbnes op for Dust eller ’synd.’ Syndefaldet ses derfor ikke som negativt men som naturligt, idet overgangen fra barn til voksen er naturlig. Denne form for syndefald kaldes Felix culpa; latinsk for ’Det gode syndefald.’

I trilogiens slutning gentages syndefaldet, idet Mary fungerer som slangen og frister Lyra til at åbne op for kærligheden. Lyra går derefter i Evas sted og frister Will til at smage den forbudte frugt: Then Lyra took one of those little red fruits. With a fast-beating heart, she turned to him and said, ‘Will…’ And she lifted the fruit gently to his mouth. [50] Gentagelsen af syndefaldet vender strømmen af Dust, så det ikke længere svæver væk, men igen falder mod jorden, idet Lyra og Will forlader barndommen. Denne overgang ses også idet Lyra ikke længere kan læse sit Alethiometer:

But your reading will be better then, after a lifetime of thought and effort, because it will come from conscious understanding. Grace attained like that, is deeper and fuller than grace that comes

freely…^{51} Som barn læser man svarene ved hjælp af intuition uden at være bevidst om den viden

man allerede har, mens man som voksen må arbejde hele livet for at samle viden nok til at kende svarene, men til gengæld er man bevidst om læsningen.

På denne måde fungerer Lyras Alethiometer som en menneskelig bevidsthed. Da Lyra går fra barn til voksen ændrer hendes Alethiometer sig også. Et kompas har funktion som vejviser og viser derfor vej gennem livet. Da Lyra ikke længere kan læse det mister hun retningsfornemmelse: All I thought about was just the time I was in, just the present. […]Well, suddenly finding I’ve got a whole life to live, but no … but no idea what to do with it, well, it’s like having the alethiometer but

no idea how to read it.^{52} Lyra har mulighed for at finde retningen i sit liv mens hun har en ’mission’.

Dette ses blandt, andet da kompasset anvendes til at finde retning og svar i løbet af rejsen til Norden. Men den bredere mening som gælder både fortid, nutid og fremtid har hun mistet,

49

Northern Lights, s. 374.

50

The Amber Spyglass, s. 492.

51

The Amber Spyglass, s. 520.

52

The Amber Spyglass, s. 543.

Side 13

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

13 ligesom hun har mistet evnen til at læse kompasset. Men eftersom hun igen kan lære at læse kompasset, kan hun også lære at finde retning og mening med livet.

3.5) Teknologi og konsekvenser

Et eksempel på teknologisk udvikling er intercision, der tematiserer problematikken ved en centralisering af viden. En sådan centralisering fører til en udemokratisk vurdering af etik, hvilket ses idet Kirken alene har mulighed for at vurdere, hvorvidt omkostningerne ved intercision for børn og familier vejer tungere end eksperimenternes værdi.

På samme måde som intercision eksemplificerer en negativ måde at håndtere teknologi på, er Asriels bro til nye verdner et eksempel på, hvordan udviklingen af teknologi kan have uforudsete – negative – konsekvenser. Lord Asriels hensigter med broen er gode – at fratage Kirken kontrollen med samfundet – men konsekvenserne er negative: polerne forrykkes og temperaturen stiger, således at Panserbørnene må søge til nye områder for at overleve. Giddens’ strukturationsteori kan fungere som forklaringsmodel for dette. På trods af gode hensigter, vil resultaterne ikke blive som forventet, da vi ikke har fuld kontrol over disse. Denne tematik udbygges senere i serien i form af ’the sublte knife’: The subtle knife stands as a warning of the unintentional negative consequences of technology. […] Repeated use of the knife allowed Spectres to travel between worlds, feeding on the souls of adults. What makes the knife particularly interesting is that it is not inherently evil. [53] Hverken ’the Subtle Knife eller Asriels bro er onde i sig selv, men brugen af dem medfører henholdsvis Spectrenes udsugning af de voksnes sjæl samt en ændring af klimaet.

Sidstnævnte peger mod den globale opvarmning, der hører ind under Ulrich Becks betegnelse

’risikosamfundet’, som er en alternativ betegnelse for det senmoderne samfund. Herved bringer Phillip Pullman de menneskeskabte risici i det senmoderne samfund i fokus. Lord Asriels bro til nye verdner kan også ses som en reference til Situiden: … mennesket befinder sig i en hyperrealitet, dvs. en ’virkelighed’, der er mere virkelig end ’virkeligheden’, fordi den består af hurtige og flimrende billeder af ’virkeligheder’, som man kan gå ud af og ind i. [54]

I det senmoderne samfund er døren ind til nye virkeligheder blevet åbnet og alle disse nye ’kunstige’ virkeligheder påvirker det moderne menneske. Igen udbygges tematikken af ’the subtle knife’ der i højere grad bryder grænserne mellem de mange verdner. Resultatet i The Subtle Knife bliver, at Spectrene suger sjælen ud af de voksne, mens resultatet i det senmoderne samfund bliver, at der ingen grund er,

53

Navigating the Golden Compass, Arthur B. Markman, s. 67.

54

50 Samfundstænkere, Johannes Andersen, s. 625.

Side 14

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

14 til at gøre sig forestillinger om en mening og en betydning, der kan fortælle om fortid og fremtid. [55] Det er nemlig den autentiske virkelighed – I Lyras tilfælde den verden hun er født i og derfor den, hun hører hjemme i – der er bedst for mennesket: Your dæmon can only live its full life ind the

world it was born in.^{56}

3.6) Univers

Opbygningen af mange parallelle verdner eller universer, kaldes heterotopia, og er en forholdsvis ny udvikling indenfor fantasy-genren. Denne opbygning ses i ’His Dark Materials’ og betegner - ifølge Maria Nikolajeva - de ambivalente og ustabile tidsmæssige og rummelige forudsætninger i fiktionen, ligesom det senmoderne menneskes følelser er karakteriseret af splittelse og en ambivalent opfattelse af universet.

3.7) Kvantefysik

Grundlaget for eksistensen af disse verdner er kvantefysik, som bygger på, at intet kan være to ting på én gang. Eftersom elektroner er dette, må der findes parallelle verdner [57]. I Northern Lights forklares dette af Asriel: It can come down to heads or tails, and we don’t know before it lands which way it is going to fall. If it comes down heads, that means that the possibility of its coming down tails has collapsed. Until that moment the two possibilities were equal. But in another world, it does come down tails. And when that happens, the two worlds split apart [58].

I tidsrummet mens mønten flyver gennem luften, er mønten både plat og krone, idet begge muligheder eksisterer. Når den lander udelukkes én mulighed, hvorefter verden ’splittes’ op, så begge udfald finder sted. Den verden, Lyra lever i, er altså en videreudvikling af en ’grundverden’, ud fra hvilken andre er skabt, på baggrund af muligheder og udfald. Forskellen mellem vores verden og Lyras er, at i Lyras verden endte mønten med plat, mens den i vores endte med krone.

Ud fra ovenstående ses, at universerne i His Dark Materials er bygget op omkring ’teknologi.’ Teknologi sameksisterer dog med religion. Blandt andet kaldes fysik ’experimental theology.’ Dr. Mary Malone gik fra at være nonne til at være fysiker. I begge tilfælde følte hun dog, at hun manglede en mening og sammenhæng i livet: Had she thought there was no meaning in life, no

purpose, when God has gone? Yes, she had thought that. ’Well, there is now’, she said aloud …^{59}

55

50 Samfundstænkere, Johannes Andersen, s. 625.

56

The Amber Spyglass, s. 381.

57

Heisenbergs teori om elektroner.

58

Northern Lights, s. 377.

59

The Amber Spyglass, s. 477.

Side 15

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

15

Dust giver hende balancen mellem teknologi og religion, og fungerer som en Gud, idet det bringer mening og samhørighed til verden.

3.8) Konklusion

I Northern Lights introduceres følgende temaer: Først og fremmest overgangen fra barn til voksen samt forskellen mellem barn og voksen. Lyra begynder sin rejse fra sit barndomshjem (Jordan) og modnes gennem trilogien. Overgangen fra barn til voksen symboliseres af syndefaldet eller det øjeblik hvor ens daimon antager fast form, der også beskriver forskellen mellem at være barn og voksen. Som barn er ens identitet ikke fastlagt, mens man som voksen har fundet sin ’plads’ i livet.

Også teknologi og udvikling er et relevante temaer, der introduceres med henholdsvis intercision og Asriels bro. Asriels bro fungerer som en kritik af udviklingen i det senmoderne samfund, idet broens skabelse resulterer i en række menneskeskabte risici – præcis som i Ulrick Becks risikosamfund, hvor mennesket også er årsag til risici - samt en fragmenteret identitet. Intercision bruges som en kritik af centralisering af viden samt uetisk brug af teknologi. Et tredje tema er religion der ligesom teknologi beskrives negativt. Samfundet i Northern Lights befinder sig mellem teknologi og religion der begge har negativ indflydelse på udviklingen. Phillip Pullman kritiserer således både religionen som autoritet og samtidig den teknologiske udvikling i det senmoderne samfund, der medfører individer splittet mellem mange verdner eller indtryk. Det gælder for Situiden om at skabe en autentisk narrativ identitet, og hvis fortællingen ikke er ægte, vil man udvikle et ’falsk selv’.

Phillip Pullman kritiserer dog også i nogen grad det gammeldags traditionelle samfund. Traditioner skal ikke tvinge én ind i en rolle, man ikke ønsker. Man skal have mulighed for selv at vælge. Et eksempel på dette er profetien om Lyra. Hun har et formål med livet men skal være uvidende om det, idet valget om, hvorvidt hun vil fristes eller ej, skal tages af hende selv.

4) Diskussion og vurdering af fantasys popularitet i dag

Fantasy er i dag en meget populær genre - jeg behøver blot at Harry Potter, Ringenes Herre og Det Gyldne Kompas - men helt indtil 80’erne var genrens popularitet svingende. Disse svingninger hænger sammen med udviklingen i samfundet: Popular culture is the most sensitive barometer we

                                         60
have for gauging shifts in society’s collective mood

. Eftersom det moderne blev til det senmoderne omkring 1970’erne, hænger fantasys popularitet i de seneste årtier sandsynligvis sammen med overgangen til det senmoderne. I det følgende vil jeg undersøge grundlaget for

60

Worlds of fantasy, s. 20.

Side 16

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

16 fantasys popularitet med udgangspunkt i, at fantasys rolle minder om religionens rolle: fantasy can be construed as necessary supplements to the Holy Bible. [61]

Dette vil gøres med eksempler fra

Phillip Pullmans trilogi ’His Dark Materials’, eftersom denne serie er blevet godt modtaget af både børn og voksne [62] og derfor repræsenterer det senmoderne menneske generelt.

4.1) Fantasy og samfund

Det at tro eller stole på noget uhåndgribeligt har gennemgået store forandringer gennem tiden. I det traditionelle samfund – også kaldet det fortryllede – var Gud placeret øverst i samfundshierakiet, og folket underlagde sig ham, om end Gud ikke kunne forklares videnskabeligt.

I det moderne samfund – eller det affortryllede samfund – satte man sin lid til videnskaben, og troede på, at denne kunne forklare alt.

Det senmoderne samfund – samfundet i dag - er et ’genfortryllet samfund’, idet man har indset, at viden er foranderlig og subjektiv, og at videnskaben ikke kan forklare alt. Situiden accepterer paradokser, idet alt kan diskuteres. Dette både fremmer og begrænser troen på Gud. På den ene side er religion i sin oprindelige form indiskutabel, og man bør derfor ikke sætte spørgsmålstegn ved den. På den anden side er religion uforklarlig og passer derfor ikke ind i et samfund der vil forklare alt med logik. [63] I det traditionelle, fortryllede samfund havde man Gud som indiskutabel støttepille, og der var ikke behov for fantasy, mens der i det moderne, affortryllede samfund ikke var plads til fantasy, idet fantasy var uforklarligt og uvidenskabeligt. I det senmoderne, genfortryllede samfund er der igen plads til det uforklarlige, og det guddommelige afvises ikke på samme måde som i det moderne. Det er dog ikke den traditionelle Gud man tror på i det senmoderne samfund: flere og flere ser Gud som en særlig åndelig kraft i stedet for at have den mere traditionelle opfattelse af en personlig Gud. [64]

Troen på en særlig åndelig kraft afspejler det senmoderne menneskes behov for sammenhæng: Aftraditionaliseringen har medført mennesker uden ’ruteplan’, som sætter alt til diskussion. Religionen virker som en befrielse, idet den er absolut. Den giver rum for autentiske følelser og afspejler en længsel efter at finde mening og helhed. Men det er svært for det refleksive menneske at acceptere noget som indiskutabelt.

Derfor er det vanskeligt for det senmoderne menneske at tro. Men… Hvorfor skal vi gudløse være forment adgang til det hellige [65]? Hvis mennesket på grund af globalisering, medialisering og aftraditionalisering har mistet følelsen af sammenhæng, mening og helhed og Gud ikke kan give

61

http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html

62

The Amber Spyglass vand ’the whitbread book of the year’ i 2001.

63

Religion i det senmoderne samfund, s. 16.

64

Religion I det senmoderne samfund, s. 26.

65

Religion i det senmoderne samfund, s. 9.

Side 17

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

17 dem det, er der behov for at ’opfinde’ nye meningsbærende og forklarende fortællinger og her komme fantasy ind i billedet.

4.2) En verden med – eller uden – mening

’Fantasy is the celebration of what we no longer are: individuals certain of our meaningfulness in a meaningful world. The wish-fulfillment that distinguishes fantasy from other genres is not to be the all-conquering hero, but to live in a meaningful world’ [66]. Fantasy giver os en følelse af mening, idet hovedpersonen i fantasy får tildelt en opgave, som skal fuldføres. Dette minder i høj grad om det traditionelle samfund, hvor man mere eller mindre fra fødslen fik tildelt sin rolle. Dette kunne tyde på, at det senmoderne menneske tiltrækkes af fortidens værdier: A darker, more pessimistic attitude toward technology and the future has taken hold, and the evidence is our new preoccupation with fantasy, a nostalgic, sentimental, magical vision of a medieval age. [67] På denne måde bliver fantasy en vej tilbage til mere faste rammer, hvor mennesket fik tildelt en rolle, og denne rolle gav livet mening. Phillip Pullmans bøger er eksempler på dette, idet de handler om kampen mellem religion, der kan ses som det traditionelle samfund, og videnskab, der repræsenterer det moderne samfund. Han mener dog ikke, at man kan leve udelukkende med religion eller videnskab, og giver derfor – i form af Dr. Malone – en løsning: efter at have opgivet religionen og dedikeret sit liv til videnskab indser hun, at hun – ligesom det senmoderne menneske – mangler mening og helhed i livet. Denne helhed gives til hende i form af Dust, som er en slags fællesbevidsthed der gennemstrømmer alt. Situiden har indset, at videnskaben ikke er alt, og ikke kan svare på alt, og at religionen ikke er indiskutabel og leder derfor efter en mening, der ikke er tilknyttet disse to variable. Phillip Pullman – og fantasy generelt – tilføjer det senmoderne menneske trøst igennem en forsikring om, at der findes en mening gemt i livet.

Fantasy beskriver i høj grad en ideal verden, som ikke kan opnås i virkeligheden. Og hvis vi – som i Pullmans tilfælde – har at gøre med en langt fra perfekt verden, beskriver fantasy den healingsproces, samfundet gennemgår. På den måde bringer fantasy håb og trøst, og de hjælper med ’at reparere’ virkeligheden [68]. Man lærer – ifølge Ursula Le Guin – at håndtere indre følelser og problemer ved hjælp af fantasys metaforiske beskrivelser: But you may learn to handle the emotional phenomena which the unicorns symbolize in a given fantasy story. [69] Eksempler på dette kan være overgangen fra barn til voksen eller overgangen til en ny samfundsform og de

66

http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html

67

Worlds of fantasy, s. 21.

68

Worlds of fantasy, s. 10.

69

Worlds of fantasy, s. 9.

Side 18

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

18 identitetsproblemer dette medfører. Udover at hjælpe det senmoderne menneske med at finde troen på en sammenhængskraft i et fragmenteret samfund fungerer fantasy også som en mulighed for eskapisme. [70] Man forsøger ikke at komme overens med eller forbedre det samfund, man lever i, men flygter ind i en anden verden: Reading fantasy represents the attempt to give meaning to one's life by forgetting, for a time, the world that one lives in. [71] Grundlaget er det samme – det senmoderne menneskes søgen efter en meningsfyldt verden.

4.3) Manglen på sandhed

For Situiden har videnskaben i mange tilfælde taget patent på sandheden, men videnskab kan ikke forklare alt: The problem, however, is that science does not provide value, does not tell us what is good or bad, right or wrong. […] the only socially legitimate means we have to make truth claims has become divorced from questions of value [72]. Vi befinder os i en situation, hvor alt er til diskussion, og videnskaben ikke engang kan give os et midlertidigt svar, idet den ikke beskæftiger sig moralske spørgsmål. Hvis mennesket ikke kan finde svaret på disse spørgsmål i religionen, kan fantasy fungere som vejviser. Fantasy er nemlig bygget op som et fast univers med en gennemskuelig struktur og rollefordeling. Helten er god mens heltens modstander er ond. Denne opdeling virker tiltrækkende på Situiden: For nutidens mennesker er det fascinerende ved religion, at den – fra de troendes synsvinkel – indeholder absolutte sandheder, der ikke står til diskussion. [73] Ligesom religion giver (eller gav) fantasy eviggyldige sandheder. Et eksempel på dette er kidnapningen af børn i Northern Lights, der uden tvivl er forkert. Det er befriende Situiden at få svarene foræret.

Der er dog sket en ændring indenfor nyere fantasy, idet karaktererne er blevet mere komplekse og tvetydige. Dette afspejler sandsynligvis udviklingen i samfundet, idet grænserne mellem godt og ondt på grund af vores refleksivitet er blevet uklare. Et eksempel dette er Mrs. Coulter, der godt nok er et ubehageligt menneske, men som man alligevel fatter sympati for, da hun viser sin kærlighed til Lyra. Dette kan virke appellerende på det senmoderne menneske, eftersom de spejler sig selv i de mere komplekse karakterer: Lyra lyver og stjæler, Will har dræbt en mand og Lord Asriel ofrer Roger. Som Situiden indeholder karaktererne i nyere fantasy mange forskellige lag, men i modsætning til virkeligheden bliver der leveret en afslutning og et svar: Lyra og Will opfattes af læseren hurtigt, som ’gode’. Og selv om Mrs. Coulter er svær at gennemskue

70

På fantasiens vinger, s. 12.

71

http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html

72

http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html

73

Religion i det senmoderne samfund, s. 11.

Side 19

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

19 finder vi til sidst ud af, at hun er ’god’. På den måde får vi altid svar på, hvad vi skal føle.

4.4) Det usikre følelsesliv

Netop det entydige svar gennemstrømmer fantasy, også når det gælder følelser. For det senmoderne menneske er længslen efter det autentiske betydelig: … og tro er med andre ord i

                                                    74
nutiden forbundet med længsel efter at opleve de ægte følelser…

. Ifølge Henrik Dahl er mennesket blevet i tvivl om egne følelser, og psykologer vejleder folk i, hvorvidt de føler det rigtige for deres ægtefælle, børn, forældre eller kærester. [75]

I fantasy er karaktererne i høj grad afklarede omkring deres følelser. Lyra og Will sættes i stedet for Eva og Adam, der var de første elskende på jorden. Lyra og Will er ikke bange for at udtrykke deres følelser for hinanden i modsætning til det mere afdæmpede senmoderne menneske: ’I will love you forever, whatever happens. Till I die and after I die, and when I find my way out of the land of the dead I’ll drift about

                                   76
forever, all my atoms, till I find you again…’

På den måde er fantasy et frirum for mennesket, eftersom ’svulstige’ følelser ikke er pinlige men passende, idet karaktererne er overbeviste om, at deres følelser er ægte. Følelserne tager så at sige religionens plads, idet de bliver den indiskutable konstant, man ikke kan reflektere over. Fantasy tager form som kirken, hvori disse følelser kan udtrykkes frit: Folkekirkens store popularitet, tror jeg, skyldes snarere, at kirken er et af de få stedet, hvor det stadig er i orden at bruge store ord. [77]

Heri siges at det senmoderne menneske er begrænset i sin hverdag og ikke kan udtrykke sig med store ord: The contemporary world is a nihilistic world, where all signs point to the illusory status of love, beauty, goodness and so on. This is not to say that they are in fact illusory, only that at a fundamental level our culture is antagonistic to the claim that they are real [78]. Hvis vores følelsers ægthed drages i tvivl, vil mennesket søge efter et rum, hvori de kan føle uden at tvivle. Det være sig kirken eller fantasy.

4.5) Den autentiske fortælling

Situidens søgen efter det autentiske ses i form af søgen efter sandhed og ægte følelser. Fantasy er oprigtig og ’ægte’ eftersom man på trods af den nye tvetydighed som regel får svaret foræret til sidst. Det moderne menneske kender aldrig det rigtige svar, men søger i sig selv efter det autentiske og oprigtige: I denne proces (selvrealisering) sigter man mod det autentiske, forstået som det at være oprigtig over for sig selv. […] Men her er det vigtigt, at man er ærlig overfor sig

74

Religion i det senmoderne samfund, s. 27.

75

Religion I det senmoderne samfund, s. 39.

76

The Amber Spyglass, s. 526.

77

Religion i det senmoderne samfund, s. 39.

78

http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html

Side 20

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

20 selv. Ellers bliver resultatet ikke til at leve med [79]. Dette ægte finder man i fantasy. Et eksempel er i

’The Amber Spyglass’, hvor man skal fortælle en sand historie om sig selv, når man går gennem de dødes land. Den narrative identitet skal være oprigtig, men Situiden er en tvivler, der vil drage tvivl om alt. Derfor fungerer fantasy her som et rum, hvori tvivlen forsvinder.

4.6) Fantasy som frirum

‘If you believe in magic in this world, you are an irrational flake. And yet magic is all we have in our attempt to recover some vicarious sense of meaningfulness.’ [80]

Hvis man har mistet troen på en meningsfyldt verden, og troen på magi kan give én denne følelse tilbage, må man finde et rum hvori man ikke er en ’irrational flake’ hvis man tror på magi. Fantasy er rummet for dette og kan sammenlignes med det at tro. Kan man ikke tro i den religiøse forstand, må man finde noget andet at tro på: one may have faith otherwise, but by definition such faith is not rational. Faith – remember – is belief without reasons. [81]

Selv om Situiden accepterer paradokserne og den utilstrækkelige viden, er det rationelle stadig i fokus. Fantasy strider imod al videnskab, om end hændelser er realistiske i fantasys eget univers. Derfor giver fantasy Situiden mulighed for at tro uden at skulle stille spørgsmål eller forklare. Der er en mening med livet, forstået således at

hovedpersonen i fantasy får tildelt en opgave som kun han/hun kan fuldføre. På den måde gives

den enkelte et mål med livet, som tilfører det mening. Der er plads til store og ægte følelser, som ellers ikke udtrykkes i det senmoderne samfund. Fantasy er ’autentisk.’ Det senmoderne menneske, der ellers reflekterer over alle livets spørgsmål, får ro, idet fantasy giver svarene og er afklaret omkring følelser og moralske spørgsmål. Og sidst men ikke mindst lover fantasy en lykkelig slutning. Når det senmoderne menneske bevæger sig fra rolle til rolle, lever i nuet og hverken tænker på fortid eller fremtid, sender fantasy én tilbage til gamle værdier og lover en lykkelig slutning i fremtiden.

5) Konklusion

Vi lever i dag i det senmoderne samfund, der er karakteriseret ved medialisering, globalisering og aftraditionalisering. Disse faktorer har medført en ændring af individets identitet. I det senmoderne samfund kan alt diskuteres og viden er subjektiv. Samtidig er identiteten ikke længere statisk. Den tilpasser sig løbende skiftende kontekster. Samlet betyder det at individet både bliver refleksivt i sin konstante stillen spørgsmål til alt og fragmenteret på grund af sin

79

50 samfundstænkere, s. 632.

80

http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html

81

http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html

Side 21

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

21 kontekstuelle identitet. Individet i det senmoderne samfund kan kaldes for Situiden. Fantasy-genren er bygget op omkring faste strukturer. Først beskrives en konflikt i fantasy universet.

Dernæst tildeles helten sin mission og drager ud og påbegynder healingen. Slutteligt overvinder helten forhindringerne og sejrer. Karaktererne i nyere fantasy er blevet mere tvetydige, men kan stadig inddeles i kategorierne god versus ond. Et af de mest hyppige temaer i fantasy er overgangen fra barn til voksen. Med hensyn til den litterære analyse af Phillip Pullmans roman

’Northern Lights’ er netop overgangen fra barn til voksen det gennemgående tema. Forskellen på, samt overgangen fra barn til voksen tydeliggøres i form af daimons, der antager fast skikkelse, når individet bliver voksen. ’Northern Lights’ omhandler desuden komplikationerne ved religion samt teknologi og udvikling. Religionen er problematisk fordi Kirken fungerer som autoritet og styrer både mennesker og viden, teknologi fordi det medfører et fragmenteret individ samt negative konsekvenser for miljøet. Phillip Pullman fokuserer i ’Northern Lights’ på religionens snævrende bånd samt teknologiens konsekvenser for miljø og menneske. Religionen repræsenterer det traditionelle samfund, mens teknologien symboliserer det moderne samfund. Phillip Pullman forsøger hermed at problematisere udviklingen i det senmoderne samfund, både for individ og miljø. Trilogien ’His Dark Materials’ hvoraf ’Northern Lights’ er bind 1, er et af de nyere fantasyværker der er blevet vel modtaget. Årsagen til fantasys stigende popularitet i det senmoderne samfund er, at Situiden mangler mening med livet, indiskutable sandheder, autentiske følelser og en ’oprigtig’ identitet. Alle disse ting kan findes i fantasy. I diskussionen er fantasy i høj grad sat lig religion, idet de begge skaber mening: (fantasy) can be construed as necessary supplements to the Holy Bible. [82]

Situiden savner de elementer, som religion og videnskab tidligere gav – nemlig indiskutable konstanter, rum for ægte følelser samt mening med livet. Savnet hænger sammen med, at det senmoderne samfund er et genfortryllet samfund, der har indset at den viden man støttede sig til i det moderne samfund er forgængelig samt utilstrækkelig når det gælder moralske spørgsmål, og at den religion man støttede sig til i det traditionelle ikke er indiskutabel. De tabte værdier genfinder det senmoderne menneske i fantasy.

Eksempelvis findes ’mening’ i ’His Dark Materials’ i form af Dust samt den mission Lyra, tildeles som barn. De ægte og autentiske følelser samt et autentisk ’selv’ gives i form af kærligheden mellem Lyra og Will og den sande historie, man skal fortælle på vejen gennem dødsriget, og hvad angår det indiskutable repræsenteres det af fantasy-genren generelt. Man får leveret faste rammer, klare svar og sidst men ikke mindst en lykkelig slutning.

82

http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html

Side 22

[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.

22