SRP om Den Amerikanske Borgerkrig i Engelsk A og Historie A

Side 1

2

Abstract

This paper examines the causes of the American civil war and estimates which causes there were the most significant. The reasons why this is an interesting subject to examine, is the fact that today USA is the only actual super power in the world and has a huge global influence on the world, whether it is through entertainment, war or other foreign politics. Because USA is so influential it is important to know how the country has developed and formed the culture and politics which affects the world today. It is also important in order to prevent future wars to study how wars of the past have emerged. Even though the American civil war is now a while ago, the causes of war are historically often not very different even though the times have changed. So through an analysis of speeches from the period, the study indicated that the southern states feared that the coming president, Abraham Lincoln, would abolish slavery which was a very fundamental institution for the southern states and this caused the southern states to secede. Lincoln on the other hand held that USA was perpetual and did not tolerate the secession. This paper also includes a discussion of the results of the analysis including the opinions of two renowned historians which leads this paper to estimate the most significant causes of the American civil war. The paper concludes that the most significant causes of the American civil war were the immense economic and social difference between the northern and southern states, and Lincoln’s faith in the perpetual character of the USA.

Side 2

3

Indholdsfortegnelse

Abstract ........................................................................................................................................... 2 Indledning ........................................................................................................................................ 4 Redegørelse for tidens hovedlinjer i samfundet .............................................................................. 5 Konklusion på redegørelsen ..................................................................................................................... 7 Analyse af udvalgte taler ................................................................................................................. 8 ”Gettysburg Address” af Abraham Lincoln 1863. .................................................................................... 8 ”Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession of South Carolina from the Federal Union” af C. G. Memminger. 24. Dec. 1860. ....................................................................... 10 ”Inaugural Address” af Jefferson Davis. ................................................................................................ 13 ”Lincoln first Inaugural Address” af Abraham Lincoln........................................................................... 16 Konklusionen på analysen ...................................................................................................................... 20 Diskussion og vurdering af borgerkrigens årsager. ....................................................................... 21 Konklusion på vurdering ......................................................................................................................... 25 Samlet konklusion ......................................................................................................................... 26 Litteraturliste ................................................................................................................................. 27 Bilag 1 The Gettysburg Address ............................................................................................................. 28 Bilag 2 Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession of South Carolina from the Federal Union .......................................................................................................................... 28 Bilag 3 Jefferson Davis's Inaugural Address ........................................................................................... 28 Bilag 4 Lincoln’s First Inaugural Address ................................................................................................ 28

Side 3

4

Indledning

Den amerikanske borgerkrig (1861–1865) delte USA i to, nordstaterne i unionen mod sydstaterne der ønskede at forlade denne. Borgerkrigen kostede 620.000 soldater livet, afskaffede slaveriet og genskabte den amerikanske union, der i dag er verdens eneste supermagt.

Men hvilke omstændigheder gjorder at parterne følte sig nødsagede til at udkæmpe en så blodig borgerkrig? Hvilke årsager var de væsentligste til at nord – sydkonflikten resulterede i en så voldsom konflikt? Dette vil blive diskuteret og vurderet i den følgende opgave. I det følgende vil årsagerne til den amerikanske borgerkrig blive belyst ved hjælp af en grundig redegørelse for væsentlige økonomiske, sociale og politiske hovedlinjer i det amerikanske samfund umiddelbart før krigens udbrud, derudover vil opgaven gennem væsentlige politiske taler fra perioden og en argumentationsmæssig, retorisk og stilistisk analyse undersøge forskellene mellem henholdsvis nord- og sydstaternes opfattelse af problemerne i USA. Slutteligt vil der følge en diskussion og en vurdering af de væsentligste årsager til borgerkrigens udbrud.

Side 4

5

Redegørelse for tidens hovedlinjer i samfundet

I dette kapitel redegøres der for de væsentligste økonomiske, sociale og politiske hovedlinjer

                                    1
umiddelbart før borgerkrigens udbrud i 1961.

USA var i året 1961 i høj grad et splittet land. De nordlige og sydlige stater var meget forskellige mht. de økonomiske, sociale og politiske hovedlinjer. Hvis vi ser på erhvervsstrukturerne, så var sydstaterne et landbrugssamfund, der satsede på plantagedrift, og hvis økonomi var baseret på eksportafgrøder, primært bomuld. Nordstaterne derimod var et industrisamfund, hvor den mekaniske, teknologiske og økonomiske udvikling samt udviklingen i befolkningstallet var langt større end i sydstaterne. Langt det meste af den massive indvandring til USA i årtierne op til borgerkrigen skete til nordstaterne, da det var lettere at få arbejde her end i sydstaterne. Desuden var de nyerhvervede territorier i nordvest meget attraktive for immigranter. Sydstaternes økonomi var som sagt primært baseret på bomuldsproduktionen. Der var i 1793 blevet udviklet en bomuldsrensemaskine ”the cotton gin”, der gjorde at en enkelt person kunne rense 100-150 kg bomuld om dagen, hvorimod det hidtil kun havde været muligt at

rense ½ til 1 kg^{2}. Dette gjorde at syden kunne producere enorme mængder bomuld, der primært

blev afsat til det industrialiserede Englands tekstilfabrikker. Man skulle dog stadig bruge store mængder menneskelig arbejdskraft til at plante og plukke bomulden. Til dette formål benyttedes afrikanske slaver, da de selvsagt var billige end lønnede arbejdere, og da der ellers ikke ville være hænder nok til arbejdet. I 1860 var der derfor mere en 3,8 mio. [3] afrikanske slaver i sydstaterne.

De privilegerede plantageejere sad på den økonomiske såvel som den politiske magt i sydstaterne, og det var deres livsanskuelse, der dominerede sydstaterne. Blandt disse var opfattelsen af, at afrikanske slaver var af en underlegen race, der blev gjort en tjeneste ved at blive gjort til en hvids mands slave, da dette var mere end en sort ville have kunnet opnå på egen hånd i Afrika. Slaveri blev desuden opfattet som det eneste anstændige fundament at bygge et samfund på. Slaver hørte til inden for ejendomsretten, og slaver havde selv hverken rettigheder eller stemmeret. På den modsatte side med hensyn til slaveriet var abolitionisterne.

Abolitionisterne er betegnelsen for de der ville afskaffe slaveriet. Der skelnes mellem

1

Dette kapitel er inspireret af følgende bøger: Bjøl, Erling. USA’s historie. 2005, S 200 – 215, Christensen, John, Nord og syd, optakten 1861 – , S. 10 – 25, samt Hemmersam, Karl-Johann og Ulrik Grubb. Slaveriet og

den amerikanske borgerkrig. 2000, S 6 – 53.
2

Hemmersam, Karl-Johann og Ulrik Grubb. Slaveriet og den amerikanske borgerkrig. 2000, S 17.

3

Bjøl, Erling. USA’s historie. 2005, S 200.

Side 5

6 abolitionister og slavemodstandere. Slavemodstandere, vat modstandere af slaveriets udbredelse til de nye territorier vestpå, men tolererede slaveriet i de stater, hvor det allerede fandtes.

Abolitionismen vandt flere og flere tilhængere i årtierne op til borgerkrigen, og det kom også til stridigheder mellem stærke slaveritilhængere på den ene side og yderliggående abolitionister på den anden. Dette kom bl.a. andet til udtryk via ”Den underjordiske Jernbane”, der var et organiseret netværk af abolitionister, der hjalp slaver fra syden med at flygte til nordstaterne. Et andet resultat af disse stridigheder var ”det blødende Kansas”. I 1854 blev det besluttet, at det var befolkningen i det nye territorium Kansas, der selv måtte bestemme, hvorvidt territoriet skulle optages i unionen som slavefri stat eller ej. Dette resulterede i flere blodige kampe mellem private tilhængere og modstandere af slaveriet. Kansas blev dog ved afstemning stemt slavefrit.

Også politisk var der i årene op til borgerkrigen store uenigheder blandt politikkerne. I 1854 oprettedes det republikanske parti, hvis vigtigste mærkesag var et forbud mod slaveri i de nye territorier, men de havde også andre interesser, der dog alle primært tilgodeså nordstaterne. Den kommende præsident Lincoln var fra dette parti. Lincoln blev valgt til præsident i præsidentvalget i oktober 1860, fordi demokraternes parti var splittet i to og opstillede to kandidater, der havde hvert sit syn på udbredelse af slaveriet, men Lincoln ville først blive sat ind begyndelsen af marts. I slutningen af 1860 herskede der i USA en generel stemning i syden af, at valget af den republikanske præsident Lincoln ville føre til en øjeblikkelig frigivelse af slaverne, hvorefter slaverne ville kaste sig over de hvide kvinder. [4] Lincoln var dog meget moderat i forhold til slavespørgsmålet og talte kun imod dets udbredelse og altså ikke for en afskaffelse. I december 1860 erklærede staten South Carolina, at de trådte ud af unionen. I februar 1861 fulgte yderligere syv sydlige bomuldsstater efter, og de dannede sammen Conferate States of America (CSA) med Jefferson Davis som præsident. Kort efter borgerkrigens udbrud fulgte yderligere fire stater, der lå i grænseområdet mellem syd og nord.

4

Bjøl, Erling. USA’s historie. 2005, S 211.

Side 6

7

Konklusion på redegørelsen

Hovedlinjerne umiddelbart før borgerkrigen var altså således. Økonomisk set var nord og syd to meget forskellige økonomier. Nord var en industrialiseret økonomi, mens syd var en eksporterende landbrugsøkonomi. Socialt var den politiske magt i syd hos privilegerede plantageejere, der så slaveriet som en nødvendighed, mens nord havde mange fabriksarbejdere og immigranter, der havde stemmeret og derigennem også en hvis politisk magt. Økonomisk og befolkningstalsmæssigt blev afstanden større og større, hvilket var med til at gøre at den politiske magtbalance tippede til den republikanske præsident Lincolns fordel, hvilket skabte stor frygt i de slaveholdende stater.

Side 7

8

Analyse af udvalgte taler

I dette kapitel vil det vha. taler fra borgerkrigen og dens umiddelbare optakt blive undersøgt hvilke forskelle, der eksisterede i henholdsvis nord og syds forskellige opfattelser af problemerne i disse år. Dette vil blive undersøgt gennem en argumentationsmæssig, samt retorisk og stilistisk analyse af talerne.

”Gettysburg Address” af Abraham Lincoln 1863.

”Gettysburg Address” skal hjælpe med at belyse Abraham Lincolns motiver for at udkæmpe denne borgerkrig, hvilke er væsentlige i kraft af hans embede som præsident for unionen.

Talen er først holdt tre år inde i krigen, og det kunne få nogle til at stille spørgsmålstegn ved den relevans i forhold til årsagerne til krigens udbrud, men på den anden side så giver Lincoln i talen udtryk for nogle holdninger indenfor en meget relevant problematik, tydeligt udtryk i nord og syds forskellige værditillæg til ordene ”all men are created equal” fra uafhængighedserklæringen. Abraham Lincoln holdt denne tale d. 19. november 1863, ved indvielsen af en gravplads for faldne soldater ved slaget ved Gettysburg tidligere samme år.

Dette slag er meget berømt, og det siges at det var her krigen vendte fra de første tre år at have været domineret af konføderationen, til at unionen fik overtaget og i løbet af de næste to år vandt krigen. Lincoln havde året forinden erklæret, at alle slaver i landet, også i konføderationsstaterne, nu var frie, selv om det selvsagt var svært at håndhæve i konføderationsstaterne indtil krigen var vundet. Lejligheden byder sig til at ære de faldne, hvilket Lincoln også gør. Det er dog en klar tendens talen igennem, at Lincolns egentlige formål med talen er at benytte lejligheden til at opfordre modtagerne til at kæmpe på unionens vegne.

Hvis vi ser på argumentationen i talen, så ser vi at påstanden i hans hovedargument er, at alle modtagere skal kæmpe for at vinde krigen og samle nationen [5]. Belægget er, at nationen er i krig og er truet. Hjemmelen, der binder de to sammen, er implicit og lyder, at når nationen er truet, så kæmper man for dens overlevelse. Rygdækningen til dette belæg er, at mange tapre mænd allerede har taget kampen og givet deres liv for sagen. Næste argument har egentlig samme formål nemlig at få modtagerne til at kæmpe for at vinde krigen, men der argumenteres frem til det på en lidt anden måde. Påstanden er, at modtagerne skal kæmpe for at tesen om at alle er født lige kan overleve. Belægget er, at vindes krigen, så overlever denne tese. Hjemmelen er implicit, at denne tese er sand, og at den derfor er værd at kæmpe for. Rygdækningen er, at forfatningens

5

Lincoln, Abraham. Gettysburg Address. 1863, Linje 10.

Side 8

9 fædre, der skrev uafhængighedserklæringen og som nyder utrolig stor respekt i USA, har nedskrevet denne tese, og at de dermed naturligvis står inde for den. Kort sagt forsøger Lincoln at overbevise modtagerne om at kæmpe for nationen og dens værdier.

Vi ser nu på hvilke appelformer, der benyttes i talen. Lincoln bruger i sine argumenter hjemmeler, der er bygget på patos. Han appellerer på denne måde til modtagernes patriotisme.

For at få etos fra evt. sydlige modtagere opstiller han det ikke som en os mod dem situation, og siger aldrig unionen, men nationen og vælger ordene we, us, nation, the people, for ikke at skabe yderligere afstand til sydstaterne, da et af hans mål med borgerkrigen er at samle landet igen.

Lincoln benytter dog overvejende patos-appeller i talen. Dette gøres bl.a. ved at vække modtagernes sympati for de faldne ved at bruge ordene ”brave, nobly og honored” og ved at sige at de aldrig vil blive glemt, og at deres handlinger taler højere end nogle ord, der kan ytres ved indvielsen. Denne ophøjelse af de faldne som døde helte, der gav deres liv for modtagerne, bruger Lincoln til at få tilhørerne til at føle, at de skylder de faldne at videreføre deres kamp op og vinde krigen, da de ikke skal dø forgæves. Han bruger desuden en patos-appel, der ligger skjult i en besjæling. ”Fourscore and seven years ago our fathers brought forth on this continent a new nation, conceived in liberty and dedicated to the proposition that all men are created

equal.”^{6} Han siger at en ny nation er bragt til verden af vores fædre, og hentyder her til

forfatningens fædre, undfanget i frihed, der fremstår som moderen, og hermed bliver nationen skildret som var det et barn. Implicit ligger der det i det, at barnet stadig er ungt og må beskyttes for at overleve. Dette vækker en beskyttelsestrang hos modtagerne og samtidig en foragt for konføderation, der vil skade dette barn. Hele talens opbygning kan faktisk ses som en udvikling, der ligner der ligner et menneskes, der nu går igennem krigens prøvelser for at klare manddomsprøven for herefter at kunne genopbygges og ældes i fred og fremgang. Talen er nemlig bygget op i tre afsnit, hvor det første omhandler fortiden og nationens fødsel, det næste omhandler nutiden og de prøvelser nationen nu står overfor, det tredje og sidste afsnit handler om fremtiden, og opfordrer modtagerne til at kæmpe for nationens fremtid.

Hvis vi ser på det retoriske, er der en allusion til uafhængighedserklæringen til slut i talen, i

form af “(…) government of the people, by the people, for the people (…)”^{7} En sådan benyttes

også I talens første afsnit i form af”(…) all men are created equal.” [8] At han netop fremhæver denne sætning om, at alle er skabt lige, er næppe tilfældigt, da denne rettighed er slaveriets

6

Lincoln, Abraham. Gettysburg Address. 1863. Linje 1.

7

Lincoln, Abraham. Gettysburg Address 1863. Linje 15

8

Lincoln, Abraham. Gettysburg Address 1863. Linje 2

Side 9

10 modsætning, og heri ligger en mere eller mindre skjult kommentar til slaveriet og Lincolns holdning dertil. Disse uafhængighedserklæringsallusioner giver Lincoln etos, da de sætter lighedstegn mellem ham og forfatningens fædre. Det interessante ved nedenstående citat er den gentagne brug og ordet shall. Denne triade bruger Lincoln til at understrege hans budskab om, at hvis modtagerne kæmper for sagen, så vil de faldnes ofre ikke være forgæves og nationen vil blive bevaret. “(…) highly resolve that these shall not die in vain ,that this nation under God shall have a new birth of freedom ,and that government of the people, by the people, for the people shall not perish from the earth.” [9]

Stilistisk set er tonen i talen lidt vekslende. Den er til dels højtidelig og religiøs, da han benytter ordene Consecrate og Hallow, dels ærbødig, da han omtaler de faldne brave, nobly og honored, men også meget bestemt og viljefast, hvilket ses ved higly resolve, og gentagen brug af shall. Talen er formel. Den er velformuleret, indeholder ingen hverdagsudtryk eller slang og han opnår en høj stil ved brugen af gentagelser, allusioner og flere besjælinger. På trods af alt dette er talen stadig holdt i et sprog, hvor almindelige mennesker, som de fleste blandt tilhørerne var, sagtens kan være med. Dette ses blandt andet ved, at langt størstedelen af ordene kun har en eller to stavelser, de resterende har tre, mens kun et enkelt ord når op på fire stavelser. Dette indikerer et simpelt sprogbrug.

Ud fra analysen af denne tale kan det konkluderes at Lincoln føler at nationen og uafhængighedserklæringens tese om, at alle er skabt lige, er truede af sydstaterne og slaveriet, men at nationen og lighedstesen er værd at kæmpe for. I næste afsnit behandler jeg en tale, der anskuer sagen fra sydstaternes synsvinkel.

”Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession of South Carolina from the Federal Union” af C. G. Memminger. 24. Dec. 1860.

Undersøgelsen af denne erklæring skal forsøge at afdække sydens motiver for at træde ud af unionen. Denne erklæring stammer fra staten South Carolina, der var den første til at træde ud.

Denne erklæring, der omhandler årsagerne til sydstaten South Carolinas udtræden fra unionen, er ganske rigtigt ikke en tale, men den indeholder rigeligt med retoriske virkemidler og argumenter, og derudover har den en meget stor relevans i forhold til besvarelse af problemformuleringen. Den er derfor taget med i opgaven alligevel. Erklæringen kommer fra en stat, hvis økonomiske og sociale fundament er bygget på slaveri, og talen har en tendens til at se

9

Lincoln, Abraham. Gettysburg Address 1863. Linje 13

Side 10

11 konflikten meget ensidet, og til at tale for sine egne friheder og rettigheder og imod den uret, de føler unionen har gjort dem. Talen kan deles op i tre dele: Den første del er et historisk tilbageblik på uafhængighedserklæringen og de amerikanske koloniers kamp for uafhængighed på denne tid. I anden del argumenteres der for, at nordstaterne og regeringen har handlet forfatningsstridigt og at South Carolina, derfor har ret til at træde ud af unionen. Tredje del anklager nordstaterne, for ikke at overholder loven om tilbagelevering af flygtede slaver, samt at de åbent tillader abolitionistiske foreninger, der har til formål at afskaffe slaveriet. Men det er valget af Lincoln som præsident, der har fået bægeret til at flyde over, da det frygtes at han vil

              10
afskaffe slaveriet.

Hovedpåstanden i erklæringen er, at det er lovlig og berettiget at South Carolina træder ud af unionen. Denne påstand argumenterer Memminger sig frem til på to måder. I den første er belægget, at regeringen og nordstaterne ikke har overholdt forfatningen, da de ikke har håndhævet loven om tilbagelevering af flygtede slaver og i og med, at de accepterer abolitionisterne, der frit får lov at forsamles i nordstaterne. Hjemmelen er her, at forfatninger er det, der binder staterne sammen til en union og overholdes denne ikke, må unionen opløses. Her henter han rygdækning fra loven kaldet Law of Compact, der siger at bryder den ene af to eller flere parter aftalen, er de resterende parter ikke forpligtede til at overholde aftalen. ”Thus the constituted compact has been deliberately broken and disregarded by the non-slaveholding States, and the consequence follows that South Carolina is released from her obligation.” [11] Det var det ene argumentationsspor. Belægget i det andet spor er at staterne ifølge uafhængighedserklæringen er skabt som frie og uafhængige stater, og de har ret til at vælte regeringen, hvis de måtte finde denne for destruktiv. Hjemmelen er her implicit at hvis staterne er frie og har ret til at forkaste regeringen, kan de lovligt træde ud af unionen. Her hentes rygdækning fra analogien [12] med, at det var det samme de amerikanske kolonier i sin tid gjorde mod briterne.

Logos er den primære appelform i denne erklæring. Logos benyttes her som appelform til at argumentere for South Carolinas ret til udtrædelse, som vist i ovenstående afsnit. Memminger bruger også patos-appeller til at overbevise om South Carolinas ret til udtrædelse. Dette gøres

10

Memminger, C. G. Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession of South

Carolina from the Federal Union. 1860. S 5.
11

Memminger, C. G. Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession of South

Carolina from the Federal Union. 1860. S 4.
12

Memminger, C. G. Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession of South Carolina from the Federal Union. 1860. S 1.

Side 11

12 vha. af hans ordvalg i forbindelse med hans omtale af henholdsvis de slaveholdende stater og unionen. Angående staterne knyttes ordene: rights, free, independent, sovereignty og freedom.

Disse ord bliver alle brugt et utal af gange, når det handler om staterne og deres rettigheder.

Unionen forbindes med ordene: violations, encroachments, destructive, restraining, limiting, refuse to fulfill their obligations, hostility, disregard, nullify, render useless, defeated, denie, disturbing the peace, og erroneous. Her ses en tydelig forskel i konnotationerne i de ord, der tillægges de to parter. Dette har til formål at få modtagere til at føle skyld, da unionen har gjort dem stor uret. På denne måde bruges konnotationerne til at styrke påstanden om, at staten har ret til at træde ud, mens det påvises, at unionen er den, der bryder uafhængighedserklæringen og forfatningen. Denne anklagende tone overfor modtagerne giver dog afsenderen en meget dårlig etos. Samtidig med at erklæringen er meget anklagende, ses problematikkerne desuden meget ensidet, hvilket skader etos i forhold de nordstatslige modtagere yderligere. Dette gør at modtagerne ikke er ligeså lydhør overfor de logistiske argumenter i talen, da afsenderens troværdighed bliver lav i nordstaternes øjne, i og med at afsenderen kun ser sagen fra sin egen side. Dette gør at argumentationen bliver mindre effektiv, og at afsenderen vil have svært ved at overbevise nordstaterne om, at sine påstande er sande.

Retorisk set findes en gentagelse i form af triaden (…)FREE, SOVEREIGN AND

INDEPENDENT STATES(…)^{13}, der også i erklæringen står fremhævet. Dette fremhæves og

gentages tre gange for virkelig at understrege, at der er tale om frie og uafhængige stater, der med fuld ret kan vælge at løsrive sig fra unionen. Allerede tidligt i teksten henvises der til uafhængighedserklæringen med citatet derfra: (…)and that, as free and independent states, they have full power to levy war, conclude peace, contract alliances, establish commerce, and to do

                                                     14
all other acts and things which independent states may of right do.

Dette citat bruges også som det allersidste til at runde erklæringen af med. På denne måde forbindes begyndelsen med slutningen, og der opnås en tydelig kommunikation og understregning af dette budskab.

Stilistisk set fremstår tonen meget anklagende. Det fremgår af den række af ord, der er knyttet til unionen, hvilke jeg har remset op tidligere i afsnittet om appelformer. Stilistisk er det en meget formel tekst. Der bruges ord som encroachments, forbearence, concurring, arbiter, remitted, stipulation og lign. Disse ord er meget formelle, men det er også passende, når man har

13

Memminger, C. G. Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession of South

Carolina from the Federal Union. 1860. S 1-2.
14

Memminger, C. G. Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession of South Carolina from the Federal Union. 1860. S 1 og 6.

Side 12

13 i mente, at det først og fremmest er skriftsprog, hvilket normalt er væsentligt mere formelt end talesprog, og for det andet så indbyder det at skulle skrive en historisk erklæring til kongressen også til at stilen bliver meget formel. Stilen er endvidere meget saglig i det, der kun bruges få adjektiver og intet billedsprog.

Undersøgelsen af denne erklæring viser, at syden frygter for deres mulighed for fortsat at kunne holde slaver. De mener at unionen bevidst har undladt at overholde loven om tilbagelevering af flygtede slaver, og at de herved har brudt forfatningen. De føler sig truede af de abolitionistiske strømninger, der er i nordstaterne, og som nordstaterne ikke griber ind overfor. Derudover frygter de at valget af Lincoln som præsident vil ulovliggøre slaveriet.

Sydstaterne mener dog videre, at eftersom unionen har handlet forfatningsstridigt, så er sydstaterne ifølge uafhængighedserklæringen i deres gode ret til lovligt at træde ud af unionen. I næste afsnit behandles en tale, der skal vise hvordan konføderationspræsidenten Jefferson Davis opfatter og forholder sig til konflikten.

”Inaugural Address” af Jefferson Davis.

Formålet med undersøgelsen af denne tale er at undersøge hvordan Davis forholder sig, til at konflikten kan udvikle sig til krig, samt undersøge økonomiske forhold, der kan have motiveret til løsrivelsen fra unionen.

Denne tale blev holdt af præsident Jefferson Davis i feb. 1861 i Montgomery, Alabama foran konføderationens kongres. Den var Davis’ indsættelsestale i sydstaternes nyoprettede konføderation. Sydstaterne har netop dannet en konføderation og udpeget Davis som deres præsident. USA’s regering har dog aldrig accepteret staternes udtrædelse fra unionen som lovlig, og Davis ved godt, at der er en risiko for at borgerkrigen bryder ud. I hans indsættelsestale er hans mål derfor dels at forsøge at overbevise unionen om, at sydstaternes udtrædelse var lovlig i forhold til henholdsvis frihedserklæringen og forfatningen, dels at overbevise unionen om ikke at føre krig imod dem, dels at forberede konføderationen på en eventuel borgerkrig, men også en skjult appel til deres eksportmodtagere, hvoraf den største er Storbritannien om hjælp i tilfælde af borgerkrig. Disse er talens hovedmål. Tendensen i talen vil derfor være at forsøge at få konføderationen til at fremstå så uskyldig som muligt for at undgå en borgerkrig, hvor sydstaterne umiddelbart ikke vil stå lige så stærkt som nordstaterne. Men gemt i dette ligger også en skjult opfordring til, at importørerne bør hjælpe i tilfælde af krig. I denne siges altså, at konføderationen har i sinde at gøre handelsbetingelserne så fordelagtige som muligt for både producent og forbruger. Denne fælles interesse kan kun ødelægges af en udenforstående part,

Side 13

14 hvilket ville være skadeligt for alle udenlandske industri- og handelsinteresser. Hermed siger Davis at en eventuel krig ikke kun vil ramme konføderationen, men også de europæiske importører af bomuld og forsøger altså på den vis at inddrage udlandet i konflikten. Dette er bl.a.

udtryk i følgende citat: “(…)our chief interest is the export (…) This common interest of producer and consumer can only be interrupted by external force, which would obstruct shipments to foreign markets -- a course of conduct which would be detrimental to

                                       15
manufacturing and commercial interests abroad.”

. Et andet men om end endnu mere interessant citat fra denne tale er følgende citat: ”To increase the power, develop ressources, and promote the happiness of this Confederacy, it is necessary that there should be so much homogeneity as that the welfare of every portion be the aim of the whole. When this homogeneity does not exist antagonism are endangered which must and should result in

          16
separation.” Her siger Davis, at det er vigtigt at befolkningen i en nation har en hvis

ensartethed ellers resulterer det i modsætningsforhold og fjendskab, hvilket er situationen i USA, og at manglende homogenitet bør føre til løsrivelse. I store linjer er talen bygget om et mønster, der gentager sig selv. Davis begynder med at forsøge at overbevise om at udtrædelsen fra unionen var lovlig og nødvendig. Derefter forsøger han at overbevise om konføderationens fredelige intentioner om fred og samhandel, og til sidst er der trusler og patos-appeller, der skal afskrække unionen fra at angribe. Dette mønster benyttes to på hinanden følgende gange.

Vi skal nu se på argumenter i de forskellige dele af talen. Den første påstand er, at udtrædelsen fra unionen var lovlig og nødvendig. Belægget er, at unionen skadede den fælles velfærd og ikke formåede at opretholde intern ro i landet. Hjemmelen I dette argument hentes i henholdsvis uafhængighedserklæringen ”that government rests upon the consent of the governed, and that it is the right of the people to alter or abolish a government whenever it becomes

                                          17
destructive of the ends for which it was established”

, der bruges til at vise at folket har ret til at afskaffe en regering, der ikke formår at opfylde dens formål. Formål med regeringen vises igennem forfatningen “The declared purposes of the compact of Union from which we have withdrawn were to establish justice, insure domestic tranquillity, to provide for the common defence, to promote the general welfare, and to secure the blessings of liberty for ourselves and our posterity.” [18] Kort sagt er regeringens formål ifølge forfatningen bl.a. at sikre den fælles

15

Davis, Jefferson. Jefferson Davis’s Inaugural Address. 1861. S 2.

16

Davis, Jefferson. Jefferson Davis’s Inaugural Address. 1861. S 3.

17

Davis, Jefferson. Jefferson Davis’s Inaugural Address. 1861. S 1.

18

Davis, Jefferson. Jefferson Davis’s Inaugural Address. 1861. S 1.

Side 14

15 velfærd og interne ro i landet. Dette opfyldes ikke, og derfor har sydstaterne ifølge uafhængighedserklæringen ret til at skifte regering. Den næste påstand er, at konføderationen kun har fredelige intentioner. Belægget for dette er, at sydstaterne opfyldte alle forfatningens forpligtelser og viste ingen tegn på aggression i forbindelse med udtrædelsen af unionen.

Hjemmelen er her, at den generelle opfattelse af at, hvis de har været lovlydige og ikke vist tegn på aggression, må man gå ud fra at de har fredelige intentioner, og man er derfor ikke tilbøjelig til at angribe dem. Den sidste påstand er, at unionen ikke ville gøre klogt i at angribe konføderationen. Som belæg benyttes i første omgang en påstand, som også er en patos-appel om, at dette ville føre til millioner af menneskers lidelse [19]. Det er dog aldrig særlig effektivt at bruge en påstand som belæg, idet modstandere let ville kunne stille spørgsmålstegn ved den eller forkaste den som falsk. Herefter et nyt belæg, der også er en patos-appel. Her trues unionen med et lignende modangreb på deres økonomi. Hjemmelen er først og fremmest, at civiles lidelse så vidt muligt bør undgås, og at ønsker ingen at få deres egen økonomi ødelagt.

Hvis vi ser på appelformerne, så bliver der i de to første argumenter benyttet logos-appeller, der bunder i love fra forfatningen og uafhængighedserklæringen. Ser vi på det sidste argument, benyttes der dog i stedet patos-appeller. Davis forsøger i første omgang at appellere til unionens skyldfølelse ved at sige, at det ville være ondt, hvis de afskar konføderationen fra at handle, da dette ville føre til millioners lidelse. Derudover bruges endnu en patos-appel i form af en trussel, der truer med at gengælde angreb på økonomien, hvilket har til formål at få unionen til at frygte et gengældelsesangreb og derfor selv undlade at angribe. Han bruger også patos ved at appellere til den patriotiske følelse, der givet må være, når landet bliver delt i to, for at styrke denne følelse, hvilket vil være vigtigt i tilfælde af krig. ”(…) to look around upon a people united in heart, who are animated and actuated by one and same purpose(…)” [20]

Vi ser nu på Davis’ opbygning af etos gennem hans tilgang til embedet som præsident og den udfordring, der venter ham. Davis har en ydmyg tilgang til præsidentembedet, og roser i stedet kongressen og folket.

”(…) With a humble distrust of my abilities, but with a sustaining confidence in the wisdom of those who are to aid and guide me (…)and an abiding faith in the patriotism and virtue of the

people.”^{21} Ydmygheden gør, at han fremstår mere troværdig og som om han tager opgaven

meget alvorligt. Hans ros af kongressen og folket gør, at disse vil være mere venligt stemt overfor ham og derfor være mere lydhør overfor, hvad han har at sige, samt have større tillid til

19

Davis, Jefferson. Jefferson Davis’s Inaugural Address. 1861. S 3.

20

Davis, Jefferson. Jefferson Davis’s Inaugural Address. 1861. S 4.

21

Davis, Jefferson. Jefferson Davis’s Inaugural Address. 1861. S 1.

Side 15

16 ham som præsident. Derudover henter han også etos ved flere gange i talen at inddrage Gud og andet religiøst sprogbrug. Fx ”(…) invoke the blessings of providence upon a just case.” [22] Af øvrige retoriske virkemidler findes en metafor og en gentagelsestriade. Metaforen er ”(…)

the final arbitrament of the sword (…)” [23]

På dansk sværdets sidste dom. Denne metafor betyder at konføderationen er klar til at drage i krig om nødvendigt. Gentagelsestriaden, ”(…) let us look

                                             24
hopefully forward to succes, to peace and to prosperity.”

, slutter talen af. Denne gentagelse giver talen en kraftfuld afslutning og slutter talen af med et håb om en god fremtid.

Stilistisk set er der benyttet et formelt og sagligt ordvalg: interchange of commodities, adequate provision, heretofore, considerable demunition, og reverently. Disse er alle formelle ord og indikerer at talen har en høj stil.

Undersøgelsen af talen viser, at Davis ønsker at undgå krig, og at han i stedet ønsker at konføderationen og unionen skal leve som to separate nationer i fred og fordragelighed og gerne med en god samhandel. Han erklærer dog, at han hellere vil trække til våben end igen at blive en del af unionen. Undersøgelsen viser desuden, at Jefferson mener at en homogenitet i befolkninger er vigtig, og at en mangel på dette kan føre til et modsætningsforhold og fjendtlige indstillinger, hvilket var sket i USA. Undersøgelsen af den næste og sidste tale har til formål at afdække hvordan Lincoln opfatter problematikkerne, og om han ser en løsning, og i givet fald så hvilken?

”Lincoln first Inaugural Address” af Abraham Lincoln.

Nu har vi set sydstaternes side af sagen, nu er det igen tid til at vise hvordan Lincoln ser problematikkerne, om han har forslag til løsninger og hvordan han forholder sig til borgerkrig.

Talen er holdt 4.marts 1961 efter, at konføderationsstaterne er trådt ud af unionen, men inden krigen bryder ud. Denne er Lincolns indsættelsestale som præsident og er holdt få uger efter Davis’. Lincoln erklærer tidligt i talen, at den vil fokusere på væsentlige og aktuelle problematikker og udelade de mindre vigtige. Talens emne er nemlig løsrivelsen, borgerkrig, og løsninger til at undgå disse. Formålet med talen er at overbevise konføderationsstaterne om at komme tilbage til unionen og herved undgå en borgerkrig. Det vil derfor være en tendens at han forsøger at virke upartisk, men samtidig er klar i mælet om, at det er en absolut nødvendighed, at konføderationsstaterne kommer tilbage til unionen, hvis borgerkrig skal undgås.

22

Davis, Jefferson. Jefferson Davis’s Inaugural Address. 1861. S 3.

23

Davis, Jefferson. Jefferson Davis’s Inaugural Address. 1861. S 3.

24

Davis, Jefferson. Jefferson Davis’s Inaugural Address. 1861. S 4.

Side 16

17

Hvis vi ser på argumenterne, så udspringer de af, at Lincoln overordnet set giver konføderationen et valg. Valget imellem på den ene side at konføderationen kan komme tilbage til unionen, hvor de ikke skal frygte for at deres forfatningsmæssige eller statslige rettigheder bliver krænket eller på den anden side, at det vil udvikle sig til en borgerkrig. Lincoln argumenterer i talen for, at det er sådan forholdene er, og for at de nødvendigvis må vælge den ene eller anden vej. Den første argumentation er som følgende: Påstanden er, at kommer konføderationsstaterne tilbage, vil de ikke skulle frygte for deres rettigheder, herunder retten til at holde slaver. Belægget for dette er, at det ved et syn på næsten alle Lincolns taler vil fremgå, at han ikke agter dette. Dette kan også ses, ved at han ikke har haft dette som et valgløfte.

Hjemmelen er, at hvis han ikke offentligt har ytret ønske om at afskaffe slaveriet, vil han sandsynligvis heller ikke gøre det. Belægget og hjemmelen mister dog styrke pga.

styrkemarkøren ”nearly” altså ”næsten” alle taler, der viser, at han tidligere har talt imod slaveriet, men også hjemmelen er lidt tynd, da denne ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at han ikke har planer for at gøre det alligevel. Argumentet er derfor lidt tyndt og ville nok ikke overbevise mange sydstatsfolk, der har en opfattelse af det modsatte. Argumentationen for den anden valgmulighed er lidt mere kompliceret bygget op, da flere påstande bruges, som belæg, og derfor skal hente videre belæg fra andre mindre argumentationer. Følgende argumentation kan virke lidt uoverskuelig, men den er forsøgt opstillet så tydelig som muligt. Den er således:

Påstanden er, at hvis konføderationen ikke genforener sig med unionen, vil unionen være nødt til at starte en borgerkrig. Belægget herfor er, at det er ulovligt, at konføderationen er trådt ud af unionen. Men dette er samtidig en påstand, der kræver yderligere belæg. Dette belæg er, at forfatningen siger at unionen er evig ”I hold that in contemplation of universal law and of the Constitution the Union of these States is perpetual.” [25], og at alle stater skal være enige, før at en opløsning af unionen kan være lovlig. Dette belæg, at det er ulovligt, bindes nu sammen med påstanden om, at ulovligheden vil forårsage en borgerkrig, ved at Lincoln siger, at han har aflagt ed på og ifølge forfatningen er forpligtet til at håndhæve loven ”You have no oath registered in heaven to destroy the Government, while I shall have the most solemn one to ”preserve, protect,

and defend it.”^{26} Der er også en gendrivelse i dette argument. Gendrivelsen er, at hvis

sydstaternes rettigheder var blevet tydeligt brudt, ville det ikke være ulovligt for dem at træde ud af unionen. Dette er dog ikke tilfældet, hævder Lincoln, da der ikke en nogen tydelige love i forfatningen for de spørgsmål, der er størst uenighed om, nemlig om hvordan tilbageleveringen

25

Lincoln, Abraham. Lincoln’s Inaugural Address. 1861. S 3.

26

Lincoln, Abraham. Lincoln’s Inaugural Address. 1861. S 8.

Side 17

18 af flygtede slaver skal foregå, om kongressen må forbyde slaveri i de nye territorier, eller om den skal beskytte slaveriet i disse. De har derfor ikke en lovlig grund til at træde ud.

Hvis vi ser på hvilke appelformer, der benyttes i talen, så ser vi at det meste af talen indeholder en logos-baseret argumentation, som det ses i de ovenstående argumentationsanalyser. Lincoln bruger dog også visse virkemidler til at styrke sin etos. Han begynder talen med at imødekomme de rygter, der går om, at han vil afskaffe slaveriet, ved at sige at han er klar over, at det er noget sydens indbyggere frygter, men forsikrer dem om, at det ikke er sandt. [27] Modtagerne fra syden vil nu, efter hensigten, være mere rolige og lydhør for, hvad han har at sige. Et andet virkemiddel han benytter for at opbygge etos over for sydstaterne er, at han er omhyggelig med at forsøge at fremstå så neutral som muligt og hermed vise, at han ikke tager nordstaternes parti, men vil det fælles bedste for nationen. ”If the Almighty Ruler of Nations, with His eternal truth and justice, be on your side og the north, or on yours of the south

(…)”^{28} Det ses her, at han forsøger at fremstå upartisk og ikke vælger side, idet han undgår at

sige vores og jeres, men i stedet siger jeres eller jeres. The Almighty Ruler of Nations hentyder naturligvis til Gud. Han sørger desuden for, at have nogle fælles værdier med i talen, som fx Gud, som både nord og syd er enige om, og herved får han etos, ved at have noget tilfælles med modtagerne. Han benytter dog også den tredje og sidste appelform patos en anelse, hvor han prøver at formilde sydstaternes oprørske følelser ved, at forsøge at genkalde nationalpatriotiske følelser fra uafhængighedskrigen vha. en meget poetisk metafor, der vil blive behandlet på næste side.

Med hensyn til retoriske virkemidler benytter Lincoln i flere omgange ordet Again efterfulgt af kolon, når han begynder et nyt afsnit. Dette gøres for at illustrere, at sagen skal ses fra en anden synsvinkel. Dette med at se sagen fra flere synsvinkler er med til at give etos, da det viser, at der er blevet reflekteret en del over dette emne, samt at taleren virker mere neutral. Et andet retorisk virkemiddel er retoriske spørgsmål. Retoriske spørgsmål bliver benytter utroligt mange gange i denne tale. De retoriske spørgsmål er til for at involvere modtagerne og få dem til at tænke over spørgsmålene. I stedet for at skrive at en given ting forholder sig på en bestemt måde, så ledes modtageren så meget på vej, at modtageren næsten selv kommer til at tænke det Lincoln ville have svaret, selvom modtageren måske egentlig er uenig. Han benytter også metaforer. I dette citat benyttes både en metafor samt en gentagelsestriade for at få modtageren til at forbinde disse smed hinanden og huske dem. ”(…) the destruction of our national fabric, with all its

27

Lincoln, Abraham. Lincoln’s Inaugural Address. 1861. S 1.

28

Lincoln, Abraham. Lincoln’s Inaugural Address. 1861. S 8.

Side 18

19 benefits, its memories, and its hopes.” [29]

Der benyttes desuden endnu en triade. Her stilles tre spørgsmål omhandlende forfatningens svar på spørgsmål om henholdsvis, tilbagelavering af flygtede slaver, og om hvorvidt kongressen skal forbyde eller beskytte slaveriet i de nye

                                                                   30
territorier. Hertil er svaret alle tre gange ”The Constitution does not expressly say.” Dette

understreger, at forfatningen ikke har svar på alt, og at sydstaterne derfor ikke kan bruge det, at de føler at deres rettigheder indenfor disse spørgsmål er krænket, til lovligt at trøde ud, da forfatningen ikke har et tydeligt svar på disse spørgsmål.

Stilistisk set så indeholder talen højt sprog. Der bruges formelle ord som: recanted, perils, profess, acquiescence, precipitate. Men denne tale indeholder momentvis også billedsprog, og der benyttes også flere adjektiver end vi har set fra de taler, der repræsenterede sydstaterne.

Sproget er altså en blanding af meget sagligt sprog med logos-argumenter og så et mere levende sprog, med gentagelser og billedsprog. Et eksempel på dette billedsprog er talens afslutning, der er en stor metafor og samtidig også en patos-appel. ”The mystic chords of memory, stretching from every batllefield and patriot grave to every living heart and heartstone all over this broad land, will yet swell the chorus of the Union, when again touched, as surely they will be, by the better angels of nature.” [31] Med denne metafor forsøger Lincoln at sige at nordstaterne og sydstaterne er historisk bundet sammen, og bundet sammen af de patrioter, der har givet deres liv for at skabe denne union. Dette er som sagt også en patos-appel, der skal skabe en følelse af samhørighed mellem de to parter.

Undersøgelsen af talen viser, at Lincoln ikke mener at sydstaternes løsrivelse fra unionen er lovlig. Dette hænger sammen med, at de slaverirelaterede rettigheder, som sydstaterne mener er blevet brudt, er uklart formuleret i forfatningen, og der er derfor ikke tale om regulært brud, men blot forskellige fortolkninger. Da der ikke er sket et regulært brud på sydstaternes rettigheder, er deres løsrivelse derfor ulovlig. Lincoln har lagt ed på at håndhæve loven, og da han mener, at løsrivelsen er forfatningsstridig, er han rede til at ty til krig. Den eneste måde at undgå krig på er, hvis konføderation opløses og sydstaterne kommer tilbage til unionen. Gør de ikke det, drager unionen i krig.

29

Lincoln, Abraham. Lincoln’s Inaugural Address. 1861. S 5.

30

Lincoln, Abraham. Lincoln’s Inaugural Address. 1861. S 5.

31

Lincoln, Abraham. Lincoln’s Inaugural Address. 1861. S 9.

Side 19

20

Konklusionen på analysen

I sydstaterne viser Davis’ tale, at han mener at manglende homogenitet i nationen nødvendiggør en løsrivelse. Sydstaterne mener desuden, at flere af deres rettigheder vedrørende tilbagelevering af flygtede slaver er blevet bevidst brudt af nordstaterne, samt at regeringen ikke opfylder sin forfatningsmæssige pligt til at opretholde intern ro og orden i landet, da de tillader abolitionistiske bevægelser, hvis primære formål er at afskaffe slaveriet. Sydstaterne mener derfor, at de er berettigede til lovligt at træde ud af unionen. Erklæringen fra South Carolina viser fx, at de havde en stor frygt for, at Lincoln, regeringen og nordstaterne ville bekæmpe slaveriet indtil det var ulovliggjort og helt afskaffet. Dette hænger desuden sammen med en anden motivation, nemlig det faktum at deres økonomi som vist i Davis’ tale var eksportbaseret, med bomuld som den vigtigste, og at det derfor var vigtigt for sydstaterne at beholde slaveriet.

I nord viser Lincoln’s inaugural address, at han derimod ikke mener, at der er nogen entydige rettigheder i forfatninger, der er brudte, og derfor er det ulovligt for sydstaterne at træde ud af unionen. Ud fra undersøgelsen af Gettysburg Address, signalerer indledningen i denne tale, at Lincoln er imod slaveriet. Lincoln har desuden svoret en ed på at opretholde loven hvilken, er blevet brudt i og med, at han finder sydstaternes udtræden ulovlig. Lincoln lover krig, hvis ikke sydstaterne kommer tilbage til unionen, og sydstaterne er klar til at gå i krig for at kunne skabe deres egen konføderation. Det var hermed syd- og nordstaternes forskellige opfattelser af problemerne, som de udtrykkes i de undersøgte taler. I næste kapitel diskuterer og vurderer opgaven de væsentligste årsager til borgerkrigen.

Side 20

21

Diskussion og vurdering af borgerkrigens årsager.

I dette kapitel diskuteres og vurderes de væsentligste årsager til krigen på baggrund af analysen i det forrige kapitel. Dette gøres ved at inddrage to historikere og deres forskellige opfattelser af borgerkrigens årsager, en traditionel og en revisionistisk. Disse opfattelser vil blive diskuteret på baggrund af analysen og opgaven vurderer herefter hvilke årsager, der var de væsentligste.

32

Dette afsnit tager udgangspunkt i Eugene D. Geneveses: The political economy of slavery.

Studies in the Economy and Society of the slave south. 1967. Genevese mener at roden til borgerkrigens årsager ikke blot skal findes i forskellig moral med hensyn til slaveriet, men i to modsatte livsanskuelser. I syden domineres den politiske og økonomiske magt af rige plantageejere, der ser slaveriet som det eneste anstændige fundament til det landbrugssamfund, der er deres stolthed og livsstil. I nordstaterne har den industrielle arbejderklasse stor magt, da de udgør langt størstedelen af de stemmeberettigede. Der var derfor en kæmpe kløft både økonomisk pga. den industrielle fremgang i nord og mangel på samme i syd, og ideologisk pga.

en form for klassekamp imellem nords industriarbejdere og arbejdsgivere og syds plantageejere.

Da udviklingen i nordstaternes økonomi og befolkningstal i de sidste år forud for borgerkrigen langt oversteg sydens, følte syden, at hele deres livsstil og stolthed var udryddelsestruet, og borgerkrig begyndte derfor at se ud som den eneste mulighed for at redde deres livsstil og stolthed, hvis ikke de kunne løsrive sig på fredelig vis. Dette kan i høj grad bakkes op af analysen og stemmer også overens med redegørelsen. Ud fra den analyserede tale Jefferson Davis’ inaugural Adress fremgår det, at han mener. at modsætningsforhold og fjendskab nødvendigvis vil være konsekvenser af for store forskelligheder i landet. Her udtaler Davis altså, at den manglende ensartethed, hentydende til nord og syds forskelligheder, fører til et modsætningsforhold, der nødvendigvis må resultere i en løsrivelse. Et andet citat, denne gang fra Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession of South Carolina from the Federal Union, vidner om to forskellige religiøst udspringende opfattelser med hensyn til slavespørgsmålet: “(…) all hope of remedy is rendered vain, by the fact that public opinions at the North has invested a great political error with the sanction of more erroneous religious

      33
belief.” . Både Davis og South Carolina udtaler altså, at forskellighederne i henholdsvis nord og

32

Hemmersam, Karl-Johann og Kirsten Kristoffersen. USA før borgerkrigen. 1978. S 93 - 94.

33

Memminger, C. G. Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession of South Carolina from the Federal Union. 1860. S 6.

Side 21

22 syd gør, at en god sameksistens ikke er mulig. Den industrielle udvikling og udviklingen i befolkningstallet, som er blevet vist i opgavens redegørende afsnit, gør at magtbalancen tipper længere og længere over til nordstaterne, og sydstaterne føler derfor, at deres livsstil er truet så længe, at de lever i et land, der bliver mere og mere domineret af nordstaternes modsatte livsanskuelse. På baggrund af analysen tyder det desuden heller ikke på, at økonomiske spørgsmål var nok, til at få sydstaterne til at driste sig til en udtrædelse, der med stor sandsynlighed ville resultere i borgerkrig, selvom disse er nævnt særligt i Davis’s Inaugural Address. Både Davis’ tiltrædelsestale og South Carolinas erklæring ser dog ud til, at lægge langt større vægt på slavespørgsmålet end på toldsatser eller økonomisk udbytning af sydstaterne. Igen understøtter dette, at det er slaveriet og dermed sydstaternes levemåde, der er kernen og ikke blot økonomiske tab. Alt dette leder frem til, at om end ikke borgerkrigen men så i hvert fald sydstaternes løsrivelse kommer til at synes om ikke uundgåelig så meget sandsynlig. Vi skal nu se på en revisionistisk opfattelse af årsager, der mener at borgerkrigen kunne være undgået.

34

Afsnittet tager udgangspunkt i et uddrag fra James G. Randalls: Generationen, der dummede sig. 1940. Randall hører til den revisionistiske opfattelse, der mener at krigen kunne være undgået. Han mener, at ingen af de oftest hævdede årsager, som fx slaveri, økonomi og forskellige værdier, var årsag nok til at resultere i en så blodig borgerkrig. Han er i stedet af den opfattelse, at det var et mindre antal hovedpersoner, der igennem fanatisme, misforståelser, forvanskninger og politik, fordrejer problemerne og blæser dem ud af proportioner. Han hævder, at det er politikkernes fejl at krigen bryder ud, og at mere fornuftige politikere kunne have undgået borgerkrigen. Dette, at det er fanatiske politikere, der fordrejer tingene, kan være svært at bedømme i og med, at analysen, der danner baggrund for denne diskussion, jo bygger på taler, hvor det kan være svært at vide, om der bliver misforstået, overdrevet, fordrejet eller direkte løjet. Men der er alligevel stadig steder, hvor redegørelsen kan afsløre fordrejninger, og hvor modsigelser mellem talerne fra henholdsvis nord- og sydstaterne kan afsløre, at enten en eller begge sider har misforstået eller bevidst fordrejer nogle ting. Politikere vil altid have en tendens til at vinkle deres taler og udgaver af virkeligheden, men hvorvidt det er sket i en sådan grad, at det resulterede i en borgerkrig, der ikke havde fundet sted, uden denne fordrejning er svært at sige, men det vil opgaven komme ind på senere. Først ser vi på erklæringen fra South Carolinas påstand om, at valget af Lincoln som præsident utvivlsomt vil føre til et korstog mod slaveriet fra norden side, indtil slaveriet er ophørt. ”On the 4th day of March next, this party will take

34

Hemmersam, Karl-Johann og Ulrik Grubb. Slaveriet og den amerikanske borgerkrig. 2000. S 60 – 61.

Side 22

23 possession of the Government. It has announced (…) and that a war must be waged against slavery until it shall cease throughout the United States. The guaranties of the Constitution will then no longer exist; the equal rights of the States will be lost. The slaveholding States will no longer have the power of self-government, or self-protection, and the Federal Government will

have become their enemy.”^{35} Dette er ifølge Erling Bjøls USA’s historie, som bekendt i

redegørelsen, en kæmpe overdrivelse fra sydstaternes side. Analysen af Lincoln’s First Inaugural Address viser heller ikke, at ovenstående skulle være Lincolns intentioner. Citatet siger, at det er blevet annonceret, at den kommende regering vil kæmpe en krig mod slaveriet indtil salveriet ophører. Dette er i høj grad en fordrejning af, hvad Lincoln i virkeligheden annoncerede og gik til valg på, nemlig at han ikke ønskede, at de nye territorier skulle tillade slaveri. Her ses altså en overdrivelse af problemerne, der kan have gjort sydstatslige borgere, bange for Lincolns kommende regering, og dermed givet større støtte til en løsrivelse. Dette kan derfor have været en meget væsentlig årsag, hvis der ellers ikke ville have været folkelig opbakning til løsrivelsen. Men i både Jefferson Davis’s Inaugural Address og i Lincoln’s First Inaugural Address viser analyserne, at ingen af parter tilsyneladende ønsker en krig, men hvordan opstod den så? Dette spørgsmål leder til det næste spørgsmål, der er relevant når man diskuterer den revisionistiske opfattelse af borgerkrigens årsager, nemlig spørgsmålet om hvorfor præsident Lincoln efter sydstaternes løsrivelse og oprettelse af CSA, ikke accepterede løsrivelsen? Kunne Lincoln og unionens regering ikke havet undgået denne blodige borgerkrig ved at acceptere sydstaternes ønske om løsrivelse? Analysens svar er et klart jo. Konføderationen udtrykker gennem deres præsident Davis i Jefferson Davis’s Inaugural Address, at de kun har fredelige intentioner. Analysen viser også, at de meget gerne vil undgå en borgerkrig. Det kunne så se ud som om at løsningen lå lige for. Lad sydstaterne løsrive sig, hvis de så brændende ønsker at forlade unionen. Dette var ifølge Erling Bjøls USA’s historie også, hvad sydstaterne havde regnet med. Bjøl vurderer at sydstaterne havde undervurderet Lincolns beslutsomhed til at holde nationen samlet. [36] Denne vurdering støttes af følgende citat fra analysen af Lincoln’s First Inaugural Address:”You have no oath registered in heaven to destroy the Government, while I shall have the most solemn one to preserve, protect, and defend it.” [37]

35

Memminger, C.G. Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession of South Carolina from the Federal Union. 1860. S 5-6.

36

Bjøl, Erling, USA’s historie, 2005, S. 215.

37

Lincoln, Abraham, Lincoln’s Inaugural Address, 1861, S. 8.

Side 23

24

Begge opfattelser bakkes hver især op af analysen, så på baggrund af denne vurderes det derfor, at de væsentligste årsager ikke er en enten-eller-løsning, men derimod en både-og-løsning mellem den traditionelle og revisionistiske opfattelse. De væsentligste årsager var følgende: Som udtrykt i den traditionelle opfattelse var nord et industrisamfund og syd et landbrugssamfund.

Deres livsanskuelser var så modsatrettede, fordi den politiske magt var fordelt på forskellige klasser med forskellige ideologier og moral. Det var groft set plantageejerne i syd og deres slavebaserede ideologi og økonomi overfor industriarbejderne og arbejdsgivernes ideologi om frihed og frit marked i nord. Dette gjorde at kløften mellem nord og syds økonomiske interesser samt deres moral med hensyn til slaveriet var milevidt fra hinanden, og at en sameksistens i samme land, ikke længere kunne være fordelagtig for begge parter. Som en anden traditionel historiker, Frank Owsley, udtrykte det: “Det, der var føde for den ene, var gift for den anden.” [38] Da nordstaternes økonomiske vækst og stigning i befolkningstal langt oversteg sydens og hermed tippede magtbalancen til nordstaternes fordel, følte syden, at de var nødt til at løsrive sig, for at bevare deres livsstil og samfundsopbygning. Disse var årsagerne, der førte til løsrivelsen, men når årsagerne til borgerkrigen skal vurderes, så mangler der et skridt endnu. Her kommer den revisionistiske opfattelse ind i billedet. For det første blev frygten for Lincoln som kommende præsident stor bl.a. fordi sydstatspolitikere overdrev de konsekvenser, det ville få for slaveriet, når Lincoln blev præsident. For det andet så kunne Lincoln og unionens regering havde valgt at acceptere sydstaternes løsrivelse. De valgte dog ikke at acceptere den, og dermed brød borgerkrigen ud.

38

Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, ulrik, Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, 2000, S 59.

Side 24

25

Konklusion på vurdering

De væsentligste årsager på baggrund af analysen vurderes til at være følgende: Nord- og sydstaterne var både økonomisk, socialt og politisk meget forskellige fra hinanden. Nordstaterne blev mere og mere indflydelsesrige på sydstaternes bekostning, og dette gjorde at sydstaterne frygtede for at miste deres livsstil og samfundsform, hvori slaveriet var en afgørende bestanddel.

Dette gjorde borgerkrigen sandsynlig. Det der derpå gjorde borgerkrigen til en realitet, var sydstaternes overdrevne frygt for Lincoln som præsident samt Lincolns valg om, ikke at acceptere løsrivelsen.

Side 25

26

Samlet konklusion

Hovedlinjerne i det amerikanske samfund var, at nordstaterne var en hastigt voksende industriøkonomi, mens sydstaterne primært var en slaveribaseret bomuldseksporterende økonomi. Den moralske opfattelse af slaveriet var hovedsageligt den, at det blev set som moralsk forkasteligt i nordstaterne, men som den eneste anstændige samfundsopbygning i sydstaterne.

Nordstaternes hurtigere voksende industriøkonomi, samt deres væsentligt større indbyggertal gjorde, at den politiske magt i 1860 tippede til deres fordel. Disse forskellige samfund havde også forskellige opfattelser af problematikkerne på dette tidspunkt. Sydstaterne følte, at slaveriet og dermed fundamentet for deres livsstil og kernen i deres livsanskuelse var truet af abolitionistiske bevægelse i nordstaterne, og de havde den opfattelse at det første præsident Lincoln ville gøre, når han blev sat ind, var at afskaffe slaveriet. Lincoln var derimod af den opfattelse, at slaveriet ifølge forfatningen havde ret til at fortsætte i de stater, der allerede var slaverstater, men at slaveriet ikke skulle have lov at brede sig til de nye territorier. Lincoln var desuden af den mening, at USA med forfatningen var skabt som en nation, der skulle vare evigt og han agtede derfor ikke at lade sydstaterne træde ud af unionen. Hele denne forskel i økonomierne, i den sociale sammensætning og politiske interesser, førte tilsammen til det faktum, at sydstaterne følte at deres livsstil og samfundsform var så truet, at de var villige til at kæmpe en borgerkrig frem for at forblive i unionen. Dette, kombineret med Lincolns urokkelige overbevisning om, at nationen skulle vare evigt, gjorde at den amerikanske borgerkrig brød ud.

Side 26

27

Litteraturliste

Bøger:

Bjøl, Erling. USA’s historie. København: Gyldendal 2005.

Christensen, John. Nord og syd – optakten 1861 – 1862. Fårevejle: Emil 1996.

Hemmersam, Karl-Johann og Ulrik Grubb. Slaveriet og den amerikanske borgerkrig.

København: Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag 2000.

Hemmersam, Karl-Johann og Kirsten Kristoffersen. USA før borgerkrigen. København:

Munksgaard 1978.

Internetmateriale:

Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi: ”Den amerikanske borgerkrig.”

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1
770-1920/Den_Amerikanske_Borgerkrig?highlight=amerikanske%20borgerkrig

Lincoln, Abraham. Gettysburg Address. 19. November 1863.

http://www.historyplace.com/speeches/gettysburg.htm (5. Dec. 2009)

Memminger, C.G. Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the Secession

of South Carolina from the Federal Union. 24. December 1860. http://sunsite.utk.edu/civil-
war/reasons.html (6. Dec. 2009)

Davis, Jefferson. Jefferson Davis’s Inaugural Address. 18. Februar 1861.

http://www.civilwarhome.com/davisinauguraladdress.htm (8. Dec. 2009)

Lincoln, Abraham. Lincoln’s First Inaugural Address. 4. Marts 1861.

http://www.ushistory.org/documents/lincoln1.htm (10. Dec. 2009)

Side 27

28

Bilag 1 The Gettysburg Address

Bilag 2 Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the

Secession of South Carolina from the Federal Union

Bilag 3 Jefferson Davis's Inaugural Address

Source: Southern Historical Society Papers, Vol. I. Richmond, Virginia., January, 1876 Bilag 4 Lincoln’s First Inaugural Address