Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Lord of the Flies i Engelsk A og Psykologi B
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i engelsk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Engelsk A, Psykologi B, 20 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
LORD OF THE FLIES
Roman af William Golding skrevet i 1954
Studieretningsprojekt
Engelsk og psykologi
Side 2
2
Abstract
This paper examines the roles and power relations among human beings, and how the human nature can be challenged and maybe change when it is exposed to stress and fear of death.
The study takes its starting point in an analysis and interpretation of the novel “Lord of the Flies” by William Golding, with special focus on all the symbols used in the book. It also implies an analysis of the power struggles between the two main characters and the way the roles and dynamics in the group develop through the story, right towards the end where the small society collapses.
Relevant theories from social psychology about roles and power structures in groups are inserted in the analysis of the “Lord of the Flies”.
The analysis indicates that different personal characteristics do not only exist among different persons, but also inside of each individual which is also the main message in the novel of William Golding.
Finally the study shows how the message in Golding’s novel is definitely not irrelevant even today where gang wars are frequently mentioned in the media and where reality shows displaying small closed societies, such as for example “Big Brother” have become very popular entertainment on TV.
Side 3
3
Indholdsfortegnelse
Indledning…………………………………………………………………………………....…s. 4
Analyse………………………………………………………………………………………....s. 4
Kort resumé…….……………………………………………………………………………....s. 4
De vigtigste personers betydning for budskabet i romanen…………………………………….s. 5
Udvalgte tings betydning for budskabet i romanen………………………………………….…s. 9
Magtforholdet mellem Ralph og Jack og deres respektive menneskesyn……………………...s. 9
Udviklingen i drengegruppen med henblik på roller, konformitet og gruppedynamik………..s. 10 Ø-samfundets sammenbrud………………………………………………………………..…..s. 11
Gruppepsykologisk/socialpsykologisk teori i relation til romanen………………………....…s. 12
Udvikling af roller…………………………………………………………………………......s. 14
Roller og status……………………………………………………………………………......s. 15
Socialpsykologisk relevans i nutidig sammenhæng…………………………………………....s.16
Konklusion……………………………………………………………………………...…......s. 18
Litteraturliste…………………………………………………………………………………...s.19
Side 4
4
Indledning
I min opgave vil jeg analysere William Goldings roman “Lord of the Flies” fra 1954, først ud fra en traditionel litterær analyse og dernæst ud fra socialpsykologisk teoristof.
Jeg vil se på hvilke værdier, som de mest betydningsfulde personer i romanen står for, og hvordan Golding gør brug af symboler for at få sit budskab frem. Desuden vil jeg undersøge, hvordan primært Ralph og Jack udvikler sig som personer gennem romanen, hvordan magtkampene mellem dem opstår og ændrer sig hen ad vejen, samt hvordan disse magtkampe både influerer på, men også influeres af de øvrige drenge på øen. Til sidst vil jeg vurdere om romanen i og med, at den er skrevet for over 50 år siden, stadig har nogen relevans overhovedet.
Romanen ”Lord of the Flies” har gennem tiden været genstand for mange typer tolkninger, både religiøse og mere politisk orienterede tolkninger. Jeg har valgt en tolkning med vægt på psykologiske aspekter.
Analyse af romanen
Romanen er skrevet som en tredjepersons-fortælling. I størstedelen af bogen ligger synsvinklen hos Ralph, men skifter også nogle steder til Jack og Simon.
Romanen er en allegori, idet personerne og fremtrædende ting i romanen har en iboende symbolsk værdi og en betydning for budskabet i romanen. Naturbeskrivelserne i bogen bruges til at understrege udviklingen i ø-samfundet og stemningen blandt drengene. Beskrivelserne skifter mellem, at øen fremstår som det rene paradis til nogle meget dystre og uhyggelige beskrivelser af en rå og barsk natur.
Der optræder ingen kvindelige personer i romanen. Persongalleriet består udelukkende af drenge i en ”ufærdig”, umoden og allermest påvirkelig alder, nemlig fra 6-12 år.
Kort resumé
Romanen af William Golding ”Lord of the Flies” er en stærkt foruroligende fortælling om en flok engelske skoledrenge, der under en atomkrig nødlander med et fly på en øde ø i Stillehavet.
Golding lader disse drenge stå nøgne, alene og helt uden voksne i den rene natur, langt væk fra al civilisation. Det onde i mennesket kæmper mod det gode, og hos denne flok drenge får det onde overtaget hos langt de fleste.
Side 5
5
Vi følger hovedpersonen, den valgte leder Ralphs kamp om at få drengene til at samarbejde, så de kan blive reddet, og hans modsætning Jack, som udnævner sig selv som en tyrannisk leder, da han splitter deres lille samfund op og deler drengegruppen i to. Det lykkes til sidst drengene at blive reddet af et forbipasserende skib, som har bemærket den røg, som opstår, da Jacks gruppe forsøger at brænde Ralph ud af hans skjul.
De vigtigste personers betydning for budskabet i romanen:
Ralph er romanens karismatiske hovedperson og den udvalgte leder for drengene i begyndelsen.
Han er en lyshåret, atletisk bygget dreng med et uskyldigt og mildt udseende, som har gode talerevner. Ralph finder i starten af romanen en konkylie, som han blæser i og får på den måde samlet alle drengene på øen. Idet han bliver valgt som leder, påtager han sig ansvaret for at få opbygget et civiliseret samfund på øen, indtil de bliver reddet. Han er en fornuftspræget type, og han indser med det samme, at der er brug for regler og orden, hvis dette nye samfund skal fungere.
Han er fast besluttet på at maksimere chancerne for at blive reddet, og derfor er hans magt og indflydelse i forhold til de andre drenge sikker i begyndelsen.
Ralph er demokratisk indstillet, idet han sikrer sig ligeværdighed, så de alle har ens vilkår ved at sige: ”And another thing. We can’t have everybody talking at once. We’ll have to ”Hands up” like at school” (p. 36, l. 18) . Konkylien er rettigheden til at tale, bestemmer Ralph. Han bestemmer også, at hvis der er uenigheder, skal der stemmes om afgørelsen. Han har i det hele taget gode lederevner, og formår at få styr på situationen ved at træffe fornuftige beslutninger, lade alle blive hørt og lade hele samfundet være under demokratisk styre. Disse værdier fastholder Ralph igennem hele romanen, selvom alle odds efterhånden er vendt imod ham.
Hele det barbariske og blodtørstige spil fra de andre drenges side er Ralph i starten i stand til at forstå. Men i løbet af romanen bliver synet af jægerne forvirrende, og Ralph indser, at en vildskab findes blandt drengene. Denne vildskab er han fast besluttet på ikke at lade overvælde ham.
Jack er selvsikker og viljestærk og tvivler ikke et sekund på sine lederevner. Han har en fornemmelse af, at han er bedrevidende, og han virker arrogant i sin væremåde. I starten har Jack de samme værdier som Ralph, og han virker ligeså civiliseret og opsat på at samarbejde. Men i løbet af romanen udvikler Jack sig til en magtsyg og barbarisk person, der bliver fuldstændig besat af jagt.
Allerede i starten får vi hans dominans og ondskab at føle. ”You’re talking too much, Shut Up Fatty” (p. 23, l. 1)
Side 6
6
Jack ser sig sur på Ralph, fordi han blev den udvalgte leder og den, der fik den overordnede magt.
Med tiden lykkes det dog Jack at få det, han længes efter. Jack er en diktatorisk leder, og han skaber magt ved hjælp af frygt. Han udnytter drengenes frygt og får dem over på sin side, fordi de andre finder tryghed i ham, idet han kan jage og derved beskytte dem fra ”uhyret”, samt skaffe dem mad.
Han bruger afstraffelse som et redskab til at skabe frygt, så ingen tør gå ham imod. Straffene lader han ofte sit eget folk udføre, hvilket får drengene i hans gruppe til at blive som ham.
Jack er ikke den fornuftigste leder. Dette vises klart, da han til sidst brænder hele skoven ned i sin ustyrlige vildskab.
Jacks karakter udvikler sig gennem hele romanen, men til noget lavere og negativt. Han går fra at være et civiliseret individ til at blive en barbarisk diktator, som kun går op i at dræbe. Han mister sin rationelle tankegang og bliver en primitiv og ond jæger. Kort sagt det modsatte af Ralph.
Piggy er det typiske mobbeoffer; den tykke dreng, som bruger meget stærke briller og har astma.
Han er ikke praktiker, og han får fra starten af den ubetydelige rolle. De andre ser ham som en latterlig person og gider stort set ikke høre på ham, selvom han uden tvivl er den mest begavede på øen. Piggy er kritikeren og analytikeren, og han indser ret tidligt, at samfundet vil gå i opløsning, og at de vil udvikle sig fra at være civiliserede mennesker til at blive primitivt styrede individer. ”What are we? Humans? Or animals? What’s grown-ups going to think? Going off-hunting pigs-letting fires out-and now!” (p. 99, l. 26-28). Han deler de voksnes værdier og har en fornuftspræget tankegang ligesom Ralph. Selvom Ralph i starten er på nakken af Piggy, udvikler de et venskab og en fælles forståelse af ø-samfundet. Piggy er til sidst Ralphs eneste medsammensvorne, indtil han bliver dræbt af de vilde.
Piggy kan ses som symbol på klogskab, videnskab og kultur og alt, hvad der sammenfatter det, som ligger over menneskets allermest basale behov for overlevelse, og som adskiller mennesker fra dyr.
Simon befinder sig på et helt andet plan end Ralph og Jack. Simon er en stille dreng, som har svært ved at tale foran en større menneskeflok. Simon holder sig lidt for sig selv og er på sin egen måde forbundet med naturen. I modsætning til de andre drenge opfører Simon sig moralsk og opfører sig pænt mod de yngre børn blandt andet. Han tager ansvarsbevidst del i de fælles opgaver og er hjælpsom mod alle. Han er beskyttende over for de svage og opfører sig uegoistisk og næstekærligt.
Han giver sit kød til Piggy, da Jack har bestemt at Piggy ikke må få noget. (”…shoved his piece of meat over the rocks to Piggy, who grabbed it” (p. 80, l. 24)) Han kan ses som et symbol på et
Side 7
7 religiøst aspekt i samfundet eller mennesket og specielt troen på det gode i mennesket, og én som finder styrke i troen til at turde se angst og uhyrer i øjnene.
Han udviser modet til at udforske øen helt på egen hånd. Han opdager herigennem, at der ikke findes noget uhyre i junglen, udover uhyret inden i dem selv. ”You knew, didn’t you? I’m part of you? Close, close, close! I’m the reason why it’s no go? Why things are what they are?” (p. 158, l.
20-22). Simon har et syn, hvor ”Lord of the Flies” taler til ham. Simon erkender, at det uhyre, som alle frygter, ikke er et fysisk væsen, som kan jages og bekæmpes, men at det er en død mand fastspændt i en faldskærm. Simon er intelligent nok til at se, at de eneste uhyrer, der findes på øen er vildskaben inden i drengene selv. Han kæmper imod vildskaben, men den får overtaget over ham, og det ender med, at han bliver dræbt af drengenes spyd, fordi de opfatter Simon som en trussel mod den regerende magt, og fordi de forveksler ham med det, de tror, er uhyret. Ironisk nok sker det lige, da han er på vej ned for at fortælle dem sandheden om uhyret.
Roger er Jacks ”tro væbner”. Han er indbegrebet af ondskab og er sadistisk over for de små og den, der ender med at slå Piggy ihjel, da han vælter en stor tung sten ned over ham. Rogers opførsel er i starten kun rimelig civiliseret, fordi han her stadig er styret af den civiliserede verden, han kommer fra. Dette er beskrevet, da han kaster sten efter den badende Henry og her lader være med at ramme inden for en diameter på seks yards. ”Here, invisible, yet strong, was the taboo of the old life.
Round the squatting child was the protection of parents and school and policemen and the law” (p.
67, l. 26-28) Ondskaben ligger dog stærkt på lur inden i ham og bryder ud i lys lue efter første jagt.
Ondskaben får også smittende indvirkning på Jack.
Tvillingerne Samneric er symbolsk set personer, som fra starten er humanistisk indstillet og tro over for Ralph og hans ideer, indtil de af omstændighederne tvinges til at gå over til Jack og hans gruppe. Man kan se dem som en slags svage medløbere, som dog til det sidste forsøger at kæmpe for det gode.
Percival er den lille følsomme, svage og bange dreng, som kæmper for at holde sig psykisk rask.
Han gemmer sig væk ind imellem i flere dage, hvor han bare synger og græder. Når han er sammen med de andre gentager han ofte for sig selv sine personlige oplysninger, navn, adresse med mere i forsøg på at holde fast i sit fortidige liv. Ironisk nok er han den, der ikke kan huske sit eget navn, da de til sidst bliver reddet.
Side 8
8
Udvalgte tings betydning for budskabet i romanen:
Konkylien spiller en stor rolle i handlingen. Det er ved hjælp af den, Ralph og Piggy får samling på flokken, og i begyndelsen symboliserer den en form for magt. Ralph bliver valgt som leder, blandt andet på grund af, at det er ham, der har konkylien. Han har ikke udrettet noget endnu, og Jack var et mere oplagt lederemne, men Ralph bliver den udvalgte. Konkylien bliver også et symbol på demokratiet og ytringsfrihed. Ralph vælger at bruge konkylien til at få styr på møderne, og han laver reglen, der siger: Den der har konkylien må tale. Drengene bruger konkylien som et trumfkort, og den symboliserer autoritet i forsamlingen.
Da Piggy dør, smadres konkylien også, og alt går i opløsning. Demokratiet og det civiliserede er nu helt væk, og det er den knuste konkylie et billede på.
Piggys briller har en vigtig funktion som brændglas, når der skal laves ild, og disse er ud fra drengegruppens synspunkt det eneste, som Piggy kan byde ind med. Brillernes betydning udvikler sig i takt med romanen. Piggys briller er i romanen et symbol på drengenes tilstand på øen. I starten er der ikke sket brillerne noget, de er fuldstændig intakte, og drengenes sammenhold er godt. Deres nyopbyggede samfund på øen fungerer fint, og alle passer deres opgaver, som de hver især har fået uddelt. Jacks passion for jagt begynder at tage overhånd. Fordi Jack og nogle af drengene har for travlt med at jage, lader de bålet gå ud, og et skib sejler forbi. Under en stor diskussion, smadrer Jack det ene glas i Piggys briller, og her er det ved at udarte sig til noget ondt. Her bliver drengenes tilstand på øen forværret, frygten begynder at spille en stor rolle, og de to grupper splittes mere og mere. Da Jacks gruppe stjæler brillerne fra Piggy, bliver situationen på øen helt uoverskuelig og uskarp. De fokuserer ikke længere på de rationelle ting, såsom at blive reddet, og det hele er gået i opløsning. Alting bliver uskarpt.
Ilden/Bålet er et symbol på drengenes forbindelse til civilisationen og håbet om at blive reddet.
Den store ironi ligger i, at det ikke bliver dette bål, der i sidste ende redder dem, men i stedet den brand, som Jack i vildskab sætter gang i for at få ram på Ralph.
Lord of the Flies er et symbol på det onde inden i mennesket (det indre uhyre). I episoden hvor
Simon står over for uhyret/grisehovedet(s. 157-159), finder man ud af, at der ikke er et virkeligt
Side 9
9 uhyre, men at det er det indre i mennesket. Lord of the Flies, er et symbol på, at der er et ondt og primitivt instinkt i alle mennesker. Det ligger i vores natur, og det er kun ved hjælp af civilisationens lov og orden, vi kan holde det nede.
Titlen ”Lord of the Flies” kræver noget fortolkning, inden man forstår den. Jeg tror han har kaldt den ”Lord of the Flies” på grund af flere ting. Jeg tror først og fremmest, at det er et billede på, hvordan Jack kommer til magten. Han har en tiltrækningskræft på de andre drenge, ligesom grisehovedet har på fluerne. De sværmer om ham, og han har så stor magt over dem, at han kan få dem til alt. Jeg tror også, at det kunne være et billede på, hvordan man bliver tiltrukket af ens ”indre uhyre”. Da Simon står overfor grisestagen, er han ved at bukke under for det primitive og onde instinkt, men undgår. Menneskets indre natur har en tiltrækningskraft på én, hvis civilisationen går ned, og denne kraft symboliseres i form af Grisehovedets (Lord of the Flies) tiltrækningskraft på
fluerne.^{1}Magtforholdet mellem Ralph og Jack og deres respektive menneskesyn:
Ralph og Jack står i stor kontrast til hinanden. De starter med at dele værdier, nemlig Ralphs værdier om at starte et demokratisk samfund på øen. Flere steder i romanen peges der i starten på, at de to i samarbejde vil være stærke. ”At the return Ralph found himself alone on a limb with Jack and they grinned at each other, sharing this burden.” ( p. 43, l. 17-19) Samarbejdet fungerer rimeligt fornuftigt, men Jack bliver hurtigt træt af at være underordnet lederen Ralph, og han længes efter at jage og selv blive leder. De to begynder at fjerne sig mere og mere fra hinanden. ”They walked along, two continents of experience and feeling, unable to communicate. (p.60, l. 9-10) Allerede i starten er der ting i Jacks opførsel, der får ham til at adskille sig fra Ralph. Han opfører sig mere ondskabsfuldt imod de yngre og prøver at skabe en respekt fra gruppen.
Hans udvikling til en magtsyg leder splitter samfundet op og efterlader Ralph alene tilbage, med kun Piggy og Simon som allierede.
Forskellen på Ralph og Jack er kort sagt deres tillid til samfundet derhjemme. Ralphs værdier går ud på at samarbejde omkring redningen, såsom at lave bål, så røgen kan ses langt væk. Ralph stoler på samfundet derhjemme, og stoler på at de bliver reddet, og det er det han arbejder ud fra og prøver at få resten af gruppen med på.
1
http://www.sparknotes.com/lit/flies/canalysis.html
Side 10
10
Jack har vendt samfundet ryggen. Han er overbevist om, at de ikke bliver reddet, og mener at man må tage vare på sig selv og bygge sit eget samfund op.
Når to parter har så forskellige værdier og begge forsøger at gøre dem gældende for hinanden, opstår der en behovskonflikt. Jack og Ralph er så uenige om, hvad der skal bruges energi på, at de umuligt kan samarbejde, selvom det er dét Ralphs ide bygger på. Men den ide kan Jack ikke følge.
Ud fra socialpsykologisk teori om konfliktløsning burde Ralph som leder her vælge fremgangsmåden, men pga. Jacks egoisme og overtalelsesevne bliver det umuligt at få Jack til at følge regler og orden. Jack er så viljestærk og dominerende, at han får overtalt næsten hele drengegruppen til at holde med ham.
Selvom Ralph et eller andet sted har respekt for Jack og respekterer ham som et individ, står han fast ved sine værdier, fordi han er moralsk stærk, og vælger ikke at lade sig overtale af Jack.
Jack udvikler et had til Ralph, fordi han ikke tilslutter sig hans gruppe, og hadet stiger ham fuldstændig til hovedet, og til sidst går det ud på decideret at jagte Ralph. Jack udvikler sig til en barbarisk, magtsyg og ondskabsfuld leder, mens Ralph står tilbage med de samme værdier og meninger som i starten.
Ralph indrømmer på et tidspunkt i slutningen overfor Sam-Eric, at han ikke havde noget som helst imod Jack. ”What have I done? I liked him – and I wanted us to be rescued” (s. 208, l.7).
Ralph har et godt sind, så han kan slet ikke forstå Jacks længsel efter at få ram på Ralph.
Udviklingen i drengegruppen med henblik på roller, konformitet og gruppedynamik:
Den første gruppe etableres ud fra en civiliseret metode, nemlig demokrati. De bliver enige om, at der skal findes en leder, og derefter vælger de Ralph til at være overhovedet. Alle er lige gode om beslutningen, da de stemmer om det. Han er ikke det mest oplagte valg af leder, men han udstråler selvsikkerhed, og det var ham, der havde konkylien. Ralph styrer det hele rationelt ved at dele opgaver ud og sørger for alle er ligeværdige. Han holder sig til demokrati, og alle har lige stor ret til at blive hørt. Han bruger konkylien sådan, at den der har konkylien har lov til at tale. Jack er ikke fan af demokratiet, og man fornemmer allerede fra starten af, at han er imod Ralph. Jo længere vi kommer ind i bogen, jo mere uciviliseret bliver gruppen, og på trods af at Ralph prøver at bibeholde demokratiets værdier ved at prøve at få alle til at gøre deres opgaver, begynder mange i gruppen at kede sig. De gider ikke udføre arbejdet med at bygge hytter og vil hellere bade og lege. De begynder at se op til Jack, og de vil gerne være en del af hans jægergruppe, da det giver dem noget spænding. De begynder så småt at gå fra at være civiliserede, til at være uciviliserede og vilde.
Side 11
11
Gruppen udformer sig hurtigt efter alder; de største får ordet og fremstår som de voksne, og de mindste regnes for en flok rollinger, der ikke kan finde ud af andet end at lege og spise frugter.
Tykke får den rolle at skulle holde styr på de små, fordi de andre ikke regner ham for andet, idet han er tyk og grim.
Gruppedynamikken fungerer optimalt i starten, og der er styr over tingene, fordi der er valgt en leder på retfærdig vis, men der går ikke lang tid, før det hele bryder sammen.
Ø-samfundets sammenbrud:
Jack er tydeligvis grunden til ø-samfundets sammenbrud. Han kan ikke affinde sig med den rationelle måde, Ralph prøver at styre samfundet på, så han opfinder sit eget ”parti”. Med sine talerevner får han overbevist de andre om, at de ved at deltage i hans gruppe er i sikkerhed. Jack forlader gruppen og går alene ned på stranden, fordi han bliver sur på Ralph. ”Bollocks to the rules!
We’re strong – we hunt! If there’s a beast, we’ll hunt it down! We’ll close in and beat and beat and beat –!“ (s.100, l. 16).
Her splittes drengegruppen for alvor, fordi Jack går direkte imod ø-samfundets regler, og reglerne er det eneste, der holder dem sammen. Jacks værdier om at jage og dræbe vækker interesse hos rollingerne, fordi de både opfatter det som en sjov leg, men også fordi de er sultne. Og Jacks viljestyrke og talerevner får dem overbevist om, at det er det vigtigste.
Ralph står tilbage alene kun med Piggy og Simon, der tror på ham. Men han beslutter sig for ikke at følge strømmen, som de andre har gjort, og det er det, der gør ham så stærk.
Det første sted i bogen, hvor vi rigtigt indser, at de er ved at blive vilde og uciviliserede, er (side 78 linje 2): ”Ralph made a step forward and Jack smacked Piggy’s head.” Jack truer og slår Piggy, og han gider ikke rigtigt lytte til Ralph, selvom han et stykke tid efter undskylder. Det er her Piggys briller går i stykker og mister det ene glas. Her er gruppen ved at blive splittet, og Jack begynder sin kamp om at få magt. I kapitel 5 ”Beast From Water” starter en stor diskussion, og her indledes en stor magtkamp mellem Jack og Ralph. I diskussionen om der er et uhyre eller ej, begynder Jack at bryde reglerne, og han er ligeglad med, at Ralph er udnævnt som leder. Det er her Jack starter sin vej mod magten, og han overtrumfer Ralph. Her bliver demokratiet brudt, og Jack starter noget op, der ligner diktatur, hvor han enerådigt bestemmer over sine jægere. Her bliver de civiliserede,
(Ralphs gruppe, demokratiet), sat op imod det uciviliserede og vilde (Jacks gruppe, diktatur).
Mange går til Jack, fordi de er bange. Hos Jack søger de tryghed, fordi han er en stærk og dominerende leder, og de er ikke nødt til at være selvstændige.
Side 12
12
I Ralphs gruppe, bliver de ved med at satse på at blive reddet. De lægger stadig mest vægt på bålet.
På trods af, at de er få tilbage, fortsætter han på samme måde, som da han startede, og Ralph, Simon og Piggy er de eneste civiliserede tilbage. I Jacks gruppe er det ham, der har magt over sine jægere.
Igennem hele romanen bliver de vildere og mere brutale, og de glemmer alt om samfundet og civiliseret opførsel. Jack styrer sit eget diktatur, og den metode han benytter sig af for at få alle sine folk med, er at give dem løfter om tryghed og mad. Det kan minde om, hvordan Hitler overtog Tyskland ved at love folk tryghed i form af arbejde, og at de ville blive en del af et større fællesskab.
Igennem hele romanen bevæger de to grupper sig længere og længere fra hinanden. Jack kommer længere ud i det barbariske, og Ralph prøver at bibeholde sin civilisation. Øverst på side 166 er der igen en vigtig magtkamp. Her vil Jack endnu engang demonstrere sin magt, og stiller sig op imod Ralph på trods af, at Ralph gentagne gange påpeger, at det er ham, der er leder. Jack vinder de andres tillid, på grund af den tryghed og magt, de ser i ham. Her ser man, hvordan Ralphs demokratiske og fornuftige styreform er magtesløs overfor Jacks barbariske diktatur. Ralph, Piggy og Simon er nu fuldstændig på egen hånd, og Jacks magt er blevet utrolig stor. Jack og hans mænd dræber Simon i en jagtleg (s. 168 linje 4) ”Kill the beast! Cut his throat! Spill his blood!”, og ingen siger noget til det, fordi Jack har fået så stor magt, at de kun lytter til ham. Her demonstrerer han også sin magt overfor Ralph, som ingenting kan stille op. Jacks magt og barbari tager til videre i romanen, og det går så vidt, at han får Piggy dræbt og igangsætter en menneskejagt efter Ralph. På dette tidspunkt har Jack fået total magt over øen, og han dominerer det hele. Ralph har indset, at hans civiliserede og demokratiske metoder ikke længere kan slå til, og derfor søger han tilflugt i skoven.
Gruppepsykologisk/socialpsykologisk teori i relation til romanen
Jeg vil nu se på, hvordan teorier fra socialpsykologien kan kaste lys over en tolkning af romanen.
I en gruppe påvirker medlemmerne altid hinanden på en eller flere måder. Den enkelte stiller krav og forventninger både bevidst og ubevidst, og på den måde skabes der regler for menneskets adfærd, kaldet gruppenormer. I 3-4 års alderen lærer barnet at acceptere andres normer og ikke kun få tilfredsstillet egne behov, men bliver i stand til at tage hensyn. Disse normer gives videre fra forældrene under opdragelsen, og dem tager barnet så med sig videre. Både negative og positive indlærte normer vil nu fungere som barnets styringsmekanisme og blive en del af barnets
Side 13
13 personlighed. Når gruppen så bliver dannet, vil der blive et samspil af normer, fordi alle individer har medbragt deres egne, indlærte normer. Et stykke tid efter gruppedannelsen vil alle normerne blive til en fælles norm for hele gruppen, og den tendens vil være så stærk, at det næsten er umuligt for et medlem at ændre normer igen.
Hvis et gruppemedlem er af en anden mening end gruppen, vil gruppen forsøge at påvirke medlemmet til at accepterer dens normer. Først med en mild og positiv påvirkning. Hvis dette ikke sker, bliver sanktionerne kraftigere. Fortsættes den afvigende mening, vil henvendelserne falde, for til sidst at holde helt op.
Gruppen vil altså forsøge at overtale en afviger, og hvis det ikke lykkes, griber den til negative
2 sanktioner eller i værste fald udelukkelse.
Ud fra denne socialpsykologiske teori kan man betragte Jack som medlemmet af gruppen med den anderledes mening. Han forsøgte at påvirke gruppen og få dem til at acceptere hans normer, men i modsætning til overstående teori, lykkedes det Jack at få gruppen til at acceptere hans norm. Måske kan det skyldes, at der er tale om så unge drenge, som stadig har svært ved at forholde sig fornuftigt og individuelt og ikke bare lade sig flyde med strømmen.
I opdragelsen drejer det sig ikke kun om indlæring af normer, men også fordelingen af roller. I 3-4 års alderen vil barnet betragte sig som et ”jeg”.
Når man er voksen stiller man krav og forventninger til andres roller og adfærd og reagerer ud fra de fastlagte normer. Derfor kan man også næsten altid forudsige andres reaktioner. Det gælder om at kunne skelne mellem det væsentlige og det uvæsentlige og herudfra vælge sin rolle.
Forskeren Stogdill har lavet en konklusion omkring lederrollen, ud fra 24 forskellige undersøgelser.
Han siger, at der ikke er særlige, personlige egenskaber, som kan karakterisere en leder, men derimod er et lederskab resulteret af gruppens samspil og betinget af gruppens opgave og mål.
Derfor findes der ikke ”den fødte leder” med den medfødte lederevne.
En lederfigur skal blot have personlige egenskaber, som sætter personen i stand til at lede gruppen i forskellige situationer.
Ud fra Stogdills teori kan vi finde forklaring på, hvorfor to modsætninger som Ralph og Jack begge kan være ledere. Der findes ingen karakteriserede egenskaber, så det er selve gruppens samspil, der har valgt lederen.
2
Den nye Psykologi Håndbog, s. 268
Side 14
14
I gruppen hersker der to dynamiske kræfter, nemlig de opgavefremmende kræfter og de ligevægtsfremmende kræfter. En af disse to kræfter optræder i lederen af en gruppe. Den opgavefremmende leder vil tage sig af selve opgaven og målet, mens den ligevægtsfremmende og sociale leder vil gå op i at holde samspillet i gang samt tage sig af uoverensstemmelser.
Klimaet i gruppen kan let blive dårligt, hvis der mangler et socialt aspekt, så en gruppe med udelukkende opgaveorienterede medlemmer vil ikke fungere optimalt.
I en gruppe med et godt socialt samspil vil klimaet være rigtig godt, dog vil gruppen ikke få udført opgaven.
Derfor vil den perfekte arbejdsgruppe være en blanding af disse to slags grupper. [3] Udvikling af roller
I ”Socialpsykologisk Grundbog” findes et afsnit om, hvordan rollerne udvikler sig i samspillet med forældrene og med en gruppe jævnaldrende.
For børn er det naturligt at lege sammen og derfor være i samspil med andre mennesker. Dette samvær med andre børn får barnet til at udvikle og uddybe deres egen ego-forestilling. Barnet udvikler blandt andet evne til at vurdere sig selv og at udtrykke sine følelser, men lærer også viljen til at samarbejde.
Det er ikke kun i jævnaldrende grupper dette sker, men også når barnet er sammen med forældre eller andre voksne. Forældrene repræsenterer autoritet og er vigtige for barnet, fordi det er forældrene, der i sidste ende fortæller, hvad barnet skal gøre eller ikke gøre. Omsorg er også en ting som barnet får af sine forældre, og den er barnet afhængig af. Forældrene skaber så at sige nogle handlingsmønstre, som gør det lettere for barnet at handle. Handlingsmønstrene afviger meget fra det, som barnet møder når det er i en gruppe med jævnaldrende mennesker.
I ”Lord of the Flies” er det tydeligt at se på drengenes handlinger, at de er overladt til sig selv. De har ikke de handlingsmønstre, som de plejede at være vant til på kostskolerne eller hos forældrene, og heller ikke den omsorg de var vant til, så derfor er det en kæmpestor udfordring for drengene at være overladt til sig selv på den måde.
I ”Socialpsykologisk Grundbog” fremgår det også, at i en gruppe af jævnaldrende gives der en ægte og direkte reaktion på adfærden, og at den vil fungere som en korrektion, som forældrene ikke er i stand til at give.
3
Den nye Psykologi Håndbog, s. 279
Side 15
15
Barnet opfører sig ikke på samme måde, når det er sammen med forældre, som når det er sammen med venner. Hos forældrene tillægger barnet sig en væremåde som er mindre moden og mere respektløs. Hvorimod barnet i et samvær med vennerne bliver nødt til at tilpasse sig de normer og regler, som gælder i gruppen. Både pga. at det betyder noget at være medlem, men også fordi der i en vennegruppe er mulighed for udelukkelse. Derfor må barnet lære at tolke og lægge vægt på andres reaktioner samt lære at forholde sig til mange mennesker og deres, måske anderledes meninger og holdninger, og ikke mindst at udtrykke sin egen mening på en effektiv måde.
Forskellene på rollerne i hjemmet og i vennegruppen kan være stor, men i andre tilfælde lille.
Roller og status
Når en gruppe mennesker mødes og samles, ligesom drengene i ”Lord of the Flies”, prøver man at lære hinanden at kende og at placere hinanden, så der nemmere kan forudsiges handlinger og reaktionsmønstre. Derfor bliver medlemmerne af gruppen automatisk placeret i bestemte roller med forskellig status og prestige. Rollerne opdeler man efter, hvilken status rollerne har.
De centrale og aktive roller er oftest lederen og de nærmeste hjælpere, altså dem med høj status.
Der kan også i gruppen være en person med en central rolle uden at være lederen. Det kan fx være en person, som gruppemedlemmerne ser op til, men som stadig ikke ønsker at være leder af gruppen.
Medløberrollerne er de personer, som accepteres af alle medlemmer i gruppen. De er med til at diskutere og træffe afgørelser og kan også godt være selvstændige på nogle områder, men er mest de medlemmer, som følger strømmen og lader andre om at lede.
De passive roller er dem, der nærmest er tilskuere i gruppen, når beslutningerne skal træffes. De udfolder sig ikke i gruppen og er derved tæt ved slet ikke at være medlemmer at gruppen.
De perifere roller er de mindst centrale i gruppen, og er oftest personer som bliver regnet for at være ”det sorte får”, den dumme som bare er dum, eller klovnen, som ingen tager alvorligt, men blot ler ad. De perifere roller tilhører personer, som har mindst status og prestige i gruppen og er derfor personer, som er tvunget ind i rollen. F.eks. klovnerollen er svær at komme af med igen, fordi det oftest er en person, der selv har været med til at påtage sig rollen, da personen ikke kunne
4 passe ind i andre roller.
4
Socialpsykologisk Grunbog, s. 27-28
Side 16
16
Disse rollemønstre er let genkendelige i ”Lord of the Flies”. Vi ser Jack og Ralph, Tykke og Roger som de aktive og centrale rollefigurer, der har allermest at sige og med højest status.
Så er der medløberroller, som tvillingerne Samneric der stadig er en smule centrale i gruppen, men alligevel lader andre om at lede. De passive eller perifere roller har alle rollingerne, fordi de ikke deltager i hverken arbejde eller beslutninger, men mest af alt fordi de er så unge, at de slet ikke forstår deres situation.
Socialpsykologisk relevans i nutidig sammenhæng
I dette afsnit vil jeg forsøge at redegøre for, hvordan romanen ”Lord of the Flies” har socialpsykologisk relevans i forhold til nutiden.
I dag er socialpsykologien langt mere oppe i tiden, end den var i 50’erne, da romanen blev skrevet.
Før i tiden var det mere psykologiske retninger såsom personlighedspsykologi og udviklingspsykologi, der var centrale at undersøge og udforske. Dengang kiggede man mest på mennesket som individ. Men undersøgelser er i dag i høj grad præget af socialpsykologien.
De socialpsykologiske problemstillinger i ”Lord of the Flies” er stadig aktuelle, og nærmest mere aktuelle end de nogensinde har været. Den øde ø repræsenterer verden. Skønt romanen om drengegruppen kan opleves som en spændende og underholdende thriller, er den samtidig et billede på vores civilisations skrøbelighed. Det er en ø – men det kunne lige så godt være en skolegård, en gade eller en arbejdsplads.
Mangel på autoriteter og rollemodeller kan give en tendens til at finde sammen i grupper. Hvis et barn eller et ungt menneske ikke har forældre, der kan fungere som brugbare rollemodeller, må de søge et andet sted. Derfor er tendensen til at finde sammen med andre jævnbyrdige med samme vilkår, stor.
F. eks. har vi her i Danmark unge indvandrere, som efter sigende kan havde en tilbøjelighed til at finde sammen i grupper, for ikke at sige bander. Mennesker har det med at holde sammen, når de befinder sig i fjendtlige omgivelse. Man kan på mange måder udpege, hvordan nogle danskere har fordomme mod indvandrere, og at disse derfor føler sig vendt ryggen af det danske samfund og har mistro til myndighederne. På den måde kan f.eks. indvandrere have tilbøjelighed til at finde
sammen i grupper/bander, hvor deres normer og holdninger kan blive delt. Unge indvandrere kan
også nemt komme til at savne rollemodeller, idet de måske ret hurtigt føler sig bedre mht. at begå sig i deres nye kultur end deres forældre, som måske eksempelvis ikke taler det nye sprog og ikke har haft den store succes med at blive integreret i det nye samfund.
Side 17
17
Rockergrupper eller bikergrupper har længe været et kendt fænomen. Inden for disse grupper lever man efter helt egne love og regler, og medlemmerne er ofte unge, der har fundet sammen, fordi de ikke har følt succes med mht. at opnå tilstrækkelig respekt fra samfundets side. De finder så måske nemmere nogle rollemodeller eller autoriteter inden for bikermiljøet blandt de ældre bandemedlemmer, som de kan acceptere.
Ifølge mande- og voldsforsker Kenneth Reinicke har mænd brug for at leve deres maskulinitet ud.
Det ligger dybt i mænds psyke og mandekulturen, at konflikter løses via vold, fysisk aktivitet og endda vold. Derfor foreslår Reinicke som løsning, at man giver bandemedlemmer muligheder for at bruge deres maskulinitet på mere konstruktive måder ved f.eks. fra samfundets side at give flere tilbud om meget fysisk krævende sportsgrene, såsom kampsport, amerikansk fodbold m.m. [5] Dette stemmer meget godt overens med udviklingen i drengegruppen i Goldings roman. Her er det denne iboende maskulinitet og urkraft, som får overtaget hos de fleste af drengene hen ad vejen. En udvikling, der sker, netop fordi drengene er helt alene og ikke har nogle voksne autoriteter, der kan støtte dem mht. at finde en mere konstruktiv måde at bruge deres fysiske kræfter på end blot at jage og dræbe.
Hele princippet fra ”Lord of the Flies” i en nutidig udgave er også blevet et ualmindelig udbredt underholdningskoncept. Overalt på diverse TV-kanaler ser vi reality TV-programmer, såsom f.eks.
”Robinson Ekspeditionen”, ”Big Brother” og ”Paradise Hotel”.
Hvis vi tager ”Robinson Ekspeditionen” som et eksempel, er ideen at samle en flok mennesker på en øde ø, hvor de så er overladt til sig selv, ligesom i ”Lord of the Flies”. Her skal vi seere så observere dem, og følge deres reaktioner, handlinger, konflikter osv. Programmet er ikke kun et socialt eksperiment, men også et ”spil” hvor det gælder om at kæmpe for sin plads i finalen.
Problemet i alle programmerne er bare, at når vi følger disse ”almindelige” mennesker, så er det alligevel ikke helt almindelige mennesker. De har været igennem alverdens castinger, fordi der skal findes frem til de mest interessante mennesker. Programredaktørerne har også manipuleret sig frem til ønskede reaktioner via konkurrencer eller alkoholindtag, så det hjælper lidt på spændingen. Til sidst, men ikke mindst er programmet selvfølgelig ikke sendt live, så der er klippet godt og grundigt i det for at skabe en medrivende historie.
5
http://videnskab.dk/content/dk/samfund
Side 18
18
Disse reality-programmer burde være interessante, fordi de omhandler virkeligheden og almindelige mennesker med tilført konkurrence-element. Men pga. at de ”almindelige mennesker” er blevet til semi-kendte og udvalgte personer, er virkeligheden jo trådt i baggrunden.
Side 19
19
Konklusion
Romanen ”Lord of the Flies” har stor værdi i forhold til at blive bevidstgjort om, hvordan mennesker påvirker hinanden, og hvordan de kan lade forskellige sider af sig selv dominere.
Goldings roman lægger op til, at de fleste mennesker indeholder forskellige personlige egenskaber, både positive og negative, som kan komme til udtryk alt efter, hvilke ydre omstændigheder, de lever under.
Suppleret med socialpsykologisk teori bliver det forståeligt, hvordan det kan gå så galt med moralen i det lille ø-samfund. Det, at der overhovedet ingen autoriteter er, og at alle drengene er så umodne, bevirker, at de nemt når derud, hvor det bare gælder om selv at overleve. I starten er de stadig påvirket af de normer, de fik indpodet fra de voksne i det samfund, de oprindeligt kommer fra. Men disse udviskes langsomt hen ad vejen, og drengene overgår til et mere primitivt stadium.
Det, at drengene er placeret så isoleret og totalt på egen hånd, gør det meget tydeligt, hvordan det i værste fald kan gå med et samfund, hvis folk opfører sig fuldstændig, som de har lyst til og bare beskæftiger sig med at opfylde deres umiddelbare behov uden at have nogen moral, uden at tage sig af de svage og uden at tage del i ansvaret for et samfund som helhed.
Og så er der endda her tale om et samfund helt uden piger/kvinder. Enhver kan vel forestille hvor
meget mere konfliktstof, der kunne være kommet på banen, hvis der havde været repræsentanter fra det modsatte køn til stede på øen!
Romanen har absolut nutidig interesse. Det bliver lettere at forstå, hvorfor så mange bander med egne love og regler opstår lige for tiden. Fravær af brugbare autoriteter er sikkert en stor del af forklaringen.
Side 20
20
Litteraturliste
Bøger:
En bog skrevet af en forfatter:
Golding, William: Lord of the Flies. 1954
En bog redigeret af flere forfattere:
Brørup, Mogens & Hauge, Lene & Thomsen, Ulrik Lyager:
Den nye Psykologi Håndbog, 2. udgave.
Gyldendal.
En bog skrevet af to forfattere:
Gjøsund, Peik & Huseby, Roar:
Socialpsykologisk grundbog.
Forlag Malling Beck.
Internetmateriale:
Generelle hjemmesider:
http://videnskab.dk/content/dk/samfund
http://www.sparknotes.com/lit/flies/canalysis.html
http://www.gradesaver.com/lord-of-the-flies/
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.