SRP om Gruppedynamik i engelsk og psykologi

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................ 1 Redegørelse for gruppedynamiske begreber og eksperimenterne der understøtter teorierne .............. 2 Indgruppe og udgruppe .................................................................................................................... 2 ”Robbers Cave”eksperimentet ......................................................................................................... 3 Lydighed .......................................................................................................................................... 4 Milgrams lydighedseksperiment ...................................................................................................... 5 Analyse og fortolkning af Lord of the Flies ......................................................................................... 6 Personkarakterstik ............................................................................................................................ 6 Symbolik .......................................................................................................................................... 9 Gruppe- og magtstruktur ................................................................................................................ 11 Betydningen af tidsaspektet ........................................................................................................... 14 Budskab og temaer ......................................................................................................................... 14 Diskussion .................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

1. Indledning

Gruppedynamik er et vigtigt aspekt inden for gruppepsykologien, og det er en betegnelse for de processer, som danner grundlaget for, hvorledes en gruppe fungerer. Gruppens opståen, hierarkiet i

Side 2

2 gruppen, sammenholdet i gruppen, samspillet med andre grupper er nogle af de spørgsmål, som har

relation til gruppedynamik^{1}. I det følgende vil der bl.a. blive redegjort for to vigtige
gruppepsykologiske begreber; nemlig indgruppe/udgruppe og lydighed. Disse begreber vil blive

illustreret ved en gennemgang af 2 relevante eksperimenter. Derefter vil der blive lavet en grundig analyse og fortolkning af romanen Lord of the Flies med henblik på at undersøge, hvorledes de gruppepsykologiske begreber behandles i romanen, og hvorledes de opstår blandt drengene i romanen. Derudover foretages en kritik af de socialpsykologiske eksperimenterne og romanen, og derefter en diskussion om menneskesynet, som ligger bag romanen og eksperimenterne, er relevant for nutiden. Til sidst i opgaven vil jeg perspektivere til den britiske socialrealitiske projekt, Boys and Girls Alone, som har en mange sammenlignelige punkter med nævnte eksperimenter og med romanen.

2. Redegørelse for gruppedynamiske begreber og eksperimenterne der understøtter teorierne

2.1 Indgruppe og udgruppe

Definitionen på en gruppe er en relation mellem nogle mennesker, der har et fælles mål^{2}.

Mennesker indgår i mange forskellige grupper på en gang, og vores sociale identitet får vi fra de grupper, som vi indgår i. Gruppen giver medlemmerne en positiv social identitet, og en gruppe har behov for at adskille sig i forhold til andre grupper. Gruppens medlemmer vil gøre meget for at undgå fordømmelse fra de øvrige medlemmer, og vil derfor strække sig langt for ikke at blive udstødt af gruppen. Disse fastetablerede fælles holdninger og værdier inden for gruppen, kan føre til fordomme og negative holdninger overfor andre grupper, som har afvigende holdninger.

Fordommene skyldes ofte manglende kendskab til de øvrige grupper, og mennesker har en tendens

                                                              3
til at gruppere andre mennesker ud fra stereotype forudindtagede opfattelser.

Når en gruppe har en stereotyp opfattelse af en anden gruppe, tillægges denne nogle generelle karaktertræk. Stereotyper kan gøre det nemt og hurtigt at vurdere andre mennesker og dermed vurdere, hvordan mennesker

                                                                             4
skal agere i forhold til andre mennesker. Stereotyper kan både være positive såvel som negative.

Indgruppe er den gruppe, som man selv indgår i og ”de andre” kaldes i socialpsykologien for udgruppen. Der vil ofte opstå ”os mod dem” situationer mellem indgruppen og udgruppen. I

1 www.denstoredanske.dk

2

Levander, Martin, m.fl. Anvendt Psykologi, side 263

3

Turner, John C. Social Groups & Identities, side 14-17

4

Olsen, Flemming B. Kulturen og det sociale liv, side 95-95

Side 3

3 indgruppen er der en enestående loyalitet overfor gruppen. Det betyder, at man ofte vil agere ud fra gruppens behov og derved tilsidesætte ens egne. Gruppens levemåde vil i højere eller mindre grad

være identificeret som ens egne.^{5} Der vil være tilbøjelighed til at søge ensartethed og udviske

forskellighederne i gruppen. Forskelligheder kan nemlig bidrage til konflikter, og da det er et fælles

mål at opretholde en stærk gruppe, så forsøger man han reducere denne diversitet i gruppen^{6}.

Desuden vil der være tendens til, at man danner stereotype opfattelser af udgruppen. Udgruppen bliver identificeres som ”ens”. De bliver ikke betragtet som individuelle væsner, men derimod som en helhed. Der vil i en gruppe være tendens til at overdrive forskellene mellem indgruppen og

                                                     7
udgruppen, samt til at minimere forskellene inden for indgruppen.

2.2 ”Robbers Cave”eksperimentet

Inden for socialpsykologien er der foretaget mange eksperimenter med henblik på, at enten verificere eller falsificere på forhånd stillede hypoteser. Et eksempel på et socialpsykologisk

                                                                                8
felteksperiment er Robbers Cave eksperimentet, som blev udført af socialpsykolog Muzafar Sherif.

Eksperimentet blev gennemført i USA i 1961 i nationalparken Robbers Cave. Eksperimentet foregik blandt en flok 11-årige drenge, som intet kendskab havde til hinanden i forvejen.

Drengeflokken blev indledningsvis delt i to lige store grupper. I den første uge var forholdene ikke konkurrenceprægede, men derimod fik drengene lov til at knytte nære relationer med hinanden. Her dannede begge grupper såkaldte indgrupper, og karakteristisk for disse nydannede grupper var en sammentømret mentalitet. I anden fase blev grupperne udsat for konkurrencer, hvor de kunne vinde præmier til gruppen. Dette bidragede til en mere intens indgruppe, og opfattelsen af de andre som en modstandere. Dermed opstod udgruppen, og en differentiering mellem indgruppen og udgruppen forekom. Grupperne døbte hver især deres indgruppe, og gruppernes navngivning bidrog til en styrkelse af ”os mod dem” mentaliteten. Grupperne havde en stereotyp opfattelse af udgruppen i og med, at udgruppen blev betragtet som én helhed og ikke som flere forskellige individer. I Robbers Cave eksperimentet var det altså en negativ stereotypi og dermed negative fordomme om udgruppen. Der opstod fjendtlighed mellem grupperne, og udgruppen blev mødt med hån og skældsord, hvorimod en solidaritet opstod indefra. I 3. fase forsøgte man at nedbryde fjendskabet mellem grupperne ved at føre dem sammen, men det lykkedes først effektivt, da grupperne blev ”tvunget” til at arbejde sammen, hvorved fordommene blev elimineret. Ud fra eksperimentet drog

5

Olsen, Flemming B. Kulturen og det sociale liv, side 99-101

6

Levander, Martin, m.fl. Anvendt psykologi, side 272

7

Brown, Rupert. Social Groups & Identities, side 170

8

Sherif, Muzafer (): Tyrkisk-amerikansk socialpsykolog, Ph.D, Oplysninger fra

http://psykologibasen.dk/8.shtml

Side 4

4

Sherif 3 konklusioner. For det første at en opdeling af to grupper let medfører fjendskab og fordomme, og dermed opstår der en indgruppe og en udgruppe. For det andet at fjendskabet og fordommene ikke ophører blot, fordi grupperne bliver ført sammen. For det tredje at hvis grupperne

                                                       9
får et fælles mål, vil samarbejde opstå og fordommene vil forsvinde.

2.3 Lydighed

Lydighed er det at efterkomme en anden/andres krav.^{10} Når et menneske bliver udsat for

lydighedens dilemma, tvinges det til at tage stilling til, om det skal rette sig efter en ordre, eller om mennesket ud fra egne værdier skal undlade at handle eller handle imod ordren. Mennesker vil ofte rette sig efter autoriteters krav eller ønsker, og vil kunne mønstre en adfærd, som i nogle tilfælde kan resultere i mere eller mindre grusomme handlinger. Selvom mennesker er vidende om, at tyveri, vold og drab er ulovligheder, så vil de kunne udføre disse handlinger foranlediget af

autoritetens kommando^{11}.

(der skal være et link mellem disse to afsnit. Det handler trods alt om lydighed)

De fleste mennesker har behov for at være vellidt, vi har behov for social anerkendelse og derfor

indretter vi os efter de andre i gruppen.^{12} I socialpsykologien betegnes det som konformitet, at vi

indretter os efter de andres mening, og vi ligger således under for et gruppepres, som gør, at vi ikke

                                                                         13
vil stå ved, hvis vi har en afvigende mening, da vi er bange for at blive udstødt af gruppen. Der er

dog forskellig status blandt medlemmerne i en gruppe. Grupper vil oftest være hierarkisk opbygget i ledere og menige medlemmer. Der findes forskellige ledertyper: Den autoritære leder, den demokratiske leder og laissez-faire lederen. Forsøg viser, at trivslen er god i den demokratisk

                                                                        14
ledede gruppe, hvorimod aggressivitet kendetegner autoritære og laissez-faire grupperne. Lederen

har autoritet, og har indflydelse på gruppens holdninger og meninger, og gruppemedlemmerne adlyder lederen (generelt eller hvad?). Denne indflydelse kan enten skyldes, at lederen som person

nyder stor prestige i gruppen, eller at lederen er i stand til at udøve sin magt over gruppen.^{15}

9

Det ovenstående afsnit bygger på oplysninger fra Olsen, Flemming B. Kulturen og det sociale liv, side 99-100

10

Olsen, Flemming B.Kulturen og det sociale liv, side 119

11

Levander, Martin, m.fl. Anvendt Psykologi, side 256-258

12

Amann, Gabriele og Rudolf Wipplinger. Psykologiske Processer, side 167

13

Amann, Gabriele og Rudolf Wipplinger. Psykologiske Processer, side 171

14

Levander, Martin, m.fl. Anvendt Psykologi, side 268

15

Hogg, Michael A. Social Groups & Identities, side 80

Side 5

5

Gruppens medlemmer har således forskellige roller, og disse roller defineres ved de forventninger,

                                   16
der rettes mod bestemte personer i gruppen.

2.4 Milgrams lydighedseksperiment

Målet med Stanley Milgrams^{17} eksperiment var at finde frem til, hvornår og hvordan folk ville

trodse autoriteten, når de er stillet over for et klart moralsk dilemma. Det moralske dilemma er den

konflikt, der opstår mellem forsøgslederen/autoritetens påbud om at fortsætte et forsøg og elevens

bønner om at stoppe.

I Milgrams eksperiment indgår 3 personer, 1 forsøgsleder, 1 "lærer" og 1 "elev". Læreren får at vide, at han deltager i en undersøgelse af hukommelses- og indlæringsproblemer. Hver gang eleven svarer forkert, skal læreren straffe eleven, ved at give denne et elektrisk stød. Læreren kan under forsøget ikke se eleven men kan høre denne. Læreren vil ikke være i tvivl om, at eleven påføres reel smerte. Foran læreren er der et antal knapper, som giver stød fra 15 volt til 450 volt. Ud for kontakterne er der en tekst, som f.eks. "svagt stød" eller "fare - alvorligt stød". Forsøgslederen er bekendt med forsøget, og giver forudbestemte kommandoer, hvis læreren med ord, handling eller kropssprog giver udtryk for at ville stoppe forsøget. Forsøgslederen vil forsøge at påvirke forsøgspersonen til at fortsætte ved at sige "Gå venligst videre". "forsøget kræver, at De fortsætter".

"Det er absolut nødvendigt, at De fortsætter". "De har intet valg, De SKAL fortsætte". Beskederne blev givet i denne rækkefølge. Eleven er en skuespiller og får ikke stød, men giver udtryk for smerte, når læreren påfører strøm. Læreren er den faktiske forsøgsperson i eksperimentet. Lærerne er ganske almindelige mennesker fra forskellige samfundslag og altså ikke specielt sadistiske af natur.

Milgram udførte forskellige varianter af sit eksperiment, men et af forsøgene, hvor forsøgspersonen kan høre men ikke se ofret, viser, at 65 % af forsøgspersonerne adlyder forsøgslederen (autoriteten) på trods af elevernes skrig. Mange protesterede overfor forsøgslederen, men mange fortsatte lige til de 240 volt, som altså var "fare - alvorligt stød”." Resultatet af Milgrams undersøgelser viste således, at de fleste mennesker vil gå endog meget langt for at adlyde autoriteter (forsøgslederen).

Milgram dragede den konklusion, at ganske almindelige mennesker, som ikke er specielt fjendtligt anlagt, kan medvirke til at være forfærdelig destruktive, og selv når de destruktive virkninger går op

16

Hauge, Lene og Mogens Brørup. Gyldendals Psykologi Håndbog, side 288

17

Milgram, Stanley (): Amerikansk psykolog, phd, professor ved Yale University.

http://psykologibasen.dk/6.shtml

Side 6

6 for dem, så er det meget få mennesker, som har de nødvendige ressourcer til at modsætte sig

         18
autoriteten.

2.5. Delkonklusion

3. Analyse og fortolkning af Lord of the Flies

Romanen Lord of the Flies blev skrevet af William Golding () i 1954.^{19}

3.1. Personkarakterstik

En gruppe drenge er havnet på en øde ø i Stillehavet, fordi de var ombord på et fly, som er blevet skudt ned. Gruppen består af drenge mellem ca. 6 og 14 år. Den eneste voksne, som muligvis kunne være på øen, er piloten, men vi finder aldrig ud af hans eksakte skæbne. Præcis hvor mange drenge der er, ved vi ikke, for drengene er ikke i stand til at holde mandtal. De vigtigste personer er Ralph, Jack, Piggy, Simon og Roger.

Ralph er en ledertype. Han er ikke bange for at tage ansvar og lader sig gerne vælge som leder af gruppen. Han er en demokratisk leder, som uddelegerer ansvar, f.eks. får Jack ansvaret for

koret/jægerne. Ralph forsøger at indrette et samfund, som han er vant til fra det civiliserede

samfund i England. F.eks. skal beslutninger skal tages i fællesskab, og kun én kan have ordet ad gangen. Ralphs samfund har hytter at sove i, toiletbesøg skal foretages et bestemt sted, og først og fremmest ligger det Ralph meget på sinde at holde gang i bålet, så drengene derved kan blive reddet af skibe i området. Desværre for Ralph lever de andre drenge ikke op til hans regler, og han føler til tider, at hans samfund er ved at gå i opløsning”[...]the platform was full of arguing, gesticulating shadows. To Ralph, seated, this seemed the breaking-up of sanity. Fear, beasts, no general agreement that the fire was all-important […].” (p. 110, ll. 18-23). Ralph er ofte i tvivl om, hvordan han skal agere som leder, men det lykkes ham at håndhæve sin autoritet og sit lederskab. ”I was chief; and you were going to do what I said.” (p. 88, l.28) ”I’m chief. I was chosen.” (p. 114, l.

). Flere gange er Ralph ved at miste kontrollen over gruppen men får igen kontrol over situationen ved at tale om, at de vil blive reddet. ”And we want to be rescued.” (p. 48, l. 23) og ”We want to be rescued; and of course we shall be rescued.” (p.48, ll. 26-27).

18

Det ovenstående afsnit bygger på oplysninger fra Milgram, Stanley. Lydighedens dilemma, side

14-35

19

Yderligere oplysninger om William Golding og hans forfatterskab kan ses på http://www.william-

golding.co.uk/

Side 7

7

Efterhånden som tiden går, får Ralph sværere og sværere ved at opretholde holde sin magt over gruppen, og til sidst ender han da også med at blive bytte for de andre drenges jagt- og dræberinstinkter. Et par gange i løbet af romanen har Ralph selv oplevet glæden ved jagten. Første gang da han er med til at nedlægge et svin og anden gang, da han deltager i den vilde dans efter jagten – og som ender med Simons død. William Golding fremstiller Ralph, som ikke kun repræsenterende det gode og det moralsk korrekte, men viser med karakteren Ralph, at de fleste mennesker har iboende ondskab og det gode har svært ved at vinde over det onde. “We can’t keep on fire going. And they don’t care. And what’s more-” […]”What’s more, I don’t sometimes. (p.

172-173, ll. 30-1)

Ralph kan sammenlignes Peter, som er en af Jesu disciple. Peter er et bevis på, at det er vanskeligt for mennesket at stå uden for gruppen. Peter bekender, at han tror, at Jesus er Kristus, den levende

Guds søn.^{20} Men Peter er også en fornægter, for da Jesus bliver ført bort, bliver Peter spurgt, om

                                                     21
han har fulgt Jesus, hvortil han svarer, at han ikke kender Jesus.

Peter er altså både bekender og benægter, og derfor er der fællestræk mellem Peter og Ralph, som hovedparten af tiden er god og står ved sine gode moralprincipper, men også han forfalder til ondskab, som f.eks. da han om end

perifert er medvirkende til Simons/Jesus’ død.

En anden bibilsk figur, som Ralph deler træk med, er Pontius Pilatus. Efter denne har overladt Jesus

                                                                      22
til korsfæstelse, vasker han sine hænder som tegn på, at han ikke er skyld i Jesus’ død. ”At vaske

sine hænder” er et udtryk som man bruger for at vise, at man fralægger sig ansvaret for en handling.

Da Ralph erkender, at han er nødt til at gå til Jack for at bede om ild og for at få Piggys briller tilbage, føler han trang til at vaske sig. Han vil ikke slås i hartkorn med Jack og hans handlinger, og vil vaske ansvaret af sig.

Jack er en ledertype, og han foreslår da også sig selv som leder af gruppen, men han taber afstemningen til Ralph. Jack får rollen som leder af kordrengene, der senere udnævnes til jægere på øen. Hvor drengene i begyndelsen adlyder Ralph, fordi de har respekt for ham, så adlyder de senere Jack, fordi han er en autoritet, som de er bange for. Inderst inde er Jack en bange dreng, men han gemmer sig bag en maske, som giver ham autoritet og som aftvinger lydighed af de andre, der foretager handlinger, der er dem imod.”He looked in astonishment, no longer at himself but at an awesome stranger […]the mask was a thing on its own, behind which Jack hid, liberated from shame and self-consciousness […] The mask compelled them.” (p. 80, ll. 7-23). Modsat Ralph tror

20

Matthæus-Evangeliet 16,16-20

21

Matthæus-Evangeliet 26,69-75

22

Matthæus-Evangeliet 27,24

Side 8

8

Jack ikke på demokrati, men er autoritær og mener, at nogle af drengene skal overlade det til andre at tage beslutninger.”It’s time some people knew they’ve got to keep quiet and leave deciding things to the rest of us-” (p. 126, ll. 22-24). Jacks primære behov er at jage.”He tried to convey the compulsion to track down and kill that was swallowing him up.” (p. 65, ll. 8-9). I jagtsituationerne kan han skjule sig angst for det ukendte.”But you can feel as if you’re not hunting, but – being hunted; as I f something’s behind you all the time in the jungle”. (p. 67, ll. 3-15)

Jack føler ingen empati for andre. Han giver udtryk for, at de små kan undværes. Han driller Piggy, ødelægger hans ene brilleglas, og han stjæler senere det andet glas, da han skal bruge det til at lave bål. Jacks vildskab udvikles i løbet af romanen. I begyndelsen indretter han sig efter reglerne og giver udtryk for enighed med Ralph. ”I agree with Ralph. We’ve got to have rules and obey them.

After all, we’er not savages. We’re English; and the English are best at everything. So we’ve got to do the rights things.” (p.55, linje 15-18) Udtalelser om at englændere er bedre end andre vækker

minder om Hitlers udtalelser om tyskerne som Herrefolket.^{23} Jack kan i længden ikke affinde sig

med sin underordnede rolle og forårsager, at gruppen splittes i to. Jack er hjernen bag jægergruppens barbariske handlinger, som resulterer i Simon og Piggys død.

Piggy er tyk, bruger briller, har astma og affinder sig med andres drillerier. Vi kender ikke Piggys rigtige navn, men hans øgenavn og hans karakter giver associationer til et svin (pig). Navnet er en foreshadowing på, at Piggy senere vil blive dræbt, ligesom de svin Jacks gruppe jager og dræber.

Piggy har lederegenskaber, men har ikke drengenes respekt, da de har en stereotyp opfattelse af, at en dreng som Piggy kan man tillade at gøre nar ad, og han kan ikke bruges som leder. ””If I say anything,” cried Piggy, with bitter realism, ”you say shut up; but if Jack[…]””. (p. 56, ll. 22-24) Jack især har ingen respekt for Piggy og respekterer bl.a. ikke Piggys taleret, selvom han holder konkylien. Piggy er formentlig den klogeste af alle drengene. Iflg. Ralph har Piggy den mest logiske tankegang, men han er bare ikke en ledertype. ”Piggy could think[…]only Piggy was no chief. But Piggy, for all his ludicours body, had brains.” (p. 97, ll. 27-31) Piggy indser hurtigt, at ingen ved hvor drengene befinder sig, og han indser, at uhyret som alle er bange for er dem selv.

”Unless we get frightened of people.” (p. 105, l. 13) Piggy støtter Ralph og er hans tro følgesvend, det er bl.a. Piggy, som meget tidligt i romanen, overtaler Ralph til at blæse i konkylien for derved at sammenkalde de overlevende børn.

23

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Den_korporative_stat_og_totali
t%C3%A6rt_styre/nationalsocialisme?highlight=nationalsocialisme

Side 9

9

Simon har empati for andre og hjælper andre, som har behov herfor. Han hjælper de små med at plukke de frugter, som de ikke selv kan nå, og som den eneste, hjælper han Ralph med at bygge hytterne færdig. Simon er mægleren, som påpeger, at Piggy deltog i at få bålet i gang, idet Piggys briller blev benyttet til at lave ild. Simon er ikke bange for at blive konfronteret med uhyret, og går som den eneste alene ud for at finde sandheden om uhyret. Han bliver dræbt af de andre drenge under deres rituelle dans, mens han forsøger at afsløre sandheden om uhyret. Under Simons samtale med uhyret bliver det foreshadowed, at Simon senere vil dø. “We are going to have fun on this island![...]Or else[…] we shall do you[…]” (p. 178, ll. 15-22). Simon har samme navn som en af Kristi disciple, og kan sammenlignes med Jesus Kristus. Han føler stor empati for andre, og ofrer sig selv i bestræbelserne på redde de andre. Hvis drengene havde erfaret sandheden om uhyret, ville deres ophold på øen muligvis have fået en anden afslutning, idet Jack ikke kunne benytte sig af angsten for uhyret til at få magt over gruppen, og dermed få gruppen til at adlyde hans bud om at jage Ralph. Simon redder således ikke ø-verdenen, men Jesus’ død på korset reddede heller ikke verden fra krig og ufred.

Roger er Simons modstykke. Hvor Simon har empati for andre, har Roger en iboende ondskab.

Dette udtrykkes da han smider sten mod de små. Roger er nr. 2 i hierarkiet i Jacks gruppe. Han er Jacks tro følgesvend og højre hånd, og han agerer præcis, som Jack forventer. Roger får tvillingerne Samneric over i Jacks gruppe, ikke fordi de ønsker det, men de tør ikke andet end at adlyde Roger.

”[...] Samneric lay looking up in quiet terror. Roger advanced upon them as one wielding a nameless authority”. (p. 224, ll. 19-20). Jack udsteder ikke ordre om, at Piggy skal dræbes, men Roger løsner stenen, som dræber den forsvarsløse Piggy – og Roger føler stor glæde derved. ”High overhead, Roger, with a sense of delirious abandonment,[…]”. (p. 222, ll. 17-19)

3.2. Symbolik^{24}

Symbolikken spiller en stor rolle i William Goldings roman og det er igennem disse, at centrale hovedpointer præciseres.

Bålet og røgen fra derfra symboliserer drengenes håb, om at blive reddet fra øen og dermed vende tilbage til civilisationen. I starten er alle drengene interesserede i at holde gang i bålet og dermed ønsket om at blive reddet, men efterhånden som Ralph mister kontrollen, og Jack og vildskaben tager over, mister drengene kontrollen over bålet. Jack har ingen interesse i at holde gang i bålet, da han ønsker at leve det vilde liv på øen, og for ham er ilden blot et redskab til at tilberede de

24

Det følgende afsnit om symbolik er inspireret af www.sparknotes.com

Side 10

10 indfangede svin eller til at indfange Ralph i slutningen af romanen. Ralph forsøger indtil det sidste at holde ild i bålet, men må erkende, at de er for få tilbage i hans civiliserede gruppe til at føde bålet, og da Piggys briller bliver stjålet af den anden gruppe, mister de muligheden for at antænde bålet igen.

Konkylien symboliserer lov og orden. Konkylien benyttes til at indkalde drengene til møder. og under møderne er det den, der sidder med konkylien, som har ordet. Så længe drengene respekterer konkylien, og dermed respekterer lov og orden og at de fælles regler skal overholdes, hersker der civiliserede tilstande på øen. Efterhånden som Ralph mister grebet om gruppen, mister konkylien sin betydning, og drengene respekterer ikke de værdier konkylien tillægges. De respekterer ikke, at taleretten tilhører den, der bærer konkylien, og de møder ikke op, selvom konkylien indkalder til møde. Da Roger på vegne af Jacks gruppe ødelægger konkylien, ophører den lov og orden, som Ralph og Piggy repræsenterer, og Jacks brutale herredømme, hvor vold og vildskab er fremherskende, tager over.

Piggys briller symboliserer videnskab og intelligens. Piggy er den mest intelligente af drengene og hvis drengene havde valgt Piggy som leder af gruppen, og havde efterlevet Piggys regler og normer og dermed havde levet i fred med hinanden, ville situationen ikke have eskaleret, og Simon og Piggy ville ikke være døde. Piggys briller bliver anvendt til at tænde bålet, som er drengenes håb om redning fra øen, og da Jacks gruppe stjæler brillerne, så de kan antænde bål til at stege kød, mister Ralph og Piggy effektivt kontrollen. Piggy er som nævnt den af drengene, som bedst har kunnet se klart og har kunnet gennemskue, hvad der sker, men da han mister brillerne bliver han hjælpeløs og mister evnen til at se. Ikke blot evnen til at se rent fysiologisk set, men også evnen til at ”se” i hvilken retning drengene skal gå. ”So now you speak, Ralph, and tell us what – Or else – ”

(p.209, ll. 19-20)

Uhyret er et symbol på drengenes angst. I begyndelsen er det kun de små, som er bange for uhyret, men efterhånden spreder frygten sig blandt hele gruppen. Uhyret kommer kun frem om natten, og derfor har ingen et helt klart billede af det. Simon finder dog frem til sandheden om uhyret, som er en død person – muligvis piloten - hængende i en faldskærm i et træ, men Simon bliver forvekslet med uhyret og dræbt af gruppen, da han forsøger at afsløre sandheden. Jack benytter sig af drengenes angst for uhyret til at skræmme drengene ind i hans gruppe med forsikring om beskyttelse.

Side 11

11

Ansigtsmalingen er Jack og Jacks gruppes undskyldning for deres vilde jagter, da de bedre kan snige sig ind på byttet, når de er skjult bag ansigtsmalingen. Jack gemmer sin angst og usikkerhed bag ansigtsmasken, som derved giver ham mulighed for at udleve sit vilde jeg. Ansigtsmalingen repræsenterer Jacks autoritet, og bag denne adlyder drengene Jack, fordi de føler, at masken tvinger dem til at være Jack lydig

Fluernes Herre/svinehovedet anbringes på en pæl i skoven af Jack, som en offergave til uhyret i
håb om at formilde uhyret. Fluernes Herre eller flueherskeren kommer af Beelzebul^{25}, som i det

Nye Testamente identificeres med Satan. Det er således mødet mellem Satan og Jesus (Simon), da Simon møder Fluernes Herre i skoven og Satan fortæller, at det onde er iboende i mennesker.

”Fancy thinking the Beast was something you could hunt and kill!” […] ”You knew, didn’t you?

I’m part of you?” (p. 177, ll. 25-29. Simon bliver dræbt af drengene, og Satan og det onde ser således ud til at vinde over det gode.

3.3. Gruppe- og magtstruktur

I begyndelsen af romanen er drengene samlet i én stor gruppe bestående af flere mindre grupper, som alle føler sig forbundet i den store gruppe. De mindre grupper er the littluns (de små), the

biguns (de store), kordrengene/jægerne og Samneric. The littluns er alle de små som er i 6års

alderen. The littluns får i høj grad lov til at passe sig selv. Ralph føler et ansvar for at tage sig af og beskytte de små, hvorimod Jack gerne så dem døde, for de er alligevel bare til besvær. Det er the littluns, som starter frygten for uhyret. ”[…]to do about the snake-thing […] it was a beastie” (p.

46, ll. 25-30). The biguns er alle de store drenge, som er ca. 12-14 år gamle. De store fører ordet på fællesmøderne, og der er dem, som udfører arbejdet på øen. Kordrengene ankommer til det første møde i en samlet flok og med ens uniformer på. De kendte som de eneste hinanden, inden drengene ankom til øen. Kordrengene ledes af Jack, og de udgør en samlet flok, som stemmer på Jack som leder, ikke fordi de ønsker Jack som leder, men fordi det forventes af dem. De adlyder en implicit ordre. ”With dreary obedience the choir raised their hands.” (p. 30, l. 21). Da kordrengene smider uniformerne, som er symbolet på, at de hører sammen, så optræder de i mindre grad som en gruppe.

Samneric er enæggede tvillinger og alt hvad de foretager sig, gør de sammen. De udgør en lille gruppe for sig selv. Samneric kan i lang tid modstå presset fra Jack for at slutte sig til hans gruppe, fordi de står sammen og derfor ikke er alene om stå udenfor gruppen og dens normer. De føler

25

Beelzebul, (måske af hebr. baal 'herre' og zebub 'flue', egl. 'flueherskeren'), dæmonernes fyrste, der i NT identificeres med Satan (Matth. 12,24; Mark. 3,22). Jesu underfulde helbredelser gav anledning til, at de skriftkloge mistænkte Jesus for at være i ledtog med Beelzebul.

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Gamle_testamente/Beelzebul

Side 12

12 således ikke den samme tilskyndelse til konformitet, som andre drenge, der står helt alene, ville gøre.

Ralph vælges som leder af gruppen. Han har de lederegenskaber, som hovedparten af gruppen forventer af en leder, men alligevel er det en tilfældighed, at han vælges og ikke Jack eller en anden.

“[…] what intelligence had been shown was traceable to Piggy while the most obvious leader was Jack. But there was a stillness about Ralph […] that marked him out […] and most obscurely, yet most powerfully, there was the conch” (p. 30, ll. 8-12). Ralph har i flere tilfælde vanskeligt ved at styre gruppen “When the meeting was over they’d work for five minutes then wander off or go hunting.” (p. 64, ll. 30-32) Især er der fjendskab mellem Ralph og Jack, som ikke kan blive enige om, hvad er vigtigst for gruppen; at bygge hytter og holde bålet i gang eller at jage. Indtil det endelige brud mellem Ralph og Jack, lykkes for de to at genskabe enighed og en god stemning, når de arbejder for et fælles mål, som f.eks. at bygge et bål, bygge hytte eller jage uhyret. “Once more

[…] that strange invisible light of friendship, adventure, and content […].Together, joined in effort by the burden [...] (p. 51, ll. 16-25) og “They grinned at each other, remembering the glamour of the first day.” (p. 66, ll. 30-31).

Forholdet mellem Ralph og Jack er centralt for romanen. Den udvikling, som disse to gennemgår, er et centralt element i Lord of the Flies og deres forskelligheder og udvikling er blandt hovedpointerne i romanen. Ralph repræsenterer fornuft mens Jack repræsenterer urinstinkterne.

“The two boys faced each other. There was the brilliant world of hunting, tactics ,fierce exhilaration, skill; and there was the world of longing and baffled common-sense.” (p. 89, ll. 11-

14). William Golding skildrer, hvordan et demokrati kan degenerere, og hvordan et tyrannisk styre opstår, hvilket er tilfældet på øen. Som tidligere nævnt bliver Ralph valgt af de øvrige drenge til at fungere som leder på øen. Han påtager sig denne rolle og det ansvar rollen indebærer. Han forsøger at strukturere et samfund på øen, som er sammenligneligt med den civiliserede verden, Ralph kommer fra. Ralph lader sig inspirere af demokratiets principper i flere situationer. Jack foreslår meget hurtigt sig selv som leder, hvilket minder meget om en diktatorisk styreform, hvor diktatoren udnævner sig selv til leder, og hvor folket ingen stemmeret har. Endnu et element der peger på, at Ralph forsøger at oprette et samfund tilsvarende det engelske demokrati, er da han deler opgaver a la ministerposter ud til drengene ”We’ve got to have special people for looking after the fire.” (p.

55, l. 5). Uddelingen af ministerposter finder sted, da Ralph er utilfreds med drengenes engagement.

Han påpeger, at der er behov for regler på øen, bl.a. ang. hygiejne. En vigtig mærkesag for Ralph er at holde gang i bålet. At der er liv i bålet repræsenterer drengenes behov, for at komme tilbage til

Side 13

13 den civiliserede og strukturerede verden. En gruppe er som nævnt en relation mellem mennesker, som har et fælles mål. Ralph forstår vigtigheden af et fælles mål, og i begyndelsen er det et fælles mål for hele drengeflokken at holde gang i bålet. Ralph sætter en fast gruppe drenge, deriblandt Jack, til at passe på ilden. Disse lever ikke op til ansvaret, fordi Jack og hans jægere beslutter sig for at jage svin i stedet, og dermed adlyder de ikke reglen, som Ralph havde etableret. De respekterer ikke hans autoritet. I begyndelsen er Jacks jægere ikke grebet af at gå på jagt, men de adlyder Jack.

Jack har inden jagten maskeret sit ansigt med forskellige farver, hvilket giver en krigerisk funktion.

Maskeringen skaber et autoritetsbillede af Jack. Tvillingerne tøver allerførst med at tage med på jagt og dræbe et svin, men krigsmalingen tvinger dem. De er altså klar over, at de bryder en regel i og med, at de ignorerer bålet og går på jagt med Jack, men vælger dog at adlyde Jack. “”Jack rushed towards the twins. ”The rest are making a line. Come on!” ”But…” ”…We…” ”Come on!

I’ll creep up and stab” ”The mask compelled them”” (p. 80, ll. 18-23.). Tvillingerne er i denne situation offer for lydighed. De adlyder en autoritet, Jack, selvom de klar over, at de derved kommer i modsætningsforhold med Ralph og Ralphs værdier og regler. Der sker ikke en direkte tvang fra Jacks side. Det er udelukkende Jacks maskering, der altså fungerer som autoritet, som tvinger tvillingerne til at adlyde Jack. De bliver stillet overfor lydighedens dilemma, og fortsætter jagten på baggrund af en autoritetsmekanisme.

For Jack og hans jægerne bliver jagten højdepunktet på øen. Når et svin er dræbt, synges der fællessang. De udviser en tydelig stolthed over at have dræbt et svin. De beretter i detaljer, hvordan de skar halsen over og blodet flød. De nyder at have magt over svinets skæbne, og de viser ingen nåde. Jack foretrækker i langt højere grad at gå på jagt end at holde gang i bålet, som lederen Ralph ellers kræver. Det er denne uenighed, som starter kløften mellem Jack og Ralph, og som resulterer i en opdeling af den samlede gruppe. Jack er utilfreds med Ralph som leder. Han er utilfreds med, at Ralph konstant snakker om tingene, fordi Jack anser handling (jagt) for vigtigst. Han meddeler, at han ikke længere vil være en del af Ralph gruppe. Det kulminerer for alvor i en spaltning af gruppen. ”Jack was standing before a small group of boys […]” ”We’ll hunt. I’m going to be chief” (pp. 164-165, ll. 30-5). Jack forsøger at propagandere medlemmer over til hans gruppe, hvor han lover, at deltagerne i hans gruppe ikke vil opleve frygt for uhyret. “And about the beast. When we kill we’ll leave some of the kill for it. Then it won’t bother us, maybe” (p. 165, ll. 22-25). I og med at Jack udnævner sig selv til leder, tager han afstand til demokratiet og det civiliserede samfund. Det er også bemærkelsesværdigt, at Jacks tilhængere ikke omtales ved deres fornavne, men der er skabt et stereotypt billede af dem. De omtales nu som jægerne. Der er nu skabt 2 grupper på øen. Jægerne udgør den ene gruppe med Jack som leder og Ralph, Piggy, Simon og SamnEric udgør den anden gruppe. En udgruppe og indgruppe er dannet. Der er skabt en “os mod dem”

Side 14

14 mentalitet. Jægergruppen bevogter deres lejr for at forhindre den anden gruppe i at trænge ind, ligesom jægergruppen stjæler Piggys briller for at anvende dem til at lave ild, istedet for at spørge om lov til at låne dem. Fjendtligheden overfor den anden gruppe, de andre, fører til en grusom adfærd, og jægernes trang til at dræbe resulterer i drab på 2 drenge fra udgruppen; Simon og Piggy.

3.4. Betydningen af tidsaspektet

Det er interessant og særdeles væsentligt at betragte tidsaspektet i Lord of the Flies. Romanen er skrevet i 1954 og er derfor et resultat af efterkrigstiden og det pessimistiske verdenssyn, som prægede mange mennesker i den periode. William Golding var soldat under 2. Verdenskrig og har derfor oplevet krigens grusomheder. Han har altså oplevet nogle voldsomme begivenheder på nær hold, som i bund og grund er menneskeskabt. Golding har udtalt følgende om hans værk: ”Lord of the Flies was simply what it seemed sensible for me to write after the war, when everybody was thanking God they weren’t Nazis. And I’d seen enough and thought enough to realize that every

single one of us could be Nazis…”^{26}. Golding er af den opfattelse, at alle har en vis form for

ondskab i os. Vi er alle i stand til at begå grusomme handlinger. Drengene på øen er almindelige skoledrenge, og har ikke anderledes forudsætninger, end så mange andre, til at kunne begå onde handlingerne. Drengene er pragteksempler på almindelige mennesker, og det er bevidst, at Golding benytter dette persongalleri, da han netop vil fortælle, at gerningerne, som blev begået af drengene, er realistiske. Årsagen til W. Goldings pessimistiske menneskesyn, som kommer til udtryk i romanen, er formentligt præget af 2.verdenskrig og de grusomheder han oplevede derunder.

3.5. Budskab og temaer

Budskabet i Lord of the Flies er, at de fleste mennesker som udgangspunkt er onde og menneskets iboende ondskab besejrer det civiliserede og gode. Lord of the Flies beskriver kampen mellem det onde og det gode, det civiliserede og det anarkistiske. I begyndelsen af romanen lever drengene efter den moral og de værdibegreber de kender hjemmefra, hvor man tager hensyn til andre, man tier når andre taler, man retter sig efter gruppens regler. Piggy er den rendyrkede repræsentant for denne levevis, idet han retter sig efter tantens regler i sikker overbevisning om, at reglerne er for hans eget bedste. Jack repræsenterer det anarkistiske og gør præcis, hvad han har lyst uden tanke for og hensyntagen til andre. I begyndelsen retter han sig efter tillærte civiliserede dyder, men i længden kan han ikke lade være med at følge sit anarkistiske hjerte. Ralph bevæger sig på en knivsæg mellem de to yderpoler, men hælder mest til den civiliserede pol, dog falder han i et par

26

Hawlin, Stefan: Decolonising William Golding. I: "William Golding’s Lord of the Flies".

Redigeret af: Harold Bloom. Facts on File 2004. Side 75-78

Side 15

15 gange, hvor han deltager i vildskaben. I starten af roman har det civiliserede overtaget, men efterhånden tager de dyriske instinkter over, som kulminerer i jagt, vildskab og til sidst dræberinstinkter, og det onde symboliseret ved Jack og hans gruppe vinder.

Der er flere temaer i romanen, men jeg vil her kun nævne nogle af de mest oplagte temaer, som min analyse af romanen bringer frem, og som har direkte relation til min redegørelse af gruppedynamiske begreber. Et af temaerne er magt, og hvorledes en tyran kan overtage magten over en gruppe og få gruppen til at udføre handlinger, som de fleste af gruppemedlemmerne (måske med undtagelse af Roger) ville, hvis de blev adspurgt individuelt og uden pres fra

lederen/autoriteten, nægte at de ville deltage i. Jægergruppen består af ganske almindelige engelske

skoledrenge, som ikke er opdraget til at være onde mod andre, men de udvikler sig således. Selv Ralph, som nærer venskab med Simon, deltager i mordet på ham. Ralph ”adlyder” Jacks ordre, om end den ikke er givet med ord men med handling, og Ralph ligger under for konformitet og gør som de andre.

Et andet tema er behovet for regler, for at kunne opretholde civilisationen og undgå at vildskaben tager over. Gruppens regler brydes, og resultatet er anarki. Gruppens hierarki brydes og rollerne omfordeles, da lederen Ralph mister grebet. Gruppen splittes i en udgruppe og en indgruppe med voldsomme indbyrdes modsætningsforhold. I løbet af romanen, mens Jack og Ralph stadig kan omgås, kan de ligesom Robbers Cave forsøget viser enes, når de har en fælles opgave, men mod slutningen, hvor de ikke længere er enige om, hvilken opgave er vigtigst; bål eller jagt, splittes gruppen i to. Den samlede drengeflok, som nu kender hinanden, har kunnet bo sammen og kunnet enes, nærer nu fjendskab mod hinanden og oparbejder så voldsomme fordomme mod hinanden, at alt samarbejde ophører.

4. Diskuter hvorvidt menneskesynet, som ligger bag romanen og eksperimenterne er relevante i vores tid

Milgram foretog et banebrydende eksperiment i 1961, der påviste en stor grad af lydighed hos almindelig mennesker, når de bliver givet en ordre fra en autoritet. En adlydelse af ordren ville resultere i en påførelse af meget smertefulde stød til et andet menneske. Milgrams eksperiment kategoriseres som et laboratorieeksperiment, dvs. at det foregår i et laboratorium under nogle på forhånd givne rammer. Denne metode kan kritiseres for at sætte forsøgspersonen i en uvant

                                                            27
situationen, og det vil kunne påvirke resultaterne. Den interne gyldighed kan således diskuteres,

27

Uddybelse af begreb: om undersøgelse indenfor det givne design er til at stole på

Side 16

16

og derfor kan den eksterne gyldighed drages i tvivl^{28}. Man kan forsvare dette ved at påstå, at de

samme psykologiske processer forekommer i laboratoriet og i den virkelige verden. Der eksisterer nogle enestående fællestræk i det interne forsøg og den eksterne verden. Bl.a. under folkedrab, som jeg vil uddybe senere i diskussionen. Milgrams eksperiment er endvidere blevet kritiseret for, at de mennesker der deltog i forsøget ikke repræsentative for den almindelige befolkning, og at disse tilhører den atypiske del. Dette vil altså give ukorrekte resultater, og den eksterne gyldighed vil igen kunne drages i tvivl. Man kan forsvare udvælgelsesmetoden ved at pointere, at folk fra alle lag

                                                               29
deltog i forsøget: akademikere, funktionærer, arbejdsløse og industriarbejdere

. Det er korrekt at forsøgspersonerne er frivillige og derfor tilfældigt valgt. Hvis en tvivl opstår som følge af det frivillige element, har det været i retning af, at nogle af forsøgspersonerne var mere tilbøjelige til at adlyde en autoritet. Forsøget er dog blevet gentaget adskillige gange på forskellige kontinenter, dog med lidt anderledes rekrutteringsmetoder samt forsøgspopulationer, men disse forsøg viste samme

       30
resultater . I forhold til romanen Lord of the Flies, kan det altså diskuteres, hvorvidt drengene

repræsenterer den almindelige engelske skoledreng, og om Jack og hans jægere er særlige sadistiske. Men som analysen angav, udviste Jack og jægerne ikke nogen særlig sadistisk karakter i begyndelsen. Der sker altså ændring i drengenes adfærd, da en ændring fra en demokratisk leder, Ralph, til en autoritær leder, Jack, forekommer. Den autoritære leder som Jack repræsenterer er tilsvarende eksperimentatoren i Milgrams forsøg. I begge tilfælde formår den autoritære leder at give en ordre, som modtagerne adlyder, trods det at udførelsen af ordren medfører alvorlige konsekvenser for et andet menneske.

Det er interessant at diskutere, om vi er lige så autoritetstro som vi tilsyneladende var i 1960’erne, da Milgram gennemførte hans forsøg. Forsøg som er tilsvarende Milgrams er blevet gentaget adskillige gange efterfølgende. Jerry Burger, psykologiprofessor Santa Clara University, repeterede

forsøget i 2007^{31}. Kun få faktorer blev ændret på i forhold til Milgrams forsøg i 1960’erne. Det

hændte således, at 79% af alle deltagerne, gik hele vejen til den højeste spænding, 450 volt. Dette resultat er nogenlunde tilsvarende Milgrams resultater. Det viser sig altså, at trods den tidsmæssige forskel er autoritetsprincippet stadigt gældende. Teorien om lydighed overfor en autoritet udviser en yderst reliabilitet, eftersom der er konsistens i eksperimenternes resultater. Samme resultater viser

28

Uddybelse af begreb: kan man overføre undersøgelsesresultaterne fra dens interne ramme til også at gælde i det virkelige liv

29

Milgram, Stanley. Lydighedens dilemma, side 175

30

Milgram, Stanlet. Lydighedens dilemma, side 175

31

http://www.psychologicalscience.org/observer/getArticle.cfm?id=2264%3C/p%3E, en artikel

udarbejdet af psykologiprofessor, Jerry Burger

Side 17

17 sig efter gentagende forsøg, som er stort set identiske med Milgrams forsøg. Som analysen påviste er samme autoritets- og lydighedsprincip gældende i Lord of the Flies.

32

Folkedrab er nævneværdigt, når der er tale om autoritetstro. Der er ofte almindelig mennesker, som optræder som bødler. De er blevet givet en ordre fra én, som er højere i hierarkiet, og dermed er en autoritet overfor nedenstående. Der kan drages adskillige paralleller mellem de socialpsykologiske processer, som opstår under et folkedrab og i romanen, Lord of the Flies. Et folkedrab forstås ved forsøg på udryddelse af en befolkningsgruppe. Under et folkedrab forefalder selvfølgelig mange flere ofre end der gjorde i Lord of the Flies, men trods det kan der drages flere ligheder mellem disse. De drenge, som bliver en del af Jacks gruppe, er ikke som udgangspunkt sadistiske væsner. De er almindelige drenge, men efter de tilslutter sig Jacks gruppe, ændres deres adfærd til værende sadistisk. De føler velbehag, når de har dræbt et svin. Dette udtrykkes ved den rituelle dans, som drengene udføre efter et rov. Dette velbehag udvikler sig senere monstrøs til drabene på Simon og Piggy. Under folkemord sker der en dehumaniseringen af den udsatte folkegruppe. Gerningsmændene afskriver ofrenes menneskelighed, og betragter dem i højere grad som dyr. Dette er også tilfældet i Lord of the Flies.

Det menneskesyn, som optræder Lord of the Flies og i Milgrams eksperiment, genkendes også i de processer som forekommer under folkedrab. Folkedrab er fænomen som er stadigt eksisterende.

Bare i 1990’erne skete to meget fatale folkemord i hhv. Rwanda og det tidligere Joguslavien. Dafur er senest offer for et omfattende folkedrab. Folkedrab eksisterer stadig og menneskesynet, som ligger bag folkedrab, er altså stadigt eksisterende. Derfor har Lord of the flies og resultaterne fra Milgrams eksperiment stadig en nutidig nytteværdi, eftersom det menneskesyn, som optræder i disse, er genkendeligt i de processer som forekommer under et folkedrab. Autoritetstroen må altså være en faktor, som ikke er præget af hverken tid eller kultur, da vi gennem tiden og på tværs af kontinenter, udviser lydighed overfor højerestående mennesker i hierarkiet

I 1950’erne foretog tyrkeren, Muzafar Sherif, en serie af felteksperimenter, hvor det sidste foregik i nationalparken, Robbers Cave. Eksperimentet skulle bekræfte hypotesen om, at stereotypi og fordomme opstår, når der er tale om en indgruppe og indgruppe. I felteksperimentet bevæger man

                                          33
sig væk fra laboratoriet og eksperimentets setting

bliver mere naturlig. Udvælgelsesmetoden i dette forsøg var en særdeles omhyggelig proces, idet Sherif forsøgte at udvælge drenge, som

32

http://www.folkedrab.dk, følgende afsnit er inspireret af linket herfor. Siden er produceret af

Dansk Institut for Internationale Studier, Holocaust og folkedrab

33

Uddybelse af begreb: de rammer som forsøgspersonen sættes i

Side 18

18

repræsenterede den typiske og normale dreng fra den amerikanske mellemlagskultur^{34}. Man kan

kritisere udvælgelsesmetoden for, at drengene ikke var et tilstrækkeligt repræsentativt udsnit af den amerikanske population. Det præger altså den eksterne gyldighed, i og med at forsøgsresultaterne fra den interne ramme ikke afspejler det virkelige liv. Hvis man antager, at drenge i 11-12 års er mere følelsesmæssige påvirkelige, og voksne mennesker vil kunne forudse konsekvenserne af deres handlinger, så må et andet kritikpunkt derfor være, at gyldigheden ikke er tilstrækkeligt bred, og at gruppeprincippet i forsøget ikke er gældende i voksenlivet. Drengeflokken, med undtagelse af rollingerne, som ikke spiller den store rolle, i Lord of the Flies er aldersmæssigt tilsvarende drengene i Robbers Cave eksperimentet. Derfor kan Robbers Cave eksperimentet godt overføres på romanen. Derudover er der tidsmæssigt sammenfald mellem Robbers Cave eksperimentet og Lord of the Flies, som begge finder sted først i 1950’erne. Tids- og aldersaspektet er altså sammenligneligt mellem Lord of the Flies og Robbers Cave eksperimentet

Indgruppe/udgruppe konflikten, som Sherif påviste i Robbers Cave eksperimentet og som W.

Golding illustrerede qua konflikten mellem Jack og Ralph i Lord of the Flies, finder også sted

blandt voksne i dagens Danmark i forbindelse med den igangværende konflikt^{35} mellem HA

rockere og deres supportere og bander bestående af kriminelle unge af anden etnisk oprindelse end dansk. I Robbers Cave eksperimentet navngav drengene grupperne, og i Lord of the Flies benævnes Jack’s gruppe som ”Jægerne”. Rockere og indvandrebander giver gruppen en fælles identitet og selvforståelse ved at navngive grupperne hhv. som Hells Angels, AK81, Blågårds Plads gruppen, Bloodz, etc. Desuden er grupperne er uniformerede, hvorved der lægges vægt på fællesskabet og ”vi er ens” mentaliteten. Ligeledes i Lord of the Flies bidrager maskeringen af jægerne til samme ”vi er ens” mentalitet.

Til forskel fra grupperne i Robbers Cave eksperimentet og i Lord of the Flies, er de to grupper i bandekonflikten ikke isolerede fra resten af verden, men er under påvirkning fra resten af verden.

                 36
Iflg. Politiets rapport kan man heller ikke klart afgrænse de to grupper. Iflg. samme rapport er HA

rockerne klart strukturerede med en hierarkisk opdeling, og HA’erne har fuld kontrol over deres støttegruppe AK81, som er håndlangere for modergruppen og udfører kriminalitet på dens vegne.

34

Olsen, Flemming B. Kulturen og det sociale liv, side 600

35

Iflg. Michael Hviid Jacobsen, som er sociolog på Aalborg Universitet, er bandekrig dog et misvisende udtryk, da en krig forudsætter to klart definerede parter, hvilket ikke er tilfældet i den nuværende konflikt

36

Følgende er baseret på oplysninger fra ”Statusrapport – Kriminalitet forøvet af rockere og bander

2008” http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/3E6F38B5-884F-46A3-B311-
4393F3BD3A80/0/statusrapport_rockere_bander2008.pdf

Side 19

19

Den anden part i konflikten er forskellige kriminelle bander, hvoraf de fleste udgøres af personer med en anden etnisk oprindelse end dansk. Disse bander er meget mere løst opbygget og uden den formaliserede struktur der kendetegner HA’erne. Det betyder, at udgruppen for rockernes vedkommende, er klart defineret men ikke helt klart identificerbar. Der er da også tilfælde, hvor uskyldige er blevet dræbt, både af rockerne men også af indvandrerbanderne, fordi offeret har lignet

én fra udgruppen.^{37} Rockerne er forholdsvis nemme at identificere med kendetegn som rygmærker,

store motorcykler, de optræder i grupper, og derfor er det ikke alle danskere som indgår i konflikten, men kun dem som indgår i gruppen og har nævnte kendetegn (forstår jeg ikke).

Indvandrerbanderne er derimod ikke så genkendelige, hvilket da også kan være grunden til, at den brede befolkning har en stereotyp opfattelse af, at alle unge mænd med indvandrer baggrund og

som bor i bestemte kvarterer er bandemedlemmer.^{38}

Årsagen til konflikten er magten over narkotikamarkedet, men Hells Angels har bestræbt sig på at

                                                                           39
gøre konflikten til et etnisk og kulturelt problem, hvilket er bestyrket af deres sjakalmanifest . For

HA er det vigtigt at flytte fokus væk fra kriminalitet til kampen mod indvandring og frygt for de fremmede generelt. Derved kan HA få støtte fra mange danskere, som ikke bakker op om kriminelle grupper men som er anti-indvandrere. Der er således et stereotypt billede af indvandrere som kriminelle fordi et fåtal er kriminelle. (hvad hat dette afsnit med romanen og eksperimentet at gøre)

Indgruppe/udgruppe problematikken er altså ikke kun gældende for børn, og tidsaspektet

(1950’erne) spiller heller ingen rolle. Problematikken også er gældende i dag. Ovenfor er

præsenteret nogle paralleller mellem Lord of the Flies/Robbers Cave eksperimentet og

bandekonflikten, hvor sidstnævnte er stadigt aktuelt for nutiden. Disse ligheder viser at

menneskesynet, som ligger bag ovenstående er universelt. Udgruppe/indgruppe princippet er altså

alment gyldigt, og derfor har Robbers Cave eksperimentets resultater også en relevans for nutiden, og de gruppeforhold der opstår på øen i Lord of the Flies, syntes også at have nytteværdig uden for fiktionsverdenen, eftersom vi ser samme konflikter i 2009.

5. Perspektivering^{40}

37

AVISARTIKEL

38

http://www.information.dk/167632

39

http://dk.hells-angels.dk/default.php?id=16393

40 følgende er inspireret af … og 1 episode af udsendelsen, som kan ses på

http://www.bigvidpro.com/?v=4Y0DHCHPZHeNoMzvTVRDXA

Side 20

20

Tv-udsendelsen Boys and Girls Alone er et socialrealistisk projekt, som blev vist på den britiske tv-kanal Channel 4 i 2009. Projektet skildrer, hvordan 10 drenge og 10 piger i alderen 8-11 år, klarer opgaven at leve uden forældre i 14 dage. Kønnene lever adskilt i hver deres gård. Programmet viser, hvorledes børn omgås med hinanden, når de er uden voksne udenfor samfundets rammer, og skal forsøge at danne et samfund på egen vis. Tv-programmet er blevet sammenlignet med W. Goldings roman, Lord of the Flies, og dette er ikke uden grund. Deltagernes adfærd i Boys and Girls Alone er særdeles lig drengeflokkens adfærd i Lord of the Flies. Allerførst er omgivelserne sammenlignelige.

Begge børneflokke befinder sig i en form for antistruktur, hvor på forhånd etablerede regler og normer er ikke eksisterende. Begge børneflokke erfarer dog, at regler er nødt til at blive skabt.

Drengeflokken i Tv-udsendelsen udnævner meget hurtigt den 10-årige TJ som leder, og i Lord of the Flies bliver Ralph ligeledes valgt til leder. Begge drenge er demokratiske ledere, da de opfordrer til møder, hvor alle kan byde ind, og begge ligger vægt på, at der ikke tales i munden på hinanden. I starten fungerer grupperne udmærket og reglerne er funktionelle, men det fortsætter dog ikke sådan.

I Tv-udsendelsen er der også en "Jack", som gør oprør og ikke vil affinde sig med gruppens beslutninger, dog uden at forsøge at påtage sig en lederrolle i gruppen.

Pigegruppen i Tv-udsendelsen bliver fordelt i 2 huse og der dannes hurtigt en indgruppe og en udgruppe blandt pigerne. Indgruppen vil ikke lave mad til udgruppen, og indgruppen driller især én pige fra udgruppen. Pigen, som bliver drillet, kan sammenlignes med Piggy. Hun forsøger at få tingene til at fungere ved at bage kage, og ved at forsøge at male et rum for at gøre det hyggeligt, men pigerne i udgruppen respekterer ikke hendes forsøg. Ligesom i Lord of the Flies udviser især 2 piger i pigeflokken en iboende ondskab. De mobber og skriver ting på væggene i udgruppen hus, som er så ondskabsfulde, at én af de yngste piger bliver bange og græder.

Tv-udsendelsen Boys and Girls Alone understreger ligesom Lord of the Flies, at der meget hurtigt dannes indgrupper og udgrupper, og hvis en gruppe ikke har en klar leder, som respekteres af de øvrige, opstår der anarki, hvor intet fungerer og hvor ingen vil tage hensyn til andre. Det socialrealistiske forsøg kulminerer i vold i drengelejren og grov mobning i pigelejren. Resultaterne fra det socialrealistiske forsøg er baseret på virkelige hændelser, og det er derfor fascinerende samt skræmmende at betragte de konsekvenser som forsøget medfører. (måske kan dette afsluttes bedre)

6. Konklusion

Teorierne om indgruppe/udgruppe og lydighed er centrale begreber indenfor socialpsykologien.
Indgruppe/udgruppe princippet er vigtigt at få belyst, for at forstå hvordan grupper fungerer

indbyrdes. Lydighedsbegrebet kan forklare, hvorfor almindelige mennesker adlyder autoriteter.

Side 21

21

Hypoteserne er efterfølgende blevet bekræftet via eksperimenter. Milgrams eksperiment påviste hvordan almindelige mennesker vil adlyde en autoritet, selvom handlingerne var imod deres værdibegreber, udelukkende fordi autoriteten påbød det. Robbers Cave eksperimentet fastslog, at tilfældigt sammensatte grupper hurtigt dannede en indgruppe og en udgruppe, og en ”os mod dem” mentalitet opstod mellem grupperne. Disse gruppedynamiske processer optræder i William

Goldings roman, Lord of the Flies. Udgruppe/indgruppe konflikten bryder ud i det øjeblik Jack

bryder ud af gruppen, og danner sin egen gruppe, som går under navnet jægerne. Fra det øjeblik opstår der en ”os mod dem” mentalitet, hvor konflikt frem for samarbejde er kodeordet. Både Ralph og Jack udviser lederevner og placeres øverst i hierarkiet. Dog formår Jack at få de øvrige drenge i sin gruppe til at adlyde sig og på hans foranledning begå ugerninger, som f.eks. mordet på Piggy og Simon. Jacks tilhængere betragter Jacks maskeringen som noget autoritært, og det bevirker i en lydighed af Jacks ordrer. Menneskesynet som ligger bag romanen og eksperimenterne er ikke kun noget fortidigt. Også i nutiden opstår konflikter mellem 2 grupper, hvor udgrupper og indgrupper

dannes. I opgøret mellem Rockere og indvandrebander ses tydelige udgruppe/indgruppe træk, hvor

der fokuseres på grupperne som helhed og ikke på individerne. Grupperne har hver især stereotype opfattelser af udgruppen, som resulterer i negative fordomme overfor udgruppen. Også autoritetstroen har nutidig nytteværdi. Der er begået folkedrab i adskillige situationer gennem tiden.

Hver gang udført af almindelige mennesker, som uden relativ tøven udfører ordrer foranlediget af en autoritet (skal nævnes i diskussionen). Denne proces foregik således også i Milgrams eksperiment og Lord of the Flies. Menneskesynet som ligger bag ovenstående er derfor også relevant for nutiden. Man kan konstatere, at ovenstående socialpsykologiske teorier har stadig gyldighed i vores tid.

7. Litteraturliste

7.1. Litteratur

- Amann, Gabriele og Rudolf Wipplinger. Psykologiske processer. Grundbog i psykologi.

Værløse: Billesø & Baltzer, 2005

- Biblen. København: P. Hase & Søns Forlag, 1964

- Golding, William. Lord of the Flies. London: Faber and Faber, 1996+++

- Hauge, Lene og Mogens Brørup. Gyldendals Psykologi Håndbog. København: Gyldendal,

2005

- Levander, Martin, m.fl. Anvendt Psykologi. Århus: Systime, 2007

Side 22

22

- Milgram, Stanley. Lydighedens dilemma. Oversat af Kirsten Jørgensen. København:

Munksgaard, 1977

- Olsen, Flemming B. Kulturen og det sociale liv. Psykologifagets grundbog. København:

Frydenlund, 2007

- Robinson, W. Peter. Social Groups and Identities. Developing the Legacy of Henri Tajfel.

Cornwall: Butterworth-Heinemann, 1996

- Hawlin, Stefan. Decolonising William Golding. I: "William Golding’s Lord of the

Flies". Redigeret af: Harold Bloom. Facts on File 2004

7.2. Internetmateriale

- http://www.denstoredanske.dk
- http://psykologibasen.dk
- http://www.william-golding.co.uk/

- www.sparknotes.co co eller com++++

- http://www.psychologicalscience.org
- http://www.folkedrab.dk

- Iflg. Michael Hviid Jacobsen, som er sociolog på Aalborg Universitet, er bandekrig dog et misvisende udtryk, da en krig forudsætter to klart definerede parter, hvilket ikke er tilfældet i den nuværende konflikt REF TIL ARTIKEL

- http://www.politi.dk/

- AVISARTIKEL

- http://www.information.dk
- http://dk.hells-angels.dk

7.3. Filmmateriale

- http://www.bigvidpro.com/?v=4Y0DHCHPZHeNoMzvTVRDXA (første episode af Tv-

udsendelsen Boys and Girls Alone)