SRP: Hekseprocesser og The Crucible i Engelsk og Historie

Side 1

2011

[navn fjernet] 3.b

SRP 2011: Hekseprocesser

SRP: Hekseprocesser

Side 2

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 2 af 25

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 3 Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Redegørelse for hekseforfølgelser i Europa og USA i 1600-tallet ..................................................................... 5 Analyse og fortolkning af The Crucible – Arthur Miller ............................................................................... 10 Diskussion af The Crucible i forhold til Mccarthyisme .................................................................................... 20 Perspektivering ................................................................................................................................................ 23 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 25

Side 3

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 3 af 25

Abstract

This paper examines the reasons behind the witch-hunts in the 1600 Europe along with the extent of the hunts, and how the hunts spread to the British colonies in USA.

In the 50’s in USA, another “witch--hunts” known as McCarthyism rose and started investigating activities connected to communism. Through an analysis and interpretation of “The Crucible” I have analyzed the themes and symbols, in order to discuss how “The Crucible” reflects the McCarthyism in the'50s USA.

The research showed that witch-hunts in Europe happened due to insecurity among the population, after the Reformation, which resulted in a need for scapegoats and lead to a massive hunt where the authorities executed people, claiming that they were witches. Later this insecurity and “point of view” was brought with the pilgrims from England to America, which led to the most significant witch-trial in America: The Salem witch-trials.

There is a significant relationship between “the Crucible” and McCarthyism, and Arthur Miller definitely wrote “The Crucible” as a reaction to the McCarthyism in the '50s USA. Arthur Miller connects the Salem witch-trials to the McCarthyism, in order to show how bad a “hunt” can develop, and cause a society to completely be destroyed.

Side 4

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 4 af 25

Indledning

I denne opgave har jeg redegjort for årsagerne til og omfanget af hekseforfølgelser i Europa i 1600- tallet og hvilket omfang hekseforfølgelserne havde i Amerika. Desuden har jeg redegjort for Mccarthyismen i 50’ernes USA.

Jeg har analyseret og fortolket Arthur Millers drama ”The Crucible” hovedsageligt med fokus på personkarakteristikker og vigtige temaer og symboler, da dette er baggrunden for at jeg kan diskutere i hvor høj grad The Crucible afspejler hekseprocessen i Salem og i hvor høj grad stykket afspejler forhold i 1950'ernes USA.

Desuden har jeg valgt at skrive en smule perspektivering, da heksejagt og forfølgelse stadigvæk er aktuelt den dag i dag.

Side 5

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 5 af 25

Redegørelse for hekseforfølgelser i Europa og USA i 1600-tallet

Hekseforfølgelserne i Europa skete over en periode på ca. 250 år, fra slutningen af 1400-tallet til begyndelsen af 1700-tallet, og man mener at de kulminerede omkring 1600-tallet. Det er blevet fastslået at ca. 50.000 [1] blev henrettet under hekseprocesserne. Hekseprocesserne falder tidsmæssigt

sammen med Reformationen og Renæssancen^{2}, og det er vigtigt at huske på.

I begyndelsen af 1500-tallet [3] var det den katolske kirke, som fungerede som øverste myndighed, og derfor var utrolig magtfuld. Mennesket var igennem hele livet omgivet og begrænset af den katolske kirke, og kirken var den eneste som havde magt til at befri enhver kristen synder for sine misgerninger. Pengene som præsteskabet og munkene levede for, blev betalt af befolkningen, og de fattige følte sig stærkt udnyttet, idet de i forvejen betalte høje afgifter til godsejere og fyrster.

Disse konflikter toppede med reformationen i starten af 1500-tallet. For den katolske kirke betød det at de ”gamle” regler blev erstattet af nye værdinormer, og praksis for troen. Borgerne var nu i en situation hvor de ikke længere præcist vidste hvad der var rigtigt og forkert, og det førte til en usikkerhed blandt befolkningen. Denne splittelse af kirken medførte i mange år efter et utal af krige og kætterprocesser mellem religionerne, da man ikke længere var enige om de religiøse spørgsmål.

Disse krige skabte igen usikkerhed blandt befolkningen, og denne usikkerhed og frygt resulterede nu i at man havde et behov for syndebukke. Fænomenet opstod blandt de fattigere grupper, hvor muligheden for at blive frelst igennem tro og høj moral ikke længere var mulig.

Ideen om at djævelen testede mennesket og forsøgte at lokke det i fordærv, havde også eksisteret før renæssancen, men nu blev den kraftigt styrket, og man mente at kvinderne [4] i højere grad ville bukke under for djævelen, da kvinderne dengang blev betragtet som et svagt og letpåvirkeligt køn.

Hvis man selv havde gjort ugerninger, slap man for skylden og blev frelst, hvis man kunne overbevise andre om at det ikke var en selv der stod bag.

Efter de mange religiøse krige havde hærget, havde det kostet mange mænd, og derfor var der mange enlige kvinder tilbage, og ved at hekseanklage de fattige, enlige kvinder, kunne de velhavende beholde deres penge uden at komme i konflikt med samfundets normer, og uden at få dårlig samvittighed. Samtidig fik man skaffet sig af med nogle af samfundets svageste.

Heksejagten eskalerede i årene [5] i Europa, men det var dog ikke alle lande som deltog og

1

S. 6 afsnittet ”Hekseprocessernes baggrund” i bogen ”Hekseprocesser i Europa”

2 renæssance betyder genfødsel, og reformationen er betegnelsen for tilbageførsel eller gendannelse.

3

S.8 afsnittet ”Kirke og samfund” i bogen ”Hekseprocesser i Europa”

4

S.13 i afsnittet ”Syndebukke” i bogen ”Hekseprocesser i Europa”

5

S.29 afsnittet ”Heksegalskaben raser, men inkvisitionen besinder sig” i bogen ”Fra Heksejagt til Heksekult”

Side 6

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 6 af 25 i f.eks. Irland oplevede man slet ikke hekseprocesser. I det protestantiske Sverige toppede hekseforfølgelsen i 1660’erne [6], og i det katolske Polen toppede forfølgelserne først i begyndelsen af

1700-tallet.

I Italien og Spanien hørte hekseprocesserne under inkvisitionen [7], og her var man mere tilbageholdende med at henrette hekse end i resten af Europa. I Milano havde man 15 heksebrændinger i perioden, og fra benådede det spanske inkvisitionsråd i

8 9

Madrid konsekvent alle hekse, som blev indstillet til bålstraf. Heksebålene i Spanien ophørte helt fra 1610 [10], bortset fra enkelte tilfælde hvor en dommer overskred sin kompetence og lod personerne henrette, før inkvisitionen nåede at redde de pågældende.

Hekseprocesserne forløb forskellige rundt om i Europa, hvilket skyldes at der bl.a. var forskel på religiøse og politiske forhold, men vigtigst af alt at man arbejde på 2 forskellige

                                                 11
måder/procesformer: den akkusatoriske og den inkvisitoriske . De geografiske områder som

arbejdede inkvisitorisk var f.eks. Tyskland, Spanien og Skotland, og her havde retten ikke ansvar for nogen udenforstående. Rettens formand (ofte en udsending fra paven eller visse steder en fyrste) kunne selv bestemme hvem og hvor mange der skulle anklages, uden at møde nogen reel modstand.

I tekst E) ”Pamplonabispen Antonio Venegas de Figueras rapport,” som omhandler hekseforfølgelserne i Pamplona ved Pyrenæerne står der:

”For at overtale dem betjente han (Sognepræsten i Vera) sig både af deres forældre og slægtninge, hvem han lovede, at såfremt det pågældende familiemedlem bekendte, ville han eller hun gå fri og slippe for straf og ejendomsfortabelse (…) men hvis de ikke ville tilstå kunne de være sikre på at blive taget til Logroño og straffet med døden, og på at deres ejendom ville blive konfiskeret, og

deres sambenito hængt op i Veras kirke til skam for hele deres slægt”^{12}

senere hen står der også:

”Så snart en person er angivet på grundlag af vidneudsagn fra to, tre eller flere børn, farer en stor flok mennesker straks hen til vedkommendes bopæl og anholder ham i lovens navn. Og på grund af det had og den bitterhed som de føler overfor enhver, der er anklaget for at være heks, underkaster

6

S. 29 afsnittet ”Processerne ophører” i bogen ”Fra heksejagt til heksekult”

7 pavelig domstol, oprettet 1231 for at bekæmpe kætteri; den indførtes i størstedelen af det katolske Europa, hvor den

forfulgte kætterske sekter som katharer, albigensere og husitter.
8

S.29 fra lin. 9 ”Fra heksejagt til heksekult”

9

S. 29 fra lin. 9 ”Fra heksejagt til heksekult”

10

S. 29 fra lin. 17 ”Fra heksejagt til heksekult”

11

Akkusatoriske: indledtes der ingen sag medmindre der var en konkret anklage. Retten trådte først ind hvis en civilperson anklagede en anden for at være heks. Omvendt under en inkvisitoriske form, her var det retten selv som

tog initiativ til at anklage og dømme.
12

S.87 lin.7-19 kilden: Pamplonabispen Antonio Venegas de Figueoras rapport i”Fra Heksejagt til Heksekult”

Side 7

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 7 af 25

de dem ganske uhørte og grusomme former for tortur, hvorom der her skal berettes nærmere.”^{13}

Processerne blev ofte indledt med en anklage imod én enkelt person, og hvis personen ikke tilstod i første omgang og angav sine medskyldige, blev vedkommende tortureret. Hvis den anklagede angav sine medskyldige ville disse gennemgå det samme forløb, og på denne måde blev enkeltsager til masseprocesser, og dette gjorde sig ikke kun gældende ved Pyrenæerne, men kan ses som værende typisk for alle de daværende masseprocesser.

I Bilbao brugte man dog andre metoder for at få folk til at bekende, hvilket kan ses i tekst C) Af Jesuiterpateren Solartes rapport:

”Jeg talte med drengen og spurgte ham hvorfor han ikke rykkede ud med sandheden. Men han svarede med at spørge mig om han da kunne sige at han var en heks når det ikke var tilfældet. Nej, sagde jeg, men det var en alvorlig sag når så mange var enige om, at de havde set ham til heksesabbat. ”Pater,” svarede han mig, ”Alle dem som siger det, er drenge, som før var glade, bare de kunne spise sig mætte i majsbrød [fattigmandskost], så nu hvor de bliver givet alt muligt godt at æde og drikke, er de villige til at bekende hvad som helst af det, som man spørger dem om. Andre får man til at bekende ved at stille dem ved siden af kogende kar, så de bliver hunderædde og giver sig til at lyve i lange baner.” det var hvad drengen fortalte mig, og det forekom mig at være noget barnligt vrøvl, men efter at have talt med præster og andre personer i byen, indså jeg at det var

sandt.”^{14}

Under hekseanklagerne var intet middel for lusket, for at opnå at folk tilstod, og man var ligeglad med om folk reelt var skyldige eller ej, så længe at man kunne få dem dømt. Dette hænger sammen med at anklagerne til at starte med ofte kom udefra, og at det oftest var de fattige som blev anklaget til at starte med. Da de fattige var de mest ressourcesvage, skulle der derfor ikke så meget til for at få en tilståelse af dem.

En af de større hekseprocesser i Sydtyskland skete i byen Wiesensteig [15], i 1562 henrettede man 41 kvinder, fordi man mente de havde stået bag et voldsomt uvejr. I Rottenburg 1585 [16] henrettede man så mange kvinder at der opstod frygt for at man snart ville have henrettet alle kvinder i byen, og derfor gav magistraten ordre til en pause. Den varede kun få år, før hekseprocesserne igen blussede op med ny kraft. I Ellwangen [17] brændte man i årene omkring 300 personer.

13

S.88 lin.18-24 kilden: Pamplonabispen Antonio Venegas de Figueoras rapport i ”Fra Heksejagt til Heksekult”

14

S.81 lin.25- s.82 lin. 9 kilden c) Af Jesuiterpateren Solartes rapport i”Fra Heksejagt til Heksekult”

15

S. 17 afsnittet ”Masseprocesserne i Sydvesttyskland” i bogen ”Hekseprocesser i Europa”

16

S.17 fra lin. 13 ”Masseprocesserne i Sydvesttyskland” i bogen ”Hekseprocesser i Europa”

17

S. 17 fra lin. 18 ”Masseprocesserne i Sydvesttyskland” i bogen ”Hekseprocesser i Europa”

Side 8

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 8 af 25

I alt regner man med at ca. 3200 [18] blev brændt i det sydvesttyske område mellem 1560 og 1660, og at omkring halvdelen skyldtes egentlige masseprocesser.

Masseprocesserne opstod af forskellige årsager, og man mener at det visse steder i Sydtyskland var pga. magtkampe imellem fyrsten og det øvrige borgerskab, og andre steder skyldtes det religiøs fanatisme og konflikter i lokalsamfundet. I de akkusatoriske områder, f.eks. Danmark, Norge og England, forløb processerne [19] anderledes, og man undgik masseprocesser.

Hvis en person rejste anklage imod en anden, måtte personen selv skaffe beviser for disse anklager

(tilståelse eller uafhængige vidners bekræftelse på at vedkommende havde udøvet trolddom.) Hvis retten fandt disse beviser gyldige, blev personen dømt til døden, og sagen var afsluttet.

Efter 1650 [20] oplevede man ikke længere i samme grad disse hekseprocesser, og nogle steder blev forfølgelserne afskaffet ved lov, f.eks. i Frankrig 1682, Preussen 1714 og England 1736.

I begyndelsen af 1600-tallet udvandrede de første europæere til USA – og med sig havde de heksetroen. De første pilgrimme fra Europa bosatte sig udelukkende i 2 provinser af New England:

Massachusetts Bay og Connecticut. Det er udelukkende [21] i disse provinser, at der har været hekseforfølgelser, og disse må have været baseret på de hekseprocesser, man så i England.

1692 var hekseprocesserne ved at ophøre i Vesteuropa, og samme år fandt en af de mest omtalte hekseprocesser sted i byen Salem i Massachusetts, der blev grundlagt af engelske immigranter i

                                                                         22
1620’erne. Hele området Massachusetts var koloniseret i perioden 1630-50 med puritanere , der

emigrerede fra England. I foråret 1692 viser Samuel Parris’ (byen Salem Villages præst) datter og dennes elleveårige kusine forskellige symptomer [23] som trance, kramper og de skreg og gemte sig, når Parris ville læse op fra biblen. Samuel Parris fik børnene undersøgt, men der var tilsyneladende ikke nogen fysisk sygdom hos dem; og konkluderede heraf at der var tale om hekseri [24]. De syge pigers hysteriske anfald og sygdom endte i beskyldninger imod kvinder og mænd i lokalområdet, og det udviklede sig til en heksejagt, hvor 150 [25] personer blev anklaget for trolddom. Én døde under tortur, og 19 blev hængt som hekse.

18

S. 17 nederst sidste afsnit i 2.spalte ”Masseprocesserne i Sydvesttyskland” i bogen ”Hekseprocesser i Europa”

19

S.18 fra afsnittet ”Forskel mellem procesformerne” i bogen ”Hekseprocesser i Europa”

20

S.29 fra afsnittet ”processerne ophører” i bogen ”Fra heksejagt til heksekult”

21

S.209 lin.38 – s.210 lin. 3 “Witch Hunts in Europe and America”

22

Puritanere er betegnelsen for de engelske udvandrere, der bosatte sig i Nordamerika på grund af uenigheder med den engelske kirke. De var utilfredse med den linje kirken førte idet de ønskede en kirkeordning der var i overensstemmelse

med biblen.
23

S.18 afsnittet ”Sadly Afflicted” i bogen ”In The Devil’s Snare”

24

S.19 lin. 5-8 afsnittet ”Sadly Afflicted” i bogen ”In The Devil’s Snare”

25

S. 3 lin.24- øverst s.4 afsnittet ”introduction” i bogen ”In The Devil’s Snare

Side 9

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 9 af 25

Mccarthyismen [26] er betegnelsen for den periode i starten af 50’erne hvor man i USA var stærkt præget af kommunistforskrækkelse. Man havde i USA en udbredt mistanke om, at kommunister aktivt forsøgte at underminerer det amerikanske samfund og som en reaktion på dette nedsatte man undersøgelseskommissionen ”House Un-American Activities Committee” som skulle tage sig af de personer man mente var anti-amerikanske. Mccarthyismen er opkaldt efter den amerikanske senator Joseph R. McCarthy (), som var en konservativ republikaner fra Midtvesten (Wisconsin).

McCarthy anklagede, som frontmand for HUAC, hundredvis af personer, specielt indenfor statsadministrationen i Washington og udenrigsministeriet, men også kunstnere, skuespillere og forfattere, for at være kommunister, sympatisører eller for at være med i såkaldte frontorganisationer. Påstanden var, at disse mennesker var bedrageriske overfor den nordamerikanske stat, at de var eller kunne være spioner, og at de pga. deres politiske holdninger udgjorde en sikkerhedsrisiko for USA. De måtte fjernes fra deres stillinger, bandlyses og i visse tilfælde fængsles. I 1954 var McCarthy dog gået for langt. Han angreb nu officerer og politikere, og det blev til og med antydet, at han ville gå i gang med også at undersøge CIA ansatte. Hærens øverste ledelse gik til modangreb, med støtte fra liberale politikere i begge partier, og delvist også fra præsident Eisenhower. Det blev bevist, at McCarthy havde misbrugt sin stilling til at opnå særlige fordele for venner, og der blev gennemført forhør i senatskomiteen om de metoder McCarthy havde anvendt. I november 1954 vedtog Senatet en åben kritik af McCarthy, og hans politiske karriere var hermed slut.

26

http://www.leksikon.org/art.php?n=1696

Side 10

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 10 af 25

Analyse og fortolkning af The Crucible – Arthur Miller

The Crucible er et skuespil fra 1952 skrevet af den amerikanske forfatter Arthur Miller.

Stykket, i 4 akter, er en dramatisering i af hekseprocessen i Salem, Massachusetts, som fandt sted I årene 1692-93. Stykket blev først opført i 1953, men Arthur Miller var utilfreds med denne udgave, og året efter blev stykket opført i en ny og forbedret udgave, den som nu er kendt som et centralt drama indenfor amerikansk drama.

”The Crucible” finder sted i foråret 1692, i byen Salem i Massachusetts. Eftersom stykket er baseret på virkelige hændelser, er rammen for stykket ægte. Vi befinder os i et stærkt teokratisk [27] samfund, og dette er vigtigt at huske på, da befolkningen i byen er nødt til at være stærkt overtroiske og religiøse, for at kunne udvise denne holdning overfor hekseri, da det er det afgørende for, at denne hændelse kunne finde sted. Historien ville ikke kunne have gentaget sig på samme måde i nyere tid, på grund af at folk er mere ”oplyste,” og at troen på det overnaturlige ikke længere er lig med fakta.

                                  28
”The Crucible” er et deterministisk drama

og en tragedie. Intrigen udfoldes for os gennem replikker og handlinger. Personerne er tæt på hinanden – inden for samme ”rum” – og der er ingen "pauser" i form af fortællerkommentar eller natur- og miljøskildringer.

Arthur Miller har skrevet dramaet meget simpelt og enkelt. Dialogerne er bygget op som almindeligt tale og der bruges enkle ord, som er lette at forstå, hvilket er nødvendigt, for at man let skal kunne forstå stykket og handlingen.

Igennem replikkerne får Miller fremhævet karakterernes personlighed og man kommer meget tæt på personerne da man lærer enormt meget om dem, især er det fremhævet hvor ond og manipulerende Abigail (karakteristik følger senere) er, og man er ikke i tvivl om at indbyggerne i byen og ikke mindst dommerne er godtroende og naive. Spændingen i stykket bliver dog ikke ødelagt af stykkets enkelhed og det simple sprog, men gør at man bedre kan fokusere på hvad det egentlig er stykket skal fortælle.

Millers sprog er utroligt beskrivende og næsten poetisk. Det ses f.eks. da Abigail i dialogen med John siger:”I know how you clutched my back behind your house and sweated like a stallion

whenever i come near”^{29}, og senere da Hale siger: ”Look at her Godgiven innocence; her soul is so

27 teokrati, ( af gr. theos 'gud' og -krat(i)), gudsvælde, styreform, der baserer sig på, at al magt i et samfund tilhører Gud; magten udøves på Guds vegne af profeter, præster eller konger.

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Gamle_testamente/teokrati
28

personerne bestemmes af/styres af arv, miljø eller bestemte begivenheder. Der gives et nuanceret psykologisk portræt

og vi forstår personernes følelser og handlinger og lever os ind i dem.

Definitionen af et drama: Fremstiller et handlingsforløb i replik.

Drama = et litterært værk i dialogform, oftest skrevet med henblik på scenisk opførelse.
29

S.29 lin.7-8 “The Crucible”

Side 11

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 11 af 25 tender; we must protect her, Tituba; the Devil is out and preying on her like a beast upon the flesh

of the pure lamb.”^{30}

Miller bruger billedsprog og metaforer til at beskrive forskellige situationer og stemninger, og det gør at man får malet nogle utrolige billeder for nethinden, og man er på ingen måde i tvivl om hvad det er der bliver sagt og ment i stykket.

I ”The Crucible” optræder en lang række af personer hvoraf de vigtigste bipersoner er:

Sarah Good, Elizabeth Proctor, Rebecca Nurse: De anklagede “hekse”.

Susanna Wallcot, Mary Warren, Mercy Lewis, Ruth Putnam og Betty Parris: er involveret i anklagerne imod heksene.

Præsten Samuel Parris: han er en mand der er mere bekymret for sit rygte end for byens velbefindende og sandheden.

Tituba: Samuel Parris’ slave som han har medbragt fra Barbados. Hun er den første som bliver anklaget for at være heks af Abigail.

Mrs. Ann Putnam: Thomas Putnams kone, planter først ideen om at pigerne er forheksede.

Vice-sherif Dansforth: Tror på vidneberetningerne fra pigerne, trods beviser, som fortæller det modsatte. Han arbejder mere på at bibeholde rettens gode rygte end på at skabe retfærdighed.

Dommer Hathorne: Højeste dommer i retten.

Giles Corey: Ældre indbygger i byen, er selv skyld i, at hans kone bliver anklaget for at være heks.

I ”The Crucible” er der 3 meget vigtige personer: John Proctor, Abigail Williams og John Hale.

Stykket er bygget op som en klassisk tragedie, hvori helten er John Proctor. Proctor virker udadtil som en god mand, han er pålidelig og oprigtig, men bag denne facade gemmer han begæret for Abigail Williams som han havde en affære med (hører til i fortiden før stykket). Man kan i teksten se, at der stadigvæk er følelser tilstede hos begge parter; Proctor:”Abby, I may think of you softly from time to time. But I will cut off my hand before I’ll ever reach for you again. Wipe it out of

mind. We never touched, Abby”^{31}. Her gør Proctor det klart at han tænker på Abigail, men ikke vil

have noget med hende at gøre, hvorved Abigail reagerer ved at sige:

”I look for John Proctor that took me from my sleep and put knowledge in my heart! I never knew what pretense Salem was, I never knew the lying lessons I was taught by all these Christian women and their covenanted men! And now you bid me tear the light out of my eyes? I will not, I cannot!

You loved me, John Proctor, and whatever sin it is, you love me yet!!” [32]

30

S.49 lin. 10-13 ”The Crucible”

31

S.29 lin. 33-35 ”The Crucible”

32

S.30 lin. 10-12 ”The Crucible”

Side 12

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 12 af 25

Det er i stykket indlysende at deres affære endte meget imod Abigails vilje, og at hun er meget utilfreds med, at Proctor helt fortrænger og afviser hende. Man ser for første gang en del af Abigails indestængte bitterhed overfor Proctor, men mere vigtigt får man at høre, at hun inderligt hader byen Salem og befolkningen i den.

Affæren mellem Proctor og Abigail fører til Abigails jalousi overfor Proctors kone Elizabeth, hvilket gør at der hele stykket igennem sideløbende foregår et klassisk trekantsdrama imellem, Elizabeth, Proctor og Abigail. Det er denne jalousi, som sætter hysteriet omkring hekse i gang i byen, da Abigail føler sig uretfærdigt behandlet og søger hævn. Da retssagerne omkring heksene begynder er Proctor nødt til at se i øjnene, at han kun kan standse Abigails ødelæggelse af Salem, hvis han afslører sin utroskab. Dette vil dog koste ham hans gode navn og fordærve hans gode omdømme, og Proctor er frem for alt en ærekær mand med et godt rygte. Afslutningsvist forsøger han dog igennem Mary Warrens vidneberetning at bevise, at Abigail er en bedrager og at hun hele vejen igennem stykket har løjet og manipuleret befolkningen i byen og dommerne. Dette forsøg fejler dog, og han bliver nødt til at tilstå sit utroskab offentligt, imens at han forsøger at bevise at Abigail er en ”whore” og at man ikke skal tro på hende:

”Proctor ”It is a whore” (…)

Proctor: Oh, Francis, I wish you had some evil in you that you might know me. A man will not cast away his good name. You surely know that (…) A man may think God sleeps, but God sees everything, I know it now. I beg you sir, I beg you – see her what she is. My wife my dear good wife, took this girl soon after, sir, and put her out on the highroad (…) She thinks to dance with me on my wife’s grave! And well she might, for I thought of her softly. God help me, I lusted, and there is a promise in such sweat. But is it a whore’s vengeance, and you must see it; I set myself entirely in your hands. I know you must see it now” [33].

Denne scene markerer klimakset i stykket (eller peripeti= det afgørende vendepunkt, helten indser

sine fejl og falder), hvor Proctors kamp for retfærdighed nu overskygger hans frygt for at få besudlet sit omdømme. Denne omprioritering af moral gør ham i stand til at se, hvad der er nødvendigt at gøre. Han opdager for sent, hvad der er det rigtige at gøre, men nu er der ingen vej tilbage; i stedet for at Abigail og hekseanklagerne bliver afvist som et svindelnummer, bliver Proctor kaldt en løgner (da hans kone forsøger at dække over ham og beskytte hans gode navn ved ikke at tilstå, at hun kender til utroskaben), og herefter bliver også han anklaget for hekseri. Hans forsøg på ærlighed giver tilbageslag, og det ødelægger ham endeligt. Proctor

33

S.97 lin 24- s.98 lin 14. ”The Crucible”

Side 13

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 13 af 25 kommer først nu til erkendelse af, at han har ladet Abigail gå for vidt, og at ikke engang sandheden kan redde de uskyldige fra de reaktioner Abigail har fremkaldt i byen. I sin sidste akt, befrier Proctor sig selv fra det fængsel han har været fanget i, hvor han skulle beskytte sit navn, og nu kan han endeligt fordømme heksejagten. Han har chancen for at give en offentlig bekendelse af sin skyldighed, og han bukker næsten under da han afgiver en skriftlig tilståelse. Hans stolthed og frygt for at blive fordømt af offentligheden holdt ham fra at bekende sin utroskab i retten. I slutningen af stykket har han dog gennemgået en udvikling, og er nu mere ængstelig for sin personlige integritet end for hans offentlige omdømme. Han vil stadigvæk gerne redde sit navn, men han gør det ikke længere af frygt for offentligheden, men af personlige og religiøse årsager, og derfor nægter han at give en falsk tilståelse:

”Damn the village! I confess to God, and God has seen my name on this! It is enough (…) You came to save my soul, did you not? Here! I Have confessed myself; it is enough (…) God does not need my name nailed upon the church! God sees my name; God knows how black my sins are! It is enough! (…) Because it is my name! Because I cannot have another in my life! Because I lie and sign myself to lies! Because I am not worth the dust on the feet of them that hang! How may I live

without my name? I have given you my soul; Leave me my name!”^{34}

Proctor har i dette stykke en konflikt med sin samvittighed, idet han skal vælge imellem at bekende hekseri eller vælge galgen.

Dommerne og Hale har næsten overtalt ham til at bekende sig skyldig, men Proctor kan ikke få sig selv til at skrive under på tilståelsen. Proctor er ikke i stand til at vanære sine medfanger, fordi han ikke vil kunne leve med at være stukket af, imens de andre gik i døden. Desuden illustrerer det hans besættelse af sit gode navn. Proctor har nu opnået en sand forståelse af, hvad et godt ry betyder, og hvad der er nødvendigt, nemlig at sige sandheden, og ikke at lyve for at redde sig selv, hvilket er det som i sidste ende gør Proctor til en ”rigtig” helt.

Proctor er en meget intelligent mand, som er god til at ”læse” andre folk, og afsløre det de skjuler, men han er i konflikt med sin egen moral, selvom han ellers er ærbar og etisk på andre områder. Det er et symbol på hans dødelighed, da han vælger at blive ”martyr” for retfærdighedens skyld.

Af de centrale personer i stykket er Abigail Williams, mere end nogen anden, skurken. Hun fortæller løgne, manipulerer sine venner og hele byen, og er slutteligt skyld i, at 19 personer bliver sendt i døden. Igennem hele hysteriet i byen er motivationen for Abigail aldrig mere kompleks, end at det for hende handler om jalousi og at hævne sig på Elizabeth Proctor, så hun selv kan tage

34

S.123 lin. 33-37 – 124 lin 31-35 ”The Crucible”

Side 14

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 14 af 25 pladsen som John Proctors kone.

Abigail er en 17-årig, forældreløs og ugift pige, og er lavt placeret i det sociale hierarki (de eneste under hende er slaverne og andre sociale udskud). Hun er desuden stærkt traumatiseret efter at have været vidne til, at hendes forældre blev dræbt af indianere, hvilket kan være grunden bag at hun opfører sig som hun gør. Hun er præsten Parris’ niece, og var tidligere tjenestepige ved familien Proctor, indtil hun havde en affære med John Proctor. For pigerne i Salem er præsten og de andre voksne mænd Guds’ stedfortrædere på jord. Da pigerne så igennem retssagerne får lov til at opføre sig som om, de har direkte forbindelse til Gud, tager Abigail fuld udnyttelse af det for at opnå magt.

Ingen i byen kan nu vide sig sikre, da den mindste anklage fra Abigail kan få fængslet selv den mest velrespekterede indbygger i Salem. Hvor andre før så ned på hende efter rygterne om hendes utroskab med Proctor, har hun nu magten til anklage dem for den værste synd: at tilbede djævelen.

I slutningen af 1. akt siger hun: ”I want to open myself! . . . I want the light of God, I want the sweet love of Jesus! I danced for the Devil; I saw him, I wrote in his book; I go back to Jesus; I kiss His hand. I saw Sarah Good with the Devil! I saw Goody Osburn with the Devil! I saw Bridget Bishop

with the Devil!”^{35}

Denne udtalelse kommer efter at Tituba har kendt sig skyldig i at have begået hekseri. Abigail har igennem hele første akt været bekymret over risikoen for, at hun bliver vanæret for at udføre hekseri i skoven med sine venner. Tituba går til bekendelse, men giver et eksempel på en udvej, og Abigail gør det. Hun "tilstår" at have tilbedt djævelen, som ifølge teologien i Salem betyder, at hun er forløst og fri for skyld. Så som det næste skridt i at frikende sig selv for synd, beskylder hun andre for at være hekse, og dermed flytter hun byrden af skam fra sine skuldre til dem, hun anklager. De andre piger følge trop, da de ser at det virker for Abigail, og med dette mønster af hysteriske beskyldninger begynder heksejagten.

Abigail symboliserer i stykket den bibelske person Jezebel [36], da hun er drevet af trangen efter magt og sine seksuelle lyster.

I stykket er Abigails alder blevet hævet i forhold til den virkelige hændelse.

Præsten John Hale præsenteres i stykkets 1. akt, hvor Parris har tilkaldt ham for at undersøge

35

S.49 lin. 18 -22 ”The Crucible”

36

Jezebel var en bibelsk dronning 🡪 hustru til Ahab, der var konge af Israel; efter det gamle testamente var hun en grusom umoralsk dronning, som forsøgte at dræbe Elias og andre profeter i Israel (9. århundrede f.Kr.) Hun ”symbolisere” hævn, ondskab, utroskab og hor, og forbindes i dag med kontrollerende kvinder.

http://www.aboutbibleprophecy.com/p123.htm

Side 15

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 15 af 25 datteren Betty. Han bliver i akt 1 beskrevet som: “a tight-skinned, eager-eyed intellectual. This is a beloved errand for him; on being called here to ascertain witchcraft he has felt the pride of the

                                                         37
specialist whose unique knowledge has at last been publicly called for.” Han udtrykker meget

kendskab til hekseri og bliver kraften bag heksejagten, da det er ham, der hører folks bekendelser og opfordrer folk til at tilstå deres ”forbrydelser”. I stykket gennemgår han en meget drastisk udvikling. Da han hører John Proctors og Mary Warrens forklaringer, bliver han overbevist om at de fortæller sandheden, og at Abigail er en løgner. Under klimakset i 3. akt vender Hale sig imod heksejagten, det er dog for sent, og han kan nu intet stille op imod vice-sherif Danforth og teokratiet i byen.

I takt med at Hales tro på hekseri forsvinder, forsvinder hans tro på loven også, og i 4. akt er det ham, som opfordrer de anklagede til at tilstå, for at de kan redde deres liv.

Selvom Hale nu erkender ondskaben i heksejagten, er hans reaktion ikke at gå imod det, men at overgive sig. Han mener at overlevelsen er det vigtigste, uanset om det betyder, at man skal overgive sig til uretfærdigheden, hvilket er noget en ægte helt aldrig ville acceptere.

De største temaer i teksten er: rygter og omdømme, hysteri, intolerance, synd og skyld, løgn overfor sandhed og ikke mindst: det gode imod det onde.

I datidens samfund (ikke kun i Salem, men meget generelt for menneskesynet i tallet, også i Europa) var individet afhængigt at sit navn og et godt rygte. I miljøet i Salem spiller rygtet en så vigtig rolle, at frygten for at blive sat i forbindelse med noget negativt er altoverskyggende.

Folkene i Salem er så optagede af at bevare deres gode navn og rygte, at de baserer deres handlinger på at beskytte sig selv. I begyndelsen af stykket frygter Parris at Abigails suspekte handlinger og uroen omkring hekseri i forhold til hans datter Betty, vil kunne tvinge ham væk fra sit arbejde som præst:

”It must come out – my enemies will bring it out. Let me know what you done there. Abigail, do you understand that I have many enemies (…) There is a faction that is sworn to drive me from my pulpit. Do you understand that (…) Now tell me true, Abigail. And I pray you feel the weight of truth upon you, for now my ministry’s at stake, my ministry and perhaps your cousins life.

Whatever abomination you have done, give me all of it now, for I dare not to be taken unaware

when I go before them down there”^{38}. Det er ikke kun Parris som frygter for sin fremtid, samtidig

er John Proctor placeret i midten af det hele, da han har haft en affære og udadtil har et godt rygte,

37

S.37 lin.1-4 “The Crucible”

38

S. 19 lin.23-28 + s.20 lin.13-17 ”The Crucible”

Side 16

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 16 af 25 men i sit forsøg på at beholde sit gode navn ender han i døden.

I teksten spiller hysteri en stor rolle, da det er hysteri som splitter hele samfundet i Salem ad.

Hysteri frarøver folk deres logiske tankegang, og får folk til at tro at deres naboer, som de respekterer og kender så godt, pludselig udøver bizarre og utrolige forbrydelser, at de kommunikerer med djævelen, dræber børn osv. Folket i Salem accepterer hysteriet og bliver aktive medanklagere, da de nu har muligheden for at komme af med undertrykte problemer, synder, og eventuel vrede de har overfor deres naboer. Især Abigail bruger hysteriet til sin egen fordel, men også Parris misbruger det til at blive mere autoritær i byen, da han kan gå imod folk som Proctor, der stiller spørgsmål ved hans autoritære magt. Thomas Putnam får hævn over Francis Nurse, ved at få Rebecca Nurse anklaget for drabene på Ann Putnams ufødte børn. Hysteri hæver de normale regler man lever under, og tillader at folk kan udøve deres inderste mørke lyster under dække af, at de gør det rigtige og retfærdige.

Intolerancen ses først og fremmest i ”The Crucible” i form af at Salem er bygget på at teokratisk samfund, hvor kirken og staten er ét, og religionen er streng. Teokratiet betyder at moralske regler og statens love er et og det samme, imens synd og den individuelles sjæl er noget der vedrører offentligheden. Der er ikke plads til at være anderledes, eller fravige fra de sociale normer, hvis man ikke repræsenterer de moralske love, er man en trussel imod det bedste for samfundet, men

også en trussel imod Gud og ægte religiøsitet. Det er sort/hvidt, enten tilhører man Gud eller også

tilhører man djævelen, og hvis man gør modstand eller tænker anderledes, betyder det at man bryder reglerne, og så er det forbundet med hekseri og djævletilbedelse. Det er også det, som ligger til grund for heksejagten som det bliver sagt i akt 3:

”A person is either with this court or he must be counted against it”. Heksejagten er et symbol for den intolerance der præger samfundet, og heksejagten bliver nu en måde man kan genopbygge samfundets værdier og renhed.

Da samfundet i Salem bygger på religion, er heksejagten en mulighed for de pressede indbyggere i Salem til offentligt at indrømme sig deres egne og andres synder. Skyld har i lang tid presset byen, og synderne hænger som en mørk sky over indbyggerne. Da indrømmelserne kommer på tale, er det en lettelse for de, som tidligere ikke kunne få afløb for deres indrømmelser. F.eks. er Proctor tynget af sin utroskab, imens Hale arbejder for at underminere retssagen, han var med til at skabe, for at slippe for sine synder. Den ultimative ironi i heksejagten er ikke kun, at ”synden” hurtigt blev værre end den oprindelige forbrydelse, men at der (set med nutidens øjne) slet ikke var nogen forbrydelse til at begynde med. Intolerance er tæt bundet sammen med undertemaet religiøs

Side 17

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 17 af 25 ekstremisme, da plottet er tæt knyttet til puritanernes idealer om renhed, gudsfrygt, og strenge straffe, da dette samfund var baseret på at man skulle leve helt dydige liv uden synd. Selv små afvigelser fra disse idealer repræsenterer en afvigelse fra de guddommelige love og regler, og kan straffes med tortur og død.

I ”The Crucible” er der en konstant konflikt imellem løgn og sandhed og retfærdighed overfor uretfærdighed. Abigail er den person i stykket, som bedst forstår at spinde et net af løgne til sin egen fordel; hun fingerer dæmoniske besættelser og lokker resten af pigerne til at opføre sig på samme måde, hun planter falske beviser for hekseri i Elizabeth Proctor hjem i håb om at sende hende til galgen, hun manipulerer dommerne og nægter at have et forhold til Proctor. Måske den mest dystre handling finder sted, efter at en halv snes borgere er blevet hængt; Abigail stjæler Pastor Parris’ livsopsparing og løber væk, for aldrig at blive hørt fra igen.

Løgnene hænger tæt sammen med folks skjulte dagsorden og behov for syndebukke.

Konsekvensen af synd og forseelser i det puritanske samfund var barske straffe, f.eks. død eller bandlysning. Mange så dette som en tung byrde og skød derfor skylden på den mest sandsynlige kandidat. Oveni udvikler dette sig til, at enkelte personer falsk beskylder deres naboer for hekseri for at få deres jord, ejendom, eller endda elskere.

Linjerne mellem det gode og det onde er flot illustreret i ”The Crucible”. I den mest simple forstand vinder de gode fyre i dette spil. Der er mange af ”de gode” som dør, men de dør som retfærdige syndere for Gud. "God" er repræsenteret af dem, der står for en retfærdig sag, der fortæller sandheden, og omvender sig fra deres synder, og gør det rigtige selv når de har modgang. Folk som Rebecca Nurse, Martha Corey, John Proctor, Pastor Hale, og Giles Corey er alle mennesker med fejl, men det betyder i princippet ikke noget da de står for de ”rigtige” ting. "Ondt" er repræsenteret af de folk der lyver, uretfærdigt anklager andre, eller søger hævn. Folk som Pastor Parris, Abigail Williams, og Putnam er alle selviske og forsøger at vinde ved at udnytte andres fejl, og det er den primære årsag til de dødsfald, som sker i denne historie. Domstolen, og især dommer Hathorne, er en helt anden sag. Retten er til for at genkende og beskytte det gode, mens den afslører det onde. I stedet bliver domstolen flyttet af andre kræfter og bliver drevet af stolthed til at støtte det onde. Arthur Miller sætter det gode op imod det onde, men afgrænser ikke tydeligt mellem de to, det gode vinder på sin vis dog, for en ret høj pris.

Symbolikken i ”The Crucible” er især forbundet til betydningen af titlen. Crucible betyder en smeltedigel, eller en beholder, der kan tåle høj varme og kan bruges til at smelte f.eks. metaller.

Crucible kan også betyde en stor prøve eller analyse. Forholdet mellem Abigail og Proctor er

Side 18

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 18 af 25 fremhævet via billedsprog, som er forbundet med begrebet smeltedigel. Forholdet, der er baseret mere på begær end kærlighed, er noget Proctor dybt fortryder, og som hele tiden nager hans samvittighed. Varme og ild er symboler, der er stærkt forbundet med en smeltedigel, og Arthur Miller bruger denne symbolik flere steder i teksten:

Abigail: ”you clutched my back behind your house and sweated like a stallion whenever I came

near!”^{39}

Senere hen siger Abigail også:”I have a sense for heat, John(…)and I have seen you (…) burning in

              40
your loneliness.” Forholdet mellem Proctor og Abigail sammenlignes med en smeltedigel, fordi

det repræsenterer den høje temperatur og de kemiske reaktioner, der kan finde sted i en smeltedigel. Forholdet mellem Abigail og John er vist med meget kontrast til Johns kone Elizabeth, som er en kold og nådesløs kvinde. Forholdet mellem John og Elizabeth er koldt, fjernt og anspændt, uden lidenskab eller varme. På trods af hans lidenskabelige følelser for Abigail, indser Proctor, at han ikke må bukke under for dem igen. Denne beslutning ender deres forhold og slukker for ”varmen” mellem dem.

I 3. akt bliver brand og varme igen brugt, da dommer Danforth siger til Proctor:

”We burn a hot fire here; it melts down all concealment” [41].

Smeltedigelen, branden og ilden bliver brugt som symbol på noget, der fjerner fortielse og hemmeligheder. Når noget bliver brændt ned og afslører det, der har været gemt.

Generelt kan hele teksten ses som et symbol på Mccarthyismen. I ”The Crucible” hævder folk, at der er hekse, og at djævelen har besat dem. Under McCarthyisme blev tilfældige folk beskyldt for at være kommunister. Hvis du ikke kunne lide nogen, var alt du skulle gøre at lyve, og sige at de var kommunister. Det samme er tilfældet i ”The Crucible”. Hadet ulmer bag facaden, og rygter og hævn er skyld i at 19 personer bliver anklaget og dræbt som hekse til andres fordel. Stykket blev skrevet som en reaktion på Mccarthyismen og for at vise, hvor latterligt det egentlig var. I slutningen af spillet er folk begyndt at indse, det er gået for vidt. Dette er det samme som skete under Mccarthyismen, idet Mccarthys "heksejagt" endte, da folket mistede tilliden til Mccarthy, og mente han var gået for langt.

Arthur Miller minder i dette drama sine læsere om en af de værste hændelser i USA’s historie, og fortæller at man skal passe på disse ”heksejagte” også i nutiden. Arthur Miller minder os om at intet

39

S.29 lin7-8 ”The Crucible”

40

S. 29 lin. 18-21 ”The Crucible”

41

S.81 lin. 30-31 ”The Crucible”

Side 19

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 19 af 25 menneske er perfekt, men at alle begår fejl, men ved at indse disse fejl kan vi rense os selv, og gøre hvad der er rigtigt.

Side 20

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 20 af 25

Diskussion af The Crucible i forhold til Mccarthyisme

The Crucible er skrevet af Arthur Miller, og er et stykke fiktion inspireret af den kendte heksejagt i Salem, Massachusetts. En af de basale grunde til at skrive stykket var at parodiere McCarthyismen i USA, hvor decideret jagt efter kommunister var udbredt; under denne periode var Arthur Miller selv en af de ”forfulgte”, da han var stærkt antikapitalistisk og pro-socialist.

Miller skriver selv i starten af bogen [42], at dramaet ikke er historisk korrekt i den term, som bruges af historikere. Han har med sin kunstneriske frihed reduceret antallet af piger som står bag anklagerne, han har hævet Abigails alder og han har skåret antallet af dommere ned til 2, som begge er symboliseret i Hathorne og Danforth. Personernes skæbner er dog præcis de samme som efter den historiske model, og der er ingen personer i dramaet, som ikke spiller den rolle som de gjorde historisk set. Personkarakteristikkerne er baseret på få breve og dokumenter fra retssagen.

Dramaet kan derfor ikke bruges som en autentisk historisk kilde, men kan bruges til at illustrerer og belyse hvordan heksejagten i Salem opstod og endte som den gjorde.

Personerne er derfor Millers egen kreation, tolket ud fra hvad han har kunnet finde af oplysninger.

For at kunne se Arthur Millers holdninger i ”The Crucible” er det vigtigt at vide nogle ting om ham:

Arthur Miller blev født i 1915 [43] i Harlem i New York som 2. barn ud af 3 børn, af de polsk-jødiske emigrerede forældre Isidore og Augusta Miller. Faderen var en moderat velhavende forretningsmand, ejede en kvindetøjsbutik og beskæftigede 400 personer. Under børskrakket i 1929 mistede familien næsten alt og flyttede til Gravesend i Brooklyn (en betydeligt fattigere bydel end den de først kom fra).

I 1956 og 1957 blev Miller stævnet af ”House Un-American Activities” udvalg, og blev dømt for foragt for Kongressen for hans afvisning af at identificere andre forfattere, som mentes at være kommunistiske sympatisører. Det følgende år blev dommen omstødt af den amerikanske appelret.

Miller har som person selv oplevet ”heksejagten,” man havde på jøder under 2.verdenskrig, som førte til at utroligt mange jøder blev udryddet, og senere hen set hvordan ”heksejagten” på kommunister udviklede sig i USA. Jeg mener derfor at det er fuldstændig gennemtænkt, at Miller vælger at skrive ”The Crucible” som respons på den usikkerhed, som prægede USA efter 2.

Verdenskrig. Ligesom de politiske og religiøse forhold i Europa i 1400 til 1600-tallet gjorde befolkningen utryg, skete det samme i 50’ernes USA, da man var inde i en periode med høj arbejdsløshed og ikke mindst Den Kolde Krig, som lagde pres på samfundet og regeringen.

Mccarthyismen opstod som en reaktion på denne usikkerhed, og var et forsøg på at undgå at USA

42

A Note on the historical accuracy of this play s.11 “The Crucible”

43

http://www.neh.gov/whoweare/miller/biography.html

Side 21

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 21 af 25 skulle havne i socialisternes kløer (og i værste tilfælde opnå tilstande som i Sovjetunionen under Stalin.)

Det historiske indhold af ”The Crucible” er stadigvæk relevant den dag i dag, og jeg mener at teksten stærkt afspejler Arthur Miller og hans forhold til Mccarthyismen.

The Crucible tager to af de værste øjeblikke i amerikansk historie, og bruger dem til at illustrere, hvilket pres samfundet ligger på individet, for at individet makker ret.

Miller var i stand til at se lighederne mellem McCarthy-tiden og puritanerne i Salems handlinger, og selvom heksejagten i Salem var hændt over 200 år, før ”The Crucible” blev skrevet, var den stadigvæk så relevant, idet at den afspejlede McCarthy-tiden, hvor forfølgelsen af pro-socialister og kommunister foregik på næsten samme måde. Ligesom Mccarthy, der opfattede alt kommunistisk og socialistisk som anti-amerikansk, troede puritanerne i ”The Crucible” at alt uforklarligt var djævelens værk. Det førte i begge tilfælde til at ”myndighederne” krævede befolkningens tilslutning, og ellers medførte det straf.

Der er mange ligheder imellem Mccarthyismen og ”The Crucible”, og en af de vigtigste er, at der begge steder er tale om personer, som bliver falsk anklaget for handlinger de ikke har begået. I ”The Crucible” vil en falsk tilståelse redde dit liv, men ødelægge dit rygte, og det samme gjorde sig gældende under Mccarthyismen; selvom personen ikke blev dømt, blev deres image blive ødelagt, og de ville aldrig blive set i samme lys igen. Under Mccarthyismen valgte nogle personer at samarbejde, imens andre, f.eks. Miller, nægtede at give efter for afhøringen, og nægtede at nævne navne. Uanset om man falsk eller retmæssigt blev afsløret som kommunist, eller valgte eller ikke valgte at angive andre, blev man sortlistet fra potentielle jobs i mange år efterfølgende.

Under Maccarthyismen og heksejagten i Salem, opstod der en presset situation, idet at man forsøgte at afsløre andres hemmeligheder og synder. Folk kunne se en personlig gevinst ved at angive andre, så de fik et blakket ry. I akt 3 i ”The Crucible”, er der en konfrontation imellem Giles Corey og Thomas Putnam, idet Corey vil bevise, at Putnam udnyttede andres tab for egen vindings skyld.

Denne konflikt er parallel med Mccarthyismen, idet mange af de anklagede under Mccarthyismen var folk med høje positioner og meget magt, og en del personer ville kunne have udnyttet disse tab.

I begge situationer er der tale om folk, der vil gøre hvad som helst for at opnå magt og en højere position, og decideret vil gøre alt for at få hvad de ønsker.

En af de andre ligheder imellem heksejagten i Salem og Mccarthyismen er personerne. I ”The Crucible” er det Abigail (med opbakning fra gruppen af piger og senere hen dommerne) som pga.

jalousi og hævn anklager Elizabeth Proctor for at være heks, imens man under Mccarthyismen

Side 22

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 22 af 25 begynder folk at udnytte kommunistforskrækkelsen som en måde at slippe af med en rival, også til egen fordel. I ”The Crucible” afspejler John Proctor også holdningen imod Mccarthyismen, idet han symboliserer helten, der kæmper for frihed, men dør med sin integritet i behold, på samme måde som Miller, der nægtede at angive andre under afhøring for at redde sig selv, imens at Abigail og gruppen af piger afspejler Maccarthy og hans undersøgelseskomite som anklager folk.

Selvom der er mange ligheder imellem ”The Crucible” og Mccarthyismen, er der også forskelle.

I ”The Crucible” er det for alle i byen tilladt at anklage og dømme andre, imens det under Mccarthyismen kun var Mccarthy og hans undersøgelseskommission, som kunne anklage folk, og offentligheden havde ikke noget at skulle have sagt. I ”The Crucible” bliver de dømte hængt som straf for deres hekseri, imens man under Mccarthyismen dog ”kun” fængslede og sortlistede folk, der blev dømt skyldige. Det at heksene i ”The Crucible” bliver hængt, kan måske også være ment som en advarsel fra Miller, idet han forsøger at vise hvor slemt det kan udvikle sig, hvis man lader situationer som disse gå over gevind.

Til slut kan jeg konkludere, at Arthur Miller helt bevidst har lavet en sammenhæng imellem Mccarthyismen og hekseprocessen i Salem. Grunden til dette kan være, at begge perioder beviser, hvordan menneskets moral kan ødelægges af massehysteri. Litteratur kan effektivt fremhæve og kritisere fejl, som er begået i fortiden, med håb om at disse aldrig vil gentage sig. ”The Crucible” er på mange områder historisk troværdig, da den tager udgangspunkt i hekseprocessen i Salem, som Arthur Miller selv vidste meget om. ”The Crucible” er dog ikke et drama som primært fortæller om hekseprocessen i Salem, men derimod en kritik af 50’ernes kommunistforskrækkelse og er en fortælling om hvordan sådanne hændelser gentager sig på forskellig vis.

Side 23

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 23 af 25

Perspektivering

Heksejagte og troen på magi, findes stadigvæk i visse dele af verden. Især i Afrika har man hørt om hekseforfølgelser og troen på sort magi, hvilket der blev lavet en dokumentarfilm om ”Afrikas Børnehekse”. I filmen "Afrikas børnehekse" følger man en britisk hjælpearbejder bosat i Nigeria, hvor han har oprettet et hjem for børn, der er blevet forladt af deres familier. Børnene er anklaget for at være onde hekse, der har udøvet sort magi. De er ofte blevet brændt, vansiret med syre, skamferet med macheter og efterladt for at dø af sult.

I store dele af øst- og centralafrika bliver hvide albinoer jagtet og myrdet af landsmænd og heksedoktorer, som bruger deres kropsdele til sort magi. Troen på at en mikstur lavet af en albinos blod eller kropsdele blandet med urter, kan være helbredende eller gøre den der indtager det, rig, er stadigvæk udbredt blandt mange afrikanere, og derfor jagter folk, der tror på heksekunst, albinoerne og lemlæster og myrder dem.

Der er dokumenteret ca. 50 [44] drab på albinoer i løbet af de seneste år.

Forfølgelse og et behov for syndebukke har altid eksisteret, og gør det stadigvæk. Det er set tidligere i historien med jødeforfølgelser, både under den sorte død, og under 2. verdenskrig, var det jøderne som blev forfulgt, beskyldt og dræbt.

I nyere tid har vi stadigvæk et behov for syndebukke til at tage skylden for den usikkerhed der præger samfundet. I Europa ser vi det nu i form af ”fremmedhad” eller angst overfor udlændinge.

Trods informationer og viden, er der mange som ikke kan skelne imellem fundamentalister, terrorister og almindelige muslimer, hvilket fører til utroligt mange negative historier om udlændinge i medierne. Vi ser også ”hekseforfølgelser” nu når vi udelukker grupper som f.eks.

rygere eller overvægtige, og samfundet har efterhånden taget den drejning at det er socialt acceptabelt ikke at respektere disse grupper på ”lige fod” med ”alle os andre”. Rygere, indvandrer, overvægtige, pædofile, kriminelle osv. Symboliserer i vores samfund nu noget ”ondt” som vi forsøger at distancerer os fra, imens at vi fralægger os ethvert personligt ansvar og ikke længere ser de ”fejl” vi selv begår.

44

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/09/02/075406.htm

Side 24

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 24 af 25

Konklusion

1600-tallets heksejagt udsprang af datidens utryghed i befolkningen. Tiden var præget af konstante ændringer, og i en tid hvor man ikke længere vidste, hvad der var rigtigt og forkert, havde man brug for syndebukke til at påtage sig andres skyld og synd. Heksejagten spredte sig overalt i Europa, men det var områder som Sydvesttyskland og Skotland, hvor man brugte masseprocesser, at flest blev beskyldt for hekseri og dræbt. Alt i alt blev ca.50.000 uskyldige dræbt, som følge af disse hekseprocesser. Hekseforfølgelserne spredte sig med pilgrimmene til USA, hvor hekseprocessen i Salem blev skyld i, at 19 blev hængt, imens omkring 150 i alt blev anklaget.

I 50’ernes USA opstod Mccarthyismen som fik til mål at udrydde alt anti-amerikansk og kommunistisk. Dette blev senere kendt som kommunistforskrækkelse eller ”The Red Scare”, og førte til at utroligt mange uskyldige blev fyret og fængslet, fordi man mente at de forsøgte at ”undergrave” det amerikanske samfund.

The Crucible er et drama skrevet af Arthur Miller, baseret på hekseprocessen i Salem. Igennem stykket beskriver Arthur Miller, hvordan massehysteri, løgne og omdømme fører til, at et helt samfund bryder sammen, og koster 19 mennesker livet. Arthur Miller arbejder i stykket med en masse temaer og symboler, som hentyder til tilstandene under 50’ernes USA, og stykket er ment som en parodi på datidens ”heksejagt”, og som en advarsel for hvor slemt det kan udvikle sig.

Heksejagte ses stadigvæk den dag i dag både ”slemme” tilfælde som hekseforfølgelserne i Afrika, men også de mere ”uskyldige” som den udelukkelse vi ser af rygere, indvandrer og kriminelle herhjemme, og det er nok noget som aldrig helt vil forsvinde.

Side 25

[navn fjernet] 3.b SRP 2011 Engelsk A/ Historie A: Hekseprocesser

Side 25 af 25

Litteraturliste:

Hovedværk:

Miller, Arthur: The Crucible (Drama)

Penguin Books 1968

Historiemateriale:

Andersen, John; Andersen, Torben; Was, Thomas: Hekseprocesser I Europa

2008 Forlaget Emil; 2. udgave 1. oplag

Afsnittet: Hekseprocessernes Baggrund s. 6-19

Briggs, Robin: Witches & Neighbours

2002, 2. Udgave Blackwell Publishers ltd.

Burns, William E.: Witch Hunts in Europe and America

2003, Greenwood Publishing Group

Henningson, Gustav: Fra Heksejagt til Heksekult

1984, Nordisk Forlag A.S Copenhagen.

Afsnittet: Den Europæiske hekseforfølgelse s.23-30

Kilder taget fra denne bog:

c) Af Jesuiterpateren Solartes rapport til ordenens overhoved i Kastilien om en rejse til det hekseplagede område Bilbao, den 17. jan.

1611

s. 81-83

e) Pamplonabispen Antonio Venegas de Figueroas rapport til den spanske storinkvisitor i Madrid om hekseforfølgelsen i Pyrenæerne, Pamplona den 1. april

1611 (uddrag) s.84-89

Norton, Mary Beth: In The Devil’s Snare

Udgivet i USA i 2002 af Alfred A. Knopf – Random House Inc.

Links

http://www.neh.gov/whoweare/miller/biography.html: Info om arthur miller
http://www.leksikon.org/art.php?n=1696: Info om Mccarthyismen

Til afsnittet om perspektivering, hekseforfølgelser i afrika:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/255133:Kirke---tro--Vi-forfoelger-stadig-hekse
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/09/02/075406.htm
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/337113:Udland--Hekseri-kommer-frem-fra-sit-skjul