SRP: Køb af Identitet ved Forbrug i Samfundsfag og Engelsk

Side 1

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

Indholdsfortegnelse

ADSUr aC sisisscisessssaasscanssi vosiescévteecanvnnsersenevscaeconsee rosvscrstovsesaressa ces ceneatsstusessosnenecare ee sesceevecsessseasaasaaeesuxraes2,

Inde QING sissssssssasssevisasscesencacsnnvnescevawacevsuces EDITED eASNCEOESSD' renenn uonenvavesvarsnana nerd

Generel introduktion Formal Struktur

Giddens og Bourdieus teorier om identiteten …..........00ss ss sssessses seestosessss rens enken sen panser nen are see re sd

Bourdieu: habitus, felt og Kapital... ..cccsseseseceesseesenceeseecensneareeesseeseecessecateeesserseesssanseesneeeS Giddens og den refleksive identitet..... be cesaeeceseeeseeeesecenanesenseeeeseaeseuaeeteaneneneseee Delkonklusion: Forskelle og ligheer’ss.sesssssssssssessossesssesssseiascsssosssstessdnacdeseeceeseescnssesecnacees

Kulturelle forskelle og ligheder: Storbritannien vs. Danmark......scssssssssesesssessesesssestscasseeceeens 8

Statistikker roserne . 8-9 Hofstede og kulturdimensioner Forskel:i velfeerdsmodel le pisssssesssesessveevsanrossssexesuysensesrsestvsosecveusancasecccsvesueaunaaaasaaaeerseseaa ie sins 12 DelkOnKI]USION .....eceesecccscssseesescscscssescssceesesscscsesesascesscseecsecsesacescsessassusevatsseecaceassecgesersesseaceass 12-13

Sammenhængen mellem identitet, forbrug Og kultur css nerne snes 13

Bourdieu og Giddens om forbrugog identitet 5565 arrangere 13-14 Hypotese £ På baggrundaf Bourdieu osse 14-15 Hypotess 2: Pa bageriitidaf Giddens sorry progress 15 Hypotese 3 HYPOtOSE 4... ..nreccsencersrersnsvecconssesaranesoneatsnesevsacsendeecnesotesstensscantneasaenetesbarsessacccacasseerseceenneentesenveen LG Hypotese 5 .o...ecececscesecccrseeeseesseseseeseaescsssneneneacsnsessnesescarseesseaeecsuensarevensueaeeeveneaessieseeeeseeseaneesees 16 Vurdering og diskussion.......ccscssesecsesenseseecssssssetscssssssassssssescaseseasesseseeeneeessseeceel On 17 Konklusion sss scosesoss sas sensse sessveravcasaoverssuearvsona was sconinsoussive csvsne 8 Perspektlyeringsiesescasererscsvoes steer sussssecersneni asp aaa Ness

BIER cornssscevonsssarvsssentssesssessnvasnrsnvsss vercareusserecoussonvsvesurssunsrstotvarseeuyessy svavervspesticonyserasmupsgueqe nerve rcsvin ene OF 22

Litter atur ll ste vs0s.isssesesessenssessasssesnesussussaissvsavsansevanvsanasssesu rs seviesaviseasanveitsinns acsssvessinaasissersenreaneresere LO

Side 1 af 2

Side 2

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

% Abstract

During the period 1950-2000, most economies have experiences a steady growth, which have lead to an increase in the private consumption as well. As a result of the globalization, we experience a new kind of identity along with a new type of consumer, where consumption is no longer determined by our needs. But how then is our consumption characterized? Today the individual is more detached from external structures, and we are forming our identity ourselves through reflexivity and choices of lifestyle. This way, consumption becomes a part of our identity, because we express something about ourselves through the things we consume. But to just what degree is the individual set free -is the individual not necessarily influenced at all by the surrounding structures in the formation of identity? To this question, numerous sociologists have reached different conclusions. Among these are (perhaps the most recognized) Bourdieu and Giddens who both deal with the relation between structure and agency. Their theories can be used as a set of tools to discuss the connection between culture, identity and consumption, which is the main focus in this paper. To concretize the parameter within which this discussion is to take place, it is necessary to focus on two specific cultures: Here the Danish and British culture is chosen. In the examination of these, this study shows a lot of differences between the two cultures, but does this affect the consumption in any way? It is the purpose of this study to present different hypotheses about this. Can we expect to see a difference in the consumption in each country, as a result of the culture? The answers to this depend on which sociologist you endore, because Bourdieu and Giddens disagree on the relation between agency and structure, and therefore also whether the culture is influencing the formation of the identity.

Side 2 af 23

Side 3

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

% Introduktion til opgaven

Generel introduktion

Efter 2. Verdenskrig er forbruget vokset i takt med den stigende velstand i det meste af den vestlige verden. Samtidig har globaliseringen medført, at sociologer i dag karakteriserer identiteten på en ny måde: Individet er mere løsrevet fra ydre forhold, og danner mere eller mindre selv sin identitet. Forbrugerens præmisser har som resultat af globaliseringen, med kreditkort, online shopping, supermarkeder, storcentre, tv- shopping kanaler o.1., ændret sig, og ifølge samtidens sociologer er forbrugerkulturen ikke længere karakteriseret af behov. Men hvad er det så der bestemmer vores forbrug? Og hvordan hænger kultur, identitet, livsstil og forbrug i dag sammen?

For at undersøge dette, er det nødvendigt at sammenligne to samfund med nogen lunde samme økonomiske udgangspunkt (dvs. har oplevet samme velstandsstigning), men hvor kulturerne adskiller sig. Her er det mest nærliggende at udvælge det danske og det britiske samfund.

Formål

På baggrund af denne kontekst er det opgavens formål at belyse forbrugets nye betydning for identiteten, samt at diskutere hvordan den danske og britiske kultur på hver deres måde igennem borgernes identitetsdannelse påvirker forbruget, idet kulturen til en hvis grad internaliseres i forbrugeren. Målet med opgaven er til sidst en opstilling af hypoteser om forbrugsmønstrene i hver af de to kulturer, der herefter vurderes og diskuteres.

Struktur

Opgaven disponeres således, at der lægges ud med en redegørelse af sociologerne Giddens og Bourdieus teorier, med henblik på en karakterisering af identiteten, hvorefter der følger en analyse af de kulturelle forskelle og ligheder, dansk og britisk kultur imellem. Denne tager afsæt i indsamlede statistikker om de to kulturer samt i Hofstedes kulturteori, der derfor først vil blive redegjort kort for, før denne kan bruges til analysen. Herefter præsenteres, med inddragelse af Bourdieu og Giddens, en diskussion af kulturernes betydning for identiteten og individets forbrug. Diskussionen løftes, på grund af manglende empirisk materiale, op på et teoretisk plan, og består af en række hypoteser der diskuteres og vurderes. Ydermere vil der til sidst i opgaven forekomme en samlet konklusion med henblik på problemformuleringen, og med inddragelse af de under vejs opnåede delkonklusioner, samt en perspektivering der åbner op for videre arbejde med problemstillingen.

Side 3 af 23

Side 4

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009 Ørestad Gymnasium

+ Giddens og Bourdieus teorier om identiteten. Målet med denne del af opgaven er en redegørelse af Giddens og Bourdieus teorier, med henblik på at disse senere kan bruges som værktøj i en diskussion af identitetens sammenhæng med forbrug og kultur.

Bourdieu: habitus, felt og kapital

Pierre Bourdieu (1931-2002) er en fransk sociolog, der har udviklet et begrebsapparat til analyse af de sociale felters dynamik og med hvilket han forsøger, at udvikle en formidlende instans, der kan opløse modsætningen, mellem sociale strukturer og enkelte individer. Begreberne i Bourdieus sociologiske arbejde er vævet sammen i ét sammenhængende teoretisk kompleks, men på trods af deres interdependens, er det kun visse af begreberne der er relevante i forhold til denne opgave, og som derfor her vil blive forklaret.

Det mest centrale begreb som Bourdieu indfører er habitus, der kan oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som et individ eller en gruppe orienterer sig efter — kort sagt en form for "praktisk sans”. Habitus er de kropslige og kognitive strukturer, som sammentenker de underliggende sociale og mentale strukturer, der foregår pa et ubevidst plan og virker styrende pa menneskers handlen. Habitus er således en internalisering af eksterne strukturer i individet, som opererer indefra individet. Dette betyder, at habitus er den enkelte aktgrs ubevidste made at tænke, bedømme og handle på, som et resultat af individets baggrund f.eks. hvad angår opdragelse og uddannelse.

Bourdieu inddeler de sociale klasser i tre hovedkategorier: den øvre middelklasse (dominerende), den nedre middelklasse (smaborgerskab) og den nedre klasse (den dominerede). Tilhgrsforhold til en klasse bestemmes af besiddelsen af kapitalformer.2 Gennem opvæksten i forskellige klasser udvikler vi forskellige kulturelle vaner i form af værdibegreber, normsystemer og sprogbrug som internaliseres og udspilles gennem habitusen.? Forskellige eksistensbetingelser kan derfor resultere i forskellige habituser, hvilket overordnet set udmønter sig i distinkte livsstile. Ifølge Bourdieu kan habitus ændres, hvilket dog kræver en større omlægning af individets liv.

Bourdieu beskriver samfundet som et socialt rum, hvor individerne spiller om positioner, der bestemmes af deres relative mængde kapital og som giver adgang til kapital og dermed mulighed for endnu bedre positionering.” Samfundet er dog ikke et stort homogent socialt rum, men er opdelt i forskellige rum, som Bourdieu kalder felter, inden for hvilke spillereglerne (dvs. kravene til kapital for bedre positionering) kan være meget forskellige. Her indfører Bourdieu desuden begrebet doxa, der dækker over de uskrevne ”spilleregler” og procedure, som er gældende inden for et bestemt felt, og som aktørerne derfor er

1 Bourdieu & Wacquant: An Invitation to Reflexive Sociology” 1992, p. 107-117"

2 Bourdieu & Wacquant: An Invitation to Reflexive Sociology” 1992, p. 29-30 og 106-107 7 Bourdieu & Wacquant: An Invitation to Reflexive Sociology” 1992, p.111

4 Bourdieu & Wacquant: An Invitation to Reflexive Sociology” 1992, p. 123-125

Side 4 af 23

Side 5

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009 underlagt.5 Kampen om anerkendelse er menneskets største drivkraft og en fundamental dimension i menneskelig samvær, og det er således magtkampen mellem de forskellige positioner, der er drivkraften i feltet. Det betyder, at alle mennesker vil søge at skabe sig en bedre positionering, inden for de felter de færdes. Den dominerende vil søge at reproducere dominansforholdet, mens småborgerskabet og den nedre klasse vil søge at ændre dominansforholdet, f.eks. ved at uddanne sig og der opnås større kulturel kapital.6

Bourdieu definerer kapital som en aktørs ressourcer og kompetencer, som giver en relativ mulighed for at udøve magt og indflydelse på et felt.” Ved introduktionen af begrebet om kapitalformer skelnes der mellem tre grundformer: kulturel, økonomisk og social kapital. Herudover eksisterer en fjerde kapitalform, som grundformerne kan fremtræde i: den symbolske kapital. Kapitalens relative værdi afhænger af det felt, som den bringes i spil i, det vil sige det felt hvor aktgren færdes. & Økonomisk kapital er penge og materielle ressourcer. Denne kapitalform er bl.a. betydningsfuld, fordi den giver adgang til symbolsk kapital, der kan styrke agentens position, f.eks. ved at købe en smart bil.

Kulturel kapital dækker over uddannelse, opdragelse, værdier, finkulturelle færdigheder - dvs. kendskab til at tolke kulturens referencepunkter således at man kan begå sig i samfundets magtfelt. Besiddelse af kulturel kapital kan som økonomisk kapital føre til en position i den dominerende pol af det sociale rum.?

Social kapital er et tilhørsforhold til en specifik gruppe, slægt m.m. der giver et bestemt socialt netværk. F.eks. at tilhøre en magtfuld slægt eller have gået på en anerkendt skole.

Symbolsk kapital kan f.eks. være at have ry og prestige. Det der skaber den symbolske kapital, er, at individets opfattelse tillægger grundkapitalformerne noget mere, f.eks. når en kvinde altid bærer dyre smykker, så medfører den økonomiske kapital her en symbolske kapital i form af prestige. Vi sender altså signaler til vores omverden igennem forskellige ting som f.eks. påklædning. 19

Giddens og den refleksive identitet

I sin samtidsdiagnose anvender sociologen Anthony Giddens (f. 1938) begrebet det ”posttraditionelle samfund”, som han bruger til at betegne et samfund hvor traditionen hele tiden udfordres. Det er vigtigt at bemærke, at Giddens i modsætning til andre af samtidens anerkendte sociologer ikke kalder samfundet for post-modernistisk, da hans vægt netop ligger på udfordringen af traditionerne, som medfører et refleksivt, udadvendt samfund.11

I præmoderne, traditionelle samfund var identiteten ifølge Giddens i høj grad bestemt af slægtskab, køn og social status, og han fastslår, at identiteten var mere eller mindre fastlagt og præget af arv og miljø. Giddens

5 Bourdieu: “Practical Reason: On the Theory og Action”, 1998 p. 57

6 Bourdieu: ”Practical Reason: On the Theory og Action”, 1998 p. 26

7 Bourdieu & Wacquant: An Invitation to Reflexive Sociology” 1992, p. 86

8 Bourdieu: ”Practical Reason: On the Theory og Action”, 1998 p. 16

? Bourdieu: “Practical Reason: On the Theory og Action”, 1998 p. 35

10 Bourdieu: “Practical Reason: On the Theory og Action”, 1998 p. 102-104

1 Giddens: "Modernity and self-identity: self and society in the late modern age“, 1991 p. 16-21

Side 5 af 23

Side 6

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009 mener, at identiteten i dag kan karakteriseres helt anderledes, som resultat af globalisering og far altså en større frihed. Friheden medfører dog også at identitetsdannelse i dag mere forbundet med en konstant række af valg, i modsætning til tidligere, hvor den netop var bygget op omkring en kerneidentitet, der var forhåndsbestemt.

”Even those who would say that they have never given any thought to questions or anxieties about their own identity will inevitably have been compelled to make significant choices throughout their lives, from everyday questions about clothing, appearance and leisure to high-impact decisions about relationships, beliefs and occupations. Whilst earlier societies with a social order based firmly in tradition would provide individuals with (more or less) clearly defined roles, in post-traditional societies we have to work out our roles for ourselves, "12

Giddens opererer i denne forbindelse med begrebet 'selvidentitet’, som han definerer som en konstant proces hvor identiteten produceres og reproduceres i kraft af aktgrernes handlinger:

“But what exactly is self-identity? (...) The ‘identity’ of the self, in contrast to the self as a generic phenomenon, presumes reflexive awareness. (...) Self-identity (...)is not something that is just given, as a result of the continuities of the individual's action-system, but something that has to be routinely created and sustained in the reflexive activities of the individual.”13

I denne definition ligger netop den refleksivitet, som er er hele Giddens pointe: at identiteten ikke har en fast kerne, men at den hele tiden skal tilpasse sig de forskellige arenaer som et individ færdes i (som Bourdieu ville kalde felter). Det posttraditionelle samfund er ifølge Giddens defineret af dets dynamiske karakter, der gør at samfundet hele tiden forandrer sig med en unik hastighed, dybde og intensitet. Denne dynamik, medfører krav fra samfundet til den enkelte om hurtig omstillings- og tilpasningsevne.

Eftersom individet er ansvarlig for sin egen identitet, medfører dette en konstant risiko for eksistentiel angst - angst for ikke at kunne følge med kravene om hurtig omstilling og tilpasning. Som følge af større frihed og lighed er det desuden i dag en skam ikke at realisere de muligheder, der tilsyneladende er til rådighed for individet.15 Angsten kommer således af frygt for at falde ud og ikke at kunne følge med samfundets krav, samt af frygten for ikke at realisere ens muligheder, idet man igennem de valg man tager også foretager fravalg. Helt basalt mangler mennesker altså en kerne i deres identitet, og posttraditionalismen har medført

#2 Gauntlett: "Media, Gender and Identity: An Introduction” 2008. Kapitel om Giddens p. 105

13 Giddens: “Modernity and self-identity: self and society in the late modern age”, 1991 p. 52

14 Heine & Kaspersen "K/assisk og moderne samfundsteori” 2007 p. 440

15 Giddens:“Modernity and self-identity: self and society in the late modern age”, 1991 p. 35-38 + 45-49

Side 6 af 23

Side 7

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009 et bevidsthedsniveau præget af både øget refleksivitet, værdiusikkerhed og angst. Som løsning vælger mange at følge en bestemt livsstil, i håb om at skabe en kerneidentitet. Man vælger sine vaner og laver rutinemæssige beslutninger, som man ikke skal genoverveje hver gang.16

Livsstil vælges altså i forsøg på at undgå den angst, der plager det refleksive moderne menneske, og livsstilen er gældende for alle ydre udtryksmidler som tøjstil, transportmiddel, job, bolig, kost m.m.

”What to do? How to act? Who to be? These are focal questions for everyone living in circumstances of late modernity - and ones which, on some level or another, all of us answer, either discursively or through day-to-day social behaviour.” 17

I sin teori præsenterer Giddens en række andre begreber der dog ikke er relevante i denne opgaves sammenhæng, og derfor ikke inddrages.

Delkonklusion: Forskelle og ligheder

Giddens og Bourdieu beskæftiger sig begge med aktør/struktur forholdet i samfundet. De er enige om de sociale strukturers dynamiske karakter - altså at strukturerne hele tiden ændrer sig. Desuden er de enige om, at vi igennem vores forbrug sender forskellige signaler til omverdenen igennem den symbolske kapital, og at man som individ derfor tvinges til at reflektere over sit forbrug, der i det posttraditionelle samfund, bliver en del af livsstilen og hermed en del af identiteten.

Giddens sætter imidlertid fokus på refleksiviteten , mens strukturerne ikke tillægges afgørende betydning for individets handlemuligheder. Bourdieu fremhæver derimod menneskets handlen som værende habituelt disponeret og tillægger derfor strukturernes funktion stor betydning. Han mener f.eks, at vi er underlagt nogle uskrevne regler og procedurer (doxa), som eksisterer i alle felter. Individet er således ifølge Bourdieu ikke helt fristillet, sådan som Giddens postulerer.

Forskellen på Bourdieu og Giddens er deres holdning til strukturernes rolle og hermed mulighederne for at bryde den sociale arv. Hvor Giddens mener, at individet er frit, mener Bourdieu at de sociale strukturer igennem habitus spiller en vigtig rolle. Hvor Bourdieu lægger sig i forlængelse af en strukturalistisk tilgang, tillægger Giddens umiddelbart individet større frihed og handlerum, selvom Bourdieu dog nævner, at det er muligt at ændre på habitusen.

16 Giddens: ”Modernity and self-identity” 1991 p. 35-38 17 Giddens: "Modernity and self-identity” 1991 p. 70

Side 7 af 23

Side 8

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

% Kulturelle forskelle og ligheder: Storbritannien vs. Danmark

I følgende del sigtes der mod en analyse af de overordnede kulturelle forskelle og ligheder mellem det britiske og danske samfund. Dette sker vha. indsamlede statistikker og Geert Hofstedes kulturteori.

Statistikker

I analysen af kulturelle forskelle og ligheder imellem Storbritannien og Danmark, er det først og fremmest interessant at betragte forskellige statistikker, omhandlende de to kulturer, hvorunder også økonomiske forhold er relevante at betragte. Sådan materiale til sammenligning mellem UK og DK kan findes på Leksikon.org, der har samlet forskelligt datamateriale fra The World Bank. Af de forskellige informationer herfra, er de vigtigste idenne opgaves sammenhæng følgende:

Tabel 1: Forskellige statistikker for både DK og UK fra The World Bank, der giver mulighed for sammenligning¹⁸

Statistik | Danmark | Storbritannien | Målt i år
GINI-koefficient¹⁹ | 24,7 | 36 | 2005
Gender Empowerment Measure (GEM)²⁰ | 2 | 18 | 2005
Kvinders erhvervsrate ifht. mænds | 85% | 76% | 2003
Fattigdom (andel af befolkningen med en husstandsindkomst på under 50% af den gennemsnitlige husstandsindkomst) | 5,6% | 12,5% | 2004
Gennemsnitlig årlig per capita vækst i BNP 1975-2003 | 1,6% | 2,1% | 2003
Gennemsnitlig årlig per capita vækst i BNP 1990-2003 | 1,9 | 2,5% | 2003
Ulighed – forholdet mellem indkomst/forbrug for de 10% rigeste og 10% fattigste | 8,1 | 13,8 | 2005
Ulighed – forholdet mellem indkomst/forbrug for de 20% rigeste og 20% fattigste | 4,3 | 7,2 | 2005

Tabel 1 viser, at der er en markant større ulighed i indkomstfordelingen i UK sammenlignet med DK (GINI-koefficienten). Man kan udlede, at der sammenlignet med danskerne (5,6%) er dobbelt sa stor en procentdel formode, at der er en større middelklasse i Danmark, eftersom der er mindre afstand mellem de 10% og 20% fattigste og rigeste i Danmark end der er i Storbritannien. Denne konklusion passer sammen med GINI- koefficienten der også indikerer større lighed i DK. Kigger man pa GEM-tallene, kan man desuden konstatere, at der i Storbritannien er langt større ulighed mellem mænd og kvinder end der er i Danmark, hvilket også ses i kvindernes erhvervsrate, der i DK ligger på 85% mens den i UK kun ligger pa 75% i forhold til mændenes. Der er altså en større procentdel, af de danske kvinder der er erhvervsaktive, sammenlignet med

18 HDRO beregninger, baseret på data fra The World Bank. 2007b. World Development Indicators 2007. Washington, D.C.
Informationerne + den fulde sammenligning af UK og DK findes på Leksikon.org: http://www.leksikon.org/sort_stat2.php
19 ”Among the most common metrics used to measure inequality are the Gini index (also known as Gini coefficient)” which is ”(...) used as a measure of inequality of income or wealth.” Definition fundet på både Wikipedia og Financial Times Lexicon:
http://en.wikipedia.org/wiki/Income_inequality_metrics#Inequality.2C_growth.2C_and_progress +
http://lexicon.ft.com/Term?term=gini-coefficient
20 ”The Gender Empowerment Measure (GEM) is a measure of inequalities between men's and women's opportunities in a country. It is one of the five indicators used by the United Nations Development Programme in its annual Human Development Report.” Definition fundet på Wikipedia samt på : http://en.wikipedia.org/wiki/Gender_Empowerment_Measure

Side 8 af 23

Side 9

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009 briterne. Desuden viser materialet fra The World Bank også den gennemsnitlige årlige vækst i BNP pr. indbygger fra 1975-2003. I løbet af disse 28 år er den britiske BNP gennemsnitligt steget med 2,1% pr. år (pr. indbygger) mens denne variabel for den danske BNP i tilsvarende periode ligger på 1,6%. Helt konkret steg den britiske BNP fra ca. 80 billioner i 1966 til 340 billioner i 2007. Dette er altså en velstandsstigning på i alt 325% over 41 år, mens Danmark i 1948-1998 steg fra en BNP på 100 billioner til ca. 400, hvilket er en stigning på 400% over i alt 50 år.2! Det kan således siges om begge økonomier, at de efter 2. Verdenskrig har oplevet markante og stabile velstandsstigninger, der desuden eskalerede i perioden fra 1990-2003.

Som følge af den stabile velstandsstigning er privatforbruget i begge lande steget2, hvilket desuden er forventeligt, eftersom velstandsstigninger giver folk flere penge mellem hænderne, samtidig med at øge forbrugertilliden.23

Hofstede og kulturdimensioner

Den hollandske psykolog Geert Hofstede har udviklet en kulturteori, hvori han præsenterer 4 kulturelle dimensioner, som han mener er karakteristiske for forskellene mellem nationale kulturer.

Den første af de 4 dimensioner kalder Hofstede for magtdistance. Denne dimension viser graden af social ulighed samt forholdet til autoriteter i et samfund.2+ En anden dimension er individualisme vs. kollektivisme- dimensionen, der viser forholdet mellem det enkelte individ og en gruppe. Dimensionen angiver hvordan individuelle behov prioriteres i forhold til de kollektive, Den tredje dimension præsenterer Hofstede som usikkerhedsundvigelse og struktureringsbehov, hvilket skal forstås som en kulturs forhold til det fremmede og de usikre situationer, som Hofstede også forklarer her:

“Uncertainty Avoidance Index (UAI) deals with a society's tolerance for uncertainty and ambiguity; it ultimately refers to man's search for Truth. It indicates to what extent a culture programs its members to feel either uncomfortable or comfortable in unstructured situations. Unstructured situations are novel, unknown, surprising, different from usual.” 25

Den fjerde dimension er den Hofstede kalder for maskulinitet vs. femininitet, der referer til “the distribution of roles between the genders which is another fundamental issue for any society to which a range of solutions are found”?6, Feminine kulturer er typisk præget af en stærk solidaritet og omsorg, hvorimod den maskuline kultur er karakteriseret af materiel succes og fremskridt som ideal.

21 Se bilag A

22 Se bilag A

23 Forbrugertilliden er et termometer på befolkningens tillid til deres egen families økonomiske situation og til den økonomiske situation i
samfundet som helhed. Se evt. TV2 Finans: blip://finans.tv2Z.dk/nybeder/article.php?id=13485121

24 Geert Hofstede via. egen hjemmeside: hitp://stuwww.uvt.ol/~csmeets/PAGE3,HTM (se litteraturliste for videre oplysninger)

25 Geert Hofstede via. egen hjemmeside: http://stuwsvwuvt.nl/xcsmeets/PAGE3HTM (se litteraturliste for videre oplysninger)

26 Geert Hofstede via. egen hjemmeside: http://stuwwwavt.nl/~csmeets/PAGE3,HTM (se litteraturliste for videre oplysninger)

Side 9 af 23

Side 10

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

I sine studier har Hofstede, med henblik på at identificere nationale kulturforskelle, selv undersøgt de 4 dimensioner i 50 lande?7, heriblandt både Storbritannien og Danmark, og det er derfor muligt at vurdere de to kulturer i forhold til hinanden:

Figur 1: Hofstedes 4 dimensioner, undersøgt for Danmark og Storbritannien og stillet op til sammenligning 2

100
PDI = Magtdistance
4 ” IDV = Individualisme
g 60 MAS = Maskulinitet
40 UAI = Usikkerhedsundvigelse/struktureringsbehov
20 LTO = ignoreres i denne sammenheeng??

POI IDV MAS UAL LTO

EH Denmari. united Kingdom

Ifølge Hofstedes indeks2 (se også figur 1) har Danmark en magtdistance pa 18 mens Storbritannien ligger pa 35, sa magtdistancen i UK er altså betydeligt større end den er i Danmark, hvilket ifølge Hofstede betyder, at den britiske kultur bygger pa, at den magtfulde har privilegier, og at disse forsøger at virke så magtfulde som mulig. Der er her en lille middelklasse, og indkomstforskellen i samfundet forøges gennem skattesystemet. Her er ulighed noget der forventes og ligefrem ønskes, og privilegier og statussymboler er velsete og udbredte. Der skal desuden helst være overensstemmelse mellem evner, velstand, magt og status, hvilket betyder, at et individ med f.eks. særlige kulturel kapital helst skal vise, at denne også besidder de andre kapitalformer (Bourdieu) for succes. Dette er ikke så vigtigt i etland som Danmark, der har en lavere magtdistance. Her er privilegier og statussymboler ifølge Hofstede ikke velsete, og de magtfulde personer forsøger at virke mindre magtfulde end de reelt er. Skattesystemet sørger for at reducere indkomstforskellene, hvilket giver en stor middelklasse.31 Ud fra Hofstedes undersggelse (figur 1) kan desuden udledes, at der i Storbritannien er en hgjere grad af struktureringsbehov, sammenlignet med det danske. Dette betyder ifølge Hofstede, at den britiske kultur er præget af en højere grad af nationalistisk frygt for det fremmede og ukendte, samt af en trang til at undertrykke afvigende ideer og forsøg pa fornyelse. Britisk kultur er ifølge Hofstede meget konservativt, mens der i en kultur som den danske, med et lavere struktureringsbehov, findes en større tolerance over for

27 Hofstede bygger sin kulturteori på baggrund af undersøgelser foretaget på medarbejdere i IBM-koncernen.
28 Geert Hofstede via. egen hjemmeside: http://www.geert-hofstede.com/hofstede dimensions.php?culture1=23&culture2=94#compare
(se litteraturliste for videre oplysninger)
29 Hofstede indfører en 5. dimension (LTO), som han ikke undersøger for DK, og som derfor ikke er relevant at inddrage.
30 Geert Hofstede via. egen hjemmeside: http://www.geert-hofstede.com/hofstede dimensions.php (se litteraturliste for videre oplysninger)
41 Hofstede & Hofstede: "Cultures and organizations: Software of the mind” 2005 p. 45-63
22 Hofstede & Hofstede: "Cultures and organizations: Software of the mind” 2005 p. 164-172 + 186-202

Side 10 af 23

Side 11

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

Fra figur 1 kan man også udlede, at begge landes kulturer er præget af en høj grad afindividualisme sammenlignet med alle de resterende lande i undersggelsen.33 Fælles for de to lande er derfor, at identiteten har basis i den enkelte, og at individet er frit og kan søge at nå selvrealisering som er målet i den individualistiske kultur. Det er dog tydeligt på figuren, at individualismen er markant større i UK, der ligger højere på Hofstedes individualismeindeks med 89 point, sammenlignet med Danmark der har 74 point. Den lavere grad af individualisme i DK viser imidlertid, at dansk kultur er mere kollektivistisk end den britiske, hvilket betyder, at staten ikke er helt tilbageholdende, men sørger for (igennem skattesystemet) at skabe en mere lige indkomst-fordeling, da det er en kollektiv interesse at undgå fattigdom og skabe større lighed, der altså her, ideologisk set, går forud for den individuelle frihed. I den britiske kultur, viser den høje grad af individualisme sig omvendt i en tilbageholdende stat, og i en opprioritering af frihed forud for lighed.3+

Der er en tæt sammenhæng mellem feminisme og kollektivisme samt mellem maskulinitet og individualisme, sådan som det er defineret af Hofstede. Derfor er det heller ikke overraskende, at figur 1 viser, at den britiske kultur er domineret af maskulinitet, mens den danske kultur er mere præget af femininitet. Det er i denne dimension, at der ses den største forskel, de to lande imellem, hvilket viser sig i et britisk pointtal på 66 mens det danske kun ligger på 16, hvor det største tal i indekset angiver den største grad af maskulinitet, Hofstede vurderer her, at feminine kulturer som den danske er karakteriseret ved værdier som omsorg, solidaritet og sympati for de svage. Ligeledes er lighed mellem kønnene og beskedenhed her gældende karakteristika.

I modsætning til dette, karakteriserer Hofstede en maskulin kultur (som den britiske), som en kultur hvor sympatien ligger hos den stærke, og hvor normen sættes efter den bedste. Her forventes kvinderne at være følsomme, mens mændene forventes at være selvhævdende, ambitiøse og hårde. Dette skaber ulighed imellem kønnene, og fastholder både mænd og kvinder i traditionelle kønsroller, som det også fremgik af statistikkerne fra The World Bank (se tidligere). Det centrale her er, at man lever for at arbejde, og at arbejdslivet er præget af konkurrence, der medfører at man i den maskuline kultur hele tiden skal hævde sig. I den feminine, danske kultur, sættes normen efter gennemsnittet, hvilket betyder at der ikke på samme måde som i den maskuline (britiske) kultur hele tiden stilles krav til selvhævdelse.35

Den mest dominerende kulturforskel, er altså at dansk kultur er mere præget af solidaritet, mens britisk kultur er meget individualistisk. Dette kommer politisk til udtryk, i landenes brug af velfærdsmodeller.

33 Geert Hofstede via. egen hjemmeside: htip:/Awww.geert-holstede.com/hofstede dimensions.php (se litteraturliste for videre oplysninger) 34 Hofstede & Hofstede: “Cultures and organizations: Software of the mind” 2005 p. 74-90 + 103-113 35 Hofstede & Hofstede: “Cultures and organizations; Software of the mind” 2005 p.116-124 + 144-168

Side 11 af 23

Side 12

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

Forskel i velfærdsmodeller Der findes tre prototyper af velfærds-modeller; den residuale, den universelle/ skandinaviske og

forsikrings-modellen. | UK praktiserer man den residuale mens man i DK praktiserer den universelle:

Den residuale velfærdsmodel har en lav omfordeling og en lav skat, der gør at det er højindkomst-grupperne der får mest ud af modellen, hvilket skaber større ulighed. Velfærden skal kun dække personer i akut nød, og søger at sikre imod fattigdom ved at sikre en grundlæggende velfærd. Familien og statens rolle er meget lille, mens markedet og arbejdsgivernes rolle er central.

Den universelle (eller skandinaviske) model er en udbygning af den residuale model, men målet er at sikre lighed gennem mest mulig velfærd til alle, Denne model indeholder både vertikal og horisontal omfordeling, dvs. både fra rig til fattig og fra dig selv et sted i livet til dig selv et andet sted i livet (vandret fordeling over livet/tidslinie). Velfærden dækker alle, og den er finansieret igennem en høj skat. Modellen sætter fokus på lighed og bygger på solidaritet, og skaber stor udligning. Familiens rolle er marginal, markedet og arbejdsgivernes rolle er meget begrænset, mens den centrale rolle spilles af staten. De sociale ydelser er universelle og ikke selektive, således at det er ens for alle uanset indkomst eller præferencer — der er ingen privilegier.

I denne sammenhæng er det relevant at inddrage rapporten "Frit valg eller frit fald”26 der er skrevet for Fagligt Fælles Forbund (3F). I rapporten undersøges konsekvenserne af den britiske velfærdsmodel, efter at Margaret Thatcher med en konservativ valgsejr i Storbritannien i 1979 kom til magten og indførte den residuale velfærdsmodel i landet. Rapporten forklarer, hvordan velfærdsmodellen i UK har bidraget til at skabe stor ulighed samt at fastholde kvinderne i traditionelle kønsroller som hjemmegående husmødre, fordi de på grund af velfærdsmodellen f.eks. ikke kan få deres børn i daginstitutioner 0.1. Velfærdsmodellen i UK har ifølge rapporten medført en udbredelse af fattigdom - en påstand der desuden støttes op af statistikkerne fra tidligere i denne opgave (se figur 1).

Delkonklusion

Sammenfattende kan man konkludere, at der er markante forskelle på den britiske og danske kultur, hvilket både kommer til udtryk i statistikker og i valg af f.eks. velfærdsmodel. Den danske kultur er sammenlignet med den britiske præget af en højere grad af feminisme og kollektivisme, hvilket betyder, at denne kultur praktiserer værdier som omsorg og solidaritet, og som med en skandinaviske velfærdsmodel søger at skabe lighed. Her er en stor middelklasse og en lille gruppe fattige, hvilket også kom til udtryk i statistikkerne fra

36 Bohn, Lars & Etherington, David: ”Frit valg eller frit fald" skrevet i 2007 for Fagligt Fælles Forbund (3F).

Side 12 af 23

Side 13

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

The World Bank. Den danske kultur adskiller sig ydermere fra den britiske igennem ligestillingen mellem mænd og kvinder, hvilket bl.a. viser sig i en større procent af erhvervsaktive danske kvinder.

I Storbritannien forholder det sig helt omvendt. Her har en konservativ, residual velfærdsmodel skabt større ulighed og afstand mellem over- og underklasse, hvilket bl.a. ses i større fattigdomsprocent og større magtdistance. Der er altså en forskel på størrelserne af de forskellige socioøkonomiske grupper, i de to kulturer, og i UK fastholdes flere af kvinderne desuden i traditionelle kønsroller som resultat af velfærdsmodellen samt de maskuline værdier i samfundet. Ud fra Hofstedes undersøgelser kan det desuden konkluderes, at den britiske kultur bygger på en mentalitet, der er præget af selvhævdelse og hård konkurrence, mens det i den danske kultur ikke er velset at vise sig frem og demonstrere sin magt over for omverdenen. I UK er der særlige privilegier til de mere magtfulde grupper, mens alle principielt er lige i DK. Fælles for de to kulturer er imidlertid, at der både i det britiske og danske samfund er oplevet en stabil økonomisk vækst fra 1950-2000, som naturligt har medførte stigninger i privatforbruget.

Man kan diskutere anvendeligheden af Hofstedes kulturteori, da kritikere oplagt vil mene, at han er for unuanceret, idet der kun opstilles 4 dimensioner og ikke tages højde for f.eks. religiøsitet. Desuden er hverken teorien eller hans undersøgelse ny, og der er derfor en risiko for at de er forældede. I arbejdet med Hofstede er dog taget udgangspunkt i hans værk fra 2005 og hans hjemmeside (se litteraturliste), hvor han i begge dele har opdateret sin teori. Som det er påvist i ovenstående, støttes konklusionerne om DK og UK også hele tiden op af empirisk statistik fra andre kilder, hvormed Hofstede bliver anvendelig.

+ Sammenhængen mellem identitet, forbrug og kultur.

Målet med følgende afsnit er en diskussion af forbrugsmønstrene i den britiske og danske kultur, med udgangs- punkt i de ovenfor analyserede kulturforskelle. Det har ikke været muligt at finde empiri der viser hvordan privatforbruget i de to lande fordeler sig, og derfor bliver diskussionen løftet op på et teoretisk plan ved brug af Bourdieu og Giddens teorier som værktøj til opstilling af hypoteser.

Sammenhængen mellem forbrug og identitet ud fra Giddens og Bourdieu

I deres aktør/struktur teorier præsenterer både Bourdieu og Giddens begreber (der er forklaret i redegørelsen), der kan bruges som værktøj til at belyse sammenhængen mellem forbrug og identitet.

Man må tolke Bourdieus teori sådan, at vi forbruger i henhold til hvem vi er, i den forstand at alt har en symbolsk værdi, som gør at en hvilken som helst vare er med til at give et billede af forbrugeren. I kampen for bedre positionering i et felt, bestemmes ens position af ens kapital. Igennem den symbolske kapital kan man forsøge at fremvise ens besiddelse af kapital, og hermed manifestere eller ligefrem forbedre ens positionering i et bestemt felt. Et eksempel herpå er et individ der køber skræddersyede jakkesæt i stedet for et normalt masseproduceret jakkesæt. Dette indikerer en høj status og økonomisk kapital, og adskiller

Side 13 af 23

Side 14

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009 ham f.eks. som direktør fra de andre "almindelige” arbejdere i et firma. Man kan tolke Bourdieus teori sådan, at vores forbrug af varer, udtrykker vores besiddelse af kapital og dermed vores positionering i et givent felt. Forbrug kan med reference til Giddens betragtes som den ultimative kilde af valg. I forbrugerens refleksion over varen, er der en sammenhæng mellem forbruget og individets værdigrundlag. Nar individer reflekterer over, hvad de gnsker at forbruge, reflekterer de over hvad de forskellige varer kan tilbyde dem igennem de værdier de star for. Her er Bourdieu og Giddens altså enige om forbruget som udtryksmiddel for identiteten, Man kan opstille følgende case: En mand køber en dyr sportsvogn. Ifølge Bourdieus begrebsapparat, har sportsvognen en symbolsk værdi, der antyder at manden er i besiddelse af stor økonomisk kapital, hvilket således fastslår hans positionering i et felt som her kunne vere det firma han er direktør for.

Hvis denne case udspillede sig i DK, ma man pa baggrund af Hofstedes teori formode, at danskerne ville opfatte det som upassende, at direktøren fremviser sin magt og position over for medarbejderne på en sådan made. Man vil højst sandsynligt mene, at han i sin selvhevdelse og frembrusende adfærd giver et indtryk af at have nogle normer der ikke er sa velsete i netop denne kultur. Omvendt vil han i UK bliver positioneret som et succesfuldt idealmenneske, fordi denne kultur, der har andre værdier, pludselig er konteksten.

Med Bourdieus egne begreber, kunne man sige, at den samme mand med det samme produkt med den
samme symbolske kapital kan skabe helt forskellige scenarier, alt efter inden for hvilket felt det er, at
manden færdes. | denne sammenhæng bliver felterne til hele kulturer (hhv. den britiske og danske) mens

felterne i et andet eksempel kunne vere et fodboldhold og en kunstgruppe.

Med udgangspunkt i kendskab til kulturforskellene imellem britisk og dansk kultur, samt bade Bourdieu og

Giddens aktgr/struktur-teorier, kan man nu opstille en række hypoteser.

Hypotese 1: Bourdieu

Centralt for Bourdieu er som nævnt habitusen der er en internalisering af eksterne strukturer i individet. Kulturen ma betragtes som en ekstern struktur, og derfor ma kulturen være med til at danne et individs habitus, der pa et ubevidst plan er med til at diktere vores livsstil. Menneskets identitet påvirkes altså igennem habitus af kulturen, og med forbruget som udtryksmiddel for livsstil og identitet, ma forbruget sdedes også være præget af kulturen. Derfor ma det med udgangspunkt i Bourdieu være afgørende for forbruget i Storbritannien og Danmark hvordan disse to kulturer defineres.

I sin teori nævner Bourdieu, at habitusen også påvirkes af hvilken samfundsklasse vi vokser op i, og da det tidligere blev fastslået, at der er større ulighed i UK, ma dette betyde, at der kommer en større variation af habituser, livsstile og identiteter i den britiske kultur, hvor man bade kan vokse op som meget fattig eller meget rig (og alt indimellem), mens der i Danmark derimod må opstå et mere homogent mønster af habituser, livsstile og identiteter, da der her er en meget stor lighed. Der er simpelthen mere ensartede

Side 14 af 23

Side 15

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009 forbrugsmuligheder i DK. Gruppen af fattige briter må forventes at have et meget lavt forbrug der nærmest minder mere om den gamle forbrugerkultur (hvor man kun forbruger efter behov) end den nye. Dette er én faktor der må skabe en mere varieret/bred forbrugerkultur i UK, mens denne i DK må være mere ensartet, da alle har stort set samme muligheder for at forbruge.

En anden faktor der spiller ind er danskernes beskedenhed vs. briternes selvhævdelse. Derfor må man formode at de rigeste danskere har et forbrug der minder mere om middelklassens, mens de rigeste danskere netop pga. en anden mentalitet vil forsøge at adskille sig så meget fra middelklassens forbrug som muligt, for virkelig at vise deres magt.

Man kan altså forvente at se en større variation i forbruget i UK, hvor forbrugsmulighederne er meget forskellige, med en stor afstand imellem socialgrupperne. Derimod forventes et homogent forbrug i DK, hvor forbrugerne har næsten samme præmisser, og hvor der er ikke er lagt op til at man forsøger at udstille sin magt, hvis man endelig tilhører den lille gruppe af overklasse der eksisterer.

Hypotese 2: Giddens

Individet er frit, og i refleksionen over livsstil og dannelsen af identitet bliver individet ikke nødvendigvis påvirket af de omkringliggende strukturer som her er kulturen. Ifølge Giddens bør kulturen derfor ikke nødvendigvis spille direkte ind på befolkningens forbrug i de to lande. Ud fra Giddens teori bør det heller ikke have nogen indvirkning på identiteten hvilken klasse individet tilhører, da man netop er løsrevet fra alle eksterne strukturere og selv vælger sin identitet.

Ud fra almindelig logik kan man dog sige, at når individet reflekterer over dets identitet, vil refleksionen altid ske med kulturen og samfundet som kontekst. Det er derfor alligevel mest forventeligt, at en dansker vil vælge en identitet der passer ind i denne kultur (f.eks. med større beskedenhed). Giddens pointe er blot, at dette er et valg som individet selv skal tage igennem en refleksiv proces, og derfor kan man ikke ud fra de kulturelle strukturer sige noget om aktørerne i det dansk og britisk samfund, når man tager udgangspunkt i Giddens.

Hypotese 3

Der er en stor middelklasse i Danmark, og derfor må danskerne forsøge at skille sig ud og udtrykke sin selvstændighed igennem et forbrug med stor symbolsk kapital. I UK er identiteten mere givet på forhånd fordi der er en naturlig opdeling mellem rig og fattig. Således sidder briterne mere fast i en traditionel identitet, (der ikke passer på Giddens beskrivelse af samtidens identitet) hvor de fattigste stadig forbruger efter behov, mens danskerne forbruger efter den symbolske værdi en vare kan tilbyde,

Side 15 af 23

Side 16

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

Hypotese 4 Der er en stor middelklasse i Danmark og derfor er der ikke det samme behov for at markere sin magt og position, da der generelt er en høj velstand. I UK er der imidlertid så stor afstand imellem rig og fattig, at det bliver vigtigt for individet at vise sit tilhørsforhold udadtil igennem forbrug med høj symbolsk værdi.

Deter et problem i denne opgave, at der ikke er fundet empiri over fordelingen af forbruget i de to lande, samt empiri der viseren nøjagtig udvikling af privatforbruget i UK. På baggrund af den opnåede viden, kan dog opstilles en hypotese.

Hypotese 5: Privatforbruget er samlet steget mest i DK.

Det er påvist, at begge lande har haft stabile og ensartede velstandsstigninger. Selvom BNP'en er steget meget i UK ligesom i DK, så er fordelingen af pengene ikke lige. Dvs. at de rige får endnu flere penge, hvilket ikke nødvendigvis påvirker deres forbrug særligt, da dette i forvejen er højt, mens de fattige ikke får flere penge og ikke kan hæve deres forbrug. I Danmark er der som nævnt en høj omfordeling, og når BNP'en stiger, får båd over-, under- og middelklassen flere penge. Det er især de fattigste socialgrupper der har mulighed for at hæve deres forbrug, så når man i DK har en høj omfordeling, og oplever økonomisk fremgang, vil det medføre en højere stigning i privatforbruget end i UK hvor man pga. velfærdsmodellen gør de rige endnu rigere, mens de fattigste ikke nødvendigvis mærker noget til velstandsstigningen i så høj grad at det kan ændre på deres forbrug. Her vil man blot opleve en øget afstand mellem rig og fattig, mens denne en stigning i privatforbruget i UK, der dog ikke er så stor som den der er oplevet i DK.

Denne hypotese kunne være interessant at undersøge og sammenligne med konkret empiri (hvis dette kan findes), hvis man skulle arbejde videre med denne opgave.

Vurdering og diskussion

Den afgørende forskel imellem hypoteserne på baggrund af Bourdieu og Giddens er deres opfattelse af strukturernes rolle i forhold til aktøren. Det er svært at finde empiri der beviser om briterne og danskerne forbruger som de gør pga. habitus, eller fordi de selv har valgt en tilsvarende livsstil. Derfor afhænger ens vurdering af hypotese 1 og 2 umiddelbart af ens opfattelse af struktur/aktør-forholdet.

Desuden er Giddens og Bourdieu heller ikke helt uenige, eftersom Giddens ikke siger, at individet ikke kan blive påvirket af eksterne strukturer i identitetsdannelsen. Han konstaterer bare, at identiteten ikke længere er forhåndsbestemt af eksterne strukturer sådan som den var engang, og at det er muligt for individet af bryde med social arv og miljø. Ligeledes siger Bourdieu ikke direkte, at alle menneskets handlinger styres af

Side 16 af 23

Side 17

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009 en habitus der er fuldstændig fastlagt. Han nævner at habitusen kan omlægges hvis livsforudsætningerne for individet f.eks. ændres. Men selvom sociologerne således godt kan nærme sig hinanden, er Bourdieu stadig kendetegnet ved at der altid vil være en habitus, mens dette fænomen ikke eksisterer hos Giddens. Muligheden for at bryde den sociale arv, og hermed socialgruppernes vigtighed for identiteten, afhænger også af hvilken af de to sociologer man tilslutter sig pga. forskellen i deres opfattelse af struktur vs. aktør,

Forbruget får ydermere også to forskellige funktioner, alt afhængigt af hvilken sociolog man tager udgangspunkt i. Hvis en del af identiteten og livsstilen som Bourdieu ser det bestemmes af habitus, der er en internalisering af eksterne strukturer i individet, betyder det vel også, at individet kun forbruger i forhold til hvem det er, og således hvordan identiteten i forvejen er defineret. Men hvis identiteten vælges som hos Giddens er der ikke denne internaliserede kraft der ubevidst præger mennesket, og det vil sige at mennesket er frit til at kunne vælge det forbrug det gerne vil, og dermed bliver forbruget altså et aktivt socialt element hos Giddens, i skabelsen af livsstil, hvor det kun er et udtryksmiddel hos Bourdieu.

Hypotese 4 understøttes af Hofstedes undersøgelse af de to kulturer. Denne viste som nævnt, at briterne har en individualistisk tendens til at fremvise deres magt over for hinanden, i forsøg på at manifestere deres position i et bestemt felt — f.eks. på arbejdspladsen eller i hjemmet. Her er danskerne mere beskedne. Ud fra Hofstede kan hypotese 4 altså klart forsvares frem for hypotese 3. Samtidig påviste Hofstede dog også, at flere kvinder i UK sidder fast i en traditionel kønsrolle, og derfor ville det heller ikke være overraskende hvis en gruppe af briterne stadig sad fast i den traditionelle forbrugerkultur, der forbruger efter behov, sådan som hypotese 3 foreslår det. Der er dog ikke andet belæg for denne hypotese overhovedet, der derfor må vurderes som ubrugelig, indtil der findes empiri til understøttelse.

Man kan argumentere for, at kulturen nødvendigvis mere eller mindre indirekte påvirker forbruget, da det er forskelle i mentalitet i de to kulturer, der har medført en politik der har skabt ulighed i UK og stor lighed i DK. Dette har skabt meget forskellige muligheder for forbrug, alt afhængigt af hvilken socioøkonomisk gruppe et individ tilhører i hvilken af de to kulturer, Der er altså forskel på afstanden imellem og størrelsen

Side 17 af 23

Side 18

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

+ Konklusion

Det er givet, at man i dag kan betragte privatforbruget som et udtryk for individets identitet og livsstil. Desuden kan man konstatere markante forskelle på dansk og britisk kultur, som at DK sammenlignet med UK er præget af en højere grad af feminisme og kollektivisme?7 samt af lavere magtdistance. I DK praktiseres værdier som omsorg og solidaritet og velfærden har skabt stor lighed (stor middelklasse + få fattige). Der er større lighed mellem mænd og kvinder. I UK fastholdes kvinderne i traditionelle kønsroller og der er større ulighed (større fattigdomsprocent, magtdistance og afstand mellem rig og fattig). Der er altså forskel på hård konkurrence og selvhævdelse, mens dansk mentalitet er mere beskeden. Begge samfund har oplevet stabil økonomisk vækst fra 1950-2000, som har medført stigninger i privatforbruget.

Linket mellem identitet og forbrug er livsstil, der kan betragtes som et udtryk for identiteten vist i forbruget. Giddens og Bourdieu er enige om, at vi ikke længere forbruger i henhold til behov, men ud fra de symbolske værdier som vi tillægger varerne, i vores søgen efter at skabe en selvidentitet. Igennem forbruget skabes et billede af selvet. Spørgsmålet er, om livsstilen lægges som resultat af individets refleksioner eller om den er et resultat af eksterne strukturer. Om kulturen påvirker forbruget igennem identiteten eller ej afhænger derfor af hvilken definition af aktør/struktur-begrebet som man arbejder ud fra.

Giddens vil mene, at individet er fri af eksterne strukturer, og at man vælger identitet og livsstil. Således vil kulturen igennem identiteten teoretisk set ikke påvirke forbruget. Derfor kan man med udgangspunkt i Giddens ikke påvise, at der skulle være forskelle på forbruget i DK og UK som direkte resultat af kulturforskelle, Giddens afskriver ikke, at kulturen ikke kan spille ind på identiteten overhovedet, men dette er individets valg.

I modsætning til Giddens tillægger Bourdieu strukturerne en større rolle - som en del af habitusen. Her kan man betragte kulturen som internaliseret i individet, hvormed det er med til at styre individets mentalitet, normer og værdier m.m. Kulturen alene danner ikke habitus, men følger man Bourdieus opfattelse af aktør/struktur forholdet, kan man konkludere at kulturen har en indflydelse på individet og dets livsstil. Med udgangspunkt i Bourdieu kan man så forvente, at kunne se en forskel i forbrugsmønstrene i Danmark og Storbritannien, netop som resultat af de markante kulturforskelle.

Muligheden for at bryde med social arv og miljø, og hermed socialgruppernes betydning for identiteten,

37 Hofstedes begreber (se evt, tidligere i opgaven for forklaring) ;8 Kulturen kan selvfølgelig muligvis spille ind på forbruget på anden vis, men i denne opgave har fokus været lagt på om kulturen påvirker forbruget igennem identiteten.

Side 18 af 23

Side 19

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

+ Perspektivering

I denne opgave har problemstillingen omhandlet forbrugermønstre og identitet i den britiske og danske kultur, og der er taget udgangspunkt i udviklingen fra traditionelt til postmodernistisk/traditionelt?9 samfund i en periode fra ca, 1950-2000. Imidlertid har verden fra 2007 og frem været præget af finanskrise og klimaproblem, hvilket har ændret på forbrugernes vaner, især pga. drastiske fald i forbrugertilliden der har gjort sig gældende i både Storbritannien, Danmark og resten af Vesten (se bilag B). Til videre arbejde kunne det i denne sammenhæng være interessant først at undersøge hvordan finanskrise og klimaproblem har påvirket identiteten, og herefter at undersøge, hvordan fremtidens forbruger kan karakteriseres. Allerede i 2005 beskrev sociologen Gilles Lipovetsky i sit værk ”Hypermodern Times”, at vi befinder osi en overgangsfase mellem det postmoderne og det han kalder det ”hypermoderne” samfund, som han karakteriserer ud fra tre aspekter: Paradoksal individualisme, frygten for hvad fremtiden vil bringe samt etisk ansvarlighed.29 I sit værk, beskriver han hvordan fremtidens forbruger (det hypermoderne menneske) medfører en ny forbrugerkultur, og det kunne som vinkel på opgaven derfor være interessant at inddrage denne teori.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at den metodiske fremgang i diskussionen af forbruget i de to kulturer i denne opgave er meget teoretisk. Der var en mangel på den ønskede empiri (fordelingen af forbruget i de to kulturer), som det var tanken, at Bourdieus og Giddens teorier skulle have været sammenlignet med. Hvis man havde mulighed for at arbejde videre med opgaven, ville et fokuspunkt derfor være at undersøge om der findes empiri der kan understøtte eller afskriver teorierne og hypoteserne, for en mere fyldestgørende forståelse af konsekvenserne af kulturforskellene imellem Danmark og Storbritannien. Ydermere virker det oplagt at foretage en videre undersøge de to opstillede hypoteser - evt. ved inddragelse af en tredje sociolog/kulturteoretiker som f.eks. Jean Baudrillard eller Benjamin R. Barber.

Et andet aspekt der lægger op til videre undersøgelse, er de to kulturers fremtidige udvikling. Er der mulighed for at der kan ske en ændring i en af kulturerne? Man kunne f.eks. overveje hvad der ville ske, hvis briterne blev tvunget til at påtage sig den samme velfærdsmodel som den danske eller omvendt. Ville dette vere muligt, eftersom kulturforskellene ikke kun kommer til udtryk politisk, men ogsa er en del af mentaliteten (og habitusen) hos borgerne ? Hvad skal der i givet fald til, for der sker en ændring i en kultur der er så markant at det har betydning for mentaliteten?

39 De fleste sociologer beskriver samfundet som postmodernistisk, mens Giddens bruger begrebet posttraditionelt. Begreberne dækker over samme periode/samfundsstadie. Posttraditionalismen har blot veret anvendt i denne opgave, pga. af beskeeftigelsen med netop Giddens. 4° Lipovetsky: “Hypermodern Times”, 2005 p. 80-86

Side 19 af 23

Side 20

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

+ Bilag Bilag A: Figurer over udviklingen i BNP og privatforbruget i hhv. Danmark og Storbritannien

Figur A1: Udviklingen i GBP (BNP) i Storbritannien fra 1955-2008

260 209 me ms 200 0 we 275 229 250 F se >e gt 225 & 200 ZF vw sk 175 180 180 128 12 108 100 75 72 ss © 6 7 7% 9 8 28 € 8 8 149

Kilde: Reuters Ecowin*+

Figur A2: Udviklingen i BNP i Danmark (i faste priser) fra 1948-2008 (50år)
1948 = 100 (log, skat)
500 eee Le BE RE

400-

|

Cal (SA haa ES dr Bae Reston re Rep arth Res HSA RAGE HER $0 55 60 65 70 75 80 85 90 95

Figur A3: Udvikling i forbruget (i faste priser) i Danmark, fra 1948-2008 betp://mavw.tutor2inet/blog/index. php/economics/comments/ulk-recessinn-deep-very-deep/#extended

Side 20 af 23

Side 21

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

Kilde fig. A2+A3: Okonomiministeriet: http://www.oem.dk/publikationer/50aar/kap04 2.htm

Figur A4; Udviklingen i privatforbruget i Storbritannien

BOK

700K

400K

360K aK SSS SE a ; 1953 1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1881 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1595 1997 1999 2001 2003 2005 2007

Kilde: http://manyeyes.alphaworks.ibm.com/manyeyes/visualizations/uk-household-consumption-1963-2007

OBS! Denne kilde kan ikke betragtes som 100% troværdig og kan ikke bruges til nøjagtig aflæsning af stigningen i privatforbruget, men den er troværdig nok til at det kan konkluderes at privatforbruget er steget overhovedet.

Side 21 af 23

Side 22

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

Bilag B: Figurer over situationen i dag og fremtidsudsigterne angående økonomi og forbrug.

gar Bi: Uavikingen i iii ibaa i europæiske lande og USA fra 2007-2009

_Forbrugertili indeksjan 2008-100 188

indekes jan 2008 =100
t

— Dawrerk Tysldand — Sverige ~~ fasevorte, — UK USA

Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Statistik.

Figur B2: Udviklingen i BNP i europæiske lande og USA fra 2005-2009

BNP

Indeks (20084 1-10) Indeks (2008 1+ 106} 110 110 105 105 100 too 95 95 30 90 85 85 80 80 75 rd] — Danmark Tyskland — Sverige ~~ Eur ovens. — UK USA

Kilde: Eurostat

Figur B3: Udviklingen i privatforbruget i europæiske lande og USA, fra 2005-2009:

Privatforbrug
lade ks (2008k 1- 200) indeks (2008k 1= 1005
mW
205
100
95
2
85
30
75

owe Banirmark Tyskland -—uroorsr. UK USA

Kilde: Eurostat

Alle figurerne i dette bilag kan findes hos Finansministeriet:

SST TRS nede Ther OST ejede Ees/Nyhede: er/Presseme ddelelser/2009/10/Ko njunkturstatus/Bilag 1 De seneste internationale indikatorer i

Side 22 af 23

Side 23

Sofie Thorsen 3.i Studieretningsprojekt (SRP) 17.12.2009

+ Litteraturliste

Primær litteratur

Bourdieu, Pierre & Wacquant, Loic: ”An Invitation to Reflexive Sociology”, 1992 University of Chicago Press, Chicago. Bourdieu, Pierre: "Masculine domination", 2001 Stanford University Press, Stanford (CA)

Bourdieu, Pierre: ”Practical Reason: On the Theory og Action”, 1998 Stanford University Press, Stanford (CA)

Dahl, Henrik : “Hvis din nabo var en bil: En bog om livsstil”, 1997 Akademisk Forlag A/S, København

Gauntlett, David: ”Media, Gender and Identity: An Introduction”, 2. udgave 2008 Routledge, New York

Giddens, Anthony: "Modernity and self-identity”, 1991 Polity Press, Cambridge.

Hofstede, Geert & Hofstede, Gert J.: “Cultures and organizations: Software of the mind” 2005 McGraw-Hill Companies, USA Lipovetsky, Gilles: "Hypermodern Times”, 2005 Polity Press, Cambridge

Sekunder litteratur

Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo: “Klassisk og moderne samfundsteori” 4. Udgave 2007, Hans Reitzels Forlag, København

Bohn, Lars & Etherington, David: ”Frit valg eller frit fald” skrevet i 2007 for Fagligt Fælles Forbund (3F).

Lewis, Dr. David & Bridger, Darren: ”The Soul of The New Consumer: Authenticity - What We Buy and Why in the New Economy” 2000 Allworth Press, New York.

Macionis, John J. & Plummer, Ken: "Sociology: A global introduction” 3. udgave, 2005 Pearson Education Limited, Harlow

Webadresser

Geert Hofstedes hiemmeside: httn://stinaew inet nl/~ecmeetc/PACK2 HTM

Geert Hofstedes anden hjemmeside http://www.gecrt-hofstede.com/hofstede dimensions.php og http://www.geert-
hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture]=23&culture2=94#compare

TV2 Finans: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=13485121 Jørgen Skadhede, 24.07.2008, set d. 16.12.2009

Anvendte søgemaskiner til forskellige definitioner: Wikipedia, Financial Times Lexicon og Leksikon.org http://www. wikipedia.org/ , http://lexicon.ft.com/ og http://www.leksikon.org/ Med søgeord som f.eks. GINI-coefficient, G.E.M. o.l.

Note: for at sikre værdien af viden og undgå misinformation er en af ovenstående søgemaskiner altid anvendt i kombination med en anden. Dvs. at hvis Wikipedia star på som kilde, vil denne altid vere blevet sammenlignet med andre kilder, for at sikre at oplysningerne her stemmer overens med en anden kilde som f.eks. Leksikon.org. Dette gar sig gældende for disse søgemaskiner hele opgaven igennem.

Side 23 af 23