SRP om Hooliganisme i Samfundsfag A og Engelsk A

2. Indledning

Fuckfingre, flyvende flasker, knytnæveslag og spark. Mange fodboldkampe ender i vold og ballade når fanatiske fans fra to konkurrerende fodboldklubber tørner sammen. For hooligans er den kamp der foregår udenfor banen mindst lige så vigtig, som den der foregår inde på banen. Mange af disse aggressive fans får oftest aldrig lov til at se selve fodboldkampen da de ofte bliver arresteret, allerede inden kampen sparkes i gang. I mange år er hooliganisme blevet kaldt den engelske syge, da fænomenet for alvor brød igennem i England tilbage i 1960'erne. I vores tid er fænomenet langt mere udbredt end blot i England. De fleste fodboldnationer har grupper af fans, som er så voldelige og fanatiske, at de kan kaldes hooligans. Hooliganisme ses også i Danmark hvor der siden 1990'erne er opstået en hooligankultur, hvor der de seneste år har været historier om brutale slagsmål i forbindelse med fodboldkampe. Hooliganisme har også været fast stof i medierne både i England og Danmark, hvor man bl.a. har hørt om ballade mellem FC København- og Brøndbyfans, hærværk på stadions og hooliganregistre. Især har disse hooliganregistre været nøje omdiskuteret i medierne, med hvilke man vil forsøge at bekæmpe hooliganismen og holde de mest ekstreme fans væk fra stadions.

2.1 Kort præsentation af opgavens disposition

Hoveddelen af denne opgave består af en redegørelse af begrebet hooliganisme, efterfulgt af en undersøgelse, hvor der er undersøgt årsagerne til hooliganisme ved hjælp af sociologiske teorier og teoretikere. Der er skrevet en delkonklusion til både redegørelsen og undersøgelsen. Der efterfølger en analyse og fortolkning af filmen ”The Football Factory” hvor der også indgår en vurdering af den fascination og afhængighed af hooligan fællesskabet, der kommer til udtryk i filmen. Analysen fokuserer på den indholdsmæssige del af filmen frem for den filmtekniske. Her er også inddraget sammenligninger med bogen ”The Football Factory”, samt en sammenkobling af delkonklusioner fra redegørelsen og undersøgelsen. Efter analysen følger en diskussion, omhandlende hvorvidt problemet med hooliganisme overhovedet kan løses og hvad der i givet fald skal til. Diskussionen er opfulgt af en delkonklusion. Slutteligt er der en samlet konklusion, hvor der samles op på de delkonklusioner og iagttagelser som er bearbejdet i opgaven.

2.2 Metoder

Under redegørelsen har jeg indsamlet kvalitativt materiale, hvor fra jeg har sammenholdt tekstmaterialerne med hinanden, for på den måde at forholde mig kildekritisk og se efter om udsagn 4 af 22 underbygges fra flere kilder.