SRP om Hooliganisme i Samfundsfag A og Engelsk A

Side 1

1 af 22

Indholdsfortegnelse

1. Abstract...........................................................................................................................................2

2. Indledning.......................................................................................................................................2

2.1 Kort præsentation af opgavens disposition.........................................................................3

2.2 Metoder...............................................................................................................................3

3. Redegørelse for begrebet hooliganisme........................................................................................4

3.1 Hooliganismens begyndelse...............................................................................................5

3.2 Kendetegn ved hooliganisme..............................................................................................5

3.3 Casuals og ultras.................................................................................................................6

3.4 Delkonklusion.....................................................................................................................7

4. Undersøgelse af årsagerne til hooliganisme.................................................................................8

4.1 Det senmoderne samfund...................................................................................................8

4.2 Hooliganismens sociologi..................................................................................................9

4.3 Reversal Theory................................................................................................................10

4.4 Sociologiske teorier og sportens sociologi.......................................................................12

4.5 Delkonklusion...................................................................................................................13

5. Analyse og fortolkning af filmen ”The Football Factory”........................................................13

5.1 Præsentation af film og genre...........................................................................................13

5.2 Kort referat og handlingsforløb........................................................................................14

5.3 Persongalleri og personkarakteristik.................................................................................14

5.4 Tid og miljø.......................................................................................................................16

5.5 Tema og budskab..............................................................................................................16

5.6 Vurdering af fascinationen og afhængigheden ved fællesskabet......................................17

5.7 Perspektivering.................................................................................................................17

6. Diskussion om problemet kan løses og hvad der i så fald skal til............................................18 Delkonklusion.........................................................................................................................20

7. Konklusion....................................................................................................................................20

8. Litteraturliste................................................................................................................................22 Bilag 1: Tabel 1

Side 2

2 af 22

1. Abstract

Hooliganism is a well-known world problem through the last generation and it all started in England back in the 1960's. This paper investigates the sociological reasons why people join these groups of hooliganism and how to prevent it. Through the years, sociologists have tried to find a reason to hooliganism through sociological theories and this paper studies some of the theories from some of the main sociologists. To get closer to the problem, it is important to look at the modern society and compare it with different thoughts, theories and aspects made from the sociologist. This paper also includes a statement of the concept of hooliganism and an analysis of the film “The Football Factory”, which also helps us to reach an understanding of hooliganism and why it is gone in for. To describe hooliganism and why it is gone in for, I have analysed the film and the book

“The Football Factory” and found some links between the sociologists and their theories, helped by sociological books and texts.

Hooliganism is a large problem in ceveral countries because those who practise it act violent, both on the stadiums and outside of the stadiums. They fight against other groups of hooligans, who support other football teams than themselves. Sociologists have tried to find a reason to this phenomenon, but they haven't found a great solution. They have looked at social status, individualism, sociology of sports, the community of hooliganism and the modern society. The sociologists do not all agree with each other, and that is why this paper have not found a great solution, but it has made the phenomenon more uncluttered by comparing their thoughts and theories. Hooliganism is quite difficult to manage but by hooligan registers and increased presence of police at the football matches, it has gotten more easy to catch the hooligans and stop their violence. Although the authorities have not found a way to stop people going into the community of hooliganism.

Side 3

3 af 22

2. Indledning

Fuckfingre, flyvende flasker, knytnæveslag og spark. Mange fodboldkampe ender i vold og ballade når fanatiske fans fra to konkurrerende fodboldklubber tørner sammen. For hooligans er den kamp der foregår udenfor banen mindst lige så vigtig, som den der foregår inde på banen. Mange af disse aggressive fans får oftest aldrig lov til at se selve fodboldkampen da de ofte bliver arresteret, allerede inden kampen sparkes i gang. I mange år er hooliganisme blevet kaldt den engelske syge, da fænomenet for alvor brød igennem i England tilbage i 1960'erne. I vores tid er fænomenet langt mere udbredt end blot i England. De fleste fodboldnationer har grupper af fans, som er så voldelige og fanatiske, at de kan kaldes hooligans. Hooliganisme ses også i Danmark hvor der siden

1990'erne er opstået en hooligankultur, hvor der de seneste år har været historier om brutale slagsmål i forbindelse med fodboldkampe. Hooliganisme har også været fast stof i medierne både i England og Danmark, hvor man bl.a. har hørt om ballade mellem FC København- og Brøndbyfans, hærværk på stadions og hooliganregistre. Især har disse hooliganregistre været nøje omdiskuteret i medierne, med hvilke man vil forsøge at bekæmpe hooliganismen og holde de mest ekstreme fans

væk fra stadions.^{1}

2.1 Kort præsentation af opgavens disposition

Hoveddelen af denne opgave består af en redegørelse af begrebet hooliganisme, efterfulgt af en undersøgelse, hvor der er undersøgt årsagerne til hooliganisme ved hjælp af sociologiske teorier og teoretikere. Der er skrevet en delkonklusion til både redegørelsen og undersøgelsen. Der efterfølger en analyse og fortolkning af filmen ”The Football Factory” hvor der også indgår en vurdering af den fascination og afhængighed af hooligan fællesskabet, der kommer til udtryk i filmen. Analysen fokuserer på den indholdsmæssige del af filmen frem for den filmtekniske. Her er også inddraget sammenligninger med bogen ”The Football Factory”, samt en sammenkobling af delkonklusioner fra redegørelsen og undersøgelsen. Efter analysen følger en diskussion, omhandlende hvorvidt problemet med hooliganisme overhovedet kan løses og hvad der i givet fald skal til. Diskussionen er opfulgt af en delkonklusion. Slutteligt er der en samlet konklusion, hvor der samles op på de delkonklusioner og iagttagelser som er bearbejdet i opgaven.

2.2 Metoder

Under redegørelsen har jeg indsamlet kvalitativt materiale, hvor fra jeg har sammenholdt tekstmaterialerne med hinanden, for på den måde at forholde mig kildekritisk og se efter om udsagn

1

Faktalink https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/fodb/fodbhele side 1

Side 4

4 af 22 underbygges fra flere kilder. I undersøgelsen har jeg igen indhentet kvalitativt materiale hvor jeg har søgt at finde bindeleddet mellem empiri og teori. Igen har jeg været kildekritisk ved at sikre mig, at udsagn og påstande er bekræftet eller underbygget i andre tekster og andet materiale. Jeg har her anvendt den induktive metode til at finde mønstre i de forskellige teoretikeres opfattelser, for at sammenholde og komme tættere på et svar. I analysen har jeg anvendt den hermeneutiske metode, hvor jeg har analyseret og fortolket filmen ”The Football Factory” overfor bogen af samme titel.

Den hermeneutiske cirkel er også anvendt, da jeg ud fra redegørelsen og undersøgelsen har kunne tolke på en anden vis, end hvis ikke jeg havde den viden med mig. Især da det meste af mit kvalitative materiale er nyere end både bog og film, hvilket giver en anden fortolkning nu end det ville for år tilbage. Analysen er udarbejdet ud fra de tre taksonomiske niveauer hvor der først er redegjort i laveste niveau, analyseret i mellemste niveau, og fortolket og vurderet i højeste niveau. I diskussionen har jeg brugt kvalitativt materiale til at se på løsningsforslag andre steder, men har her kun brugt én kilde, for selv at kunne diskutere mig frem til et svar. Her har jeg også anvendt den induktive metode til - via tidligere konklusioner i opgaven - at kunne uddybe et svar på, hvad der skal til for at bekæmpe hooliganismen.

Side 5

5 af 22

3. Redegørelse for begrebet hooliganisme

Kigger man på ordet hooliganisme og i bred forstand prøver at beskrive en hooligan, kan det betegnes som en fodboldfan, der er så fanatisk overfor sit fodboldhold, at personen i bogstavelig forstand er villig til at slås for sit hold. Når det siges, at de kan betegnes på denne måde, er det grundet at hooliganismen rummer flere forskellige typer for organiseringer og former for udøvelse.

Mange forbinder hooliganisme med fulde og voldelige fodboldfans, der kommer fra de nedre sociale lag i samfundet. Her tænker man småtbegavede, arbejdsløse voldsmænd, som sidder på værtshus dagen lang [2]. Virkeligheden ser dog anderledes ud, da hooliganismens grupperinger kan komme fra alle samfundets sociale lag, alt fra en alkoholiker og arbejdsløs til pilot og skolelærer [3].

Der vil i dette afsnit være en redegørelse af begrebet hooliganismen og for at kunne give det bedste billede af det bredspektrede fænomen, indgår der et indblik i hooliganismens historie, hvad der er kendetegnene ved hooliganisme og hvilke typer grupperinger man oftest forbinder med hooliganismen.

3.1 Hooliganismens begyndelse:

Det er svært at definere fænomenet hooliganisme præcist, da der op igennem årene siden hooliganismens begyndelse, er sket markante ændringer i hvorledes hooligangrupperingerne fungerer. Disse markante ændringer er sket i takt med den samfundsmæssige udvikling hvor man har set de traditionelle hooligangrupperinger som skinheads og videre til nutidens ultras og casuals.

Første gang man officielt blev bekendt med hooliganismen var i England tilbage i 1960'erne. Det var i denne periode, hvor de engelske mediers fokus især lå på hooliganismen. Dette resulterede i, at flere mennesker fik øjnene op for fænomenet og derfor også at flere udøvede det. Man så altså en ny fankultur. En fankultur hvor større grupper af fodboldfans begyndte at færdes sammen – både udenfor og indenfor stadion – hvor der blev råbt skældsord og truet af det modsatte holds fans, hvilket ofte resulterede i slåskampe grupperne imellem [4].

Det var op igennem 1970'erne at hooliganismen i England for alvor organiserede sig. Man begyndte at kende til firms og crews, hvilke kan ses som et andet ord for grupper, men som oftest i forbindelse med fodboldvold. Disse grupper havde deres eget logo, slogan, tøjstil i form af skinheads (skallet isse, pilotjakke og kampstøvler) samt deres eget territorium. Dette territorium kunne være et område lige udenfor stadion, en lokal bar eller hvor end de valgte. Gennem 1980'erne fortsatte hooliganismens udvikling i England, dog blev slagsmål udenfor banen mere voldsomme,

2

Faktalink https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/fodb/fodbhele side 1

3

Alexander, Lexi: Green Street Hooligans, Yankfilm Finance Ltd. (2006)

4

Faktalink https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/fodb/fodbhele side 2-3

Side 6

6 af 22 man begyndte at se hærværk på stadions og grupperingerne ændrede også tøjstil [5]. Den mærkværdige tøjstil man forbandt med skinheads ændrede sig til, at man i stedet begyndte at gå i dyrt og lækkert mærkevare tøj. Hooliganismen havde udviklet sig drastisk. Den foregik nu på alle niveauer i England, fra landets bedste fodboldrække og helt ned til divisionshold fra mindre byer.

Hooligangrupper fra landet over mødtes til planlagte og ikke planlagte slagsmål, ødelæggelserne og voldshandlingerne blev ”eksporteret” til andre steder i Europa når de engelske fans fulgte deres hold i udlandet og fodboldvolden kunne man efterhånden også opleve i andre lande end Europa - endda uden engelske fans overhovedet var involverede [6].

3.2 Kendetegn ved hooliganisme:

Hooliganisme er et begreb man sammenkæder med fodboldspillet. I andre sportsgrene - såsom håndbold, baseball, amerikansk fodbold osv. – ser man ikke på samme måde disse fanatiske fangrupperinger som opsøger slagsmål. Hooliganismen er ikke bare blevet et fænomen op igennem tiderne indenfor fodboldens fankultur, det er for mange fodboldfans også blevet en livsstil. Som førnævnt er fænomenet især kendt fra England, men i vore dage opleves det til stadighed over hele verden. Et kendetegn er især volden som indblandes i forbindelse med fodboldkampene. Fanatiske fans samles som oftest bag hver sit mål, råber slagssange mod hinanden og begiver sig ud i organiseret slagsmål efter kampene [7]. I forbindelse med rivaliserende holds kampe har det været brugt at de respektive firms efterlader et visitkort ved deres gennemtævede ofre, hvorpå der står gruppens navn og slogan skrevet [8]. En generel tendens man ser ved hooliganisme er også, at det næsten udelukkende udøves af grupper af unge mænd på under 35 år. Det er ikke alene et fænomen der er knyttet til ens interesse for fodbold, men det er i høj grad også en social kultur [9].

Kigger man på hvad folk helt specifikt siger om hooliganismen – og som kan give en kort beskrivelse af miljøet – kan man se på udtalelserne: ”Det minder om lukkede religiøse miljøer, hvor

der er en viden, som kun de indviede har”^{10} og ”Det er enormt organiseret. Det er ligesom

gladiatorkampe. Det her er folk, der accepterer at udøve vold mod hinanden. De har deres egen

                                                                          11
'superliga', der drejer sig om, hvem der fører på point i forhold til de slagsmål de deltager i” . Dette

giver et kort rids af hvorledes nogle ser på hooliganismen og dens organisering, og bevidner samtidig også at hooliganismen ikke kun drejer sig om fodboldvold, men også om fællesskab, at skabe et ry for sin gruppe og dels også at have noget at tage sig til.

5

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 13-14

6

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 13-15

7

Smith, Earl: Sociology of sport and social theory, Human Kinects 2010 side 22

8

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 16

9

Faktalink https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/fodb/fodbhele side 1-2 og King, John: The

Football Factory, Vintage Books 1997

10

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 10

11

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 11

Side 7

7 af 22

3.3 Casuals og ultras:

De to grupper som vi i vore dage oftest ser i forbindelse med hooliganisme er de såkaldte casuals og ultras. Der findes også andre former for grupperinger udover disse to typer, men casuals og ultras er i udpræget grad dem som er dominerende og mest udøvet, og derfor relevante at berøre.

Kigger man først på ultras er der her tale om grupperinger, som igennem årene har oparbejdet et meget veludviklet netværk for fælles at kunne slås mod politiet og mod andre klubber. Deres tøjstil signalerer at de er en del af en subkulturel gruppe, hvilket betyder at det ikke er nok at stille sig på stadion i klubbens fodboldtrøje, men i stedet klæde sig med kasket og hættetrøje. Hætterne og kasketterne skulle efter sigende være til det formål, at dække ansigt under konfrontationer [12]. Flere steder i Europa er ultragrupperingerne meget ideologisk orienterede, hvilket betyder at de også har holdninger om billetpriser, at topklubber opkøbes af stenrige forretningsmænd, TV-dækning af kampe, racistiske træk mv. Noget som også kendetegner netop denne form for hooliganisme er den meget voldsomme anvendelse af visuelle effekter på stadions, hvilket omhandler store banner, diverse flagtyper og en såkaldt ”capo”, en form for anfører der starter slagsange gennem en mikrofon [13]. Ultras kan også opleves i Danmark hvor man ser en ”capo” i tilknytning til AaB's hjemmekampe på Aalborg Stadion, hvor fansene også står bag målet med banner, flag og hårde slagssange og i øvrigt kalder sig selv for Boys Republic Ultras [14].

Hooliganismens anden udprægede fankultur kaldes for casuals. Disse kendetegnes ved at gå meget op i deres tøjstil, hvilket hovedsageligt skal være dyre mærkevarer. De anser oftest sig selv som elitefans, der med såvel lovlige som ulovlige midler, vil bakke deres hold op. Casuals er villige til at sætte helbredet på spil når de tørner sammen mod andre hooligangrupperinger og politiet. Hvis man kigger politisk på casuals befinder de fleste sig på højrefløjen. Modsat ultras er der hos casuals ofte delte meninger omkring volden i henhold til hooliganismens aspekt. Casuals er kendt for at være yderst organiserede i de ting de laver og mere planlæggende, end hvad man ser hos andre hooligangrupperinger. De søger at organisere sig hierarkisk og aftale sine slagsmål, for derved ikke at lade volden gå ud over almindelige fodboldtilskuere og civile mennesker. Man søger at afskærme omverdenen fra slåskampene, således at politi, civile, børn eller andre ikke kan se til og dermed heller ikke komme til skade, mens slagsmålet mod andre grupper finder sted. Nogle af de kendte kodeks for casualgrupperingerne er ”Fair fight” (retfærdigt slagsmål) og ”Together we stand,

                                      15
divided we fall” (sammen står vi, delt falder vi) .

12

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 18

13

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 17-18

14

http://www.boys-aalborg.dk/site/links/aablinks.php

15

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 19-20

Side 8

8 af 22

3.4 Delkonklusion:

Hooliganismen har op igennem årene ændret karakter til det mere voldsomme og mere dramatiske.

Fra udøvelsen af hooliganismen i England i 1960'erne, ser man i dag indenfor samme område voldsommere, større og anderledes former for hooligangrupperinger, både i England og i resten af verden. Fanatiske fans samles til fodboldkampe for at støtte op om deres hold, både på holdets eget stadion og også udenbys, samt helt udenfor landets grænser. De organiserer slåskampe mod modstandernes fans, kommer ofte i kambollage med politiet og organiserer sig med forskellige opfattelser, hvor de mest udprægede grupper kalder sig casuals og ultras. Som ultra har man en meget voldsom adfærd til både fodboldkampene og efter kampene, og som casual går man op i mærkevaretøj og organisering af sine slagsmål. Hooliganismen er altså et bredspektret begreb som rummer mange holdninger, synspunkter, forskellige måder af udøvelse og mange spørgsmål, hvilket også er grunden til man den dag i dag stadig forsker på området [16].

16

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 13

Side 9

9 af 22

4. Undersøgelse af årsagerne til hooliganisme

Gennem de mange år hooliganismen har raset i samfund over hele verden, har teoretikere ligeledes forsøgt at give en forklaring på hvad årsagerne er til, at folk søger mod disse fanatiske grupperinger.

Siden 1960'erne har verden gennemgået store samfundsforandringer. Mennesket har fået flere muligheder for uddannelse, job, bosættelse osv. og vi kender til begreber som globalisering og det senmoderne samfund. I takt med disse samfundsforandringer har fænomenet hooliganisme ligeledes ændret sig. Teoretikere har søgt at finde årsagsforklaringer til hooliganismen i takt med tidens udvikling, set på sociologi, fællesskaber, teorier og identitet, hvilket der i dette afsnit er fulgt op på.

Undersøgelsen ser på forskellige sociologiske teorier for at give det bedste billede af hvad årsagerne er til, at folk søger mod disse hooligangrupperinger.

4.1 Det senmoderne samfund:

Det er først og fremmest relevant at kigge på hvilket samfund vi lever i, for at få forståelse af årsagerne til hooliganisme. Gennem de seneste 15-20 år har samfundet gennemgået store forandringer og hooliganismen kan ses som blot én af de subkulturelle kulturer, der opstår som konsekvens af dette. For år tilbage lå ens rolle som menneske ofte i det nære samfund. Det lille nære samfund hvor ens rolle, position og funktion lå. På den indre side lå ens identitet og på den ydre side lå klassetilhørsforhold, religion og tradition. I det senmoderne samfund gælder det, at selvidentiteten er et individuelt projekt, som man selv skal skabe. Man er løsrevet fra religion, tradition og andre ydre forhold, hvilket gør at man på mange måder er overladt til sig selv.

Valgmulighederne er mange, samfundet har forventninger til ens beslutninger og blandt disse mange valgmuligheder, ligger altså også fankulturen [17]. Fra det postmoderne samfund og til det senmoderne samfund er der altså sket et større generationsskifte. Afstanden mellem to generationer er ca. 30 år, og på de seneste 30 år er der altså sket ændringer for vilkårene for den enkeltes adfærd og identitetsdannelse. Ligeledes er det ændringer i forhold til individualisering, aftraditionalisering og tiltagende differentiering og polarisering i samfundet [18].

4.2 Hooliganismens sociologi:

For at få forståelse af hooliganismens sociologi har professor i sociologi, Earl Smith, søgt at finde årsagsforklaringer på fænomenet. Smith har gennem de seneste 20 år fulgt hooliganismens

17

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 22-23, Andersen, Heine: Sociologi – en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag 2007 side 216–217 og Christoffersen, Mogens Nygaard; Mørck, Yvonne; Sørensen, Kjeld Mazanti: Ungdomssociologi, Columbus 2005 side 41-42

18

Christoffersen, Mogens Nygaard; Mørck, Yvonne; Sørensen, Kjeld Mazanti: Ungdomssociologi, Columbus 2005 side

14

Side 10

10 af 22 udvikling og mener at de mennesker som søger mod miljøet hovedsageligt er unge mænd og at hooliganslagsmål oftest handler om maskulinitet, kamp for sit territorium og ophidselse. For dem er slagsmål et spørgsmål om ry eller status og om at vække nogle tilfredsstillende følelser [19]. Som Bill Bufford - forfatter bag bogen ”Among The Thugs” hvor han fortæller om da han infiltrerede det engelske hooliganmiljø – siger: ”Vold er en af de mest intensive oplevelser og for dem som begiver

                                                                          20
sig ud i det, en af de mest tilfredsstillende fornøjelser.... [G]ruppevold var deres narkotikum” .

Undersøgelser for hvilke sociale klasser hooligans tilhører viser, at uanset i hvilket land man finder hooliganisme, minder folks sociale baggrunde meget om dem man ser i England. Earl Smith har fundet frem til, at tilhører man de lavere sociale klasser, har man større tendens til at agere voldeligt, frem for middel- og overklassen [21]. Dette mener ligeledes Norbert Elias - tysk sociolog - som fortæller, at den sociale adfærd i de lavere sociale lag er mere præget af maskuline og aggressive værdier [22]. Dette er i stil med de såkaldte Leicesterteoretikeres teori, hvor de mener at det der gør sig gældende ved hooligangrupperne er, at det samtidig skyldes en økonomisk usikkerhed i de lavere sociale grupper, hvor grupperne rekrutterer størstedelen af deres medlemsskare [23]. Så det ene aspekt af hooliganismen er altså, at det drejer sig om maskulinitet og territoriale kampe, hvor man gennem hooliganadfærd får sig et kick af spænding og samtidig søger at opnå en form for status. Hooliganisme er præget af aggressiv adfærd, hvilket måske også er betinget af den omkringliggende kultur og det senmoderne samfund. Hooliganismen virker altså til at være socialt betinget, hvilket forklarer hvorfor størstedelen af de traditionelle hooligantyper – ifølge Leicesterteoretikerne - kom fra den engelske arbejderklasse [24].

Hvis man kigger på det andet aspekt i hooliganismens sociologi, så er der fælles karakteristika ved mange af de europæiske hooligangrupperinger. Teoretikerne Dunning og Norbert Elias mener, at det er i hooligangrupperne der opstår dette fællesskab som også kan ses som ”vi-grupper”. Her drejer det sig om, at der skabes et ”vi” mod ”dem”. Dette skaber strid imellem rivaliserende hooligangrupper [25]. Gruppens identitet bliver altså mere end summen af gruppemedlemmernes identitet. Grupperne udvikler kendetegn i form af specielle adfærdsmønstre, klædemønstre, sprog m.v. for at understrege det særlige ved medlemsskabet af denne [26]. I henhold til redegørelsen af hooliganisme kan man så sammenfatte disse teorier med nogle af de kendetegn der

19

Smith, Earl: Sociology of sport and social theory, Human Kinects 2010 side 22

20

Buford, Bill: Among The Thugs, Arrow Books 2001 side 201

21

Smith, Earl: Sociology of sport and social theory, Human Kinects 2010 side 23

22

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 33

23

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 34

24

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 34 og Smith, Earl:

Sociology of sport and social theory, Human Kinects 2010 side

25

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 34, Smith, Earl:

Sociology of sport and social theory, Human Kinects 2010 side 23 og Christoffersen, Mogens Nygaard; Mørck, Yvonne; Sørensen, Kjeld Mazanti: Ungdomssociologi, Columbus 2005 side 37

26

Christoffersen, Mogens Nygaard; Mørck, Yvonne; Sørensen, Kjeld Mazanti: Ungdomssociologi, Columbus 2005 side

37

Side 11

11 af 22 er beskæftiget med. Hooligans adfærdsmønstre stemmer overens med deres voldsomme adfærd, som både ses på og udenfor stadion. Alt efter hvilken gruppe og type af hooligan man tilhører - casual eller ultra som oftest - vil ens aggressive adfærd fungere på forskellige måder. Samtidig er der klædemønstrene hvor casualgrupperingerne og ultragrupperingerne klæder sig på bestemt måder og kigger man på deres sprog ved man så ligeledes at det er hårdt, brutalt, med bandeord og trusler imod modparten.

4.3 Reversal Theory:

For at få en forståelse af årsagerne til hooliganisme har teoretikeren John H. Kerr forsøgt sig ved hjælp af den omvendte teori (reversal theory). Det som reversal theory tager udgangspunkt i er menneskets kompleksitet, foranderlighed og dets ukonstante opførsel og erfaring. Den fokuserer på hvilke dominanser, der motiverer vores handlinger. I ens adfærd kan man have en dominans som er mere dominerende i forhold til andre mulige former for adfærd. Stiller man en opgave til eksempelvis en smed, en pilot, en journalist og en folkeskolelærer, kan måden hvorpå de vil finde frem til en løsning være forskellig fra hinandens. Vi er altså domineret af bestemte måder at tænke og handle på. Han har kigget på fire meta-motivations stadier der er centrale for den måde som hooligans oftest tænker og indenfor hvilket område af tabellen de ligger indenfor [27]. Reversal theory kan illustreres ud fra bilag 1. Som man kan se af bilag 1 er der opstillet ydrepunkter for de fire meta-motivationelle stadier, som er udtryk for hvilket sted individet befinder sig indenfor.

Eksempelvis kan man se at telic – som er personen som er mål-orienteret, seriøs og foretrækker vigtige aktiviteter – står over for paratelic – som er personen som er sensations-orienteret, legesyg og foretrækker ikke-vigtige aktiviteter. Kerr mener, at man ud fra denne tabel kan hjælpe til at forklare hvilke typer man finder i hooliganismen, og hvorfor de opfører sig som de gør. Kerrs teori er ud fra sine empiriske studier, at hooligans udøver deres hooliganadfærd i et forsøg på at slippe væk fra kedsomhed ved at søge mod et meta-motivationsstadie, hvor intens og høj oplevelse kan nås. Altså mener han, at det kan forklares ved en søgen efter opstemthed [28]. Han tager dermed afstand fra Leicesterteoretikernes centrale pointe med den hårde engelske arbejderklasse [29]. Han mener altså ikke at årsagen til hooliganismen skal findes i en bestemt social gruppe, da man ud fra reversal theory som individ, kan handle på samme måde om så man tilhører socialgruppe 1 eller socialgruppe 4.

Når Kerr kigger på reversal theory mener han, at årsagen til hooliganisme kan være at folk

27

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 37 og Smith, Earl:

Sociology of sport and social theory, Human Kinects 2010 side 177

28

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 37-38

29

Se afsnit 4.2 Hooliganismens sociologi

Side 12

12 af 22 som søger mod miljøet, er styret af de paratelicstiske og negativistiske dominanser (se tabel 1) [30].

Hvis man så skal kigge på troværdigheden af denne teori ud fra den viden vi har indtil videre, så vil man kunne se, at der ved den paratelicstiske dominans hører sig at man er sensations-orienteret og i det mere useriøse stadie. Dette stemmer som udgangspunkt overens med vores viden om, at hooligans bruger deres tid på slåskampe og magthandlinger på stadions. Det bevæger sig for den alment orienterede over i det useriøse og at det måske skal ses som en leg [31]. At de også er styret af den negativistiske dominans kan man også se ud fra nøgleordene rebelsk og lysten til at bryde regler.

Hooligans virker oprørske og er oftest ikke bange for at bryde nogle af de regler der er sat op [32]. Så denne teori stemmer som udgangspunkt også godt overens med vores foreløbige viden.

4.4 Sociologiske teorier og sportens sociologi:

Anthony Giddens har i blandt sine teorier et aspekt han kalder refleksivitet som dækker over, at vi spejler os i vores omgivelser og ud fra dem skaber en identitet. Her er vi tilbage ved det senmoderne samfund, som altså ser anderledes ud nu i forhold til det traditionelle samfund, hvor vi var kontrolleret af og handlede i overensstemmelse med fx tradition og religion [33]. Bygger man videre på denne teori, så har vi U. Beck som mener, at den i det senmoderne samfund mere individuelle frihed og opløsningen af tilknytningen til de traditionelle fællesskaber, får individet til at søge mod en ny form for fællesskab [34]. I dette eksempel den mere og mere fremtrædende subkultur hooliganisme. Med den viden vi har indtil videre er det ligeledes relevant at se på hvilke forhold der gør, at hooliganismen opstår netop i sport, og i særdeleshed fodbold. Det kunne jo i og for sig også have været indenfor politik, generelle interesser eller andet hvor folk er forskellige fra hinanden, man så denne subkultur. Earl Smith beskriver i sin bog sport som den nye Civil Religion (Civile Religion) inspireret af den franske filosof Jean-Jacques Rousseau [35]. I det traditionelle samfund havde man fællesskaber med henblik på eksempelvis religion, hvor man ifølge Earl Smith i det senmoderne samfund har sport som en religion, forstået på den måde at det er det som binder folk sammen i et fællesskab [36]. Man kan dog også være skeptisk overfor denne udtalelse, da man ikke har en reel måling på, hvor sportsinteresserede folk i det senmoderne samfund er i forhold til det traditionelle samfund.

Det er dog en interessant teori, hvis man også ser på sociologen Michel Maffesolis teori om,

30

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 39

31

Se afsnit 3.2 Kendetegn ved hooliganisme

32

Se afsnit 3.3 Casuals og ultras

33

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 24

34

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 25

35

Smith, Earl: Sociology of sport and social theory, Human Kinects 2010 side 85-86

36

Smith, Earl: Sociology of sport and social theory, Human Kinects 2010 side 86

Side 13

13 af 22 hvad årsagerne er til hooliganisme. Han mener ligesom U. Beck, at folk søger mod nye fællesskaber grundet retraditionaliseringen (søger mod og danner nye fællesskaber) [37]. Dette er modsat A.

Giddens tanker om aftraditionaliseringen af det senmoderne samfund [38]. Men Michel Maffesolis mener så også, at hooliganfællesskaberne kan ses som neostammer med tilknytning til fodbolden.

Han mener, ligesom det Earl Smith beskriver i sin bog, at sport binder folk sammen i fællesskaber, og at denne form for neostamme - som hooligangrupperinger efter hans mening er - giver en styrkelse af identitet gennem den kollektive aktivitet. Så årsagerne til hooliganismen kan også være grundet hans ”theory of fellow-feeling as identification” (kammeratskabet som identifikation-teorien). Ifølge denne teori finder mennesket gennem massen en mulighed for ekstatisk flugt fra selvet. En form for gruppe som også teoretikeren Dunning har beskrevet [39].

4.5 Delkonklusion:

Verden har gennem generationer udviklet sig, eksempelvis fra det traditionelle samfund til det senmoderne samfund. Hooliganismen har ligeledes udviklet sig igennem dens generation.

Teoretikere har forsøgt at finde sociologiske forklaringer på fænomenet, men man har endnu ikke fundet et facit. Gennem undersøgelser har man kunne pejle sig nærmere ind på årsager til hooliganismen, eksempelvis ved at kigge på sociale klasser (Norbert Elias og Leicesterteoretikerne), individets adfærd (John H. Kerr), sport som et samlingspunkt (Jean-Jacques Rousseau), fællesskabet (Dunning, M. Maffesoli og Norbert Elias) eller det senmoderne samfund (A. Giddens og U. Beck). Alle teoretikere har i mindre eller højere grad forskellige syn på årsagsforklaringerne til hooliganismen, hvilket også viser kompleksiteten ved spørgsmålet. Der er ifølge teoretikerne flere forskellige teorier som er i spil hvis spørgsmålet skal besvares. Med lidt undersøgelse og sammenkoblinger mellem teorierne, har dette afsnit dog kunne danne et bedre overblik over hvor man kunne søge en forklaring. Hvis man skulle undersøge emnet yderligere, ville det være spændende at se nærmere på sammenkoblingerne mellem eksempelvis individets adfærd og det senmoderne samfund. Med et emne som hooliganismen vil der i en undersøgelse som denne være mange uberørte vinkler, men det ville være interessant over en større opgave, at undersøge hvilke konklusioner man kunne drage af de forskellige teoretikeres teorier sammenkoblet på flere måder.

37

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 39

38

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 39

39

Se afsnit 4.2 Hooliganismens sociologi

Side 14

14 af 22

5. Analyse og fortolkning af filmen ”The Football Factory”^{40}

5.1 Præsentation af film og genre:

Filmen hedder ”The Football Factory” og havde premiere tilbage i 2004. Den er instrueret af Nick Love igennem selskaberne Vertigo Films og Rockstar Games. Filmen er baseret på bogen ”The Football Factory” skrevet af John King tilbage i 1996. De vigtigste skuespillere som er præsenteret i filmen er Danny Dyer (Tommy Johnson), Frank Harper (Billy Bright) og Roland Manookian

(Zeberdee). Filmens genre er action, hvilket er kendetegnet ved, at den med sine voldsomme slagssmålsscener forsøger at give et adrenalinsus hos publikum. Den er bygget op om visuelt overdådige actionscener og dens værdinormer er altovervejende patriarkalske og nationalistiske, hvilket også gør sig gældende for bogen.

5.2 Kort referat og handlingsforløb:

Filmen følger en gruppe hooligans fra London, som er knyttet til fodboldklubben Chelsea FC. Vi følger hovedpersonen Tommy Johnson, en 30-årig mand som har et kedeligt job og kun lever for weekenderne hvor han tager stoffer og er i slåskamp med andre hooligangrupperinger til Chelseas fodboldkampe. Man får skildret Tommy Johnsons hverdag, hvor vi følger hans job, gruppens slåskampe og hvordan det er at være i dette hooliganfællesskab. Sideløbende med filmen er der situationer hvor man ser en mand med forbinding om hovedet, hvilket er noget som Tommy har mareridt om. Også hans bedstefar Bill Farrell møder vi flere gange i handlingsforløbet, hvem som står i kontrast til Tommys liv og dilemmaer. Situationer som alle har en stor betydning igennem i filmen og som af instruktøren er valgt at foretrække frem for adskillige situationer i bogen, hvor man eksempelvis hører om Vince Matthew, en hooligan fra 80'erne som en dag i Spanien vælger at stikke af fra det hele. Igennem filmen kommer vi tæt på personerne, slagsmålene og dagligdagen som hooligan, men filmen lægger hele tiden op til den store kamp til sidst mod Millwall. Som Tommy på et tidspunkt i starten af filmen siger inden lodtrækningen til næste runde af FA Cuppen: ”Man kan møde rivalerne fra Cardiff eller West Ham. Og er man rigtig heldig Millwall!”.

Ærkerivalerne. Denne kamp er også slutningen af filmen, modsat bogen der i slutningen også har Millwallkampen, men dog til allersidst har en hjemmekamp mod fodboldholdet Derby. Bogen indeholder de samme elementer som filmen, dog er der fortalt om flere (kedelige) kampe, som altså er sorteret fra i filmen.

40

King, J.: The Football Factory, Vintage Books 1997 og Love, N.: The Football Factory, Vertigo Films og Rockstar Games (2004)

Side 15

15 af 22

5.3 Persongalleri og personkarakteristik:

Hovedpersonen i filmen – og ligeledes i bogen - er Tommy Johnson. En 30-årig mand, som er medlem af hooligangruppen Headhunters der støtter Chelsea FC. Han er jeg-fortæller igennem både filmen og bogen. Han har, som han selv beskriver det, et kedeligt job og hans liv handler kun om slåskampe, piger og stofferne i weekenderne sammen med de andre medlemmer af Headhunters.

Tommy er en afstumpet og forudsigelig jeg-fortæller, som stort set hader alt omkring sig. Sit job, politiet, andre fodboldhold og den monotome hverdag, hvis eneste afbræk er volden med

Headhunters. Man får et billede af en mand som mentalt er gået i stå. Tommy og hans gruppe er udprægede casuals [41]. Han går op i sit mærkevaretøj og de planlægger sine slagsmål væk fra politiet, hvilket også ses ved, at de har mindre drenge gruppen til at stå på vagt om gadehjørner, som sikkerhed for at alt går planmæssigt. Det eneste familiemedlem som Tommy har tilbage er hans bedstefar Bill, som igennem filmen har en stor betydning for ham. Han har også sin bedste ven Rod, som også er en del af Headhunters.

Filmen og bogen har også vigtige bipersoner. Vi har Billy Bright,, som er lederen af

Headhunters. Han er ud fra udseendet en mand i 40'erne, som bor i parcelhus med sine kone og sine to børn. Han ejer blomsterhandlen som også Tommy arbejder i, hvor han sideløbende sælger stoffer til lederen af Millwalls hooligangruppe. Han er tydeligvis også trykket af den monotome hverdag med familielivet, da han blandt andet går til prostituerede i stedet for sin kone. Billy er en mand som igennem sit ry i og med gruppen Headhunters søger at skabe en status omkring sig selv, hvilket også ses da hans selvværd går ned, da han fratages sin rolle som gruppeleder af nogle af gruppens andre ældre medlemmer [42]. En anden vigtig biperson er Zeberdee. En ung mand i starten af 20'erne, som ligeledes er medlem af Headhunters. Tommys mareridt om en mand med forbinding om hovedet viser sig til sidst at være Zeberdee. Han laver indbrud med en anden dreng fra gruppen, tager også stoffer i weekenderne og deltager ligeledes i de opsatte slagsmål mod andre hooligangrupperinger sammen med Headhunters. Zeberdee virker ikke til at have en kedelig og monoton hverdag han forsøger at flygte fra, tværtimod ser han gruppens ældre medlemmer som

                               43
forbilleder, hvilket holder ham kørende .

Filmen og bogen har også en vigtig person, som fungerer som en form for igangsætter. Her taler vi om Tommys bedstefar Bill. En ældre mand med en stolt fortid fra militæret, som ønsker at flytte til Australien for at leve sine sidste dage med vennen Albert. Albert dør og Bills planer ødelægges. Han går på værtshus med Tommy og Rod, hvor de filosoferer over hverdagslivet. Bill forsøger at lokke Tommy med til Australien og så Tommy kan få styr på sit liv, hvilket sætter Tommy i et dilemma. Skal Tommy fortsætte sit hektiske liv i godt fællesskab med Headhunters eller

41

Se 3.3 Casuals og ultras

42

Se 4.2 Hooliganismens sociologi

43

Se 4.4 Sociologiske teorier og sportens sociologi

Side 16

16 af 22 starte på en frisk i Australien sammen med Bill? Tommy vælger Headhunters. Bill står igennem hele filmen i kontrast til Tommys slagsmål i weekenderne, da Bill tager afstand fra denne levemåde og i en episode i bussen hvor Zeberdees højreorienterede holdninger imod to pakistanere kommer til udtryk, ender med at give Zeberdee en lussing og står dernæst af bussen.

5.4 Tid og miljø:

Filmen og bogen foregår begge i midten af 1990'erne, hvilket også var en tid hvor Chelsea stadig var et middelmådigt hold i Englands bedste fodboldrække. Man kan ud fra både bogen og filmen karakteriserer tiden til at være 1990'erne da dette er tiden hvor hooliganmiljøet i udpræget grad domineredes af casuals og ultras. Vi følger en gruppe casuals, som i filmen er skildret ud fra bogen.

Dette ses på deres tøjstil, hierarkiet i gruppen og deres måde at planlægge slagsmålene på. Samtidig kan man i filmen se biler af nyere tid, mobiltelefoner og at Billys børn har en Sony Playstation.

Filmen viser kun få kampe udover Millwallkampen, modsat bogen som beskriver mange flere kampe. Og med lidt viden fra fodboldrækken i midten af 1990'erne kan man se ud fra holdene og de kampe gruppen tager til, at handlingen udspiller sig i denne periode [44]. Der er dog ikke udelukket, at selve filmen kan foregå efter årtusindeskiftet.

I bogen hører vi om kampe mod eksempelvis Wimbledon og Conventry, som ikke længere lå i den bedste række i England efter årtusindskiftet. Dette kan også være et tegn på, at instruktøren af filmen forsøger at skildre hooliganmiljøet efter årtusindskiftet, ved at undlade disse kampe fra midten af 1990'erne og dermed gøre filmen mere samfundsrelevant i vor tid. Kigger vi lidt nærmere på miljøet udspiller handlingen sig hovedsageligt i Londons vestkvarter. Vi ser Billys hverdag hjemme i parcelhuset, deres job i blomsterhandlen, stederne hvor slagsmålene finder sted og når de tager på bar. Modsat bogen viser filmen ikke når gruppen er på stadion til selve kampen. Dette bevidner at hooliganmiljøet i og for sig ikke gør sig gældende i forhold til når man overværer kampene på stadion, men det vigtige er hvad der foregår udenfor banen. Det er i hvert fald det Nick Love vil vise med sin film, frem for bogen der også følger gruppen på stadion.

5.5 Tema og budskab:

Både filmen og bogen indeholder nogle vigtige temaer. Af disse kan der nævnes fællesskabet ved at være en del af en hooligangruppe, det at flygte fra hverdagen og det at skabe en identitet omkring sig selv. Det er bygget meget op omkring had til omgivelserne. Ens hverdag, menneskerne omkring en og det at finde sig selv. Der udspiller sig en hvis fascination omkring hooliganismen og en afhængighed af at være i dette fællesskab. Denne afhængighed vises også tydeligt når vi ser på Bill der står overfor Tommy, hvor han forsøger at få Tommy ud af miljøet. Man kan sige at dette er det

44

Premiere League stillingen 1995/1996 http://en.wikipedia.org/wiki/1995%E2%80%9396_FA_Premier_League

Side 17

17 af 22 grundlæggende konfliktforhold både i bogen og i filmen. Tommy er dog alt for fascineret af hooliganismen og det kick det giver at være en del af Headhunters. Det er det eneste han har at gå op i i sin hverdag, og forfatter og instruktør viser også ud fra dette hvor stærkt et fællesskab hooliganismen er bygget op om. Der lurer dog også en fare igennem hele filmen, hvor vi ser Tommy have mareridt om Zeberdee. Drømmene om Zeberdee fungerer som endnu et modsvar for Thomas – ligesom Bill – da han fra Bills side frarådes at færdes i miljøet og fra drømmenes side har på fornemmelsen at noget vil gå noget galt. Budskabet i filmen er, at man forsøger at skildre den engelske arbejderklasses færden i hooliganmiljøet [45] og hvor bundet man er af miljøet, fællesskabet og at dem der udøver det, har svært ved at komme ud af det uanset påvirkningerne omkring en.

5.6 Vurdering af fascinationen og afhængigheden af fællesskabet

Man ser i filmen og læser ligeledes i bogen hvor stærkt fællesskabet er i en hooligangruppe.

Ligesom tidligere nævnt i opgaven skabes der et ”vi” mod ”dem”, hvilket man også oplever. Det giver dem samtidig et kick, som de mangler i hverdagen. Som Tommy siger i starten af filmen: ”Hvorfor sidde derhjemme og undgå øjenkontakt med konen du alligevel aldrig har sex med?” og Rod som i slutningen siger: ”Som I kan se dyrker jeg ikke ligefrem motion. Så er vi enige om at den bedste måde at få adrenalinen op at køre på er godt gedigent slagsmål?”. De er i filmen tydeligvis fascineret af farligheden, da de mener des voldsommere, des bedre. Man står sammen som en gruppe, som kun har ét formål; i fællesskabet vinde over modstanderen. Man er tilknyttet et fodboldhold som er anderledes fra de andre, man har sin egen gruppe som står modsat de andre og man er tæt bundet, de drikker sammen, tager stoffer sammen og ser hinanden i hverdagen. Man kan tydeligt se i filmen hvor fascineret Zeberdee er af miljøet. Han er trukket helt med ind, da han tager stoffer og tager del i de slåskampe der udøves, trods hans unge alder i forhold til de andre.

5.7 Perspektivering:

Ved at kigge på nogle af de problemstillinger, som er bearbejdet tidligere i opgaven, ser vi nogle tydelige træk i filmen. Gruppen er casuals, da især Tommy går op i sit dyre tøj, gruppen arrangerer slagsmål væk fra politiet og som de siger: ”We are only having a laugh?” (Det er jo kun for sjov).

Dette viser også ud fra John H. Kerrs reversal theory, at drengene er styret af den paratelicstiske

(den legesyge) dominans og af den negativistiske dominans, da de går imod politiets anvisninger og blandt andet smider røgbomber ind på et fremmed værtshus. De lever i det senmoderne samfund, hvor de forsøger at finde sin identitet, hvilket de her gør i en subkultur. De kan tilnærmelsesvist beskrives ud fra Michel Maffesolis og Dunnings teori om ”theory of fellow-feeling as identification” (kammeratskabet som identifikation-teorien), hvor man ifølge denne teori finder en

45

Se Leicesterteoretikerne 4.2 Hooliganismens sociologi

Side 18

18 af 22 mulighed igennem massen for en ekstatisk flugt fra selvet.

6. Diskussion om problemet kan løses og hvad der i så fald skal til

Igennem de seneste år er der sket en massiv eskalering i episoder med hooliganisme. Man oplever det oftere og oftere, især i England, og man har forsøgt sig med forskellige tiltag, love og regler, som har gjort det sværere for de personer som udøver hooliganisme. I England har de forsøgt sig med det man kalder Banning Orders (en individuel indskrænkning af friheden, hvor den pågældende er forvist fra visse steder) [46]. Det er også det vi kender herhjemme som hooliganregisteret [47]. Dette har visse fordele og ulemper. En af fordelene er, at de personer man fanger indenfor hooliganisme kan få en karantæne der gør, at de ikke kan vise sig på stadion i en angivet periode. Det gør at man kan forvise de karantænedømte nationalt, men dog ikke internationalt grundet EU's regler om at færdes frit mellem landene. Dermed kommer der også et problem i forhold til, ikke bare vores individuelle retssikkerhed, men også vores demokratiske opfattelse af individets rettigheder. [48] Samtidig kan problemet ramme uskyldige fodboldtilhængere, da politiet skal være sikre på, at det er de rigtige personer de får fat i. Denne øgede kontrol fra politiets side vil også komme til at koste skatteborgerne penge, men omvendt koster det også ressourcer hvis politiet skal føre kontrol uden et hooliganregister.

Et andet initiativ som der også kunne være relevant for at bekæmpe hooliganismen på stadions kunne være, at man på stadions indførte at der kun skal være siddepladser. Man ser at hooligangrupperingerne stiller sig sammen på ståpladser, hvor der er plads til at boltre sig og hvor de på den anden led også kan stå tæt, således politiet har sværere ved at identificere de enkelte ballademagere. Igen er der i denne situation nogle fordele og ulemper. Fordelen er at det til dels vil kunne dæmme ned for måden at stå og pakke sig sammen på som en gruppe, men også at det til store kampe vil være sværere overhovedet at organisere sig i en gruppe, da siddepladser er nummergivne frem for ståpladser hvor man ikke har en fast plads. Dette tiltag kan dog også kun sikres ved store kampe hvor der er et højt billetsalg, så ulempen er at det højst sandsynligt ikke vil løse problemer til kampe med et mindre billetsalg. Det er heller ikke hensigtsmæssigt for klubben, da de via flere siddepladser vil miste penge på billetsalg, da der kan sælges flere billetter i et område med ståpladser frem for et område med siddepladser. Ulempen er her også, at det kunne dæmmer ned for problemerne på stadion, ikke udenfor.

En anden metode man kan benytte sig af, er at henvende sig direkte til de voldelige

46

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 62

47

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 56

48

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 55

Side 19

19 af 22 fangrupperinger. Man kender deres navne og man finder hurtigt frem til gruppernes hjemmesider.

Hjemmesiderne er dog et slags lukket miljø, hvor kun medlemmer af siderne kan læse på de forskellige fora. Derfor gør det situationen sværere for politiet, da de ikke kan få kendskab til hvilke planer der lægges for dagen. Ved en eventuel dialog ville politiet komme helt tæt på de voldelige fans, og på den måde måske kunne dæmme ned for de foranstående voldeligheder. Disse fora har dog også medlemmer, som ikke nødvendigvis er medlemmer af den voldelige side af gruppen.

Dette vil altså også gøre, at politiet vil komme til – eller i hvert fald risikere – at henvende sig til helt almindelige fodboldtilhængere, hvilket jo ikke er planen. Problemet er også, at det måske kun er ganske få oplysninger politiet kan nå frem til, da grupperne i højere grad anvender mobiltelefoner til at arrangere de nærmere detaljer.

Det ser udmiddelbart ud til at være svært at stoppe hooliganismen. Man kan lave enkelte tiltag som sørger for at dæmme ned for problemerne, men kun i et begrænset omfang og med ulemper til følge. Benytter man sig af alle de mulige tænkte tiltag vil det samtidig kunne påvirke den almene fodboldtilhænger, som gør at glæden ved fodboldspillet måske helt mistes blandt mange.

Hooliganismen eksisterer stadigvæk, så man har endnu ikke fundet en holdbar løsning til definitivt at bekæmpe hooliganismen, og spørgsmålet er også om det overhovedet er muligt. Som tidligere nævnt i opgaven spiller faktorer såsom sociale klasser, individualisering, det senmoderne samfund og fællesskabsfølelse også ind. At hooliganismen er et resultat af den udvikling samfundet tager, er en af de centrale teorier. Så måske skal man kigge helt bort fra selve fodbolden og i stedet kigge på samfundet og hvilke ændringer man her kan lave. Dette vil dog være alt fra uddannelse til økonomisk velstand, grundet man kan se forskel på udøvelsen af hooliganisme også i sociale klasser.

Samtidig har samfundet gjort at man forsøger at finde sin identitet fra en udpræget kedeligere hverdag og som en virkelighedsflugt. Så hooliganisme er nok et større problem end hvad man kan bekæmpe med love og regler. Det et fænomen man kan dæmme ned for, men højst sandsynligt aldrig bekæmpe.

6.1 Delkonklusion

Politikere i flere forskellige lande har forsøgt, at finde løsninger til at bekæmpe hooliganisme. Man har i England benyttet Banning Orders, som har dæmmet ned for hooliganismen [49], men endnu ikke bekæmpet problemet definitivt. Man kan forsøge sig med at ombygge alle ståpladser til siddepladser på stadions, men dette vil også have en betydning for klubbens billetsalg, og tilskuernes oplevelse. En dialog med fansene vil kunne ramme uskyldige fodboldtilhængere, og alle tiltag kombineret vil højst sandsynligt ødelægge glæden og fascinationen over fodboldspillet. Man skal højst sandsynligt kigge på samfundet og den måde vi lever på, hvilket er et temmelig stort tiltag

49

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave side 71

Side 20

20 af 22 set i forhold til at ændre et helt samfund kun for at bekæmpe en subkultur. Hooliganismen er højst sandsynligt en subkultur som aldrig vil kunne bekæmpes.

Side 21

21 af 22

7. Konklusion:

Jeg valgte emnet hooliganisme grundet min fascination af fænomenet og hvilke grunde der er til at folk knytter sig til denne subkultur. Hooliganisme er en voldelig fodboldfanatisk subkultur, hvor folk går til ekstremer for at støtte deres hold, eller for at udøve vold mod andre fans. Fænomenet ses i flere lande verden over og ses også som et stort problem. Der findes forskellige former for hooligans, hvor de agerer på hver sin måde, men oftest udenfor lovens rammer. Grundene til at folk opsøger dette miljø kan være mange. Sociologiske teoretikere har forsøgt at finde svar ved at kigge på aftraditionaliseringen til det senmoderne samfund (A. Giddens), på sociale klasser (N. Elias og Leicesterteoretikerne), fællesskabet (Dunning, N. Elias, Michel Maffesoli), i forlængelse heraf retraditionaliseringen (U. Beck) , reversal theory (John H. Kerr) og sportens sociologi (E. Smith).

Alle har de forskellige teorier, men man har endnu ikke kommet tættere på et specifikt svar på, hvorfor hooliganismen opstår. I en større opgave ville det være spændende at kombinere de forskellige teorier for at kunne komme nærmere et svar. Man forsøger at bekæmpe hooliganismen, hvor man har lavet og ytret idéer om regler og love, men dette har været besværligt grundet fordele og ulemper ved dem alle. England har via deres Banning Orders, som er udelukkelse fra stadionområdet, fået dæmmet tilnærmelsesvis ned for fodbolduroligheder generelt. Desværre finder man stadig hooliganisme i udpræget grad og måske skal man ind og kigge på samfundet og vores levestil, før man vil kunne bekæmpe problemet definitivt. Hooliganismen kan dæmmes ned for, men nok desværre aldrig bekæmpes.

Side 22

22 af 22

8. Litteraturliste

Bundsgaard, Richard; Skov, Oliver: Hooligan – I'm fuckin' lovin' it!, Columbus 2007, 1. udgave Smith, Earl: Sociology of sport and social theory, Human Kinects 2010

Nissen, Marie-Louise Jersin: Hooliganisme (12/10-2010)
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/fodb/fodbhele

King, John: The Football Factory, Vintage Books 1997 (1996)

Buford, Bill: Among The Thugs, Arrow Books 2001 (1991)

Love, Nick: The Football Factory, Vertigo Films og Rockstar Games (2004)

Helberg, Niels; Hansen, Jens Monrad: Mennesker Mødes, Gyldendal 1989, 1. udgave

Gundelach, Peter; Mortensen, Nils: Ind i sociologien, Gyldendal 1993, 1. udgave

Andersen, Heine: Sociologi – en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag 2007, 3. udgave Brejnrod, Poul: Sociologi, Gyldendal 2007, 1. udgave

Christoffersen, Mogens Nygaard; Mørck, Yvonne; Sørensen, Kjeld Mazanti: Ungdomssociologi, Columbus 2005, 2. udgave

McIntyre, Lisa. J.: The Practical Sceptic – Core Concepts In Sociology, McGraw Hill 2008, 4.

udgave

FA Premier League, sæsonresultat 2005/2006
http://en.wikipedia.org/wiki/1995%E2%80%9396_FA_Premier_League

Boys Aalborg – Ultragruppering i Aalborgs fodboldmiljø

http://www.boys-aalborg.dk/site/links/aablinks.php

Alexander, Lexi: Green Street Hooligans, Yankfilm Finance Ltd. (2006)

Dato: Underskrift:

______________________