Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Immigration i England i Engelsk A og Samfundsfag B
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Engelsk A, Samfundsfag B og fylder 33 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Problemformulering
- For
- Abstract
- Indholdsfortegnelse
- Indledning
- Afsnit I
- Solidaritetsbegrebet
- Integrationsteorier
- Identitetsvalg
- Forældre-perspektiv
- Delkonklusion
- Afsnit II
- Indisk kultur
- ”Chameleon” af Ranbir Sahota
- Fortælleteknik
- Personkarakteristik af Rita
- Familiens indflydelse
- Pakistansk kultur
- ”My Son the Fanatic” af Hanif Kureishi
- Personkarakteristik af Ali
- “Chameleon” versus ”My Son the Fanatic”
- Unhappy ever after
- Side 5 af
- Afsnit III
- Homogent- og heterogent samfund
- Fiktion, sagprosa og medier
- Konklusion
- Litteraturliste
- Artikler
- Bøger
Uddrag fra opgaven
Indledning
Den bagvedliggende grund til, at jeg har valgt, at skrive studieretningsprojekt om Immigranter i England, er primært fordi mange mennesker, hvis ikke de fleste, kan relatere til et multikulturelt samfund med etniske minoriteter. Herved finder jeg det yderst interessant, at undersøge hvordan etniske minoriteter agerer, når de skal integrere sig i et nyt samfund. Er det moderne samfund nu til dags multikulturelt? Det må man sige ja til. Stort set alle kan nikke genkendende til denne forskellighed i samfundet. Hver dag møder man mennesker på tværs af forskellige kulturer, hvad enten det er på gaden eller bag kassen i et supermarked. Mødet mellem de forskellig kulturer spreder sig, og har derfor også langt større konsekvenser end det før har haft. Når vi møder mennesker fra andre kulturer, betyder det, at vi lærer hinanden at kende, vi påvirker derved også hinanden. Vi bliver også mere bevidste om de etniske forskelle, for vi ved godt, at minoriteter og majoriteter agerer forskelligt i forskellige situationer. Disse forskelle kan også skabe problemer, hvor det vestlige samfund tit opbygger en lang række fordomme om minoriteterne.
I England ankommer der hvert eneste år flere hundrede tusinde asylansøgere. Alle de etniske minoriteter som søger asyl i England får tilbudt husly, og kan derfor også nyde godt af Englands velfærdsydelser, ligesom en helt almindelig englænder. Igennem de tidligere år, er der kun ankommet flere og flere etniske minoriteter til England, det viser et søjlediagram fra kilden OPCS. I 1951 udgjorde de etniske minoriteter 0,4 %, rettere sagt 200.000, af Englands befolkning. I 1985 var procenten betydeligt højere, nu udgjorde minoriteterne nemlig hele 4,3 %, altså godt 2.305.00 millioner.
Når etniske minoriteter har bosat sig i England, begynder de at stå overfor forskellige identitets valg, og det er forskelligt for person til person, om de overhovedet føler sig britiske, det afhænger i høj grad af alderen og deres baggrund. Derick Munywevu er en mand på 44 år, han ankom til England fra Rwanda i omkring år 2000. Han var stadig i gang med at ansøge om pas og statsborgerskab efter 7 år, men med hans entusiasme fremskriver han, at England er et af de bedste lande i verden. Salgsmanden Fahad Ehsan på 27 kom til England i år 2004 fra Lahore i Pakistan. Han mener, at den test man skal igennem, for at ansøge om statsborgerskab, er noget pjat.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.