Immigration til USA | SRO

Side 1

STX 2.g

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 1 af 17

Abstract:

The purpose of this assignment is to investigate the culture clash between Latin American culture and the American culture and to point out the ethnic minority in the USA. Through analyses of poems from famous writers who have immigrated to the US from Central America, an insight is achieved into the struggle the immigrants have within themselves. This report also investigates the immigrants’ ability to adapt to American fundamental values of an individual seeking the American dream. And to look into how the Latinos overcome the challenges of integration in the American culture, as well as the importance in breaking the habit from the individual’s cultural background, which takes a major part to this topic. The project finally discusses the individual's identity opportunities to get a part in society and integration of ethnic minorities, and acceptance to the part of the American dream.

Side 2

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 2 af 17

Indholdsfortegnelse:

Abstract: ........................................................................................................................ 1

1.0: Indledning: .............................................................................................................. 3

2.0: Positive og negative aspekter ved kulturmødet mellem de spansktalende landes kultur og den amerikanske kultur. ................................................................................. 4

3.0: Analyser og fortolk udvalgte tekster/film med særligt fokus på begreber som

integration, tilpasning og identitet. ................................................................................ 5

3.1: Analyse af El Norte: ............................................................................................ 6

3.2: Analyse af Judith Ortiz Cofers ”Exile” (se bilag 1) ........................................... 8

3.3: Analyse af Pat Moras ”Immigrants” (se bilag 2) .............................................. 10

4.0: Diskuter hvorvidt de latinamerikanske indvandrere har mulighed for at få del i den amerikanske drøm. ................................................................................................ 12

5.0: Konklusion: .......................................................................................................... 14 Litteraturliste: .............................................................................................................. 15 Bilag: ........................................................................................................................... 16 Bilag 1: Digtet ”Exile” af Judith Ortiz Cofer. .......................................................... 16 Bilag 2: Digtet ”Immigrants” af Pat Mora. .............................................................. 17

Side 3

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 3 af 17

1.0: Indledning:

Jeg mener, det er vigtigt at starte opgaven med at definere et begreb, som gør sig meget gældende for opgaven. Nemlig hvad der menes med et individ: Et individ betegner et menneske som besidder holdninger, følelser, ønsker og et behov.

Og hvad der menes med en identitet: Identitet har størst betydning for det enkelte menneskes psyke og velvære. Og en personlighed uden påvirkninger fra omverdenen. Dette er en grundlæggende udvikling, for senere at kunne finde karaktertræk hos andre, som minder om ens egen unikke identitet. Som man bevidst forsøger at skabe hos sig selv i det sociale samfund. Den måde, man ønsker, at andre skal se og opfatte ens personlige identitet på. Det er den sociale status og de sociale roller, man prøver at påtage sig for at blive anerkendt i samfundet. Den personlige identitet er mere

“privat”. Og der dannes en ramme om den personlige- og sociale identitet via en social omgangskreds. Den kollektive identitet er nødvendig for at kunne få en plads i samfundet -i sociale vennekredse og igen bliver accepteret, i de man vælger at tage del i. [1]

Formålet med denne opgave er at undersøge, hvordan kultursammenstød er for de indvandrere, der immigrerer fra de Mellemamerikanske lande til Amerika, og hvad det kræver af individet for at tilpasse sig USA’s kultur. Jeg vil gå i dybden med, hvad der venter immigranterne på både godt og ondt, og hvordan de påvirker det amerikanske samfund. For at finde ud af disse oplysninger vil jeg analysere og fortolke digte fra to forfattere, som tidligere er immigranter, men har klaret at integrere sig i USA. I de analyser vil jeg lægge vægt på begreber som integration, hvordan indvandrerne kan komme igennem den indre kamp med at skabe sig en ny identitet, samt den svære tilpasning, der er, når man kommer til et nyt land med helt andre værdier og normer, end det land man kommer fra.

Desuden vil jeg fokusere på den identitet, som individet senere hen bliver nødt til at forkaste eller måske leve en dobbeltidentitet, fordi det ikke er muligt for individet at skille sig af med sin identitet. Jeg vil se på alle de ting, som gør sig gældende for, om det netop er muligt at kunne integrere sig i USA, hvis den dobbeltindividualitet ikke ændres til at kunne tilpasse den amerikanske kultur.

1

http://neft.dk/identitet.htm

Side 4

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 4 af 17

Jeg bygger opgaven op sådan, at der først fokuseres på, hvordan indvandringen fra Mellemamerika og særligt Mexico har påvirket det amerikanske samfund. Og hvad der netop er tiltrækkende for de immigranter der kommer til USA. Senere går jeg i gang med en dybdegående analyse af to digte og en spansk film, der alle handler om, hvad der kræves af individet for at kunne klare at integrere sig i USA, og hvad de må igennem for at kunne tilpasse sig. Til sidst i opgaven undersøges, hvad indvandrerne skal tilpasse sig efter, og om de hvilke kan forholde sig til det der, venter en immigrant i USA. Jeg kommer også ind på, hvilke muligheder de har at gøre med for at nå deres mål.

2.0: Positive og negative aspekter ved kulturmødet mellem de spansktalende landes kultur og den amerikanske kultur.

Latinoer er et slang for de latinamerikanere som har bosat sig i USA, de runder omkring en ottendedel af den amerikanske befolkning. De fleste, næsten tre femtedele, er af mexicansk oprindelse, nogle nedstammer dog fra den bosættende del af USA, som engang var en del af Mexico, nemlig staterne Texas, Arizona, New Mexico, og Californien, andre legale og illegale indvandrere kommer fra Mexico gennem den amerikanske grænse. Immigranterne kommer hovedsagligt til USA for de større muligheder og højere levestandarder samt den bedre sundhed, de bedre boligforhold og de kommunale tjenester, som for eksempel tosprogede skoleprogrammer, der giver bedre uddannelsesmæssige og økonomiske muligheder. Dog er Puerto Rico og USA markant forskellige fra Mexico og de andre lande i Mellem- og Sydamerika. Puertoricanere er under amerikansk statsborgerskab i kraft af øens rigsfællesskab med USA. Puerto Rico udgør derfor omkring en tiendedel af den amerikanske latino befolkning. [2]

USA er blevet ramt af fænomenet ”spanglish” som refererer til en blanding af spansk og engelsk, der bliver talt af folk, der taler to dele af et sprog, eller hvis det normale sprog er forskelligt fra det land de bor i. Latinos har formet en majoritet i den amerikanske kultur. Men før de fuldt ud kan komme til at have en større indflydelse på den økonomiske eller politiske magt af nationen. Må de

2

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/britannicaw/EBchecked/topic/616563/United-States/78000/The-Hispanics

Side 5

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 5 af 17

41 millioner latinamerikanere stramme deres greb om nationen, og få en offentlig anerkendelse af nationen, som de selv mener, de fortjener. [3]

Indvandringen af Latinos har haft en så intensiv udvikling og integrationen bliver nemmere og nemmere da dem der indvandre har større mulighed for at associere sig med flere Latinos end før.

At Latinos har nået op på en ottende del at befolkningen. Resulterer i at ”nye” indvandrere kaldes ”wetbacks” af den befolkningsgruppe der betegnes som ”Chicanos”, der er mexicanske immigranter og deres efterkommere. Navnet, som opstod i begyndelsen af 1900, og var oprindelig nedsættende, men blev i 1960'erne et udtryk, som antydede etnisk selvbevidsthed, og i 1990'erne bruges det som synonym for mexicanske amerikanere. [4]. Chicanos kalder nu nye indvandrer for ”wetbacks” som de selv blev kaldt da de var indvandrer. Et citat fra artiklen: ”Brown against Brown”, lyder: ”Slowly Chicanos blended in – enough for some to call the newcomers “wetbacks””.

Som en Latino der kommer fra er de svære levevilkår og ønsker Amerikas rigdomme og alle de kulturelle narrativer som USA giver. Så er det ikke bare at nå over på den anden side af grænsen og lade sig udnytte af den billige arbejdskraft som de er. Der gør at de kan tjene sine penge, som de vil sende tilbage til deres familie der lever i ekstrem fattigdom, i et land som Mexico der har en stigende vanskelighed med at brødføde befolkningen. Som immigrant må man efterlade alt man har, sin familie og sig selv, og starte forfra ved at skabe sig et nyt liv. Hvis man vil overleve i USA skal de ikke se sig tilbage, og de må finde en levevej der passer til de amerikanske værdier. [5]

3.0: Analyser og fortolk udvalgte tekster/film med særligt fokus

på begreber som integration, tilpasning og identitet.

Formålet med at analysere digtene ”Exile” og ”Immigrants” er at få et indblik i hvordan to forfatter som kender til at være en immigrant, eller at være barn af en immigrant. Det giver os helt andet

3

Hispanics in America. The 25 most influential Hispanics in America. August 13, 2005

4

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/chicanos

5

Kledal, Åse, Laursen, Lara. Somos latinos in the US, Systime, 2007

Side 6

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 6 af 17 perspektiv af hvordan det er at være immigrant, og hvad de går igennem. Vi kommer til at forstå den indre kamp om at slippe sin gamle latinamerikanske identitet der ikke gør det muligt at kunne tilpasse sig den amerikanske kultur. Og det der kræves af immigranter for at kunne integrerer sig i USA, og at efterlader alle værdier og følelser tilbage i det land de kommer fra.

3.1: Analyse af El Norte:

”El Norte” er en engelsk og amerikansk fil fra 1984, og vandt en Oscar for bedste manuskript skrevet direkte til skærmen i 1984. [6]

Filmen har Rosa Xuncax og Enrique Xuncax, som de to indfødte søskende, der flygter Guatemala i begyndelsen af 1980'erne på grund af etniske og politisk- og indianer forfølgelse. Enrique og Rosa kommer fra en lille landsby i Guatemala der hedder San Pedro, der bor de sammen med deres familie i idylliske omgivelse, Enriques far Arturo Xuncax arbejder som en plantagearbejder og plukker kaffebønner, og hans mor er husmor. Det indianske menneskesyn på landet er Familien Xuncax snakker tit om deres ønske om at tage til ”Norden” – USA. Hvor de har hørt at ”alle har dyre biler, selv de fattige” – denne tro om USA mener jeg er intet andet end en metafor for den ”Amerikanske drøm”. Men som så mange af de sydamerikanske emigranter, så finder de ud af at virkeligheder en helt andet. Der findes så mange der sparer sammen hele livet, til den lange rejse til ”Norden”, men som aldrig kan løsrive sig fra deres liv i landsbysamfundet.

Indianersamfundet er styret med hård hånd af militæret. Militæret sidder på magten i Guatemala, og de kidnapper disse indianer som på i de små landsbyer til at arbejde for de store firmaer som ønsker en billig arbejdskraft. Og som det indgår i militæret behandling af disse indianere i forhold til de dyr, der også tages fra landsbyerne, så bliver indianerne behandlet værre end dyrene da, efterspørgslen og arbejdskraften på dyr er større end landsbyfolk, mens indianerne er billigere arbejdskraft. Samfundet i de fattige lande som fx Guatemala er samfund som er styret af pigmentografi, hvor i Guatemala er det de hvide er højest i hierarkiet, og indianerne er i bundet af det hierarki.

Dog er der en lille gruppe af bønder der prøver at gøre modstand mod de militærfolk der styrer landsbyen San Pedro, og det forfølgelse der er imod dem. Denne gruppe består blandt andet af

6

http://en.wikipedia.org/wiki/El_Norte_(film)

Side 7

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 7 af 17

Enriques far Arturo, som bliver dræbt under en af disse kampe om uddrivelser af militæret. Men inden Arturo tager ud, tager han en snak med sin søn Enrique, om hvordan samfundet er i Guatemala, at ”os bønder er bare stærke arme, som de rige ejer”. Arturo bliver myrdet den samme aften i et opgør mod militæret, og Enrique finder sin fars afhugget hoved hængende fra et træ.

Sammen aften bliver San Pedros indbyggere overfaldet og kidnappet af militæret, til at netop arbejde for rige, på de store firmaer. Rosa og Enrique formår at undgår at bliver fanget, men de står tilbage med ingenting. De beslutter sig derfor at tage imod ”Norden”. For at udleve deres families drøm, og skabe den et nyt liv. Rosa og Enrique får hjælp fra deres gudmor, som har som så mange indianere sparet sammen til at flygte til USA, alle de penge hun har sparet sammen giver hun til Rosa, da hun er blevet for gammel til den lange og hårde tur til ”Norden”

De rejser nordpå gennem Mexico for at nå til ”Norden”, USA. De klare forbi grænsen, med hjælp fra en af deres fars venner, som er en tidligere ”Coyote”, der et slang for en grænsesmugler. De ankommer til Los Angeles, Californien, og for at kunne tilpasse sig må Enrique og Rosa lærer engelske for at kunne skaffe sig jobs. Men jo mere de behersker sproget, jo mere tilpasser de sig den amerikanske kultur, og den hårde arbejdsindsats som den amerikanske drøm kræver, giver Enrique flere arbejdsmuligheder og forfremmelser. Enrique integrere sig mere og mere eftersom han mærker at der er konkurrence om at få succes i samfundet. Men de kulturelle narrativer i USA lyder blandt andet at der er lige muligheder mellem alle. Men konkurrencen om at klarer sig i samfundet mellem immigranter og de indfødte chicanos. Og som så mange andre emigranter, så efterlader de deres gamle liv og identitet. Den identitet som så mange emigranter efterlader, er blandt andet det menneskesyn som dem på landet i de sydamerikanske lande har. Indianer som Enrique og Rosa lever efter at man ser sig selv som en helhed mellem individ og naturen, de har derfor en naturreligion.

Dette menneskesyn findes på ingen måde i USA, og de må tilpasse de amerikanske værdier, hvor det er selvafhængighed, individualisme og hvor man kan klare sig selv uden hjælp fra andre. Det er noget som en immigrant bliver nødt til at forholde sig til, for hvis du vil bliver til noget i USA skal der arbejdes meget, og hårdt. Det er værdier som man som immigrant ikke kan forholde sig til da lever efter at være afhængig af hinandens roller i det landsby samfund de som regel kommer fra.

Den landsbykultur flygtninge som Rosa og Enrique kommer fra må efterlades, og denne indre kamp tabes som regel.

Side 8

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 8 af 17

Rosa opsummerer filmens hovedtema med sit citat når hun siger til sin bror Enrique i slutningen af filmen ved sit dødsleje: "I vores hjemland er der ikke plads til os, der vil de kun dræbe os. I Mexico, er der kun fattigdom. Og i nord, er vi ikke accepteret. Hvornår finder vi mon et hjem, måske er det kun i døden?". Enrique er distraheret af uforglemmelige dagdrømme om hans søsters tabte ønske om et bedre liv i USA. Den sidste scene i filmen viser igen et afhugget hoved, hængende fra et træ i et reb, som Enriques fars afhugget hoved, i starten af filmen. Man ser ikke hvis hovedet der hænger, men jeg tror, at det afhuggede hoved vi ser til sidst er Enriques, og at han har begået selvmord.

3.2: Analyse af Judith Ortiz Cofers ”Exile” (se bilag 1)

Judith Ortiz Cofer er født i Puerto Rico i 1952, og immigrerede til USA med sin familie i 1968.

Men som så mange andre immigranter, klarede Judtih Ortiz Cofers og hendes familie at integrere sig, men de rejste meget frem og tilbage mellem Puerto Rico og USA, indtil at familien slog sig ned i byen Augusta i sydstaten Georgia, hvor Judith Ortiz Cofer gik på Augusta high school, og senere tog hun en kandidatgrad fra Florida Atlantic University i kreativ skrivning. Judith Ortiz Cofers arbejde bliver klassificeret som værende kreativfaglitteratur. Hendes fortællestil er stærkt påvirket af mundtlige fortællinger, hvor hun blev inspireret af sin bedstemor. Judith Ortiz Cofers selvbiografiske arbejde fokuserer ofte på hendes forsøg på at leve mellem to kulturer, den puertoricanske kultur og amerikansk kultur, og hvordan denne proces påvirker hendes følelser som forfatter. Hendes arbejde gennemarbejder også emner som racisme og sexisme i den amerikanske kultur, og de udfordringer indvandrere udsættes for i en ny kultur. [7]

Hendes værks ”Exile” er det første digt, jeg vil analysere, det handler om hvordan hun kæmper med af skille sig af med sin gamle identitet for at integrerer sig i USA, og hvordan den amerikanske kultur har ændret hende. Når vi opsummerer hele digtet, kan vi forstå på Judith Ortiz Cofer at hun har eksisteret i en dobbeltidentitet, og faldt ind i hulet mellem to de kulturer. Men vi forstår også på Judith Ortiz Cofer at hun vil gøre alt for at skille sig af med den dobbeltidentitet, også integrerer sig som amerikaner.

7

http://www.uhu.es/antonia.dominguez/pricans/judith_ortiz_cofer.htm

Side 9

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 9 af 17

Referat:

I digtet læser vi hvordan at forfatteren Judith Ortiz Cofer tænker tilbage på sit oprindelsesland Puerto Rico, efter at hendes familie og hende er immigreret til USA. Vi læser hvordan hun ikke kan leve den dobbeltidentitet som hun kæmper med at slippe af med. Hun fortæller hvordan hun ikke længere kan klare at tænke tilbage på hvordan det var leve i sit land, før hun kom til USA. Hun kæmper en indre kamp for at kunne efterlade sin oprindelighed og hvordan hun vil ofre alt for at integrerer sig i USA, og leve som en amerikaner, og have det idylliske familieforhold som emigranter dagdrømmer sig til. Hun fortæller os alle de drømme hun har om at bo i USA, hvor hun står i flotte søndagskjoler, og ser hvordan hendes børn leger i ro og mag om sommeren. Selve digtet er en fortælling om Judtih Ortiz Cofers drøm om at integrere sig i USA, om at blive en del af det samfund som hun forestiller sig er ren lykke. Så hun må efterlade alt, da der som hun kommer fra, bærer intet godt med sig ved at tænke sig tilbage.

”Exile” er et lyrisk digt, da vi læser om hendes følelser og tanker om det at være en immigrant, vi fornemmer hurtigt den dyster stemning, som der kommer af at leve mellem to kulturer, og ikke føler sig velkommen nogle steder, selv om Judith Ortiz Cofer integrere sig på fornemmeste vis, kan hun ikke slippe sine rødder fra det latinamerikanske land hun kommer fra, Puerto Rico. Som vi kan læse os til i digtets første strofe hvor hun siger:

“I left my home behind me

But the past clings to my fingers

So that every word I write bears

The mark like a cancelled postage stamp

Of my birthplace” (l. 27-31)

Digtet ”Exile” er et prosarim, da digtet består af minimum en strofe og består af mindst én strofe.

De enkelte strofer kan være forskellige med hensyn til, antal linjer, og der behøver ikke at være rim.

”Exile” er et digt med en indre jeg-fortæller, da vi læser forfatterens tanker. Og det er netop det der er digtet hovedtema, Judith Ortiz Cofers tanker om sin fremtid i det land hun emigrerer til og ønsker at integrere sig i. Digtets forfatter ønsker også der skal fokus på hvordan en immigrants drømme er om USA. Judith Ortiz Cofer benytter en masse sproglige virkemidler, til at illustrer budskabet

Side 10

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 10 af 17 kraftigere. Så som metaforer, der får os som læser til, at læse mere mellem linjerne. Ex.:”the past clings to my fingers” (l. 28) eller “no angel to warn me” (l. 32).

“Exile” er et digt der er præget af utrolig mange følelser, da der er forfatterne personlige oplevelser der er nedskrevet, dog er det ikke sikkert at det netop disse tanker Judith Ortiz Cofer har besiddet, men hun kender til dem af egne oplevelser. Vi ser tydeligt at Judith Ortiz Cofer kommer ud med en kæmpe ofrefølelse da, hun siger: ”I would trade my living blood for one last look at the house where each window held a face framed as in a family album” (l.34-37). Hensigten med at vi får så personlige følelser til kende er, netop for at kunne forstår den indre kamp som immigranterne bærer inde med. Hvis en forfatter som er tidligere immigrant, kunne rører et publikum til vise en form for medfølelse til de immigranter, ville det gøre deres færd meget nemmere, og de ville måske redde mange af de liv som går til grunde, fordi immigranter ikke kan klare sig gennem den dobbeltidentitet, som gør at de ikke føler sig velkommen i landet de migrerer til.

3.3: Analyse af Pat Moras ”Immigrants” (se bilag 2)

Pat Mora har dedikeret en stor del af sit professionelle liv til at bevare sin kultur. Hun mener, at folks følelse af identitet er fast forankret i deres kultur, hendes arbejdet forsøger at øge bevidstheden blandt om de mexicanere i USA, om den rige historie og tradition, som de besidder, og som udgør deres arv. Hendes kunstneriske mål er de samme, at skrive om de mexicanske amerikanske erfaringer, ikke kun som et moderne fænomen, men også som kulminationen af århundrede gamle

                    8
værdier, sprog og skikke.

”Immigrants” af Pat Mora er det andet digt jeg vil analysere. I det læser vi hvordan familier som selv er immigranter opdrager deres børn som en amerikaner, selv om de ikke selv ser sig som amerikaner, da ikke kan give slip på deres modersmål. Dette er et tydeligt bevis på at immigranter lever den dobbeltidentitet mellem at være amerikansk statsborger, og en immigrant.

8

http://eolit.hrw.com/hlla/authorbios/index2.jsp?author=9patmora

Side 11

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 11 af 17

Referat:

I digtet af Pat Mora, læser vi hvordan forældre som er immigranter prøver amerikanisere deres børn, ved at give dem alle de amerikanske værdier, som en ægte amerikaner giver videre til deres børn. Immigranterne giver deres børn alle de formuer som en ægte amerikaner værdsætter. Alt i håb om at deres ”egen lille amerikaner” bliver en ægte amerikaner der fuldt kan integrerer sig, og blive accepteret i samfundet, og ikke mindst selv føle sig accepteret. Dette kan vi læse når Pat Mora skriver:

”Whisper in Spanish or Polish

When the babies sleeps, whisper

In the dark parent bed, that dark

Parent fear, “Will they like

Our boy, our girl, our fine American

Boy, our fine American girl?” (l. 39-44)

Pat Moras digt ”Immigrants”, er et episk digt da vi klart kan læse os til at hun vil fortælle os hvordan immigranterne gør alt for at få deres børn til at blive accepteret af samfundet. Pat Mora fortæller os helt tydeligt hvordan de snyder deres børn til at tro de er amerikaner, og ved at snyde deres børn snyder de deres egen latinske identitet.

”Immigrants” er et prosadigt, som Judtih Ortiz Cofers ”Exile”. Det består også af én strofe. Mens de enkelte vers kan være forskellige i forhold til antal linje, rim og stavelser. Pat Mora benytter en ydre fortællersynsvinkel, det virker som at vi observerer hvordan en familie af immigranter opdrager deres børn. Dette giver os en større tillid til forfatteren og vi tror på at det er sådan de familier af immigranter lever et dobbeltliv inden for husets egne murer.

Når jeg læser dette digt, fornemmer jeg at forfatter ønsker os inddrage os i den dyst de har med at kunne integrerer sig og at blive accepteret i samfundet. Og det mener jeg er digtets hovedtema.

Samtidig med at dette digt også fokusere på at børnene som kommer fra de her familie, skal opdrages efter den amerikanske kultur og lærer de amerikanske værdier som en ægte amerikaner, så børnene allerede i deres opdragelse, ikke kommer ud for alle de indre opgør med at føle sig hjemme i det land som de er født og opvokset i.

Side 12

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 12 af 17

Pat Mora benytter en masse sproglige virke midler. Særligt to metaforer vil jeg godt pege to ud, som jeg syntes afspejler digtet tema rigtig godt. Den første metafor ser vi i den første linje af digtet

(l. 31): ”wrap their babies in the American flag”. Denne metafor mener jeg symboliserer at forældrene prøver at amerikanisere deres børn, helt fra spæd. Og en anden metafor som kommer i linje 34-35 der lyder: ”buy them blonde dolls that blink blue eyes or a football” Den metafor ser jeg som et symbol på den amerikanske livsstil. Desuden benytter hun et rigtig markant tillægsord i de to sidste linjer (l. 43-44): ”our boy, our girl, our fine american boy, our fine american girl” som virkelig opsummerer digtets formål – at forældre ønsker at deres børn bliver ”ægte” amerikanere.

4.0: Diskuter hvorvidt de latinamerikanske indvandrere har mulighed for at få del i den amerikanske drøm.

Definitionen af den ”amerikanske drøm” bygger på individets værdier, afhængig af mig selv – jeg kan bygge mit eget hus, lave mit eget tøj, jeg behøver ikke andre, jeg fanger selv min mad, og jeg er stolt over mine evner. Friheden til at tage initiativer og minimal kontrol fra staten. I den

“amerikanske drøm” findes der også stolte folkeeventyr som ligger dybt i amerikanernes stolthed, som fortællingerne om Cowboys, og den klassiske ”macho-mand” som fremstår i alle de wild west historier, som en mand der ikke behøver nogen hjælp til at klare udfordringerne der står over for ham. Og ”macho-manden” er stolt over at tage udfordringerne op, og at alle problemer kan klares med det samme. Pionerhistorierne, hvordan amerikanerne ser stolte på nybyggernes individualisme og deres villighed til at udforske, og den måde de havde kontrol over alt de ejede selv, og de sociale friheder som fulgte med. Og tro, troen på at hårdt arbejde vil give succes. Men pionererne var konkurrencemennesker og liberalister, og ville gøre alt for at nå succesen. Gik de derfor ind for at vold løser de fleste problemer. Amerikanere er en stolt nation, der er ovenud stolte af deres race og deres arv.

USA besidder kulturelle narrativer da amerikanerne er glade for deres arv og deres land mener de også at de kan klare alle problemer, og de har en kæmpe optimisme. Og de mener at USA er Guds eget land. Og de har det bedste demokrati i verden. Alle har lige muligheder. Som en Latinos der drømmer om at rejse til et andet land, vælger de selvfølgelig et land som har sådanne fortællinger

Side 13

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 13 af 17 om sig selv. Men hvis man som immigrants ikke kan sætte sig ind i de grundlæggende værdier som en amerikaner, og ikke har forstand på at det en amerikaners grundsten for sin identitet. Så er det ikke nemt, at blive accepteret som en amerikaner, for slet ikke at sige umuligt. [9]

Og som i mine analyser af henholdsvis ”Immigrants” og ”Exile”, fremgår individets kulturelle konflikter med kultursammenstødet tydeligt, hvordan at man som immigrants længes efter ens rødder, men stadig kæmper en kamp for at integrere sig og føle sig accepteret i det land man har bosat sig i. Som da Judith Ortiz Cofer siger i sit digt ”Exile”: ”the past clings to my fingers”, men også et andet vers fra Pat Moras digt ”Immigrants”: ”wrap their babies in the American flag”. Kan vi tydeligt fortolke de vers som værende et klart tegn på den længsel mange indvandrer har. Netop de to vers syntes jeg også siger alt om den kamp Latinos har for at integrerer sig i USA.

Og de indvandrere der ikke har andet end det fremmede land de har immigreret til, føler de sig betydelig mere presset til at integrerer sig en som så. For som Rosa Xuncax siger i filmen ”El Norte”: ”I vores hjemland er der ikke plads til os, der vil de kun dræbe os. I Mexico, er der kun fattigdom. Og i nord, er vi ikke accepteret. Hvornår finder vi mon et hjem, måske er det kun i døden?". Jeg mener at netop det citat er centrum for alle immigranter der vil integrer sig. Det de har i USA er alt de har.

9

Hall, Prentia. The American way - The Frontier Heritage. 1984

Side 14

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 14 af 17

5.0: Konklusion:

Ud fra mine analyser af digte af en tidligere immigrant og af en anden generations indvandre, der netop har klaret integrationen med succes. Kan jeg konkludere at det at holde fast i sine rødders arv kan ødelægge immigrantens psyke under kampen for integrationen i USA. For at kunne gennemgå en amerikansk identitetsdannelse, og bliver amerikaniseret, må man give slip på alt det man kender til fra sit hjemland, og i stedet underlægge sig de værdier som ligger dybt i den amerikanske arv.

Identitetsdannelsen og integration er en kompleks proces hvor flere faktorer spiller ind, så som individets habitus og kulturelle baggrunde, kan have en massiv indflydelse på integrationens proces.

Anerkendelsen og accept af individet i de kulturelle grupper som i det retslige og private kan også en stor effekt på den svære integration, da de etniske minoriteter kan mangle i USA.

Side 15

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 15 af 17

Litteraturliste:

- Mora, Pat. Immigrats. Udleveret PDF fil.

- Cofer, Judith Ortiz, Exile. Udleveret PDF fil

- Brown Against Brown. Newsweek. September 18, 2000

- Nava, Gregory, El Norte. Public Broadcasting Service (PBS). January

11, 1984.

- Hispanics in America. The 25 most influential Hispanics in America.

August 13, 2005

- Kledal, Åse, Laursen, Lara. Somos latinos in the US, Systime, 2007

- Hall, Prentia. The American way - The Frontier Heritage. 1984

- https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/britannicasoeg/eb/article-78000
- https://skoda.emu.dk/skoda-
cgi/britannicaw/EBchecked/topic/616563/United-States/78000/The-

Hispanics

- http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_
Nordamerika/USA_efter_1945/chicanos
- http://eolit.hrw.com/hlla/authorbios/index2.jsp?author=9patmora
- http://www.uhu.es/antonia.dominguez/pricans/judith_ortiz_cofer.htm
- http://en.wikipedia.org/wiki/El_Norte_(film)

- http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_
Nordamerika/USA_efter_1945/chicanos
- http://neft.dk/identitet.htm

Side 16

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 16 af 17

Bilag:

Bilag 1: Digtet ”Exile” af Judith Ortiz Cofer.

Side 17

2.r Studieretningsopgave 2.g kl. 14.00, 4/2-2011

René Hellum Spansk-Engelsk Vejledere: GH-BL

Side 17 af 17

Bilag 2: Digtet ”Immigrants” af Pat Mora.