SRO om radikalisering og "My Son the Fanatic" i eng A og samf A

Side 1

Side 1 af 14

1. Abstract

We are living in a world which is in fear because of extremism. The world is afraid of terror and a way to fight terror is by dealing with radicalization so that it cannot evolve into extremism. This paper investigates what the term radicalization means, what it is caused by and the phases of the radicalization process. This is done in a perspective to integration so that there can be build a picture of how radicalization and ethnic minorities are connected with each other. Therefore the paper takes the integration theories into perspective. This is to see how the different types of integration theories that a society can base its integrations politics on can affect ethnic groups in a positive and negative way. The analysis of the short story “My Son the Fanatic” shows that radicalization appears where it is not expected and therefore it is important to find out what it is that triggers radicalization. This is necessary for society in order to deal with the source or sources of the problem so that radicalization can be prevented. Therefore the paper discusses possible solutions to the sources.

Side 2

Side 2 af 14

2. Indholdsfortegnelse

1.Abstract……………………………………………………………...……............................. 2

2. Indlednng………………………………………………………………………………......... 3

3. Indledning………………………………………………………………………………......... 3

4. Problemformulering………………………………………………………………………….. 3

5. Redegørelse: Integration og radikalisering………………………………………………. 4

5.1 Integration…………………………………………………………………........ 4

5.2 Radikalisering…………………………………………………………………...5

6. Analyse og fortolkning: My Son the Fanatic…………………………………………….6

7. Diskussion: Bekæmpelse af radikalisering blandt etniske grupper…………………… 9

7.1 Integration og radikalisering…………………………………………………...9

7.2 Udbud og efterspørgsel……………………………………………………... 10

7.3 Sprog og Stempling…………………………………………………………...11

8. Konklusion………………………………………………………………………………...... 12

9. Litteraturliste………………………………………………………………………………… 13

9.1 Bøger og tekster……………………………………………………………… 13

9.2 Internet……………………………………………………………………….......... 14

Side 3

Side 3 af 14

3. Indledning

Siden 11. september 2001 har terror fyldt meget på verdensdagsorden. Alle samfund har der derfor måtte tage stilling til, hvordan man bedst bekæmper og forebygger denne trussel. Begrebet terror følges ofte med begrebet radikalisering, som er opgavens tema. Der bliver ofte sagt, at det er radikale mennesker, der bliver ekstremister. Derfor vil der i opgaven blive taget stilling til hvad selve begrebet radikalisering indeholder, og hvorfor og hvordan radikalisering finder sted. Dette vil dog blive gjort med en vinkel på integration for at danne et billede af hvordan integration og radikalisering hænger sammen.

4. Problemformulering

1. Redegør for forskellige integrationsteorier og for begrebet radikalisering.

2. Lav en analyse og fortolkning af Hanif Kureishi: My Son the Fanatic med speciel henblik på:

- faderen og sønnens forhold til hinanden

- samt deres holdning til livet i Storbritannien.

- Vurder hvorfor Ali bliver radikaliseret samt hvilke problemer det medfører for det britiske samfund.

3. Diskuter hvad et samfund kan gøre for at mindske risikoen for radikalisering blandt etniske grupper

Side 4

Side 4 af 14

5. Integration og radikalisering

5.1 Integration

”Skik følge eller land fly” er et ordsprog, som man især vil høre fra nationalister, fordi de på længere sigt frygter, at der vil opstå en række etniske parallelsamfund, der vil true samfundet som en helhed, hvis ikke de etniske minoriteter tilpasser sig samfundets normer og værdier. [1] Tilhængere af denne mening går ind for et homogent samfund, hvor folk er ens og frygter, at indvandring kan være en blokade for dette. De der har den holdning hælder derfor mest til integrationsformen, som kaldes assimilation, hvilket betyder ”at gøre lig med” [2]. Assimilation vil sige, at en etnisk minoritetsgruppe skal erstatte sine normer, værdier og kultur med majoritetsbefolkningens for at kunne blive 100 % indlemmet i det nye samfund. Det er derfor vigtigt, at indvandrerne spredes over hele landet, så de lettere kan optage landets kultur og sprog, og for at dette kan opnås på bedst mulig vis, tolereres unormale og afvigende adfærd ikke Assimilation kan være tvunget og frivilligt.

Segregation betyder ”adskillelse”, og er en proces, hvor de etniske minoritetsgrupper opretholder deres oprindelige kultur og er isoleret fra andre grupper i landet, hvilket vil sige, at der er en begrænset kontakt og fælleskulturel basis mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter.

Segregation kan både skyldes frivillighed, som det kan skyldes tvang.

Hvis kulturmødet derimod resulterer i en gensidig tilpasning, er der tale om integration. Integration betyder ” at forbinde en mangfoldighed til en helhed”, at sammenslutte flere dele” og ”at gøre hel” Der findes dog to begreber inden for denne, som der skal skelnes imellem. Der findes en pluralistisk integration hvor der finder en proces sted, hvor både de etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen accepterer hinandens forskelligheder, for at der kan skabes og fastholdes et multikulturelt samfund. Den anden form er smeltedigel-integration, hvor forskellige kulturer går sammen om at udvikle en ny fælles kultur med fælles værdier. Dette fører til et monokulturelt

samfund.^{3}

1

Gräs, 2005, s.19

2

Zeuner, 1997, s.138

3

Hansen. Jacobsen, 1992, s.158-159

Side 5

Side 5 af 14

5.2 Radikalisering

Når man hører begrebet radikalisering, skal det forstås, som at de folk man omtaler, i den sammenhæng, er mennesker, der har valgt at afstå fra en socialiseringsproces for i stedet at få en ny form for handle- og tænkemåde, som kan have rødder i intolerance, med det formål at ændre samfundet. Det er dog ikke alle, som vælger en voldelig og kriminel retning [4].

Nogle forskere mener, at en radikaliseringsproces opstår ved, at udbud og efterspørgsel møder hinanden. Efterspørgsel skal forstås som en søgen på svar om sin identitet, religion og general plads i samfundet. Udbuddet er svar, der kan blive viderebragt gennem litteratur, internettet og andre former for medier. Når efterspørgsel og udbud møder hinanden, begynder radikaliseringsprocessen som nogle forskere har valgt at dele op i fire faser. Den første fase er, hvor en person oplever noget, der gør, at man bliver kritisk over for samfundet, hvilket fører til at man åbner sig op for nye samfundstolkninger. I den næste fase begynder vedkommende at søge efter en mening gennem ideologier eller religioner. Den tredje fase er, hvor den enkelte binder sig til en ideologi, som giver personen de svar, personen har brug for, og derefter en binding til den nyfundne sandhed og muligvis en gruppe. Den sidste fase er, hvor vedkommende begynder at føle en forpligtelse over for sin ideologi og mener, at vedkommende skal bidrage til at opnå ideologiens, og muligvis gruppens, mål. Det er ikke nødvendigt at gennemgå alle faser, og det er kun i få tilfælde, at de der er blevet

                                                                           5
radikaliseret tager deres ideologi til det ekstreme, hvor vold og terror bliver en nødvendighed .

4

http://www.gsdrc.org/go/research-helpdesk/hot-topic-radicalisation

5

http://132/search?q=cache:dVXiunoqlM8J:www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/A797F7

3E-33E0-431A-9224-

Side 6

Side 6 af 14

6. My Son the Fanatic

My Son the Fanatic er en novelle fra 1997 af forfatteren Hanif Kureishi, som handler om hvordan en dreng ved navn Ali gennemgår en radikaliseringsproces, og hvordan hans far forsøger at håndtere denne ændring hos sønnen.

Idet det følgende vil jeg lave en karakteristik af sønnen og faderen med det formål at danne en forståelse for, hvilken rolle et fader-søn forholdet har spillet i radikalisering af Ali. Der udover vil jeg med fokus på deres holdninger til livet i Storbritannien vurdere, hvilken rolle samfundet har haft i Alis ændring, med det formål at kunne vurdere, hvilke faktorer der førte til radikaliseringen af Ali, og dermed finde ud af hvilket budskab novellen har, og hvad det kan bruges til.

Novellen finder sted i London, hvor vi møder en indvandrer familie med pakistansk baggrund.

Moderen får man ikke særlig meget at vide om, da det er forholdet mellem Parvez og Ali der i centrum. Vi får ikke, at vide om moderen er i beskæftigelse, og ved derfor ikke om hun bidrager til hjemmets økonomi. Så vi har kun faderen at vurderer familiens økonomiske tilstand på. Parvez arbejder aftenvagter som taxichauffør, hvilket betyder, at det er en arbejderfamilie, men intet tyder dog på at familien er i økonomisk nød, hvilket bekræftes i indledningen, hvor man får beskrevet at

                       6
sønnen ejede bøger, spil osv.

Inden Ali gennemgik sin radikaliseringsproces, levede hans familie i en pluralistisk integrationstilstand, hvilket ses ved, at familien hverken var isoleret fra englænder eller indvandrer. Dette bekræftes ved, at Ali havde en engelsk kæreste, hvilket forældrene var klarer over og ikke havde et problem med. Så familien havde et godt forhold med samfundet. Det var dog allerede en dysfunktionel familie, inden Ali begyndte at forandre sig. Man får det indtryk. at Parvez ikke elsker sin kone. da han beskriver sit arbejde og siger, at han arbejder om natten og sover om

dagen for at undgå sin kone^{7}. Dette ses også ved, at han vælger at betro sig hos en prostitueret eller

hans kollegaer, som han skammer sig at fortælle noget negativt om sin søn til, frem for hans egen kone. Også det at Parvez i hemmelighed inspicerer hans søns værelse og udspionere ham hjemme

                          8
viser den mangel på tillid, der er

. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Parvez er en dårlig far, tværtimod er en far, der arbejder hårdt for, at hans søn kan få de ting han skal bruge, og gerne vil have. Han har fortalt sine kollegaer og Bettina meget om, hvor god en søn har, og han har set en

6 s.1, l.3-6

7 s.2, l.7-8

8 s.1. l.1

Side 7

Side 7 af 14 smule ned på de fædre, hvis sønner har taget den forkerte retning i livet, hvilket viser, at han var stolt af hans søn og betragtede deres forhold som et forhold mellem brødre frem for far og søn. Han siger også, at hvad han bare vil have, er at hans søn får et godt arbejde og gifter sig med den rigtige.

Det kan bestrides hvorvidt Parvezes spionering er det rigtige, men bag handlinger ligger der tanken om, at sønnen skal have det bedste mulige liv og den bedste fremtid. Man kan derfor sige, at Parvez mener, at målet helliger midlet.

Der hvor forskellen og konflikten mellem Parvez og Ali opstår, er de integrationsstrategier og identitetsvalg de vælger. Før Ali blev radikaliseret, kan man sige, at han havde valgt uddannelsesstrategien. Dette ses ved, at han var i gang med en uddannelse og klarede sig godt i skolen, men hvis man skal være mere specifik, opstår der mange muligheder, for hvilken rolle han havde. Først og fremmest tyder det på, at han er den interesserede minoritetselev, fordi det vil forklare at han tog sin udannelse seriøs og dermed hans høje karakter. Samtidig er der også muligheden for, at han havde rollen som den lektietyngede minoritetselev, på grund af hans fars forventninger til at han vil få en god fremtid. Derudover var han også den sociale minoritetselev fordi han både havde venner og en kæreste. At han kan placeres i de tre roller kan betyde, at han var en blanding af alle tre. Ali ændrede sig dog til, at det blev den religiøse strategi han valgte at leve efter, fordi han både valgte den religiøse identitet og at leve som en konservativ kulturel muslim.

Dette var den ændring, der var roden til deres uenigheder og nedbrydende forhold. Parvez havde valgt et liv i England baseret på en kreolsk identitet, hvor der ikke skal fastsættes nogen grænser på grund af kultur. Derfor vælger han at drikke alkohol og spise svinekød. Dette strider dog mod Alis principper, eftersom han har valgt den rene identitet, hvor han ser verden opdelt i os og dem, hvilket vil sige muslimer og alle andre [9]. Ali bliver, som en konservativ muslim, forarget over den måde, hans far har valgt at leve sit liv på. Dette bliver dilemmaet i deres forhold, da Ali tager sin religion meget alvorligt, hvorimod hans far vælger en sekulariseret levemåde, fordi religion fulgtes

med straffe da han var barn^{10}.

Radikalisering bliver sat i gang ved en oplevelse, der får en til at være kritisk ved samfundet. Teksten giver dog ikke noget konkret svar på, hvad det var der lå til grunde for det i Alis tilfælde. Det eneste teksten fortæller er, at der sker en proces hos Ali, og at det svar Ali finder frem til, er religion. Det store spørgsmål er så, hvad der lå til grunde for Alis forandring. Ud fra teksten kan der ikke gives konkrete svar på spørgsmålet, der kan kun spekuleres. Om det er det britiske samfund, der på nogen måde har udsat ham for negative ting, i form af diskrimination eller forskelsbehandling, er ikke et faktum, men en mulighed. Da Parvez spørger ham,

9

Christoffersen. Mørck. Sørensen, 2006, s.232-252

10 s.4, l.25-29

Side 8

Side 8 af 14

                                                                          11
om der var noget bestemt, der var skyld i hans forandring, var hans svar ”at leve i dette land” . Ellers kan

det være, at han har følt, at han ikke vidste, hvem han var, hvilken nationalitet han har, og hvor han hører til.

Denne følelse af usikkerhed kan være blevet styrket af en far, som vælger at tage de ting fra sin pakistanske baggrund og fra det britiske samfund, som det passer ham, frem for at have en kulturel stabil hjemmefront.

Det vil sige, at Parvez’s blandingskultur, muligvis kan have været med til at gøre Alis identitetsvalg mere indviklet. Hvad der rent faktisk lagde grunden til Alis radikaliseringen vides ikke, men slutresultatet er, at Ali får den holdning, at den vestlige verden hader muslimer, og at løsningen på det er Jihad. Spørgsmålet er så, om han med jihad mener hellig krig, og dermed terror, eller om han ganske enkel mener, at man skal

opføre sig som en god muslim^{12}. Med den holdning til vesten tyder det på, at han har været udsat for dårlig

behandling, siden han mener, at vesten hader muslimer. Den tidligere britiske udenrigsminister Robin Cook

                                                                               13
sagde i en tale, at der er briter, som mener at den britiske identitet er i fare på grund af indvandring . Dette

viser, at der er mennesker i England, som ikke er glade for indvandrer, hvilket kan være en grund til Alis holdning over for vesten.

Ali siger selv, at han ville give sit liv til sagen, hvilket kunne lyde, som at han kunne dedikere sig til ekstremismen. Dette strider mod sin far, som elsker England fordi han kan leve sit liv som han vil der.

Denne ændring hos Ali betyder tre ting for det britiske samfund. Den ene er, at der må være noget galt i samfundet, siden at unge mænd som Ali vender sig mod det vestlige samfund, og at det i værste tilfælde kan føre til terror. Derudover mister samfundet en dygtig elev med en ellers lys fremtid.

Der opstår dog et twist til slut da Parvez i sin fuldskab slår sin søn adskillige gange, uden at sønnen gør andet

end at sige, ”så hvem er fanatikeren nu”^{14}. Dette viser fejltagelsen i at bruge afstraffelse, hvor vejledning er

det nødvendige, og at man ikke skal opfører sig volddigt eller negativt overfor folk, fordi man ikke forstår dem, eller er bange for at de kan gøre noget slemt, fordi man selv er med til at skabe problemet. Dette er

noget ikke kun Storbritannien kan lære af, men alle i en verden efter 9/11 kan lære af.

11 s.7, l.13

12

Forman, 2006,s.35

13

Cook, 2001,s.1

14 s.10, l.27

Side 9

Side 9 af 14

7. Bekæmpelse af radikalisering blandt etniske grupper

7.1 Integration og radikalisering

Hvis vi skal se på de fire integrationsteorier assimilation, segregation, smeltedigel-integration og pluralistisk integration, hvilken af disse vil egne sig bedst i et samfund, som har interesse i at bekæmpe radikalisering blandt etniske grupper.

Hvis vi først kigger på assimilation, kan man se at denne integrationsform har fordele i bekæmpelsen af radikalisering. Hvis etniske minoritetsgrupper blev assimileret, ville der ikke være en kulturel barriere mellem befolkningen, der kan føre til en diskrimination eller en følelse af ikke at høre til i samfundet, hvilket er grobunden for første fase i radikaliseringsprocessen. Problemet med assimilation er, at det kun er til en hvis grad, at man kan assimilere udseende. Så i et hvidt samfund kan sorte stadig opleve forskelsbehandling og diskrimination, på trods af at man deler samme normer, værdier, kultur og tro. Samtidig kan der så argumenteres for, at assimilation ikke er hundrede procent demokratisk, fordi minoriteter ikke kan leve, som de selv vælger, hvilket er noget der kan føre til et kritisk syn på samfundet og dermed også radikalisering. Denne form for integration vil have fokus på minoritetsgrupper, hvor radikalisering også kan finde sted hos majoritetsgruppen. Hvis man brugte segregation, ville det kun nødvendigt at bekymre sig om radikalisering, hvis det ikke er alle etniske grupper, der har valgt frivilligt at leve adskilt, uden kontakt til hinanden om det er en god eller dårlig form for kontakt. Hvis verden levede i en segregeret tilstand, ville radikalisering hos andre etniske grupper ikke være relevant for ens egen gruppe, og det samme gælder selve problemstillingen med bekæmpelsen af radikaliseringen hos andre etniske grupper. Derudover er det en urealistisk tanke, at alle etniske grupper kan gå fra en global til en segregeret tilstand.

Smeltedigel-integration er praktisk i den forstand, at endemålet er en etnisk gruppe. Den deler dog de samme bivirkninger som de to andre. Ligesom assimilation gør den en ende på etniske grupper frem for radikalisering, og den kan også føre til samfundskritik, som kan føre til radikalisering, fordi folk vil skulle afgive deres oprindelige kultur for at opnå en blandingskultur. Den er ligesom segregation urealistisk i praksis, fordi det i vores samfund ikke er så simpelt at smelte adskillige etniske grupper sammen på den måde [15]. Dette efterlader pluralistisk integration. Denne form for integration er den, der vil forebygge radikalisering bedst, fordi at man i sådan et samfund ville

15

Hansen. Jacobsen, 1995, s.158-159

Side 10

Side 10 af 14 skulle lære at acceptere hinandens forskelle for at kunne danne et multikulturelt samfund. Problemet med pluralistisk integration er at den i praktisk ikke fungere så hurtig og effektivt som i teorien.

Det er set hvor multikulturelle samfund, der har været baseret på denne form for integration i adskillige år, har været udsat for den mest ekstreme form for radikalisering, nemlig hvor det har udviklet sig til terror. Dette var tilfældet den 7. juli 2005 i London [16].

7.2 Udbud og efterspørgsel

Hvis man skal forhindre radikalisme i et samfund, er der mange punkter, der skal arbejdes på. Først og fremmest er det vigtigt at kigge på efterspørgsel og udbud.

Man bliver nødt til at kigge på det, der ligger grund for den efterspørgsel der findes. Man skal kigge på, hvilke ting det er, der skaber denne efterspørgsel, og så vidt muligt mindste de ting der skaber frustrationerne blandt de etniske grupper. Dette kan blandt andet gøres at ved at sørge for, at diskrimination ikke bliver tolereret på nogen måde, for at etniske grupper vil føle, at de har nogen muligheder i samfundet. Det er også de etniske grupper selv, der har et ansvar her for at sørge for, at de for udnyttet mulighederne, men for at de kan det, er det vigtigt, at de i vestlige samfund får indlært de nødvendige demokratiske kompetencer få at kunne fungere i samfundet.

Det er desuden vigtig at sørge for at udbuddet kommer til at få konkurrence, så de der efterspørger også kan få tilbud, der ikke stammer fra grupper med radikal ideologi. Dette kan for eksempel være ved at lave programmer, der tildeler etniske grupper mentorer, som kan hjælpe minoriteter. Hvis det drejer sig om unge, er det nødvendigt at samfundet inddrager forældrene mere, fordi de har en større indflydelse. Derudover er det nødvendigt at sørge for, at alle føler, at de hører til i samfundet, specielt folk hvor der er mindst chance for, at denne følelse vil findes naturligt. Dette kan gøres ved at man tager skridt, der skal sikre en høj samfundsdeltagelse blandt alle etniske grupper. Det kan være politisk, gennem arbejde, uddannelse, fritidsklubber osv. På den måde kan man opstille mere konkurrence over den radikale ideologi, ved at folk i deres søgen efter en identitet og standpunkt, vil finde information, der vil holde dem fra radikaliseringens vej. Spørgsmålet her er, om det kan lade sig gøre at holde folk væk radikal information. i den teknologiske verden vi lever i idag. Svaret er højst sandsynligt nej. Med internet forbruget i dag vil det være næsten umuligt at fjerne sider fra nettet, som radikale grupper eller enkelt personer står bag. Derudover skal man tænke på, at de folk der finder de informationer er folk, der muligvis bevidst har søgt efter det, og så er det ikke til at vide, om der er anden information, der kan tilbydes i det tilfælde. Derfor er det vigtigt i at skabe en

16

http://en.wikipedia.org/wiki/7_July_2005_London_bombings

Side 11

Side 11 af 14 større modstandsdygtighed hos etniske grupper, så de har en naturlig skepsis overfor ekstreme

                    17
ideologier og handlinger .

7.3 Sprog og stempling

”Jeg er sikker på, at den reaktion, der kom over for muslimer generelt efter den 11. september, har skabt en masse ekstremister.” sådan lød ordene fra en dansk imam i et interview til lige efter 11.

september.” Man kan mene, at det er en for kraftig udtalelse, men frygten og vreden over terror har ført til en mistænkeliggørelse af muslimer, hvilket har skabt en følelse af misforståethed, manglende anerkendelse, og en efterfølgende vrede som i nogle tilfælde har betydet radikalisering. [18] Denne følelse er kun blevet forstærket af at der nærmest er blevet dannet et billede af at radikalisering og ekstremisme er blevet forbundet med muslimer så det bliver glemt at radikalisering og terror også kan skyldes folk med anden religiøs baggrund, eller ingen religiøs baggrund [19]. Disse fordomme er med til og øge radikalisering, fordi de skaber et kritisk syn af samfundet blandt muslimer, som føler sig vrede over en uretfærdig behandling. Faren ved disse fordomme er blevet bevist gennem de senere år, men mest fik de opmærksomhed, da en uskyldig brasiliansk mand den 25. juli 2005 blev skudt og dræbt på tæt hold i London, fordi politiet troede han var en selvmordsbomber [20].

Fordomme og lignende begivenheder er med til at øge radikalisering, da det ligger grund til en del vrede blandt etniske grupper. Så den form for stempling af etniske eller religiøse grupper er med til, at øge det man prøver at bekæmpe, radikalisering.

Det er vigtigt, at kigge på det sprog der bliver benyttet, fordi det kan føre til følelsen af ikke at høre til og skabe frustrationer vrede. Blandt majoritetsbefolkningen findes der folk, der benytter sig af et negativt sprogbrug overfor minoriteter, som har rod i frygt, men som er med til, at øge det man frygter. Samtidig er der også grupper blandt minoriteterne, som for eksempel Hizb ut-Tahrir, der vælger et sprog, der skal få muslimer til at føle sig undertrykt og udnyttet. Man benytter sig af ord der umenneskeliggør folk. Ord som vesten, islam og ideologi gør mennesker til begreber frem for personer. En umenneskeliggørelse af mennesker vil blot føre til at umenneskelige handlinger vil være lettere at udføre.

17

http://132/search?q=cache:dVXiunoqlM8J:www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/A797F7

3E-33E0-431A-9224-
18

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/magasin/nr_2_2008/set_udefra.htm

19

http://en.wikipedia.org/wiki/Jean_Charles_de_Menezes

20

http://www.gsdrc.org/go/research-helpdesk/hot-topic-radicalisation

Side 12

Side 12 af 14

8. Konklusion

Ud fra denne opgave kan det ses, at en pluralistisk integrationspolitik er den mest effektive i et samfund som vores, fordi det tager hensyn til alle og har et mål, der er, at der skal være plads til alle kulturer. Et samfund uden kulturel intolerance vil have lettere ved at forebygge radikalisering, fordi der vil blive arbejdet mere på at gøre op med de fordomme, der kan ligge til grunde for den frustration og vrede, der fører til radikalisering. Samtidig er det vigtigt, at erkende de fejl vi begår i samfundet ved direkte at sætte radikalisering sammen med vold og terror, fordi det kun er i de færreste tilfælde, at radikalisering fører til ekstremisme. Derudover ser vi, at radikalisering kan finde sted blandt etniske minoriteter, som ville blive betegnet som integreret. Ali fra ”My son the Fanatic” er et eksempel på, at en indvandrer hvis forældre elsker landet, som klarer sig godt uddannelsesmæssigt, har fritidsaktiviteter, har venner og har en kæreste kan ende med at gennemgå en radikaliseringsproces. Dette viser, at der må være noget galt i et vestligt samfund, hvis en som Ali kan trække sig ud af samfundet på den måde. Had og vrede over vesten og hans holdning til at vesten hader muslimer, må betyde at der er noget i et samfund som vores, der danner disse følelser blandt etniske minoriteter. Frygten for islamisk terror har gjort, at der er opstået fordomme og en retorik, der er med til at øge den form for vrede, Ali føler. Derfor er det vigtig i ethvert samfund, at sørge ikke at udpege en bestemt gruppe for at være radikale, hvad enten man bruger religion eller kultur som begrundelse, fordi det blot øger, det man vil forebygge.

Side 13

Side 13 af 14

9. Litteraturliste

9.1 Bøger og tekster:

Forfatterefternavn Forfatterfornavn Bogens/tekstens Forlag Udgivelsesdato

titel

Christoffersen | Mogens Nygaard | Ungdomssocio- | Columbus | 2006

Mørck Yvonne logi

Sørensen Kjeld Mazanti

Cook | Robin | Chicken Tikka | The | 2001

Masala Speech guardien

Forman Jens Muslimernes Systime A/S 2006

Religion

Gräs | Flemming | C-Samfundet - | Gyldendal | 2005

en grundbog om det danske samfund

Hansen | Ebbe | 90’ernes | Columbus | 1992

Jacobsen Benny mennesker & samfund

Kureishi My Son the

Hanif Love in a 1997

Fanatic

Blue Time

Zeuner | Lilli | Social | Holbæk | 1997

integration Center-Tryk

A/S

Side 14

Side 14 af 14

9.2 Internet:

• En fælles og tryk fremtid, Juni 2008

http://132/search?q=cache:dVXiunoqlM8J:www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/

A797F73E-33E0-431A-9224- , besøgt den 29. april 2009

• GSDRC, Hot Topic: Radicalisation,

http://www.gsdrc.org/go/research-helpdesk/hot-topic-radicalisation, besøgt den 29. April

2009

• ny i danmark, Radikaliseringen starter i sproget, 2008

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/magasin/nr_2_2008/set_udefra.htm, besøgt

den 29. april 2009

• Wikipedia, Jean Charles de Menezes,

http://en.wikipedia.org/wiki/Jean_Charles_de_Menezes, besøgt den 29. April 2009

• Wikipedia, July 2005 London bombing,

http://en.wikipedia.org/wiki/7_July_2005_London_bombings, besøgt den 29. April 2009