Et eksempel fra STX 2.g

SRO om latinamerikaneres drøm om USA

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SROEngelsk ASpansk A 7 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de to fag i problemformuleringen. Hvilket spørgsmål skal hvert fag svare på?

  2. 4 min

    Find det sted, hvor opgaven skriver om metode. Kan du se, hvordan det ene fag arbejder anderledes end det andet?

  3. 4 min

    Læs konklusionen. Find et resultat, der kun kunne komme frem, fordi fagene blev brugt sammen.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Har din egen SRO en sætning, der siger, hvad hvert fag kan, som det andet ikke kan?

Skal du selv skrive SRO? Metoden står her: SRO i engelsk

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, SRO, Engelsk A, Spansk A, 7 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skriver du selv SRO i 2.g? Læs, hvordan du gør hvert fags bidrag synligt, før det gælder SRP: SRO, generalprøven på din SRP.

Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

STX 2.g

STX 2.g

12/2 2010

Side 1 af 7

På den anden side: drømmen om USA

Indledning

Den amerikanske drøm er en drøm om frihed, lighed og ved hjælp af hårdt arbejde, at skabe sig et rigt liv. Men ved grænsen mellem USA og Mexico har drømmen fået helt ny mening.

Det er nu et sidste desperat ønske om en bedre fremtid for mange mexicanere. Denne latinamerikanske migration er gået hen og blevet et stort problem for alle lande involveret.

Men hvad er det der ligger bag dette problem og hvilke push- og pullfaktorer gør sig gældende? Hvilke forestillinger har emigranterne om livet på den anden side og hvordan er situationen i virkeligheden? Er græsset virkelig grønnere på den anden side? Jeg har valgt problemformulering A og i denne skal jeg redegøre for grænseproblematikken, analysere de problemer befinder sig i på begge siger af grænsen og slutteligt diskutere hvilken betydning latinamerikanerne har i USA.

Side 2

12/2 2010

Side 2 af 7

Redegørelse for grænseproblematikken

Mange tusind mennesker flygter hvert år legalt og illegalt over grænsen fra Mexico til USA for at søge arbejde, tjene penge, eller simpelthen starte et bedre liv. Det er desperate mennesker, der har forladt hus, kone og børn for at prøve at krydse grænsen, men denne enorme trafik har skabt en del problemer i både Mexico og USA. Det er i Mexico et stort problem, at en så stor den af landets unge vælger at rejse, da det efterlader mange byer uden arbejdskraft. Samtidig er landet også stærkt afhængigt af denne emigration, da det er gået hen og blevet landets 3. største indtægtskilde. Ved at beskatte de penge mexicanerne sender hjem til deres fattige familier, opretholdes også landets økonomi. [1]

Det er dog ikke alle amerikanere, der byder immigranterne velkomne. Mange er meget utilfredse med specielt alle de illegale indvandrere, da de er en kæmpe økonomisk byrde for delstaterne. Det er nemlig disse, der skal betale for de illegales uddannelse, hospitalsophold osv., for ikke at tale om fængselsophold ved lovovertrædelser. [2] Et andet problem er også den store mangel på integration. Chicanoerne, mexicanere i Amerika, er et stolt folkefærd, der gør alt for at bevare deres kultur. De snakker sammen på spansk, og deres børn samles i bander, der i høj grad er præget af kriminalitet og død. Men USA er lige så afhængigt af de mexicanske arbejdere, som de er af USA. Uden dem ville der ikke være nogen til at tage alle de dårligst lønnede jobs, så som landarbejde. Selv den laveste løn i USA er højere end den de kan få i

Mexico.^{3}

De vigtigste push-faktorer er altså de dårlige forhold i Mexico. 50% af befolkningen

lever under FN’s fattigdomsgrænse, der er sat ved 1 dollar om dagen^{4}. De fleste lønninger er

så lave, at det er umuligt at forsørge en familie. Behovet for at tjene penge til familien driver mexicanerne ud af landet. Pull-faktorerne, dem der gør, at det er til lige præcis USA folk søger til, er, at der her er muligheden for at tjene de penge de mangler. For ikke at snakke om den generelt bedre levestandard som giver Andengenerationsimmigranterne mulighed for uddannelse, et godt helbred og et liv uden fattigdom.

Amerika er drømmenes land, og det er lige præcis den amerikanske drøm, der lokker så mange udlændinge til. En drøm om, at alle ved hjælp af hårdt arbejde kan komme langt her i livet, og uanset køn eller herkomst kan nå en høj status både økonomisk og socialt.

1

Den illegale immigrations mange ansigter, s. 4

2

Den illegale immigrations mange ansigter s. 5

3

Den illegale immigrations mange ansigter s. 4, øverst

4

Den illegale immigrations mange ansigter s. 3

Side 3

12/2 2010

Side 3 af 7

Analyse

At drømme om et bedre i liv i en ny verden er een ting, men faktisk at realisere drømmen er noget helt andet. Rejsen er lang, og før man overhovedet kan tænke på at sende penge hjem til sine efterladte, skal man over grænsen. I historien Camino de Santa Fe prøver et mexicansk ægtepar at købe sig til en tur over grænsen. I byerne op til den amerikanske grænse er der mange menneskesmuglere, coyotes, der for en større sum penge, smugler mexicanerne over grænsen. I historien står der ”pensaron que se iban a ahogar en ese féretro” [5]. Emigranterne er så desperate efter at komme over, at de er villige til at blive transporteret i hvad som helst, selv en boks så lille at de, som der står, næsten er ved at blive kvalt. Mennesker, der er desperate i sådan en grad, er meget lette at snyde, og coyotes giver dem ingen sikkerhed. Da ægteparret har kørt i mange timer bliver de lukket ud: ”Tuvimos suerte. Cruzamos la frontera sin que nadie nos revisar.” [6] fortæller ham der smugler dem.

Bagefter peger han i den retning de skal gå og kører selv væk i den lastbil de kom i. Men de er slet ikke kommet over grænsen. Coyoten har snydt dem og efterladt dem 1200 pesos fattigere.

Da det er så risikabelt at betale en coyote for at komme over grænsen, prøver mange at flygte gennem ørkenen. Det er en farlig rejse der tager flere dage. Dage hvor mexicanerne befinder sig under den bagende sol med mangel på både mad og drikke. ”La sed me quita la

memoria”^{7} står der i digtet Sobre piedras con lagartijos. Her har en mand forladt kone og 6

børn for at rejse igennem ørkenen til USA, så han kan tjene penge til dem. Ørkenen er hård at overleve, ”como un animal en el regazo de la madre tierra.” [8], man er alene og må klare sig selv. Digtet afsluttes med strofen ”Oy ¿qué es ese ruido, que arrebata a mi corazón, que me para el aliento y seca más mi boca? ¿De quién son esas botas lujísimas que andan hacia mi cara?” [9]. Mandens, og alle andre flygtninges, største frygt realiseres her, da han, helt svag og rullet sammen bag en kaktus, bliver fundet at en grænsevagt. Der er mange der ikke overlever rejsen til Amerika, og tit finder grænsepolitiet lig eller mennesker, der svæver mellem liv og død. I begge historier er det pengene der er motivationen til flugten. ”No pudimos juntar más” siger ægteparret, da menneskesmugleren forlanger flere penge, og

5

Camino de Santa Fe, side 8, linje 4

6

Camino de Santa Fe, side 8, linje 11

7

Sobre piedas con lagatijos, side 9, linje 38

8

Sobre piedas con lagatijos, side 8, linje 37

9

Sobre piedas con lagatijos, side 9, sidste strofe

Side 4

12/2 2010

Side 4 af 7 manden i Sobre piedras con lagartijos kunne ikke dyrke majs på hans jordlod. Det er drømmen om arbejde og penge, der driver dem frem.

Der venter de mennesker, der er heldige nok til at nå over grænsen, endnu en stor udfordring; at passe ind i et nyt samfund. Romanen Caramelo om handler lige netop den problematik. Pigen Lala er opvokset i Chicago med en mexicansk far og en chicano mor.

Hvert år kører de over grænsen til Mexico, og Lala beskriver det som en helt anderledes verden. Til forskel fra de andre tekster er Lala og hendes familie ikke flygtninge, men hører hjemme i begge lande. Hun har derfor tid til at lægge mærke til alle sanseindtryk. ”As soon as we cross the bridge everything switches to another language.” [10] fortæller Lala hvorefter hun beskriver hvordan alt fra lyskontakter til biler der dytter lyder anderledes i

                                                      11
Mexico. ”Sweet is sweeter, colours brighter, the bitter more bitter.”

, alt er mere ekstremt her. Hele hendes miljøbeskrivelse får det til at fremstå som om der er en kæmpe kulturkløft mellem de to lande, der ellers ligger lige op ad hinanden. Denne kulturkløft er ikke kun materiel, der er for eksempel også stor forskel på hvordan, man opdrager sine børn i de to lande. Et eksempel på det er, da Lala gerne vil flytte hjemmefra. Det forstår hendes far slet

ikke, i hans øjne har hun ”everything a niña could want”^{12}. Men hun er vokset op med

amerikanske piger, så for hende er det normalt, at piger bor alene. For faren er det utænkeligt, at en kvinde kunne bo uden en mand. ”If you leave your fathers house without a husband (…)

you aren’t my daughter”^{13} er hans respons. Det er ultimatumer som dette, der tvinger de unge

chicanos til at vælge imellem at følge deres drømme og jævnaldrene, og behage familien. Det er her traditionerne stilles over for den nye verden, hvilket er et af problemerne mexicanere har på den anden side. Hvem er de og hvor hører de til? Dette er spørgsmålet der tages op i digtet To Live in the Borderlands means you….

To live in the Borderlands means you… handler om hvilken situation man befinder sig i når man er fanget mellem to kulturer. Mexicanerne der har krydset grænsen til USA, er ikke længere mexicanere, men de er heller ikke amerikanere. ”are neither hispana india

                                                  14
negra española, ni gabacha, eres mestiza, mulata, half-breed”

. De er imellem kulturer, pludselig uden identitet. De er syndebukke. Mexicanerne ser ned på dem, for at have forladt deres land og amerikanerne ser ned på dem fordi de kommer og indtager deres land, deres

10

Mexico Next Right, side 41, linje 7

11

Mexico Next Right, side 41, linje 18

12

Everything a Niña Could Want

13

Everythina a Niña Could Want, side 45, linje 28

14

To Live in the Borderlands means you…, linje 1

Side 5

12/2 2010

Side 5 af 7 jobs og deres penge. ”you are at home, a stranger” [15]

Chicanoerne har ikke hjemme nogen steder. Det er ikke muligt for dem at vælge at være enten mexicansk eller amerikansk, da de er begge dele. At vælge ville være at give afkald på en del af deres identitet. “Whisper in

Spanish or Polish when the babies sleep”^{16} står der i digtet Immigrants, hvor forældre

desperat prøver at få deres barn til at virke amerikansk i stedet for at være stolte af deres herkomst. ”To survive in the borderlands you must live sin fronteras, be a crossroad” [17]. For at finde sig selv må mexicanerne i USA lade være med at vælge en kultur, men lade kulturene mødes i sig. De må acceptere at de er tilhører en blandet kultur, en ny race, og på den måde finde deres plads i samfundet.

15

To Live in the Borderlands means you..., linje 30

16

Immigrants, linje 15

17

To Live in the Borderlands means you..., linje 42

Side 6

12/2 2010

Side 6 af 7

Diskussion og vurdering

Armando Vargas er en mexicansk mand der har boet i USA de sidste 17 år. Han er nu chef for en kunstforretning men da han først kom til landet måtte han rengøre toiletter og bo på gaden. Dette selvom han kommer fra en rig familie og er tidligere hotel chef. Men i USA betyder erfaring intet, når denne erfaring kommer fra Mexico. [18]

Dette er den generelle situation for Mexicanere i USA. Deres desperation bliver udnyttet og de ender med de værste, hårdeste og dårligst betalte jobs. Mange amerikanere ser ned på dem og det bliver set som et stort problem at mange latinamerikanere taler spansk i stedet for engelsk. [19] Det er et folkefærd der mangler den amerikanske accept og som har gået hen og fået en meget lav social og økonomisk status i USA. Men som nævnt før er den amerikanske økonomi afhængig af de udenlandske arbejdere, hvilket sætter dem i en bestemt politisk situation.

De udgør nu så stor en del af befolkningen at det er vigtigt for politikere både at appellere til de amerikanske og de latinamerikanske borgere. Chicanoerne, som de også er kaldt, er ikke længere et mindre problem i USA som man kan se bort fra eller prøve at få til at forsvinde, de er nu en stor del af befolkningen, som skal integreres og tages hensyn til.

Også kulturelt har Latinamerika haft stor betydning for USA, og også resten af verden.

Spanske sangere og skuespillere har stor succes og selv Madonna har sunget på spansk. [20] Om det er amerikanerne eller immigranternes skyld at der er et så stort klasseskel mellem dem er svært at sige. Der er helt klart nogle fordomme om mexicanerne som skal nedbrydes, men der er også rigtig mange chicanoer som opfylder disse fordomme. Rigtig mange unge chicanoer har kun gået meget få år i skole [21] eller har fra da de var helt små været medlem af en af de mange bander. Det er ikke ligefrem faktorer der gør det lettere for amerikanerne at acceptere tilstrømningen af mexicanere til deres land.

18

Al otro lado, Armando Vargas

19

Chicanismo, side 18

20

The Fear of Loosing Culture

21

Chicanismo, s 18

Side 7

12/2 2010

Side 7 af 7

Afslutning

Problemet med den latinamerikanske migration stikker dybt. Det har både stor økonomisk og politisk betydning, men der er også mange følelser i klemme. For chicanoerne er Amerika et tegn på håb, lykke og rigdom. En drøm som kun går i opfyldelse for de færreste. Det er de dårlige leveforhold i hjemlandet der skubber migranterne lige i favnen på USA, drømmenes land. Det er desperate mennesker der ikke ser anden mulighed end at forlade alt og risikere deres liv for muligheden for et bedre. Om græsset virkelig er grønnere må være op til den enkelte.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.