Et eksempel fra STX 2.g

SRO om integration og ghettodannelse i engelsk A og samfundsfag A

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SROEngelsk ASamfundsfag A 10 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de to fag i problemformuleringen. Hvilket spørgsmål skal hvert fag svare på?

  2. 4 min

    Find det sted, hvor opgaven skriver om metode. Kan du se, hvordan det ene fag arbejder anderledes end det andet?

  3. 4 min

    Læs konklusionen. Find et resultat, der kun kunne komme frem, fordi fagene blev brugt sammen.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Har din egen SRO en sætning, der siger, hvad hvert fag kan, som det andet ikke kan?

Skal du selv skrive SRO? Metoden står her: SRO i engelsk

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, SRO, Engelsk A, Samfundsfag A, 10 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skriver du selv SRO i 2.g? Læs, hvordan du gør hvert fags bidrag synligt, før det gælder SRP: SRO, generalprøven på din SRP.

Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

1

Integration

STX 2.g

STX 2.g

2.r - SRO

11/01-2011

English Abstract:

This paper examines whether the two recent ghetto proposals from the Danish government and the opposition respectively can actually solve the problems, which politicians believe ghettos cause in relation to integration. The paper also seeks to compare the Danish experience with that of other countries. This study also presents how the politicians would tackle ghetto issues, in contrast to how the involved residents feel, by analyzing two famous American ghetto songs. The two recent proposals are in fact very similar, except when it comes to the decrease of the concentration of the immigrant residents, where the opposition’s proposal seems more committed, also according to recent polls. Considering the two songs, the residents confirm the hard street life, blaming it on the poverty ravaging society. Despite this, the American rappers express quite an amount of nostalgia towards their childhood in the ghetto. The paper analyses how differently the term ghetto is used in the U.S. compared to in Denmark, and hence considers whether it is appropriate to use the word ghetto about poor neighbourhoods in Denmark. The paper finally concludes that instead of attempting to dissolve these communities, an alternative could be to use all available resources to improve the current living conditions of the residents.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Forside ...................................................................................... 1 English Abstract ................................................................... 2 Indholdsfortegnelse ............................................................ 3 Indledning ............................................................................... 4 Redegørelse ........................................................................ 4-5 Analyse ................................................................................. 5-7

Diskussion/vurdering .................................................... 7-9

Konklusion .............................................................................. 9 Referencer ............................................................................. 10 Kildefortegnelse .......................................................... 11-12 Vil regeringens og henholdsvis oppositionens ghettoudspil kunne løse de problemer de mener ghettoisering medfører for integration i Danmark – sammenlignet med andre landes erfaringer?

Side 3

3

Jeg har valgt at skrive om emnet integration, med specielt fokus på ghettoiseringens rolle som model for integration i det danske samfund - sammenlignet med erfaringer fra andre lande.

Jeg mener, at det er et interessant og aktuelt emne at forholde sig til, da både regeringen og oppositionen sidste år fremlagde deres fremtidige ghettoudspil. Med min overordnede problemformulering vil jeg forsøge at finde en sammenhæng mellem mine tre givne opgave-spørgsmål. Først vil jeg redegøre for henholdsvis regeringens og oppositionens nylig udsendte ghettoudspil, dernæst vil jeg analysere to sangtekster fra USA med unge i fokus og til sidst vil jeg forsøge at binde spørgsmålene sammen og vurdere hvorvidt ghettoisering præger integrationen.

Udsatte boligområder har eksisteret i Danmark i årtier, men det er særligt i løbet af de seneste

5-10 år, er det blevet et landspolitisk emne, og hvor begrebet ghetto er opstået.

Ifølge regeringen, identificeres et særligt udsat boligområde som en ghetto, hvis området består af 1.000 eller flere beboere og hvis to ud af de tre nedenstående kriterier er opfyldt:

Hvis 50% af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvis antallet af arbejdsløse mellem 18-64 år overstiger 40%, og hvis antallet af kriminelle pr. 10.000

indbyggere overstiger 270 personer.^{i}

1. Gør rede for regeringens og oppositionens ghettoudspil fra efteråret 2010

I oktober 2010 fremlagde Socialdemokratiet og SF deres fælles bud på en ghettoplan uafhængigt af resten af oppositionen (Ø og R). Ny tryghed i udsatte boligområder er navnet på deres nye ghettopolitik, som hovedsageligt består af tre faser til bekæmpelsen af ghettodannelse i Danmark: Første fase består i at skabe tryghed i ghettoerne ved at forebygge og bekæmpe kriminalitet samt asocial adfærd blandt befolkningen bl.a. skal der indsættes 200 ghettobetjente til konstant overvågning af div. områder. I anden fase skal beboersammensætningen ændres, således at integrationen af socialt udsatte indvandrere bliver spredt på tværs af kommunerne. Endvidere skal der investeres i boliger og mennesker, således at integrationen bliver styrket gennem uddannelse og arbejde. Især skal

uddannelsesmulighederne forberedes og boligblokkene skal renoveres.^{ii}

Kort tid efter udsendte regeringen deres ghettoplan Ghettoen tilbage til samfundet – Et opgør med parallelsamfund i Danmark, hovedsageligt bestående af fem indsatsområder: Mere attraktive boligområder, skal bryde isolationen der hersker i ghettoområderne, så der vil

Side 4

4 komme en naturlig udveksling mellem det særligt udsatte område og den øvrige by. Anden indsats indebærer en bedre balance i beboersammensætningen, således der ikke er en overvægt af indvandrere og så der forebygges assimilation. Endvidere skal der være en styrket indsats for børn og unge, i håb om at de skal tilegne sig bedre danskkundskaber først i folkeskolen og senere hen i en uddannelse. Fjerde indsats hedder ”Væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser”, og skal kunne forebygge arbejdsløshed samt nedsætte antallet af beboere med behov for offentlig forsørgelse. Den sidste indsats skal bekæmpe

socialt bedrageri og kriminalitet, så politiet lettere kan samarbejde med beboerne.^{iii}

Både regeringen og oppositionen definerer særligt udsatte områder som ghettoer, og ser en problematik med områderne, som de mener hæmmer integrationen. Begge parter synes at være enige et langt stykke vej i deres ghettoudspil f. eks. mht. øget politiindsats i de socialt udsatte boligområder og forbedring af børns og unges skolegang. En vigtig pointe er, at regeringen og oppositionen er enige om, at beboersammensætning i ghettoerne skal opløses på baggrund af deres etnicitet og sociale problemer. Her kommer den store forskel i begge parters udspil, da oppositionen kommer med et konkret forslag mht. spredningen af beboerne. Forslaget lyder på, at der skal bygges flere almene boliger på tværs af kommunegrænserne, så alle kommuner bidrager til spredningen af beboerne og man herved mindsker koncentrationen af de særligt udsatte beboere i forfaldne områder. I modsætning til dette forslag, lægger regeringen med deres nye ghettoudspil ikke op til, at andre kommuner

skal hjælpe til spredningen af de udsatte beboere^{iv}, hvorfor der stadig er en vis problematik

vedrørende opløsningen af beboersammensætningen.

2. Analyser nogle selvvalgte amerikanske sangtekster, med henblik på at karakterisere de unges oplevelse af livet i ghettoen

Jeg vil analysere to amerikanske sangtekster henholdsvis: The Message (1982) - (Grandmaster Flash and the Furious Five) og Sunny Day (2008) – (Akon ft. Wyclef Jean), for at få en anden vinkel og et andet indtryk omkring problematikken af ghettoiseringer. Begge sange giver hver deres karakteristik af ghetto-livet, hvilket også defineres af årene mellem sangenes produktion. Da jeg forbinder begge sangtekster med poesi, vil jeg benytte mig af en skabelon for digte til nærmere analyse.

Side 5

5

The message (1982) er et anerkendt amerikansk hip hop nummer, der fortæller historien om livet i en ghetto i New York City. Sangen handler om en subjektiv fortællers egne erfaringer og personlige indtryk af livet som andenrangsborger. Ghetto-miljøet beskrives som enormt fattigt og som værende tilholdssted for alle byens randeksistenser, gangstere og prostituerede. Sangens tonefald synes at være realistisk, desperat og pessimistisk i den forstand, at samfundets dårlige faciliteter ligger til grunde for beboernes isolation fra resten af samfundet. Endvidere resulterer de dårlige samfundsforhold i, at kriminalitet bliver anset som en samfundsmæssig dominerende fuldtidsbeskæftigelse og dermed et alternativ til skole og uddannelse, som mange børn og unge forsømmer for at følge deres rollemodeller de kriminelle.

”Thugs, pimps and pushers and the big money makers,

Driving big cars, spending twenties and tens

And you wanna grow up to be just like them”^{v}

Sunny Day (2008) er et nyere hip hop nummer fra den amerikansk-senegalisiske musiker og tidligere straffefange Akon, med rap-input fra haitianske Wyclef Jean. Ligesom the message, synges sangen af en subjektiv fortæller, der ligeså fortæller om egne erfaringer fra ghetto-livet. I kontrast til the message, udsender sangen dog optimisme og håb i fortællingen om hvordan subjektet slipper væk fra ghettoen. Der er dog en indbygget modsætning i sangen: nostalgiske erindringer fra barndommen, som konstateres i omkvædet. ”Got my first kiss in the

ghetto – Played hide and go seek with the girls in the ghetto”.^{vi}

Således bekræfter begge sange det hårde ghetto-liv og realiteten om et parallelsamfund, og på trods af de barske realiteter og ønsket om at slippe ud, er ghettoen stadig ens hjemstavn.

Nostalgien mod ens hjemstavn peger mod, at man dog stadig kan leve et liv i en ghetto. Et andet eksempel på dette, er en bemærkelsesværdig reaktion på regeringens seneste ghettoudspil. En gruppe unge drenge (både danske og med indvandrer-baggrund) fra et hærdet boligkvarter i Danmark, har som et modspil til regeringens ghettoplan, skrevet en omtalt sang (Betonpaladset), hvor de fordømmer regeringens fordomme om ghettoer.

Drengenes sang vidner om, at man kan føre et normalt liv i et udsat område og samtidig kunne lide det.

Side 6

6

”Betonpaladset er en hudløst ærlig fortælling om de lyse sider ved at vokse op i et hærdet kvarter. De 3 drenge … langer på denne nye musikvideo ud efter Hr & Fru Danmark-, såvel som

politikernes fordomme omkring de danske Ghettoer”.^{vii}

Sangen har opnået 40.000 hits på websitet youtube.com og har dermed givet de udsatte beboere en stemme i problematikken omkring ghettoerne.

3. Diskuter fordele og ulemper ved ghettoisering som model for integration. Overvej andre muligheder og inddrag erfaringer fra USA i diskussionen

Det kan være svært at definere begrebet integration, da man i nogle sammenhænge kommer til at forveksle det med assimilation. Ved integration forstås, at der fra minoritetens side er en kulturel tilpasning til det omgivne dominerende samfund, så der opstår en slags fælleskultur, dog hvor man stadig bevarer visse kulturtræk. Derimod forstår man ved assimilation en fuldstændig opgivelse af indvandrerkulturen og dermed en optagelse i det dominerende samfund. Og ved segregation forstås en komplet afsondring til det øvrige samfund med adskilte kulturer. Hvis man nu forestiller sig assimilation og segregation som værende placeret i hver deres ende af et spektrum, skal integrationsdebatten kunne bevæge sig frit i

rummet mellem disse.^{viii}

Ordet ghetto bruges i dag oftest om multietniske boligområder, der afviger væsentligt fra det øvrige samfund rent fysisk, kulturelt, socialt og økonomisk. Begrebet blev introduceret til

dansk politisk ordforråd i 2003 af daværende integrationsminister Bertel Haarder^{ix}, hvor man

førhen brugte betegnelsen ”socialt belastede boligområder”. Ordet altid været negativt ladet og ”De historiske eksempler er de jødiske ghettoer i det kristne Europa… områder i USA, hvor tidligere slaver og deres efterkommere bosatte sig under raceadskillelsen… og de sydafrikanske

bantustans”^{x}, er ikke ligefrem positive historiske begivenheder.

Ved spørgsmålet, om ghettoisering er en model for integration spiller flere faktorer ind. Da

                                         xi
der generelt hersker en dårlig systemintegration

i Danmark som bl.a. forårsager højere arbejdsløshed blandt etniske minoriteter, er det ensbetydende med en høj koncentration af socialt svage i boligområder med mange indvandrere. En af fordelene ved ghettoer er den tendens, at beboerne respekterer hinandens kulturelle og religiøse normer, men samtidig kan dette også hæmme integrationen da normerne ikke bliver tilpasset de danske. Et andet

Side 7

7 positivt aspekt ved ghettoer er, at naboer kan hjælpe hinanden med sprogvanskeligheder, men dette kan også gå hen og hæmme integrationen, da disse beboere kan miste motivation til at forbedre sprogkundskaber, fordi andre klarer det for dem. Ved yderligere diskussion kan

man konkludere, at ghettoisering hæmmer integration mere i et samfund end det fremmer.^{xii}

Hertil kan man stille spørgsmålet, om det da er korrekt at benytte ordet ghetto om de særligt udsatte områder i Danmark. Eftersom ordet er præget af en negativ klang og ofte giver associationer til eksempelvis forfaldne kvarterer i USA som ikke bare er hærget af gadekriminalitet, men hvor den almene levestandard er på niveau med 3. verdens lande, kan betegnelsen virke grotesk at bruge i Danmark, da folk her ikke lever ved sultegrænsen.

Desuden bliver betegnelsen ghetto oftest brugt om boligområder i USA fortrinsvist bestående af sorte amerikanere, altså amerikanske statsborgere, hvilket er i stor kontrast til ordets betydning i Danmark, hvor beboerne oftest er indvandrere. Noget bemærkelsesværdigt er, at ingen bruger betegnelsen ghetto om ”hvide” minoritetskvarterer i USA som f. eks. China Town

             xiii
eller Little Italy . I USA tolererer man generelt multietnicitet mere og man opfatter

integration på en anden måde end i Danmark. Eksempelvis kan man både være amerikaner og

                                                      xiv
italiener, og samtidig holde fast i italienske normer og værdier.

Selvom ghettoer altså er ret anderledes i USA end i Danmark, er de udsatte boligområder begge steder parallelsamfund, som der også bliver beskrevet i begge sange, og man kan konkludere at det er et socialt problem snarere end et etnisk betinget.

Ved nærmere betragtning af politikernes og beboernes forskellige vinkler på sagen, kan man spørge sig selv, om det overhovedet er en god idé at opløse disse ghettosamfund, eller om

man i virkeligheden burde overveje andre alternativer^{xv}. Umiddelbart, virker det ikke som

den mest solide løsning, at ”tvangsfjerne” folk fra deres respektive hjem, ligeså lidt som det synes at være retfærdigt. Alternativt, kunne man fokusere og bruge alle ressourcer på de mennesker, som rent faktisk bor i særligt udsatte områder, i stedet for at prøve at bekæmpe

            xvi
ghettoisering. Dette har man forsøgt sig med i et boligområde i Sverige, som nu opfattes
som en multikulturel fremtidsby.^{xvii} Både regeringen og oppositionen i Danmark vil indføre

forbedringer på uddannelsesområdet, men samtidig vil de også indføre en ”særpolitik” b. la.

lynjustits, udgangsforbud og øget politistyrke i de udsatte områder, hvilket efter min mening kun vil styrke dannelsen af parallelsamfund. Dette virker paradoksalt, da statsministeren

Side 8

8 hævder at ville opløse de nuværende parallelsamfund, men samtidig iværksætter nye og særlige love i områderne.

Fra regeringens side vidner udspillet om signalpolitik, da de ikke vil involvere flere kommuner i spredning af belastede beboere, i modsætning til oppositionen, hvilket afspejles i meningsmålingerne, der viser at befolkningen har mere tillid til Helle Thorning-Schmidt, som

fortaler for løsning af problemerne med ghettoer.^{xviii}

I Lars Løkke Rasmussens forrige nytårstale udtaler han at: ”Vi har nogle byområder, hvor man

kan stille sig selv spørgsmålet, om det overhovedet er Danmark”.^{xix} I 12 ud af de 29 definerede

ghettoområder, er koncentrationen af indvandrere ca. 50% eller derunder, hvilket vidner om et socialt problem og ikke udelukkende et etnisk problem.

Af de 9 ghettoområder på listen med højest kriminalitet, bor der i 7 af dem kun halvdelen eller færre indvandrere. Derfor kan man konkludere, at de boligområder med flest indvandrere ikke nødvendigvis er de mest kriminelle områder, selvom noget tyder på, at regeringen forsøger at få det til at se sådan ud. Derimod vidner statsministerens påstand om, at han forsøger at gøre noget til et etnisk problem, som også er et socialt problem, som vi også ser i ghettoerne i USA.

Min konklusion er, at jeg ikke er af den overbevisning, at politikernes ideer om spredningen af befolkningen i de multietniske boligområder, vil løse problematikken som de mener ghettoisering medfører for integrationen i Danmark. Min argumentation for denne holdning er, at jeg ikke føler regeringen har bidraget med en seriøs løsning til problematikken. Samtidig mener jeg, at betegnelsen ”ghetto” om daske boligområder stigmatiserer beboerne, og at man i stedet burde tænke positivt og arbejde realistisk i forhold til den nuværende tilstand i de udsatte boligområder, for at forbedre deres levestandard markant og ikke foreslå at uddrive folk fra deres hjem.

Referencer: i

Regeringens ghettoudspil, 2010 ii

Oppositionens ghettoudspil, 2010

Side 9

9 iii

Regeringens ghettoudspil, 2010 iv

Analyse af regeringens og oppositionens ghettoudspil - Erik Holstein, 2010 v

The Message, 1982 (sangtekst) vi

Sunny Day, 2008 (sangtekst) vii

Betonpaladset, 2011 (sang) viii

Ghettoers betydning for integration i samfundet - ved RUC studerende, 2004/05

ix

Ghettoers betydning for integration i samfundet - ved RUC studerende, 2004/05

x

Statslig ghetto-dannelse - Ole Sandberg, 2010 xi

Ghettoers betydning for integration i samfundet - ved RUC studerende, 2004/05

xii

Ghettoers betydning for integration i samfundet - ved RUC studerende, 2004/05

xiii

Har vi ghettoer i Danmark?- Bashy Quraishy, xiv

Integration forudsætter ligeværdighed - Jakob Holdt, 2008 xv

Ghettoers betydning for integration i samfundet - ved RUC studerende, 2004/05

xvi

Ghettoers betydning for integration i samfundet - ved RUC studerende, 2004/05

xvii

Analyse af regeringens og oppositionens ghettoudspil - Erik Holstein, 2010 xviii

Analyse af regeringens og oppositionens ghettoudspil - Erik Holstein, 2010 xix

Statsministerens nytårstale citeret i ”Statslig ghetto-dannelse” – Ole Sandberg 2010 Kildefortegnelse:

Jeg har udelukkende benyttet mig af følgende websites fra internettet.

Ghettoen tilbage til samfundet – Et opgør med parallelsamfund i Danmark - Regeringens ghettoudspil, oktober 2010:

http://www.stm.dk/publikationer/Ghettostrategi_10/Ghettostrategi.pdf

Ny tryghed i udsatte boligområder - Oppositionens ghettoudspil, oktober 2010:

http://www.fsb.dk/Beboer/Nyheder/Oppositionens%20ghettoudspil.aspx
http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=search.content&q=ghettoudspil

Analyse af regeringens og oppositionens ghettoudspil, ved journalist og forfatter Erik Holstein,

2010 (lydklip):

Side 10

10

http://www.altinget.dk/usa/artikel/altingetdks-erik-holstein-analyserer-ghetto-problem-paa-p1

The Message - Grandmaster Flash and The Furious Five, 1982 (sangtekst):

http://artists.letssingit.com/grandmaster-flash-lyrics-the-message-22g6vdd

Sunny Day - Akon ft. Wyclef Jean, 2008 (sangtekst):

http://artists.letssingit.com/akon-lyrics-sunny-day-feat-wyclef-jean-kdxncvb

Betonpaladset, 2011 (sang):

http://www.youtube.com/watch?v=cjdA57jXuik

Statslig ghetto-dannelse - ved politisk filosof Ole Sandberg, 2010 (blog indlæg):

http://modkraft.dk/blogs/ole-sandberg/article/statslig-ghetto-dannelse
Ghettoers betydning for integration i samfundet – ved div. RUC studerende, 2004/05 (skr.

opgave):

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/757/1/Ghettoers%20betydning%20for%20integration%20i%20samfund

et.pdf

Integration forudsætter ligeværdighed - ved forfatter og foredragsholder Jacob Holdt, 2008

(kronik bragt i Kristeligt Dagblad):

http://www.cepos.dk/amerikanske-tilstande/amerikanske-tilstande-klassesaet/kronikker/integration-

forudsaetter-ligevaerdighed/

Ghetto – et ord med betydning - ved seniorforsker fra Statens Byggeforskningsinstitut Knud Erik Hansen, 2010 (kronik bragt i Berlingske):

http://www.b.dk/kronikker/ghetto-et-ord-med-betydning?page=1

Har vi ghettoer i Danmark? - ved minoritetskonsulent og formand for ”Fair Play” Bashy Quraishy, (artikel og mediedebat):

http://www.bashy.dk/dk/artikler_mediedebatter/article4.htm

Ghetto eller integrationssluse - ved Sølvi Karin Børresen og Hans Skifter Andersen, 2006 (web-artikel)

http://www.djoef.dk/Blade/Samfundsoekonomen/Samfundsoekonomen2006/Samfundsoekonomennr42006/

Ghettoellerintegrationssluse.aspx

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.